Sådan håndterer patienter svær åndenød

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan håndterer patienter svær åndenød"

Transkript

1 Fra kaos til markant fald i sygefravær Hver tredje afbrydelse kan undgås Sygeplejersken Danish Journal of Nursing nr august årgang VIDENSKAB & SYGEPLEJE Sådan håndterer patienter svær åndenød Sygeplejersker med ph.d.-grad gavner praksis Sygdomme hos udviklingshæmmede overses

2 Åpent Hus for sykepleierstudenter og sykepleiere Ønsker du å dra til Norge å arbeide vi har jobb til deg :-) I september invaderer vi Danmark - eller rettere sagt: vi inviterer til Åpent Hus for å fortelle mer om hvordan det er å arbeide for Dedicare i Norge. Kort sagt har vi de beste vilkårene med de beste lønningene, betalte reiser og gratis bolig. Vi hjelper deg med norsk autorisasjon og norsk skatt. Dessuten kan du i mange tilfeller velge hvor i Norge og hvor lenge du vil arbeide. Så kom og møt oss på noen av disse stedene. Da forteller vi mer om hva vi kan tilby: en spennende og lærerik tid som er bedre betalt. Husk at Dedicare er den eneste bemanningsvirksomheten som har avtale med alle norske sykehus innen alle fagområder. Begynn med å velge hotell. Håper at vi sees! 24 september, Hotell Hillerød 24 september, Hotell Cabin, Esbjerg 25 september, Hotel Cabin København 25 september, Hotell Cabin, Ålborg 26 september, Hotel Scandic, Roskilde 26 september, Hotell Cabin, Århus 27 september, Hotel Ansgar, Odense 27 september, Hotell Cabin, Århus Kontakt oss genom att registrere din CV på eller ta kontakt med Anne Marit på alternativt Vi bemanner med glede

3 Min uddannelse og mit virke som sygeplejerske har betydet utroligt meget for mig og min familie. At være sygeplejerske i Grønland er en livslang oplevelse. Jeg er taknemmelig for, at jeg fi k muligheden for at blive sygeplejerske og senere leder i vores fantastiske land. Faget rummer muligheder, oplevelser og unikke hændelser, der får dig til at vokse som menneske. LEDENDE REGIONSSYGEPLEJERSKE I GRØNLANDS NORDLIGSTE SUNDHEDSREGION, REGION AVANNAA Udlev dit fag og din faglighed i Grønland. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og er klar på den personlige og faglige udfordring, et job i Grønland giver dig. gjob.dk GRØNLAND GIVER DIG EN OPLEVELSE FOR LIVET Find dit næste job i Grønland på Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland. Før du søger arbejde i udlandet, opfordrer vi dig til at søge oplysninger på dsr.dk/jobiudlandet Det Grønlandske Sundhedsvæsen

4 9 indhold KORT 10 Hver tredje afbrydelse i sygeplejen kan undgås Et forsøg viser, at en afdeling på Aarhus Universitetshospital fik nedsat antallet af afbrydelser med 37 pct. på tre måneder Flere mænd optaget på sygeplejeuddannelsen Antallet af optagede mænd på sygeplejeuddannelsen er det højeste i 15 år. Men SLS jubler ikke endnu. TEMA OM SYGEPLEJE TIL UDVIKLINGSHÆMMEDE 20 Udviklingshæmmede svigtes helbredsmæssigt Personer med udviklingshæmning har flere sygdomme end befolkningen generelt, men modtager færre sundhedsindsatser. Det skyldes, at mange udviklingshæmmede ikke selv kan vurdere, om de bør gå til lægen. 24 Stor forskel på bostedernes sundhedsindsats Nogle bosteder har fastansatte sygeplejersker, andre har ingen. 28 Sygeplejersker har indført årlige sundhedsfremmende besøg Da de rutinemæssige helbredsundersøgelser af udviklingshæmmede blev sparet væk, tog sygeplejerskerne på Skansebakken initiativ til at tilbyde sundhedsfremmende besøg. BAGGRUND 34 Fra kaos til trivsel: Personalets sygefravær faldt markant Intensiv Terapi Afsnit ZIT på Bispebjerg Hospital var fanget i en negativ spiral af dårligt arbejdsmiljø. Nu er udviklingen vendt, og patientmortalitet og personalets sygefravær er faldet. 38 PÅ JOB: Sund på Job-sygeplejersken giver færre sygedage I Sorø Kommune er sygefraværet gennemsnitligt faldet tre dage om året. Det skyldes bl.a. initiativet Sund på Job, som sygeplejerske Claes Rosenkrands arbejder med. 44 Por3t af sygeplejerskers transportmidler Nogle gange må sygeplejersker og radiografer flytte sig hen til patienten. Læs, hvordan tre sygeplejersker transporterer sig omkring, og hvad de tænker på undervejs. 58 USA - videreuddannelsernes land! Marianne Baernholdt og hendes mand tog til New York for 28 år siden for at videreuddanne sig. Hun er den første i Sygeplejerskens serie om sygeplejersker i udlandet NYT FRA DSR DIN ORGANISATION 48 Sct. Hans tvang tvangen ned På trods af meget opmærksomhed er brugen af tvang i psykiatrien ikke nedbragt. Dog er det lykkedes på Sct. Hans, hvor kognitiv miljøterapi har reduceret mængden af tvang markant. 53 Nordsjællands Hospital ansætter flere sygeplejersker Overbelægning gennem de senere år har fået direktionen på Nordsjællands Hospital til at opruste med både sygeplejersker og læger på det medicinske område. 4 Sygeplejersken

5 FAGLIG INFORMATION 66 Plejepersonalet mangler viden om kanylepleje Mennesker med en trakeostomi er utrygge, når de bliver indlagt på hospital eller får besøg af hjemmeplejen. 68 Afbrydelser i sygeplejen kan reduceres På baggrund af en undersøgelse og en fokuseret indsats faldt antallet af afbrydelser med 37 pct. på en hospitalsafdeling million til sygeplejeforskning Den sygeplejefaglige forskningsfond har støttet otte udvalgte ph.d.-projekter. FAG 72 Tværfaglig forskning, der gavner ph.d.-studerende Ansættelse af ph.d.-studerende i klinikken kan berige både praksis og de studerende. 76 Forsker og leder udvikler praksis sammen Forskning sammen med personalet har ført til nye toner på hospitalsafdeling. 81 En værdig død på plejehjem En erklæring med ønsker for beboerens sidste tid kan hindre f.eks. unødig hospitalisering. 85 Videnskab og Sygepleje Fire måder at håndtere åndenød på i dagliglivet et grounded theory-studie Artiklen beskriver den flerdimensionalitet, der indgår i de fremtrædende måder, som mennesker med KOL håndterer åndenød i det daglige liv på. I HVERT NUMMER 13 Dilemma 15 Studerende i praksis 16 Historisk 32 Parentes 40 Boganmeldelser 60 5 faglige minutter 62 Debat/navne 66 Fagtanker 69 Fra forsker til fag 104 Stillingsannoncer 110 Kurser/møder/meddelelser 115 Kontakt Sygeplejersker fortjener et sundt arbejdsmiljø Et rekordstort antal unge har i år søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen. Det er positivt, for vi har brug for, at dygtige unge vil være en del af vores profession. Jeg kan godt forstå, at så mange søger ind på uddannelsen. Det er udviklende og meningsfuldt at være sygeplejerske. Vores fag rummer et hav af forskellige muligheder. Men vi ved, at sygeplejersker er udsat for høje krav. Undersøgelser viser, at sammenlignet med andre lønmodtagere har sygeplejersker en stor arbejdsmængde, højt arbejdstempo og høje følelsesmæssige krav. Det skal der tages hånd om. Den dårlige nyhed er, at presset vokser. På trods af, at 75 sygeplejersker i dag skal udføre den samme mængde sygepleje, som 100 sygeplejersker udførte for 10 år siden, vil politikerne stadig have mere for mindre. Det vil vi i Dansk Sygeplejeråd fortsat konfrontere de ansvarlige med. Politikerne må prioritere eller investere i stedet for at vende ryggen til. Den gode nyhed er, at det er muligt at vende mistrivsel til et sundt arbejdsmiljø. Det fortjener både erfarne sygeplejersker og alle de unge, der er på vej ind i faget. Derfor har Dansk Sygeplejeråd fået lavet en stor landsdækkende undersøgelse, som går i dybden med sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Baseret på undersøgelsen bringer Sygeplejersken i løbet af efteråret og henover vinteren en række artikler, der stiller skarpt på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Som artiklerne fra Bispebjerg og Sorø i dette blad viser, er det muligt at nå langt, når ledelse og medarbejdere i fællesskab sætter arbejdsmiljø i højsædet. Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd Forsideillustrationer: Mikkel Henssel og Søren Holm NÆSTE NUMMER UDKOMMER 6. SEPTEMBER Læs bl.a.: Tema om ny sorgforståelse På job med et psykiatrisk gadeplansteam Videnskab og Sygepleje om pårørende til patienter med brystkræft

6 Sygeplejersken Chefredaktør, ansvarlig efter medieansvarsloven Sigurd Nissen- Petersen Tlf.: Mobil: Redaktionssekretær Henrik Boesen Tlf.: Mobil: Redaktionssekretær Lotte Havemann Tlf.: Journalist Susanne Bloch Kjeldsen Tlf.: Journalist Mille Dreyer-Kramshøj Tlf.: Journalist Christina Sommer Tlf Journalist Pelle Lundberg Jørgensen Tlf.: Fagredaktør Jette Bagh Tlf.: Layout Mathias Nygaard Justesen Tlf.: Sekretær Kurser, møder, meddelelser Birgit Nielsen Tlf.: Distribueret oplag 1. januar 30. juni 2012: ekspl. Medlem af Dansk Fagpresse Årsabonnement 840,00 kr. + moms Løssalg: 64,00 kr. + moms Kontakt Dansk Mediaforsyning på Ændring af medlemsoplysninger: Kontakt Medlemsregisteret Tlf Udgiver Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Tlf ISSN Tryk ColorPrint Annoncer Dansk Mediaforsyning Elkjærvej 19, st Åbyhøj Tlf Fax Stillingsannoncer: Forretningsannoncer: Hvis Sygeplejersken udebliver, kan du sende en mail til: Oplys medlemsnummer. Redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter. Chefredaktøren er ansvarlig for bladets indhold. Kommune vil forbedre sundheden for udviklingshæmmede borgere TEKST: SUSANNE BLOCH KJELDSEN Ny rapport fra Rudersdal Kommune viser, at udviklingshæmmede og borgere med psykosociale behov kommer senere til lægen, og symptomerne på sygdom er mere alvorlige end for andre borgere generelt. En række initiativer skal forbedre sundheden for den udsatte gruppe. Udviklingshæmmede borgere og borgere med psykosociale handicap har flere livsstilssygdomme, men de opsøger ikke sundhedsvæsenet i lige så høj grad som befolkningen generelt, det har studier på området tidligere vist. Og den tendens bekræfter en kortlægning af 300 borgeres sundhed, som Rudersdal Kommune har gennemført i samarbejde med Socialt Udviklingscenter, SUS. Det er brugere af Rudersdal Aktivitets og Støttecenter, der er blevet undersøgt. Kortlægningen omfatter bl.a. indhentning af data om deres sundhed fra e-sundhed og interview med praktiserende læger og pædagoger fra aktivitets- og støttecentret. Lægerne vurderer, at borgerne kommer senere til lægen, og at symptomerne ved konsultationen er mere alvorlige end for andre patienter. Konklusionen på rapporten er, at sundhedssystemet ikke tilbyder en særlig indsats for borgere med behov for en opfølgende indsats. Initiativet og ansvaret for at opsøge en læge ligger suverænt hos borgeren. I de tilfælde, hvor en voksen borger f.eks. psykisk er udviklingsmæssigt på niveau med et mindre barn og bor hjemme hos sine udviklingshæmmede forældre, risikerer borgerens sundhed og eventuelle begyndende sygdomme at blive overset. Pædagoger skal lære om symptomer Det pædagogiske personale skal på kompetenceudviklende kurser, hvor de får en grundlæggende viden om symptomer på de mest almindelige sygdomme og viden om de screeningsprogrammer, som alle borgere tilbydes. De praktiserende læger har givet udtryk for, at de mangler viden om den særlige målgruppe, deres kommunikation, forudsætninger og behov. Rudersdal Kommune har derfor sendt rapporten videre til Region Hovedstaden og planlægger at drøfte rapporten med regionen i efteråret. Rudersdal Kommune vil bl.a. tale om muligheden for et fælles projekt omkring opsøgende og opfølgende lægehjælp til borgere, der ikke selv opsøger lægen. Rudersdal Kommune vil også på baggrund af rapporten ansætte mere sundhedsfagligt personale, f.eks. sosu-assistenter, for at sikre, at sygdomme bliver opsporet på et tidligt stadie. Læs mere om udviklingshæmmedes oversete sygdomme i temaet side 20. Uddannelse til Nøgleperson vagter med tiltrædelse pr. 1. marts 2007 uge. Den ene stilling er som i udviklingsarbejde palliation pr. uge. ulighed for forlængelse. anttid: kliniske erfaring, gerne palliation, og med patienter november og pårørende januar marts 2014 Alle dage kl Formål: At øge viden og styrke kompetencer inden for den palliative behandling, pleje og omsorg for døende og deres pårørende. Kursussted: Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter 2400 København NV Tilmelding: Senest den 27. september 2013 Pris: Det samlede forløb: kr inkl. materialer samt delvis forplejning. Indhold og undervisere: Se eller ring Sankt Lukas Udgående Hospiceteam 6 Sygeplejersken

7 Diagnosen illustration: Gitte skov I Sorø Kommune hjælper Sund på Job -sygeplejersken medarbejderne med deres fysiske og psykiske helbred. Læs reportagen side 38 om, hvordan tiltaget har nedbragt sygefraværet blandt de ansatte. Kræftpatienter savner bedre hjemmesygepleje Fire ud af 10 kræftpatienter giver udtryk for, at de ikke er tilfredse med den hjemmesygepleje, de har fået tilbudt efter endt behandling. Det udsagn er blot et enkelt af en lang række tilbagemeldinger, som Kræftens Bekæmpelse har indsamlet i en undersøgelse blandt godt kræftpatienter, to år efter de havde afsluttet deres behandling. Barometerundersøgelsen, som er navnet på undersøgelsen, sætter fokus på nuværende og tidligere kræftpatienters behov, oplevelser og vurderinger i forløbet under og efter behandlingen. Undersøgelsen fremhæver 10 områder, hvor der kræves en særlig opmærksomhed. Hjemmesygeplejen er et af tre områder, som er særligt relevante for sygeplejersker. To andre områder er hhv. efterkontrollen og de pårørendes rolle og situation. Alle patienter er enige i, at efterkontrollen er vigtig. Otte ud af 10 patienter foretrækker, at kontrollen foregår hos lægen på sygehuset, færre end en ud af 10 ønsker, at efterkontrollen skal foregå hos en sygeplejerske. Knap hver tredje patient giver udtryk for, at læger og sygeplejersker i mindre grad eller slet ikke har vist tilstrækkelig interesse for, hvordan deres pårørende har det. Hver fjerde oplever, at de pårørende slet ikke er blevet tilstrækkeligt involveret i behandlingen, og knap halvdelen af dem, der har haft hjemmesygepleje, oplever, at hjemmesygeplejen i mindre grad eller slet ikke har inddraget de pårørende i tilstrækkelig grad. (hbo) Undersøgelsen kan læses i sin helhed på Det er trist, at de pårørende ikke bliver brugt bedre, for alle parter patienter, professionelle og de pårørende selv er enige om, at de er en uvurderlig hjælp i et voldsomt sygdomsforløb, som en kræftsygdom ofte udgør. Men det er desværre blevet ved festtalerne. Afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, Laila Walther, Jyllands-Posten den 1. august. Sygeplejersken

8 Sundhedsberedskab på Roskilde Festival Som et primitivt felthospital Op mod 170 sygeplejersker tog imod syge og tilskadekomne deltagere på årets Roskilde Festival, hvilket er det højeste antal nogensinde. Til gengæld var der færre ruspåvirkede til observation. Tekst: Søren Olufsen Foto: Rasmus Malmstrøm Han skulle lige have lagt en ny forbinding. Vi har store og små ting, som vi håndterer. Og nogle gange handler det også bare om, at de kan komme herind i teltet og få noget omsorg og støtte, siger hun. Sygeplejerske Lene Kragh i gang med at behandle en festivalgænger, som har fået en brandvabel, fordi han har spildt suppe ud over hånden. Udenfor er der en helt særlig kombination af larm og støv, som suser gennem luften. Festivalgængerne driver til og fra campingområdet, hvor det røde og hvide samaritertelt står plantet på grusvejen. Indenfor er lydniveauet betydeligt lavere, men man fornemmer intensiteten og paratheden blandt de mange sygeplejersker og læger med grønne veste. Sygeplejerske Lene Kragh arbejder normalt på den centrale operationsgang på Roskilde Sygehus, men i år har hun for første gang valgt at være frivillig i sundhedsberedskabet på landets største festival. Jeg vil gerne være med til at sørge for, at de unge får en tryg og sikker festival, og derfor har jeg meldt mig. Og det er en rigtig stor oplevelse at være med på holdet. Det giver en faglig stolthed, når tingene bare kører, og vi på tværs af vores mange fagligheder hjælper hinanden og udnytter de muligheder, vi har her i teltet, siger Lene Kragh. Hun har lige behandlet en yngre mand, der er kommet til at hælde kogende suppe ud over sin hånd. Behandlersygeplejerske fra Glostrup Hospital, Annette Serritzlew (th.), og anæstesisygeplejerske fra Bispebjerg Hospital, Birgit Riis, arbejder i afrusningen i samariterteltet. På årets festival var der langt færre festivalgængere til observation, end der plejer. Travlhed gav 40 ekstra sygeplejersker Størstedelen af dem, der kommer i samariterteltet, er mellem år, og der er en lige fordeling mellem kønnene. De hyppigste skader blandt festivalgæsterne er urinvejsinfektioner, ondt i halsen, astmaproblemer og betændelse i sår. Men der er også personer, som har fået for meget alkohol eller stoffer. Vi har haft nogle til afrusning og observation. Det drejer sig mest om folk, som både har drukket og røget for meget. Men der har været markant færre, end der plejer, siger Frank Praefke, ansvarsperson for det medicinske beredskab på Roskilde Festival. Sundhedsberedskabet på Roskilde Festival havde sidste år meget travlt. Derfor har man i år opgraderet antallet af frivillige sygeplejersker til 170, hvilket er en forøgelse på 40 sygeplejersker. I alt fik sundhedsberedskabet på Roskilde Festival i år henvendelser, hvilket er færre sammenlignet med Kun ca af henvendelserne var behandlingskrævende. Der var ingen alvorlige tilfælde. Bliv sygeplejerske på Roskilde Festival Vil du søge om at blive frivillig sygeplejerske på Roskilde Festival, kan du kontakte Frank Praefke, ansvarsperson for det medicinske beredskab, på: frank. 8 Sygeplejersken

9 spar op til 827 kr. på dine basisbøger Velkomsttilbud fra Sundhedsprof.dk Få 2 bøger for kr. 0.- betal kun porto 39 kr. Få ny inspiration til dit fag og bliv orienteret om tidens vigtigste bøger om sygepleje og sundhed - spar flere hundrede kroner på dine bøger. Velkommen i Bogklubben for Sundhedsprofessionelle Anita Egelund, redaktør Meld dig til på Sundhedsprof.dk klik på Bliv medlem og brug tilbudskoden: sundhed Ekstra GRATIS bog til dig ved svar inden 7 dage: GRATIS GAVE værdi 229 kr. Sygeplejersken

10 Dømt for spark mod sygeplejerske En 30-årig mand blev i juli idømt 60 dages fængsel for i maj i år at have sparket en sygeplejerske under sin indlæggelse på Hvidovre Hospitals skadestue. Manden forklarede i retten ifølge Ekstra Bladet, at han ikke var klar over, hvad han gjorde, og at det ikke var med vilje. Dommeren troede ikke på forklaringen, og manden er derfor dømt efter straffelovens paragraf om forbrydelser mod offentlig myndighed. Han ankede med det samme sin dom til frifindelse. Forgiftede sygeplejersker tilbage på job To bornholmske sygeplejersker, der i oktober sidste år blev sygemeldt pga. svovlbrintegasudslip på Bornholms Hospital, er tilbage i arbejde. De er vendt tilbage til arbejdet på det, som hedder en delvis raskmelding. Det vil sige, at de arbejder i den grad, som de selv kan i forhold til deres tilstand, siger kredsnæstformand for Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden, Kristina Robbins, til TV2 Bornholm. I alt blev 10 medarbejdere ramt af ulykken på hospitalet. De øvrige er tilbage på fuld tid. Sygeplejerske opfinder respiratorforsegling Sygeplejerske Karen Juelsgaard Christiansen fra hjertemedicinsk afdeling i Skejby har opfundet en ny forsegling, der kan lukke respiratorpatienters halshul effektivt og hygiejnisk. Hun har igennem sit arbejde med patienterne ofte oplevet, at forbindingerne løsner sig med efterfølgende risiko for infektion. Det undrer mig, at andre, der før har beskæftiget sig med problemet, bare er kommet frem til en ny form for tape eller forbinding. Der er ikke nogen, der har tænkt i helt anderledes baner før, siger Karen Juelsgaard Christiansen til Århus Stiftstidende. Opfindelsen regnes med at komme på markedet i løbet af et par år. Hver tredje afbrydelse i sygeplejen kan undgås Afbrydelser er et stort problem i sygeplejen. Men sådan behøver det ikke at være. Et forsøg viser, at en afdeling på Aarhus Universitetshospital fik nedsat antallet af afbrydelser med 37 pct. på tre måneder. Tekst: Pelle Lundberg Jørgensen Irritation, stress og ufokuseret arbejde er bare nogle af konsekvenserne, afbrydelser kan medføre. Men faktisk kan man ved hjælp af ganske simple redskaber reducere antallet af afbrydelser betragteligt. Det beviste Hjerte-Lunge-Kar-kirurgisk afdeling på Aarhus Universitet med en undersøgelse og efterfølgende fokuseret indsats, anført af Liselotte Brahe, master i klinisk sygepleje og uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske på afdelingen. På kun tre måneder fik afdelingen reduceret antallet af afbrydelser med 37 pct. Resultatet kom som følge af et studie, hvor man observerede afbrydelserne på afdelingen og sideløbende interviewede 11 sygeplejersker. Herefter brugte man de indsamlede oplysninger til at lave en forventningsafstemning blandt kollegerne og skabe et større fokus på arbejdsgangen på kontorer og i medicinrum. Nogle af de metoder, der blev anvendt for at sætte større fokus på afbrydelserne var forstyr-mig-ikke -veste ved medicindosering, lukkede døre, dialogmøder og faste sygeplejekoordinatorer. Men først og fremmest var det store fokus på problemet med til at ændre adfærden på afdelingen. Arbejdsmiljøet er ændret, fordi der er kommet en bevidsthed om afbrydelserne. Det er forskellen. Der er stadig afbrydelser, men mere fokus på at undgå de unødvendige. Folks øgede bevidsthed om afbrydelserne har skabt et bedre arbejdsmiljø, fortæller Liselotte Brahe. En go sygeplejerske uden afbrydelser Sygeplejerske Mai-Britt Nielsen deltog i hele processen. Hun er ikke i tvivl om, at interventionen var med til at forbedre arbejdsgangen på afdelingen: Det havde en stor betydning. Afbrydelser vil nok altid være et vilkår i vores fag, men man kunne mærke, at de færre afbrydelser havde en positiv betydning for patientsikkerheden, koncentrationen og det generelle stressniveau. Ifølge Liselotte Brahe kan disse relativt simple metoder nedbringe antallet af afbrydelser alle andre steder, hvor afbrydelser er et problem. Det er min overbevisning, at det ville kunne gøres alle steder. Jeg har været ude omkring 20 steder, hvor de ser disse selvfølgeligheder, jeg kommer med, og nærmest selv går i gang, siger Liselotte Brahe. Hun slår samtidig fast, at en rigtig kulturændring ikke kommer af sig selv. Skal interventionen implementeres, kræver det engagerede ledere, tid, kreativitet og mod. Men så vinder man også i sidste ende den investerede tid igen flere gange, siger hun. Læs også Afbrydelser i sygeplejen kan reduceres på side Sygeplejersken

11 Indstil din arbejdsplads til ArbejdsmiljøPrisen Hvis din arbejdsplads har gjort noget særligt for at styrke arbejdsmiljøet, kan du indstille den til årets arbejdsmiljøpris. ArbejdsmiljøPrisen gives til arbejdspladser, der fortjener anerkendelse og hæder for deres indsats for et godt arbejdsmiljø. Frist for indstillinger er den 25. september. Læs mere på Hospitalsskandale baner vej for patientsikkerhed En britisk hospitalsskandale er udgangspunktet for en ny rapport, der kommer med anbefalinger for fremtidens patientsikre sundhedsvæsen. Fra 2005 til 2008 oplevede patienter og pårørende på det britiske hospital Mid Staffordshire, at patienternes mest basale behov blev tilsidesat i en grad, at de ekstreme forhold i dag bliver omtalt som Mid Staffordshire-skandalen. Ifølge engelske medier kan mellem 400 og patienter være døde som følge af den dårlige behandling. Med udgangspunkt i skandalen har det britiske sundhedsministerium offentliggjort en rapport med anbefalinger til, hvordan lignende katastrofer kan undgås i fremtiden. Rapporten er udarbejdet af en international rådgivende komité under ledelse af Don Berwick, tidligere leder af Institute for Healthcare Improvement, IHI, og tidligere leder af Medicare og Medicaid i USA. Direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beth Lilja, siger i en pressemeddelse, at anbefalingerne også kan bruges i det danske sundhedsvæsen: Problemerne på det britiske hospital var ekstreme, men de mønstre, der ligger til grund, findes generelt i sundhedsvæsenet, ikke bare i England, men også i Danmark. Berwicks rapport viser, at der er behov for et fuldstændigt paradigmeskifte i sundhedsvæsenet. Rapporten anbefaler at sætte patientsikkerhed og dét at lytte til patienterne over alle andre mål i behandlingen. (sbk) Læs rapporten på verden rundt Facebook skaber organdonorer De sociale medier kan være svaret på at få folk til at melde sig som organdonorer. I maj lancerede Facebook en ny funktion, der tillader amerikanske brugere at dele deres status som donorer med venner. Samme dag blev der registreret nye tilmeldte donorer. Det er 21 gange flere end de gennemsnitlige 616 daglige nye registreringer, oplyser Medical News Today. London får Europas største sygeplejekulturcenter Royal College of Nursing (RCN) har åbnet Europas største sygeplejebibliotek RCN Library & Heritage Centre i London. Biblioteket, der er åbent for offentligheden, er i tre etager og har udover Europas mest omfattende bibliotek af sygeplejebøger også en historisk afdeling med sjældne, gamle sygeplejebøger, forskellige historiske udstillinger, café og en butik, oplyser RCN i en pressemeddelelse. Sygeplejerske vinder over forsvarsministerium Den højest rangerende sygeplejerske i det britiske luftvåben (RAF), Group Captain Wendy Williams, har vundet over forsvarsministeriet i en sag om kønsdiskrimination, oplyser BBC News. I 2011 blev Williams kollega, en mandlig læge, forfremmet, selvom hun var blevet anbefalet til stillingen og havde flere års erfaring. Jeg håber, sygeplejersker vil få mere anerkendelse for deres lederskab, engagement og professionalisme, sagde Wendy Williams efter afgørelsen. RAF fik desuden hård kritik af dommeren, da det under retssagen kom frem, at det er RAF s procedure kun at ansætte læger til højere stillinger, der officielt er åbne for både sygeplejersker og læger, og at kun ca. 1 pct. af toppositionerne i RAF er besat af kvinder. Jeg er alkoholiker men jeg drikker ikke mere Minnesotabehandling har hjulpet titusinder til et bedre liv uden alkohol. Vi kan også hjælpe dig. 4 centre også ét tæt på dig Døgntelefon fordi det er enkelt! Lukket formalinsystem Til arbejde uden for stinkskab Ny FORBEDRET udgave Spande LEAK PROOF med formalin Se mere på hounisen.com eller ring på Ole Bogart Michelsen Sygeplejersken

12 Flere mænd optaget på sygeplejeuddannelsen Antallet af optagede mænd på sygeplejeuddannelsen er det højeste i 15 år. Men der er ikke grund til at juble endnu, siger Martin Locht Pedersen fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og tovholder på projekt Flere mænd i sygeplejen. Tekst: Pelle Lundberg Jørgensen 6,9 pct. af de netop optagede studerende på sygeplejeuddannelsen er mænd. Det er det højeste tal siden 1997, hvor tallet lå på 7,9 pct. Samtidig er det femte år i træk, man kan notere sig en lille stigning. Alligevel er det ikke noget, man ifølge bestyrelsesmedlem i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, Martin Locht Pedersen, vil fejre. Han mener, tallet bør være betydeligt højere. Han erkender dog, at hvis man skal have mange flere mænd ind i sygeplejefaget, kræver det en normændring i samfundet, hvilket kan tage lang tid. Men han slår samtidig fast, at situationen heller ikke er holdbar, som den er nu: Vi rekrutterer kun fra halvdelen af befolkningen, og det er problematisk. Uddannelsen skal være attraktiv for alle. Han nævner også Norge som et eksempel på et land, hvor det er lykkedes at tiltrække mænd til sygeplejefaget. Her er omkring 10 pct. af de sygeplejestuderende mænd, hvilket vi ifølge Martin Locht Pedersen også bør have i Danmark. Men tallet stiger ikke af sig selv. Det kræver et arbejde fra både politisk og fagpolitisk side, forklarer Martin Locht Pedersen. Det hjælper ikke at sidde og vente, hvis man vil have flere mandlige sygeplejestuderende, siger han. Han nævner oplysningskampagner som en mulighed for at gøre opmærksom på fagets mange muligheder. Oversælg ikke uddannelsen Kenn Warming, kønsforsker og specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, har tidligere beskæftiget sig med mænd i traditionelle kvindefag og mænd i omsorgsfag. Han synes, det er positivt, at man kan registrere en stigning i antallet af mandlige sygeplejestuderende. Samtidig understreger han, at man skal gøre en ekstra indsats for at holde fast i dem. Får de en dårlig oplevelse og forlader uddannelsen, bliver de til dårlige ambassadører, og så står man måske dårligere end udgangspunktet. Derfor skal man heller ikke oversælge uddannelsen, siger Kenn Warming. Han har et bud på, hvorfor flere mænd trods alt søger ind på sygeplejeuddannelsen: Mange mænd går ind i faget for at gøre en forskel. Og de kan mærke, at de gør en forskel. De kommer måske fra et håndværk, men arbejder nu med patienter, hvor de får en umiddelbar reaktion på deres arbejde. Andel af optagne på sygeplejeuddannelsen - mænd 8% 7% 6% 5% 4% Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 12 Sygeplejersken

13 Redaktion: Jette Bagh Illustration: Pia Olsen dilemma Undgå udsigtsløs behandling Tekst: Margit Sønnichsen, sygeplejerske Overbehandling eller udsigtsløs behandling er et evigt aktuelt emne, som kan håndteres, hvis personale, pårørende og borger på forhånd gør sig klart, at borgeren er bedst tjent med, at der tages stilling i tide. Sygeplejerskevikar Tea har nattevagt på et større plejecenter og kaldes til Maren, som er dement, svækket af flere sygdomme og nu har tiltagende vejrtrækningsbesvær. Tea forsøger at hjælpe Maren med bedre lejring, inhalation, frisk luft og beroligende snak. Tea spørger personalet, hvilke overvejelser der er om den sidste tid for Maren, som det seneste år ikke længere har haft noget sprog. Ingen ved noget. I journalen står intet om ønsker for den sidste tid. De pårørende tager ikke telefonen, der er kun ét telefonnummer opgivet trods flere navne. Marens tilstand forværres, så vagtlægen tilkaldes, og han ringer 112. Tea diskuterer beslutningen, men vagtlægen holder fast, og Maren indlægges akut på sygehuset uden ledsagelse og dør om morgenen på vej til røntgenafdelingen. Efterfølgende bliver Tea bebrejdet af Marens pårørende og af personalet: Maren skulle aldrig have været indlagt. Tea foreslår, at alle beboere får dokumenteret ønsker for den sidste tid på en erklæring. Nærmeste to pårørende og beboerens egen læge skriver under på erklæringen, som ligger både i E-journal og i en mappe i beboerens hjem. Tea spørger desuden, om man kender Tryghedskassen. Hvad tænker I om Marens død? Hvad tænker I om Teas forslag? Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålet. da hun ikke kan få fat i vedkommende og må kontakte vagtlægen med henblik på at få Maren vurderet. Teas ønske er, at denne beboer og andre beboere kan få en værdig død i eget hjem. Tryghedskassen er et godt redskab til lindrende pleje og behandling af døende. Dette redskab kan medvirke til en værdig død i eget hjem. Tryghedskassen skal ordineres af lægen og kræver igen, at beboer eller nærmeste pårørende giver sit samtykke. Teas forslag om en erklæring, hvori beboerens ønsker for den sidste tid dokumenteres, efterlader spørgsmål til etisk overvejelse. Hvornår er det det rigtige tidspunkt at afholde samtalen med beboeren? Hvad med borgere, som ikke føler sig kompetente eller ikke ønsker at påtage sig ansvaret for dette valg? Skal en sådan erklæring være et stationært eller et dynamisk dokument? På alle plejehjem bør ledelse og medarbejdere drøfte, hvordan de i deres arbejde kan medvirke til, at den enkelte beboers afslutning på livet bliver værdig og med respekt for den enkeltes integritet og selvbestemmelse. Af Hanne Juul, funktionsleder i Klinik for Skizofreni og Team for Affektive Lidelser i Psykiatrien i Esbjerg Ribe, medlem af Sygeplejeetisk Råd, Læs også artiklen En værdig død på plejehjem side 83. Svar 1. Selv om der i casen ikke er anført nogen alder, skulle Maren have haft lov til at sove stille og roligt ind, da dette i det etiske perspektiv kan siges, at være til Marens bedste. Denne vurdering er foretaget på baggrund af de eksisterende oplysninger, og det er ikke ensbetydende med, at det med sikkerhed var det, Maren ville have ønsket. Kun personen selv kan i situationen vurdere og fortælle, hvad det gode liv er. Tea gjorde det fagligt og juridisk korrekte, og en del forskning viser, at patienter eller borgere ønsker livsforlængende behandling i langt højere grad, end pårørende og personale forestiller sig. Dette ønskes på trods af information om mulig lidelse ved valgene. Teas forslag lyder til at være et emne, der skal forfølges nærmere. Kan man på en eller anden måde få udfærdiget et system, der sikrer beboerne en værdig og samtidig ønsket død, vil det være optimalt. At idéen kan synes svær at implementere korrekt, bør ikke afholde nogen fra at se nærmere på denne idé. Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus. Svar 2. Tea er i nattevagt på et plejehjem. Hun er fagligt dygtig, ønsker at gøre sit arbejde godt og træffe de bedste valg for beboerne. Når en beboer som Maren er inhabil og dermed ikke kan give sit samtykke til en eventuel behandling, kræver sundhedsloven, at der i stedet skal indhentes et stedfortrædende samtykke hos nærmeste pårørende, hvilket Tea helt efter reglerne forsøger. Teas dilemma opstår, Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail. Sygeplejersken

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sundhedsfaglig videreuddannelse Forår 2015 (Med forbehold for ændringer. Opdateret 08.07.2014)

Sundhedsfaglig videreuddannelse Forår 2015 (Med forbehold for ændringer. Opdateret 08.07.2014) Sundhedsfaglig diplomuddannelse Aarhus 196015001 Feb. marts (præcis Aarhus 10 12.400 periode følger i ) 191015001 Uge 2-14 Tirsdag Aarhus 10 10.800 Metoder i klinisk kvalitetsudvikling 192115551 Uge 2-14

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København)

Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Underviser Thomas Høg Nørager Hanne Heegaard Julie Kolbe Krøier Bliv klædt på til at håndtere palliativ behandling i hjemmet og ikke

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Ledige pladser forår 2016 - Sundhedsfaglig videreuddannelse (Med forbehold for ændringer. Opdateret 12/11-2015)

Ledige pladser forår 2016 - Sundhedsfaglig videreuddannelse (Med forbehold for ændringer. Opdateret 12/11-2015) Sundhedsfaglig diplomuddannelse Aarhus Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis 191116001 Uge 2 11 Aarhus 5 7.100 Inkontinens 192216451 Uge 2 17 Aarhus 10 13.300 Tors- og fredag Vanskeligt helende sår 192216651

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Demenskoordinatoruddannelsen

Demenskoordinatoruddannelsen Demenskoordinatoruddannelsen på diplomniveau studiestart den 1. september, 2014 Hold 40 Den velkendte uddannelse tilpasset tidens krav 3 internatmoduler Gennemført uddannelse og bestået eksamen: 10 ECTS-Point

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Du inviteres til konference om udvikling af den kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen.

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig!

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig! Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune Den 21. september 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: Uddannelse koster men det betaler sig! Der har i den seneste periode

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus)

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus) Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus) Underviser Per Brændgaard Søren Tange Kristensen Få den nyeste viden om kostens betydning for børns udvikling, intelligens og helbred. Vær med til

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere