REGULERING AF OLSBÆKKEN

Transkript

1 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Greve Kommune REGULERING AF OLSBÆKKEN DEL 2 Strækningen fra S tog linjen til sti ved Vandværksvej Februar 2006

2 Greve Kommune REGULERING AF OLSBÆKKEN DEL 2 Strækningen fra S tog linjen til sti ved Vandværksvej Februar 2006 Rådgivende ingeniører Sortemosevej 2 Telefon og planlæggere A/S DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I niras@niras.dk

3 Regulering af Olsbækken Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING GENEREL BESKRIVELSE AF VANDLØBET FORSLAG TIL REGULERING Fra S tog linjen til sti ved Vandværksvej st Nuværende forhold Forslag til regulering Biologisk og rekreativ konsekvensvurdering Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering... 10

4 Regulering af Olsbækken Side 2 1. INDLEDNING Greve Kommune har anmodet NIRAS om at udarbejde et forslag til regulering af Olsbækken på strækningen fra Grevebækkens tilløb til stien mellem Vandværksvej og Godsparken med henblik på at forbedre tilbageholdelsen af regnvand, vandløbskvaliteten og den rekreative værdi af de ånære områder. Reguleringsforslaget inddrager de eksisterende regnvandsbassiner og indeholder forslag til etablering af nye naturlige vådområder i ådalen med henblik på at forbedre tilbageholdelsen af regnvand, således at risikoen for oversvømmelse reduceres og de skadelige påvirkninger af vandløbsfaunaen ved pulsudledning af regnvand minimeres. Forslaget har været i høring i oktober-november 2005 og Greve Kommune har ved den endelige behandling af projektet besluttet at opdele reguleringen Olsbækken i to uafhængige dele. Del 1 omfatter således strækningen fra Grevebækkens tilløb til S tog linjen og del 2 omfatter strækningen fra S tog linjen til sti ved Vandværksvej. I forbindelse med udbygning af regnvandssystemet er vandløbet gravet meget bredt og samtidigt uddybet, så det i dag kun i meget ringe grad har karakter af et naturligt vandløb. Reguleringen vil indebære en forbedring af de fysiske forhold ved etablering af et nyt smallere slynget vandløb. Vandløbet ligger i en grøn kile med bebyggelse på højre side, og mulighederne for at øge den rekreative værdi af området ved genskabelse af en naturligt udseende ådal med et varieret plante- og dyreliv er derfor også tillagt stor vægt. Rapporten her indeholder en nærmere beskrivelse af det endelige forslag til regulering for anden 2 af projektet på strækningen fra S tog linjen til stien ved Vandværksvej, med de ændringer der er indarbejdet i projektet på baggrund af høringen.

5 Regulering af Olsbækken Side 3 2. GENEREL BESKRIVELSE AF VANDLØBET Olsbækken udspringer i Strøby Huse og udmunder i Køge Bugt. Vandløbet er 6522 m langt og har et afstrømningsopland på ca. 22 km 2. Det har to større tilløb Kildebrønde Bæk umiddelbart opstrøms motorvejen og Grevebækken ca. 300 nedstrøms motorvejen, se oversigtskort, fig. 1 og 2. På den øvre del af Olsbækken frem til Grevebækkens tilløb er faldet relativt kraftigt, og bunden består mange steder af grus og sten. Efter tilløbet af Grevebækken bærer Olsbækken kraftigt præg af regulering. Vandløbet er gravet op til 350 cm bredt og uddybet, hvorfor det har karakter af en langsomt flydende kanal. Der er en stor grundvandsindvinding i oplandet, og efter tilløbet af Grevebækken tilledes der meget store regnvandsmængder fra befæstede arealer. Det medfører meget store udsving i vandføringen. I tørre sommerperioder er vandføringen meget ringe, mens den kortvarigt kan stige kraftigt ved nedbør. Som konsekvens af disse påvirkninger er Olsbækken C målsat, hvilket indebærer, at der accepteres en vis menneskelig påvirkning. Ved Roskilde Amts undersøgelser af smådyrsfaunaen er vandløbskvaliteten i 1998/99 bedømt til faunaklasse 3, hvor kravet i henhold til vandområdeplanen er 4, og vandløbet lever således ikke op til kravet. For at leve op til målsætningen og sikre mulighed for et mere alsidigt plante- og dyreliv i vandløbet er det nødvendigt at skabe mere fysisk variation i det nuværende kanalagtige vandløb.

6 Regulering af Olsbækken Side 4 3. FORSLAG TIL REGULERING Reguleringsforslaget omfatter Olsbækken på strækningen fra S tog linjen (st. 4810) til sti ved Vandværksvej (st. 5260). Olsbækken er i dag meget kraftigt belastet af regnvandsudledninger. Traditionelt løses dette ved anlæg af regnvandsbassiner spredt i oplandet uden direkte tilknytning til vandløbet. I dette projekt til dæmpning af regnvandspulsen er det forsøgt at udnytte naturens egen dynamik. I et naturligt vandløb vil lavbundsområder langs vandløbet typisk virke som en buffer ved store afstrømninger. Vandet løber ind over engene ved stor vandføring i vandløbet og trækker sig herefter langsomt tilbage så afstrømningen udjævnes. I tilgift sker der ved oversvømmelse af engområderne en rensning af vandet for næringssalte og organisk stof. Desuden findes der et helt specielt plante- og dyreliv i oversvømmede enge. Over 90 % af de danske vandløb er regulerede, og de arter, der er knyttet til våde enge, er derfor efterhånden meget sjældne. Olsbækken har undergået samme skæbne og er i dag reguleret, så den ikke har direkte kontakt med det store lavbundsområde nord for vandløbet. Tanken bag projektet her er at omlægge Olsbækken, så den igen får en naturlig kontakt med dette område og styre oversvømmelserne hertil, så tæt bebyggede områder skånes. Der er gennemført indledende beregninger af det komplicerede samspil mellem regnvandssystemet og de foreslåede områder, som viser, at det er muligt at sikre en øget tilbageholdelse af vand. Projektet er endvidere tænkt i forhold til sandsynlige klimaændringer, hvor der forventes mere intensive regnhændelser. Det vil ved mindre justeringer være muligt at øge bassinkapaciteten i vådområdet, såfremt det senere skulle vise sig nødvendigt. Oversigtskortet fig. 1 herunder viser den nedre del af Olsbækken, og den regulerede strækning fremgår af fig. 2.

7 Regulering af Olsbækken Side 5 Fig. 1 Oversigtskort nedre del af Olsbækken. Ca. 1: Fig. 2 Oversigtskort Olsbækken med angivelse af strækningen, der foreslås reguleret. Ca. 1:

8 Regulering af Olsbækken Side Fra S tog linjen til sti ved Vandværksvej st Nuværende forhold På denne strækning har Olsbækken et meget ringe fald på kun 0.3 o/oo og et bredt vandløbsprofil på op til 300 cm. Vandet er derfor næsten stillestående, og der er ingen fysisk variation i vandløbet. I henhold til Greve kommunes spildevandsplan 1995, bilag 5 Udløb Plan, er der 3 regnvandsudløb på strækningen, hvorfra der årligt tilføres ca m 3 vand med en maksimal tilledning til Olsbækken på ca. 705 l/s, tab.1. Regnvandsudløb Olsbækken mellem S tog linjen og sti ved Vandværks- Tab. 1 vej. Nr. Vandmængde Udløb Bemærkninger (m 3 /år) (l/s) U Udløb højre. Sandfang og olieudskiller. U Udløb venstre fra bassin. Sandfang U Udløb højre fra bassin. Sandfang og olieudskiller. I alt Ved udløbet af U47 er der på den nordlige side af vandløbet etableret et stort regnvandsbassin. Bassinet ved udløbet af U47 og et moseområde i tilknytning til bassinet er registreret som 3 område i henhold til Naturbeskyttelsesloven, se fig. 3. Regnvandet ledes til bassinet via to Ø 120 cm ledninger, og der er anlagt mindre betonbassiner ved de to rørudløb i bassinet. Selve bassinet er lysåbent uden trævækst. Der er ikke et permanent vandspejl i bassinet, men det sekundære grundvandsspejl ligger tæt på terrænniveau, og vegetationen er domineret af fugtigbundsarter. Moseområdet i tilknytning til bassinet er træbevokset med pil og rødel som de dominerende arter. Der er kun meget små områder med frit vandspejl i mosen. Området har før år 1900 bestået af et sammenhængende moseområde benævnt Skjelmose, og vandløbet lå dengang som nu i den sydlige del af mosen, dog med et mere slynget forløb.

9 Regulering af Olsbækken Side 7 Fig. 3 Olsbækken på strækningen fra S tog linjen til sti ved Vandværksvej. Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Gulgrøn er mose og blågrøn angiver eng. Området angivet som eng består overvejende af et regnvandsbassin I st er der anlagt en aflastningsledning med udløb til Køge Bugt. Ved større afstrømninger tilledes der vand til ledningen via en overfaldskant ud mod Olsbækken, så risikoen for oversvømmelse på den nedstrøms strækning af Olsbækken reduceres Forslag til regulering Det foreslås at lede vandløbet igennem bassinet som vist i fig. 4, så der etableres et nyt slynget forløb. Det nye vandløbsprofil anlægges med en bundbredde på 90 cm, og et fald på knap 0.3 o/oo. Det opgravede materiale anvendes til udglatning af skrænterne i det nuværende bassin og til anlæg af et lavt ca. 35 cm højt jorddige på nordsiden langs det nye vandløb. Formålet med dette jorddige er at skabe mulighed for at etablering af et område med lavt vand i vinterperioden, som kan udnyttes til skøjtebane. Vandspejlet i dette område styres ved hjælp af rør gennem jorddiget. I perioden 1. marts 1. december holdes rørene åbne, så området kun periodisk oversvømmes. I vinterperioden 1. december 1. marts luk-

10 Regulering af Olsbækken Side 8 kes rørafløbene fra området, så der normalt vil kunne opretholdes en vanddybde på cm. Fig. 4 Omtrentligt forslag til slyngning af Olsbækken på strækningen fra Lillevangsvej til sti ved Vandværksvej. Luftfoto fra Roskilde Amts hjemmeside. Regnvandsbassinet har et meget anlagt præg med en rektangulær form og et ens anlæg ca. 1:1 på sideskråningerne. Det foreslås at skabe et mere varierende og fladt anlæg op mod Olsbækstien. Ligeledes udjævnes skråningerne i enderne, så der skabes en mere jævn overgang til det eksisterende terræn. I den nordlige ende af bassinet nærmest S tog linjen udvides det eksisterende bassin ved afgravning og der plantes ca. 15 aske- og elletræer med henblik på afskærmning af udsynet til S tog linjen. Af hensyn til at bevare udsynet til bassinet fra stien vil

11 Regulering af Olsbækken Side 9 træerne blive plejet ved opstamning. Stien langs jernbanen ligger lavt over en ca. 50 m lang strækning, og for at øge fremkommeligheden hæves den ca. 50 cm Afgrænsningen af bassinet i forhold til moseområdet udgøres af en jordvold, som i dag benyttes som trampesti. Denne jordvold bevares, så det forsat er muligt at færdes her. Bassinet plejes ved minimum én årlig slåning og fjernelse af afklippet materiale i slutningen af juni eller starten af juli. I den nordlige ende vil plejen dog blive indskrænket til slåning i sensommeren så der her skabes en højere vegetation og dermed variation inden for området. De områder, der udlægges til skøjtebanen, skal yderligere klippes i september Afløbet fra bassinet foreslås styret i det punkt, hvor det nye vandløb føres til det eksisterende vandløb kort nedstrøms stibroen mellem Vandværksvej og Godsparken, så der i vinterhalvåret generelt opretholdes så fugtige forhold som muligt under hensyntagen til områdets funktion som regnvandsbassin, mens bassinet i sommerhalvåret kun periodisk oversvømmes i forbindelse med regn. Der etableres en forbindelse fra bassinet til den eksisterende aflastningsledning, så der fortsat ved store afstrømninger kan ledes vand direkte til Køge Bugt gennem aflastningsledningen til sikring mod oversvømmelser på den nedstrøms strækning af vandløbet. Det nuværende opstemningsanlæg i tilknytning til aflastningsledningen overflødiggøres, og vil blive fjernet. De nuværende betonkonstruktioner i tilknytning til de to regnvandsudløb i bassinet fjernes, og mulighederne for at fjerne de nedre m af ledningerne vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med detailprojekteringen. Derved trækkes udløbene tilbage og skjules i det skovbevoksede moseområde, hvor der i tilknytning til udløbene kan etableres et naturligt bassin med en erosionssikring bestående af store sten lige under vandoverfladen foran ledningernes udløb. Fra disse bassiner ledes vandet til mosen, hvilket vil kunne sikre mere fugtige forhold end i dag. Det eksisterende åløb bevares, men maksimumsvandspejlet sænkes ca. 30 cm svarende til overløbskoten i aflastningsledningen, hvilket vil sikre drænafløb fra bebyggelsen mod syd. Det tilbageværende vandløbsprofil vil fortsat udgøre en barierre mellem stien og bebyggelsen. Regnvandsafløbet (U48) umiddelbart nedstrøms S tog linjen kobles direkte på det nye vandløb. Det foreslås at udtynde pilekrattet i mosen og at foretagen vis oprensning af 3 små tilgroede vandhuller, således at der flere steder mellem elletræerne etableres et frit vandspejl. Endelig vil der blive etableret en grussti gennem området.

12 Regulering af Olsbækken Side Biologisk og rekreativ konsekvensvurdering En genslyngning af vandløbet igennem det eksisterende bassin vil ikke forbedre de fysiske forhold i vandløbet væsentligt, da faldet er ringe, og det ikke er muligt at øge faldet. En genslyngning vil dog meget væsentligt øge den rekreative værdi af området, og ved de periodiske oversvømmelser vil der ske en tilbageholdelse af næringssalte og organisk stof, som vil forbedre vandkvaliteten i vandløbet på den nedstrøms strækning. En delvis oprensning af mosen, hvorved der skabes en mosaik af områder med frit vandspejl og mere tørre partier omkring elletræerne, vil sammen med en udtynding af pilekrattet, som sikrer en bedre lystilgang, skabe et langt mere artsrigt plantesamfund. Hvis det ved detailprojekteringen viser sig muligt at ændre udløbet til den øvre del af mosen kan der skabes mere fugtige forhold i mosen med mulighed for indvandring af de plantearter, der er knyttet til ellesump. Da der som følge af regnvandstilledningen vil optræde fluktuationer i vandspejlet er der ikke risiko for, at det bliver udklækningssted for myg. Igennem moseområdet foreslås det at anlægge en rekreativ natursti i sammenhæng med det eksisterende stisystem. Det giver mulighed for, at gå kortere rundture i et spændende naturområde og opleve det indefra. I den mere tørre del af området udenfor det 3 beskyttede område ryddes der rum til ophold og etablering af en naturlegeplads til glæde for institutioner, dagplejere og borgere Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Vandløbets nye placering som en integreret del af det bassin vil øge mulighederne for udnyttelse af den meget store kapacitet i bassinet. En kapacitet der ikke udnyttes fuldt ud i dag, hvor bassinet kun modtager vand fra U47. Det vil øge sikkerheden mod oversvømmelse på de nedstrøms strækninger i forbindelse med ekstreme afstrømninger. Der er foretaget indledende hydrauliske beregninger, men der skal foretages mere detaljerede beregninger med henblik på at sikre den optimale balance mellem afstrømningsmæssige og miljømæssige hensyn. Disse beregninger vil også omfatte aflastningsledningen med henblik på at udarbejde en optimal styringsstrategi under hensyntagen til ovennævnte formål.