REGULERING AF OLSBÆKKEN

Transkript

1 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Greve Kommune REGULERING AF OLSBÆKKEN DEL 1 Strækningen fra Grevebækkens tilløb til S tog linjen Februar 2006

2 Greve Kommune REGULERING AF OLSBÆKKEN DEL 1 Strækningen fra Grevebækkens tilløb til S tog linjen Februar 2006 Rådgivende ingeniører Sortemosevej 2 Telefon og planlæggere A/S DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I niras@niras.dk

3 Regulering af Olsbækken Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING GENEREL BESKRIVELSE AF VANDLØBET FORSLAG TIL REGULERING Strækningen fra Grevebækkens tilløb (st. 3410) til Lillevangsvej (st. 4300) Nuværende forhold Forslag til regulering Biologisk og rekreativ konsekvensvurdering Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Strækningen fra Lillevangsvej til S-togslinjen, st Nuværende forhold Forslag til regulering Biologisk og rekreativ konsekvensvurdering Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Forside foto: Olsbækken kort efter stibroen i st

4 Regulering af Olsbækken Side 2 1. INDLEDNING Greve Kommune har anmodet NIRAS om at udarbejde et forslag til regulering af Olsbækken på strækningen fra Grevebækkens tilløb til stien mellem Vandværksvej og Godsparken med henblik på at forbedre tilbageholdelsen af regnvand, vandløbskvaliteten og den rekreative værdi af de ånære områder. Reguleringsforslaget inddrager de eksisterende regnvandsbassiner og indeholder forslag til etablering af nye naturlige vådområder i ådalen med henblik på at forbedre tilbageholdelsen af regnvand, således at risikoen for oversvømmelse reduceres, og de skadelige påvirkninger af vandløbsfaunaen ved pulsudledning af regnvand minimeres. Forslaget har været i høring i oktober-november 2005, og Greve Kommune har ved den endelige behandling af projektet besluttet at opdele reguleringen af Olsbækken i to uafhængige dele. Del 1 omfatter således strækningen fra Grevebækkens tilløb til S tog linjen, og del 2 omfatter strækningen fra S tog linjen til Vandværksvej. I forbindelse med udbygning af regnvandssystemet er vandløbet gravet meget bredt og samtidigt uddybet, så det i dag kun i meget ringe grad har karakter af et naturligt vandløb. Reguleringen vil indebære en markant forbedring af de fysiske forhold ved øgning af faldet og etablering af et nyt smallere slynget vandløb. Vandløbet ligger på størstedelen af strækningen i en grøn kile omgivet af bebyggelse, og mulighederne for at øge den rekreative værdi af området ved genskabelse af en naturligt udseende ådal gennem byen med et varieret plante- og dyreliv er derfor også tillagt stor vægt. Rapporten her indeholder en nærmere beskrivelse af det endelige forslag til regulering for del 1 af projektet på strækningen fra Grevebækkens tilløb til S tog linjen, med de ændringer der er indarbejdet i projektet på baggrund af høringen.

5 Regulering af Olsbækken Side 3 2. GENEREL BESKRIVELSE AF VANDLØBET Olsbækken udspringer i Strøby Huse og udmunder i Køge Bugt. Vandløbet er 6522 m langt og har et afstrømningsopland på ca. 22 km 2. Det har to større tilløb Kildebrønde Bæk umiddelbart opstrøms motorvejen og Grevebækken ca. 300 nedstrøms motorvejen, se oversigtskort, fig. 1 og 2. På den øvre del af Olsbækken frem til Grevebækkens tilløb er faldet relativt kraftigt, og bunden består mange steder af grus og sten. Efter tilløbet af Grevebækken bærer Olsbækken kraftigt præg af regulering. Vandløbet er gravet op til 350 cm bredt og uddybet, hvorfor det har karakter af en langsomt flydende kanal. Der er en stor grundvandsindvinding i oplandet, og efter tilløbet af Grevebækken tilledes der meget store regnvandsmængder fra befæstede arealer. Det medfører meget store udsving i vandføringen. I tørre sommerperioder er vandføringen meget ringe, mens den kortvarigt kan stige kraftigt ved nedbør. Som konsekvens af disse påvirkninger er Olsbækken C målsat, hvilket indebærer, at der accepteres en vis menneskelig påvirkning. Ved Roskilde Amts undersøgelser af smådyrsfaunaen er vandløbskvaliteten i 1998/99 bedømt til faunaklasse 3, hvor kravet i henhold til vandområdeplanen er 4, og vandløbet lever således ikke op til kravet. For at leve op til målsætningen og sikre mulighed for et mere alsidigt plante- og dyreliv i vandløbet er det nødvendigt at skabe mere fysisk variation i det nuværende kanalagtige vandløb.

6 Regulering af Olsbækken Side 4 3. FORSLAG TIL REGULERING Reguleringsforslaget omfatter Olsbækken på strækningen fra Grevebækkens tilløb (st. 3410) til S tog linjen (st. 4810). Olsbækken er i dag meget kraftigt belastet af regnvandsudledninger. Traditionelt løses dette ved anlæg af regnvandsbassiner spredt i oplandet uden direkte tilknytning til vandløbet. I dette projekt til dæmpning af regnvandspulsen er det forsøgt at udnytte naturens egen dynamik. I et naturligt vandløb vil lavbundsområder langs vandløbet typisk virke som en buffer ved store afstrømninger. Vandet løber ind over engene ved stor vandføring i vandløbet og trækker sig herefter langsomt tilbage, så afstrømningen udjævnes. I tilgift sker der ved oversvømmelse af engområderne en rensning af vandet for næringssalte og organisk stof. Desuden findes der et helt specielt plante- og dyreliv i oversvømmede enge. Over 90 % af de danske vandløb er regulerede, og de arter, der er knyttet til våde enge, er derfor efterhånden meget sjældne. Olsbækken har undergået samme skæbne og er i dag reguleret, så den ikke har direkte kontakt med de 2 relativt store lavbundsområder på strækningen fra Grevebækkens tilløb til S tog linjen. Tanken bag projektet her er at omlægge Olsbækken, så den igen får en naturlig kontakt med disse engområder og styre oversvømmelserne hen til disse områder, så tæt bebyggede områder skånes. Der er gennemført indledende beregninger af det komplicerede samspil mellem regnvandssystemet og de foreslåede områder, som viser, at det er muligt at sikre en øget tilbageholdelse af vand. Projektet er endvidere tænkt i forhold til sandsynlige klimaændringer, hvor der forventes mere intensive regnhændelser. Det vil ved mindre justeringer være muligt at øge bassinkapaciteten i de nye vådområder langs vandløbet, såfremt det senere skulle vise sig nødvendigt. Oversigtskortet fig. 1 herunder viser den nedre del af Olsbækken, og den regulerede strækning fremgår af fig. 2.

7 Regulering af Olsbækken Side 5 Fig. 1 Oversigtskort nedre del af Olsbækken. Ca. 1: Fig. 2 Oversigtskort Olsbækken med angivelse af strækninger, der foreslås reguleret. Ca. 1:

8 Regulering af Olsbækken Side Strækningen fra Grevebækkens tilløb (st. 3410) til Lillevangsvej (st. 4300) Nuværende forhold På strækningen efter Grevebækken tilløb til rørindløbet under Lillevangsvej er de fysiske forhold dårlige, og der er en meget ringe fysisk variation i form af stryg og høller, hvilket især skyldes det meget brede vandløbsprofil. Mellem motorvejen og indløbet af Grevebækken udnyttes arealerne på højre side set i nedstrøms retning til intensivt landbrug, mens arealerne på venstre side henligger som vedvarende græsarealer, hvoraf en del klippes ofte. Umiddelbart efter Grevebækkens tilløb er størstedelen af arealerne på venstre side set nedstrøms omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, se fig. 3. Det drejer sig om en sø med et frit vandspejl på ca. 1.6 ha, de fugtige moseområder omkring søen, ca. 3.2 ha og et ca. 1.6 ha stort engområde vest for søen. På højre side set nedstrøms er et engområde på ca. 2 ha ligeledes omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. De resterende ikke beskyttede områder langs vandløbet udgøres overvejende af græsarealer med overdrevskarakter og mere parkagtige områder nærmest Lillevangsvej. Søen tilledes regnvand fra befæstede arealer, se tab 1. Der er afløb fra søen via en kanal med udmunding i Olsbækken st. 3610, se fig. 4. Søens vandspejl ligger i vinterhalvåret typisk i kote 2.3 m 2.5 m DNN. Der foreligger ikke målinger af vandspejlet for længerevarende tørre perioder i sommerhalvåret, men det formodes at vandspejlet i sådanne situationer kan falde til omkring kote 2 m DNN. Af de gamle høje målebordsblade fra perioden fremgår det, at Olsbækken allerede da var reguleret gennem lavbundsarealerne mellem motorvejen og Lillevangsvej til omtrent samme forløb, som vandløbet har i dag. Reguleringen er sandsynligvis foretaget med henblik på en forbedret afdræning af hensyn til mulighederne for udnyttelse af områderne til afgræsning og høslæt. I nyere tid er der sket en yderligere regulering og uddybning af vandløbet i forbindelse med afledning af vand fra befæstede arealer. Der udledes regnvand fra separatkloakerede områder til strækningen. I henhold til Greve kommunes spildevandsplan 1995, bilag 5 Udløb Plan, er der 5 regnvandsudløb på strækningen, hvorfra der årligt tilføres ca m 3 vand med en maksimal tilledning til Olsbækken på ca. 290 l/s, tab. 1.

9 Regulering af Olsbækken Side 7 Fig. 3 Olsbækken på strækningen fra motorvejen til Lillevangsvej. Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Blå angiver sø. Gulgrøn er mose og blågrøn angiver eng. Fra Roskilde Amts hjemmeside. Tab. 1 Regnvandsudløb til Olsbækken mellem Grevebækkens tilløb og Lillevangsvej. Data fra Greve Kommune. Spildevandsplan 1995 Nr. Vandmængde Udløb, maks. Bemærkninger (m 3 /år) værdier (l/s) U53a Udløb venstre fra naturlig sø, st Sandfang og olieudskiller. U Udløb højre fra bassin, st Sandfang og olieudskiller. U Udløb højre fra bassin, st Sandfang og olieudskiller. U Udløb venstre fra bassin, st Sandfang og olieudskiller. U Udløb højre, st Sandfang og olieudskiller. I alt

10 Regulering af Olsbækken Side Forslag til regulering På strækningen fra Grevebækkens tilløb (st. 3410) til stibroen over vandløbet (st. 3585) foreslås der udgravet et nyt slynget vandløbsprofil indenfor et ca 10 m bredt tracé langs den nordøstlige side af det nuværende vandløb, se fig. 4. Omkring st sænkes brinken på vandløbet til kote ca. 2.6 m DNN over en strækning på m, således at der ved meget store afstrømninger i Olsbækken sker overløb til søen og omkringliggende engarealer. Den opgravede jord anvendes til opfyldning af det nuværende vandløbstracé og til hævning af terrænet her til kote ca m for at reducere risikoen for oversvømmelse af stien. Det nye vandløbsprofil udgraves med en bredde på 300 cm, og indenfor dette brede profil anlægges der en spidsbundet strømrende. Der udlægges stenbanker i vandløbet og udgraves 2-3 m lange skålformede fordybninger op til 70 cm under den fremtidige vandløbsbund. Der vil herved skabes et naturligt udseende vandløb med et skifte mellem lave partier med højere strømhastighed (stryg) og dybere områder med langsom strøm (høller). Det nuværende styrt mellem st og 3420 udlignes, således at bundkoten hæves med 30 cm i det nye vandløb, se tab 2. Tab. 2 Nuværende faldforhold og forslag til ændring af bundkote for strækningen fra Grevebækkens tilløb til Lillevangsvej. Nuværende regulativdimensioner Forslag til dimensioner Bemærkninger St. Bundkote (m DNN) Fald (o/oo) Bundkote (m DNN) Fald (o/oo) x 1.99 x Tilløb Grevebækken x x x 1.08 x Indløb i rørlægning under Lillevangsvej, 3 stk. Ø120 cm Den faktiske bund i Olsbækken umiddelbart opstrøms st og den nedre del af Grevebækken er gravet cm dybere ned end krævet i regulativet. I forbindelse med etableringen af det nye vandløbsprofil på strækningen fra st. 3420

11 Regulering af Olsbækken Side 9 til st kan det vise sig nødvendigt, at udlægge cm tykke grusbanker i Olsbækken umiddelbart opstrøms st og de nedre ca 20 m af Grevebækken for at sikre en jævn overgang til det nye slyngede vandløb nedstrøms st Fig. 4 Omtrentligt forslag til slyngning af Olsbækken på strækningen fra Grevebækkens tilløb (st til stibroen (st. 3585). Den prikkede sorte linje angiver afløbet fra søen nord for Olsbækken. Luftfoto fra Roskilde Amts hjemmeside. Det foreslås at hæve vandstanden i den naturlige sø, som afvander til Olsbækken fra U53a, se oversigtskort fig. 1. Søen har et vanddækket areal på knap 3 ha og vandspejlet ligger i vinterhalvåret typisk omkring kote 2.3 m 2.5 m DNN. Der foreligger ikke målinger af vandspejlet for længerevarende tørre perioder i sommerhalvåret, men det formodes, at vandspejlet i sådanne situationer kan falde til omkring kote 2 m DNN.

12 Regulering af Olsbækken Side 10 Vandspejlet i søen foreslås hævet til kote ca m DNN. Opstemningen udformes med en ventil i kote ca m DNN med afledningskapacitet på l/s og et bredkronet overløb i kote ca m DNN. Med denne konstruktion kan der opmagasineres et vandvolumen på ca m 3. I perioden oktober-maj holdes ventilen lukket, således at der fastholdes et vandspejl i søen på kote ca m DNN. I perioden maj-oktober holdes ventilen åben, og vandspejlet vil i denne periode svinge i takt med regnvandstilledningen til søen. Den vestlige ende af søen er under kraftig tilgroning, og det foreslås at gennemføre minimum én årlig slåning og fjernelse af afklippet materiale i starten af juli indenfor det område der i fig. 3 er angivet som eng og mose. På det areal der ligger mellem søen og det nye slyngede vandløb sænkes terrænet over et ca 1 ha stort areal ved afskrælning af et op til 20 cm tykt muldlag til kote ca m. I perioden oktober-maj vil der her dannes et lavvandet parti af søen med en vanddybde på ca. 20 cm, mens området i perioden majoktober vil være tørt, og kun oversvømmes ved kraftig nedbør. På den resterende del af stækningen fra stibroen over Olsbækken (st. 3585) til Lillevangsvej (st. 4300) foreslås den nuværende regulativbundkote hævet med 30 cm ved udlægning af stenbanker. Der etableres høller ved at efterlade kortere delstrækninger uden stenudlægning og udgraves 2-4 m lange skålformede fordybninger op til 70 cm under den fremtidige vandløbsbund. Der vil herved skabes et naturligt udseende vandløb med et skifte mellem stryg og høller. Det nuværende meget brede vandløbsprofil indsnævres ved etablering af et dobbeltprofil, således at der i det cm brede vandløbsprofil dannes en cm bred strømrende. Udenfor denne strømrende tillades der aflejringer eller udlægges sten op til kote ca. +30 cm. På beskyggede strækninger, hvor grødevæksten er ringe, foretages der en udtynding af trævæksten langs vandløbet med henblik på genetablering af grødevækst. Over en ca. 25m lang strækning før indløbet under Lillevangsvej er vandløbet rørlagt. En ca. 10 m lang strækning af denne rørlægning ønskes opgravet og erstattet af et åbent vandløb. I forbindelse med detailprojekteringen vil mulighederne herfor blive nøjere undersøgt. På strækningen mellem stibroen i st til Lillevangsvej (st. 4300) vil der langs vandløbet blive anlagt en trampesti ved 2-3 årlige slåninger af vegetationen langs vandløbet. Vandløbet ligger på denne strækning relativt dybt under terræn, og en optimal løsning vil være at afgrave et 2-4 m bredt bælte langs vandløbet, så der kan etableres en sti tæt på vandløbet. Mulighederne herfor vil

13 Regulering af Olsbækken Side 11 afhænge af omkostningerne. Såfremt denne del af projektet gennemføres vil jorden fra opgravningen blive anvendt til at gøre sydsiden af Rævebakken mindre stejl og bedre egnet til kælkning Biologisk og rekreativ konsekvensvurdering I dag er bundforholdene meget ensartede på strækningen. Genskabelse af fysisk variation i form af stryg og høller vil forbedre vilkårene for både smådyrsfaunaen og fiskebestanden. I strygene vil der skabes områder med hurtigere strøm og stenbund, hvor de smådyr, der kræver denne type forhold, kan genindvandre til vandløbet. I høllerne, hvor der vil være langsommere strøm og dybt vand, vil der skabes opholdsområder for fisk. Der foreligger ikke oplysninger om fiskebestanden i Olsbækken, men i flere af vandløbene med udløb til Køge Bugt er der optræk af aborrer i vinter- og forårsperioden, og potentielt burde der være mulighed for optræk af aborrer til Olsbækken efter en regulering som beskrevet herover. En forøgelse af vandstanden i søen ved udløbet af U53a kan lede til en reduceret udbredelse af tagrørssumpen og dermed indskrænke den vegetationsdækkede del af søen angivet som mose i fig. 3. Denne indskrænkning er dog altovervejende af midlertidig karakter, idet der på de nye oversvømmede arealer i løbet af kort tid vil etableres tagrørssump. Den vestlige ende af søen er under kraftig tilgroning, og de fugtige engarealer ned til søen henligger som artsfattig højstaudevegetation. I perioden oktober-maj vil der her dannes et lavvandet parti af søen med en vanddybde på ca. 20 cm, mens området i perioden maj-oktober vil være tørt, men kunne oversvømmes ved kraftig nedbør. I vinterperioden vil det lavvandede område udgøre en værdifuld rastelokalitet for fugle, og med baggrund i vinteroversvømmelsen og en til to årlige slåninger og borttransport af det afklippede materiale vil der dannes en lav og meget mere artsrig vegetation på arealet. I forbindelse med en vandstandssænkning i sommerperioden vil det også være muligt at slå vegetation i tagrørssumpen i den vestlige ende af søen, således at der dannes en direkte overgang fra vandspejlet til et lavt græsareal. En del fuglearter er afhængige heraf, og det kan blandt andet tænkes at grågæs vil slå sig ned og yngle. Derudover vil der herved kunne skabes udsyn til søen fra Olsbækstien.

14 Regulering af Olsbækken Side 12 I forhold til i dag vil der ske en udglatning af den hydrauliske pulsbelastning til Olsbækken fra søen, og den langsommere udledning vil medvirke til at sikre vandføringen i sommerperioden. Enkelte træer i randzonen omkring søen vil gå ud som konsekvens af vandstandshævningen, og det døde ved vil tilgodese insekter og fugle. Der ud over vil poplerne på vestsiden af søen blive fældet, da de ikke vil kunne klare vandstandshævningen, og det bliver desuden nødvendigt at fjerne en del af den øvrige træbevoksning med henblik på at skabe adgang for maskiner i forbindelse med udgravning af det nye vandløbsprofil Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering På strækningen fra Grevebækkens tilløb (st. 3410) til gangbroen over Olsbækken (st. 3585) viser indledende vandspejlsberegninger, at der ved de nuværende regulativmæssige dimensioner af vandløbet vil forekomme oversvømmelser for en ekstrem stor afstrømning (10 års maksimum hændelse). Langt størstedelen af de oversvømmede områder er imidlertid også på nuværende relativt fugtige og registreret som beskyttede enge efter Naturbeskyttelseslovens 3. Dog er der opstrøms st et lavtliggende landbrugsområde på ca. 2 ha og en sti langs vandløbet mellem st og st De foreslåede ændringer af vandløbet vil ikke væsentlig ændre risikoen for oversvømmelse på strækningen ved ekstreme afstrømninger, men varigheden af oversvømmelsen vil nedsættes da en del af vandet ved etablering af en overfaldskant mellem vandløbet og den eksisterende sø i stedet kan strømme til søen, hvor der vil være et stort magasinvolumen. Forøgelsen af magasin kapaciteten i søen i perioden maj-september vil yderligere føre til en dæmpning af regnvandsudledningen til vandløbet fra U53a. En hævning af vandspejlet i søen vil ikke påvirke den omkringliggende bebyggelse eller mulighederne for leg og ophold på det klippede græsareal i tilknytning til bebyggelsen. På sydsiden af søen skal den eksisterende trampesti dog omlægges og hæves med op til 40 cm over en ca. 125 m lang strækning. Det vil i forbindelse med detailprojekteringen blive nærmere undersøgt, om der kan foretages en svag hævning til kote ca m af stien og terrænet mellem stien og vandløbet samt langs den nedre strækning af Grevebækken for yderligere at mindske risikoen for oversvømmelse af stien. Der skal i forbindelse med detailprojekteringen udarbejdes afværgeforanstaltninger til sikring af afløbet fra et sedimentationsbassin i tilknytning til vandværket nord for søen, således at bassinet kan tømmes ved pumpning.

15 Regulering af Olsbækken Side 13 Mere detaljerede vandspejlsberegninger skal gennemføres i detailprojektet med henblik på præcist at fastlægge, hvordan reservoirvolumenet i søen og lavbundsarealerne omkring søen kan udnyttes optimalt til at reducere oversvømmelser på den nedstrøms strækning af vandløbet under hensyntagen til den eksisterende landbrugsmæssige udnyttelse af arealerne og vandværket ved søen. Det skal afslutningsvis bemærkes, at projektet her lægger op til en forbedret udnyttelse af det store reservoirvolumen i søen og lavbundsarealerne omkring søen til sikring mod oversvømmelser på de nedstrøms strækninger af Olsbækken for regnhændelser, der ud fra en statistisk analyse, som gennemsnit vil optræde hvert 10. år. De indledende beregninger antyder, at den omkringliggende bebyggelse ikke vil blive påvirket, selv hvis vandspejlet i søen tillades hævet yderligere til dæmpning af en sådan afstrømning, så oversvømmelserne koncentreres i området omkring søen og skåner nedstrøms strækninger. I en situation hvor den nuværende landbrugsmæssige udnyttelse er ophørt, og det er klarlagt, om der i forhold til vandværket kortvarigt kan accepteres en højere vandstand i området, åbnes der med reguleringen af vandløbet op for, at der i en fremtidig situation med større risiko for ekstreme afstrømninger som følge af klimaændringer, kan gennemføres ganske få justeringer af det nuværende projekt, således at der kan opnås en yderligere vandtilbageholdelse i området til sikring mod oversvømmelser på nedstrøms strækninger. På den resterende del af strækningen fra gangbroen over Olsbækken (st. 3585) til Lillevangsvej (st. 4300) vil bundhævningen i det nye vandløbsprofil isoleret set lede til en lille vandspejlsstigning på maksimalt 10 cm ved ekstreme afstrømninger. Det foreslås at hæve terrænet langs vandløbet på venstre side set nedstrøms ind mod fodboldbanen over en ca. 75 m lang strækning som en sikring mod oversvømmelse her. Rørlægningen under Lillevangsvej er vanskelig at vedligeholde, og delvis tilstopning har tidligere forårsaget opstuvning og oversvømmelse på de opstrøms arealer. Fjernelse af en del af rørlægningen ovenfor Lillevangsvej vil således væsentligt mindske risikoen for sådanne oversvømmelser.

16 Regulering af Olsbækken Side Strækningen fra Lillevangsvej til S-togslinjen, st Nuværende forhold De fysiske forhold er overordentlig dårlige på hele strækningen. På grund det op til m brede profil og et ringe fald er der ingen fysisk variation i form af stryg og høller. Vandet er næsten stillestående og vandløbet har karakter af kanal. Olsbækken forløber på hele strækningen igennem et grønt område, hvor den oprindelige ådal tydeligt kan erkendes, og lokalt er området fugtigt. Vandløbet er dog forlagt til den sydlige side af ådalen, hvor det løber tæt langs bebyggelsen og er afskåret fra ådalen af Olsbækstien. Denne forlægning er foretaget før år De nuværende relativt tørre grønne områder i ådalen bestod dengang af fugtige engarealer. I henhold til Greve kommunes spildevandsplan 1995, bilag 5 Udløb Plan, er der 3 regnvandsudløb på strækningen, hvorfra der årligt tilføres ca m 3 vand med en maksimal tilledning til Olsbækken på ca. 200 l/s, tab. 3. Bassinet ved udløbet af U51 umiddelbart nedstrøms Lillevangsvej er registreret som 3 område i henhold til Naturbeskyttelsesloven, se fig. 3. Tab. 3 Regnvandsudløb Olsbækken mellem Lillevangsvej og S tog linjen. Nr. Vandmængde Udløb Bemærkninger (m 3 /år) (l/s) U Udløb venstre fra bassin. Sandfang og olieudskiller. U Udløb højre. U Udløb højre. Sandfang og olieudskiller. I alt Forslag til regulering Der foreslås udgravet et nyt slynget vandløbsprofil inden for det lavtliggende område i ådalen som vist i fig. 6. Det nye vandløbsprofil anlægges med en bundbredde på ca. 90 cm og der udlægges sten og udgraves dybere områder i svingene, således at vandløbet får fysisk variation med et skifte mellem stryg og høller.

17 Regulering af Olsbækken Side 15 Da der med det nuværende fald ikke kan opnås gode fysiske forhold, anvendes de 30 cm fald, der er hentet fra styrtet st til forøgelse af faldet på strækningen fra i dag o/oo til 0.7 o/oo, se tab. 4. Tab. 4 Nuværende faldforhold og forslag til ændring af fald for strækningen fra Lillevangsvej til S tog linjen. * Beregningen af faldet på strækningen fra st er baseret på en ca. 20 % forøgelse af vandløbslængden på grund af genslyngning. Nuværende regulativdimensioner Forslag til dimensioner Bemærkninger St. Bund kote Fald Bundkote Fald x 1.08 x Indløb i rørlægning under Lillevangsvej, 3 stk. Ø120 cm x 1.08 x Udløb rørlægning Lillevangsvej x 0.7* x 0.68 x S-toglinje Der foretages en generel sænkning af terrænet med op til 60 cm indenfor de lave områder langs det nye genslyngede vandløb, i alt ca. 1.8 ha. Formålet er at skabe et ekstra reservoirvolumen, som kan oversvømmes ved ekstreme regnhændelser og dermed skåne nedstrøms strækninger mod oversvømmelse, samt at forøge artsrigdommen af planter. Dette reservoirvolumen søges forbundet til det eksisterende regnvandsbassin ved udløbet af U51 ved Lillevangsvej. Dette bassin er anlagt med en firkantet form og meget ensartede skråninger. Efter etablering af et slynget vandløb vil bassinet være et afvigende element i ådalen, der med et slynget vandløb og periodiske oversvømmelser vil fremtræde som en naturlig ådal gennem byen. Den firkantede form af bassinet foreslås derfor brudt og skråningernes hældning gjort fladere og med et variabelt anlæg. En del af den afgravede jord anvendes til forhøjning af terrænet op mod Olsbækstien, som en absolut sikring mod oversvømmelse af de bebyggede arealer på den anden side af stien. Derudover forventes en del anvendt til delvis opfyldning af det gamle åløb. Den resterende jordmængde foreslås deponeret i kanten af ådalen under bevarelse af de naturlige terrænformer.

18 Regulering af Olsbækken Side 16 Det nye vådområde langs vandløbet plejes ved minimum én årlig slåning og fjernelse af afklippet materiale i starten af juli. Fig. 6 Omtrentlige forslag til slyngning af Olsbækken på strækningen fra Lillevangsvej til stibroen mellem Vandværksvej og Godsparken. Luftfoto fra Roskilde Amts hjemmeside. Det eksisterende åløb opfyldes delvist, men der bevares en ca. 100 cm bred grøft med en bundkote svarende til det gældende regulativ med henblik på sikring af drænafløb fra bebyggelsen mod syd. Denne drængrøft vil få uændret afløb til det nye vandløb kort før S tog linjen. Regnvandsafløbet (U50) umiddelbart nedstrøms stibroen for enden af Jerismosevej kobles direkte på det nye vandløb. Regnvandsafløbet (U49) kort før S tog linjen ledes til drængrøften. Den eksisterende Olsbæk indsnævres og vil få funktion af dræningsgrøft. Den vil således stadig udgøre en barriere mellem stien og villahaverne.

19 Regulering af Olsbækken Side 17 Beplantningen i området består af pilelunde langs Olsbækstien (guldpil og sølvpil). Lundene af guldpil mistrives og har kun lidt eller intet løv, men sølvpoplerne er tætte og lukkede. Lundene af guldpil fældes derfor, og kun enkelte af sølvpoppel-lundene bevares. For at opretholde den arkitektoniske virkning plantes der enkelte spredte rødel, som erstatning for de fældede guldpil. Svingende i det genslyngede vandløb markeres med enkelt træer af rødel, som kan tåle at stå med rødderne helt i vand. Mod nord afgrænses området mellem Lillevangsvej og S-banen bl.a. af et flot levende hegn, som dog har enkelte huller, hvor der ved gennemførelse af projektet forventes at indplante træer. Så vil hegnet fremstå tæt og giver en god og klar afgrænsning af ådalen. Der etableres to nye underføringer under stien langs det nuværende forløb af Olsbækken. Den første kort nedstrøms gangbroen for enden af Jerismosevej og den anden kort før jernbanen Biologisk og rekreativ konsekvensvurdering Med de nuværende fysiske forhold har vandløbet mere karakter af sø end vandløb og vil aldrig kunne huse en egentlig vandløbsfauna. En øgning af faldet og genslyngning af vandløbet vil afgørende kunne forbedre de fysiske forhold og skabe mulighed for genindvandring af en egentlig vandløbsfauna. I perioder med kraftig nedbør og stor afstrømning vil større dele af engarealet omkring vandløbet blive oversvømmet og i tørre perioder af året, vil der kun være vand i selve vandløbet. Da området kun kortvarigt oversvømmes vil der ikke være risiko for, at det bliver udklækningssted for myg. Med denne årlige ændring i vandstanden samt den rigtige pleje, vil der med tiden opnås en fjernelse af næringssalte, som giver en øget naturkvalitet med mulighed for indvandring/spredning af nye plante- og dyrearter. Med årene vil der etablere sig en karakteristisk engvegetation med græsser og urter. Den nuværende Olsbæk omdannes til en smallere drængrøft. Ved små afstrømninger vil den øvre halvdel af strækningen udtørre, mens der på den nedre del vil være frit vandspejl. Da der ved variationer i vandføringen i Olsbækken vil være vandbevægelse i grøften, er der ikke risiko for udklækning af myg eller stillestående ildelugtende vand. Samlet set vil et genslynget vandløb og en naturlig artsrig engvegetation i ådalen ændre området karakter fuldstændigt og skabe et område med en væsentlig større rekreativ værdi.

20 Regulering af Olsbækken Side Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering I de nye lavbundsarealer langs det genslyngede vandløb kan der etableres et reservoirvolumen for regnvand fra U51 i tilknytning til det eksisterende bassin ved Lillevangsvej, og området vil desuden virke som reservoir for afstrømning fra de opstrøms liggende regnvandsudløb. Størrelsen af dette reservoirvolumen fastlægges nærmere i forbindelse med detailprojekteringen. Det vil lede til en reduktion af pulsbelastningen og mindske risikoen for oversvømmelse på nedstrøms strækninger.