AT eksamen: Krig, Medier og Teknologi. Konflikter efter den kolde krig

Transkript

1 AT eksamen: Krig, Medier og Teknologi Konflikter efter den kolde krig

2 Problemformulering Konfliktlinjer efter den kolde krigs afslutning? Redegør for atomvåbnene samt beskidte bomber ud fra et teknologisk perspektiv. Dette ses i perspektivet af atomkapløbet under den kolde krig, samt beskidte bomber som fremtidens våben. Sammenlign Francis Fukuyamas og Samuel P. Huntingtons syn på konfliktlinjer efter den kolde krig. Diskuter hvilken indflydelse Huntingtons syn på konfliktlinjer kan få/har på USA s udenrigspolitik Introduktion Efter den kolde krigs afslutning med murens fald i 1989 har verden ændret sig meget. Denne opgave skildrer mulige fremtidsperspektiver i forhold til kommende konfliktlinjer. Derudover, hvilke konsekvenser atomvåbnets opfindelse har, både for oprettelse af fred i verden samt, hvad der vil ske, hvis en atomar krig blev virkelighed. Metode Den metode der ligger til grund for de værdier der anvendes i opgaven stammer fra et eksperimentelt synspunkt, med den induktive metode. Ud fra nogle tidligere udførte forsøg udledte vi formler for sammenhæng mellem konstanter, halveringstider og halveringstykkelser. I opgaven er der desuden brugt en kvalitativ indgangsvinkel til analysen af materialet. Der er lagt fokus på beskrivelse og analyse af enkeltbegivenheder og sammenlignende analyse af tekstmaterialet. Atomvåben og beskidte bomber Synopsen vil indeholde en redegørelse for atomvåben og beskidte bomber ud fra et teknologisk perspektiv. Dette ses i perspektivet af atomkapløbet under den kolde krig, samt beskidte bomber som fremtidens våben

3 Atomkapløbet fred mellem blokkene Atomvåbnet eller kernevåben kan være to forskellige typer, dvs. fissions og fusionsvåben. Niels Bohr var med til at udvikle dette. Formål: Skabe fred i verden. Fissionsvåben: Atombomben: virker ved spaltning/fission af tunge grundstoffer. F.eks. uran eller plutonium. De lettere kerner de spaltes til, medvirker til spaltningen af nye kerner i en kædereaktion. Disse kædereaktioner kan løbe løbsk. Det er det der benyttes til kernevåben, og betingelsen er at enten massen eller tætheden bliver overkritisk. I atomvåben vil sprængkraften være ca gange kraftigere end noget våben, der hidtil er set. Ved en sprængning vil der desuden spredes radioaktivt henfald i atmosfæren, hvilket vil skabe radioaktivt nedfald, med store sundhedsmæssige problemer til følge. Der forskes både til at skabe energi og udvikle mere destruerende bomber, der skaffer energi gennem fusion. Fusionsvåben: Her udnyttes bindingsenergien til sammensmeltning af lettere grundstoffer. Oftest isotoper af brint. Disse isotoper vil sammensmeltes til helium, og derved efterlignes processerne i solen. Dog kræves en atombombe for at igangsætte processen. Sprængkraften er at størrelsesorden tusind gange så stor som en atombombe, dvs megaton TNT. Der har aldrig været benyttet våben af denne type i krig. En sidste type våben af denne art er beskidte bomber. Disse indeholder et kemisk sprængstof, pakket med radioaktivt materiale. Dette vil, ved detonation, spredes udover et stort område og gøre det ubeboeligt. De eneste nationer der i nyere tid har prøvesprængt våben af denne type er Nordkorea, der i oktober 2006 prøvesprængte et udefineret kernevåben. Ved bipolariteten i international politik under den kolde krig foregik en oprustning og senere nedrustning mellem de to supermagter Herved havde atomvåbnet en fredsbevarende effekt, da det var farligt for alle at indlede en konflikt Konsekvenserne ved en atomkrig ville i værste fald være udryddelsen af alt liv på jorden Beskidte bomber i dag en trussel? Beskidte bomber bliver brugt i dag/eller planlægges brugt Golfkrigen: Uran på sprængstofshovederne 1 1 Løgne vinder krige, TV2, 1996

4 Irans atomprogram: USA taler om raketforsvar hos Irans nabolande 2 Fordele ved disse våben: Meget tungt stof (Uran 235), effektiv til at bryde gennem metal, beton Konsekvenser: Farligt, efterlades på slagmarken som radioaktivt affald. Børn var misdannede efter den første Golfkrig 3 Halveringstider, se nedenstående Halveringstider og stråling Følgende halveringstider og strålingstyper har betydning i forbindelse med disse våben: Uran 235: år α + γ stråling (γ stråling er en form for elektromagnetisk stråling, med en kortere bølgelængde end røntgenstråler.) Cæsium 137: 30,17 år β + γ stråling Iod 131: 8,04 dage β + γ stråling Plutonium 241: 14,36 år β stråling 4 (fremkommer ved betahenfald af atomkerner, rækkevidden er ca. 10 gange stærkere end α stråling. Kan dog bremses af få mm aluminium. Ved β + stråling er det positroner der udsendes, ved β er det elektroner.) Derudover neutronstråling. Francis Fukuyama og Samuel P. Huntington Sammenlign Francis Fukuyamas og Samuel P. Huntingtons syn på konfliktlinjer efter den kolde krig Fukuyama Amerikansk professor i international politik og økonomi, født i 1952 Udgav værket The end of history and the last man i Ideologiske og økonomiske stridigheder sluttede med USSR s sammenbrud i en sejr for den økonomiske og politiske liberalisme. 5 Inspireret af Smiths tankegang om Historiens afslutning Har et Hegeliansk syn på historiens nærmest deterministiske udviklingsproces Tidligere neokonservativ ideolog, i dag kritiker af Bush regeringen 2 Våbenkontrol: 'Iran må aldrig få a bombe', Information, 11. marts 2006, side Løgne vinder krige, TV2, Databog, Fysik og Kemi, 10. udgave 5 1

5 Skrev et brev til George Bush efter 11. september 2001 o Opfordring til angreb på Irak 6 Udtalelse: USA skal være bedre til at forstå andre lande 7 Udtalelse: Idioti at tro demokrati kan indsættes militært 8 Arbejde: The end of History Demokratiet er den bedste styreform o Omend konkrete begivenheder går imod teorien, er teorien at på lang sigt vil demokratiet være den dominerende. o Socialisme hænger ikke sammen med et repræsentativt demokrati, hvorfor fremtidige samfund vil bygge på et marked 9 Konkrete begivenheder på den internationale scene Den stigende europæiske integration i dybden og i bredden. Særligt østlandenes indmeldelse i EU Generelle tendenser for udviklingen på den internationale scene Efter den kolde krig er man gået fra bi til unipolaritet med stigende antal økonomiske og politiske liberalistiske styreformer Grundlæggende forandringer på den internationale scene Økonomisk og politisk liberalisme er den nye verdensomspændende styreform Huntington Amerikansk professor i international politik, født i 1927 (lærer til Fukuyama) Udgav essayet: Clash of Civilisations I 1996 (dansk: Civilisationernes sammenstød (2006)) Teori: Civilisationernes sammenstød (med konkrete begivenheder) Fremtidige konfliktlinjer er bestemt af civilisationer o Grundlæggende forskelle mellem civilisationer (ingen kulturel globalisering) syn på kønsroller, autoriteter, styreformer, rettigheder, etc. o Anthony G: Tid og rum er formindsket o Religionens genkomst i 1990 erne (neokonservatisme i USA, fundamentalisme) Demokratiets charlatan, Jyllands Posten Vest, 27. maj 2007, 1. sektion side

6 o Kulturelle faktorer er svære at gøre op med, modsat økonomiske og politiske. Der kan være en social mobilitet i et land, men det ændrer ikke personens nationalitet o Øget regional handel selvstændighed overfor andre civilisationer o Tyrkiets manglende optagelse i EU o De største konflikter i verdenshistorien har udspillet sig mellem disse grænser 10 Generelle tendenser for udviklingen på den internationale scene Optrapning af konflikter mellem Mellemøsten og Europa Multipolaritet. Kina opstår som stormagt, EU kan også vokse. Grundlæggende forandringer på den internationale scene Fremtidens konfliktlinjer er bestemt af civilisationerne iboende modsætningsforhold. Komparativ analyse Demokrati H: Demokratiet er et vestligt fænomen, hvor det er andre steder skyldes det vestlig intervention 11 F: Det liberale demokrati er et globalt fænomen og vinder frem, som den bedste, mest effektive og mest attråværdige styreform og er nu styreformen i 120 af 192 nationer (mod 0 i 1900) Selvopfyldende profeti Mange argumenterer for, at Huntingtons tese bliver en selvopfyldende profeti (se senere) Andre argumenter Spansk borgerkrig i 1930 erne (ideologi), Bosnien i 1990 erne (religiøs) Borgerkrige i Afrika, opgør mellem shiitter og sunnier EU valg: Der dannes alliancer: En nordisk, en slavisk, en mellemeuropæisk, en sydeuropæisk. 12 Huntingtons indvirkning på amerikansk udenrigspolitik Diskuter hvilken indflydelse Huntingtons syn på konfliktlinjer kan få/har på USA s udenrigspolitik Mange antagelser om, hvorfor USA indledte krigen mod terrorisme Idealistisk politik (inspireret i Reagans opdeling i the good and the bad ) 10 Huntington, Samuel P., Civilisationernes Sammenstød, Informations forlag, Huntington, Samuel P., Civilisationernes Sammenstød, Informations forlag, 2006, side Notat om EU og demokratiet, Nord mod Syd bag de lukkede døre, maj 2007

7 Oplysningstidens stadieteori: Vi er det højeste udviklingsstadie, vi vil hjælpe de andre herop Realistisk politik (olieinteresser) Huntingtons teori kan nemt blive en selvopfyldende profeti En nation der agerer ud fra tankegangen om nye konfliktlinjer kan skabe disse. Særlig farligt når det er stormagten i et unipolært internationalt system der styres af denne. Konstruktivistisk teori som forklaringmodel Der er mindre udveksling af hård magt (militær, teknologi og økonomi). Teknologien (A våben) er for farlige i kraft af deres destruktive kapabiliteter Den kulturelle globalisering (som Fukuyama siger) har medført, at det vestlige demokrati udbredes Oprettelse af internationale samarbejdsfora o Konflikt for tankegangen: Samarbejde mellem Iran og USA 13 Den amerikanske administration er grundlæggende neokonservativ og har hentet tankegods hos Huntington. Amerikansk udenrigspolitik styres ifølge Fukyama af neo realistiske motiver dækket af et tyndt lag fernis af idealistiske argumenter Ondskabens akse Vestlig dominans og overlegenhed Generel afvisning af samarbejde med slyngelstater, men samarbejde med Iran kan være en ny sti 14 Hvis man lader Huntington vinde den intellektuelle kamp, og man agerer efter hans profeti, så kan det nemt skabe konfliktlinjer, hvis man ikke samarbejder med Mellemøsten. Konklusion Atomare våben efterlader en forurenet zone, grundet langsomme halveringstider. Fremtidens konfliktlinjer findes ifølge Huntington mellem civilisationer, andre (herunder Fukuyama), at de findes regionalt. Unipolaritet i samfundet opretholdes og der opstår borgerkrige i stedet. Amerikansk (og andres) udenrigspolitik kan resultere i at Huntington får ret. Hvis man agerer efter troen på civilisationskrig kan man skabe den. 13 Nyhedsanalyse USA Iran: Historisk møde efter næsten 30 års kulde, Politiken, 29. Maj 2007, 1. sektion side 8 14 Nyhedsanalyse USA Iran: Historisk møde efter næsten 30 års kulde, Politiken, 29. Maj 2007, 1. sektion side 8

8 Perspektivering til problemstillinger fra tidligere AT forløb Strålingstyper og deres halveringstykkelse af forskellige stoffer bestemt og beregnet matematisk/fysisk Risikosamfundet: Ulrich Bech, ændret risikoprofil terrorisme Kommenteret litteraturliste Bøger Branner, Hans: Global Politik, Forlaget Columbus, 2006 En introduktion til international politik samt samfundsfaglige begreber i international politik Databog, Fysik og Kemi, 10. Udgave Er anvendt til at sammenligne halveringstider for forskellige radioaktive isotoper. Føge, Peter og Hegner, Bonnie: Primus 1. Systime, , side Føge, Peter og Hegner, Bonnie: Primus 2. Systime, 2006, side Ovenstående to bøger brugt til, hvordan en synopsis skal opbygges ud fra krav fra bekendtgørelsen Mouritzen, Hans: Dansk Udenrigspolitik under nye vilkår 2, side En introduktion til udenrigspolitik og international politik Pinkowsky, Pia: Terrorens mange ansigter, Columbus, 2003 En introduktion til international politik og terrorisme Samuel P. Huntington, Civilisationernes sammenstød, Informations Forlag, 2006 (1996) Huntingtons tese fra avisartikler fra starten 1990 erne nu som et essay. Hans tese går på, at de fremtidige konfliktlinjer i Verden vil være kulturelt bestemte mellem civilisationer. Avisartikler Demokratiets charlatan, Jyllands Posten Vest, 27. maj 2007, 1. sektion side 11 Angiver en holdning fra Fukuyama, om idiotien ved at tro på Irak kunne omdannes til et demokrati ved militære operationer. Fukuyama får svar på tiltale, Berlingske Tidende, 6. maj 2006, 2. sektion side 4 Kritik af Fukuyamas håb om tilbagevenden til gamle tider før 1989 International kommentar: Roulette. Bluff i Irak vil snart blive afsløret, Politiken, 11. maj 2007, 2. sektion side 6

9 Af Francis Fukuyama. Sammenligner Irak med Vietnam, blot mener Fukuyama at Vietnam var bedre stillet end Irak er nu. Nord mod Syd bag de lukkede døre, Notat om EU og demokratiet, maj 2007 En artikel der redegør for alliancer blandt EU landenes embedsmænd, som viser tydelige alliancer delt mellem øst/vest og nord/syd Nyhedsanalyse USA Iran: Historisk møde efter næsten 30 års kulde, Politiken, 29. Maj 2007, 1. sektion side 8 Omhandlende et officielt møde mellem højtstående diplomater fra USA og Iran om bl.a. at løse krisen i Irak. Våbenkontrol: 'Iran må aldrig få a bombe', Information, 11. marts 2006, side Beskrivelse af USA s planer om at hjælpe Irans nabolande militært med et raketforsvar med sprængstofhoveder af Uran, til beskyttelse mod Iran. Hjemmesider En indførsel i Fukuyamas liv og værker En indførsel i Huntingtons liv og værker En gennemgang af Fukuyamas bog The end of History and the Last Man s teorier og argumenter. Et brev, som er medunderskrevet af Fukuyama, som opfordrer Bush til angreb på Irak ovenpå 11. September 2001, trods Irak umiddelbart ikke havde nogen rolle i det terrorangreb. En beskrivelse af de forskellige kernevåben. Udsendelser Løgne vinder krige, TV 2, 1996