RADIKAL POLITIK. 30. juni 2005 DET NYE DANMARKSKORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RADIKAL POLITIK. 30. juni 2005 DET NYE DANMARKSKORT"

Transkript

1 RADIKAL POLITIK juni 2005 DET NYE DANMARKSKORT

2 FORMANDEN SKRIVER Frihedsbreve? Ja, tak! HVORFOR NU DET? Er sådan et stykke papir med teksten Jeg er sgu min egen, som Kumbels kat sagde, ikke bare tom ritualisme? Efter 2005-valget har vi fået en skin-parlamamentarisk situation, og derfor trænger vi til et frihedsbrev. Det lykkedes ikke som det blev sagt i den radikale valgudtalelse at bryde det herskende flertal. VK fortsatte. Endda uden at konsultere sit trofaste støtteparti forud for udarbejdelsen af regeringsgrundlaget. Det smagte lidt af selvstændighed. På papiret en regering med 70 mandater bag sig og et erklæret støtteparti med 24. Nok til et flertal og ikke nok til, at 17 radikale mandater kan medvirke til et alternativt flertal med de 70. Men virkeligheden er en anden, og det har vist sig flere gange bedst ved støttepartiets opsigelse af medieaftalen efter kulturministerens legen kluddermor ved salget af TV2. Regeringen var hurtig til at genskabe forliget, og finansministeren satte sig for bordenden. DERFOR ER DANSK parlamentarisk liv havnet i en situation med en pseudo-mindretalsregering. Dansk Folkeparti er reelt regeringsparti, men det passer både statsministeren og Pia Kjærsgaard bedst ikke at sige dette. Fogh kan så leve højt på, at hans regering de jure kun består af V og K. Og Pia Kjærsgaard kan køre friløb i EU-spørgsmål og på harmløse områder, hvor populisme kan friste til, at Dansk Folkeparti nu og da med vraggods fra Fremskridtspartitiden spiller rollen som selvstændigt parti. Men i realiteten har Danmark en flertalsregering, som ikke giver indrømmelser til oppositionen, fordi sagerne er afhandlet internt, som de tit bliver det i en flertalsregering. Nok er DF erne ikke påmønstret statsskibet, men kan man sige for at blive i billdsproget at Pia Kjærsgaard de facto er skibsreder og fastlægger skibets rute. Statsministeren pusler så med den daglige kurs. FOGH VILLE GØRE folkestyret en tjeneste, hvis han kom med et frihedsbrev, der fastslog, at VK-regeringen fra nu af er hele Danmarks regering. Og mens det første frihedsbrev udsendes, kunne han passende lave kladden til det andet. Det skal handle om, at han ikke længere vil være halehæng til USA s præsident, som med de utrolige ord Enten er I med os, eller også er I med terroristerne satte en absurd standard for internationalt samarbejde og konfliktløsning. Fogh er ansvarlig for, at dansk udenrigspolitik har svigtet FN-sporet. Hans enøjede støtte til Irak-krigen har kørt os ud på et blindt ørkenspor. Værre kan det næppe blive! Jo, hvis regeringen fortsat insisterer på at sende irakiske flygtninge hjem til en helt uholdbar sikkerhedssituation! Det ville derfor være befriende, hvis statsministeren snarest kunne udsende et dobbelt frihedsbrev, hvis indhold lød: VK-regeringen er hele Danmarks regering. En mindretalsregering åben for og villig til samarbejde til alle sider. Samtidig hopper vi af bagsædet på Bush s tandem. Dansk udenrigspolitik vil fra nu af blive ført med udgangspunkt i danske interesser og med vægt på både et europæisk (EU) og globalt (FN) perspektiv, men ikke på opbakning til Bush s Er du ikke med os -retorik! Radikale EU-visioner I august skulle der have været udgivet et særnummer af Radikal Politik som optakt til folkeafstemningen om EU-traktaten 27. september. Den aflyste folkeafstemning får os dog ikke til at aflyse særnummeret. Men vi ændrer indholdet, så vi i stedet sætter fokus på fremtiden og prøver at fastholde det grundlæggende fokus i EU-debatten: hvilke problemer er det, EU kan hjælpe os alle med at løse, og som de enkelte lande ikke kan klare alene? Hvordan ser fremtidens udfordringer ud? Globaliseringen? Outsourcing? Beskæftigelsen? Vores velfærdssamfund? Hvordan (gen)skaber vi forståelsen for og begejstringen over alt det, EU allerede i dag giver os mulighed for? At studere, arbejde, købe og sælge på tværs af landegrænserne. At leve i frihed uden frygt for indbyrdes krige. Forslag til emner og vinkler samt debatindlæg modtages gerne. Bjarke Larsen REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), Lars Nielsen, Jesper Brieghel, Anne Sofie Christensen, Johannes Sørensen, Lasse Bruun og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for medlemmer af Det Radikale Venstre. FORSIDEILLUSTRATION: Jakob Strandberg. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr redaktion:

3 To parate til dobbeltmandat To folketingspolitikere genopstiller ved efterårets kommunalvalg. Det må man ikke i København Af Bjarke Larsen TO AF PARTIETS NYVALGTE folketingsmedlemmer er parate til sideløbende at tage en ny tørn i kommunalpolitik, når der er valg til efteråret. Johs. Poulsen, der er formand for kulturudvalget og medlem af økonomiudvalget i Herning byråd, genopstiller til valget 15. november som partiets spidskandidat. Ole Glahn, der er 1. viceborgmester i Bjergsted kommune, hvor han var borgmester i perioden , opstiller som nummer to på listen til den nye Kalundborg kommune. Dermed skal de i givet fald passe to forskellige, politiske tillidsposter noget, der ofte skaber debat, og som er forbudt hos bl.a. Socialdemokraterne. I Det Radikale Venstre er det ifølge de lokale vedtægter i Københavns vælgerforening forbudt at have et sådant dobbeltmandat, mens det andre steder afgøres af den lokale vælgerforening i det konkrete tilfælde. Støttes af Jelved De to har fuld opbakning til deres beslutning hos Marianne Jelved: Det er vigtigt for folketingsgruppen på den måde at kunne få et direkte input fra den kommunale virkelighed. Er der tid nok til at passe to politiske job? Hver enkelt må jo afgøre med sig selv, om han eller hun kan magte det. Det er under alle omstændigheder lettere nu, hvor vi er 17 om at dele de forskellige ordførerskaber. Trækker på erfaringen Johs. Poulsen mener, det er betydeligt lettere at passe to poster, når man har mange års rutine: Det handler meget om at få lagt de kommunale møder på de rigtige tidspunkter i forhold til folketingsarbejdet. Meget kan jo klares pr. mail og telefon i dag. Kommunalt ligger den største arbejdsbyrde i august og september, hvor der laves budget for det kommende år og hvor der ikke er møder i folketingssalen. Det er vigtigt, at der i folketingsgruppen er medlemmer, der har tæt føling med, hvordan Folketingets beslutninger påvirker den kommunale virkelighed, og som kan tage emnet op i gruppen, når man begynder at opleve problemer på et bestemt område. Ole Glahn er enig. Han har afvist at blive spidskandidat til den nye, sammenlagte kommune: Men får vi to mandater, eller Endnu BEDRE RESOLUTIONER CHANCEN FOR AT FÅ VEDTAGET en resolution på landsmødet afhænger af mange ting. Et vigtigt element er formuleringen. Er stilen klar, kontant og præcis? Er argumenterne bygget logisk op? Er fedtet skåret fra? Men hvordan skriver man en fængende resolution? Det giver landsformand Søren Bald en række gode råd om i et sprælsk indlæg med titlen Lommeuld og resolutioner er ikke i familie. Teksten, der er spækket med gode råd om både det sproglige indhold og det politiske benarbejde, ligger på partiets hjemmeside, hvor der er oprettet en særlig afdeling om landsmødet. Landsmødets mange resolutioner er en hjørnesten i fastlæggelsen af Det Radikale Venstres politik på en række områder. Jo bedre resolutioner, jo bedre politisk debat. Både før, under og efter landsmødet. Ole Glahn og Johs. Poulsen er parate til både at være kommunalpolitikere og folketingsmedlemmer i de kommende år. sprænger jeg listen, går jeg selvfølgelig aktivt ind i arbejdet. Useriøst Anders Thomsen, der i en årrække var formand for den radikale vælgerforening i København, kalder beslutningen for useriøs. Arbejdet i de nye kommuner bliver så krævende, at man ikke kan passe begge dele ordentligt. Derfor er det en fornuftig ordning, vi har i København. Hans efterfølger på posten, Jesper Gronenberg, der netop er blevet næstformand for hele partiet, ser derimod ingen problemer i dobbeltmandater: At være kommunalpolitiker er primært en fritidsbeskæftigelse, og jeg vil ikke blande mig i, hvad folk laver i deres fritid. Vi gør det svært for os selv, hvis folk med stor gennemslagskraft ikke kan opstille. Tema om strukturreformen på siderne

4 En rød tråd i værdidebatten Hvorfor betragter mange debatten om aktiv dødshjælp som anderledes end debatten om størrelsen på udviklingsbistanden? Af Jesper Brieghel Et forslag til en ny kattelov handler i høj grad også om, hvornår det er etisk forsvarligt at aflive herreløse katte. DET HAR VAKT opmærksomhed og skabt debat, at Det Radikale Venstre efter folketingsvalget udnævnte Naser Khader til etisk ordfører. På tværs af den traditionelle opdeling af Folketingets udvalg skal han forsøge at inddrage den etiske vinkel i de forskellige problemstillinger. I løbet af de få måneder, der er gået, har det givet anledning til mange gode debatter og spørgsmål og Naser Khader uddyber her nogle af de overvejelser, han har gjort sig i anledning af det nye ordførerskab. Politik handler jo om værdier, og valget viste, i hvor høj grad grundværdierne optager folk. Ved at få en etisk ordfører markerer vi, at vi tager værdispørgsmålene alvorligt og gerne vil bruge tid til at se på dem i en helhed. Som det er i dag, behandles dyrekloning i Retsudvalget, menneskekloning i Forskningsudvalget, fosterdiagnostik i sundhedsudvalget og genteknologi i fødevareudvalget. Med det nye ordførerskab samler vi trådene og gør os erfaringer på tværs af inddelingerne. Prøver at få en rød tråd. Behovet er der. Ofte bliver de etiske spørgsmål diskuteret ud fra de traditionelle, politiske målestokke. På dyrevelfærdsområdet havde vi for nylig et forslag om en ny kattelov. Diskussionen kom hurtigt til at handle mere om, hvor meget man skulle forpligte kommunerne, og hvor meget det vil koste, og ikke om, hvorvidt og hvornår det er etisk forsvarligt at aflive herreløse katte. Marginalerne afgørende Mine fire år i Etisk Råd givet mig et godt blik for alle de sten, der skal vendes i en sådan sag, før man tager stilling. Hvad er det for sten, der skal vendes? Da jeg i sin tid kom ind i Etisk Råd, havde vi en diskussion om, hvorvidt man skulle respektere den afdødes ønske om organdonation, også når familien var imod. Mit udgangspunkt var, at selvfølgelig skal vi det. Hvorfor skulle familien have vetoret i forhold til organer, når de ikke har det angående boets deling? Vi læste mange redegørelser og rapporter om erfaringer fra andre lande. Men det, der gjorde størst indtryk på mig, var en beskrivelse af en sag fra Spanien. Her havde et familiemedlem lænket sig til den afdøde for at forhindre, at der blev slukket for respiratoren. Hospitalspersonalet måtte tilkalde politiet for at få vedkommende ud. Det fik mig til at skifte holdning. Nogle gange er det simpelthen marginaler, der afgør det. Mange dilemmaer I de etiske spørgsmål er der jo tale om dilemmaer, hvor enhver stillingtagen er forbundet med problemer, som man ikke har blik for, hvis man kun taler økonomi og opgavefordeling. Det kræver, at man kigger dybere ned i sagerne. I de etiske spørgsmål er der jo tale om dilemmaer, hvor enhver stillingtagen er forbundet med problemer, som man ikke har blik for, hvis man kun taler økonomi og opgavefordeling, forklarer Naser Khader. Hvor går grænsen mellem etik og moralisme? Vi skal ikke fortælle folk, hvordan de skal leve et godt liv. Vi skal ikke irettesætte folk for deres livsstil og sige: Du skulle hellere leve et sundere liv. Det ville være moralisme. Vi skal i stedet give alle mulighederne for at leve et sundt liv, f.eks. ved at give støtte til motion eller til flere diætister. På samme måde skal vi ikke forbyde folk at ryge. Men vi skal være sikre på, at alle har reel mulighed for at undgå røgen. Derfor skal vi regulere rygning i det offentlige rum. Etik handler om forudsætningerne for et godt, sundt og værdigt liv. Ikke om at presse folk til at leve på en bestemt måde. En radikal etik Findes der en radikal etik? Jeg så gerne, at vi fik en fælles partiholdning til de etiske spørgsmål. Lige nu fritstiller vi folketingsmedlemmerne i nogle svære sager og ikke i andre. Når vi beslutter os for en bestemt fartgrænse, så kalkulerer vi jo nødvendigvis med et vist antal menneskeliv. Her er der ingen fritstilling. Eller i forhold til udviklingsbistand: Hvor meget vi hjælper afgør, hvor mange der reddes, og hvor mange der sulter ihjel eller dør af AIDS. Heller ingen fritstilling. Hvorfor så fritstille omkring aktiv dødshjælp? Ved at opstille den forskel, gør vi det svært for vælgerne. De prøver at finde et parti, de har tillid til og kan identificere sig med også på de svære spørgsmål. Men hvis de ringer til os og spørger om et bestemt, etisk emne, kan de kun få at vide, at her er medlemmerne fritstillet. Vi har ikke en politik på området, alt imens vi på andre områder er klare og eksplicitte. Vi skylder vælgerne at melde klart ud. 4

5 Lidt for smart FOTO: FOLKETINGET Statsministeren er klar til at gå ad mange, bugtede veje for ikke at lægge sig ud med Dansk Folkeparti. Også når det gælder om at hindre en besværlig diskussion om de forældede sider af grundloven. Foghs forsøg på at smyge sig uden om en ændring af Grundloven vil fjerne den endnu mere fra den politiske virkelighed Af Niels Helveg Petersen, MF Det er ganske vist: Statsministeren vil ændre grundloven uden at ændre grundloven! Statsministeren vil ændre tronfølgeloven, således at piger og drenge ligestilles med hensyn til at arve tronen. Efter den nuværende grundlov fra 1953 forholder det sig som bekendt sådan, at en yngre dreng arver tronen forud for en ældre søster. Den nuværende ordning er aldeles ude af takt med en nutidig opfattelse af forholdet mellem kønnene, og ydermere har Dronning Margrethes virke måttet overbevise alle om, at piger er aldeles kvalificerede til at bestride hvervet som regent. Derfor kan der ikke blive strid om det berettigede i statsministerens ønske om at ændre tronfølgeloven. En kende mere uforståelig Men hvordan skal det ske? Det er her, statsministeren har fået en snedig idé. Han vil ændre tronfølgeloven ved at anvende reglerne for grundlovsændring i Grundloven 88, dvs. således at en ændring af tronfølgeloven først vedtages i eet Folketing, og dernæst efter et valg i uændret form også i det nye folketing. Sluttelig sendes ændringen ud til en folkeafstemning, hvor et flertal, der udgør mindst 40 pct. af alle vælgere, skal stemme ja. Så er tronfølgeloven ændret og så er alt vel godt? Nej, det er det faktisk ikke. For hvis man derefter slår op i grundloven og læser 2, så læser man det samme som hidtil, nemlig at kongemagten nedarves efter de i tronfølgeloven af 27 marts 1953 fastsatte regler og det er jo disse regler, der netop er blevet ændret. Man kan strikt juridisk næppe anfægte fremgangsmåden, for nye regler gennemført efter reglerne i Grundlovens 88 har grundlovsrang og fortrænger den gamle regel, men fremgangsmåden fører til, at grundloven er blevet endnu en kende mere uforståelig og fjernet fra den politiske virkelighed. Tækkes Dansk Folkeparti Altså, man kan ændre tronfølgen efter den metode, statsministeren har foreslået, men hvorfor i alverden gør vi det ikke på den regulære måde: nemlig ved at ændre selve ordlyden i Grundlovens 2? Hvorfor vælge en hokuspokus løsning, når man kan vælge den direkte og forståelige vej? Der kan kun være to begrundelser. For det første undgår han dermed at lægge sig ud med Dansk Folkeparti, for hvem en uændret grundlov er en hjertesag, og statsministeren er klar til at gå ad mange, bugtede veje for ikke at lægge sig ud med Dansk Folkeparti. For det andet undgår han en besværlig diskussion om andre forældede sider af grundloven og der er nok at tage af. Bare som eksempel den noget komiske indledning netop til 2: Regeringsformen er indskrænketmonarkisk. Det havde selvfølgelig en vis mening at skrive sådan i 1849, hvor Danmark gik fra enevælde til en fri forfatning. Det markeres, at fra nu af er monarken ikke enevældig, men underkastet forfatningens regler. I dag har det ingen mening. Jeg har i mit grundlovsudkast foreslået flg. formuleringer i 1: Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på folkestyre og retssikkerhed. Stk 2. Danmark er et monarki. En folkestyret stat Det er da i år 2005 ikke nogen dårlig ide, at Kongeriget Danmarks grundlov vovede at markere, at Danmark er en selvstændig stat med folkestyre. Dansk Folkeparti kan ikke tåle, at det laves om, men netop det siger ret meget om samfundet som man sagde for nogle år siden. 5

6 DET ER IKKE NOK AT DISKUTERE: EU s tænkepause skal bruges til at handle Der er behov for en ny model for folkeafstemninger og en total omlægning af EU s budget Af Anders Samuelsen, medlem af Europa-Parlamentet. FORLEDEN FIK jeg en mail, som kritiserede den proklamerede tænkepause i EU. Svaret, en tænkepause, er jo ikke godt, skrev han. Det er jo ikke spørgsmålet om lade befolkningen glemme og så forsøge igen. Det er spørgsmålet om en helt anden tilgang. Jeg tror, han har ret. Det er utroligt ærgerligt, at forfatningstraktaten er kuldsejlet, for den ville have givet et mere demokratisk og beslutningsdygtigt EU. Men forfatningen i sin nuværende form er død. Hvis vi skal stemme igen, bliver det om en anden tekst. Vejen frem er ikke blot flere debatter på højskoler eller mere oplysning om forfatningstraktaten der skal mere til end offentligt finansieret kunstigt åndedræt, for at traktaten bliver en bestseller. Beklager, Grundtvig og Steen Gade! Jeg ved ikke med Steen Gade, men Grundtvig tror jeg faktisk også ville have Hovedparten af EU s budget skal ikke gå til landbrugsstøtte men til borgernære områder som sundhed, miljø, uddannelse, beskæftigelse, kriminalitetsbekæmpelse og integration. forlangt handling. Tiden er kommet til at tænke forfra. Som jeg ser det, er der to forudsætninger for en konstruktiv vej ud af krisen: en total omlægning af EU s budget og en ny model for folkeafstemninger. Et borgernært budget Intet land ville overleve med en så grotesk fordeling af offentlige midler, som vi ser i EU. Hvis vi kigger på det nuværende EU-budget, bruges mere end 40 pct. af budgettet på landbrug, som beskæftiger under 4 pct. af Europas befolkning, og som står for under 2 pct. af den samlede produktion. Ud fra et socialliberalt synspunkt er det umuligt at begrunde den prioritering, og det er måske en af grundene til, at den folkelige begejstring for EU er begrænset. Det giver langt bedre mening at bruge pengene på borgernære områder som sundhed, miljø, uddannelse, beskæftigelse, kriminalitetsbekæmpelse, samarbejde om integration og en fælles udenrigspolitik. Den nuværende krise er en oplagt mulighed for at fastlægge de rigtige prioriteter. Hvis vi bakker op om Tony Blairs forslag til et nyt budget (som vi radikale har forlangt i mange år), kan EU blive løsningen på nogle af de problemer, som borgerne møder i hverdagen og så kan EU pludselig langt nemmere forsvares og forklares. Nye folkeafstemninger Det andet skridt på vejen ud af krisen er en ny model for folkeafstemninger. Hvis fremtidige traktater skal sendes til folkeafstemning, skal nej-siden efter min mening forpligtes til at fremlægge konkrete alternativer vil de ikke det, må man tage til takke med, at de folkevalgte beslutter. Nej-siden består nemlig af en lang række mindretal, der ikke kan blive enige om andet end at være imod jasidens forslag, som de skyder på fra alle vinkler. Hvis man bad dem om hver især at skrive deres forslag til en ny forfatning, ville de næppe kunne samle mere end nogle få procent af vælgerne for hver deres fremtidsvision langt fra det brede befolkningsflertal, som de hævder at repræsentere. Så kunne vi vælge mellem et forslag fra Enhedslisten, et forslag fra Dansk Folkeparti, et forslag fra Junibevægelsen samt selvfølgelig forslaget fra SF, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Konservative og Venstre. En sådan afstemning ville give en mere fair politisk kamp på holdninger, og borgerne kunne se, hvad både ja- og nej-sigerne har at tilbyde. Mens ja-siden står sammen om et fælles forslag, aner man i dag ikke, hvad man får, hvis man stemmer på nej-siden. F.eks. har Jens Peter Bonde i Europa-Parlamentet allieret sig med græske homofobe, polske antisemitter og britiske mandschauvinister ikke ligefrem en blanding, der appellerer til det brede flertal i den danske befolkning. Hvis nej-siden mod forventning kan finde sammen om et kompromis, kan borgerne se, hvad de har at forholde sig til. Hvis Bonde, Kjærsgaard og Frank Aaen derimod ikke har noget alternativt bud, bør de folkevalgte tage ansvaret for EU's udvikling og løbe risikoen for at blive smidt på porten ved næste valg. Derfor: Lad tænkepausen blive mere end en tænkepause. Tid til at tænke, ja men også tid til at handle. Der skal kun holdes folkeafstemninger, hvis der er mere end et forslag at stemme om, foreslår Anders Samuelsen. 6

7 Noget rigtigt møg men nu skal vi videre STRUKTURREFORM Bliver der plads til at være borgere i den nye struktur, eller bliver vi af regeringen reduceret til at være brugere og forbrugere? spørger Margrethe Vestager bekymret. Vigtigt med lokal, radikal indflydelse, når strukturreformen skal føres ud i livet Af Bjarke Larsen Der er ikke ret meget godt at sige om strukturreformen. Ikke om den måde, regeringen har håndteret debatten på. Ikke om de seneste måneders forhandlinger i Folketinget. Og ikke om det resultat, der skal omsættes til virkelighed i de 98 nye kommuner efter valget 15. november. Det er noget rigtigt møg, det meste af det, lyder Margrethe Vestagers ligefremme konklusion. Hun har været partiets koordinator af de mange forskellige områder, der er blevet forhandlet om, og hun er grundlæggende godt tilfreds med, at der er skabt større kommuner det har der været behov for længe. Og det ansvar har borgerne og de lokalt valgte løftet selv. Den opgave er løst godt, og det skal der kvitteres for. Men så er der heller ikke meget mere godt at sige resten er regeringens værk: De små kommuner vil stadig være for små til nogle af de mange opgaver, de nu får, og det er en del af kærnen i problemerne: Der vil følge meget overvågning Ingen radikal indflydelse senere KUN PÅ GANSKE ENKELTE områder har Det Radikale Venstre indgået egentlige forlig med regeringen i forbindelse med strukturreformen. Det gælder først og fremmest den lov, der fastlægger de geografiske forhold for de nye kommuner og regioner, og loven om, hvordan sammenlægningen skal foregå. På alle andre områder er der kun tale om såkaldte stemmeaftaler, FOTOS: HANNE PALUDAN KRISTENSEN hvor VKO-flertallet har givet enkelte indrømmelser mod, at S og R stemmer for den endelige lov. Modsat et forlig betyder disse stemmeaftaler ikke, at der skal være enighed, hvis loven på et tidspunkt laves om. Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne har derfor ingen særlig indflydelse, når der skal rettes op på de problemer, som givet vil vise sig i de kommende år. fra statens side med i reformen, hvor vi som radikale gerne ville give en større grad af frihed til det lokale demokrati. Lige vidt Som et eksempel på de nye, strukturelle problemer, nævner Margrethe Vestager de amtslige specialskoler, der nu skal overgå til kommunerne: En kommune med indbyggere kan ikke lave et ordentligt skoletilbud for autister. Det skal man helt op på indbyggere for at have et befolkningsgrundlag til og selv en stor kommune som Odense er efter sigende ikke sluppet godt fra selv at forsøge sig på det sociale område. Også de ubehagelige overvejelser, hvor en enkelt, økonomisk tung sag belaster budgettet, følger med over i den nye struktur: En dyr plads i en specialskole kan koste op mod en million kr. Dermed er vi på mange måder lige vidt i forhold til nogle af de problemer, reformen skulle løse. Det er noget rigtigt møg, og kommunalpolitikerne kommer til at sidde med smerten. Den radikale ordfører frygter samtidig, at der vil opstå et vakuum i forhold til de opgaver, kommunerne løser i øjeblikket f.eks. skoler og daginstitutioner: Der er jo stadig meget store udviklingspotentialer her, men vi risikerer, at meget går i stå, fordi hele opmærksomheden rettes mod de nye områder. Det er godt for de nye områder men skidt for skolen og ældreplejen. Grebet forkert an Problemet er, at opgaven er grebet grundlæggende forkert an, mener Margrethe Vestager: I stedet for at se på, hvor en opgave bedst kunne løses, har det været et selvstændigt mål for Dansk Folkeparti og De Konservative at få nedlagt amterne. Det har man startet med at kræve, og så har man bagefter skullet fordele de opgaver, amterne løser. Det er jo en tankegang, der er helt uforståelig for radikale hjerner. Jeg mener: hvordan kan det være et politisk vigtigt mål i sig selv at fjerne et politisk/administrativt led som om skatten blev lavere af det? Interviewet fortsættes side 8 7

8 STRUKTURREFORM Dialog i størrelse Xtra-large Bliver vi borgere eller forbrugere i den nye struktur? Det bliver ekstra vigtigt at sikre radikal indflydelse i de nye kommuner. Det er jo vores optagethed af tingene som radikale altid at ville gå ind og prøve at løse problemerne, som Margrethe Vestager formulerer det. Hun glæder sig over, at partiets fremgang gør det realistisk at tro på, der vil være radikale i alle 98 kommunalbestyrelser: Vi skal udnytte det politiske råderum mest muligt. Det er vigtigt at holde fast i sin politiske identitet, så sammenlægningerne ikke primært bliver en administrativ proces. Det er i sig selv en utroligt stor opgave at smelte de mange kommuner sammen, og så skal man oven i købet overtage en række nye opgaver og konkrete institutioner. Det indebærer dialog og samarbejde i størrelse Xtra-large. Der kan ikke siges noget generelt om, hvilke sociale institutioner det er godt for de enkelte kommuner at overtage fra amterne. Man må lokalt gå i dialog med de ansatte og brugerne, med professionelle folk og radikale i andre kommuner. Det grundlæggende spørgsmål er, hvor institutionen vil have det bedst i fremtiden, og udgangspunktet er ligeværdighed for borgerne. Vi skal være med til at sikre en tårnhøj kvalitet i sagsbehandlingen. Plads til borgeren Man må også spørge, om der bliver plads til at være borgere i den nye struktur. Bliver vi af regeringen reduceret til at være brugere og forbrugere. Og bliver der plads til lokal forskellighed med den overvågning, der lægges op til? Nogle siger, kommunalpolitikerne bliver folkevalgte forvaltere at strukturreformen trækker den forkerte vej i forhold til det at være borger i stedet for forbruger. Det perspektiv skal vi have stor opmærksomhed på, understreger Margrethe Vestager. Ny politikerrolle Den nye kommunale struktur gør også, at behovet for en ny type folketingspolitikere trænger sig på: Vi skal turde sige nej, når en historie i medierne om en våd ble på et plejehjem udløser krav om, at Folketinget skal gribe ind. Det problem må man selv løse lokalt. Ellers får vi et så regelstyret samfund, at man må sig forbarme. Et samfund, hvor der ikke er rum til, at den enkelte tager ansvar. FOTO: HANNE PALUDAN KRISTENSEN Den kommende strukturreform kræver dialog og samarbejde i størrelse Xtra-large. Tre indsatsområder Fokus på miljø, sundhed og de socialt sårbare Der er især tre områder, som det er vigtigt at have fokus på, når kommunalreformen skal føres ud i livet, mener Margrethe Vestager. Det drejer sig om miljøet, kommunernes samarbejde med regionerne på sundhedsområdet og forholdene for de socialt sårbare. Når det gælder de socialt sårbare, skal man virkelig være sikker på, at den nye kommune har en målsætning over at overtage en institution, der er i borgernes interesse. Vil sagsbehandlingen være i orden, kan den faglige ekspertise sikres, og bliver der lyttet til brugernes egne ønsker? På miljøområdet er det vigtigt at få forsigtighedsprincippet respekteret. Vi skal ikke sætte ting i stå, men vi skal handle i respekt for fremtiden og for de kommende generationer. På sundhedsområdet frygter Margrethe Vestager, at der kan opstå problemer i forhold til samarbejdet med regionerne. Kommunerne får ansvaret for en del af den forebyggende indsats, for genoptræning med videre men finansieringen er skruet sammen på en yderst tricky måde. Stor interesse for urafstemning 40 PCT. AF de radikale medlemmer i Region Syddanmark deltog i urafstemningen om placeringen af de første fire kandidater på partiets liste til novembervalget. I andre partier deltager typisk omkring halvdelen af medlemmerne i urafstemninger hvis man lige ser bort fra valg af ny formand hos Socialdemokraterne og lignende. Så jeg synes, det er et flot resultat i betragtning af, at det er første gang, vi afprøver denne form i Det Radikale Venstre, og i betragtning af, at de fremtidige regioner på nuværende tidspunkt er en noget diffus størrelse for mange. Det siger Per Kleis Bønnelycke, der er formand for det regionale valgudvalg. Han sammenligner med, at ved opstillingsmødet til Region Hovedstaden deltog kun omkring 2 pct. af medlemmerne. Spidskandidat blev Kristian Grønbæk Andersen, Odense, der i dag er viceamtsborgmester i Fyns amtsråd. Derefter følger Ulla Lendal, Aabenraa, Steen Friberg Nielsen, Egtved, Gunnar Schmidt, Vejen, og Erik Simonsen, Odense. Der er 24 kandidater på den radikale liste. Bj- I spidsen på Sjælland DEN RADIKALE LISTE til valget i den nye region Sjælland er nu på plads. Spidskandidat blev Ingelise Hansen, Jyllinge, der i forrige valgperiode var amtsrådsmedlem i Roskilde Amt, mens andenpladsen gik til Arne Rohde, Dalby, der i dag er amtsrådsmedlem i Storstrøms Amt. På tredjepladsen kom CVU-rektor Knud Munksgaard fra Holbæk, mens Villum Christensen, Hashøj, blev nummer fire og Linda Kristiansen, Jerslev, nummer 5. Der er opstillet i alt 30 kandidater. 8

9 STRUKTURREFORM Sociale eksperimenter Det Radikale Venstre ville ikke lægge stemmer til en reform, der eksperimenterer med samfundets svageste STRUKTURREFORMEN indebærer, at kommunerne overtager det primære ansvar på socialområdet både myndighedsansvaret, forsyningsansvaret og det økonomiske ansvar. Vi vil ikke levere mandater til en politisk reform, der eksperimenter med vores tilbud til de borgere, der har mest brug for et stærkt socialt fællesskab de psykisk syge, børn udsat for omsorgssvigt, hjemløse, misbrugere og handicappede børn og voksne, forklarer Lone Dybkjær, der er partiets ordfører på området. Derfor er Det Radikale Venstre, sammen med den øvrige opposition, ikke med i denne del af aftalen. Det Radikale Venstre var særligt kritiske over for opsplitningen af de faglige miljøer, af borgernes retssikkerhed samt af forsyningssikkerheden af sociale services, når kommunerne og regionerne skal indgå rammeaftaler om udbudet af pladser. Man har lavet en reform, der tager mere hensyn til de offentlige institutioner end de borgere, der har brug for hjælp. Det er velfærdsbetontænkning, når det er værst, fastslår Lone Dybkjær. Særligt rammeaftalerne mellem kommunerne og regionerne og kommunernes mulighed for selv at overtage driften af de sociale institutioner har givet anledning til usikkerhed. Godt med handicapråd Med strukturreformen oprettes også et nationalt rådgivnings- og videnscenter VISO: Det er en god idé med en central opsamling og fordeling af viden og erfaringer, men vi kan ikke acceptere, at VISO ikke skal dække hele det sociale område, og at mange borgeres adgang til VISO er begrænset, siger Lone Dybkjær. Desuden indebærer reformen også, at de nye sammenlagte kommuner skal oprette handicapråd. Denne del af reformen støtter vi. Med de nye råd bliver fokus og prioriteringerne forhåbentlig forankret lokalt, siger Lone Dybkjær. Gode råd Hun slutter af med en række gode råd til, hvordan de nye kommunalbestyrelser skal håndtere det nye store ansvar. Man skal hurtigst muligt få opbygget den fornødne faglige ekspertise til at kunne håndtere de mange specialiserede services, borgerne har krav på. Og så må snæversynet kassetænkning ikke sætte forsyningssikkerheden og kvaliteten over styr. Fremtidens kommunalpolitikere står over for en stor udfordring. Jeg vil opfordre til at inddrage de berørte borgere i så vid udstrækning som muligt, slutter Lone Dybkjær af. Naturen blev den store taber De Radikale deltager kun i to perifere forlig på området ANBEFALINGEN FRA regeringens egen strukturkommission var ellers klar: Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der uanset størrelsen af kommunerne vil være behov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger( ). Havde regeringen fulgt det gode råd, kunne denne artikel have været en kort solstrålehistorie om et godt forlig på miljøområdet. Desværre valgte regeringen at indgå et smalt forlig med Dansk Folkeparti, selvom der indtil det sidste var håb om forlig inden for især naturbeskyttelsen. Dermed overhørte regeringen ikke blot anbefalingerne fra strukturkommissionen, men også fra organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder mv. En sort dag Da forhandlingerne om naturdelen brød endeligt sammen, kaldte Martin Lidegaard det en sort dag for den danske natur, og det står han ved. De skader, der vil ske på den danske natur, kan ikke genoprettes, når en ny regering kommer til. Tilbage er kun at håbe på, at kommunalpolitikerne vil være deres nye ansvar voksent, men Martin Lidegaard er ikke tryg: Sidste år søgte kommunerne i 4000 tilfælde amterne om lov til at bygge i naturfølsomme områder. Mange af de sager er selvfølgelig bagatelsager, men mange handler om virkelige naturperler, som kommunerne nu bare kan bebygge uden at spørge nogen som helst. Det er virkelig trist. Ud af otte love kunne de radikale sammen med S og SF kun stemme for to, en marginal lov om samling af GMO-godkendelser i staten og den såkaldte samlelov, hvor det lykkedes at få klapning af havslam og godkendelse af regulativer for større vandløb placeret hos staten. Tema ved kommunevalg Der er især to problemer knyttet til kommunernes nye ansvar. Dels at en lang række specialiserede funktioner, der før lå i amterne, nu bliver spredt over langt flere kommuner. Dels fjerner man det armslængdeprincip, som har været traditionen mellem de lokale økonomiske interesser og de overordnede miljøinteresser. På ét punkt er Martin Lidegaard dog optimist: Nu handler det om at fortælle folk, at det virkelig ikke er ligegyldigt, hvem de vælger ind i kommunalbestyrelserne. Vi kan og skal bruge regeringens snævre miljøsyn til at vinde valget i efteråret. 9

10 STRUKTURREFORM Uddannelse først Det Radikale Venstre står uden for aftalen om specialundervisningen, men de fleste andre områder fik det lyseblå kvalitetsstempel PÅ UDDANNELSESOMRÅDET var det afgørende for Det Radikale Venstre, at de små gymnasier får rammer for en tilstrækkelig elevtilgang, og at voksenuddannelsen fortsat finder sted i voksenuddannelsesmiljøer. Det blev sikret, at der var lige vilkår for gymnasier og VUC er både indbyrdes når disse deler fysisk ramme og i forhold til andre institutioner i nærheden. Det er vigtigt at fastholde, at målet om uddannelse til alle også bliver finansieret. Midlerne skal være tilgængelige, og institutioner skal først og fremmest koncentrere sig om at uddanne uden at skulle tænke på sig selv som en konkurrerende virksomhed hvert øjeblik, sagde Margrethe Vestager efter forhandlingerne. Gymnasier, HF-kurser, sosu-skoler og VUC er bliver efter aftalen til selvejende institutioner under staten. Desværre gør det samme sig ikke gældende for specialundervisning i forbindelse med folkeskolen. Hele ansvaret herfor kommer fremover til at ligge i kommunerne, hvor en del før var amternes ansvar. Samtidig bliver praktisk taget alle institutioner, der før blev drevet af amterne, overført til den kommune de ligger i. Det Radikale Venstre gik derfor ikke med i aftalen om specialundervisning, da vi ikke kunne opnå en robust struktur for kommunernes samarbejde om de institutioner, der er med til at sikre, at alle kan få den nødvendige specialundervisning med høj kvalitet. Det var et radikalt ønsket at sikre, at alle borgere får samme adgang til rådgivning og vejledende udredning på specialundervisningsområdet som på det sociale område, at der er et kommunalt samarbejde om institutionerne, og at kommunerne er langt mere solidariske med hinanden om finansieringen. Regeringens manglende vilje til at sørge for dette betyder, at de mest udsatte elever kan komme til at betale en høj pris i form af utilstrækkelig undervisning. Det kan Det Radikale Venstre ikke støtte. Kommunernes fremtidige økono Kommunalvalget risikerer at blive afholdt med stor usikkerhed om den enkelte kommunes økonomi KOMMUNALVALGET TIL efteråret kan blive en gyser i mere end én forstand. Mens valgforskere spår en fortsættelse af Venstres tilbagegang ved folketingsvalget i februar, kan det også blive usikkert, hvilken økonomi de nye kommunalbestyrelser skal administrere, når de overtager nye opgaver og giver afkald på andre. Selvom strukturreformen skal være økonomisk neutral overordnet set, kan den medføre store forandringer for den enkelte kommune, når udligningen efter opgaveflytningerne skal gøres op. Samtidig er kommunerne underlagt regeringens lokale skattestop, hvilket vil begrænse kommunernes dispositionsmuligheder betydeligt. Endelig advarer flere eksperter mod, at kommunesammenlægningerne kan medføre betydelige udgiftsglid fors tral og forv det beg Helv dyb om det næs D kniv for de Mere sundhed mindre demokrati og Finansieringen af sundhedsvæsenet hænger ikke sammen DET VAR SUNDHEDSVÆSENETS fremtidige organisering, der startede hele strukturreformen. Opgaven var at reformere sundhedsvæsenet, så det kan håndtere de fremtidige udfordringer såsom mere specialiserede behandlinger, som kræver et større befolkningsgrundlag, sammenhængende patientforløb på tværs af fag- og myndighedsgrænser, en bredere forankret forebyggelses- og genoptræningsindsats og tilbud der matcher et samfund med stadigt flere ældre. Lovende opgavefordeling Hvad angår den fremtidige opgavefordeling og inddragelsen af kommunerne i sundhedsindsatsen tegner strukturreformen lovende. De fem nye regioner overtager ansvaret for sygehusene, de praktiserende læger og speciallægerne. Samtidig får kommunerne ansvaret for al forebyggelse og genoptræning, der ikke finder sted i hospitalsregi. Dermed får kommunerne også anledning til at oprette sundhedscentre til at varetage disse opgaver. Med de nye regioner har vi opnået det nødvendige befolkningsunderlag for at yde behandling af høj kvalitet, så vi kan være på højde med den medicinske og teknologiske udvikling, siger sundhedsordfører Charlotte Fischer. Samtidig har vi sikret bindende genoptræningsplaner for alle, og vi har fået understreget de rettigheder, patienterne har i forbindelse med genoptræning. Det er helt afgørende for at sikre sammenhængende patientforløb. Den aftale, Det Radikale Venstre har indgået med regeringen på sundhedsområdet, fremhæver også sundhedsvæ- 10

11 STRUKTURREFORM Beskæftigelsesindsatsen splittes Prisen for en skatteaftale var for høj for Det Radikale Venstre. mi dninger. Mange kommuner har endog meget store skelle i deres udgifter per borger for en række cenle velfærdsservices såsom børnepasning, folkeskole hjemmehjælp. Efter en sammenlægning kan man vente en harmonisering og frygte, at det vil ske på t højeste udgiftsniveau. Det Radikale Venstre er enige i målsætningen om at grænse væksten i den offentlige sektor, siger Morten lveg Petersen, finanspolitisk ordfører. Men strukturreformen kaster kommunerne ud på bt vand iført spændetrøje og nye tunge betonklodser m benene i form af ufravigelige udgifter. Og så hjælper t naturligvis heller ikke, at regeringen har lovet de æste års økonomiske råderum væk som valgløfter. Det stiller store krav til vores lokale politikere om ivskarp prioritering. Vi har mere end nogensinde brug mange radikale mandater og radikal ansvarlighed i nye kommunalbestyrelser. PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET medfører strukturreformen, at alle de 98 nye kommuner får et jobcenter, hvor kommune og AF samarbejder. Dette afløser de statslige AF-centre. Det Radikale Venstre ønskede færre jobcentre med bredere kompetencer og bedre mulighed for specialiseret rådgivning. Samtidig havde Det Radikale Venstre også gerne set, at beskæftigelsesindsatsen blev koblet tættere til de nye regionale vækstfora. På skatteområdet overflyttes de fleste af kommunernes opgaver til staten, som opretter 30 statslige skattecentre. Det Radikale Venstre havde ønsket flere skattecentre, så man kunne nå en bedre regional dækning bl.a. i Sønderjylland. Men prisen for et forlig var for høj. Prisen for et ekstra skattecenter i Sønderborg var, at regeringen fik fuld bestemmelsesret over de besparelser, man forventer af reformen. Dette er ikke normal procedure for politiske forlig. Artiklerne på side 9, 10 og 11 er skrevet af Lasse Bruun og Carsten Topholt Larsen FOTO: DANFOSS Aftaler på andre områder Meget kan forbedres bl.a. på kulturområdet gennemskuelighed senets forpligtelser angående behandling af traumatiserede flygtninge, at den fremtidige kvalitetsudvikling også omfatter kommunerne, at Sundhedsstyrelsen får nye beføjelser til at koordinere og samordne den psykiatriske behandling i regionerne og kommunerne. Vi har sikret, at kommunerne fremover skal leve op til samme krav, som gælder sygehusene og de praktiserende læger både med hensyn til patientklager, IT, kvalitet og patientsikkerhed. Det er vigtigt, at patienten stilles ens, uanset om behandlingen foregår i kommunalt eller regionalt regi, understreger Charlotte Fischer. Uigennemskuelig pengestrøm Men i buketten af roser til sundhedsaftalen er der også en del tidsler. De nye regionsbestyrelser får ikke ansva- ret for regionernes økonomi; den fastlægges af staten og kommunerne. Amtsskatten fjernes, mens staten til gengæld indkræver en særlig sundhedsskat. Samtidig skal kommunerne betale en del af deres borgeres hospitalsophold. Finansieringen af sundhedsvæsenet er uigennemskueligt og demokratisk betænkeligt. Man adskiller opgaveansvar og økonomisk ansvar for regionerne. Og borgerne får svært ved at gennemskue, hvem der egentlig er ansvarlig for deres sundhedsvæsen regionspolitikerne, kommunalbestyrelsen eller Folketinget, siger Charlotte Fischer. Derfor står Det Radikale Venstre uden for denne del af aftalen. PÅ KULTUROMRÅDET deles amternes kulturansvar mellem kommunerne og staten. Staten overtager landsdelsscener og landsdelsorkestre m.v., mens kommunerne får ansvaret for musikskoler, en række museer samt kulturbevaring. Armslængdeprincippet gøres eksplicit på hele kulturområdet. Det Radikale Venstre havde gerne set, at regionerne fik et betydeligt ansvar på kulturområdet bl.a. for de institutioner, der er regionalt forankrede, og for de opgaver, der kræver koordination på tværs af kommunerne. Men forhandlingerne kunne ikke ændre den funktionstømning af regionerne, som regeringen og Dansk Folkeparti havde sat sig for på forhånd. Strukturreformen indebærer, at hver region får et trafikselskab, samt at der laves samlede regionale trafikplaner for privat og kollektiv trafik. Derudover deler staten og kommunerne de amtslige veje og togbaner. Med stemmeaftalen fik Det Radikale Venstre bl.a. understreget, at amternes nuværende midler til trafiksikkerheder øremærkes til fremtidige kampagner i kommunerne, og at uddannelsesinstitutioner i udkantsområder bliver sikret god trafikbetjening. STRUKTURREFORMEN medfører også, at hver region skal oprette mindst et regionalt erhvervsforum. Både de lokale offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter skal deltage i arbejdet for at sikre vækst og beskæftigelse i alle regioner. Kommunerne får ansvaret for den daglige erhvervsrådgivning. 11

12 World fucked up? FOTO: JAKOB DALL BAM Er det samme udsnit af ungdommen, Morten Albæk og Rasmus Hylleberg beskæftiger sig med? Debatbogen Generation fucked up bør føre til refleksion hos partierne Af Vivian Heinola, tilhørende Generation fucked up (og Radikal Ungdom) FOR SÅVEL POLITISKE PARTIER som politiske ungdomsorganisationer hvis fremtid afhænger af en stadig tilførsel af nye (unge?) kræfter er debatbogen Generation fucked up relevant, og uanset om man bryder sig om bogen eller ej, bør den føre til fornyet refleksion hos partierne. For den stiller nogle centrale spørgsmål, de politiske partier er nødt til at forholde sig til: hvordan skal vi fremover indrette vores politiske partier og demokrati, hvis ungdommen fortsat skal tage del i det? Omdrejningspunktet for Generation fucked up er Morten Albæk og Rasmus Hyllebergs oppositionelle vurderinger af nutidens unges (generation fucke up) deltagelse i samfundet og demokratiet eller mangel på samme. Albæk påtager sig rollen som bannerfører for de traditionelle politiske partier, der uanset fejl og mangler bør udgøre den væsentligste arena for den demokratiske samtale. Hylleberg forkaster derimod partiernes nuværende indretning som traditionel, rigid og ufleksibel, og han priser de unges selvstændige og kritiske engagement i verden. Et engagement Albæk betragter som overfladisk, selvtilstrækkeligt og blottet for demokratisk ansvarlighed. Årsagerne hertil beskæftiger han sig mindre med, selvom det ville være væsentligt, hvis ungdommen vitterlig var så fucked up, som han postulerer. DET ER LET ENTEN at falde i Albæks pessimistiske mosevandsgrøft eller i Hyllebergs optimistiske kildevandsgrøft. Albæks hyldest af partierne tiltaler enhver partisoldat ligesom Hyllebergs positive beskrivelse af nutidens unge matcher mit billede af medlemsvæksten i Radikal Ungdom. RUs medlemmer er dog næppe repræsentative for Danmarks ungdom, ligesom det er værd at overveje, om det er det samme udsnit af ungdommen, Albæk og Hylleberg beskæftiger sig med. Spørgsmålet er, om der i dagens Danmark er ved at blive trukket et skel mellem den politisk bevidste og kritiske, veluddannede og økonomisk hæderligt stillede gymnasieungdom og de ca. 20 pct. unge, der forlader folkeskolen uden et tilstrækkeligt udgangspunkt for et videre uddannelsesforløb. Hvor er sidstnævnte gruppe unge, når der demonstreres for fair trade og ulandsbistand? Er der ved at blive trukket et demokratisk skel mellem den ungdom, der bekymrer sig om verden, og den ungdom, verden bekymrer sig om? I så fald er det meget mere end ungdommen, der bliver fucked up. Morten Albæk, Rasmus Hylleberg: Generation fucked up: Gyldendal. 160 sider. 139 kr. Radikant demokrati Af Lasse Bruun NASER KHADER HAR udgivet en ny bog, der først og fremmest er en kæmpe hyldest til demokratiet. Dørene til Christiansborg åbnes, og der giver en rundvisning i, hvordan det danske folkestyre fungerer i praksis. Montesquieu og Hal Kochs idealer beskrives her set gennem brillerne på en ivrig, videbegærlig demokrat. De daglige arbejdsgange sættes i relief og konkretiseres på en måde, så alle kan være med uden at gå på kompromis med fagligheden. I de konkrete sager beskriver Naser Naser Khader og Folkestyret De Fire Første År. Politikens Forlag, 144 sider. 169,- kr. Khader forløbet med en detaljegrad, der giver den politisk bevidste læser mulighed for at afkode hemmeligheder bag konkrete sager, uden at der nævnes navne. Man får således et smugkig ind i magtens korridorer, der ellers er lukket land. Hvis regeringen får held til at gennemføre en historiekanon, bør Naser Khader og Folkestyret De fire første år være obligatorisk læsning, når der skal læres om demokrati. BOGEN ER NATURLIGVIS partipolitisk præget, og der gives stikpiller til regeringen her og der. Men det er ikke i en sådan grad, at personer langt fra radikal tankegang ikke kan nyde bogen. Tværtimod formår Naser Khader at illustrere nødvendigheden af brobygning partierne imellem også personligt. Og som altid med et ironisk og selvironisk glimt i øjet. Han gør også op med prædikatet radicool, som har klæbet til Det Radikale Venstre på godt og ondt. I stedet foreslår han et nyt ord, der kobler radikal og politik med kant: radikant. Et prædikat man med rette kan tildele Naser Khader. Naser Khader har med denne bog skabt et letlæseligt værk, der gennem cases og et kærkomment indblik i folkestyret formår at formidle demokratiets spilleregler som beskrevet af hans demokratiske mentor Hal Kock for nøjagtig 60 år siden. 12

13 Det handler ikke om at opstille faste kvoter for kvinder og mænd. Men vi er nødt til at have nogle konkrete målsætninger, som vi vil arbejde for at nå. Ellers sker der ingenting. Her gøres der klar til familiefoto på EU-topmødet i december Forslag til partiets første ligestillingsprogram til debat blandt medlemmerne Af Sofie Carsten Nielsen og Susanne Danig, Udvalget Kultur, Ret og Etik (KRE) LIGESTILLINGSPOLITIK HAR ikke altid haft status som rigtig politik i Danmark. Ligestilling har i det hele taget været et område for de særligt interesserede, henvist til studiekredse og kvindegrupper og ofte omtalt som kvindepolitik. Det har også været tilfældet i Det Radikale Venstre. Det ønsker vi at lave om på med det udspil til et radikalt ligestillingsprogram, der nu er sendt til høring i partiet. Det Radikale Venstre skal kunne markere sig og gå i front på det ligestillingspolitiske område på en saglig og professionel måde. Vi skal kunne handle og ikke blot debattere og komme med hensigtserklæringer. Vi skal kunne præsentere konkrete løsningsmodeller, der kan indføres som radikal politik, og vi skal have en formuleret vision for ligestilling for kvinder og mænd. På hovedbestyrelsesmødet og i sidste nummer af Radikal Politik blev særligt spørgsmålet om balanceret repræsentation taget op. Vi vil ikke have kønskvotering, siger flere. Dette program handler ikke om at opstille faste kvoter for kvinder og mænd. Men det handler om, at vi er nødt til at have nogle konkrete målsætninger, som vi vil arbejde for at nå. Ellers sker der ingenting. Men det er klart, at opstiller der ingen kvinder i Storstrøms Amt, så kan der heller ikke vælges nogle. Og søger ingen kvinder lederjobs, så får vi heller ikke flere kvinder i ledelse. De spørgsmål vi må stille os er, hvorfor har vi ikke reel ligestilling i Danmark? Hvorfor fordeler kønnene sig ikke naturligt på opstillingslister og i lederjobs? Nødvendigt med mål Ved at opstille nogle konkrete målsætninger om at stræbe mod en balanceret repræsentation i løbet af en årrække, forpligter man sig til at undersøge, hvilke barrierer der findes, hvordan disse barrierer kan nedbrydes, og hvilke initiativer der er nødvendige. Hvis vi skal have flere kvinder i kommunalpolitik, er det formodentlig nødvendigt bl.a. at sætte fokus på organiseringen af arbejdet. Eksempelvis viser det sig, at i kommuner hvor kommunalbestyrelsen holder møder tidligt på eftermiddagen eller efter kl. 20, er der større chance for at finde kvinder med børn i kommunalbestyrelsen. Mange steder organiseres alting stadig, som om alle havde en hjemmegående hustru til at ordne alt det praktiske, herunder passe børn. Og sådan bliver det ved med at være, hvis ikke man sætter konkrete målsætninger for at ændre det. Hvis vi vil have flere kvinder i ledelse, er det på samme måde helt nødvendigt at undersøge rip-rap-rup -kulturen (man ansætter en person, der ligner en selv) og sætte konkrete mål for at bryde den kultur.? Det og meget mere sætter dette program fokus på, for programmet kommer med forslag til at fremme ligestilling for både mænd og kvinder på 11 forskellige temaområder samt på europæisk og globalt niveau, for her skal vi også have både visioner og ambitioner som internationalt parti. Programmet indeholder også forslag til, hvilke institutionelle mekanismer der bør være på plads for at fremme ligestilling bedst muligt. Vi ser frem til en god og konstruktiv debat og til, at Det Radikale Venstre nu endelig for første gang nogensinde får et rigtigt ligestillingspolitisk program. Hvordan får vi reel ligestiling UDKAST TIL PROGRAM OM KØNSLIGESTILLING Hovedbestyrelsen har besluttet at sende Udkast til Det Radikale Venstres kønsligestillingsprogram til høring blandt medlemmerne. Udkastet kan hentes på radikale.dk eller rekvireres på eller FRIST: Til og med torsdag den 1. december 2005 kan ændringsforslag indsendes ligeledes på eller med post til Det Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K. Ved ændringsforslag skal der være tydelig henvisning til linienummereringen i udkastet. Efter fristens udløb behandler Udvalget for Kultur, ret og etik de indkomne ændringsforslag og fremsender et revideret udkast til behandling på Hovedbestyrelsens møde den januar

14 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på deadline for næste nummer er: mandag den 15. august Kære Rikke Hvilshøj Kunne et forbud mod diskoteksbesøg blive næste skridt i regeringens ihærdige anstrengelser for at beskytte de unge? Af Vivian Heinola, næstformand for Radikal Ungdom JEG SKRIVER TIL DEM FOR at sige tak for den beskyttelse, De og Deres regering har sikret mig. Jeg er en ung pige på 23 år og blandt mere end unge mellem 18 og 24 år, som Deres 24-års regel sigter efter at beskytte mod tvangsægteskab. Selvom mit navn klinger lidt anderledes, min mor er hverken født eller opvokset i Danmark, og jeg har haft kærester uden for EU s grænser, så tag endelig ikke fejl: Jeg er ikke en af de ca piger mellem 18 og 24 år, der tilhører gruppen af indvandrere og deres efterkommere. Jeg må blankt erkende, at jeg ikke var klar over, at jeg var i farezonen for at blive tvangsgift, og jeg tvivler også på, at mine forældre har overvejet muligheden, selvom de er ved at være oppe i alderen, og der står børnebørn øverst på ønskesedlen Men så er det heldigt, at jeg har to ældre søstre, der bidrager til reproduktionen. Så vidt jeg er orienteret, er de heller ikke blevet tvangsgift, selvom der nu ikke var nogen særlig beskyttelsesklausul, da de var på min alder. Men jeg stoler naturligvis på, at ministeren har undersøgt problemets omfang og vurderer, at denne indskrænkning af min personlige frihed er et nødvendigt middel for at beskytte mig mod tvangsægteskab? DOG KUNNE JEG GODT TÆNKE mig, at ministeren tog en snak med sin kollega, justitsminister Lene Espersen. Der går nærmest ikke en dag, uden at man hører voldtægtssager omtalt i avisen. En stor del af voldtægtsofrene er unge kvinder, der på vej hjem efter en festlig nat i byen bliver overfaldet. Jeg tænker, at det vil være hensigtsmæssigt at forbyde unge kvinder at være i byen efter kl. 24 (f.eks. mellem 18 og 24, da godt 60 pct. af ofrene er under 25)? Naturligvis kun for deres eget bedste. Bedst ville det være, hvis man også forbød unge mænd i den aldersgruppe at gå i byen skal man tro medierne kan unge mænd nærmest ikke bevæge sig i byen om aftenen uden at komme i slagsmål. Problemet med den løsning er naturligvis, at vi risikerer, at de unge i stedet tager til Malmø for at gå i byen der, men så er det i det mindste ikke vores problem længere. Det må svenskerne tage sig af. Med venlig hilsen Vivian Heinola Den grimme ælling Af Zenia Stampe, formand for Radikal Ungdom DET RADIKALE VENSTRE skal udvikle sin sociale profil. Ikke fordi partiets politik er asocial. Og heller ikke bare for at dyrke det sociale image. Men fordi samfundets svage har brug for radikal opmærksomhed og politikudvikling. Hvem er de svage, og hvad er vores ansvar som radikale? Radikal Ungdom kom et lille skridt nærmere et svar, da vi for nylig afholdt temadag om social marginalisering. Her fortalte Preben Brandt, som er formand for Rådet for socialt udsatte, om samfundets allersvageste: Tiggeren, den hjemløse, misbrugeren, den langtidsarbejdsløse og den ensomme. Det er de mennesker, der ikke er i stand til at leve op til samfundets usynlige krav om pænhed, ordentlighed, punktlighed, effektivitet og målrettethed. De er ikke bare udsatte, men bogstaveligt talt udstødte. De presses ud af samfundet af det store flertal, der gerne sender penge og finansierer serviceydelser, men som for alt i verden ikke vil have de svage på for tæt hold. De udstødte må leve med teoretisk indlevelse, abstrakt medfølelse og isolation. Den radikale socialpolitik må, ifølge Asger Baunsbak-Jensen starte med, at vi bøjer os ned i øjenhøjde med de svage. Teknik og professionalisme slår simpelthen ikke til i den socialpolitiske verden, hvis indlevelsen og medfølelsen mangler. Vi skal derfor være parate til selv at begrave fingrene i mulden. Radikal socialpolitik må aldrig blive steril. Derfor har Radikal Ungdom igangsat projektet Den grimme ælling. Den grimme ælling skal ikke munde ud i et socialpolitisk program med hårde data og konkrete politiske løsningsforslag. Vores mål er at skildre menneskeskæbner, fordi vi tror, at det kan skabe den indlevelse og empati, foruden hvilken socialpolitikken blot bliver en socialvidenskabelig disciplin. På kan du finde referat af temadagen og en foreløbig projektbeskrivelse. Der afholdes opstartsmøde den 12. juli kl på Radikal Ungdoms sekretariat i Ny Kongensgade 18, 5. tv. Alle er velkomne! 14 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax radikalungdom.dk

15 MARIANNES KLUMME Integrationsdebat uden nuancer Af Marianne Jelved BRANDATTENTATET PÅ integrationsminister Rikke Hvilshøjs bil og bolig kan ikke på nogen måde retfærdiggøres. Det er ikke en undskyldning eller en forklaring, at regeringen fører en umenneskelig udlændingepolitik. Eller at det måtte ske, når tonen er blevet så hård. Det er alvorlige skred for et demokrati, hvis det på nogen måde bliver legalt at begå vold og udøve selvtægt i forhold til nogen. Og det hvad enten det er politisk begrundet, eller man kan give det en anden årsag. Statsministeren gjorde en hel del ud af det i sit indlæg i afslutningsdebatten i Folketinget. Her trækkes det, statsministeren kalder kernen i retsstaten, frem: at det enkelte menneske er sikret mod vilkårlig behandling fra såvel statsmagten som fra private grupper. Loven gælder ens for alle. Og det er uafhængige dommere, der tager stilling til ansvar, skyld og straf. Man kan som radikal ikke være mere enig. Og slet ikke, når statsministeren så siger: Det er en ærlig sag at være uenig i regeringens udlændingepolitik. Og statsministeren slutter den del med den demokratiske børnelærdom: I et frit folkestyre skal vi kæmpe for vore holdninger. Men det skal være med ord og valg. Ikke med overfald og attentater. DET MÅTTE SELVFØLGELIG som det klare modstykke lede talen ind på de voldsepisoder og drab, der er sket på Nørrebro,... som vi må slå hårdt ned på. Og ikke mindst for de mange andre nye danskere, der fuldstændigt ufortjent risikerer at blive slået i hartkorn med unge hårdkogte forbrydere. Så regeringen har en plan, der bygger på den gamle rockerplan. Der er ikke noget at sige til det. Der skal handles. Alligevel falder det én ind at undre sig i sit stille sind over, at det åbenbart ikke hele tiden har været politiets og myndighedernes opgave at reagere prompte og konsekvent på disse banders vold, drab og hærværk. Det kan også undre, at der ikke bliver sat målrettet ind mod risikogrupperne, fra børnene er helt små. Lærerne ved det? Skolelederen ved det? Socialforvaltningen ved det? Men statsministeren kommer slet ikke ind på det aspekt: at forhindre at der bliver bander. Selv om vi ved rigtigt meget om, hvad der skal til. I stedet slutter denne del af talen med følgende svada: Forråelsen i visse indvandremiljøer er et af resultaterne af tidligere tiders forfejlede udlændinge- og integrationspolitik. (Det er i parentes bemærket smart tale, for så er skylden/ansvaret endnu en gang placeret langt væk fra regeringen.) Tidligere kom der så mange udlændinge til landet, at integrationen reelt var en håbløs opgave. Det har vi nu gjort op med., fortsætter talen. Og så kommer der tal på bordet, der slutter med budskabet: Antallet af udlændinge, som kommer til Danmark, er bragt ned..(så)..en reel integration er mulig. HVIS MAN SKULLE HAVE haft et håb om, at der kunne blive en lidt mere nuanceret debat om integration og globalisering, så bliver man skuffet. Det er udlændingene i sig selv, der er et problem. Der er virkelig brug for en sammenhængende globaliseringspolitik, der kan give bedre svar på fremtidens samfund end frygten for udlændinge. Valgforberedelser centralt, kommunalt og regionalt KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET nærmer sig med hastige skridt. Det bliver et spændende valg med nye perspektiver og muligheder: For det første har kommunalreformen møbleret rundt på det kommunale og regionale landskab med nye grænser, nye opgaver og nye profileringsmuligheder til følge. For det andet udgør kommunal- og regionsvalget en enestående chance for på lokalt plan at følge op på den generelle, radikale fremgang. Rundt i landet er valgforberedelserne allerede i fuld gang, og alt tyder på, at liste B vil være at finde på stemmesedlen i alle landets kommuner på nær en enkelt eller to. Landsforbundet ruster også op til kommunal- og regionsvalget og afholder en kommunalpolitisk weekendkonference og to regionalpolitiske éndagskonferencer. Der vil også blive afholdt regionale kurser i mundtlig formidling, og repræsentanter fra folketingstingsgruppen vil rejse rundt i landet og fortælle om den nye opgavefordeling og de nye profileringsmuligheder. Til brug for de lokale kandidater har folketingsgruppen desuden udarbejdet en kommunal version af Det kreative Danmark, Den kreative Kommune, og sammen med erfarne kommunalpolitikere udarbejder sekretariatet to politiske håndbøger, der beskriver den nye kommunale og regionale virkelighed. Dette og meget andet kan du læse om på KV2005, som er et netværk for kommunal- og regionsvalget, og som findes på radikale.dk. Lokale formænd og kandidater vil automatisk få adgang til netværket, mens andre interesserede kan tilmelde sig via eller 15

16 Kristen indoktrinering RADIKAL DEBAT TAK FOR INDLÆGGENE om religionsundervsining (Radikal Politik, nummer 4/2005). Det var velgørende og tiltrængt at få emnet taget op. Folkeskolelovens formålsparagraf er kvalmende i sit krav om, at eleverne skal erkende den religiøse dimensions betydning for det enkelte menneske. Selvfølgelig skal eleverne lære at forstå, at religiøse følelser spiller en stor rolle for mange mennesker, men de skal også vide, at andre ikke har det sådan, blandt dem nogle af vor kulturs største åndspersonligheder. Endnu vigtigere er det imidlertid, at eleverne får kendskab til det misbrug af religion, der har ført til rædsler gennem tiderne, med kristendommens uhyggelige eksempler, fra korstogene over Luther til kristdemokraternes aktive medvirken til folkemordet i Rwanda, som et nærliggende pensum i et land, hvor denne religion er så privilegeret. Vagtsomhed over for den kollektive religionsdyrkelses farer er så vigtig i vores fundamentalistiske tidsalder, at undervisning i religion bør være obligatorisk. Og selvom pensum naturligvis skal lægge vægt på de religioner og vækkelser, der er særligt udbredt i Danmark, derunder på godt og ondt kristendom og islam, bør faget have en betegnelse, der signalerer tolerance og ikke virker frastødende på ikke-kristne. Dette uanset at RVs folkeskoleordfører og tidligere undervisningsminister for at hæge om den forældede og misvisende fagbetegnelse åbenbart er rede til at overlade elevernes religionskundskab til mere eller mindre fundamentalistiske forældres og andre voksnes indoktrinering. Mogens Andersen Frederiksberg Det er kvalmende, at eleverne ifølge folkeskoleloven skal erkende den religiøse dimensions betydning for det enkelte menneske. Aktiv integration gør selv noget AKTIV INTEGRATION, TAK. I Radikal Politik har mange skrevet om integration, men kun lidt har handlet om noget, du selv kan gøre for at hjælpe tosprogede til at blive integreret. Akacieparkens initiativ undtaget. De havde stor succes med kontaktfamilier. Det giver mig lyst til at fortælle om flygtningehjælpen i Ry, der har organiseret en flok lektiehjælpere, der hver henter et tosproget barn hjem fra SFO en eftermiddag om ugen, for at hjælpe barnet med lektier og samtidig give barnet en hyggelig eftermiddag, hvor det bliver lidt forkælet og lærer, hvordan danske lever og tænker. Der er ingen tvivl om, at et barn der får sin gang i et dansk hjem, får en bedre indstilling til danskere, og de får også bedre fat i sproget. De får meget mere viden om danskere, end hvis lektielæsningen foregår på skolen. Jeg anbefaler, at en kandidat til kommunevalget sætter lektielæsning i gang i kommunen. Det vil vise borgerne, at vi radikale kan andet end at snakke om integration, og alle vi andre radikale, der ikke er opstillet, bør så melde os til kandidaten og påtage os at læse med et barn en gang om ugen og få den glæde at lære et barn af en anden kultur at kende. Hvis vi alle tager os af et barn, ville vi så ikke slippe for dårligt fungerende udlændingebørn? Slå op på og se, hvordan de klarer integrationen der. Det er forbilledligt. Send din mail-adresse. til mig, hvis du vil have yderligere oplysninger om, hvordan du kommer i gang. Lisbet Garnov Hillerød Ansvar for mennesker der vandrer 16 DET ER IKKE LÆNGE SIDEN, at daværende radikale minister for udviklingslande, Anita Bay Bundegaard, fik lagt sin politiske karriere i ruiner ved at påpege, at mennesker, der flygter fra sult, er i lige så stor nød som mennesker, der flygter fra krig. På trods af den indlysende sandhed i dette udsagn faldt Anita Bay med et brag. Men erkendelsen af at mennesker vandrer og er i deres gode ret hertil, fordrer også en ansvarlig og visionær politisk stillingtagen til, hvordan vi vil regulere tilstrømning til Danmark. Ved siden af vedholdende krav om fattigdomsbekæmpelse og øget samhandel bør Det Radikale Venstre også have visioner for, hvordan vi skaber gennemskuelige regler, der taler rent ud af posen og ikke gemmer reguleringsdagsordenen væk i mærkværdige regler og mørklagt administration. Vi kan ikke åbne grænserne, men vi kan skabe klare visioner og tydelige vilkår for, hvordan vi modtager mennesker i nød såvel som mennesker, der søger hertil af glædelige årsager som job, studie eller kærlighed. Et afgørende tema i dette arbejde bør være, at flygtninge og indvandrere skal adskilles bedre. Det er helt forskellige grupper, der har forskellige behov. Ligeledes bør reguleringen af indvandring og flygtningetilstrømning ske ved helt forskellige former for regler og administration. Hvor indvandrere kan mødes med klare forventninger om at bidrage til det samfund, de møder, bør flygtninge mødes med en langt større omsorg, end det er tilfældet i dag. (forkortet af red.) Frederik Berling og Merete B. Riisager, hhv. BR-kandidat i København og FT-kandidat på Nørrebro.

17 RADIKAL DEBAT Lukkelovs-zig-zag FORLØBET OM DEN RADIKALE holdning til lukkeloven er absurd. Først var landsmødet mod større liberaliseringer. Det var folketingsgruppen til gengæld tilhænger af, men i respekt for landsmødet modererede de sig. Nu er landsmødet så klar til at liberalisere med henblik på senere afskaffelse af lukkeloven, men nu er folketingsgruppen mod enhver liberalisering. Uanset om man er for eller imod liberaliseringer (jeg er klart for), så er det da uskønt, at vi dels har indtaget ethvert muligt standpunkt de seneste par år, og dels meget uheldigt, at den nye gruppe vælger at gå mod både den gamle gruppe og medlemmerne. Nu venter jeg spændt på at høre gruppens gode argumenter for, at jeg ikke må købe en skjorte om søndagen, mens folk med haver må købe jord i havecentret men det er måske ikke synd for de ansatte og deres familier i havecentre, at der er søndagsåbent? Anders Thomsen København Grundlovssabotage FOGH SABOTERER en tiltrængt revision af grundloven. Lad os bruge vor tids mest populære politiske våben: at efterligne modstanderens politik. Altså sabotere sabotagen ved at nægte at anbefale en isoleret revision af tronfølgeloven. Jørgen Harder Aalborg Spøgelser SVEN SKOVMAND SER SOM sædvanlig europæiske spøgelser ved højlys dag, når han ser EUs forfatningstraktat som en militarisering af Europa. Der er tale om et samarbejde om anskaffelse af våbensystemer, hvilket vil spare milliarder af kroner. Vi undgår også den tåbelige situation, at soldater fra EU-lande på fredsmission i f.eks. Kosovo kun kan kommunikere indbyrdes ved hjælp af det kommercielle mobilnet. Danmark vil fortsat selv bestemme, om og hvortil vi udsender styrker, men i givet fald vil det være en kæmpe fordel, hvis de benytter samme våbensystemer som de styrker, de skal samarbejde med. Sven Skovmand er ikke kommet meget længere, siden han gik ind for en storlufthavn på Saltholm. Nils-Chr. Nilson Frederiksberg Kristne visioner TAK TIL EGON VESTERGÅRD Tofts indlæg i Radikal Politik ( Partisoldat med kristen profil ). Jeg vil også gerne melde mig på banen, for også jeg synes, Det Radikale Venstre passer godt til det centrale i kristendommen: Du skal elske din næste. Samtidigt kunne vi passende foreslå Kristendemokraterne at slutte op om De Radikale i hvert fald de steder, hvor de alligevel ikke får nogen valgt. Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via til eller til Det Radikale Venstre, debat-redaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens Indspark kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. Behov for reflektion om EU VED UKRITISK AT PRISE EU-traktaten som et strukturelt fremskridt svigter vi befolkningen såvel inden for som uden for partiet. Vi bør om nogen være dem, der bør afdække og diskutere de mulige (og gode) grunde, der kan findes til at afvise traktaten. Hvis vi som radikale vil EU på godt og ondt, så bør vi også turde diskutere EU på godt og ondt. Det vil sige turde forholde os kritisk til aktuelle problemstillinger såsom stigende udgifter, ineffektivitet som følge af bureaukrati, korruptionsanklager, teknokratisering som et fænomen inden for EU s struktur osv. Centrale problemstillinger, der til stadighed er brug for at blive diskuteret og skredet ind over for. Så lad os dog diskutere, hvordan vi kommer nogle af disse konkrete problemstillinger til livs. En sådan pragmatisk tilgang mener jeg er en naturlig og nødvendig del af en vision for EU. En sådan konkretisering af diskussionen vil vidne om, at vi er realistiske, at vi tager problemerne alvorligt, at vi tager EU-borgerne alvorligt det er i alles interesse. Charlotte Krenk Østerbro Hørup ligger roligt Hvis vi som radikale vil EU på godt og ondt, så bør vi også turde diskutere de dårlige sider af fællesskabet. MED VANLIG DRAMATISK effekt læser EU-modstanderne EU forfatningstraktaten som en vis herre læser Biblen. Dette er glimrende illustreret i Sven Skovmands indlæg i Radikal Politik. Her sættes der lighedstegn mellem forfatnings-traktatens ord om at medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet og en militarisering af EU. Sagen er en ganske anden! Mens det samlede forsvarsbudget for EU landene ca. er det halve af USA s, så er den militære kapacitet nede på ca. 5 pct. Der er derfor rig mulighed for at forbedre de militære kapaciteter inden for de nuvæ-rende budgetter. Den logiske vej frem er selvfølgelig samarbejde, specialisering og koordineret materiel anskaffelser. DRV arbejder meget målrettet mod at der skabes en sådan arbejdsfordeling, for bl.a. at opnå rationaliseringer og kvalitetsforbedringer. Det er derfor fuldstændigt surrealistisk, at Skovmand anfægter våbenagenturet. Hvad han bevidst undlader at fortælle er, at det er helt frivilligt for landene at deltage i agenturet. Endvidere har det kun en rådgivende funktion, der netop skal bibringe den koordination, Europa mangler så meget. Målet er klart: EU s udrykningsstyrke er designet til indsættelse i lettere fredsskabende samt fredsbevarende missioner under FN mandat. En styrkelse af udrykningsstyrken er en styrkelse af FN. Derfor bakker DRV op om forfatningstraktaten. Hans Wemmelund Hammel Erik Arndal Århus 17

18 LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 1. september Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 18. august kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 18 5tv 1557 København V tlf.: Træffetider: Tirs. kl og tors. kl EU-STUDIETUR TIL BRUXELLES Den august. En række arrangementer fordelt på forskellige politiske temaer og aktører i Bruxelles. Vi besøger bl.a. Anders Samuelsen. Pris: kr kr. pr. deltager. Henv.: Frank Hersfeldt på INTRODUKTION, KLAUS BONDAM OG TIVOLITUR Onsdag den 17. august fra kl Mød den radikale overborgmesterkandidat Klaus Bondam på Københavns Rådhus. Derefter går vi i Tivoli, og spiser lidt mad, får en øl og snakker politik. Alle er velkomne. Tilmelding til Frederik Berling på: Københavns amt Torben Tallerup Ellehaven Vedbæk tlf.: AMTET: RESOLUTIONSMØDE FOR ALLE MEDLEMMER Mandag den 15. august kl på Amtsgården i Glostrup. Skriftlige resolutionsforslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, kan fremsættes på mødet og vil blive diskuteret og indsendt med de nødvendige 7 stillere inden deadline 19. august. ÅBENT MUSIK- OG POLITIKARRANGEMENT Fredag den 19. august kl med tværpolitisk paneldebat. Morten Helveg Petersen repræsenterer DRV. Efter paneldebatten spiller bandet FAVN (dansksproget rock). Gratis entré. Sted: Baghuset i Ballerup (Sct. Jacobsvej 1). Arrangør: Radikal Ungdom Nord-København. Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: HILLERØDKREDSEN: AUGUST-HAVEMØDE Søndag den 14. august kl i Ekkodalen 5 i Allerød. I lyset af debatten om EU-traktaten er gæsten i år Lave Broch, der ud over at være radikal også er kampagne-koordinator hos Folkebevægelsen mod EU. (Incl. frokost). AMTET: ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE Mandag den 15. august kl på Allerød Bibliotek. Vi drøfter bl.a. det kommende landsmøde. DEBATMØDE: EU-TRAKTATEN EN DEMOKRATISK FORBEDRING? Mandag den 29. august kl på Nivaagaard Malerisamling, Gl. Strandvej 2, 2990 NIvå. Oplægsholder er Marlene Wind, lektor ved institut for Samfunsvidenskab. Ordstyrer Margrethe Vestager m.fl. HELSINGØRKREDSEN: TEMAMØDE FORUD FOR KOMMUNALVALGET Mandag den 29. august kl på Espergærde Bibliotek, Kløvermarken 12, 3060 Espergærde. Storstrøms amt Anne Hansen Birkedommervej 17 Vester Egede 4690 Haslev tlf.: VORDINGBORGKREDSEN: HAVEMØDE VED MØNS KLINT. Søndag den 7. august kl indleder Elsebeth Gerner vores traditionelle havemøde hos Torben og Birgitte Steen-Jørgensen, Busenevej 1 i Mandemarke. ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE Mandag den 15. august kl med forberedelse af valg til regionsråd og evt. EU-traktatafstemning Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg. AMTSPOLITISK UDVALG Mandag den 22. august kl VORDINGBORG-LANGEBÆK: FYRAFTENSMØDE Tirsdag den 16. august kl hos Leif Bye, Kløften 1, Nyråd. Vestsjællands amt Leon K. Johansen Bildsøvej 116 Kelstrup 4200 Slagelse tlf.: NY HOLBÆK RADIKALE VÆLGERFORENING: VALGPROGRAM-FORBEREDELSE Ny Holbæk RV er i gang med færdiggørelsen af valgprogrammet til valget i november. Det sker bl.a. ved en række emne-eftermiddage, som hovedregel fra kl. 16 til kl. 19. Møderækken er i gang og ser således ud: 30. juni, økonomi (mødet holdes på administrationscentret i Holbæk), 4. august, nærdemokrati, 10. august, integration, 16. august, sundhed, 22. august, kultur og fritid, 29. august, børn og unge, 6. september, bosætning, 12. september, skole. Nærmere oplysn. hos: næstformand Anne Møller Ronex, tlf Møderne er åbne. Alle medlemmer er velkomne til at indsende bidrag til valgprogramformuleringer. NY HOLBÆK RV: ÅBNE MØDER Ny Holbæk RV har opstillet en liste på 24 kandidater med de to nuværende borgmestre i Holbæk og Tølløse, Jørn Sørensen og Poul Erik Jensen, på hhv. 1. og 2. pladsen. Der er tilrettelagt bestyrelsesmøder (hvor kandidaterne også vil deltage) flg. datoer: 20. september, 31. oktober og 17. november. (11. okt. er mulig mødedato). Nærmere oplysninger om mødetid og -sted fås hos formanden, Gunner Nielsen, tlf Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: FYNS OG ODENSE RV: RESOLUTIONSMØDE Mandag den 15. august kl Resolutioner til det radikale landsmøde gennemgås. Sted: ORVs lokaler, Pantheonsgade 4, 2., Odense. ODENSE RV: ÅBENT BESTYRELSESMØDE Torsdag den 11. august kl i ORVs lokaler, Pantheonsgade 4, 2. HELDAGSMØDE Lørdag den 27. august hos Erik Simonsen. Familien Simonsen giver frokost og dagen byder på lokalpolitiske diskussioner. Nærmere oplysninger følger. Sted: Syvhøjevej 22, 5260 Odense S. MØDE MED TITLEN: FREMTIDENS FÆLLESSKAB DANMARK ÅR 2020 Mandag den 19. september kl Margrethe Vestager og Connie Hedegaard giver os deres bud på, hvordan fremtiden kan og bør se ud, hvilke fællesskaber vi skal være en del af, og hvordan vi indretter vort samfund. Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade, Odense. Sønderjyllands amt Per Kleis Bønnelycke Møllegården Kruså tlf.: Hjemmeside: RADIKALE FYRAFTENSMØDER MED BENTE DAHL Ny møderække starter 3. oktober. Derefter følger 7. november og 5. december. Møderne starter kl

19 LANDET RUNDT og holdes på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. Alle er velkomne. Århus amt Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116 st Århus C tlf.: MEDLEMSMØDE I ODDER Torsdag den 4. august kl på Odder Rådhus. KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE MØDE Mandag den 8. august kl på Århus Rådhus, vær Kontakt: Morten Brænder på RESOLUTIONSMØDE I ÅRHUS Mandag den 8. august kl i Rosensgade 24, 1. Århus. Vi får samlet emnerne til landsmøderesolutioner og diskuterer dem. Kontakt: Martin Schaumann, tlf / eller KANDIDAT I NY SKANDERBORG KOMMUNE Onsdag den 10. august kl i Byrådssalen i Galten. Alle medl. kan deltage i kandidatmøderne. Se aktuelle møder og ændringer af disse på radikale.dk/aarhus og radikale.dk/aarhusamt. Nordjyllands amt Jørgen Harder Elverhøj Nørresundby tlf.: AALBORG-KREDSENE: POLITISK DEBAT Tirsdag 19. juli kl i RU s lokaler Forchhammersvej 5. Oplæg Kåre Weng Madsen. AMTET Onsdag den 10. august på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Kl : Amtsbestyrelsen resolutioner til landsmødet mm. Kl : Regionsvalget program, valgkamp mv. Begge møder er åbne for alle medlemmer. Tilmelding: eller AMTET: AMTSBESTYRELSESMØDE Mandag den 5. september på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Vedtagelse af valgprogram til regionsvalget. Se radikale.dk/nordjylland. Byrådsmedlem i Aalborg Preben Pedersen holder formøde kl fredagen før byrådsmøder. Kontakt: tlf Byrådsmøder: 8. og 22. august. I Skørping holdes formøde på Rådhuset kl. 19 dagen før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk Kontakt: RU-Aalborg holder møde i sæsonen hver torsdag kl Se radikalungdom.dk/aalborg Ribe amt Palle Ulsted Andersen Gl. Vardevej Esbjerg tlf.: SOMMERMØDE FOR MEDLEMMER Fredag den 5. august kl i St. Darum. Margrethe Vestager er gæst. Tilmelding til Karsten Degnbol, tlf Se de lokale blade. ÅBNE MØDER I ØVRIGT Tre efterårsmøder på Tobakken i Esbjerg i tidsrummet kl.16 18: 20. september: Lone Dybkjær Hvordan kommer vi videre med EU-traktaten? Kommer vi videre? 5. oktober: Bente Dahl Det Kreative Danmark. 7. november: Margrethe Vestager Den bedste folkeskole i verden! Viborg amt MORSØKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE Onsdag den 10. august kl på Morsø Folkebibliotek. Om valgprogram og valgkamp til efterårets kommunalvalg. Yderligere oplysninger: Kredsformand Jeanette Lund, tlf , LANDSMØDET 2005 DEN SEPTEMBER I NYBORG Husk tilmelding til landsmødet! TILMELDING på radikale.dk eller på kuponen fra sidste nummer af bladet. Tilmelding kan også ske på BESTILLING AF VÆRELSE skal i år ske direkte til Hotel Nyborg Strand på eller på NÆRMERE OPLYSNINGER om landsmødet og bestemmelser vedrørende forslag til resolutioner blev bragt i sidste nummer af Radikal Politik og kan læses på radikale.dk. Oplysningerne vil blive gentaget i næste nummer af bladet. KANTMØDER PÅ LANDSMØDET: En foreløbig oversigt! EU hvad nu? Arr.: Udenrigsudvalget v/henning Nielsen En ny læreruddannelse har vi brug for det? Arr.: Uddannelsesudvalget v/aksel Appel Regionsrådsvalget Arr.: Social- og Sundhedsudvalget v/jens Rikardt Andersen Kan etik behandles politisk? Arr.: Etisk gruppe under Udvalget for Kultur, ret og etik Opgør med den nye fattigdom Arr.: Radikal Ungdom v/zenia Stampe Der vil senere være mulighed for at tilmelde sig til de enkelte kantmøder. SPILLEMANDSMUSIK Har du/i lyst til at spille spillemandsmusik ad libitum? Vi er nogle fritidsspillemænd og -koner, der mødes i et rum med klaver og en stabel spillemandsnoder efter indtagelsen af middagen, sangene og talerne. Så tag dit akustiske instrument med til landsmødet og spil med. Thorkild Møller, Poul Bennedsen og Bente Dahl FOLKETINGS- MØD POLITIKERNE Marianne Jelved den 4. juli kl : Sommermøde i Stenstrup Forsamlingshus, Nykøbing Sjælland. Naser Khader den 29. juli: Demokrati valg eller vane? Krogerup Højskoles sommerkursus. Lone Dybkjær den 2. juli kl. 1400: Fernisering af udstillingen Kvinder i Tiden på Mønmuseet og Smykkemuseet, Storegade 75, i Stege. Lone Dybkjær og Elisabeth Arnold den 31. august: Europa og fremtiden. Åbent vælgermøde. Vartov i København. Sekretariatet holder ferie- LUKKET i ugerne 28, 29 og 30 RADIKAL POLITIK NÆSTE NUMMER NR. DEADLINE UDKOMMER Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til:

20 INDSPARK Der er en ny folkebølge af grundtvigske idéer i gang på landet. Den radikale landcafé Af Kirsten E. Højrup LANDDISTRIKTER ER ET DIFFUST begreb, men det er alt det, der er uden om byerne inklusive de små landsbyer. Selv om der bliver færre landbrugere, så bor der en hel del mennesker i landdistrikterne, og mange af os har valgt det helt bevidst. I landdistriktskommunerne lever vi i udkanten, men vi er hjemme hos os selv, og der er stadig god plads. Det er, som om der er en ny folkebølge af grundtvigske ideer i gang på landet, og denne gang hedder den landdistriktsudvikling. Første gang var i 1800-tallet, hvor strukturændringer førte til en ny form for (ud)dannelse. Det blev til højskolerne det mest danske af alt og en modvægt til nationalstaten. Her har vores tradition for folkeoplysning været med til at skabe det demokrati og den kultur, vi har i dag. Den nye bølge er endda EU-støttet, og der går flere og flere Euro til udvikling af landdistrikterne. I landdistriktsudvikling prioriteres fællesskab og kvalitet frem for ren vækst, og processen kan derfor blive en løftestang for demokratiet. DET KRÆVER SAMARBEJDE, integration og menneskelige ressourcer at skabe noget selvbærende. Heldigvis er der mange ildsjæle, som har valgt at bo på landet, og som finder nye veje til samarbejde i nye former, både fysisk og virtuelt. Der er grobund for fælles, lokale mål og ideer, som kan hjælpe politikerne i deres arbejde. Det er også nødvendigt. Vi skal sætte landdistriktet og landsbyen i centrum, for udviklingen skabes af os selv, og vi kan fint bruge café-formen på landet også. Lad os lave nogle landcafeer og bruge vores café-image fuldt ud! Det er blot en ny overskrift for det, der virker, når vi mødes lokalt. Det hedder nærhed, og det er der ikke noget smart i. Det kunne være opskriften på en vellykket debatform, men det lyder næsten for nemt ikke? Maskinel magasinpost ID Afs.Postboks Fredericia BORGERNETVÆRK KAN BLIVE en nytænkning af tidligere tiders sogneråd og tingmøder. Det er i orden at gøre det enkle, hvis det virker. Det med at mødes i landcafeen kan blive Det Radikale Venstre lokal integration for vore nye borgere. Derfor er det en vigtig opgave i de nye kommuner at er Danmarks liberale være med til at skabe netværk i landdistrikterne. Her kan det gamle slogan Tænk globalt parti i dag, men vi er handl lokalt! genbruges i en ny sammenhæng. modsætning til det socialt bevidste, i Vi, der bor og arbejder i landdistrikterne, parti, der tidligere vil gerne tage vores del af slæbet i et ligeværdigt samarbejde, og tilflyttere kan lære gjorde krav på titlen. meget af foreningskulturen og det lokale demokrati, når det udspiller sig på cafeerne. Effektiv satsning på landdistriktsudvikling er Naser Khader i sin nye bog et godt bud på en holdbar vej til fælles udvikling. De første fire Naser Khader og folkestyret. år. 20

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2.

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2. Det nye Danmark -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner Gnosjö Den 2. november 2005 Chefkonsulent Michel Weber, KL Kontor for Økonomiske

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune. Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for? Vi satser på mennesker Hvad brænder du for? Pjece.indd 1 5/27/08 5:28:21 PM Vi brænder for lokalpolitik - kunne du? Pjece.indd 2 5/27/08 5:28:23 PM Fokus på lokalpolitik I samarbejde med partiforeningerne

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Besparelser Lighed i sundhed er for os ikke blot et spørgsmål lom, at der skal være lighed socialt og geografisk. Det handler også om, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken. SF mener, at vi skal

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

BORGMESTEREN Den 27. september 2016 BUDGETFORSLAG BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 27. september 2016 BUDGETFORSLAG BEHANDLING BORGMESTEREN Den 27. september 2016 BUDGETFORSLAG 2017 2. BEHANDLING Ved førstebehandlingen af kommunens budget var der et kassetræk på 14,6 mill. kr. Jeg nævnte ved den lejlighed, at der efterfølgende

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Kom til Nyborg til landsmøde. 3. september 2012

Kom til Nyborg til landsmøde. 3. september 2012 3. september 2012 Der var god stemning og 30 graders varme, da Radikale Venstre 14.-15. august holdt sit første sommergruppemøde efter valget på kursuscenteret Gl. Vindinge ved Nyborg. Mødet var tilrettelagt,

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen) Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F.

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. Der er kommet en Ny ledelse i Socialdemokratiet dens dagsorden er at vinde næste gang Efterlønnen er sat til debat. Vi må sikre at vores medlemmer

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

For at skabe et stærkt annoncetryk parallelt med 2020-forhandlingerne søsætter Radikale Venstre i maj en annoncekampagne.

For at skabe et stærkt annoncetryk parallelt med 2020-forhandlingerne søsætter Radikale Venstre i maj en annoncekampagne. 2. maj 2011 For at skabe et stærkt annoncetryk parallelt med 2020-forhandlingerne søsætter Radikale Venstre i maj en annoncekampagne. Vi håber, at I vil være med til at støtte op om annoncekampagnen. Derfor

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Troværdighedsundersøgelsen 2014: Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen må se langt efter danskernes

Læs mere

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Forandringnu Demonstration29. marts 2012

Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forleden kastede jeg mig spontant ud i et regulært tigerspring tværs gennem stuen derhjemme. Jeg forsøgte at nå frem til fjernbetjeningen, inden TV- programmet

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus 1. Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus Kære Byråd, kære Borgmester Jeg vil prøve at redegøre for hvad Dansk Folkeparti, mener om de budgetforhandlinger vi nu er startet på. At få udstukket et råderum

Læs mere

Samarbejdserklæring til borgerne

Samarbejdserklæring til borgerne Samarbejdserklæring til borgerne Det vil vi gerne Retssikkerhed i Skatteministeriet Retssikkerhed i Skatteministeriet Alt, hvad vi laver i Skatteministeriet, skal gerne give borgere og virksomheder oplevelsen

Læs mere

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Læs mere