RADIKAL POLITIK. 30. juni 2005 DET NYE DANMARKSKORT

Transkript

1 RADIKAL POLITIK juni 2005 DET NYE DANMARKSKORT

2 FORMANDEN SKRIVER Frihedsbreve? Ja, tak! HVORFOR NU DET? Er sådan et stykke papir med teksten Jeg er sgu min egen, som Kumbels kat sagde, ikke bare tom ritualisme? Efter 2005-valget har vi fået en skin-parlamamentarisk situation, og derfor trænger vi til et frihedsbrev. Det lykkedes ikke som det blev sagt i den radikale valgudtalelse at bryde det herskende flertal. VK fortsatte. Endda uden at konsultere sit trofaste støtteparti forud for udarbejdelsen af regeringsgrundlaget. Det smagte lidt af selvstændighed. På papiret en regering med 70 mandater bag sig og et erklæret støtteparti med 24. Nok til et flertal og ikke nok til, at 17 radikale mandater kan medvirke til et alternativt flertal med de 70. Men virkeligheden er en anden, og det har vist sig flere gange bedst ved støttepartiets opsigelse af medieaftalen efter kulturministerens legen kluddermor ved salget af TV2. Regeringen var hurtig til at genskabe forliget, og finansministeren satte sig for bordenden. DERFOR ER DANSK parlamentarisk liv havnet i en situation med en pseudo-mindretalsregering. Dansk Folkeparti er reelt regeringsparti, men det passer både statsministeren og Pia Kjærsgaard bedst ikke at sige dette. Fogh kan så leve højt på, at hans regering de jure kun består af V og K. Og Pia Kjærsgaard kan køre friløb i EU-spørgsmål og på harmløse områder, hvor populisme kan friste til, at Dansk Folkeparti nu og da med vraggods fra Fremskridtspartitiden spiller rollen som selvstændigt parti. Men i realiteten har Danmark en flertalsregering, som ikke giver indrømmelser til oppositionen, fordi sagerne er afhandlet internt, som de tit bliver det i en flertalsregering. Nok er DF erne ikke påmønstret statsskibet, men kan man sige for at blive i billdsproget at Pia Kjærsgaard de facto er skibsreder og fastlægger skibets rute. Statsministeren pusler så med den daglige kurs. FOGH VILLE GØRE folkestyret en tjeneste, hvis han kom med et frihedsbrev, der fastslog, at VK-regeringen fra nu af er hele Danmarks regering. Og mens det første frihedsbrev udsendes, kunne han passende lave kladden til det andet. Det skal handle om, at han ikke længere vil være halehæng til USA s præsident, som med de utrolige ord Enten er I med os, eller også er I med terroristerne satte en absurd standard for internationalt samarbejde og konfliktløsning. Fogh er ansvarlig for, at dansk udenrigspolitik har svigtet FN-sporet. Hans enøjede støtte til Irak-krigen har kørt os ud på et blindt ørkenspor. Værre kan det næppe blive! Jo, hvis regeringen fortsat insisterer på at sende irakiske flygtninge hjem til en helt uholdbar sikkerhedssituation! Det ville derfor være befriende, hvis statsministeren snarest kunne udsende et dobbelt frihedsbrev, hvis indhold lød: VK-regeringen er hele Danmarks regering. En mindretalsregering åben for og villig til samarbejde til alle sider. Samtidig hopper vi af bagsædet på Bush s tandem. Dansk udenrigspolitik vil fra nu af blive ført med udgangspunkt i danske interesser og med vægt på både et europæisk (EU) og globalt (FN) perspektiv, men ikke på opbakning til Bush s Er du ikke med os -retorik! Radikale EU-visioner I august skulle der have været udgivet et særnummer af Radikal Politik som optakt til folkeafstemningen om EU-traktaten 27. september. Den aflyste folkeafstemning får os dog ikke til at aflyse særnummeret. Men vi ændrer indholdet, så vi i stedet sætter fokus på fremtiden og prøver at fastholde det grundlæggende fokus i EU-debatten: hvilke problemer er det, EU kan hjælpe os alle med at løse, og som de enkelte lande ikke kan klare alene? Hvordan ser fremtidens udfordringer ud? Globaliseringen? Outsourcing? Beskæftigelsen? Vores velfærdssamfund? Hvordan (gen)skaber vi forståelsen for og begejstringen over alt det, EU allerede i dag giver os mulighed for? At studere, arbejde, købe og sælge på tværs af landegrænserne. At leve i frihed uden frygt for indbyrdes krige. Forslag til emner og vinkler samt debatindlæg modtages gerne. Bjarke Larsen REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), Lars Nielsen, Jesper Brieghel, Anne Sofie Christensen, Johannes Sørensen, Lasse Bruun og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for medlemmer af Det Radikale Venstre. FORSIDEILLUSTRATION: Jakob Strandberg. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

3 To parate til dobbeltmandat To folketingspolitikere genopstiller ved efterårets kommunalvalg. Det må man ikke i København Af Bjarke Larsen TO AF PARTIETS NYVALGTE folketingsmedlemmer er parate til sideløbende at tage en ny tørn i kommunalpolitik, når der er valg til efteråret. Johs. Poulsen, der er formand for kulturudvalget og medlem af økonomiudvalget i Herning byråd, genopstiller til valget 15. november som partiets spidskandidat. Ole Glahn, der er 1. viceborgmester i Bjergsted kommune, hvor han var borgmester i perioden , opstiller som nummer to på listen til den nye Kalundborg kommune. Dermed skal de i givet fald passe to forskellige, politiske tillidsposter noget, der ofte skaber debat, og som er forbudt hos bl.a. Socialdemokraterne. I Det Radikale Venstre er det ifølge de lokale vedtægter i Københavns vælgerforening forbudt at have et sådant dobbeltmandat, mens det andre steder afgøres af den lokale vælgerforening i det konkrete tilfælde. Støttes af Jelved De to har fuld opbakning til deres beslutning hos Marianne Jelved: Det er vigtigt for folketingsgruppen på den måde at kunne få et direkte input fra den kommunale virkelighed. Er der tid nok til at passe to politiske job? Hver enkelt må jo afgøre med sig selv, om han eller hun kan magte det. Det er under alle omstændigheder lettere nu, hvor vi er 17 om at dele de forskellige ordførerskaber. Trækker på erfaringen Johs. Poulsen mener, det er betydeligt lettere at passe to poster, når man har mange års rutine: Det handler meget om at få lagt de kommunale møder på de rigtige tidspunkter i forhold til folketingsarbejdet. Meget kan jo klares pr. mail og telefon i dag. Kommunalt ligger den største arbejdsbyrde i august og september, hvor der laves budget for det kommende år og hvor der ikke er møder i folketingssalen. Det er vigtigt, at der i folketingsgruppen er medlemmer, der har tæt føling med, hvordan Folketingets beslutninger påvirker den kommunale virkelighed, og som kan tage emnet op i gruppen, når man begynder at opleve problemer på et bestemt område. Ole Glahn er enig. Han har afvist at blive spidskandidat til den nye, sammenlagte kommune: Men får vi to mandater, eller Endnu BEDRE RESOLUTIONER CHANCEN FOR AT FÅ VEDTAGET en resolution på landsmødet afhænger af mange ting. Et vigtigt element er formuleringen. Er stilen klar, kontant og præcis? Er argumenterne bygget logisk op? Er fedtet skåret fra? Men hvordan skriver man en fængende resolution? Det giver landsformand Søren Bald en række gode råd om i et sprælsk indlæg med titlen Lommeuld og resolutioner er ikke i familie. Teksten, der er spækket med gode råd om både det sproglige indhold og det politiske benarbejde, ligger på partiets hjemmeside, hvor der er oprettet en særlig afdeling om landsmødet. Landsmødets mange resolutioner er en hjørnesten i fastlæggelsen af Det Radikale Venstres politik på en række områder. Jo bedre resolutioner, jo bedre politisk debat. Både før, under og efter landsmødet. Ole Glahn og Johs. Poulsen er parate til både at være kommunalpolitikere og folketingsmedlemmer i de kommende år. sprænger jeg listen, går jeg selvfølgelig aktivt ind i arbejdet. Useriøst Anders Thomsen, der i en årrække var formand for den radikale vælgerforening i København, kalder beslutningen for useriøs. Arbejdet i de nye kommuner bliver så krævende, at man ikke kan passe begge dele ordentligt. Derfor er det en fornuftig ordning, vi har i København. Hans efterfølger på posten, Jesper Gronenberg, der netop er blevet næstformand for hele partiet, ser derimod ingen problemer i dobbeltmandater: At være kommunalpolitiker er primært en fritidsbeskæftigelse, og jeg vil ikke blande mig i, hvad folk laver i deres fritid. Vi gør det svært for os selv, hvis folk med stor gennemslagskraft ikke kan opstille. Tema om strukturreformen på siderne

4 En rød tråd i værdidebatten Hvorfor betragter mange debatten om aktiv dødshjælp som anderledes end debatten om størrelsen på udviklingsbistanden? Af Jesper Brieghel Et forslag til en ny kattelov handler i høj grad også om, hvornår det er etisk forsvarligt at aflive herreløse katte. DET HAR VAKT opmærksomhed og skabt debat, at Det Radikale Venstre efter folketingsvalget udnævnte Naser Khader til etisk ordfører. På tværs af den traditionelle opdeling af Folketingets udvalg skal han forsøge at inddrage den etiske vinkel i de forskellige problemstillinger. I løbet af de få måneder, der er gået, har det givet anledning til mange gode debatter og spørgsmål og Naser Khader uddyber her nogle af de overvejelser, han har gjort sig i anledning af det nye ordførerskab. Politik handler jo om værdier, og valget viste, i hvor høj grad grundværdierne optager folk. Ved at få en etisk ordfører markerer vi, at vi tager værdispørgsmålene alvorligt og gerne vil bruge tid til at se på dem i en helhed. Som det er i dag, behandles dyrekloning i Retsudvalget, menneskekloning i Forskningsudvalget, fosterdiagnostik i sundhedsudvalget og genteknologi i fødevareudvalget. Med det nye ordførerskab samler vi trådene og gør os erfaringer på tværs af inddelingerne. Prøver at få en rød tråd. Behovet er der. Ofte bliver de etiske spørgsmål diskuteret ud fra de traditionelle, politiske målestokke. På dyrevelfærdsområdet havde vi for nylig et forslag om en ny kattelov. Diskussionen kom hurtigt til at handle mere om, hvor meget man skulle forpligte kommunerne, og hvor meget det vil koste, og ikke om, hvorvidt og hvornår det er etisk forsvarligt at aflive herreløse katte. Marginalerne afgørende Mine fire år i Etisk Råd givet mig et godt blik for alle de sten, der skal vendes i en sådan sag, før man tager stilling. Hvad er det for sten, der skal vendes? Da jeg i sin tid kom ind i Etisk Råd, havde vi en diskussion om, hvorvidt man skulle respektere den afdødes ønske om organdonation, også når familien var imod. Mit udgangspunkt var, at selvfølgelig skal vi det. Hvorfor skulle familien have vetoret i forhold til organer, når de ikke har det angående boets deling? Vi læste mange redegørelser og rapporter om erfaringer fra andre lande. Men det, der gjorde størst indtryk på mig, var en beskrivelse af en sag fra Spanien. Her havde et familiemedlem lænket sig til den afdøde for at forhindre, at der blev slukket for respiratoren. Hospitalspersonalet måtte tilkalde politiet for at få vedkommende ud. Det fik mig til at skifte holdning. Nogle gange er det simpelthen marginaler, der afgør det. Mange dilemmaer I de etiske spørgsmål er der jo tale om dilemmaer, hvor enhver stillingtagen er forbundet med problemer, som man ikke har blik for, hvis man kun taler økonomi og opgavefordeling. Det kræver, at man kigger dybere ned i sagerne. I de etiske spørgsmål er der jo tale om dilemmaer, hvor enhver stillingtagen er forbundet med problemer, som man ikke har blik for, hvis man kun taler økonomi og opgavefordeling, forklarer Naser Khader. Hvor går grænsen mellem etik og moralisme? Vi skal ikke fortælle folk, hvordan de skal leve et godt liv. Vi skal ikke irettesætte folk for deres livsstil og sige: Du skulle hellere leve et sundere liv. Det ville være moralisme. Vi skal i stedet give alle mulighederne for at leve et sundt liv, f.eks. ved at give støtte til motion eller til flere diætister. På samme måde skal vi ikke forbyde folk at ryge. Men vi skal være sikre på, at alle har reel mulighed for at undgå røgen. Derfor skal vi regulere rygning i det offentlige rum. Etik handler om forudsætningerne for et godt, sundt og værdigt liv. Ikke om at presse folk til at leve på en bestemt måde. En radikal etik Findes der en radikal etik? Jeg så gerne, at vi fik en fælles partiholdning til de etiske spørgsmål. Lige nu fritstiller vi folketingsmedlemmerne i nogle svære sager og ikke i andre. Når vi beslutter os for en bestemt fartgrænse, så kalkulerer vi jo nødvendigvis med et vist antal menneskeliv. Her er der ingen fritstilling. Eller i forhold til udviklingsbistand: Hvor meget vi hjælper afgør, hvor mange der reddes, og hvor mange der sulter ihjel eller dør af AIDS. Heller ingen fritstilling. Hvorfor så fritstille omkring aktiv dødshjælp? Ved at opstille den forskel, gør vi det svært for vælgerne. De prøver at finde et parti, de har tillid til og kan identificere sig med også på de svære spørgsmål. Men hvis de ringer til os og spørger om et bestemt, etisk emne, kan de kun få at vide, at her er medlemmerne fritstillet. Vi har ikke en politik på området, alt imens vi på andre områder er klare og eksplicitte. Vi skylder vælgerne at melde klart ud. 4

5 Lidt for smart FOTO: FOLKETINGET Statsministeren er klar til at gå ad mange, bugtede veje for ikke at lægge sig ud med Dansk Folkeparti. Også når det gælder om at hindre en besværlig diskussion om de forældede sider af grundloven. Foghs forsøg på at smyge sig uden om en ændring af Grundloven vil fjerne den endnu mere fra den politiske virkelighed Af Niels Helveg Petersen, MF Det er ganske vist: Statsministeren vil ændre grundloven uden at ændre grundloven! Statsministeren vil ændre tronfølgeloven, således at piger og drenge ligestilles med hensyn til at arve tronen. Efter den nuværende grundlov fra 1953 forholder det sig som bekendt sådan, at en yngre dreng arver tronen forud for en ældre søster. Den nuværende ordning er aldeles ude af takt med en nutidig opfattelse af forholdet mellem kønnene, og ydermere har Dronning Margrethes virke måttet overbevise alle om, at piger er aldeles kvalificerede til at bestride hvervet som regent. Derfor kan der ikke blive strid om det berettigede i statsministerens ønske om at ændre tronfølgeloven. En kende mere uforståelig Men hvordan skal det ske? Det er her, statsministeren har fået en snedig idé. Han vil ændre tronfølgeloven ved at anvende reglerne for grundlovsændring i Grundloven 88, dvs. således at en ændring af tronfølgeloven først vedtages i eet Folketing, og dernæst efter et valg i uændret form også i det nye folketing. Sluttelig sendes ændringen ud til en folkeafstemning, hvor et flertal, der udgør mindst 40 pct. af alle vælgere, skal stemme ja. Så er tronfølgeloven ændret og så er alt vel godt? Nej, det er det faktisk ikke. For hvis man derefter slår op i grundloven og læser 2, så læser man det samme som hidtil, nemlig at kongemagten nedarves efter de i tronfølgeloven af 27 marts 1953 fastsatte regler og det er jo disse regler, der netop er blevet ændret. Man kan strikt juridisk næppe anfægte fremgangsmåden, for nye regler gennemført efter reglerne i Grundlovens 88 har grundlovsrang og fortrænger den gamle regel, men fremgangsmåden fører til, at grundloven er blevet endnu en kende mere uforståelig og fjernet fra den politiske virkelighed. Tækkes Dansk Folkeparti Altså, man kan ændre tronfølgen efter den metode, statsministeren har foreslået, men hvorfor i alverden gør vi det ikke på den regulære måde: nemlig ved at ændre selve ordlyden i Grundlovens 2? Hvorfor vælge en hokuspokus løsning, når man kan vælge den direkte og forståelige vej? Der kan kun være to begrundelser. For det første undgår han dermed at lægge sig ud med Dansk Folkeparti, for hvem en uændret grundlov er en hjertesag, og statsministeren er klar til at gå ad mange, bugtede veje for ikke at lægge sig ud med Dansk Folkeparti. For det andet undgår han en besværlig diskussion om andre forældede sider af grundloven og der er nok at tage af. Bare som eksempel den noget komiske indledning netop til 2: Regeringsformen er indskrænketmonarkisk. Det havde selvfølgelig en vis mening at skrive sådan i 1849, hvor Danmark gik fra enevælde til en fri forfatning. Det markeres, at fra nu af er monarken ikke enevældig, men underkastet forfatningens regler. I dag har det ingen mening. Jeg har i mit grundlovsudkast foreslået flg. formuleringer i 1: Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på folkestyre og retssikkerhed. Stk 2. Danmark er et monarki. En folkestyret stat Det er da i år 2005 ikke nogen dårlig ide, at Kongeriget Danmarks grundlov vovede at markere, at Danmark er en selvstændig stat med folkestyre. Dansk Folkeparti kan ikke tåle, at det laves om, men netop det siger ret meget om samfundet som man sagde for nogle år siden. 5

6 DET ER IKKE NOK AT DISKUTERE: EU s tænkepause skal bruges til at handle Der er behov for en ny model for folkeafstemninger og en total omlægning af EU s budget Af Anders Samuelsen, medlem af Europa-Parlamentet. FORLEDEN FIK jeg en mail, som kritiserede den proklamerede tænkepause i EU. Svaret, en tænkepause, er jo ikke godt, skrev han. Det er jo ikke spørgsmålet om lade befolkningen glemme og så forsøge igen. Det er spørgsmålet om en helt anden tilgang. Jeg tror, han har ret. Det er utroligt ærgerligt, at forfatningstraktaten er kuldsejlet, for den ville have givet et mere demokratisk og beslutningsdygtigt EU. Men forfatningen i sin nuværende form er død. Hvis vi skal stemme igen, bliver det om en anden tekst. Vejen frem er ikke blot flere debatter på højskoler eller mere oplysning om forfatningstraktaten der skal mere til end offentligt finansieret kunstigt åndedræt, for at traktaten bliver en bestseller. Beklager, Grundtvig og Steen Gade! Jeg ved ikke med Steen Gade, men Grundtvig tror jeg faktisk også ville have Hovedparten af EU s budget skal ikke gå til landbrugsstøtte men til borgernære områder som sundhed, miljø, uddannelse, beskæftigelse, kriminalitetsbekæmpelse og integration. forlangt handling. Tiden er kommet til at tænke forfra. Som jeg ser det, er der to forudsætninger for en konstruktiv vej ud af krisen: en total omlægning af EU s budget og en ny model for folkeafstemninger. Et borgernært budget Intet land ville overleve med en så grotesk fordeling af offentlige midler, som vi ser i EU. Hvis vi kigger på det nuværende EU-budget, bruges mere end 40 pct. af budgettet på landbrug, som beskæftiger under 4 pct. af Europas befolkning, og som står for under 2 pct. af den samlede produktion. Ud fra et socialliberalt synspunkt er det umuligt at begrunde den prioritering, og det er måske en af grundene til, at den folkelige begejstring for EU er begrænset. Det giver langt bedre mening at bruge pengene på borgernære områder som sundhed, miljø, uddannelse, beskæftigelse, kriminalitetsbekæmpelse, samarbejde om integration og en fælles udenrigspolitik. Den nuværende krise er en oplagt mulighed for at fastlægge de rigtige prioriteter. Hvis vi bakker op om Tony Blairs forslag til et nyt budget (som vi radikale har forlangt i mange år), kan EU blive løsningen på nogle af de problemer, som borgerne møder i hverdagen og så kan EU pludselig langt nemmere forsvares og forklares. Nye folkeafstemninger Det andet skridt på vejen ud af krisen er en ny model for folkeafstemninger. Hvis fremtidige traktater skal sendes til folkeafstemning, skal nej-siden efter min mening forpligtes til at fremlægge konkrete alternativer vil de ikke det, må man tage til takke med, at de folkevalgte beslutter. Nej-siden består nemlig af en lang række mindretal, der ikke kan blive enige om andet end at være imod jasidens forslag, som de skyder på fra alle vinkler. Hvis man bad dem om hver især at skrive deres forslag til en ny forfatning, ville de næppe kunne samle mere end nogle få procent af vælgerne for hver deres fremtidsvision langt fra det brede befolkningsflertal, som de hævder at repræsentere. Så kunne vi vælge mellem et forslag fra Enhedslisten, et forslag fra Dansk Folkeparti, et forslag fra Junibevægelsen samt selvfølgelig forslaget fra SF, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Konservative og Venstre. En sådan afstemning ville give en mere fair politisk kamp på holdninger, og borgerne kunne se, hvad både ja- og nej-sigerne har at tilbyde. Mens ja-siden står sammen om et fælles forslag, aner man i dag ikke, hvad man får, hvis man stemmer på nej-siden. F.eks. har Jens Peter Bonde i Europa-Parlamentet allieret sig med græske homofobe, polske antisemitter og britiske mandschauvinister ikke ligefrem en blanding, der appellerer til det brede flertal i den danske befolkning. Hvis nej-siden mod forventning kan finde sammen om et kompromis, kan borgerne se, hvad de har at forholde sig til. Hvis Bonde, Kjærsgaard og Frank Aaen derimod ikke har noget alternativt bud, bør de folkevalgte tage ansvaret for EU's udvikling og løbe risikoen for at blive smidt på porten ved næste valg. Derfor: Lad tænkepausen blive mere end en tænkepause. Tid til at tænke, ja men også tid til at handle. Der skal kun holdes folkeafstemninger, hvis der er mere end et forslag at stemme om, foreslår Anders Samuelsen. 6

7 Noget rigtigt møg men nu skal vi videre STRUKTURREFORM Bliver der plads til at være borgere i den nye struktur, eller bliver vi af regeringen reduceret til at være brugere og forbrugere? spørger Margrethe Vestager bekymret. Vigtigt med lokal, radikal indflydelse, når strukturreformen skal føres ud i livet Af Bjarke Larsen Der er ikke ret meget godt at sige om strukturreformen. Ikke om den måde, regeringen har håndteret debatten på. Ikke om de seneste måneders forhandlinger i Folketinget. Og ikke om det resultat, der skal omsættes til virkelighed i de 98 nye kommuner efter valget 15. november. Det er noget rigtigt møg, det meste af det, lyder Margrethe Vestagers ligefremme konklusion. Hun har været partiets koordinator af de mange forskellige områder, der er blevet forhandlet om, og hun er grundlæggende godt tilfreds med, at der er skabt større kommuner det har der været behov for længe. Og det ansvar har borgerne og de lokalt valgte løftet selv. Den opgave er løst godt, og det skal der kvitteres for. Men så er der heller ikke meget mere godt at sige resten er regeringens værk: De små kommuner vil stadig være for små til nogle af de mange opgaver, de nu får, og det er en del af kærnen i problemerne: Der vil følge meget overvågning Ingen radikal indflydelse senere KUN PÅ GANSKE ENKELTE områder har Det Radikale Venstre indgået egentlige forlig med regeringen i forbindelse med strukturreformen. Det gælder først og fremmest den lov, der fastlægger de geografiske forhold for de nye kommuner og regioner, og loven om, hvordan sammenlægningen skal foregå. På alle andre områder er der kun tale om såkaldte stemmeaftaler, FOTOS: HANNE PALUDAN KRISTENSEN hvor VKO-flertallet har givet enkelte indrømmelser mod, at S og R stemmer for den endelige lov. Modsat et forlig betyder disse stemmeaftaler ikke, at der skal være enighed, hvis loven på et tidspunkt laves om. Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne har derfor ingen særlig indflydelse, når der skal rettes op på de problemer, som givet vil vise sig i de kommende år. fra statens side med i reformen, hvor vi som radikale gerne ville give en større grad af frihed til det lokale demokrati. Lige vidt Som et eksempel på de nye, strukturelle problemer, nævner Margrethe Vestager de amtslige specialskoler, der nu skal overgå til kommunerne: En kommune med indbyggere kan ikke lave et ordentligt skoletilbud for autister. Det skal man helt op på indbyggere for at have et befolkningsgrundlag til og selv en stor kommune som Odense er efter sigende ikke sluppet godt fra selv at forsøge sig på det sociale område. Også de ubehagelige overvejelser, hvor en enkelt, økonomisk tung sag belaster budgettet, følger med over i den nye struktur: En dyr plads i en specialskole kan koste op mod en million kr. Dermed er vi på mange måder lige vidt i forhold til nogle af de problemer, reformen skulle løse. Det er noget rigtigt møg, og kommunalpolitikerne kommer til at sidde med smerten. Den radikale ordfører frygter samtidig, at der vil opstå et vakuum i forhold til de opgaver, kommunerne løser i øjeblikket f.eks. skoler og daginstitutioner: Der er jo stadig meget store udviklingspotentialer her, men vi risikerer, at meget går i stå, fordi hele opmærksomheden rettes mod de nye områder. Det er godt for de nye områder men skidt for skolen og ældreplejen. Grebet forkert an Problemet er, at opgaven er grebet grundlæggende forkert an, mener Margrethe Vestager: I stedet for at se på, hvor en opgave bedst kunne løses, har det været et selvstændigt mål for Dansk Folkeparti og De Konservative at få nedlagt amterne. Det har man startet med at kræve, og så har man bagefter skullet fordele de opgaver, amterne løser. Det er jo en tankegang, der er helt uforståelig for radikale hjerner. Jeg mener: hvordan kan det være et politisk vigtigt mål i sig selv at fjerne et politisk/administrativt led som om skatten blev lavere af det? Interviewet fortsættes side 8 7

8 STRUKTURREFORM Dialog i størrelse Xtra-large Bliver vi borgere eller forbrugere i den nye struktur? Det bliver ekstra vigtigt at sikre radikal indflydelse i de nye kommuner. Det er jo vores optagethed af tingene som radikale altid at ville gå ind og prøve at løse problemerne, som Margrethe Vestager formulerer det. Hun glæder sig over, at partiets fremgang gør det realistisk at tro på, der vil være radikale i alle 98 kommunalbestyrelser: Vi skal udnytte det politiske råderum mest muligt. Det er vigtigt at holde fast i sin politiske identitet, så sammenlægningerne ikke primært bliver en administrativ proces. Det er i sig selv en utroligt stor opgave at smelte de mange kommuner sammen, og så skal man oven i købet overtage en række nye opgaver og konkrete institutioner. Det indebærer dialog og samarbejde i størrelse Xtra-large. Der kan ikke siges noget generelt om, hvilke sociale institutioner det er godt for de enkelte kommuner at overtage fra amterne. Man må lokalt gå i dialog med de ansatte og brugerne, med professionelle folk og radikale i andre kommuner. Det grundlæggende spørgsmål er, hvor institutionen vil have det bedst i fremtiden, og udgangspunktet er ligeværdighed for borgerne. Vi skal være med til at sikre en tårnhøj kvalitet i sagsbehandlingen. Plads til borgeren Man må også spørge, om der bliver plads til at være borgere i den nye struktur. Bliver vi af regeringen reduceret til at være brugere og forbrugere. Og bliver der plads til lokal forskellighed med den overvågning, der lægges op til? Nogle siger, kommunalpolitikerne bliver folkevalgte forvaltere at strukturreformen trækker den forkerte vej i forhold til det at være borger i stedet for forbruger. Det perspektiv skal vi have stor opmærksomhed på, understreger Margrethe Vestager. Ny politikerrolle Den nye kommunale struktur gør også, at behovet for en ny type folketingspolitikere trænger sig på: Vi skal turde sige nej, når en historie i medierne om en våd ble på et plejehjem udløser krav om, at Folketinget skal gribe ind. Det problem må man selv løse lokalt. Ellers får vi et så regelstyret samfund, at man må sig forbarme. Et samfund, hvor der ikke er rum til, at den enkelte tager ansvar. FOTO: HANNE PALUDAN KRISTENSEN Den kommende strukturreform kræver dialog og samarbejde i størrelse Xtra-large. Tre indsatsområder Fokus på miljø, sundhed og de socialt sårbare Der er især tre områder, som det er vigtigt at have fokus på, når kommunalreformen skal føres ud i livet, mener Margrethe Vestager. Det drejer sig om miljøet, kommunernes samarbejde med regionerne på sundhedsområdet og forholdene for de socialt sårbare. Når det gælder de socialt sårbare, skal man virkelig være sikker på, at den nye kommune har en målsætning over at overtage en institution, der er i borgernes interesse. Vil sagsbehandlingen være i orden, kan den faglige ekspertise sikres, og bliver der lyttet til brugernes egne ønsker? På miljøområdet er det vigtigt at få forsigtighedsprincippet respekteret. Vi skal ikke sætte ting i stå, men vi skal handle i respekt for fremtiden og for de kommende generationer. På sundhedsområdet frygter Margrethe Vestager, at der kan opstå problemer i forhold til samarbejdet med regionerne. Kommunerne får ansvaret for en del af den forebyggende indsats, for genoptræning med videre men finansieringen er skruet sammen på en yderst tricky måde. Stor interesse for urafstemning 40 PCT. AF de radikale medlemmer i Region Syddanmark deltog i urafstemningen om placeringen af de første fire kandidater på partiets liste til novembervalget. I andre partier deltager typisk omkring halvdelen af medlemmerne i urafstemninger hvis man lige ser bort fra valg af ny formand hos Socialdemokraterne og lignende. Så jeg synes, det er et flot resultat i betragtning af, at det er første gang, vi afprøver denne form i Det Radikale Venstre, og i betragtning af, at de fremtidige regioner på nuværende tidspunkt er en noget diffus størrelse for mange. Det siger Per Kleis Bønnelycke, der er formand for det regionale valgudvalg. Han sammenligner med, at ved opstillingsmødet til Region Hovedstaden deltog kun omkring 2 pct. af medlemmerne. Spidskandidat blev Kristian Grønbæk Andersen, Odense, der i dag er viceamtsborgmester i Fyns amtsråd. Derefter følger Ulla Lendal, Aabenraa, Steen Friberg Nielsen, Egtved, Gunnar Schmidt, Vejen, og Erik Simonsen, Odense. Der er 24 kandidater på den radikale liste. Bj- I spidsen på Sjælland DEN RADIKALE LISTE til valget i den nye region Sjælland er nu på plads. Spidskandidat blev Ingelise Hansen, Jyllinge, der i forrige valgperiode var amtsrådsmedlem i Roskilde Amt, mens andenpladsen gik til Arne Rohde, Dalby, der i dag er amtsrådsmedlem i Storstrøms Amt. På tredjepladsen kom CVU-rektor Knud Munksgaard fra Holbæk, mens Villum Christensen, Hashøj, blev nummer fire og Linda Kristiansen, Jerslev, nummer 5. Der er opstillet i alt 30 kandidater. 8

9 STRUKTURREFORM Sociale eksperimenter Det Radikale Venstre ville ikke lægge stemmer til en reform, der eksperimenterer med samfundets svageste STRUKTURREFORMEN indebærer, at kommunerne overtager det primære ansvar på socialområdet både myndighedsansvaret, forsyningsansvaret og det økonomiske ansvar. Vi vil ikke levere mandater til en politisk reform, der eksperimenter med vores tilbud til de borgere, der har mest brug for et stærkt socialt fællesskab de psykisk syge, børn udsat for omsorgssvigt, hjemløse, misbrugere og handicappede børn og voksne, forklarer Lone Dybkjær, der er partiets ordfører på området. Derfor er Det Radikale Venstre, sammen med den øvrige opposition, ikke med i denne del af aftalen. Det Radikale Venstre var særligt kritiske over for opsplitningen af de faglige miljøer, af borgernes retssikkerhed samt af forsyningssikkerheden af sociale services, når kommunerne og regionerne skal indgå rammeaftaler om udbudet af pladser. Man har lavet en reform, der tager mere hensyn til de offentlige institutioner end de borgere, der har brug for hjælp. Det er velfærdsbetontænkning, når det er værst, fastslår Lone Dybkjær. Særligt rammeaftalerne mellem kommunerne og regionerne og kommunernes mulighed for selv at overtage driften af de sociale institutioner har givet anledning til usikkerhed. Godt med handicapråd Med strukturreformen oprettes også et nationalt rådgivnings- og videnscenter VISO: Det er en god idé med en central opsamling og fordeling af viden og erfaringer, men vi kan ikke acceptere, at VISO ikke skal dække hele det sociale område, og at mange borgeres adgang til VISO er begrænset, siger Lone Dybkjær. Desuden indebærer reformen også, at de nye sammenlagte kommuner skal oprette handicapråd. Denne del af reformen støtter vi. Med de nye råd bliver fokus og prioriteringerne forhåbentlig forankret lokalt, siger Lone Dybkjær. Gode råd Hun slutter af med en række gode råd til, hvordan de nye kommunalbestyrelser skal håndtere det nye store ansvar. Man skal hurtigst muligt få opbygget den fornødne faglige ekspertise til at kunne håndtere de mange specialiserede services, borgerne har krav på. Og så må snæversynet kassetænkning ikke sætte forsyningssikkerheden og kvaliteten over styr. Fremtidens kommunalpolitikere står over for en stor udfordring. Jeg vil opfordre til at inddrage de berørte borgere i så vid udstrækning som muligt, slutter Lone Dybkjær af. Naturen blev den store taber De Radikale deltager kun i to perifere forlig på området ANBEFALINGEN FRA regeringens egen strukturkommission var ellers klar: Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der uanset størrelsen af kommunerne vil være behov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger( ). Havde regeringen fulgt det gode råd, kunne denne artikel have været en kort solstrålehistorie om et godt forlig på miljøområdet. Desværre valgte regeringen at indgå et smalt forlig med Dansk Folkeparti, selvom der indtil det sidste var håb om forlig inden for især naturbeskyttelsen. Dermed overhørte regeringen ikke blot anbefalingerne fra strukturkommissionen, men også fra organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder mv. En sort dag Da forhandlingerne om naturdelen brød endeligt sammen, kaldte Martin Lidegaard det en sort dag for den danske natur, og det står han ved. De skader, der vil ske på den danske natur, kan ikke genoprettes, når en ny regering kommer til. Tilbage er kun at håbe på, at kommunalpolitikerne vil være deres nye ansvar voksent, men Martin Lidegaard er ikke tryg: Sidste år søgte kommunerne i 4000 tilfælde amterne om lov til at bygge i naturfølsomme områder. Mange af de sager er selvfølgelig bagatelsager, men mange handler om virkelige naturperler, som kommunerne nu bare kan bebygge uden at spørge nogen som helst. Det er virkelig trist. Ud af otte love kunne de radikale sammen med S og SF kun stemme for to, en marginal lov om samling af GMO-godkendelser i staten og den såkaldte samlelov, hvor det lykkedes at få klapning af havslam og godkendelse af regulativer for større vandløb placeret hos staten. Tema ved kommunevalg Der er især to problemer knyttet til kommunernes nye ansvar. Dels at en lang række specialiserede funktioner, der før lå i amterne, nu bliver spredt over langt flere kommuner. Dels fjerner man det armslængdeprincip, som har været traditionen mellem de lokale økonomiske interesser og de overordnede miljøinteresser. På ét punkt er Martin Lidegaard dog optimist: Nu handler det om at fortælle folk, at det virkelig ikke er ligegyldigt, hvem de vælger ind i kommunalbestyrelserne. Vi kan og skal bruge regeringens snævre miljøsyn til at vinde valget i efteråret. 9

10 STRUKTURREFORM Uddannelse først Det Radikale Venstre står uden for aftalen om specialundervisningen, men de fleste andre områder fik det lyseblå kvalitetsstempel PÅ UDDANNELSESOMRÅDET var det afgørende for Det Radikale Venstre, at de små gymnasier får rammer for en tilstrækkelig elevtilgang, og at voksenuddannelsen fortsat finder sted i voksenuddannelsesmiljøer. Det blev sikret, at der var lige vilkår for gymnasier og VUC er både indbyrdes når disse deler fysisk ramme og i forhold til andre institutioner i nærheden. Det er vigtigt at fastholde, at målet om uddannelse til alle også bliver finansieret. Midlerne skal være tilgængelige, og institutioner skal først og fremmest koncentrere sig om at uddanne uden at skulle tænke på sig selv som en konkurrerende virksomhed hvert øjeblik, sagde Margrethe Vestager efter forhandlingerne. Gymnasier, HF-kurser, sosu-skoler og VUC er bliver efter aftalen til selvejende institutioner under staten. Desværre gør det samme sig ikke gældende for specialundervisning i forbindelse med folkeskolen. Hele ansvaret herfor kommer fremover til at ligge i kommunerne, hvor en del før var amternes ansvar. Samtidig bliver praktisk taget alle institutioner, der før blev drevet af amterne, overført til den kommune de ligger i. Det Radikale Venstre gik derfor ikke med i aftalen om specialundervisning, da vi ikke kunne opnå en robust struktur for kommunernes samarbejde om de institutioner, der er med til at sikre, at alle kan få den nødvendige specialundervisning med høj kvalitet. Det var et radikalt ønsket at sikre, at alle borgere får samme adgang til rådgivning og vejledende udredning på specialundervisningsområdet som på det sociale område, at der er et kommunalt samarbejde om institutionerne, og at kommunerne er langt mere solidariske med hinanden om finansieringen. Regeringens manglende vilje til at sørge for dette betyder, at de mest udsatte elever kan komme til at betale en høj pris i form af utilstrækkelig undervisning. Det kan Det Radikale Venstre ikke støtte. Kommunernes fremtidige økono Kommunalvalget risikerer at blive afholdt med stor usikkerhed om den enkelte kommunes økonomi KOMMUNALVALGET TIL efteråret kan blive en gyser i mere end én forstand. Mens valgforskere spår en fortsættelse af Venstres tilbagegang ved folketingsvalget i februar, kan det også blive usikkert, hvilken økonomi de nye kommunalbestyrelser skal administrere, når de overtager nye opgaver og giver afkald på andre. Selvom strukturreformen skal være økonomisk neutral overordnet set, kan den medføre store forandringer for den enkelte kommune, når udligningen efter opgaveflytningerne skal gøres op. Samtidig er kommunerne underlagt regeringens lokale skattestop, hvilket vil begrænse kommunernes dispositionsmuligheder betydeligt. Endelig advarer flere eksperter mod, at kommunesammenlægningerne kan medføre betydelige udgiftsglid fors tral og forv det beg Helv dyb om det næs D kniv for de Mere sundhed mindre demokrati og Finansieringen af sundhedsvæsenet hænger ikke sammen DET VAR SUNDHEDSVÆSENETS fremtidige organisering, der startede hele strukturreformen. Opgaven var at reformere sundhedsvæsenet, så det kan håndtere de fremtidige udfordringer såsom mere specialiserede behandlinger, som kræver et større befolkningsgrundlag, sammenhængende patientforløb på tværs af fag- og myndighedsgrænser, en bredere forankret forebyggelses- og genoptræningsindsats og tilbud der matcher et samfund med stadigt flere ældre. Lovende opgavefordeling Hvad angår den fremtidige opgavefordeling og inddragelsen af kommunerne i sundhedsindsatsen tegner strukturreformen lovende. De fem nye regioner overtager ansvaret for sygehusene, de praktiserende læger og speciallægerne. Samtidig får kommunerne ansvaret for al forebyggelse og genoptræning, der ikke finder sted i hospitalsregi. Dermed får kommunerne også anledning til at oprette sundhedscentre til at varetage disse opgaver. Med de nye regioner har vi opnået det nødvendige befolkningsunderlag for at yde behandling af høj kvalitet, så vi kan være på højde med den medicinske og teknologiske udvikling, siger sundhedsordfører Charlotte Fischer. Samtidig har vi sikret bindende genoptræningsplaner for alle, og vi har fået understreget de rettigheder, patienterne har i forbindelse med genoptræning. Det er helt afgørende for at sikre sammenhængende patientforløb. Den aftale, Det Radikale Venstre har indgået med regeringen på sundhedsområdet, fremhæver også sundhedsvæ- 10

11 STRUKTURREFORM Beskæftigelsesindsatsen splittes Prisen for en skatteaftale var for høj for Det Radikale Venstre. mi dninger. Mange kommuner har endog meget store skelle i deres udgifter per borger for en række cenle velfærdsservices såsom børnepasning, folkeskole hjemmehjælp. Efter en sammenlægning kan man vente en harmonisering og frygte, at det vil ske på t højeste udgiftsniveau. Det Radikale Venstre er enige i målsætningen om at grænse væksten i den offentlige sektor, siger Morten lveg Petersen, finanspolitisk ordfører. Men strukturreformen kaster kommunerne ud på bt vand iført spændetrøje og nye tunge betonklodser m benene i form af ufravigelige udgifter. Og så hjælper t naturligvis heller ikke, at regeringen har lovet de æste års økonomiske råderum væk som valgløfter. Det stiller store krav til vores lokale politikere om ivskarp prioritering. Vi har mere end nogensinde brug mange radikale mandater og radikal ansvarlighed i nye kommunalbestyrelser. PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET medfører strukturreformen, at alle de 98 nye kommuner får et jobcenter, hvor kommune og AF samarbejder. Dette afløser de statslige AF-centre. Det Radikale Venstre ønskede færre jobcentre med bredere kompetencer og bedre mulighed for specialiseret rådgivning. Samtidig havde Det Radikale Venstre også gerne set, at beskæftigelsesindsatsen blev koblet tættere til de nye regionale vækstfora. På skatteområdet overflyttes de fleste af kommunernes opgaver til staten, som opretter 30 statslige skattecentre. Det Radikale Venstre havde ønsket flere skattecentre, så man kunne nå en bedre regional dækning bl.a. i Sønderjylland. Men prisen for et forlig var for høj. Prisen for et ekstra skattecenter i Sønderborg var, at regeringen fik fuld bestemmelsesret over de besparelser, man forventer af reformen. Dette er ikke normal procedure for politiske forlig. Artiklerne på side 9, 10 og 11 er skrevet af Lasse Bruun og Carsten Topholt Larsen FOTO: DANFOSS Aftaler på andre områder Meget kan forbedres bl.a. på kulturområdet gennemskuelighed senets forpligtelser angående behandling af traumatiserede flygtninge, at den fremtidige kvalitetsudvikling også omfatter kommunerne, at Sundhedsstyrelsen får nye beføjelser til at koordinere og samordne den psykiatriske behandling i regionerne og kommunerne. Vi har sikret, at kommunerne fremover skal leve op til samme krav, som gælder sygehusene og de praktiserende læger både med hensyn til patientklager, IT, kvalitet og patientsikkerhed. Det er vigtigt, at patienten stilles ens, uanset om behandlingen foregår i kommunalt eller regionalt regi, understreger Charlotte Fischer. Uigennemskuelig pengestrøm Men i buketten af roser til sundhedsaftalen er der også en del tidsler. De nye regionsbestyrelser får ikke ansva- ret for regionernes økonomi; den fastlægges af staten og kommunerne. Amtsskatten fjernes, mens staten til gengæld indkræver en særlig sundhedsskat. Samtidig skal kommunerne betale en del af deres borgeres hospitalsophold. Finansieringen af sundhedsvæsenet er uigennemskueligt og demokratisk betænkeligt. Man adskiller opgaveansvar og økonomisk ansvar for regionerne. Og borgerne får svært ved at gennemskue, hvem der egentlig er ansvarlig for deres sundhedsvæsen regionspolitikerne, kommunalbestyrelsen eller Folketinget, siger Charlotte Fischer. Derfor står Det Radikale Venstre uden for denne del af aftalen. PÅ KULTUROMRÅDET deles amternes kulturansvar mellem kommunerne og staten. Staten overtager landsdelsscener og landsdelsorkestre m.v., mens kommunerne får ansvaret for musikskoler, en række museer samt kulturbevaring. Armslængdeprincippet gøres eksplicit på hele kulturområdet. Det Radikale Venstre havde gerne set, at regionerne fik et betydeligt ansvar på kulturområdet bl.a. for de institutioner, der er regionalt forankrede, og for de opgaver, der kræver koordination på tværs af kommunerne. Men forhandlingerne kunne ikke ændre den funktionstømning af regionerne, som regeringen og Dansk Folkeparti havde sat sig for på forhånd. Strukturreformen indebærer, at hver region får et trafikselskab, samt at der laves samlede regionale trafikplaner for privat og kollektiv trafik. Derudover deler staten og kommunerne de amtslige veje og togbaner. Med stemmeaftalen fik Det Radikale Venstre bl.a. understreget, at amternes nuværende midler til trafiksikkerheder øremærkes til fremtidige kampagner i kommunerne, og at uddannelsesinstitutioner i udkantsområder bliver sikret god trafikbetjening. STRUKTURREFORMEN medfører også, at hver region skal oprette mindst et regionalt erhvervsforum. Både de lokale offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter skal deltage i arbejdet for at sikre vækst og beskæftigelse i alle regioner. Kommunerne får ansvaret for den daglige erhvervsrådgivning. 11

12 World fucked up? FOTO: JAKOB DALL BAM Er det samme udsnit af ungdommen, Morten Albæk og Rasmus Hylleberg beskæftiger sig med? Debatbogen Generation fucked up bør føre til refleksion hos partierne Af Vivian Heinola, tilhørende Generation fucked up (og Radikal Ungdom) FOR SÅVEL POLITISKE PARTIER som politiske ungdomsorganisationer hvis fremtid afhænger af en stadig tilførsel af nye (unge?) kræfter er debatbogen Generation fucked up relevant, og uanset om man bryder sig om bogen eller ej, bør den føre til fornyet refleksion hos partierne. For den stiller nogle centrale spørgsmål, de politiske partier er nødt til at forholde sig til: hvordan skal vi fremover indrette vores politiske partier og demokrati, hvis ungdommen fortsat skal tage del i det? Omdrejningspunktet for Generation fucked up er Morten Albæk og Rasmus Hyllebergs oppositionelle vurderinger af nutidens unges (generation fucke up) deltagelse i samfundet og demokratiet eller mangel på samme. Albæk påtager sig rollen som bannerfører for de traditionelle politiske partier, der uanset fejl og mangler bør udgøre den væsentligste arena for den demokratiske samtale. Hylleberg forkaster derimod partiernes nuværende indretning som traditionel, rigid og ufleksibel, og han priser de unges selvstændige og kritiske engagement i verden. Et engagement Albæk betragter som overfladisk, selvtilstrækkeligt og blottet for demokratisk ansvarlighed. Årsagerne hertil beskæftiger han sig mindre med, selvom det ville være væsentligt, hvis ungdommen vitterlig var så fucked up, som han postulerer. DET ER LET ENTEN at falde i Albæks pessimistiske mosevandsgrøft eller i Hyllebergs optimistiske kildevandsgrøft. Albæks hyldest af partierne tiltaler enhver partisoldat ligesom Hyllebergs positive beskrivelse af nutidens unge matcher mit billede af medlemsvæksten i Radikal Ungdom. RUs medlemmer er dog næppe repræsentative for Danmarks ungdom, ligesom det er værd at overveje, om det er det samme udsnit af ungdommen, Albæk og Hylleberg beskæftiger sig med. Spørgsmålet er, om der i dagens Danmark er ved at blive trukket et skel mellem den politisk bevidste og kritiske, veluddannede og økonomisk hæderligt stillede gymnasieungdom og de ca. 20 pct. unge, der forlader folkeskolen uden et tilstrækkeligt udgangspunkt for et videre uddannelsesforløb. Hvor er sidstnævnte gruppe unge, når der demonstreres for fair trade og ulandsbistand? Er der ved at blive trukket et demokratisk skel mellem den ungdom, der bekymrer sig om verden, og den ungdom, verden bekymrer sig om? I så fald er det meget mere end ungdommen, der bliver fucked up. Morten Albæk, Rasmus Hylleberg: Generation fucked up: Gyldendal. 160 sider. 139 kr. Radikant demokrati Af Lasse Bruun NASER KHADER HAR udgivet en ny bog, der først og fremmest er en kæmpe hyldest til demokratiet. Dørene til Christiansborg åbnes, og der giver en rundvisning i, hvordan det danske folkestyre fungerer i praksis. Montesquieu og Hal Kochs idealer beskrives her set gennem brillerne på en ivrig, videbegærlig demokrat. De daglige arbejdsgange sættes i relief og konkretiseres på en måde, så alle kan være med uden at gå på kompromis med fagligheden. I de konkrete sager beskriver Naser Naser Khader og Folkestyret De Fire Første År. Politikens Forlag, 144 sider. 169,- kr. Khader forløbet med en detaljegrad, der giver den politisk bevidste læser mulighed for at afkode hemmeligheder bag konkrete sager, uden at der nævnes navne. Man får således et smugkig ind i magtens korridorer, der ellers er lukket land. Hvis regeringen får held til at gennemføre en historiekanon, bør Naser Khader og Folkestyret De fire første år være obligatorisk læsning, når der skal læres om demokrati. BOGEN ER NATURLIGVIS partipolitisk præget, og der gives stikpiller til regeringen her og der. Men det er ikke i en sådan grad, at personer langt fra radikal tankegang ikke kan nyde bogen. Tværtimod formår Naser Khader at illustrere nødvendigheden af brobygning partierne imellem også personligt. Og som altid med et ironisk og selvironisk glimt i øjet. Han gør også op med prædikatet radicool, som har klæbet til Det Radikale Venstre på godt og ondt. I stedet foreslår han et nyt ord, der kobler radikal og politik med kant: radikant. Et prædikat man med rette kan tildele Naser Khader. Naser Khader har med denne bog skabt et letlæseligt værk, der gennem cases og et kærkomment indblik i folkestyret formår at formidle demokratiets spilleregler som beskrevet af hans demokratiske mentor Hal Kock for nøjagtig 60 år siden. 12

13 Det handler ikke om at opstille faste kvoter for kvinder og mænd. Men vi er nødt til at have nogle konkrete målsætninger, som vi vil arbejde for at nå. Ellers sker der ingenting. Her gøres der klar til familiefoto på EU-topmødet i december Forslag til partiets første ligestillingsprogram til debat blandt medlemmerne Af Sofie Carsten Nielsen og Susanne Danig, Udvalget Kultur, Ret og Etik (KRE) LIGESTILLINGSPOLITIK HAR ikke altid haft status som rigtig politik i Danmark. Ligestilling har i det hele taget været et område for de særligt interesserede, henvist til studiekredse og kvindegrupper og ofte omtalt som kvindepolitik. Det har også været tilfældet i Det Radikale Venstre. Det ønsker vi at lave om på med det udspil til et radikalt ligestillingsprogram, der nu er sendt til høring i partiet. Det Radikale Venstre skal kunne markere sig og gå i front på det ligestillingspolitiske område på en saglig og professionel måde. Vi skal kunne handle og ikke blot debattere og komme med hensigtserklæringer. Vi skal kunne præsentere konkrete løsningsmodeller, der kan indføres som radikal politik, og vi skal have en formuleret vision for ligestilling for kvinder og mænd. På hovedbestyrelsesmødet og i sidste nummer af Radikal Politik blev særligt spørgsmålet om balanceret repræsentation taget op. Vi vil ikke have kønskvotering, siger flere. Dette program handler ikke om at opstille faste kvoter for kvinder og mænd. Men det handler om, at vi er nødt til at have nogle konkrete målsætninger, som vi vil arbejde for at nå. Ellers sker der ingenting. Men det er klart, at opstiller der ingen kvinder i Storstrøms Amt, så kan der heller ikke vælges nogle. Og søger ingen kvinder lederjobs, så får vi heller ikke flere kvinder i ledelse. De spørgsmål vi må stille os er, hvorfor har vi ikke reel ligestilling i Danmark? Hvorfor fordeler kønnene sig ikke naturligt på opstillingslister og i lederjobs? Nødvendigt med mål Ved at opstille nogle konkrete målsætninger om at stræbe mod en balanceret repræsentation i løbet af en årrække, forpligter man sig til at undersøge, hvilke barrierer der findes, hvordan disse barrierer kan nedbrydes, og hvilke initiativer der er nødvendige. Hvis vi skal have flere kvinder i kommunalpolitik, er det formodentlig nødvendigt bl.a. at sætte fokus på organiseringen af arbejdet. Eksempelvis viser det sig, at i kommuner hvor kommunalbestyrelsen holder møder tidligt på eftermiddagen eller efter kl. 20, er der større chance for at finde kvinder med børn i kommunalbestyrelsen. Mange steder organiseres alting stadig, som om alle havde en hjemmegående hustru til at ordne alt det praktiske, herunder passe børn. Og sådan bliver det ved med at være, hvis ikke man sætter konkrete målsætninger for at ændre det. Hvis vi vil have flere kvinder i ledelse, er det på samme måde helt nødvendigt at undersøge rip-rap-rup -kulturen (man ansætter en person, der ligner en selv) og sætte konkrete mål for at bryde den kultur.? Det og meget mere sætter dette program fokus på, for programmet kommer med forslag til at fremme ligestilling for både mænd og kvinder på 11 forskellige temaområder samt på europæisk og globalt niveau, for her skal vi også have både visioner og ambitioner som internationalt parti. Programmet indeholder også forslag til, hvilke institutionelle mekanismer der bør være på plads for at fremme ligestilling bedst muligt. Vi ser frem til en god og konstruktiv debat og til, at Det Radikale Venstre nu endelig for første gang nogensinde får et rigtigt ligestillingspolitisk program. Hvordan får vi reel ligestiling UDKAST TIL PROGRAM OM KØNSLIGESTILLING Hovedbestyrelsen har besluttet at sende Udkast til Det Radikale Venstres kønsligestillingsprogram til høring blandt medlemmerne. Udkastet kan hentes på radikale.dk eller rekvireres på radikale@radikale.dk eller FRIST: Til og med torsdag den 1. december 2005 kan ændringsforslag indsendes ligeledes på radikale@radikale.dk eller med post til Det Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K. Ved ændringsforslag skal der være tydelig henvisning til linienummereringen i udkastet. Efter fristens udløb behandler Udvalget for Kultur, ret og etik de indkomne ændringsforslag og fremsender et revideret udkast til behandling på Hovedbestyrelsens møde den januar

14 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på deadline for næste nummer er: mandag den 15. august Kære Rikke Hvilshøj Kunne et forbud mod diskoteksbesøg blive næste skridt i regeringens ihærdige anstrengelser for at beskytte de unge? Af Vivian Heinola, næstformand for Radikal Ungdom JEG SKRIVER TIL DEM FOR at sige tak for den beskyttelse, De og Deres regering har sikret mig. Jeg er en ung pige på 23 år og blandt mere end unge mellem 18 og 24 år, som Deres 24-års regel sigter efter at beskytte mod tvangsægteskab. Selvom mit navn klinger lidt anderledes, min mor er hverken født eller opvokset i Danmark, og jeg har haft kærester uden for EU s grænser, så tag endelig ikke fejl: Jeg er ikke en af de ca piger mellem 18 og 24 år, der tilhører gruppen af indvandrere og deres efterkommere. Jeg må blankt erkende, at jeg ikke var klar over, at jeg var i farezonen for at blive tvangsgift, og jeg tvivler også på, at mine forældre har overvejet muligheden, selvom de er ved at være oppe i alderen, og der står børnebørn øverst på ønskesedlen Men så er det heldigt, at jeg har to ældre søstre, der bidrager til reproduktionen. Så vidt jeg er orienteret, er de heller ikke blevet tvangsgift, selvom der nu ikke var nogen særlig beskyttelsesklausul, da de var på min alder. Men jeg stoler naturligvis på, at ministeren har undersøgt problemets omfang og vurderer, at denne indskrænkning af min personlige frihed er et nødvendigt middel for at beskytte mig mod tvangsægteskab? DOG KUNNE JEG GODT TÆNKE mig, at ministeren tog en snak med sin kollega, justitsminister Lene Espersen. Der går nærmest ikke en dag, uden at man hører voldtægtssager omtalt i avisen. En stor del af voldtægtsofrene er unge kvinder, der på vej hjem efter en festlig nat i byen bliver overfaldet. Jeg tænker, at det vil være hensigtsmæssigt at forbyde unge kvinder at være i byen efter kl. 24 (f.eks. mellem 18 og 24, da godt 60 pct. af ofrene er under 25)? Naturligvis kun for deres eget bedste. Bedst ville det være, hvis man også forbød unge mænd i den aldersgruppe at gå i byen skal man tro medierne kan unge mænd nærmest ikke bevæge sig i byen om aftenen uden at komme i slagsmål. Problemet med den løsning er naturligvis, at vi risikerer, at de unge i stedet tager til Malmø for at gå i byen der, men så er det i det mindste ikke vores problem længere. Det må svenskerne tage sig af. Med venlig hilsen Vivian Heinola Den grimme ælling Af Zenia Stampe, formand for Radikal Ungdom DET RADIKALE VENSTRE skal udvikle sin sociale profil. Ikke fordi partiets politik er asocial. Og heller ikke bare for at dyrke det sociale image. Men fordi samfundets svage har brug for radikal opmærksomhed og politikudvikling. Hvem er de svage, og hvad er vores ansvar som radikale? Radikal Ungdom kom et lille skridt nærmere et svar, da vi for nylig afholdt temadag om social marginalisering. Her fortalte Preben Brandt, som er formand for Rådet for socialt udsatte, om samfundets allersvageste: Tiggeren, den hjemløse, misbrugeren, den langtidsarbejdsløse og den ensomme. Det er de mennesker, der ikke er i stand til at leve op til samfundets usynlige krav om pænhed, ordentlighed, punktlighed, effektivitet og målrettethed. De er ikke bare udsatte, men bogstaveligt talt udstødte. De presses ud af samfundet af det store flertal, der gerne sender penge og finansierer serviceydelser, men som for alt i verden ikke vil have de svage på for tæt hold. De udstødte må leve med teoretisk indlevelse, abstrakt medfølelse og isolation. Den radikale socialpolitik må, ifølge Asger Baunsbak-Jensen starte med, at vi bøjer os ned i øjenhøjde med de svage. Teknik og professionalisme slår simpelthen ikke til i den socialpolitiske verden, hvis indlevelsen og medfølelsen mangler. Vi skal derfor være parate til selv at begrave fingrene i mulden. Radikal socialpolitik må aldrig blive steril. Derfor har Radikal Ungdom igangsat projektet Den grimme ælling. Den grimme ælling skal ikke munde ud i et socialpolitisk program med hårde data og konkrete politiske løsningsforslag. Vores mål er at skildre menneskeskæbner, fordi vi tror, at det kan skabe den indlevelse og empati, foruden hvilken socialpolitikken blot bliver en socialvidenskabelig disciplin. På kan du finde referat af temadagen og en foreløbig projektbeskrivelse. Der afholdes opstartsmøde den 12. juli kl på Radikal Ungdoms sekretariat i Ny Kongensgade 18, 5. tv. Alle er velkomne! 14 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk

15 MARIANNES KLUMME Integrationsdebat uden nuancer Af Marianne Jelved BRANDATTENTATET PÅ integrationsminister Rikke Hvilshøjs bil og bolig kan ikke på nogen måde retfærdiggøres. Det er ikke en undskyldning eller en forklaring, at regeringen fører en umenneskelig udlændingepolitik. Eller at det måtte ske, når tonen er blevet så hård. Det er alvorlige skred for et demokrati, hvis det på nogen måde bliver legalt at begå vold og udøve selvtægt i forhold til nogen. Og det hvad enten det er politisk begrundet, eller man kan give det en anden årsag. Statsministeren gjorde en hel del ud af det i sit indlæg i afslutningsdebatten i Folketinget. Her trækkes det, statsministeren kalder kernen i retsstaten, frem: at det enkelte menneske er sikret mod vilkårlig behandling fra såvel statsmagten som fra private grupper. Loven gælder ens for alle. Og det er uafhængige dommere, der tager stilling til ansvar, skyld og straf. Man kan som radikal ikke være mere enig. Og slet ikke, når statsministeren så siger: Det er en ærlig sag at være uenig i regeringens udlændingepolitik. Og statsministeren slutter den del med den demokratiske børnelærdom: I et frit folkestyre skal vi kæmpe for vore holdninger. Men det skal være med ord og valg. Ikke med overfald og attentater. DET MÅTTE SELVFØLGELIG som det klare modstykke lede talen ind på de voldsepisoder og drab, der er sket på Nørrebro,... som vi må slå hårdt ned på. Og ikke mindst for de mange andre nye danskere, der fuldstændigt ufortjent risikerer at blive slået i hartkorn med unge hårdkogte forbrydere. Så regeringen har en plan, der bygger på den gamle rockerplan. Der er ikke noget at sige til det. Der skal handles. Alligevel falder det én ind at undre sig i sit stille sind over, at det åbenbart ikke hele tiden har været politiets og myndighedernes opgave at reagere prompte og konsekvent på disse banders vold, drab og hærværk. Det kan også undre, at der ikke bliver sat målrettet ind mod risikogrupperne, fra børnene er helt små. Lærerne ved det? Skolelederen ved det? Socialforvaltningen ved det? Men statsministeren kommer slet ikke ind på det aspekt: at forhindre at der bliver bander. Selv om vi ved rigtigt meget om, hvad der skal til. I stedet slutter denne del af talen med følgende svada: Forråelsen i visse indvandremiljøer er et af resultaterne af tidligere tiders forfejlede udlændinge- og integrationspolitik. (Det er i parentes bemærket smart tale, for så er skylden/ansvaret endnu en gang placeret langt væk fra regeringen.) Tidligere kom der så mange udlændinge til landet, at integrationen reelt var en håbløs opgave. Det har vi nu gjort op med., fortsætter talen. Og så kommer der tal på bordet, der slutter med budskabet: Antallet af udlændinge, som kommer til Danmark, er bragt ned..(så)..en reel integration er mulig. HVIS MAN SKULLE HAVE haft et håb om, at der kunne blive en lidt mere nuanceret debat om integration og globalisering, så bliver man skuffet. Det er udlændingene i sig selv, der er et problem. Der er virkelig brug for en sammenhængende globaliseringspolitik, der kan give bedre svar på fremtidens samfund end frygten for udlændinge. Valgforberedelser centralt, kommunalt og regionalt KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET nærmer sig med hastige skridt. Det bliver et spændende valg med nye perspektiver og muligheder: For det første har kommunalreformen møbleret rundt på det kommunale og regionale landskab med nye grænser, nye opgaver og nye profileringsmuligheder til følge. For det andet udgør kommunal- og regionsvalget en enestående chance for på lokalt plan at følge op på den generelle, radikale fremgang. Rundt i landet er valgforberedelserne allerede i fuld gang, og alt tyder på, at liste B vil være at finde på stemmesedlen i alle landets kommuner på nær en enkelt eller to. Landsforbundet ruster også op til kommunal- og regionsvalget og afholder en kommunalpolitisk weekendkonference og to regionalpolitiske éndagskonferencer. Der vil også blive afholdt regionale kurser i mundtlig formidling, og repræsentanter fra folketingstingsgruppen vil rejse rundt i landet og fortælle om den nye opgavefordeling og de nye profileringsmuligheder. Til brug for de lokale kandidater har folketingsgruppen desuden udarbejdet en kommunal version af Det kreative Danmark, Den kreative Kommune, og sammen med erfarne kommunalpolitikere udarbejder sekretariatet to politiske håndbøger, der beskriver den nye kommunale og regionale virkelighed. Dette og meget andet kan du læse om på KV2005, som er et netværk for kommunal- og regionsvalget, og som findes på radikale.dk. Lokale formænd og kandidater vil automatisk få adgang til netværket, mens andre interesserede kan tilmelde sig via Johannes.Sorensen@ft.dk eller Zenia.Stampe@ft.dk. 15

16 Kristen indoktrinering RADIKAL DEBAT TAK FOR INDLÆGGENE om religionsundervsining (Radikal Politik, nummer 4/2005). Det var velgørende og tiltrængt at få emnet taget op. Folkeskolelovens formålsparagraf er kvalmende i sit krav om, at eleverne skal erkende den religiøse dimensions betydning for det enkelte menneske. Selvfølgelig skal eleverne lære at forstå, at religiøse følelser spiller en stor rolle for mange mennesker, men de skal også vide, at andre ikke har det sådan, blandt dem nogle af vor kulturs største åndspersonligheder. Endnu vigtigere er det imidlertid, at eleverne får kendskab til det misbrug af religion, der har ført til rædsler gennem tiderne, med kristendommens uhyggelige eksempler, fra korstogene over Luther til kristdemokraternes aktive medvirken til folkemordet i Rwanda, som et nærliggende pensum i et land, hvor denne religion er så privilegeret. Vagtsomhed over for den kollektive religionsdyrkelses farer er så vigtig i vores fundamentalistiske tidsalder, at undervisning i religion bør være obligatorisk. Og selvom pensum naturligvis skal lægge vægt på de religioner og vækkelser, der er særligt udbredt i Danmark, derunder på godt og ondt kristendom og islam, bør faget have en betegnelse, der signalerer tolerance og ikke virker frastødende på ikke-kristne. Dette uanset at RVs folkeskoleordfører og tidligere undervisningsminister for at hæge om den forældede og misvisende fagbetegnelse åbenbart er rede til at overlade elevernes religionskundskab til mere eller mindre fundamentalistiske forældres og andre voksnes indoktrinering. Mogens Andersen Frederiksberg Det er kvalmende, at eleverne ifølge folkeskoleloven skal erkende den religiøse dimensions betydning for det enkelte menneske. Aktiv integration gør selv noget AKTIV INTEGRATION, TAK. I Radikal Politik har mange skrevet om integration, men kun lidt har handlet om noget, du selv kan gøre for at hjælpe tosprogede til at blive integreret. Akacieparkens initiativ undtaget. De havde stor succes med kontaktfamilier. Det giver mig lyst til at fortælle om flygtningehjælpen i Ry, der har organiseret en flok lektiehjælpere, der hver henter et tosproget barn hjem fra SFO en eftermiddag om ugen, for at hjælpe barnet med lektier og samtidig give barnet en hyggelig eftermiddag, hvor det bliver lidt forkælet og lærer, hvordan danske lever og tænker. Der er ingen tvivl om, at et barn der får sin gang i et dansk hjem, får en bedre indstilling til danskere, og de får også bedre fat i sproget. De får meget mere viden om danskere, end hvis lektielæsningen foregår på skolen. Jeg anbefaler, at en kandidat til kommunevalget sætter lektielæsning i gang i kommunen. Det vil vise borgerne, at vi radikale kan andet end at snakke om integration, og alle vi andre radikale, der ikke er opstillet, bør så melde os til kandidaten og påtage os at læse med et barn en gang om ugen og få den glæde at lære et barn af en anden kultur at kende. Hvis vi alle tager os af et barn, ville vi så ikke slippe for dårligt fungerende udlændingebørn? Slå op på og se, hvordan de klarer integrationen der. Det er forbilledligt. Send din mail-adresse. til mig, hvis du vil have yderligere oplysninger om, hvordan du kommer i gang. Lisbet.garnov@get2net.dk. Lisbet Garnov Hillerød Ansvar for mennesker der vandrer 16 DET ER IKKE LÆNGE SIDEN, at daværende radikale minister for udviklingslande, Anita Bay Bundegaard, fik lagt sin politiske karriere i ruiner ved at påpege, at mennesker, der flygter fra sult, er i lige så stor nød som mennesker, der flygter fra krig. På trods af den indlysende sandhed i dette udsagn faldt Anita Bay med et brag. Men erkendelsen af at mennesker vandrer og er i deres gode ret hertil, fordrer også en ansvarlig og visionær politisk stillingtagen til, hvordan vi vil regulere tilstrømning til Danmark. Ved siden af vedholdende krav om fattigdomsbekæmpelse og øget samhandel bør Det Radikale Venstre også have visioner for, hvordan vi skaber gennemskuelige regler, der taler rent ud af posen og ikke gemmer reguleringsdagsordenen væk i mærkværdige regler og mørklagt administration. Vi kan ikke åbne grænserne, men vi kan skabe klare visioner og tydelige vilkår for, hvordan vi modtager mennesker i nød såvel som mennesker, der søger hertil af glædelige årsager som job, studie eller kærlighed. Et afgørende tema i dette arbejde bør være, at flygtninge og indvandrere skal adskilles bedre. Det er helt forskellige grupper, der har forskellige behov. Ligeledes bør reguleringen af indvandring og flygtningetilstrømning ske ved helt forskellige former for regler og administration. Hvor indvandrere kan mødes med klare forventninger om at bidrage til det samfund, de møder, bør flygtninge mødes med en langt større omsorg, end det er tilfældet i dag. (forkortet af red.) Frederik Berling og Merete B. Riisager, hhv. BR-kandidat i København og FT-kandidat på Nørrebro.

17 RADIKAL DEBAT Lukkelovs-zig-zag FORLØBET OM DEN RADIKALE holdning til lukkeloven er absurd. Først var landsmødet mod større liberaliseringer. Det var folketingsgruppen til gengæld tilhænger af, men i respekt for landsmødet modererede de sig. Nu er landsmødet så klar til at liberalisere med henblik på senere afskaffelse af lukkeloven, men nu er folketingsgruppen mod enhver liberalisering. Uanset om man er for eller imod liberaliseringer (jeg er klart for), så er det da uskønt, at vi dels har indtaget ethvert muligt standpunkt de seneste par år, og dels meget uheldigt, at den nye gruppe vælger at gå mod både den gamle gruppe og medlemmerne. Nu venter jeg spændt på at høre gruppens gode argumenter for, at jeg ikke må købe en skjorte om søndagen, mens folk med haver må købe jord i havecentret men det er måske ikke synd for de ansatte og deres familier i havecentre, at der er søndagsåbent? Anders Thomsen København Grundlovssabotage FOGH SABOTERER en tiltrængt revision af grundloven. Lad os bruge vor tids mest populære politiske våben: at efterligne modstanderens politik. Altså sabotere sabotagen ved at nægte at anbefale en isoleret revision af tronfølgeloven. Jørgen Harder Aalborg Spøgelser SVEN SKOVMAND SER SOM sædvanlig europæiske spøgelser ved højlys dag, når han ser EUs forfatningstraktat som en militarisering af Europa. Der er tale om et samarbejde om anskaffelse af våbensystemer, hvilket vil spare milliarder af kroner. Vi undgår også den tåbelige situation, at soldater fra EU-lande på fredsmission i f.eks. Kosovo kun kan kommunikere indbyrdes ved hjælp af det kommercielle mobilnet. Danmark vil fortsat selv bestemme, om og hvortil vi udsender styrker, men i givet fald vil det være en kæmpe fordel, hvis de benytter samme våbensystemer som de styrker, de skal samarbejde med. Sven Skovmand er ikke kommet meget længere, siden han gik ind for en storlufthavn på Saltholm. Nils-Chr. Nilson Frederiksberg Kristne visioner TAK TIL EGON VESTERGÅRD Tofts indlæg i Radikal Politik ( Partisoldat med kristen profil ). Jeg vil også gerne melde mig på banen, for også jeg synes, Det Radikale Venstre passer godt til det centrale i kristendommen: Du skal elske din næste. Samtidigt kunne vi passende foreslå Kristendemokraterne at slutte op om De Radikale i hvert fald de steder, hvor de alligevel ikke får nogen valgt. Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debat-redaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens Indspark kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. Behov for reflektion om EU VED UKRITISK AT PRISE EU-traktaten som et strukturelt fremskridt svigter vi befolkningen såvel inden for som uden for partiet. Vi bør om nogen være dem, der bør afdække og diskutere de mulige (og gode) grunde, der kan findes til at afvise traktaten. Hvis vi som radikale vil EU på godt og ondt, så bør vi også turde diskutere EU på godt og ondt. Det vil sige turde forholde os kritisk til aktuelle problemstillinger såsom stigende udgifter, ineffektivitet som følge af bureaukrati, korruptionsanklager, teknokratisering som et fænomen inden for EU s struktur osv. Centrale problemstillinger, der til stadighed er brug for at blive diskuteret og skredet ind over for. Så lad os dog diskutere, hvordan vi kommer nogle af disse konkrete problemstillinger til livs. En sådan pragmatisk tilgang mener jeg er en naturlig og nødvendig del af en vision for EU. En sådan konkretisering af diskussionen vil vidne om, at vi er realistiske, at vi tager problemerne alvorligt, at vi tager EU-borgerne alvorligt det er i alles interesse. Charlotte Krenk Østerbro Hørup ligger roligt Hvis vi som radikale vil EU på godt og ondt, så bør vi også turde diskutere de dårlige sider af fællesskabet. MED VANLIG DRAMATISK effekt læser EU-modstanderne EU forfatningstraktaten som en vis herre læser Biblen. Dette er glimrende illustreret i Sven Skovmands indlæg i Radikal Politik. Her sættes der lighedstegn mellem forfatnings-traktatens ord om at medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet og en militarisering af EU. Sagen er en ganske anden! Mens det samlede forsvarsbudget for EU landene ca. er det halve af USA s, så er den militære kapacitet nede på ca. 5 pct. Der er derfor rig mulighed for at forbedre de militære kapaciteter inden for de nuvæ-rende budgetter. Den logiske vej frem er selvfølgelig samarbejde, specialisering og koordineret materiel anskaffelser. DRV arbejder meget målrettet mod at der skabes en sådan arbejdsfordeling, for bl.a. at opnå rationaliseringer og kvalitetsforbedringer. Det er derfor fuldstændigt surrealistisk, at Skovmand anfægter våbenagenturet. Hvad han bevidst undlader at fortælle er, at det er helt frivilligt for landene at deltage i agenturet. Endvidere har det kun en rådgivende funktion, der netop skal bibringe den koordination, Europa mangler så meget. Målet er klart: EU s udrykningsstyrke er designet til indsættelse i lettere fredsskabende samt fredsbevarende missioner under FN mandat. En styrkelse af udrykningsstyrken er en styrkelse af FN. Derfor bakker DRV op om forfatningstraktaten. Hans Wemmelund Hammel Erik Arndal Århus 17

18 LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 1. september Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 18. august kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen rvhebc@ft.dk København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 18 5tv 1557 København V tlf.: hovedstaden@radikale.dk Træffetider: Tirs. kl og tors. kl EU-STUDIETUR TIL BRUXELLES Den august. En række arrangementer fordelt på forskellige politiske temaer og aktører i Bruxelles. Vi besøger bl.a. Anders Samuelsen. Pris: kr kr. pr. deltager. Henv.: Frank Hersfeldt på hersfeldtlofving@yahoo.com. INTRODUKTION, KLAUS BONDAM OG TIVOLITUR Onsdag den 17. august fra kl Mød den radikale overborgmesterkandidat Klaus Bondam på Københavns Rådhus. Derefter går vi i Tivoli, og spiser lidt mad, får en øl og snakker politik. Alle er velkomne. Tilmelding til Frederik Berling på: hovedstaden@radikale.dk Københavns amt Torben Tallerup Ellehaven Vedbæk tlf.: tallerup@ofir.dk AMTET: RESOLUTIONSMØDE FOR ALLE MEDLEMMER Mandag den 15. august kl på Amtsgården i Glostrup. Skriftlige resolutionsforslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, kan fremsættes på mødet og vil blive diskuteret og indsendt med de nødvendige 7 stillere inden deadline 19. august. ÅBENT MUSIK- OG POLITIKARRANGEMENT Fredag den 19. august kl med tværpolitisk paneldebat. Morten Helveg Petersen repræsenterer DRV. Efter paneldebatten spiller bandet FAVN (dansksproget rock). Gratis entré. Sted: Baghuset i Ballerup (Sct. Jacobsvej 1). Arrangør: Radikal Ungdom Nord-København. Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: peer.tidemand@mail.tele.dk HILLERØDKREDSEN: AUGUST-HAVEMØDE Søndag den 14. august kl i Ekkodalen 5 i Allerød. I lyset af debatten om EU-traktaten er gæsten i år Lave Broch, der ud over at være radikal også er kampagne-koordinator hos Folkebevægelsen mod EU. (Incl. frokost). AMTET: ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE Mandag den 15. august kl på Allerød Bibliotek. Vi drøfter bl.a. det kommende landsmøde. DEBATMØDE: EU-TRAKTATEN EN DEMOKRATISK FORBEDRING? Mandag den 29. august kl på Nivaagaard Malerisamling, Gl. Strandvej 2, 2990 NIvå. Oplægsholder er Marlene Wind, lektor ved institut for Samfunsvidenskab. Ordstyrer Margrethe Vestager m.fl. HELSINGØRKREDSEN: TEMAMØDE FORUD FOR KOMMUNALVALGET Mandag den 29. august kl på Espergærde Bibliotek, Kløvermarken 12, 3060 Espergærde. Storstrøms amt Anne Hansen Birkedommervej 17 Vester Egede 4690 Haslev tlf.: anne.hansen@gmx.net VORDINGBORGKREDSEN: HAVEMØDE VED MØNS KLINT. Søndag den 7. august kl indleder Elsebeth Gerner vores traditionelle havemøde hos Torben og Birgitte Steen-Jørgensen, Busenevej 1 i Mandemarke. ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE Mandag den 15. august kl med forberedelse af valg til regionsråd og evt. EU-traktatafstemning Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg. AMTSPOLITISK UDVALG Mandag den 22. august kl VORDINGBORG-LANGEBÆK: FYRAFTENSMØDE Tirsdag den 16. august kl hos Leif Bye, Kløften 1, Nyråd. Vestsjællands amt Leon K. Johansen Bildsøvej 116 Kelstrup 4200 Slagelse tlf.: leon@johansen.dk NY HOLBÆK RADIKALE VÆLGERFORENING: VALGPROGRAM-FORBEREDELSE Ny Holbæk RV er i gang med færdiggørelsen af valgprogrammet til valget i november. Det sker bl.a. ved en række emne-eftermiddage, som hovedregel fra kl. 16 til kl. 19. Møderækken er i gang og ser således ud: 30. juni, økonomi (mødet holdes på administrationscentret i Holbæk), 4. august, nærdemokrati, 10. august, integration, 16. august, sundhed, 22. august, kultur og fritid, 29. august, børn og unge, 6. september, bosætning, 12. september, skole. Nærmere oplysn. hos: næstformand Anne Møller Ronex, kfanro@vestamt.dk, tlf Møderne er åbne. Alle medlemmer er velkomne til at indsende bidrag til valgprogramformuleringer. NY HOLBÆK RV: ÅBNE MØDER Ny Holbæk RV har opstillet en liste på 24 kandidater med de to nuværende borgmestre i Holbæk og Tølløse, Jørn Sørensen og Poul Erik Jensen, på hhv. 1. og 2. pladsen. Der er tilrettelagt bestyrelsesmøder (hvor kandidaterne også vil deltage) flg. datoer: 20. september, 31. oktober og 17. november. (11. okt. er mulig mødedato). Nærmere oplysninger om mødetid og -sted fås hos formanden, Gunner Nielsen, gunner@post3.tele.dk, tlf Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: j.ole@webspeed.dk FYNS OG ODENSE RV: RESOLUTIONSMØDE Mandag den 15. august kl Resolutioner til det radikale landsmøde gennemgås. Sted: ORVs lokaler, Pantheonsgade 4, 2., Odense. ODENSE RV: ÅBENT BESTYRELSESMØDE Torsdag den 11. august kl i ORVs lokaler, Pantheonsgade 4, 2. HELDAGSMØDE Lørdag den 27. august hos Erik Simonsen. Familien Simonsen giver frokost og dagen byder på lokalpolitiske diskussioner. Nærmere oplysninger følger. Sted: Syvhøjevej 22, 5260 Odense S. MØDE MED TITLEN: FREMTIDENS FÆLLESSKAB DANMARK ÅR 2020 Mandag den 19. september kl Margrethe Vestager og Connie Hedegaard giver os deres bud på, hvordan fremtiden kan og bør se ud, hvilke fællesskaber vi skal være en del af, og hvordan vi indretter vort samfund. Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade, Odense. Sønderjyllands amt Per Kleis Bønnelycke Møllegården Kruså tlf.: per.kleis@mail.dk Hjemmeside: RADIKALE FYRAFTENSMØDER MED BENTE DAHL Ny møderække starter 3. oktober. Derefter følger 7. november og 5. december. Møderne starter kl

19 LANDET RUNDT og holdes på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. Alle er velkomne. Århus amt Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116 st Århus C tlf.: ehj@mail1.stofanet.dk MEDLEMSMØDE I ODDER Torsdag den 4. august kl på Odder Rådhus. KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE MØDE Mandag den 8. august kl på Århus Rådhus, vær Kontakt: Morten Brænder på braender@mail.dk RESOLUTIONSMØDE I ÅRHUS Mandag den 8. august kl i Rosensgade 24, 1. Århus. Vi får samlet emnerne til landsmøderesolutioner og diskuterer dem. Kontakt: Martin Schaumann, tlf / eller martin.schaumann@aarhusmail.dk KANDIDAT I NY SKANDERBORG KOMMUNE Onsdag den 10. august kl i Byrådssalen i Galten. Alle medl. kan deltage i kandidatmøderne. Se aktuelle møder og ændringer af disse på radikale.dk/aarhus og radikale.dk/aarhusamt. Nordjyllands amt Jørgen Harder Elverhøj Nørresundby tlf.: jharder@mail1.stofanet.dk AALBORG-KREDSENE: POLITISK DEBAT Tirsdag 19. juli kl i RU s lokaler Forchhammersvej 5. Oplæg Kåre Weng Madsen. AMTET Onsdag den 10. august på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Kl : Amtsbestyrelsen resolutioner til landsmødet mm. Kl : Regionsvalget program, valgkamp mv. Begge møder er åbne for alle medlemmer. Tilmelding: eller ph@drlund-gym.dk. AMTET: AMTSBESTYRELSESMØDE Mandag den 5. september på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Vedtagelse af valgprogram til regionsvalget. Se radikale.dk/nordjylland. Byrådsmedlem i Aalborg Preben Pedersen holder formøde kl fredagen før byrådsmøder. Kontakt: tlf Byrådsmøder: 8. og 22. august. I Skørping holdes formøde på Rådhuset kl. 19 dagen før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk Kontakt: lseb@skoerping.dk/ RU-Aalborg holder møde i sæsonen hver torsdag kl Se radikalungdom.dk/aalborg Ribe amt Palle Ulsted Andersen Gl. Vardevej Esbjerg tlf.: palle.ulsted.andersen@mail.dk SOMMERMØDE FOR MEDLEMMER Fredag den 5. august kl i St. Darum. Margrethe Vestager er gæst. Tilmelding til Karsten Degnbol, tlf Se de lokale blade. ÅBNE MØDER I ØVRIGT Tre efterårsmøder på Tobakken i Esbjerg i tidsrummet kl.16 18: 20. september: Lone Dybkjær Hvordan kommer vi videre med EU-traktaten? Kommer vi videre? 5. oktober: Bente Dahl Det Kreative Danmark. 7. november: Margrethe Vestager Den bedste folkeskole i verden! Viborg amt MORSØKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE Onsdag den 10. august kl på Morsø Folkebibliotek. Om valgprogram og valgkamp til efterårets kommunalvalg. Yderligere oplysninger: Kredsformand Jeanette Lund, tlf , jeanette.lund@ofir.dk LANDSMØDET 2005 DEN SEPTEMBER I NYBORG Husk tilmelding til landsmødet! TILMELDING på radikale.dk eller på kuponen fra sidste nummer af bladet. Tilmelding kan også ske på BESTILLING AF VÆRELSE skal i år ske direkte til Hotel Nyborg Strand på nyborgstrand@nyborgstrand.dk eller på NÆRMERE OPLYSNINGER om landsmødet og bestemmelser vedrørende forslag til resolutioner blev bragt i sidste nummer af Radikal Politik og kan læses på radikale.dk. Oplysningerne vil blive gentaget i næste nummer af bladet. KANTMØDER PÅ LANDSMØDET: En foreløbig oversigt! EU hvad nu? Arr.: Udenrigsudvalget v/henning Nielsen En ny læreruddannelse har vi brug for det? Arr.: Uddannelsesudvalget v/aksel Appel Regionsrådsvalget Arr.: Social- og Sundhedsudvalget v/jens Rikardt Andersen Kan etik behandles politisk? Arr.: Etisk gruppe under Udvalget for Kultur, ret og etik Opgør med den nye fattigdom Arr.: Radikal Ungdom v/zenia Stampe Der vil senere være mulighed for at tilmelde sig til de enkelte kantmøder. SPILLEMANDSMUSIK Har du/i lyst til at spille spillemandsmusik ad libitum? Vi er nogle fritidsspillemænd og -koner, der mødes i et rum med klaver og en stabel spillemandsnoder efter indtagelsen af middagen, sangene og talerne. Så tag dit akustiske instrument med til landsmødet og spil med. Thorkild Møller, Poul Bennedsen og Bente Dahl FOLKETINGS- MØD POLITIKERNE Marianne Jelved den 4. juli kl : Sommermøde i Stenstrup Forsamlingshus, Nykøbing Sjælland. Naser Khader den 29. juli: Demokrati valg eller vane? Krogerup Højskoles sommerkursus. Lone Dybkjær den 2. juli kl. 1400: Fernisering af udstillingen Kvinder i Tiden på Mønmuseet og Smykkemuseet, Storegade 75, i Stege. Lone Dybkjær og Elisabeth Arnold den 31. august: Europa og fremtiden. Åbent vælgermøde. Vartov i København. Sekretariatet holder ferie- LUKKET i ugerne 28, 29 og 30 RADIKAL POLITIK NÆSTE NUMMER NR. DEADLINE UDKOMMER Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk

20 INDSPARK Der er en ny folkebølge af grundtvigske idéer i gang på landet. Den radikale landcafé Af Kirsten E. Højrup LANDDISTRIKTER ER ET DIFFUST begreb, men det er alt det, der er uden om byerne inklusive de små landsbyer. Selv om der bliver færre landbrugere, så bor der en hel del mennesker i landdistrikterne, og mange af os har valgt det helt bevidst. I landdistriktskommunerne lever vi i udkanten, men vi er hjemme hos os selv, og der er stadig god plads. Det er, som om der er en ny folkebølge af grundtvigske ideer i gang på landet, og denne gang hedder den landdistriktsudvikling. Første gang var i 1800-tallet, hvor strukturændringer førte til en ny form for (ud)dannelse. Det blev til højskolerne det mest danske af alt og en modvægt til nationalstaten. Her har vores tradition for folkeoplysning været med til at skabe det demokrati og den kultur, vi har i dag. Den nye bølge er endda EU-støttet, og der går flere og flere Euro til udvikling af landdistrikterne. I landdistriktsudvikling prioriteres fællesskab og kvalitet frem for ren vækst, og processen kan derfor blive en løftestang for demokratiet. DET KRÆVER SAMARBEJDE, integration og menneskelige ressourcer at skabe noget selvbærende. Heldigvis er der mange ildsjæle, som har valgt at bo på landet, og som finder nye veje til samarbejde i nye former, både fysisk og virtuelt. Der er grobund for fælles, lokale mål og ideer, som kan hjælpe politikerne i deres arbejde. Det er også nødvendigt. Vi skal sætte landdistriktet og landsbyen i centrum, for udviklingen skabes af os selv, og vi kan fint bruge café-formen på landet også. Lad os lave nogle landcafeer og bruge vores café-image fuldt ud! Det er blot en ny overskrift for det, der virker, når vi mødes lokalt. Det hedder nærhed, og det er der ikke noget smart i. Det kunne være opskriften på en vellykket debatform, men det lyder næsten for nemt ikke? Maskinel magasinpost ID Afs.Postboks Fredericia BORGERNETVÆRK KAN BLIVE en nytænkning af tidligere tiders sogneråd og tingmøder. Det er i orden at gøre det enkle, hvis det virker. Det med at mødes i landcafeen kan blive Det Radikale Venstre lokal integration for vore nye borgere. Derfor er det en vigtig opgave i de nye kommuner at er Danmarks liberale være med til at skabe netværk i landdistrikterne. Her kan det gamle slogan Tænk globalt parti i dag, men vi er handl lokalt! genbruges i en ny sammenhæng. modsætning til det socialt bevidste, i Vi, der bor og arbejder i landdistrikterne, parti, der tidligere vil gerne tage vores del af slæbet i et ligeværdigt samarbejde, og tilflyttere kan lære gjorde krav på titlen. meget af foreningskulturen og det lokale demokrati, når det udspiller sig på cafeerne. Effektiv satsning på landdistriktsudvikling er Naser Khader i sin nye bog et godt bud på en holdbar vej til fælles udvikling. De første fire Naser Khader og folkestyret. år. 20