Basketballforbund starter nye klubber gennem Åben Skole

Transkript

1 S k o le o g fo re n in g s liv i b e v æ g e ls e Basketballforbund starter nye klubber gennem Åben Skole Flere basketball-organisationer er gået sammen om et projekt, der skal starte nye klubber i lokalområderne. Gennem Åben Skole satses der målrettet på skoleforløb, der skal tænde basketballinteressen hos børn i indskolingen. Sønderbro Skolen på Amager er et af stederne, hvor der kører i basketballforløb. (Foto Lise Kissmeyer) Det er op til børnene selv, hvor meget de vil have ud af det, alt efter om de er Interesserede eller ej. Det her tilbud fungerer bare som en introduktion. Vi viser dem, at dette er basket. Har I lyst til mere, så Come and join i klubben efter skoletid. Ivana Kostic, instruktør, BørneBasketFonden 1

2 Ambitioner om nye klubber i hele hovedstaden DGI Basketball, Danmarks Basketball Forbund, BørneBasketFonden og Dansk Skoleidræt gav i oktober 2015 hinanden håndslag på, at de landsdækkende vil arbejde for at udbrede basketball i folkeskolens indskoling. Baggrunden for projektet er, at der mangler basketball-tilbud for børn rigtig mange steder. Derfor har denne brede gruppe af basketball-organisationer besluttet sig for ved hjælp af de muligheder, der ligger i Åben Skole at lave en målrettet indsats i forhold til klubetablering. I København er der eksempelvis kun to klubber, hvis man ikke skal ud i omegnsbyerne, og det er lige i underkanten for landets største by. På Fyn kan basketballklubberne tælles med kun to fingere, ligesom relativt få klubber er spredt ud over et stort geografisk område i Jylland. Der et stort potentiale, hvis man tænker basketball ind i sammenhæng med indskolingen og folkeskolereformen. Her har vi mulighed for at ramme mange børn, som ofte er nysgerrige på nye idrætter. De kan jo ligeså godt starte med at spille basketball som håndbold, men det kræver, at de får spillet præsenteret," fortæller Mads Bojsen, basketballkonsulent ved DGI Basketball og Danmarks Basketball Forbund. Målsætningen er at starte 16 satellitklubber op over en 4-årig periode, hvor der starter nye 20 børn pr. halvår pr. klub. Projektet er i første omgang målrettet børn i alderen 6-10 år. Projektet introducerer samtidig SMART-basket som er forkortelsen for Sjov, Motiverende, AldersRelateret Træning til alle de idrætslærere og andre samarbejdspartnere, der er involveret på skoler og SFO'er. Fast koncept på seks lektioner til alle skoler I Børnebasket København er man godt i gang med arbejdet for at få nye klubber fordelt over hele København. Konceptet fungerer i praksis på den måde, at man kommer i kontakt med børnene i indskolingen og tilbyder dem efterfølgende at starte i nye lokale klubber, der holder til på skolerne. De nye klubber etableres som folkeoplysende foreninger med opbakning fra en eksisterende basketballklub fra et nærliggende område eller samme region. Sønderbro skolen er et af de steder på Amager, hvor BørneBasketFonden er godt i gang. I de sidste seks uger inden sommerferien er det en 3. klasse, der får lov at prøve kræfter med basketball spillet, og BørneBasketFonden stiller med en instruktør fra deres instruk- 2

3 tørkorps. Projektet er sat så meget i system, at den enkelte instruktør får tildelt et skema, hvor lektionerne er fordelt ud. Undervisningen bygger på et helt fast koncept, der løber over seks lektioner. Det faste koncept gør det muligt at hente afløsere ind, der kan springe til og tage en klasse i tilfælde af sygdom eller andet. Det koster kr. for et 6-ugers forløb inklusiv bolde skolen efterfølgende kan beholde (boldenes værdi er kr.) Ofte finansieres forløbene med støtte fra kommunen, som her på Sønderbro Skole, hvor Københavns Kommunes Samarbejdspulje har finansieret forløbene. Det er nemt og ubureaukratisk for skolerne, og det er BørneBasketFonden, der står for den praktiske organisering, aflønning af instruktører m.m. Hvad kan vi lære? At foreningsidræt sagtens kan have sit af afsæt i en skolekontekst faciliteterne er der, og for rigtig mange af de børn, der ikke er foreningsvante, udgør skolen en tryg ramme omkring afprøvning af en mulig ny fritidsaktivitet. Have som fun men freeze, når jeg fløjter Det er en mandag morgen i maj og 3. klasse på Sønderbro Skole skal i gang med et 6- ugers basket-forløb. Børnene er helt stille og sidder i rundkreds og lytter til instruktøren, Ivana Kostic, der er fra Serbien og ikke kan så meget dansk, så hun slår hurtigt over i engelsk. Ivana fortæller kort om forløbet herunder at de skal fryse, når hun fløjter, fordi der så er noget vigtigt, hun gerne vil fortælle eller vise. Herefter hiver hun et net frem med nye lækre, farverige bolde med Nordea-fondens logo på og så bliver der ellers leget med basket-bolde non-stop den næste times tid. Eleverne bliver hurtigt sat i gang med en masse boldlege for eksempel dribles der med både højre og venstre hånd, hvilket viser sig ikke at være helt enkelt. Herefter trænes der kast og afleveringer og så er timen gået. Instruktøren samler klassen i en rundkreds til en sidste feedback. I har været rigtig gode. I skal bare blive bedre til at holde fokus. 3

4 Sessionen afsluttes med en række spørgsmål, der har til hensigt at gøre eleverne mere bevidste omkring det mere indholdsmæssige i aktiviteten: - Hvad har været det nemmeste i dag? - Hvad har været det sværeste? - Det sjoveste? Eleverne er med og tager spørgsmålene seriøst og kommer med gode bud. Til sidst rejser de sig op, stiller sig tæt sammen og laver et kampråb. Basketball! gjalder det. Læreren er vigtig Instruktøren Ivana Kostic, der til dagligt træner elitespillere, er meget glad for konceptet, der giver eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med basket i et trygt miljø og med en kompetent træner. Eller som instruktøren udtrykker det: Det her tilbud fungerer bare som en introduktion. Vi viser dem, hvad basket handler om og siger. Har I lyst til mere, så Come and join i klubben efter skoletid. Kvaliteten af forløbet hænger i høj grad sammen med idrætslærerens engagement. Ivana fortæller: Det er meget forskelligt, hvordan det fungerer, alt efter, hvor meget læreren er deltagende. Det hele fungerer meget bedre, når læreren tager sig af the social part og tager sig af dem, der falder ud. Det afgør, om det bliver en soft eller loose lektion - med lidt mere kontant styring. Hvis lærerne tager sig af de elever, der kan give udfordringer, er udbyttet meget større for alle, fordi instruktøren i højere grad kan have fokus på det idrætsfaglige i stedet for at skulle skabe ro. Det vigtigste er, at de er i gang hele tiden Ivana har gjort sig en del erfaringer i forhold til, hvordan man bedst muligt fanger børnenes interesse og får lavet det bedste forløb for dem. Når du kommer første gang, så skal du prøve at flytte dem fra det helt nemme til det lidt sværere. Og hvis det viser sig, at de ikke kan, og det ikke går, som du havde håbet, så skal du være god til at improvisere. 4

5 Det er godt at komme med en grovskitse af en plan for lektionen. Men man skal være forberedt på, at tingene aldrig går som planlagt. Noget af det vigtigste er, at du ikke skal snakke ret meget. Du skal hele tiden holde dem beskæftigede. De skal både have det sjovt, nyde det og lære noget. Derfor skal de have meget tid sammen med bolden. Hvad kan vi lære? Åben Skole-konceptet kræver god forberedelse, men vigtigst af alt er det at være klar til at sadle om og improvisere specielt fordi det er svært at kende niveauet på klassen såvel rent idrætsfagligt som socialt. Børnene kan godt lide kompetente ressourcer udefra Men Åben Skole-konceptet er godt for børnene, som det fungerer i denne form. Det er i hvert fald Ivanas indtryk. Jeg kan mærke, at de godt kan lide det. At der kommer en ny person ind og underviser, der selv spiller. Jeg tror både, at de lærer noget nyt, og de har det sjovt samtidig. Rent socialt opstår der også en anden form for fællesskab end det, de er vant til. Efter de seks ugers projekt er slutevalueringen fra en af klassens lærere, Mads, også meget positiv: Det er gået rigtig fint, selvom der ind i mellem er lidt kaos med basketspillet. Men de har lært mange nye bevægelser, og det er fint for dem at have en lærer, der taler engelsk. Det er super, at foreninger kommer ind med nye undervisere, der har kendskab til spillet. Det kan motivere på en helt anden måde, end hvis det var en lærer, der stod der. Det betyder så meget, at der står en underviser, der er klædt om, og som viser engagement. Især når det er én, der er dygtig. Det er rigtig fedt for børnene. Jeg kan jo mærke det, når jeg kommer op i klassen for at hente dem til timen. Så er der ikke er en eneste, der ikke gider, fortæller Mads, mens klassen er i gang med deres sidste lektion, hvor de er delt op i fire hold. Klassen spiller en lille afsluttende turnering. De to hold, der ikke er på banen, har fået hver deres hold at heppe på. 5

6 Det er kun sjovt - når man kan være med Tre af de elever, der hepper, hjælper med at sætte lidt ord på, hvordan de har oplevet forløbet. De er primært positive, men de peger også på ting, der kan forbedres: Hawanatu på 10 år: Jeg synes, det er sjovt. Jeg kan godt lide, at det er et hold. Og det er sjovt at drible og løbe. Kexin på 9 år: Det er lidt svært at forstå det engelske, og det kan også være lidt kedeligt, når der ikke er nogen, der kaster til én. Men jeg har lært, hvordan jeg skal stå, og hvordan man kan drible Berfin på 9 år: Som pige får man slet ikke bolden, og i den sidste kamp rørte jeg den slet ikke. Men øvelserne har været sjove men også lidt svære. I udgangspunkt er de positive i forhold til selve basketspillet, men de understreger også en helt central pointe, nemlig at idræt er sjovest, når man er aktiv! Det er ikke sjovt at stå og kigge på, at andre spiller! Inde på banen er sidste kamp slut og vinderne jubler. I absolut sidste sekund lykkedes det dem at score ikke blot de afgørende point, men samtlige de point, der blev scoret i hele kampen! Så nemt er basket heller ikke det kræver meget træning at ramme en kurv, der ikke helt er gearet til 9-årige drenge og piger. Men så har de jo heldigvis muligheden for at møde op senere på dagen, hvor de kan lære at lave de vildeste 3-pointscoringer. Hvad kan vi lære? At det er vigtigt at man ikke blot overfører pædagogikken på træningsbanen til gymnastiksalen! Der skal tænkes i aktiviteter, der er specifikt målrettet mod klasser bestående af elever med meget forskellige forudsætninger. At spillene altid max er 3 vs 3 og gerne med alle skal have rørt den-regler, der gør, at alle er med i spillet. 6

7 FAKTA OM PROJEKTET HVOR OG HVORNÅR Seks lektioner med en lektion om ugen for klasser i indskolingen. INITIATIVTAGER Basketball-organisationerne er gået sammen med dansk skoleidræt og har lavet dette basketilbud til alle interesserede skoler FORENINGENS MOTIVATION Forbundet og de lokale klubber får en mulighed for at opsuge nye medlemmer ved at stifte helt nye, lokale børneklubber, der har en geografisk spredning, så klubben på sigt får et meget større rekrutteringsgrundlag. SKOLENS MOTIVATION Skolen får en mulighed for at indføre børnene grundigt i en ny sport med kvalificerede instruktører. Lærerne får inspiration og undervisningsmateriale, så de får også både praktisk og teoretisk opkvalificering af deres kompetencer. DAGLIG LEDELSE/UNDERVISNING Det er forbundene der i samarbejde har udviklet konceptet, der har en helt klar køreplan for de seks lektioner. Alle instruktører kan springe til, hvornår det skal være. ØKONOMI Det er BørneBasketFonden, forbund, organisationer og dansk skoleidræt der er sammen om projektet. Derudover samarbejdes der ofte med den lokale kommune om for eksempel finansiering af forløbene. FREMTIDSPERSPEKTIVER Der er planer om at sprede projektet endnu mere ud geografisk og eventuelt også begynde at udbyde det til ældre børn og ikke kun indskolingen. 7