Rapport for projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis

Transkript

1 06/ Rapport for projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis Denne rapport er afrapportering for projektet Sustainable Bioeconomy in the Arctic / Bæredygtig bioøkonomi i Arktis under programmet Sustainable development in the Arctic The Nordic Council of Ministers Arctic Co-operation Programme Projektnummer: A

2 Indhold 1. Projektets formål Projektaktiviteter Resultater fra projektseminar i Narsarsuaq Skov og træer Fiskeriprojekter i Norden NordGens arbejde med arktisk bioøkonomi Grønlands Naturinstitut Biavl i Sydgrønland Upernaviarsuk gartneri, Konsulenttjenesten for Landbrug Inuili og udviklingen/fremtiden på Inuili, fødevareskolen i Narsaq Eksempler fra Island / Matis Eksempler fra Færøerne, Bunadarstovan/ The Agricultural Centre Nordisk Bioøkonomi Initiativ (NBI) hvordan kan vi bruge dette aktivt? Resultater fra diskussion på projektseminaret Spørgeskemaundersøgelse efter projektseminaret Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Projektdeltagere

3 1. Projektets formål Projektets formål var at identificere muligheder og udfordringer for en bæredygtig bioøkonomi i Arktis med specielt fokus på primærernæringerne. De konkrete målsætninger for projektet er at: a) etablere et netværk af forskere, eksperter, beslutningstagere, organisationer, og lokale aktører for at drøfte potentialerne for bæredygtig biomasseproduktion og anvendelse i en større bioøkonomisammenhæng b) arrangere et seminar i syd-grønland i eftersommeren 2013, hvor muligheder og udfordringer for udvikling af bioenergi-initiativer for arktisk bioøkonomi præsenteres og diskuteres og prioriteres c) understøtte den fortsatte udvikling af en række arktiske bioøkonomi-initiativer, hvor SNS og NKJ som nordiske organisationer samarbejder med lokale aktører og organisationer d) styrke det tværsektorielle samarbejde og at inddrage de selvstyrende områder mere i det nordiske jord- og skovsamarbejde. 2. Projektaktiviteter Forberedende aktiviteter (maj august 2013): - Sammensætning af et netværk af forskere, eksperter, beslutningstagere, organisationer, og lokale aktører og indledende drøftelser af potentialerne for bæredygtig bioøkonomi i Arktis (delformål a) - Planlægning af praktisk og fagligt indhold af seminar i Sydgrønland i samspil med udvalg af netværksdeltagere (delformål a, b, d) Projektseminar og -ekskursion ( september 2013): - Afholdelse af 4-dages seminar i Narsarsuaq, Grønland, hvor muligheder og udfordringer for udvikling af bioøkonomiinitiativer i Arktis blev præsenteret og diskuteret. Ekskursion med aktuelle eksempler på lokale bioøkonomiprojekter i og omkring Narsarsuaq (delformål a, b, c, d) Diskussion, formidling og projektudvikling (oktober-november 2013) - Etablering af hjemmeside for projektet ( (delformål c) - Web-baseret diskussion og spørgeskemaundersøgelse med konklusion på seminaret (delformål b, c, d) - Formidling af konklusioner og videre arbejde til EK-FJLS (delformål c, d) Projektafslutning (december 2013) - Evaluering af projektet - Afrapportering til Nordregio 3

4 3. Resultater fra projektseminar i Narsarsuaq 3.1 Skov og træer Det grønlandske Arboret bygger på plantninger i Narsarsuaq grundlagt i 1976 af dr. agro. Søren Ødum ( ) med materiale primært fra NV-Nordamerika men også fra det nordlige Norden, og senere også de Centrale Alper, NV-Nepal og Sibirien. Formålet med Arboretet er at etablere en samling af skovgrænsetræer og buske fra både den alpine og arktiske trægrænse på den nordlige halvkugle. Arboretet er i dag sandsynligvis et af de mest omfattende skovgrænse-arboreter i verden, omfatter ca. 150 hektarer, med ca. 110 arter samt ca. 600 provenienser. Skovens rolle i Grønland i et ændret klima har flere muligheder, herunder energiproduktion, lokal anvendelse (brænde), tømmer, juletræsproduktion og rekreation/friluftsliv/turisme. Omvendt kan der stille spørgsmålstegn ved udplantningen af eksotiske/ ikke-hjemmehørende træarter, som nu i større omfang frøformerer sig i og udenfor Arboretet. Er det naturforurening? Bidrager skoven til at dæmpe erosion i området? Er der mulighed for at dyrke træer og anlægge skov i større omfang og hvordan sikres det at skovene er bæredygtige og flersidige? Tv. Skoven ved Narsarsuaq. Th. Juletræer fra julemandens eget land - en ny nicheproduktion? Foto: Pernille Karlog. 3.2 Fiskeriprojekter i Norden AG-Fiskeri, som hører under EK FJLS samler forslag til projekter og bidrager til den politiske prioritering i EK- FJLS. Fokus er i de seneste år flyttet fra understøttelse af prioriterede forskningsemner til belysning og rådgivning om aktuelle politiske problemstillinger. Emnerne er fiskeritilpasning til klimaændringer, udvikling af recirkulering i akvakultur, nye fiskerimuligheder, energioptimering i fiskeriet, fiskeriets økonomi, fiskeriets teknologi, samt fiskeri og samfund. Der vil være fokus på flerartsforvaltning under det kommende islandske formandskab. AG-Fisk har sammen med Nordisk Innovation et marint innovationsprogram (100 4

5 MDKK ). Inden for arktisk fiskeri og det marine område har fiskerisamarbejdet tre særlige indsatsområder: 1) Brug af marine pattedyrressourcer. Her er problemstillingen at der er stor folkelig modstand mod at bruge disse ressourcer, eks. sæler, selv om det kan ske på en bæredygtig måde. Problemstillingen om de etisk aspekter i brug af marine pattedyr er under udredning i samarbejde med Islands Universitet. 2) Forvaltning af fiskebestande med skiftende udbredelsesmønstre. Fiskebestande varierer ikke blot i størrelse men også i udbredelse, og disse variationer bliver forstærket af klimaforandringer. Forvaltningen af udnyttelsen af fiskebestande er traditionelt meget konservativ og baseret på rettigheder som enkeltpersoner og lande opfatter som deres. Det er derfor nødvendigt med viden om fiskebestandenes udbredelse og tilpasse forvaltningerne til en situation med øget variation. Det kræver samarbejde både nationalt og internationalt og her har de arktiske områder særlige problemstillinger med få men meget vigtige arter. 3) Kystsamfundenes fremtid. Affolkning af kystsamfund og koncentrering af fiskeriet på færre større enheder er en generel udvikling som gør det vigtigt at kende og dokumentere de muligheder der stadig er til stede, herunder økonomiske forhold, produktkvalitet, turisme osv. Problemerne er i høj grad fælles for de arktiske kystsamfund og en koordineret indsats derfor vigtig. Isfjorden ved Narsarsuaq. Foto: Birgitte Jacobsen. 3.3 NordGens arbejde med arktisk bioøkonomi NordGen er organiseret i Working Groups, i alt 85 personer med ca. 10 personer per Working Group. NordGen Farm Animals (EVA program, AnGr-Nordicnet adaptation to CC,) lille projekt om den nordiske Brun Honningbi, hvor problemer med krydsninger sydfra truer artens overlevelse. NordGen Skov er en mødeplads for at fremme og forbedre planteproduktion og genetiske ressourcer. NordGen Planter, 5

6 genbank, frøbank med aktiv samling i Sverige, basissamling i Danmark og frøhvælvet i Svalbard med duplikater. Ansvar for nordiske kartoffelsorter. Projekt for PPP Pre-breeding (8 MDKK/år for 4 år) med byg, rajgræs og æbler. Projekt Planter og sorter for Arktis. Store udfordringer I forbindelse med 1) klimaforandringer og 2) fødevarer til verdensbefolkningen. Arni Bragason, direktør for NordGen, og sortgran (Picea engelmannii) i Arboretet. Foto: Pernille Karlog. 3.4 Grønlands Naturinstitut Grønlands Naturinstitut har til opgave at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt for sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed, yde rådgivning til Grønlands Selvstyre indenfor instituttets område og at offentliggøre resultaterne af sin forskning. Hovedkontoret ligger i Nuuk og har ca. 65 ansatte. Afdelinger for Fisk og Skaldyr, Pattedyr og Fugle og Klimaforskningscenter. Der er fokus på opgaver indenfor georessourcer, herunder vandkraft til elektricitet, og mineralressourcer, herunder høje miljøkrav for minedrift. Grønlands Naturinstitut er Grønlands Selvstyres center for naturforskning. Foto: Grønlands Naturinstitut. 6

7 3.5 Biavl i Sydgrønland Honning fra den nordiske brune bi er en lille nicheproduktion med et større potentiale. Eksperimenter efter 2. verdenskrig var ikke succesfulde. I 1990 erne blev der eksperimenteret med udsætning af den nordiske Brun Honningbi (Apis mellifera), men med dårlige resultater. Fra 2007 til 2011 var der forsøg med gule bier, importeret fra Anholt, Danmark. I 2012 startede Ole Guldager kooperativ i samarbejde med den svenske forening NordBi med ambitionen om at skabe et habitat for Brun Honningbi i Grønland. For en tomandsvirksomhed behøves ca. 40 bikuber. Bierne kan tale kulde, men er følsomme overfor regn og vind. Der er nu opnået godkendelse som fødevareproducent, så i 2014 kan leverance til butikker begyndes. Honningproduktion i Sydgrønland. Foto: Pernille Karlog. 3.6 Upernaviarsuk gartneri, Konsulenttjenesten for Landbrug Forsøgsstation i Sydgrønland med drivhuse hvor der dyrkes kartofler, salat, grøntsager, bær. Der er samarbejdsprojekter med Norge, Island og Færøerne ( ) om jordbær. Problemer med høje plasttunneler pga. blæst. Øvrige forsøgsafgrøder er ribs, solbær, hindbær, kålroer, majroer, agurk og sommerblomster. Tv. Upernaviarsuk gartneri. Th. Kålroer og majroer. Foto: Efa Poulsen. 7

8 3.7 Inuili og udviklingen/fremtiden på Inuili, fødevareskolen i Narsaq Narsaq er hjemsted for Grønlands levnedsmiddelskole Inuili. Opstart, det er en udfordring at tiltrække højtkvalificerede undervisere, en del hentes fra Danmark når der er behov. Der uddannes kokke, fødevareinspektører, slagtere, og ernæringsvejledere. Undervisere skal ideelt set undervise 50% og lave konsulentarbejde 50%. Målet er at være et videncenter i Grønland. Der er studerende i alderen år. Narsaq har ingen lufthavn, hvilket er en begrænsning. Der arbejdes med formidling til jægere samt bønder inkl. ægtefæller. Tilgængelighed af uddannet arbejdskraft er vigtig og der fokuseres på udveksling af ansatte med længere uddannelse og studerende. For at skabe bæredygtige løsninger må vi have veluddannet arbejdsstyrke og dygtige praktikere. Der skal ildsjæle til at starte nye produktioner, her Ole Guldager foran museet i Narsarsuaq. Foto: Pernille Karlog. 3.8 Eksempler fra Island / Matis Ambitionen er at 1) øge værdien i den islandske fødevare- og bioteksektor, 2) øge folkesundheden gennem forskning og formidling, og 3) øge fødevaresikkerheden. Fortjenesten på Islands eksport af fisk/seafood er 5500 USD/indbygger. Matis arbejder succesfuldt med entrepenører: Ideen er født første kontakt til Matis Produktudvikling Markedsrespons Fortsættelse? Har forsøgsfaciliteter for at lave salgbare produkter og en fast lane til at teste succes eller fejlslag. Matis og Bioeconomy: NBI, Arctic Bioeconomy, islandsk formandskab, andre bioøkonomiprojekter. Formandskabsprogrammet for har som mål at have direkte økonomisk fordel fra projekterne, eks. gennem identifikation og prioritering af muligheder / handleplaner som følge af evaluering. De dyreste satsninger er pilotprojekter (Innovation in the BE, Energy change, Wood biomass, Resilience in the Ecosystems). Vigtigt at huske at inkludere landdistriktsudvikling. 8

9 Bioeconomy kan defineres som en økonomi der er baseret på 1) bæredygtig anvendelse og produktion af biomasse og 2) øget anvendelse af biomasse med det mål at reducere effekterne af klimaforandringer og reducere anvendelse af fossile brændstoffer. Illustration fra Matis. 3.9 Eksempler fra Færøerne, Bunadarstovan/ The Agricultural Centre Klimaet på Færøerne er præget af høj nedbør ( mm/måned), kølige somre (12 grader i juli-august) og milde vintre (3-4 grader i februar). Der produceres får og lam (1000 ton/år, 75 MDKK), mælk (7.500 m3, 52 MDKK), græs ( ton /2, FE) og kød (200 ton). Byg blev dyrket frem til 2. verdenskrig, nu forsøges der igen til foderproduktion (på forskningsbasis). Der dyrkes kartofler, roer, rabarber og jordbær til relativt gode priser. Græsdyrkning til mælke-og kødproduktion. Der høstes kg græs/ år på Færøerne. Foto: Rólvur Djurhuus Nordisk Bioøkonomi Initiativ (NBI) hvordan kan vi bruge dette aktivt? Nordisk Bioøkonomi Initiativ er en del af Bæredygtig Grøn Vækst og understøtter derfor Nidarosdeklarationen (MR FJLS) (28. juni 2012, Trondheim). Bioøkonomi kan defineres som en økonomi som har udgangspunkt i 1) en bæredygtig produktion af biomasse for øget anvendelse af 9

10 biomasseprodukter med det formål at mindske klimaforandringerne og anvendelsen af fossile råvarer og 2) en øget forædlingsværdi af biomasse med det formål at optimere økosystemtjenesternes værdi og bidrag til økonomien. NBI gennemføres via forsknings- og innovationsvirksomhed, fælles nordisk anvendelse og udvikling af infrastruktur, samordning, kundskabsdeling, samarbejde mellem forskning, producenter og erhvervsinteresser, et nordisk bioøkonomipanel og tematiske workshops og seminarer. Foto: Jan Svensson. 4. Resultater fra diskussion på projektseminaret På seminaret blev der taget hul på diskussionen af hvilke muligheder der er for tværsektorielt samarbejde for skov, landbrug, fødevarer, fiskeri og hvordan der kan udvikles initiativer indenfor arktisk bioøkonomi. Spørgsmålet er også hvordan vi kan prioritere og understøtte arktiske bioøkonomi-initiativer og hvordan SNS, NKJ, AG-Fisk, Nordgen m.fl. som nordiske organisationer kan samarbejde med lokale aktører og organisationer. Seminarets diskussion om fælles fremtidige projekter resulterede i en række forslag til fremtidigt samarbejde, herunder mulighed for projektsamarbejde mellem Matis og Inuili, fødevareskolen i Narsaq og NordGen kontakter for skovtræer, fåreavl og brun bi. Der blev foreslået at der arrangeres en ny workshop, evt. med Færøerne, Bunadarstovan som vært i samarbejde med Matis. Endelig vil diskussionens temaer indgå i arbejdet under det islandske formandsskabsprogram i

11 5. Spørgeskemaundersøgelse efter projektseminaret Som opfølgning på projektseminaret i Narsarsuaq d september 2013 blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse 1 med titlen Narsarsuaq - opfølgende diskussion og din mening, hvor alle projektdeltagerne blev bedt om at evaluere projektet og komme med forslag og ideer til fremadrettede aktiviteter. I alt 7 personer svarede aktivt på spørgeskemaet. 5.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 1. Hvordan vurderer du projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis? 1 Vi anvendte det internetbaserede spørgeskemaværktøj SurveyMonkey. LZLnEIo%3d) 11

12 2. Hvordan vurderer du seminaret og ekskursionen i Narsarsuaq? 3. Var der noget fagligt eller netværksmæssigt du savnede i forbindelse med seminaret og ekskursionen? For lidt fremadrettet substans, for megen orientering. Ville gerne se flere fra Grønland. Nordic innovation. Jeg manglede mere fiskeri/marint. 4. Hvad er de tre vigtigste ideer/indtryk du tog med hjem fra projektseminaret i Narsarsuaq? En belastet grønlandsk administration. Samfund med mange muligheder. Muligheder for small-scale business og rådgivning. At der er uprøvede muligheder. Ringe politisk interesse. 12

13 Svage samfund. Manglende kendskab til hvad hvem laver. At Grønland kan bruge af Islands erfaringer. Hvordan får projektet effekt? Vigtigt at Norden stiller op og støtter de ideer og projekt som Grønland vil og kan arbejde med. Fælles interesser og gode muligheder for samarbejde. At der er vilje og interesse for at udvikle de biologiske ressourcer. 5. Hvad er de tre vigtigste ideer/indtryk du tog med hjem fra ekskursionen i områderne omkring Narsarsuaq (arboret, biavl, fåreavl etc.)? Stort turismepotentiale. Man kan dyrke skov i Grønland. Frodigt. Biavl har klart muligheder for udvikling i Grønland. Biavl potentiale betydeligt. Grønland kan være link i at bevare det nordiske brune bi. Lokal entusiasme. Mulighed for forskningsprojekter i Aboretet/Granskoven. Skovdrift ikke rentabelt men vækstsammenligninger alligevel vigtige. Der er klare tegn på overgræsning af fåreavl. Mulighed for genbank af brune bier. 6. Hvilke tværfaglige emner indenfor bæredygtig bioøkonomi i Arktis ønsker du/din organisation at arbejde videre med? Udnyttelse af marine pattedyr. Markedføring af "arktiske" produkter. 13

14 Hjælpe til med at skaffe arter og sorter til dyrkning. Hjælpe til med at etablere samarbejde mellem biavl i Norden og Grønland. Fødevareproduktion, kortlægning af naturressourcer. 7. Hvilke nye initiativer indenfor arktisk bioøkonomi ønsker du/din organisation at være en del af? Brug af marine pattedyr ressourcer. Samarbejde med øvrige arktiske områder. Vi udfører nu "survey" og tager status på tilgang til genetiske resurser i Arktis. Næste initiativer afhænger af resultatet. Fødevareinitiativer. Alge-produktion/forsøg. 8. Nordisk Bioøkonomi Initiativ blev præsenteret som en ramme for samarbejde om bioøkonomi i Norden. Hvordan kan du og din organisation bruge dette aktivt? Bioøkonomi initiativer er for bredt og ufokuseret. Definere konkrete indsatsområder og involver både NMR-organisationer og øvrige arktiske områder. Vi er allerede i gang og håber at de resultater som kommer ud af vor "survey" kan hjælpe os til at støtte og prioritere de opgaver de lokale finder vigtige. Til videns- og erfaringsdeling og inspiration til at få opstartet projekter på tværs af de nordiske lande. Vi kan deltage i projekter, hvor vi har kompetencer til udvikling. 9. Hvordan ønsker du at samarbejdet indenfor Bæredygtig bioøkonomi i Arktis skal fortsætte? To parallelle spor 1. Organisatorisk samarbejde mellem stakeholder organisationer og 2. Konkrete projektaktiviteter. Med konference som samler folk fra Arktis til at præsentere bedste praksis og nye ideer. Workshop med eksempler på small scale business baseret på naturressourcer. Faglige grupper og fælles workshops. 14

15 10. Hvad kan du/din organisation bidrag med til det fortsatte samarbejde indenfor Bæredygtig bioøkonomi i Arktis? Viden om marine ressourcer, deres brug og forvaltning. Samarbejdsmodeller med mange interessenter. Vi håber vor survey kan hjælpe os at prioritere. Deltage i videre forløb og være kontaktskaber. VI kan bidrage med faglige input og udvikling af forskningsprojekter, der lægger op til produktionsudvikling. 6. Projektdeltagere Arni Bragason Direktør, NordGen Birgitte Jacobsen, Grønlands Selvstyre, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Grønland Efa Poulsen, Upernaviarsuk gartneri, Konsulenttjenesten for Landbrug, Grønland Haraldur Hallgrímsson, Director, Matís ohf. / Icelandic Food and Biotech R&D, Island Helge Paulsen, Koordinator for Arbejdsgruppen for Fiskerisamarbeidet (AG-Fisk) Jan Svensson, SamNordisk Skovforskning (SNS) Josephine Nymand, Naturinstituttet, Afdeling for Pattedyr og Fugle Kim Lyberth, Faglærer, Inuili, fødevareskolen i Narsaq Ole Guldager, Narsarsuaq Bigård, Grønland Pernille Karlog, SamNordisk Skovforskning (SNS) Rólvur Djurhuus, Búnaðarstovan/The Agricultural Centre, Føroyar Sigrún Elsa Smáradóttir, Research Group Leader, Matís ohf. / Icelandic Food and Biotech R&D, Island Sigurjon Arason, Arbejdsgruppen for Fiskerisamarbeidet (AG-Fisk)/ Matís, Island Katrine Hahn Kristensen, projektleder, sekretær for SamNordisk Skovforskning (SNS) Tina Lindström, sekretær for NKJ 15