Rapport for projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport for projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis"

Transkript

1 06/ Rapport for projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis Denne rapport er afrapportering for projektet Sustainable Bioeconomy in the Arctic / Bæredygtig bioøkonomi i Arktis under programmet Sustainable development in the Arctic The Nordic Council of Ministers Arctic Co-operation Programme Projektnummer: A

2 Indhold 1. Projektets formål Projektaktiviteter Resultater fra projektseminar i Narsarsuaq Skov og træer Fiskeriprojekter i Norden NordGens arbejde med arktisk bioøkonomi Grønlands Naturinstitut Biavl i Sydgrønland Upernaviarsuk gartneri, Konsulenttjenesten for Landbrug Inuili og udviklingen/fremtiden på Inuili, fødevareskolen i Narsaq Eksempler fra Island / Matis Eksempler fra Færøerne, Bunadarstovan/ The Agricultural Centre Nordisk Bioøkonomi Initiativ (NBI) hvordan kan vi bruge dette aktivt? Resultater fra diskussion på projektseminaret Spørgeskemaundersøgelse efter projektseminaret Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Projektdeltagere

3 1. Projektets formål Projektets formål var at identificere muligheder og udfordringer for en bæredygtig bioøkonomi i Arktis med specielt fokus på primærernæringerne. De konkrete målsætninger for projektet er at: a) etablere et netværk af forskere, eksperter, beslutningstagere, organisationer, og lokale aktører for at drøfte potentialerne for bæredygtig biomasseproduktion og anvendelse i en større bioøkonomisammenhæng b) arrangere et seminar i syd-grønland i eftersommeren 2013, hvor muligheder og udfordringer for udvikling af bioenergi-initiativer for arktisk bioøkonomi præsenteres og diskuteres og prioriteres c) understøtte den fortsatte udvikling af en række arktiske bioøkonomi-initiativer, hvor SNS og NKJ som nordiske organisationer samarbejder med lokale aktører og organisationer d) styrke det tværsektorielle samarbejde og at inddrage de selvstyrende områder mere i det nordiske jord- og skovsamarbejde. 2. Projektaktiviteter Forberedende aktiviteter (maj august 2013): - Sammensætning af et netværk af forskere, eksperter, beslutningstagere, organisationer, og lokale aktører og indledende drøftelser af potentialerne for bæredygtig bioøkonomi i Arktis (delformål a) - Planlægning af praktisk og fagligt indhold af seminar i Sydgrønland i samspil med udvalg af netværksdeltagere (delformål a, b, d) Projektseminar og -ekskursion ( september 2013): - Afholdelse af 4-dages seminar i Narsarsuaq, Grønland, hvor muligheder og udfordringer for udvikling af bioøkonomiinitiativer i Arktis blev præsenteret og diskuteret. Ekskursion med aktuelle eksempler på lokale bioøkonomiprojekter i og omkring Narsarsuaq (delformål a, b, c, d) Diskussion, formidling og projektudvikling (oktober-november 2013) - Etablering af hjemmeside for projektet (http://www.nordicforestresearch.org/aboutsns/baeredygtig-biooekonomi-i-arktis/) (delformål c) - Web-baseret diskussion og spørgeskemaundersøgelse med konklusion på seminaret (delformål b, c, d) - Formidling af konklusioner og videre arbejde til EK-FJLS (delformål c, d) Projektafslutning (december 2013) - Evaluering af projektet - Afrapportering til Nordregio 3

4 3. Resultater fra projektseminar i Narsarsuaq 3.1 Skov og træer Det grønlandske Arboret bygger på plantninger i Narsarsuaq grundlagt i 1976 af dr. agro. Søren Ødum ( ) med materiale primært fra NV-Nordamerika men også fra det nordlige Norden, og senere også de Centrale Alper, NV-Nepal og Sibirien. Formålet med Arboretet er at etablere en samling af skovgrænsetræer og buske fra både den alpine og arktiske trægrænse på den nordlige halvkugle. Arboretet er i dag sandsynligvis et af de mest omfattende skovgrænse-arboreter i verden, omfatter ca. 150 hektarer, med ca. 110 arter samt ca. 600 provenienser. Skovens rolle i Grønland i et ændret klima har flere muligheder, herunder energiproduktion, lokal anvendelse (brænde), tømmer, juletræsproduktion og rekreation/friluftsliv/turisme. Omvendt kan der stille spørgsmålstegn ved udplantningen af eksotiske/ ikke-hjemmehørende træarter, som nu i større omfang frøformerer sig i og udenfor Arboretet. Er det naturforurening? Bidrager skoven til at dæmpe erosion i området? Er der mulighed for at dyrke træer og anlægge skov i større omfang og hvordan sikres det at skovene er bæredygtige og flersidige? Tv. Skoven ved Narsarsuaq. Th. Juletræer fra julemandens eget land - en ny nicheproduktion? Foto: Pernille Karlog. 3.2 Fiskeriprojekter i Norden AG-Fiskeri, som hører under EK FJLS samler forslag til projekter og bidrager til den politiske prioritering i EK- FJLS. Fokus er i de seneste år flyttet fra understøttelse af prioriterede forskningsemner til belysning og rådgivning om aktuelle politiske problemstillinger. Emnerne er fiskeritilpasning til klimaændringer, udvikling af recirkulering i akvakultur, nye fiskerimuligheder, energioptimering i fiskeriet, fiskeriets økonomi, fiskeriets teknologi, samt fiskeri og samfund. Der vil være fokus på flerartsforvaltning under det kommende islandske formandskab. AG-Fisk har sammen med Nordisk Innovation et marint innovationsprogram (100 4

5 MDKK ). Inden for arktisk fiskeri og det marine område har fiskerisamarbejdet tre særlige indsatsområder: 1) Brug af marine pattedyrressourcer. Her er problemstillingen at der er stor folkelig modstand mod at bruge disse ressourcer, eks. sæler, selv om det kan ske på en bæredygtig måde. Problemstillingen om de etisk aspekter i brug af marine pattedyr er under udredning i samarbejde med Islands Universitet. 2) Forvaltning af fiskebestande med skiftende udbredelsesmønstre. Fiskebestande varierer ikke blot i størrelse men også i udbredelse, og disse variationer bliver forstærket af klimaforandringer. Forvaltningen af udnyttelsen af fiskebestande er traditionelt meget konservativ og baseret på rettigheder som enkeltpersoner og lande opfatter som deres. Det er derfor nødvendigt med viden om fiskebestandenes udbredelse og tilpasse forvaltningerne til en situation med øget variation. Det kræver samarbejde både nationalt og internationalt og her har de arktiske områder særlige problemstillinger med få men meget vigtige arter. 3) Kystsamfundenes fremtid. Affolkning af kystsamfund og koncentrering af fiskeriet på færre større enheder er en generel udvikling som gør det vigtigt at kende og dokumentere de muligheder der stadig er til stede, herunder økonomiske forhold, produktkvalitet, turisme osv. Problemerne er i høj grad fælles for de arktiske kystsamfund og en koordineret indsats derfor vigtig. Isfjorden ved Narsarsuaq. Foto: Birgitte Jacobsen. 3.3 NordGens arbejde med arktisk bioøkonomi NordGen er organiseret i Working Groups, i alt 85 personer med ca. 10 personer per Working Group. NordGen Farm Animals (EVA program, AnGr-Nordicnet adaptation to CC,) lille projekt om den nordiske Brun Honningbi, hvor problemer med krydsninger sydfra truer artens overlevelse. NordGen Skov er en mødeplads for at fremme og forbedre planteproduktion og genetiske ressourcer. NordGen Planter, 5

6 genbank, frøbank med aktiv samling i Sverige, basissamling i Danmark og frøhvælvet i Svalbard med duplikater. Ansvar for nordiske kartoffelsorter. Projekt for PPP Pre-breeding (8 MDKK/år for 4 år) med byg, rajgræs og æbler. Projekt Planter og sorter for Arktis. Store udfordringer I forbindelse med 1) klimaforandringer og 2) fødevarer til verdensbefolkningen. Arni Bragason, direktør for NordGen, og sortgran (Picea engelmannii) i Arboretet. Foto: Pernille Karlog. 3.4 Grønlands Naturinstitut Grønlands Naturinstitut har til opgave at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt for sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed, yde rådgivning til Grønlands Selvstyre indenfor instituttets område og at offentliggøre resultaterne af sin forskning. Hovedkontoret ligger i Nuuk og har ca. 65 ansatte. Afdelinger for Fisk og Skaldyr, Pattedyr og Fugle og Klimaforskningscenter. Der er fokus på opgaver indenfor georessourcer, herunder vandkraft til elektricitet, og mineralressourcer, herunder høje miljøkrav for minedrift. Grønlands Naturinstitut er Grønlands Selvstyres center for naturforskning. Foto: Grønlands Naturinstitut. 6

7 3.5 Biavl i Sydgrønland Honning fra den nordiske brune bi er en lille nicheproduktion med et større potentiale. Eksperimenter efter 2. verdenskrig var ikke succesfulde. I 1990 erne blev der eksperimenteret med udsætning af den nordiske Brun Honningbi (Apis mellifera), men med dårlige resultater. Fra 2007 til 2011 var der forsøg med gule bier, importeret fra Anholt, Danmark. I 2012 startede Ole Guldager kooperativ i samarbejde med den svenske forening NordBi med ambitionen om at skabe et habitat for Brun Honningbi i Grønland. For en tomandsvirksomhed behøves ca. 40 bikuber. Bierne kan tale kulde, men er følsomme overfor regn og vind. Der er nu opnået godkendelse som fødevareproducent, så i 2014 kan leverance til butikker begyndes. Honningproduktion i Sydgrønland. Foto: Pernille Karlog. 3.6 Upernaviarsuk gartneri, Konsulenttjenesten for Landbrug Forsøgsstation i Sydgrønland med drivhuse hvor der dyrkes kartofler, salat, grøntsager, bær. Der er samarbejdsprojekter med Norge, Island og Færøerne ( ) om jordbær. Problemer med høje plasttunneler pga. blæst. Øvrige forsøgsafgrøder er ribs, solbær, hindbær, kålroer, majroer, agurk og sommerblomster. Tv. Upernaviarsuk gartneri. Th. Kålroer og majroer. Foto: Efa Poulsen. 7

8 3.7 Inuili og udviklingen/fremtiden på Inuili, fødevareskolen i Narsaq Narsaq er hjemsted for Grønlands levnedsmiddelskole Inuili. Opstart, det er en udfordring at tiltrække højtkvalificerede undervisere, en del hentes fra Danmark når der er behov. Der uddannes kokke, fødevareinspektører, slagtere, og ernæringsvejledere. Undervisere skal ideelt set undervise 50% og lave konsulentarbejde 50%. Målet er at være et videncenter i Grønland. Der er studerende i alderen år. Narsaq har ingen lufthavn, hvilket er en begrænsning. Der arbejdes med formidling til jægere samt bønder inkl. ægtefæller. Tilgængelighed af uddannet arbejdskraft er vigtig og der fokuseres på udveksling af ansatte med længere uddannelse og studerende. For at skabe bæredygtige løsninger må vi have veluddannet arbejdsstyrke og dygtige praktikere. Der skal ildsjæle til at starte nye produktioner, her Ole Guldager foran museet i Narsarsuaq. Foto: Pernille Karlog. 3.8 Eksempler fra Island / Matis Ambitionen er at 1) øge værdien i den islandske fødevare- og bioteksektor, 2) øge folkesundheden gennem forskning og formidling, og 3) øge fødevaresikkerheden. Fortjenesten på Islands eksport af fisk/seafood er 5500 USD/indbygger. Matis arbejder succesfuldt med entrepenører: Ideen er født første kontakt til Matis Produktudvikling Markedsrespons Fortsættelse? Har forsøgsfaciliteter for at lave salgbare produkter og en fast lane til at teste succes eller fejlslag. Matis og Bioeconomy: NBI, Arctic Bioeconomy, islandsk formandskab, andre bioøkonomiprojekter. Formandskabsprogrammet for har som mål at have direkte økonomisk fordel fra projekterne, eks. gennem identifikation og prioritering af muligheder / handleplaner som følge af evaluering. De dyreste satsninger er pilotprojekter (Innovation in the BE, Energy change, Wood biomass, Resilience in the Ecosystems). Vigtigt at huske at inkludere landdistriktsudvikling. 8

9 Bioeconomy kan defineres som en økonomi der er baseret på 1) bæredygtig anvendelse og produktion af biomasse og 2) øget anvendelse af biomasse med det mål at reducere effekterne af klimaforandringer og reducere anvendelse af fossile brændstoffer. Illustration fra Matis. 3.9 Eksempler fra Færøerne, Bunadarstovan/ The Agricultural Centre Klimaet på Færøerne er præget af høj nedbør ( mm/måned), kølige somre (12 grader i juli-august) og milde vintre (3-4 grader i februar). Der produceres får og lam (1000 ton/år, 75 MDKK), mælk (7.500 m3, 52 MDKK), græs ( ton /2, FE) og kød (200 ton). Byg blev dyrket frem til 2. verdenskrig, nu forsøges der igen til foderproduktion (på forskningsbasis). Der dyrkes kartofler, roer, rabarber og jordbær til relativt gode priser. Græsdyrkning til mælke-og kødproduktion. Der høstes kg græs/ år på Færøerne. Foto: Rólvur Djurhuus Nordisk Bioøkonomi Initiativ (NBI) hvordan kan vi bruge dette aktivt? Nordisk Bioøkonomi Initiativ er en del af Bæredygtig Grøn Vækst og understøtter derfor Nidarosdeklarationen (MR FJLS) (28. juni 2012, Trondheim). Bioøkonomi kan defineres som en økonomi som har udgangspunkt i 1) en bæredygtig produktion af biomasse for øget anvendelse af 9

10 biomasseprodukter med det formål at mindske klimaforandringerne og anvendelsen af fossile råvarer og 2) en øget forædlingsværdi af biomasse med det formål at optimere økosystemtjenesternes værdi og bidrag til økonomien. NBI gennemføres via forsknings- og innovationsvirksomhed, fælles nordisk anvendelse og udvikling af infrastruktur, samordning, kundskabsdeling, samarbejde mellem forskning, producenter og erhvervsinteresser, et nordisk bioøkonomipanel og tematiske workshops og seminarer. Foto: Jan Svensson. 4. Resultater fra diskussion på projektseminaret På seminaret blev der taget hul på diskussionen af hvilke muligheder der er for tværsektorielt samarbejde for skov, landbrug, fødevarer, fiskeri og hvordan der kan udvikles initiativer indenfor arktisk bioøkonomi. Spørgsmålet er også hvordan vi kan prioritere og understøtte arktiske bioøkonomi-initiativer og hvordan SNS, NKJ, AG-Fisk, Nordgen m.fl. som nordiske organisationer kan samarbejde med lokale aktører og organisationer. Seminarets diskussion om fælles fremtidige projekter resulterede i en række forslag til fremtidigt samarbejde, herunder mulighed for projektsamarbejde mellem Matis og Inuili, fødevareskolen i Narsaq og NordGen kontakter for skovtræer, fåreavl og brun bi. Der blev foreslået at der arrangeres en ny workshop, evt. med Færøerne, Bunadarstovan som vært i samarbejde med Matis. Endelig vil diskussionens temaer indgå i arbejdet under det islandske formandsskabsprogram i

11 5. Spørgeskemaundersøgelse efter projektseminaret Som opfølgning på projektseminaret i Narsarsuaq d september 2013 blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse 1 med titlen Narsarsuaq - opfølgende diskussion og din mening, hvor alle projektdeltagerne blev bedt om at evaluere projektet og komme med forslag og ideer til fremadrettede aktiviteter. I alt 7 personer svarede aktivt på spørgeskemaet. 5.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 1. Hvordan vurderer du projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis? 1 Vi anvendte det internetbaserede spørgeskemaværktøj SurveyMonkey. https://da.surveymonkey.com/mysurvey_editorfull.aspx?sm=2ed%2bmldw%2forzfwfswiyzdxcsqgsw66uz%2fjv4 LZLnEIo%3d) 11

12 2. Hvordan vurderer du seminaret og ekskursionen i Narsarsuaq? 3. Var der noget fagligt eller netværksmæssigt du savnede i forbindelse med seminaret og ekskursionen? For lidt fremadrettet substans, for megen orientering. Ville gerne se flere fra Grønland. Nordic innovation. Jeg manglede mere fiskeri/marint. 4. Hvad er de tre vigtigste ideer/indtryk du tog med hjem fra projektseminaret i Narsarsuaq? En belastet grønlandsk administration. Samfund med mange muligheder. Muligheder for small-scale business og rådgivning. At der er uprøvede muligheder. Ringe politisk interesse. 12

13 Svage samfund. Manglende kendskab til hvad hvem laver. At Grønland kan bruge af Islands erfaringer. Hvordan får projektet effekt? Vigtigt at Norden stiller op og støtter de ideer og projekt som Grønland vil og kan arbejde med. Fælles interesser og gode muligheder for samarbejde. At der er vilje og interesse for at udvikle de biologiske ressourcer. 5. Hvad er de tre vigtigste ideer/indtryk du tog med hjem fra ekskursionen i områderne omkring Narsarsuaq (arboret, biavl, fåreavl etc.)? Stort turismepotentiale. Man kan dyrke skov i Grønland. Frodigt. Biavl har klart muligheder for udvikling i Grønland. Biavl potentiale betydeligt. Grønland kan være link i at bevare det nordiske brune bi. Lokal entusiasme. Mulighed for forskningsprojekter i Aboretet/Granskoven. Skovdrift ikke rentabelt men vækstsammenligninger alligevel vigtige. Der er klare tegn på overgræsning af fåreavl. Mulighed for genbank af brune bier. 6. Hvilke tværfaglige emner indenfor bæredygtig bioøkonomi i Arktis ønsker du/din organisation at arbejde videre med? Udnyttelse af marine pattedyr. Markedføring af "arktiske" produkter. 13

14 Hjælpe til med at skaffe arter og sorter til dyrkning. Hjælpe til med at etablere samarbejde mellem biavl i Norden og Grønland. Fødevareproduktion, kortlægning af naturressourcer. 7. Hvilke nye initiativer indenfor arktisk bioøkonomi ønsker du/din organisation at være en del af? Brug af marine pattedyr ressourcer. Samarbejde med øvrige arktiske områder. Vi udfører nu "survey" og tager status på tilgang til genetiske resurser i Arktis. Næste initiativer afhænger af resultatet. Fødevareinitiativer. Alge-produktion/forsøg. 8. Nordisk Bioøkonomi Initiativ blev præsenteret som en ramme for samarbejde om bioøkonomi i Norden. Hvordan kan du og din organisation bruge dette aktivt? Bioøkonomi initiativer er for bredt og ufokuseret. Definere konkrete indsatsområder og involver både NMR-organisationer og øvrige arktiske områder. Vi er allerede i gang og håber at de resultater som kommer ud af vor "survey" kan hjælpe os til at støtte og prioritere de opgaver de lokale finder vigtige. Til videns- og erfaringsdeling og inspiration til at få opstartet projekter på tværs af de nordiske lande. Vi kan deltage i projekter, hvor vi har kompetencer til udvikling. 9. Hvordan ønsker du at samarbejdet indenfor Bæredygtig bioøkonomi i Arktis skal fortsætte? To parallelle spor 1. Organisatorisk samarbejde mellem stakeholder organisationer og 2. Konkrete projektaktiviteter. Med konference som samler folk fra Arktis til at præsentere bedste praksis og nye ideer. Workshop med eksempler på small scale business baseret på naturressourcer. Faglige grupper og fælles workshops. 14

15 10. Hvad kan du/din organisation bidrag med til det fortsatte samarbejde indenfor Bæredygtig bioøkonomi i Arktis? Viden om marine ressourcer, deres brug og forvaltning. Samarbejdsmodeller med mange interessenter. Vi håber vor survey kan hjælpe os at prioritere. Deltage i videre forløb og være kontaktskaber. VI kan bidrage med faglige input og udvikling af forskningsprojekter, der lægger op til produktionsudvikling. 6. Projektdeltagere Arni Bragason Direktør, NordGen Birgitte Jacobsen, Grønlands Selvstyre, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Grønland Efa Poulsen, Upernaviarsuk gartneri, Konsulenttjenesten for Landbrug, Grønland Haraldur Hallgrímsson, Director, Matís ohf. / Icelandic Food and Biotech R&D, Island Helge Paulsen, Koordinator for Arbejdsgruppen for Fiskerisamarbeidet (AG-Fisk) Jan Svensson, SamNordisk Skovforskning (SNS) Josephine Nymand, Naturinstituttet, Afdeling for Pattedyr og Fugle Kim Lyberth, Faglærer, Inuili, fødevareskolen i Narsaq Ole Guldager, Narsarsuaq Bigård, Grønland Pernille Karlog, SamNordisk Skovforskning (SNS) Rólvur Djurhuus, Búnaðarstovan/The Agricultural Centre, Føroyar Sigrún Elsa Smáradóttir, Research Group Leader, Matís ohf. / Icelandic Food and Biotech R&D, Island Sigurjon Arason, Arbejdsgruppen for Fiskerisamarbeidet (AG-Fisk)/ Matís, Island Katrine Hahn Kristensen, projektleder, sekretær for SamNordisk Skovforskning (SNS) Tina Lindström, sekretær for NKJ 15

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne

Læs mere

Strategiplan 2014-2017

Strategiplan 2014-2017 Foto: Mats Hannerz SamNordisk Skovforskning (SNS) Strategiplan 2014-2017 December 2013 1. Introduktion 1.1 Udfordringer for skovsektoren i et nordisk perspektiv Det nordiske skovbrug er kendetegnet ved

Læs mere

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab. Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde 1 NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde Kære venner. Bedste nordiske frænder. Kære gæster. Det er en stor glæde og hæder for mig som færøsk fiskeriminister, som

Læs mere

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk seminar Nuuk 9. februar 2011 Kristian Birk Afdelingschef Vækst og Klima Footer indsættes via: 'Vis' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Nordic funding instruments. Torfi Johannesson 15 November 2016

Nordic funding instruments. Torfi Johannesson 15 November 2016 Nordic funding instruments Torfi Johannesson 15 November 2016 Nordisk Ministerråd består af samarbejdsministrene og 10 fagministerråd (MR) for de forskellige sektorer som støttes af 16 embedsmandskomitéer

Læs mere

Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer

Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer Nordlys Aurora Borealis Mad med merværdi Ny Nordisk Mad projekt afrapportering maj 2009 Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer, afrapportering maj

Læs mere

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014.

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Sektor program for fiskeri og havbrug Blå bioøkonomi - Bæredygtig forvaltning og

Læs mere

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Godkendt referat fra møde i den nordiske styregruppe for NordBio programmet

Godkendt referat fra møde i den nordiske styregruppe for NordBio programmet 29. april 2014 Godkendt referat fra møde i den nordiske styregruppe for NordBio programmet Mødested: Nordisk ministerråd Ved Stranden 18, København Tid: mandag den 3. marts 2014 kl. 10.00 Bilag til referatet

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Redegørelse om Nordisk Samarbejde 2014 Ved medlem af Naalakkersuisut for Miljø, Natur, og Nordisk samarbejde

Redegørelse om Nordisk Samarbejde 2014 Ved medlem af Naalakkersuisut for Miljø, Natur, og Nordisk samarbejde Redegørelse om Nordisk Samarbejde 2014 Ved medlem af Naalakkersuisut for Miljø, Natur, og Nordisk samarbejde EM 2014/13 UD j.nr. 08.19-14 Sags-nr.: 2014-101767 Dok-nr.: 1665308 1 1. Det generelle nordiske

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Agro Food PArk. - for fremtidens landbrug og fødevarer

Agro Food PArk. - for fremtidens landbrug og fødevarer Agro Food PArk - for fremtidens landbrug og fødevarer Med indvielsen af Agro Food Park 13 bliver de første fysiske elementer i visionen om Agro Food Park foldet ud. Det er en stor glæde at se, men vi er

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Baggrund Efter at have været bedst i klassen i mange år tyder de sidste PISA resultater på at også i Norden behøver vi tænke på hvordan vi bedst formidler kundskab

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil

Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil Jens Adler-Nissen professor, dr. techn. Konference om strategisk fødevareforskning som grundlag for en vækstdagsorden 22. marts 2012 Afdeling

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening ÅRSBERETNING Københavns Bybi Forening 1 Bybi s år Når man ser tilbage på alle de ting, der er sket i, er det ikke svært at forstå, hvorfor vi har haft så travlt i Bybi. Vi har brugt meget tid på at starte

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER 30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Forskning og Uddannelse vedr. Arktis Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Strategiens kontekst Strategien har fokus på rammebetingelserne for forskningen og på de områder, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015 Skjal 1: Tilráðingar 2015 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum 10. 13. august 2015 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2015 Vestnordisk Råd har, den 12.august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Konferencens formål Formidle de første (foreløbige) resultater Fremme refleksioner om problemstillinger

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram Midtjysk og Internationaliseringsprogram Mission: Moskva, juni 2013 Claus Mortensen Projektleder Agro Park/GLOBALmidt Agro Park, 14 marts 2013 INTERNATIONALISERING AF DIN VIRKSOMHED - At give mulighed

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015 AGROTECH * Afsætning af lokale fødevarer v/dorthe Lynnerup UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH /I projekter hvad & hvilke /I kurser /På kommerciel timebasis /Inspiration til

Læs mere

DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde TBD (Levnedsmidler)

DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde TBD (Levnedsmidler) DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde Ministeriet for Fødevarer, (Levnedsmidler) Landbrug og Fiskeri/Fødevarestyrelsen 28. Workshop "Vækst i blå Fiskeriministeriet

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Innovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling

Innovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling Innovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling Birgitte Hoffmann Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk] Kompleksiteten og udfordringerne i bæredygtig

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Referat fra det 3. møde i ad hoc arbejdsgruppen om Skovenes Lokale Værdier, september 2007, på Island.

Referat fra det 3. møde i ad hoc arbejdsgruppen om Skovenes Lokale Værdier, september 2007, på Island. Referat fra det 3. møde i ad hoc arbejdsgruppen om Skovenes Lokale Værdier, 3.-5. september 2007, på Island. DELTAGERE: Ivar Ekanger (NO, formand og ordfører), Pernille Karlog (DK, stedfortræder for Jens

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

National Strategi for MTV

National Strategi for MTV National Strategi for MTV Finn Børlum Kristensen Chef for Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen National Strategi for MTV Hvorfor en national strategi? Strukturreformen Nye udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? V. Erik Bisgaard Madsen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde Dias 1 Strategisk forskning Udfordringsorienteret tilgang snarere end disciplinbaseret

Læs mere