Rapport for projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport for projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis"

Transkript

1 06/ Rapport for projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis Denne rapport er afrapportering for projektet Sustainable Bioeconomy in the Arctic / Bæredygtig bioøkonomi i Arktis under programmet Sustainable development in the Arctic The Nordic Council of Ministers Arctic Co-operation Programme Projektnummer: A

2 Indhold 1. Projektets formål Projektaktiviteter Resultater fra projektseminar i Narsarsuaq Skov og træer Fiskeriprojekter i Norden NordGens arbejde med arktisk bioøkonomi Grønlands Naturinstitut Biavl i Sydgrønland Upernaviarsuk gartneri, Konsulenttjenesten for Landbrug Inuili og udviklingen/fremtiden på Inuili, fødevareskolen i Narsaq Eksempler fra Island / Matis Eksempler fra Færøerne, Bunadarstovan/ The Agricultural Centre Nordisk Bioøkonomi Initiativ (NBI) hvordan kan vi bruge dette aktivt? Resultater fra diskussion på projektseminaret Spørgeskemaundersøgelse efter projektseminaret Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Projektdeltagere

3 1. Projektets formål Projektets formål var at identificere muligheder og udfordringer for en bæredygtig bioøkonomi i Arktis med specielt fokus på primærernæringerne. De konkrete målsætninger for projektet er at: a) etablere et netværk af forskere, eksperter, beslutningstagere, organisationer, og lokale aktører for at drøfte potentialerne for bæredygtig biomasseproduktion og anvendelse i en større bioøkonomisammenhæng b) arrangere et seminar i syd-grønland i eftersommeren 2013, hvor muligheder og udfordringer for udvikling af bioenergi-initiativer for arktisk bioøkonomi præsenteres og diskuteres og prioriteres c) understøtte den fortsatte udvikling af en række arktiske bioøkonomi-initiativer, hvor SNS og NKJ som nordiske organisationer samarbejder med lokale aktører og organisationer d) styrke det tværsektorielle samarbejde og at inddrage de selvstyrende områder mere i det nordiske jord- og skovsamarbejde. 2. Projektaktiviteter Forberedende aktiviteter (maj august 2013): - Sammensætning af et netværk af forskere, eksperter, beslutningstagere, organisationer, og lokale aktører og indledende drøftelser af potentialerne for bæredygtig bioøkonomi i Arktis (delformål a) - Planlægning af praktisk og fagligt indhold af seminar i Sydgrønland i samspil med udvalg af netværksdeltagere (delformål a, b, d) Projektseminar og -ekskursion ( september 2013): - Afholdelse af 4-dages seminar i Narsarsuaq, Grønland, hvor muligheder og udfordringer for udvikling af bioøkonomiinitiativer i Arktis blev præsenteret og diskuteret. Ekskursion med aktuelle eksempler på lokale bioøkonomiprojekter i og omkring Narsarsuaq (delformål a, b, c, d) Diskussion, formidling og projektudvikling (oktober-november 2013) - Etablering af hjemmeside for projektet (http://www.nordicforestresearch.org/aboutsns/baeredygtig-biooekonomi-i-arktis/) (delformål c) - Web-baseret diskussion og spørgeskemaundersøgelse med konklusion på seminaret (delformål b, c, d) - Formidling af konklusioner og videre arbejde til EK-FJLS (delformål c, d) Projektafslutning (december 2013) - Evaluering af projektet - Afrapportering til Nordregio 3

4 3. Resultater fra projektseminar i Narsarsuaq 3.1 Skov og træer Det grønlandske Arboret bygger på plantninger i Narsarsuaq grundlagt i 1976 af dr. agro. Søren Ødum ( ) med materiale primært fra NV-Nordamerika men også fra det nordlige Norden, og senere også de Centrale Alper, NV-Nepal og Sibirien. Formålet med Arboretet er at etablere en samling af skovgrænsetræer og buske fra både den alpine og arktiske trægrænse på den nordlige halvkugle. Arboretet er i dag sandsynligvis et af de mest omfattende skovgrænse-arboreter i verden, omfatter ca. 150 hektarer, med ca. 110 arter samt ca. 600 provenienser. Skovens rolle i Grønland i et ændret klima har flere muligheder, herunder energiproduktion, lokal anvendelse (brænde), tømmer, juletræsproduktion og rekreation/friluftsliv/turisme. Omvendt kan der stille spørgsmålstegn ved udplantningen af eksotiske/ ikke-hjemmehørende træarter, som nu i større omfang frøformerer sig i og udenfor Arboretet. Er det naturforurening? Bidrager skoven til at dæmpe erosion i området? Er der mulighed for at dyrke træer og anlægge skov i større omfang og hvordan sikres det at skovene er bæredygtige og flersidige? Tv. Skoven ved Narsarsuaq. Th. Juletræer fra julemandens eget land - en ny nicheproduktion? Foto: Pernille Karlog. 3.2 Fiskeriprojekter i Norden AG-Fiskeri, som hører under EK FJLS samler forslag til projekter og bidrager til den politiske prioritering i EK- FJLS. Fokus er i de seneste år flyttet fra understøttelse af prioriterede forskningsemner til belysning og rådgivning om aktuelle politiske problemstillinger. Emnerne er fiskeritilpasning til klimaændringer, udvikling af recirkulering i akvakultur, nye fiskerimuligheder, energioptimering i fiskeriet, fiskeriets økonomi, fiskeriets teknologi, samt fiskeri og samfund. Der vil være fokus på flerartsforvaltning under det kommende islandske formandskab. AG-Fisk har sammen med Nordisk Innovation et marint innovationsprogram (100 4

5 MDKK ). Inden for arktisk fiskeri og det marine område har fiskerisamarbejdet tre særlige indsatsområder: 1) Brug af marine pattedyrressourcer. Her er problemstillingen at der er stor folkelig modstand mod at bruge disse ressourcer, eks. sæler, selv om det kan ske på en bæredygtig måde. Problemstillingen om de etisk aspekter i brug af marine pattedyr er under udredning i samarbejde med Islands Universitet. 2) Forvaltning af fiskebestande med skiftende udbredelsesmønstre. Fiskebestande varierer ikke blot i størrelse men også i udbredelse, og disse variationer bliver forstærket af klimaforandringer. Forvaltningen af udnyttelsen af fiskebestande er traditionelt meget konservativ og baseret på rettigheder som enkeltpersoner og lande opfatter som deres. Det er derfor nødvendigt med viden om fiskebestandenes udbredelse og tilpasse forvaltningerne til en situation med øget variation. Det kræver samarbejde både nationalt og internationalt og her har de arktiske områder særlige problemstillinger med få men meget vigtige arter. 3) Kystsamfundenes fremtid. Affolkning af kystsamfund og koncentrering af fiskeriet på færre større enheder er en generel udvikling som gør det vigtigt at kende og dokumentere de muligheder der stadig er til stede, herunder økonomiske forhold, produktkvalitet, turisme osv. Problemerne er i høj grad fælles for de arktiske kystsamfund og en koordineret indsats derfor vigtig. Isfjorden ved Narsarsuaq. Foto: Birgitte Jacobsen. 3.3 NordGens arbejde med arktisk bioøkonomi NordGen er organiseret i Working Groups, i alt 85 personer med ca. 10 personer per Working Group. NordGen Farm Animals (EVA program, AnGr-Nordicnet adaptation to CC,) lille projekt om den nordiske Brun Honningbi, hvor problemer med krydsninger sydfra truer artens overlevelse. NordGen Skov er en mødeplads for at fremme og forbedre planteproduktion og genetiske ressourcer. NordGen Planter, 5

6 genbank, frøbank med aktiv samling i Sverige, basissamling i Danmark og frøhvælvet i Svalbard med duplikater. Ansvar for nordiske kartoffelsorter. Projekt for PPP Pre-breeding (8 MDKK/år for 4 år) med byg, rajgræs og æbler. Projekt Planter og sorter for Arktis. Store udfordringer I forbindelse med 1) klimaforandringer og 2) fødevarer til verdensbefolkningen. Arni Bragason, direktør for NordGen, og sortgran (Picea engelmannii) i Arboretet. Foto: Pernille Karlog. 3.4 Grønlands Naturinstitut Grønlands Naturinstitut har til opgave at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt for sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed, yde rådgivning til Grønlands Selvstyre indenfor instituttets område og at offentliggøre resultaterne af sin forskning. Hovedkontoret ligger i Nuuk og har ca. 65 ansatte. Afdelinger for Fisk og Skaldyr, Pattedyr og Fugle og Klimaforskningscenter. Der er fokus på opgaver indenfor georessourcer, herunder vandkraft til elektricitet, og mineralressourcer, herunder høje miljøkrav for minedrift. Grønlands Naturinstitut er Grønlands Selvstyres center for naturforskning. Foto: Grønlands Naturinstitut. 6

7 3.5 Biavl i Sydgrønland Honning fra den nordiske brune bi er en lille nicheproduktion med et større potentiale. Eksperimenter efter 2. verdenskrig var ikke succesfulde. I 1990 erne blev der eksperimenteret med udsætning af den nordiske Brun Honningbi (Apis mellifera), men med dårlige resultater. Fra 2007 til 2011 var der forsøg med gule bier, importeret fra Anholt, Danmark. I 2012 startede Ole Guldager kooperativ i samarbejde med den svenske forening NordBi med ambitionen om at skabe et habitat for Brun Honningbi i Grønland. For en tomandsvirksomhed behøves ca. 40 bikuber. Bierne kan tale kulde, men er følsomme overfor regn og vind. Der er nu opnået godkendelse som fødevareproducent, så i 2014 kan leverance til butikker begyndes. Honningproduktion i Sydgrønland. Foto: Pernille Karlog. 3.6 Upernaviarsuk gartneri, Konsulenttjenesten for Landbrug Forsøgsstation i Sydgrønland med drivhuse hvor der dyrkes kartofler, salat, grøntsager, bær. Der er samarbejdsprojekter med Norge, Island og Færøerne ( ) om jordbær. Problemer med høje plasttunneler pga. blæst. Øvrige forsøgsafgrøder er ribs, solbær, hindbær, kålroer, majroer, agurk og sommerblomster. Tv. Upernaviarsuk gartneri. Th. Kålroer og majroer. Foto: Efa Poulsen. 7

8 3.7 Inuili og udviklingen/fremtiden på Inuili, fødevareskolen i Narsaq Narsaq er hjemsted for Grønlands levnedsmiddelskole Inuili. Opstart, det er en udfordring at tiltrække højtkvalificerede undervisere, en del hentes fra Danmark når der er behov. Der uddannes kokke, fødevareinspektører, slagtere, og ernæringsvejledere. Undervisere skal ideelt set undervise 50% og lave konsulentarbejde 50%. Målet er at være et videncenter i Grønland. Der er studerende i alderen år. Narsaq har ingen lufthavn, hvilket er en begrænsning. Der arbejdes med formidling til jægere samt bønder inkl. ægtefæller. Tilgængelighed af uddannet arbejdskraft er vigtig og der fokuseres på udveksling af ansatte med længere uddannelse og studerende. For at skabe bæredygtige løsninger må vi have veluddannet arbejdsstyrke og dygtige praktikere. Der skal ildsjæle til at starte nye produktioner, her Ole Guldager foran museet i Narsarsuaq. Foto: Pernille Karlog. 3.8 Eksempler fra Island / Matis Ambitionen er at 1) øge værdien i den islandske fødevare- og bioteksektor, 2) øge folkesundheden gennem forskning og formidling, og 3) øge fødevaresikkerheden. Fortjenesten på Islands eksport af fisk/seafood er 5500 USD/indbygger. Matis arbejder succesfuldt med entrepenører: Ideen er født første kontakt til Matis Produktudvikling Markedsrespons Fortsættelse? Har forsøgsfaciliteter for at lave salgbare produkter og en fast lane til at teste succes eller fejlslag. Matis og Bioeconomy: NBI, Arctic Bioeconomy, islandsk formandskab, andre bioøkonomiprojekter. Formandskabsprogrammet for har som mål at have direkte økonomisk fordel fra projekterne, eks. gennem identifikation og prioritering af muligheder / handleplaner som følge af evaluering. De dyreste satsninger er pilotprojekter (Innovation in the BE, Energy change, Wood biomass, Resilience in the Ecosystems). Vigtigt at huske at inkludere landdistriktsudvikling. 8

9 Bioeconomy kan defineres som en økonomi der er baseret på 1) bæredygtig anvendelse og produktion af biomasse og 2) øget anvendelse af biomasse med det mål at reducere effekterne af klimaforandringer og reducere anvendelse af fossile brændstoffer. Illustration fra Matis. 3.9 Eksempler fra Færøerne, Bunadarstovan/ The Agricultural Centre Klimaet på Færøerne er præget af høj nedbør ( mm/måned), kølige somre (12 grader i juli-august) og milde vintre (3-4 grader i februar). Der produceres får og lam (1000 ton/år, 75 MDKK), mælk (7.500 m3, 52 MDKK), græs ( ton /2, FE) og kød (200 ton). Byg blev dyrket frem til 2. verdenskrig, nu forsøges der igen til foderproduktion (på forskningsbasis). Der dyrkes kartofler, roer, rabarber og jordbær til relativt gode priser. Græsdyrkning til mælke-og kødproduktion. Der høstes kg græs/ år på Færøerne. Foto: Rólvur Djurhuus Nordisk Bioøkonomi Initiativ (NBI) hvordan kan vi bruge dette aktivt? Nordisk Bioøkonomi Initiativ er en del af Bæredygtig Grøn Vækst og understøtter derfor Nidarosdeklarationen (MR FJLS) (28. juni 2012, Trondheim). Bioøkonomi kan defineres som en økonomi som har udgangspunkt i 1) en bæredygtig produktion af biomasse for øget anvendelse af 9

10 biomasseprodukter med det formål at mindske klimaforandringerne og anvendelsen af fossile råvarer og 2) en øget forædlingsværdi af biomasse med det formål at optimere økosystemtjenesternes værdi og bidrag til økonomien. NBI gennemføres via forsknings- og innovationsvirksomhed, fælles nordisk anvendelse og udvikling af infrastruktur, samordning, kundskabsdeling, samarbejde mellem forskning, producenter og erhvervsinteresser, et nordisk bioøkonomipanel og tematiske workshops og seminarer. Foto: Jan Svensson. 4. Resultater fra diskussion på projektseminaret På seminaret blev der taget hul på diskussionen af hvilke muligheder der er for tværsektorielt samarbejde for skov, landbrug, fødevarer, fiskeri og hvordan der kan udvikles initiativer indenfor arktisk bioøkonomi. Spørgsmålet er også hvordan vi kan prioritere og understøtte arktiske bioøkonomi-initiativer og hvordan SNS, NKJ, AG-Fisk, Nordgen m.fl. som nordiske organisationer kan samarbejde med lokale aktører og organisationer. Seminarets diskussion om fælles fremtidige projekter resulterede i en række forslag til fremtidigt samarbejde, herunder mulighed for projektsamarbejde mellem Matis og Inuili, fødevareskolen i Narsaq og NordGen kontakter for skovtræer, fåreavl og brun bi. Der blev foreslået at der arrangeres en ny workshop, evt. med Færøerne, Bunadarstovan som vært i samarbejde med Matis. Endelig vil diskussionens temaer indgå i arbejdet under det islandske formandsskabsprogram i

11 5. Spørgeskemaundersøgelse efter projektseminaret Som opfølgning på projektseminaret i Narsarsuaq d september 2013 blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse 1 med titlen Narsarsuaq - opfølgende diskussion og din mening, hvor alle projektdeltagerne blev bedt om at evaluere projektet og komme med forslag og ideer til fremadrettede aktiviteter. I alt 7 personer svarede aktivt på spørgeskemaet. 5.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 1. Hvordan vurderer du projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis? 1 Vi anvendte det internetbaserede spørgeskemaværktøj SurveyMonkey. https://da.surveymonkey.com/mysurvey_editorfull.aspx?sm=2ed%2bmldw%2forzfwfswiyzdxcsqgsw66uz%2fjv4 LZLnEIo%3d) 11

12 2. Hvordan vurderer du seminaret og ekskursionen i Narsarsuaq? 3. Var der noget fagligt eller netværksmæssigt du savnede i forbindelse med seminaret og ekskursionen? For lidt fremadrettet substans, for megen orientering. Ville gerne se flere fra Grønland. Nordic innovation. Jeg manglede mere fiskeri/marint. 4. Hvad er de tre vigtigste ideer/indtryk du tog med hjem fra projektseminaret i Narsarsuaq? En belastet grønlandsk administration. Samfund med mange muligheder. Muligheder for small-scale business og rådgivning. At der er uprøvede muligheder. Ringe politisk interesse. 12

13 Svage samfund. Manglende kendskab til hvad hvem laver. At Grønland kan bruge af Islands erfaringer. Hvordan får projektet effekt? Vigtigt at Norden stiller op og støtter de ideer og projekt som Grønland vil og kan arbejde med. Fælles interesser og gode muligheder for samarbejde. At der er vilje og interesse for at udvikle de biologiske ressourcer. 5. Hvad er de tre vigtigste ideer/indtryk du tog med hjem fra ekskursionen i områderne omkring Narsarsuaq (arboret, biavl, fåreavl etc.)? Stort turismepotentiale. Man kan dyrke skov i Grønland. Frodigt. Biavl har klart muligheder for udvikling i Grønland. Biavl potentiale betydeligt. Grønland kan være link i at bevare det nordiske brune bi. Lokal entusiasme. Mulighed for forskningsprojekter i Aboretet/Granskoven. Skovdrift ikke rentabelt men vækstsammenligninger alligevel vigtige. Der er klare tegn på overgræsning af fåreavl. Mulighed for genbank af brune bier. 6. Hvilke tværfaglige emner indenfor bæredygtig bioøkonomi i Arktis ønsker du/din organisation at arbejde videre med? Udnyttelse af marine pattedyr. Markedføring af "arktiske" produkter. 13

14 Hjælpe til med at skaffe arter og sorter til dyrkning. Hjælpe til med at etablere samarbejde mellem biavl i Norden og Grønland. Fødevareproduktion, kortlægning af naturressourcer. 7. Hvilke nye initiativer indenfor arktisk bioøkonomi ønsker du/din organisation at være en del af? Brug af marine pattedyr ressourcer. Samarbejde med øvrige arktiske områder. Vi udfører nu "survey" og tager status på tilgang til genetiske resurser i Arktis. Næste initiativer afhænger af resultatet. Fødevareinitiativer. Alge-produktion/forsøg. 8. Nordisk Bioøkonomi Initiativ blev præsenteret som en ramme for samarbejde om bioøkonomi i Norden. Hvordan kan du og din organisation bruge dette aktivt? Bioøkonomi initiativer er for bredt og ufokuseret. Definere konkrete indsatsområder og involver både NMR-organisationer og øvrige arktiske områder. Vi er allerede i gang og håber at de resultater som kommer ud af vor "survey" kan hjælpe os til at støtte og prioritere de opgaver de lokale finder vigtige. Til videns- og erfaringsdeling og inspiration til at få opstartet projekter på tværs af de nordiske lande. Vi kan deltage i projekter, hvor vi har kompetencer til udvikling. 9. Hvordan ønsker du at samarbejdet indenfor Bæredygtig bioøkonomi i Arktis skal fortsætte? To parallelle spor 1. Organisatorisk samarbejde mellem stakeholder organisationer og 2. Konkrete projektaktiviteter. Med konference som samler folk fra Arktis til at præsentere bedste praksis og nye ideer. Workshop med eksempler på small scale business baseret på naturressourcer. Faglige grupper og fælles workshops. 14

15 10. Hvad kan du/din organisation bidrag med til det fortsatte samarbejde indenfor Bæredygtig bioøkonomi i Arktis? Viden om marine ressourcer, deres brug og forvaltning. Samarbejdsmodeller med mange interessenter. Vi håber vor survey kan hjælpe os at prioritere. Deltage i videre forløb og være kontaktskaber. VI kan bidrage med faglige input og udvikling af forskningsprojekter, der lægger op til produktionsudvikling. 6. Projektdeltagere Arni Bragason Direktør, NordGen Birgitte Jacobsen, Grønlands Selvstyre, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Grønland Efa Poulsen, Upernaviarsuk gartneri, Konsulenttjenesten for Landbrug, Grønland Haraldur Hallgrímsson, Director, Matís ohf. / Icelandic Food and Biotech R&D, Island Helge Paulsen, Koordinator for Arbejdsgruppen for Fiskerisamarbeidet (AG-Fisk) Jan Svensson, SamNordisk Skovforskning (SNS) Josephine Nymand, Naturinstituttet, Afdeling for Pattedyr og Fugle Kim Lyberth, Faglærer, Inuili, fødevareskolen i Narsaq Ole Guldager, Narsarsuaq Bigård, Grønland Pernille Karlog, SamNordisk Skovforskning (SNS) Rólvur Djurhuus, Búnaðarstovan/The Agricultural Centre, Føroyar Sigrún Elsa Smáradóttir, Research Group Leader, Matís ohf. / Icelandic Food and Biotech R&D, Island Sigurjon Arason, Arbejdsgruppen for Fiskerisamarbeidet (AG-Fisk)/ Matís, Island Katrine Hahn Kristensen, projektleder, sekretær for SamNordisk Skovforskning (SNS) Tina Lindström, sekretær for NKJ 15

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab. Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department

Læs mere

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014.

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Sektor program for fiskeri og havbrug Blå bioøkonomi - Bæredygtig forvaltning og

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Baggrund Efter at have været bedst i klassen i mange år tyder de sidste PISA resultater på at også i Norden behøver vi tænke på hvordan vi bedst formidler kundskab

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde TBD (Levnedsmidler)

DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde TBD (Levnedsmidler) DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde Ministeriet for Fødevarer, (Levnedsmidler) Landbrug og Fiskeri/Fødevarestyrelsen 28. Workshop "Vækst i blå Fiskeriministeriet

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Rapportering fra workshoppen Norden i Arktis, 7. maj 2013 af Justyn Salamon (ekstern projektleder ved NMR)

Rapportering fra workshoppen Norden i Arktis, 7. maj 2013 af Justyn Salamon (ekstern projektleder ved NMR) Rapportering fra workshoppen Norden i Arktis, 7. maj 2013 af Justyn Salamon (ekstern projektleder ved NMR) Nordisk Ministerråd afholdt et netværksmøde Norden i Arktis med fokus på Nordens igangværende

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Årsrapport for SamNordisk Skovforskning (SNS)

Årsrapport for SamNordisk Skovforskning (SNS) Årsrapport for SamNordisk Skovforskning (SNS) 2013 Ekskursion på Bornholm, Danmark (her ved Hammershus), som en del af SNS s bestyrelses- og netværksmøde d. 15.-16. maj 2013. Resume I 2013 har SNS igangsat

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 BYBIERNES ÅR 2013 Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 Natur, produktion og samfund Bybi er en virksomhed, der tager udgangspunkt i bierne. Vi vil skabe en industri i Danmarks byer, der sætter gang

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015 Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren November 2015 Håndværksrådet inviterer i samarbejde med Eksportrådet din virksomhed med på et fælles eksportfremstød til Taiwan for

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram Midtjysk og Internationaliseringsprogram Mission: Moskva, juni 2013 Claus Mortensen Projektleder Agro Park/GLOBALmidt Agro Park, 14 marts 2013 INTERNATIONALISERING AF DIN VIRKSOMHED - At give mulighed

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til testprojekt Det internationale

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Aarhus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Sekretariatet Alice Johnsen Indhold 1. Projektets baggrund og problemstilling...

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Bov, d. 16. august 2012. Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012

Bov, d. 16. august 2012. Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012 Bov, d. 16. august 2012 Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012 Vækstcentret Succes for den Dansk-Tyske Region vil i samarbejde med det Syddanske EU-kontor og Hanse-Office gerne invitere dig til studietur

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 For bestyrelsesmedlemmer frivillige ejendomsfunktionær boligsociale medarbejdere Frivilligkursus Hvordan får vi flere frivillige? Dagkursus Lørdagskursus: 09.00

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2015

Ansøgning om tilskud i 2015 Fonden for økologisk landbrug Ansøgning om tilskud i 2015 Projektets titel: Lokal Økologi i Lokale Gryder i Lejre Kommune A. Projektejer/ansøger: Lejre Kommune Adresse: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø CVR-nummer

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

KONFERENCEN FYNS FREMTID 1 22. MAJ 2012

KONFERENCEN FYNS FREMTID 1 22. MAJ 2012 KONFERENCEN FYNS FREMTID 1 22. MAJ 2012 De planstrategiske temaer - oplæg til gruppearbejder v. stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommune Fra fase 1: De fynske udfordringer Analyserne peger på behov

Læs mere