Strategiplan
|
|
- Anna Maria Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foto: Mats Hannerz SamNordisk Skovforskning (SNS) Strategiplan December 2013
2 1. Introduktion 1.1 Udfordringer for skovsektoren i et nordisk perspektiv Det nordiske skovbrug er kendetegnet ved en stor forskellighed i de klimatiske og geografiske forhold og skovbrugstraditioner, men også ved at have en lang tradition for respektfuldt forskningssamarbejde og engageret vidensdeling. SNS har mulighederne for at stimulere og koordinere den nordiske forskningsindsats, synliggøre nordisk skovforskning internationalt og medvirke aktivt i europæisk skovpolitik og -forskning. Den nordiske skovsektor står overfor store udfordringer, men også nye muligheder. Globaliseringens effekter på skovsektoren, nye internationale rammevilkår, klima- og miljøforandringer, øget behov for biomasse som fornybar råvare, og et fortsat fokus på bæredygtig udvikling stiller sektoren over for et øget behov for kundskaber, fornyelse og nytænkning. Der er behov for at sætte større fokus på skovbrugets økonomiske udfordring og styrke konkurrenceevnen gennem forskning og innovation. Dette gælder ikke kun i Norden, men i hele Europa. De nye udfordringer for den nordiske skovsektor skaber samtidigt grundlag for nye muligheder og potentialer: Globalt fokus på miljø og øget efterspørgsel på biomasse fra skov, som erstatning for fossile råvarer, skaber muligheder for at udvikle værdikæden indenfor bioenergi og biokemi. Nationale og internationale miljøkrav vil fremme udviklingen af fremtidens økologisk, økonomisk og socialt ansvarsfulde skovbrug og udnyttelse af træprodukter i Norden. Samfundsmæssige forandringer øger skovens rolle i samfundet, herunder skovenes betydning for at dække befolkningens behov for rekreative og sociale tilbud i skovene. Et strategisk samarbejde gennem den europæiske forskningsarena kan styrke Nordens synlighed som skovregion i Europa. Strategiplanen tager udgangspunkt i disse udfordringer og muligheder og giver retning og prioritering for udviklingen af SamNordisk Skovforskning (SNS) i de næste fire år. Strategiplanen er et resultat af en proces drevet af SNS s styre i samarbejde med sekretariatet. Den eksterne evaluering af SNS (Indufor, 2012) er indgået som et værdifuldt input, og en række samarbejdspartnere og interessenter fra de nordiske lande og nærområderne har bidraget med synspunkter og forslag til strategiplanen, ligesom et udkast har været sendt i høring hos SNS-CAR-, netværks- og projektkoordinatorer, NKJ, NordGen, NEF, NMR sekretariat og EFINORD. 1.2 SamNordisk Skovforskning i dag SamNordisk Skovforskning (SNS) er et samarbejdsorgan under Nordisk Ministerråd, og har været en samlende faktor i nordisk skovforskning siden etableringen i Hovedformålet er at fremme forskning om skovens flersidige funktioner i et bæredygtigt skovbrug, samt at bistå med rådgivning til Embedsmandskomiteen for Fisk, Jordbrug, Livsmiddel og Skovbrug (EK-FJLS) og Nordisk Ministerråd (NMR) i spørgsmål som vedrører skov og skovforskning. SNS igangsætter og koordinerer skovforskningssamarbejde og bidrager til nordisk nytte og politisk samarbejde i Norden og nærområderne ved at skabe netværk og tilvejebringe ny viden om skove og skovforvaltning. SNS stræber efter at skabe nordisk synergi indenfor skovforskning, fremme udviklingen af nye forskningsområder og styrke Nordens rolle i europæiske og internationale forskningssamarbejder, og SNS analyserer fortløbende behovet for nye satsninger indenfor aktuelle og fremtidsrettede forskningsområder. SNS strategiplan side 2
3 2. Vision, mission og mål 2.1 Vision Norden skal konsolidere og videreudvikle sin position som en internationalt ledende region for forskning og forskningssamarbejde indenfor bæredygtigt og flersidigt skovbrug og anvendelse af skovressourcer. 2.2 Mission SamNordisk Skovforskning (SNS) skal skabe nordisk nytte ved (1) at fremme forskningssamarbejde og netværk for et bæredygtigt skovbrug og anvendelse af skovressourcer, (2) at give pålidelige, relevante og aktuelle forskningsfaglige bidrag til det nordiske skovpolitiske policy-arbejde, (3) at være en betydelig aktør i tværfaglige nordiske udfordringer inden for skovsektoren og (4) styrke Nordens position indenfor skovforskning i europæisk og international sammenhæng. 2.3 Mål for Styrke forskning af fælles nordisk interesse for en bæredygtig skovforvaltning. 2 Give forskningsbaseret policy-rådgivning for en bæredygtig fremtid for Nordens skove. 3 Styrke Nordens position indenfor skovforskning i europæisk og international sammenhæng. 4 Formidle forskningsresultater og udvikle kommunikationsaktiviteter som øger samspillet mellem forskning, erhverv og politik. 3. Strategisk position For at møde de udfordringer og muligheder, som skovsektoren i Norden står over for, er det nødvendigt med strategiske initiativer, der bygger på både forskningsfaglige netværk i skovsektoren og tværfaglige nordiske og europæiske samarbejder. SNS vil udbygge sin position som netværksbaseret organisation med høj faglig profil og knytte bånd mellem forskning, udvikling, viden og policy indenfor skovsektoren og i samspil med øvrige aktører indenfor EK-FJLS. For at underbygge denne position bruger SNS fire værktøjer: Finansiering, koordinering, policy advice og kommunikation. 3.1 Finansiering Finansiering af forskningsnetværk og -projekter er en fundamental del af SNS s aktiviteter. Finansieringen skaber primært nordisk nytte og synergi indenfor skovbrugsfaglige forskningsområder, men bidrager også til samarbejde med tilgrænsende fagmiljøer og tværfaglige aktiviteter. Gennem SNS-finansiering kan forskere og forskergrupper skabe faglige netværk, udvikle projekter og samle nationale indsatser i større nordiske satsninger. SNS vil påvirke andre finansieringskilder og opfordre forskernetværk til at søge midler nationalt og internationalt. SNS vil fortsætte sin finansieringspraksis, hvor nordiske midler kobles med større national og international medfinansiering. SNS vil udvikle sine muligheder og succes med at tiltrække eksterne midler fra nationale, europæiske og internationale kilder til sit arbejde. De eksterne midler vil indgå i strategisk samspil med basismidlerne fra Nordisk Ministerråd. SNS strategiplan side 3
4 3.2 Koordinering SNS koordinerer netværk og forskningsprojekter, som skaber resultater og synergi, der ikke kan opnås nationalt. SNS er den vigtigste aktør i nordisk skovforskning og har sin store styrke i netværksarbejdet. SNS fastholder og udvikler sine kendetegn som fleksibilitet, koordination og lang kontinuitet. Samtidig fortsætter SNS med at være en effektiv og ubureaukratisk organisation med højt fagligt niveau. SNS støtter og koordinerer forskeruddannelse i skov og skovbrug i Norden i samarbejde med NOVA Universitetet, og samarbejder med en lang række nordiske og nordeuropæiske forskningsaktører, herunder også EFINORD. SNS arbejder aktivt indenfor EU s Østersøstrategi (EUSBSR), fremmer nordisk og baltisk skovforskning og har fokus på øget samarbejde med Nordens naboer i vest og nordøst samt Arktis. På europæisk og internationalt plan koordinerer SNS nordiske interesser i EU's rammeprogrammer, deltager i ERA-NET og holder løbende kontakt med internationale organisationer som bl.a. IUFRO og IBFRA. 3.3 Policy advice SNS giver policy advice til Nordisk Ministerråd baseret på forskningsresultater fra SNS-støttede forskningsnetværk og projekter samt målrettede udredninger. SNS har en unik position som bindeled mellem forskning og policy og arbejder for at være synlig for embedsmænd og politikere, eks. ved at arrangere møder og ekskursioner. SNS er et mødested, hvor forskere og politikere har mulighed for at udveksle synspunkter og ideer. Forskningsresultater i anvendt form kommunikeres til beslutningstagere og embedsfolk i en klar og fokuseret form. SNS bistår EK-FJLS og NMR med råd i sager vedrørende skov og skovforskning, skaber opmærksomhed omkring aktuelle spørgsmål indenfor skovbruget og foreslår nye satsningsområder i nordisk samarbejde. 3.4 Kommunikation SNS er et knudepunkt for forskningsbaseret viden om bæredygtig skovforvaltning i Norden og har et særligt ansvar for at formidle forskningsresultater og policy advice til relevante målgrupper, inkl. forskere, beslutningstagere, erhvervet og relevante instanser i det nordiske samarbejde. SNS faciliterer kommunikation mellem forskning og politik på digitale mødesteder, herunder hjemmeside, nyhedsbreve, forskningsportaler og sociale medier. SNS har en stærk kommunikationsplatform i sine to internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter ( Scandinavian Journal of Forest Research og Wood Material Science and Engineering ), hvor nordiske forskere har mulighed for at publicere. SNS vil styrke koblingen mellem forskning og politik ved at kommunikere synteser af forskningsresultater til de politiske processer og beslutningstagere. 4. Strategiske indsatsområder SNS s overordnede ansvarsområde er anvendelsen af skov og skovarealer, men også træbevoksede områder i urbane miljøer. Ansvarsområdet omfatter desuden skovens funktion i samfundet, anvendelsen af træråvarer og andre skovprodukter samt skovenes ikke-kommercielle værdier. I denne strategiperiode vil SNS fokusere på tre tematiske indsatsråder indenfor skov og skovforskning: bioøkonomi, klima og samfund. De strategiske indsatsområder står ikke alene, men er baseret på en grundforudsætning om bæredygtighed i alle dens tre dimensioner, økonomisk, økologisk og socialt. Indsatsområderne er alle centrale for arbejdet i SNS og er i samspil med de fælles udfordringer, som NMR- FJLS-området har. Alle indsatsområder kræver kobling mellem nordiske kompetencer og internationalt samarbejde. SNS strategiplan side 4
5 4.1 Bioøkonomi Hovedudfordringer Verden har behov for fornybare biologiske ressourcer, herunder skovprodukter til materialer, energi m.m. De nordiske lande satser strategisk på bioøkonomi for at skabe en mere innovativ økonomi med begrænset emission. Bioøkonomi skal forene kravene om bæredygtigt skovbrug, landbrug og fiskeri, fødevaresikkerhed og bæredygtig brug af fornybare biologiske ressourcer, samtidig med at biodiversitet og miljøbeskyttelse sikres. Nordiske styrker De nordiske lande er rige på skovressourcer og har samtidigt en stærk tradition for forskning i træ og træprodukter. Dette kan bære en langsigtet udvikling for fremtidens skovprodukter og materialeudvikling. De nordiske lande har nationale satsninger som tilsammen kan sikre forskning i skovens potentiale for bæredygtig biomasseproduktion. Dette støttes af Nidarosdeklarationen, som blev vedtaget af Nordisk Ministerråd i 2012, Nordisk Bioøkonomi Initiativ (2013- ) og det islandske formandskabsprogram, som sætter bioøkonomi på dagsordenen med aktiviteter i , samt af EUSBSR Horizontal Action Sustainable Development and Bio-Economy. Nordisk nytte Bioøkonomi er et indsatsområde, som kan fungere som paraply for forskningsaktiviteter, -samarbejder og udvikling i SNS, Norden og internationalt. Med et stærkt øget fokus på biomasse som bæredygtig ressource vil de nordiske skove og skovbrug være en primær kilde for fremtidens bioøkonomi, både lokalt og globalt. Skovsektoren kan udvikle sit samarbejde med andre sektorer, og det tværsektorielle arbejde kan styrkes med konkrete projekter med landbrugs-, energi-, fiskeri- og miljøsektorerne. Fælles nordisk forskning og innovation er en af motorerne, som driver overgangen fra et samfund, der er baseret på fossile brændstoffer, til et, der er bæredygtigt og biobaseret. 4.2 Klima Hovedudfordringer Klimaændringerne påvirker skoven på flere måder og de nordiske skove har en vigtig rolle som CO 2 -optagere og som CO 2 -lager. Samtidig betyder klimaforandringerne, at der er brug for forskning i forædling og nye træarter og dyrkningsmetoder, tilpasset fremtidens klima. Globaliseringen medfører en øget international samhandel, hvilket sammen med klimaforandringerne medfører øget risiko for invasive arter og patogener. Også det praktiske skovbrug har udfordringer ved et forandret klima, med manglende vinterfrost ved hugst, øget ekstremnedbør m.v. Nordiske styrker Klimaændringer er tæt koblet til skovenes tilstand og sundhed. SNS har, i både Norden og nærområderne, etableret betydelig forskningsaktivitet på området. Metodik og resultater fra forskning på træers klimatilpasning har stor overføringsværdi i hele regionen, som deler de fleste kommercielle træarter og har store klimatiske fællestræk. De nordiske lande har hver især satsninger på klimatilpasning, som inkluderer skovene, og i fællesskab har de nordiske ministre tiltrådt Selfossdeklarationen (2008), hvor skov, vand og klimaforandringer er strategiske temaer. SNS strategiplan side 5
6 Nordisk nytte SNS har et tydeligt forskningsfelt på klimaforandringers betydning for skovbruget, som kan bidrage til at sikre et fremtidigt bæredygtigt skovbrug under forandrede vilkår. En stærk forskningsindsats kan give essentiel viden om nye skadedyr og patogener, risici ved invasive arter og forholdsregler for dette, som vil have relevans for både Norden og nærområderne. Kendte og hjemmehørende træarters muligheder for at etablere sig i nye områder i Norden kan undersøges. Samspillet mellem skov og vand er et centralt tema i alle nordiske lande og der er basis for yderligere opbygning af forskningsfeltet, da vand vedrører centrale aspekter som vækstvilkår, biodiversitet, vandkvalitet og miljøfaktorer. 4.3 Samfund Hovedudfordringer De nordiske skove skal bidrage til velfærdssamfundets udvikling og inddrage de sociale og helsemæssige aspekter af skovforvaltningen for at sikre en bæredygtig udvikling. Der ligger fortsat en udfordring i at inddrage befolkningen i beslutninger om skovene og at håndtere konflikter i skovforvaltningen. I de senere år er der kommet større fokus på involvering og styringsrelationer/governance. Mange aktører og nye beslutningsmekanismer udfordrer traditionelle beslutningsprocesser. Nordiske styrker I Norden er der en lang tradition for en bæredygtig skovforvaltning baseret på solid forskning og respektfuldt samarbejde. SNS har en mangeårig satsning på urban forestry og sociale aspekter af skovforvaltningen, og det nordiske skovbrug har med sit fokus på flersidighed og bæredygtighed en stor erfaring at bygge videre på. Ny forskning har påvist skovens betydning for menneskers sundhed og helse, og dette aspekt vil udvikles fremover. Nordisk nytte De nordiske lande har navnlig inden for dette område forskellige forskningsmæssige styrkepositioner, hvilket fremmer muligheden for øget nordisk synergi. Skoven har stor betydning for udviklingen af landdistrikter og turisme i landdistrikterne. Aldrig før har så mange mennesker efterspurgt så mange produkter, goder og tjenester fra skovene. Det medfører komplekse afvejninger, der alene kan løses baseret på solid forskning styrket ved et nordisk samarbejde. Selfoss-deklarationen lægger stor vægt på skovens lokale og regionale betydning for sund økonomisk udvikling, herunder indtægter fra turisme og jagt. 5. Plan for målopfyldelse 1 Styrke forskning af fælles nordisk interesse for en bæredygtig skovforvaltning Finansiere forskningsnetværk, -projekter og -faciliteter, med vægt på de strategiske indsatsområder. Finansiere ph.d. uddannelse indenfor det overordnede ansvarsområde. Koordinere og deltage aktivt i større makroregionale og europæiske projekter indenfor de strategiske indsatsområder. Koordinere specialisering/arbejdsdeling som grundlag for øget effektivisering af det nordiske samarbejde og dermed øget nordisk nytte. Samarbejde strategisk om forskning sammen med nordens nærområder, omkring Østersøregionen og med Naboer i vest og nordøst. SNS strategiplan side 6
7 2 Give forskningsbaseret policy-rådgivning for en bæredygtig fremtid for Nordens skove Formidle relevante, aktuelle og pålidelige resultater fra netværk og projekter til politikere og beslutningstagere og bidrage til udvikling og implementering af politikker, deklarationer og andre tiltag for bæredygtig skovforvaltning. Igangsætte politisk relevante udredninger indenfor strategiske indsatsområder og nye/spirende temaer. Deltage i høringer, strategiske fora og dagsordensættende fora for skovpolitik i Norden. Centres of Advanced Research (CAR), projekter og netværk skal bidrage til brobygning mellem forskning og politik, bl.a. ved at skrive og formidle policy briefs og scientific position papers, som kan styrke den nordiske stemme. 3 Styrke Nordens position indenfor skovforskning i europæisk og international sammenhæng Være initiativtager og aktør i nordiske tværsektorielle initiativer indenfor EK-FJLS og med miljøsektoren og påvirke kommende topforskningsinitiativer etc. Være initiativtager for samarbejde med Nordens nærområder, Naboer i vest og nordøst, arktiske tiltag og indenfor Østersøstrategien. Samarbejde med EFINORD om nordeuropæiske forskningsnetværk (EFINORD-SNS netværk), formidlingsaktiviteter (NB Forest) og projekter indenfor Østersøstrategien (EUSBSR). EFINORD er medvirkende til at markere, at Norden har en vigtig rolle i EFI. Deltage aktivt i europæiske forskningssamarbejder (ERA-NET m.m.) og fremme at SNSfinansierede projekter og netværk udvikles til EU-projekter. 4 Formidle resultater og udvikle kommunikationsaktiviteter som øger samspillet mellem forskning, erhverv, og politik Formidle SNS-aktiviteter og forskningsresultater tilpasset aktører i forskning, erhverv og politik gennem konferencer, hjemmesider og publikationer. Udvikle eksisterende og nye mødesteder for kommunikation gennem sociale medier, nyhedsportaler, blogs, etc. Arrangere seminarer, konferencer mm., der kan samle aktører og diskutere trends og pege på nye værdier, produkter og nordisk identitet i skovbruget. Udvikle samarbejdet med og formidlingen af de to SNS-støttede videnskabelige tidsskrifter. SNS strategiplan side 7
8 Forkortelser CAR Centre of Advanced Research EFINORD EK-FJLS ERA-NET EUSBSR IBFRA IUFRO NEF NKJ NMR NordGen NOVA SNS North European Regional Office of the European Forest Institute Nordisk Embedsmandskomité for Fiskeri og havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug European Research Area Network EU Strategy for the Baltic Sea Region International Boreal Forest Research Association International Union of Forest Research Organizations Nordisk Energiforskning Nordisk komité for jordbruks- og matforskning Nordisk Ministerråd Nordisk Genressourcecenter Nordic Forestry, Veterinary and Agricultural University Network SamNordisk Skovforskning SNS strategiplan side 8
Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)
Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne
Læs mereArbejdsprogram 2013 for SamNordisk Skogforskning (SNS)
Arbejdsprogram 2013 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2013 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2010-2013 samt prioriteringerne
Læs mereFORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI
FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereAktivitetsplan 2016-2017
Aktivitetsplan 2016-2017 December 2015 OVERSIGT: AKTIVITETER 2016-17 INTERESSEVARETAGELSE OG POLICY Rådgive om input til arbejdsprogrammer og det strategiske program med henblik på aftryk. Tidlig information
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereÅrsrapport for SamNordisk Skovforskning (SNS)
Årsrapport for SamNordisk Skovforskning (SNS) 2013 Ekskursion på Bornholm, Danmark (her ved Hammershus), som en del af SNS s bestyrelses- og netværksmøde d. 15.-16. maj 2013. Resume I 2013 har SNS igangsat
Læs mereResultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005
Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...
Læs mereKORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD
KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og
Læs mereICROFS. Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer ICROFS STRATEGI
ICROFS Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer FORORD Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, har i mere end 20 år bidraget
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereDet fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereStrategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord
Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)
NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)
Læs mereAnalyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc
Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereNovember 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland
November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland Innovation er en af drivkræfterne i det moderne samfund. Innovation
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs mereHovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016
Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6
Læs mereVedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.
København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs merePunkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013
18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen
Læs mereErhvervs- og turismestrategi
Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereFishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi
1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte
Læs mereLovkrav om forskning
Sundhedsforskning i Region Midtjylland Udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet www.regionmidtjylland.dk Lovkrav om forskning Sundhedsloven 194: Regionsrådet skal sikre
Læs mereAarhus Universitet. Strategi 2013-2020
Aarhus Universitet Aarhus Universitet stræber efter at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter udvikling, vækst og velfærd. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi for Energitilsynet 2013 og 2014
Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand,
Læs mereRegion Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7
Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereSektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation
Sektorplan Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Ministerrådet for næring, energi og regionalpolitik Islands formandskapsprogram 2009 Dagsorden for MR-NER 2009 Ministermøde og konferencer
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereVision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være
VISION 2 0 1 2 Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være Visionen for Favrskov Kommune fastlægger de overordnede pejlemærker for den kommunale servicevirksomhed og beskriver de rammer, som
Læs mereReferat af SNS styremøde
Referat af SNS styremøde Torsdag d. 6. maj 2010 Bialowieza, Polen Deltagere: Danmark: Finland: Færøerne: Island: Norge: Sverige: Gæster: Pernille Karlog (formand), Niels Elers Koch, Katrine Hahn (sekretær)
Læs mereHANDLINGSPLAN 2014-2018
HANDLINGSPLAN 2014-2018 Handlingsplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse 1. Om handlingsplanen...3 2. Prioriteringer og indsatsområder...3 3. Konkrete aktiviteter...4 Koordinering
Læs mereHK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde
Læs mereUdkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved
Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereVidencentret bygger videre på og udnytter de medier, som allerede er udviklet i centrets første tre års virke
NOTAT 21. maj 2008 J.nr. 2007-212-13 Pejlemærker for Videncenter for Arbejdsmiljø indsatser 2008-2010 til offentlige arbejdspladser Styrkelse af Videncenter for Arbejdsmiljø Som led i trepartsaftalen mellem
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereStrategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed
Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereFundraising strategi Fondsgruppen 2015
Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet
Læs mereBilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde
Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereInfodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter
Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Kulturministeriet Organiseringen af dansk idræt Team Danmark DIF/IOC DGI DFIF 62 Forbund 180 regionale afdelinger 16 regionale foreninger 80 by
Læs mereElitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer
Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,
Læs merePinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?
Hvor kommer vi fra? Forskning: Grønlands Fiskeriundersøgelser (Kbh.) 1946-92 Flytter til Grønland 1993-96 1995 EcoGreen Workshop 2001 Afd. for Marin Økologi 2005 Grønlands Klimaforskningscenter 2009 Miljøenhed
Læs mereVedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"
DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereSamskabelse på den gode måde
PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at
Læs merePå denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.
Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereDet globale perspektiv i den regionale udviklingsplan Dato: 04.03.2009
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Sekretariatet Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 0000 Regionaludvikling@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Det globale perspektiv i den regionale udviklingsplan
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereCenter for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019
Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2
Læs mereHar du forskningsideen?
det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning
Læs mereKKR den 11. juni 2014
KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereStrategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs merePartnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt
Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter
Læs mere