Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse"

Transkript

1 Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse

2 Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 1 af 11

3 Essayopgaver 1. Dissemineret sklerose (DS) a) Redegør for patofysiologien ved et DS-attak. Et anfald (attak) skyldes en pludselig fokal betændelseslignende proces i hjernens hvide substans, således at de aksoner, der løber gennem dette område mister deres myelinskeder (demyeliniseres) eller eventuelt går til grunde. Da nerveimpulserne ikke kan passere igennem sådanne områder, opstår neurologiske udfaldssymptomer. Reperative processer sætter hurtigt ind, men remyeliseringen er ufuldstændig, og der dannes arvæv. Disse læsioner kaldes plaques og kan findes i den hvide substans overalt i centralnervesystemet, hvorimod de perifere nerver ikke involveres. Læsionerne findes hyppigst i den hvide substans nær ventriklerne, i medulla spinalis og synsnerverne. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 2 af 11

4 b) Redegør for symptomer ved DS. Sygdommen har en meget varierende udtryksform og sværhedsgrad, således at nogle patienter i løbet af livet kun har ganske få attakker med god remission, hvorimod andre får et hastigt fremadskridende og til sidst dødeligt forløb. Hos ca. ¼ er det første symptom retrobulbær neuritis med over timer eller dage gradvist aftagende syn, oftest i en afgrænset del af synsfeltet. Der kan indtræde blindhed på øjet. Der er ofte smerter omkring øjet. Efter nogle uger kan synet bedres og eventuelt blive normalt igen efter måneder. Andre øjensymptomer er dobbeltsyn, nystagmus og ukoordinerede øjenbevægelser. Der kan ses pareser og spasticitet ved læsioner i pyramidebanerne. Ataksi (manglende koordinering af en bevægelse) i ekstremiteterne ved skader i lillehjernen og rygmarven. Føleforstyrrelser i form af manglende sensibilitet eller paræstesier forekommer ved læsioner i de centrale sensoriske ledningsbaner. Nogle patienter får vandladningsproblemer i form af imperiøs og hyppig vandladningstrang eller urininkontinens. Intellektuel reduktion ledsaget af eufori ses i forløbet hos nogle patienter. c) Beskriv kort, hvorledes diagnosen DS stilles og skitser behandlingen (præparatnavne skal ikke nævnes). Den typiske sygehistorie med forskelligartede neurologiske symptomer spredt over tid sammenholdt med den objektive neurologiske undersøgelse er vigtig. Spinalvæsken vil ofte vise et forhøjet indhold af protein samt et øget IgG-indeks. Ved neurofysiologisk undersøgelse ses forlænget reaktionstid. MR scanning kan påvise plaques. Behandlingen består af immunmodulerende stoffer som f. eks. steroider/binyrebarkhormon. Desuden fysio- og ergoterapi. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 3 af 11

5 2. Immunologi a) Redegør i hovedtræk for passiv immunisering. Naturlig passiv immunisering ses i forbindelse med overførsel af antistoffer fra mor til barn enten via placenta (moderkagen) under graviditet eller via modermælk ved amning. Ved artificiel/kunstig passiv immunisering indgives antistoffer, der er udvundet, enten fra immuniserede dyr eller fra mennesker, som har gennemgået en infektion eller vaccination. Antistoffer fra dyr er vævsfremmede for mennesker og anvendes kun i meget begrænset omfang på grund af allergiske reaktioner eller immunkomplekssygdomme (serumsyge). b) Redegør i hovedtræk for vaccination. Ved vaccination indgives antigener fra den mikroorganisme, som man ønsker beskyttelse i mod. Herved stimuleres immunsystemet, som udvikler antistoffer og hukommelsesceller. På denne måde bekæmpes mikroorganismen hurtigt, såfremt den vaccinerede udsættes for den pågældende mikroorganisme. Ved vaccination kan anvendes dræbte mikroorganismer, produkter fra dræbte mikroorganismer eller levende virulenssvækkede mikroorganismer. Der anvendes tillige gensplejsede vacciner. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 4 af 11

6 c) I hvilke celler produceres immunglobuliner? Benævn endvidere de forskellige immunglobulinklasser. Immunglobuliner produceres i plasmaceller. Immunglobulinklasserne er: IgA, IgE, IgG, og IgM. (Der findes også en isotype IgD, men dennes funktion er endnu ikke fastlagt derfor ikke pensum). d) Redegør for den IgE-allergiske reaktion (type I) og angiv 2 sygdomme, som den kan forårsage. IgE antistoffer har evnen til at binde sig til Fc-receptorer på overfladen af mastceller og basofile leukocytter. Mastceller forekommer især i hud og slimhinder. Hvis der ved en tidligere sensibilisering er dannet IgE-antistoffer, vil mastcellerne have bundet de pågældende antistoffer. Ved fornyet kontakt med det allergen, som fremkaldte antistofdannelsen, vil allergenet reagere med IgE på mastcellernes overflade. Denne reaktion mellem allergen og antistof på mastcellens overflade medfører degranulering af mastcellerne med frigørelse af mediatorer som histamin, eosinofil-kemotaktisk faktor, prostaglandiner og leukotriener. Nogle af disse mediatorer frigøres allerede efter få sekunder og fører til en straksreaktion, som består i kardilatation med udsivning af væske i vævet. Herefter indtræder en senreaktion, hvor mediatorerne medfører akkumulering af eosinofile granulocytter og andre leukocytter. Den IgE-allergiske reaktion kan medføre urticaria (nældefeber), snue og øjenirritation (rhinoconjunctivitis), astma bronchiale samt anafylaktisk shock. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 5 af 11

7 3. Endokrine kirtlers sygdomme a) Marker i tabellen (sæt kryds) den korrekte sammenhæng mellem ændringer i hormoner og sygdom. Kronisk binyrebark insufficiens Akromegali Hypercalcæmi Diabetes insipidus Nedsat produktion af antidiuretisk hormon X Øget sekretion af væksthormon X Øget sekretion af parathyroidea-hormon X Kortisolmangel X Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 6 af 11

8 b) Beskriv de typiske symptomer/fund ved henholdsvis hyperthyroidisme og mykødem. Hyperthyroidisme: Varmefølelse/- intolerans, vægttab, nedsat muskelkraft, diare, hjertebanken, nervøsitet, uro, irritabilitet, tremor (rysten), træthed, søvnbesvær. Eventuelt atrieflimmer. I nogle tilfælde struma. Eksophtalmus. Myksødem: Almen sygdomsfølelse, træthed, depression, tør og kølig hud, initiativløs hed, hukommelsesbesvær, kuldskærhed, mørk stemme og langsom tale, forstoppelse, udtynding af hovedhår og øjenbryn, nedsat seksualfunktion, langsom puls. c) Redegør for symptomer og fund ved Cushings sygdom/syndrom. På grund af glukokortikoidernes katabole effekt indtræder svind af muskulatur og knoglevæv med muskelsvaghed samt knoglesmerter til følge. Ved udtalt osteoporose kan der opstå knoglebrud. Huden bliver tynd, og der opstår små revner (striae). Blødninger i huden ses, fordi karvæggene bliver skøre. Der sker en omfordeling af fedtvæv, således at det især samles i ansigtet og svarende til truncus, maven og i nakkeregionen ( bøffelnakke ). Ansigtet bliver rødviolet og rundt med fremtrædende kinder ( måneansigt ). Ekstremiteterne fremtræder tynde. Der er øget hårvækst, og hos kvinder kan ses skægvækst. Der ses psykiske symptomer som depression og initiativløshed. Ved fuldt udviklet sygdom kan der forekomme arteriel hypertension samt diabetes mellitus, og immunforsvaret svækkes. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 7 af 11

9 d) Anfør de sen-diabetiske komplikationer. Iskæmisk hjertesygdom/akut myokardieinfarkt. Apopleksi. Iskæmi i underekstremiteterne med smerter. Bensår og gangræn. Retinopati med nedsat syn og blindhed. Nefropati med proteinuri og nyresvigt. Neuropati, der dels kan ramme ben og fødder med nedsat føle- og smertesans og dels indre organer med diaré, vandladningsbesvær og impotens. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 8 af 11

10 4. Lungesygdomme a) Lungeemboli - beskriv årsager, symptomer og behandling. Årsager: Hyppig komplikation til immobilisation i den postoperative fase og til terminal kræftsygdom. Omkring 85 % af lungeembolierne stammer fra tromber i de dybe vener på underekstremiteterne og i bækkenet. Sjældne kilder til lungeemboli er fedt frigjort fra store frakturer, amnionvæske, løsrevet tumorvæv og materiale fra inficerede hjerteklapper (højresidig endocardit). Symptomer: Mange tilfælde er asymptomatiske. Symptomerne varierer afhængig af emboliens størrelse, fra ingenting til svære symptomer med shock og pludselig død. Andre symptomer er hoste, brystsmerter (evt. stingsmerter) og let feber. Mange har forskellige grader af åndenød. Behandling: Heparin og peroralt antikoagulerende lægemiddel. Evt. fibrinolysebehandling eller operativ fjernelse af embolien (sjældent forekommende). b) Anfør symptomerne ved pneumoni og angiv den hyppigste årsag til pneumoni erhvervet uden for sygehus. Symptomer er hoste, opspyt, åndenød og feber. Hyppigste årsag til pneumoni erhvervet uden for sygehus er streptococcus pneumoniae (pneumokokker). Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 9 af 11

11 c) Redegør for symptomerne ved lungekræft. Hoste, dyspnø, brystsmerter og hæmoptyse. Der kan ses hæshed på grund af stemmebåndsparese. Halsvenestase og ødem af hals og hoved (Stokes krave) kan optræde ved tumorkompression af vena cava superior. Almensymptomer som træthed, vægttab og madlede. Tilbagevendende tilfælde med lungebetændelse kan optræde. Nogle patienter har ingen eller meget diskrete symptomer. d) Skitser behandlingen af kronisk obstruktiv lungesygdom KOL. (Præparatnavne skal ikke anføres). Rygeophør. Bronkodilaterende (bronkieudvidende) medicin. Inhalationssteroid. Slimløsende præparater. Langtidsbehandling med ilt (hjemmeilt). Rehabilitering med f. eks. fysisk træning og kostvejledning. Hos patienter med svært emfysem eventuelt volumenreducerende kirurgi. I enkeltstående tilfælde lungetransplantation. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 10 af 11

12 Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert Ved fobiske angsttilstande er hovedsymptomet angst, der er bundet 1. til bestemte objekter eller situationer Ved depressiv enkeltepisode kan ses døgnvariation, hvor stemningen 2. typisk er mest trykket om aftenen 3. Systemisk lupus erythematosus rammer primært ældre mænd 4. Symmetrisk hævelse af fingrenes grund- og mellemled samt håndleddene er klassiske symptomer ved reumatoid artritis (leddegigt) 5. Hos alle patienter med Akut Koronart Syndrom (AKS) viser elektrokardiogrammet (EKG) ST-Elevation 6. Ved myelomatose er der karakteristisk nedsat koncentration af immunglobuliner i blodet 7. En mand med blodtype A og en kvinde med blodtype B kan ikke få børn med blodtype 0 8. Endogene infektioner er de infektioner, som forårsages af patientens egne bakterier 9. Alle virusarter har DNA som nukleinsyre i arvematerialet 10. Iskæmi er nedsat eller ophørt blodforsyning til et væv 11. Andre faktorer end mikroorganismer kan udløse inflammation 12. Kobolamin/vitamin B12-mangel kan medføre neurologiske skader 13. Ved akut nyresvigt ses oftest hypokaliæmi 14. Icterus skyldes altid levercelleskade 15. I maligne neoplasmer ses øget mitoseantal 16. Nyrearterie-stenose kan medføre arteriel hypertension 17. Åndenød og træthed er typiske symptomer ved venstresidig hjerteinsufficiens 18. Hvis allele gener er identiske, betegnes individet som homozygot for det pågældende locus 19. Ved ubehandlet atrieflimmer er pulsen altid regelmæssig 20. Crohns sygdom rammer kun tyndtarmen Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 11 af 11

13 Lægemiddelkonsulenteksamen 12. juni 2012 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 1 af 11

14 Essayopgaver 1. Anæmi og polycytæmi a) Redegør for årsagerne til jernmangelanæmi. Øget tab af jern ved blødning er den mest almindelige årsag. Ofte er årsagen åbenbar, f menstruationsblødninger, næseblødning, operation, bloddonation. Undertiden kan blødningen være skjult, okkult, f eks. ved sygdom i mave-tarm-kanalen. Nedsat indtagelse af jern med kosten. Kan ses hos spædbørn, der udelukkende får mælkeernæring og hos voksne ved ensidig kost. Nedsat optagelse af jern fra tarmen, hvilket kan ses efter større ventrikeloperationer og ved malabsorption som cøliaki. Øget behov for jern ses hos gravide og ammende. b) Beskriv symptomerne ved jernmangelanæmi. Almensymptomer som træthed og øget søvnbehov, hovedpine, svimmelhed, åndenød. Tungen kan blive glat med brændende fornemmelse. Neglene bliver rillede og flossede. Undertiden kan der opleves pludseligt lyst til at spise specielle ting, f jord. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 2 af 11

15 c) Beskriv symptomerne ved megaloblastær anæmi. Generelle anæmisymptomer som træthed, øget søvnbehov, hovedpine og svimmelhed. Symptomer på perifer neuropati med prikken samt stikken i hænder og fødder. I mere udtalte tilfælde kan ses muskelsvaghed og symptomer fra centralnervesystemet som depression, psykose eller demens. d) Definer polycytæmi og beskriv årsagerne dertil. Polycytæmi er abnormt højt antal erytrocytter i blodet. Kan skyldes malign sygdom, polycytaemia vera, der skyldes en mutation i enkelt gen og er karakteriseret ved abnormt høj og ukontrolleret produktion af erytrocytter. Polycytæmi findes også i en sekundær form forårsaget af kronisk hypoksi, der kan være betinget af kronisk hjerte- og lungesygdomme eller ophold i bjergegne. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 3 af 11

16 2. Endokrine kirtlers sygdomme a) Marker i tabellen (sæt kryds) ved den korrekte sammenhæng mellem ændringer i hormon og sygdom. Myksødem Hypokalcæmi Binyrebarkinsufficiens Diabetes insipidus X Tyroin/triiodtyroninmangel Parathyroideahormonmangel X Kortisol-mangel X Vasopressin-mangel (AntiDiuretiskHormonmangel) X Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 4 af 11

17 b) Beskriv de sen-diabetiske komplikationer. Iskæmisk hjertesygdom / akut myokardieinfarkt Apopleksi Iskæmi i underekstremiteter med smerter Bensår og gangræn Retinopati med nedsat syn og blindhed Nefropati med proteinuri og nyresvigt Neuropati, der kan ramme dels ben og fødder med nedsat føle- og smerte sans og dels indre organer med diaré, vandladningsbesvær og impotens c) Angiv mindst 3 årsager til hypertyroidisme. Multinodøs toksisk struma Graves sygdom (diffus toksisk struma) Solitært toksisk adenom Subakut glomeruløs thyroiditis Autoimmun thyroiditis Stor jodindtagelse Amiodaron-behandling Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 5 af 11

18 d) Beskriv behandlingen af hypertyroidisme. (præparatnavne skal ikke anføres) Medikamentelle præparater, der blokerer syntesen af thyroin og triiodthyronin. Symptomer som hjertebanken, rysten og uro kan begrænses ved behandling med beta-blokkerende præparater. Ved svære øjensymptomer kan behandling med binyrebarkhormon forsøges. Kirurgisk behandling med fjernelse af dele af skjoldbruskkirtlen. Indgift af radioaktivt jod Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 6 af 11

19 3. Nyrer og urinveje a) Angiv mindst 3 sygdomme, der kan give blod i urinen (hæmaturi). Glomerulonefritis Urolithiasis (nyre-urinvejssten) Cystenyre Svulster (renalcellecarcinom) Urinvejsinfektion (pyelonephritis, cystitis, uretritis) Prostatahypertrofi b) Redegør - med eksempler - for årsager til akut nyresvigt. Prærenale Hypovolæmi (dehydrering, blødning, overbehandling med diuretika). Hjertekredsløbssvigt (hjerteinsufficiens, myokardieinfarkt, overbehandling med antihypertensiva). Renale Kredsløbssvigt/shocknyre (svær sepsis, traumer, operationer, forbrændinger, akut pancreatitis) Toksiske (rhabdomyolyse, hæmoglobinuri/svær hæmolyse, lægemidler f aminoglykosider, røntgenkontrastmidler, ydre gifte). Akut nyresygdom (glomerulonephritis, interstitiel nephritis, pyelonephritis, systemsygdom som f LED). Postrenale Infravesikal obstruktion (prostatahypertrofi, urethrastriktur, blærecancer). Bilateral obstruktion af ureteres/urinlederne (cancer i prostata eller cervi uteri, retroperitoneal fibrose, bilaterale uretersten). Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 7 af 11

20 c) Beskriv de typiske forandringer i blodets ph og kaliumindhold, der indtræder ved akut nyresvigt. Blodets ph falder på grund af acidose, og kaliumindholdet stiger med hyperkaliæmi. d) Beskriv de karakteristiske symptomer ved kronisk nyresvigt/uræmi. Træthed Madlede Kvalme Opkastninger Hudkløe Tegn på overhydrering med ødemer Evt. store diureser Muskelatrofi Brystsmerter på grund af uræmisk hjertehindebetændelse (pericarditis) Åndenød på grund af lungestase Prikken og stikken i fødderne som tegn på neuropati Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 8 af 11

21 4. Lungesygdomme a) Redegør for årsagerne til primær lungekræft. Tobaksrygning er den dominerende årsag til lungekræft. Det skønnes, at mindst 80% af tilfældene skyldes rygning. Udsættelse for asbest og visse andre kemiske forbindelser (f.eks. radon, arsen, nikkel, krom) er forbundet med en øget risiko for lungekræft, men er i dag af mindre betydning end tidligere. Det er uklart, hvorfor nogle rygere udvikler lungekræft, mens andre ikke gør dette. Genetiske faktorer kan være af betydning. b) Redegør for symptomerne ved lungekræft. Hoste, dyspnø, brystsmerter og hæmoptyse. Der kan ses hæshed på grund af stemmebåndsparese. Halsvenestase og ødem af hals og hoved (Stokes krave) kan optræde ved tumorkompression af vena cava superior. Almensymptomer som træthed, vægttab og madlede. Tilbagevendende tilfælde med lungebetændelse kan optræde. Nogle patienter har ingen eller meget diskrete symptomer. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 9 af 11

22 c) Beskriv hvorledes lungecancer diagnosticeres. Ved røntgenundersøgelse af thora kan svulsten ofte ses som et infiltrat. Der kan påvises forstørrede lymfeknuder i mediastinum. Såfremt der ud fra røntgenundersøgelse eller sygehistorie er mistanke om lungekræft, udføres CT-scanning af thora og bronkoskopi. Ved bronkoskopi tages der vævsprøver for at sikre histologisk diagnose. Såfremt det ikke er muligt ved bronkoskopi at få egnet biopsimateriale, kan der tages perkutan/transtorakal lungebiopsi vejledt af ultralyd, CT-scanning eller røntgengennemlysning. d) Skitser kort behandlingsmulighederne ved primær lungekræft. Valg af behandling afhænger af sygdomsstadiet og den histologiske cancertype. Der kan foretages kirurgisk fjernelse, hvilket kun er muligt ved begrænset sygdomsudbredelse. Der kan desuden gives kemoterapi og/ eller strålebehandling. Palliativ behandling med smertestillende medicin, hostestillende medicin, ilt. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 10 af 11

23 Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert Ved fobiske angsttilstande er hovedsymptomet angst, der er bundet 1. til bestemte objekter eller situationer 2. Ingen personer med skizofreni bliver varigt helbredte Alzheimers demens findes i en familiær form med autosomal dominant arvegang Ved apopleksi indtræder symptomerne gradvist og langsomt 5. Alle bakterier kræver ilt for at vokse 6. Endogene infektioner er de infektioner, som forårsages af patientens egne bakterier 7. Den IgE-allergiske reaktion kan give anledning til urticaria (nældefeber) 8. Immunglobuliner dannes af neutrofile leukocytter Immunglobuliner kan ikke overføres fra moder til barn via placenta (moderkagen) Stellate naevi (spider naevi) er små arteriovenøse fistler i huden, der kan ses ved levercirrose (skrumpelever) 11. Ved ascites forstås abnormt meget væske i bughulen 12. Systemisk lupus erythematosus rammer primært ældre mænd Morgenstivhed er et karakteristisk symptom ved reumatoid arthritis 13. (leddegigt) 14. Nyrearteriestenose kan medføre arteriel hypertension Ved akut koronart syndrom (AKS) viser ekg altid ST-segmentelevation I en normal somatisk celle findes 46 kromosomer Ved en somatisk dominant arvelig sygdom hos en fader eller moder 17. er der teoretisk risiko på 100% for, at sygdommen gives videre til en søn eller datter 18. Infarkt er lokal nekrose på grund af en cirkulationsforstyrrelse 19. Embolier optræder kun i vener 20. Maligne tumorer (cancer) spreder sig alene ved direkte invasion af det omgivende væv Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 11 af 11

24 Lægemiddelkonsulenteksamen 15. november 2011 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 1 af 11

25 Essayopgaver 1. Parkinsonisme a) Anfør ætiologi (årsag) og redegør for patofysiologien (fysiologisk sygdomsproces). Ætiologien er ukendt. Parkinsonlignende symptomer kan forekomme som bivirkninger til behandling med psykofarmaka og nogle antiemetika. Patofysiologi: Ved sygdomsprocessen sker en langsom tilgrundegåen af de dopaminproducerende neuroner i hjernestammens substantia nigra. Denne region har forbindelse til corpus striatum i de basale ganglier, som sammen med cerebellum koordinerer bevægelserne. b) Beskriv 4 karakteristiske symptomer ved parkinsonisme. Reduceret mimik, maskeansigt. Nedsat blinkefrekvens. Sparsomme og langsomme bevægelser (bradykinesi). Foroverbøjet holdning. Trippende gang, bøjede albuer uden medsving. Balancebesvær. Langsom rytmisk tremor, pille-trille tremor i fingrene. Øget tonus i ekstremiteterne (rigiditet). Demens. I fremskredne stadier ses hyperkinesier med ufrivillige bevægelser af ansigt, arme eller ben. On-off fænomener, hvor evnen til at bevæge sig pludselig er væk, og patienten fastlåses i samme stilling i flere minutter eller længere. Postural hypotension. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 2 af 11

26 c) Skitser kort behandlingen af parkinsonisme. (Navne på medicinske præparater er ikke nødvendige). Den medikamentelle behandling tilsigter at øge dopaminaktiviteten i de basale ganglier, som har bevaret dopaminreceptorer. Fysio- og ergoterapi. Elektrostimulation af de basale ganglier. Antikolinergika ved medikamentelt udløst Parkinsonisme. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 3 af 11

27 2. Affektive sindslidelser a) Depressiv enkeltepisode (uden psykotiske symptomer). Anfør 2 depressive kernesymptomer og 3 ledsagesymptomer. Depressive kernesymptomer: Nedtrykthed. Nedsat lyst eller interesse. Nedsat energi eller øget trætbarhed. Depressive ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid eller selvfølelse. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse. Tanker om død eller selvmord. Tænke- eller koncentrationsbesvær. Agitation eller hæmning. Søvnforstyrrelser. Appetit- eller vægtændring. b) Manisk enkeltepisode (uden psykotiske symptomer). Anfør 4 karakteristiske symptomer. Opstemthed, eufori, eksaltation. Hyperaktivitet, rastløshed, uro. Talepres. Tankeflugt. Hæmningsløs adfærd. Nedsat søvnbehov. Øget selvfølelse, grandiøsitet. Distraktibilitet eller usamlethed. Hensynsløs, uansvarlig adfærd. Øget sedrift. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 4 af 11

28 d) Definer bipolar affektiv sindslidelse. Mani 2 gange eller mani + depression. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 5 af 11

29 3. Blod- og lymfesygdomme a) Anfør traditionel inddeling af leukæmier og maligne lymfomer. Leukæmi: Akut Myoloid leukæmi (AML) Kronisk Myoloid Leukæmi (CML) Akut Lymfatisk Leukæmi (ALL) Kronisk Lymfatisk Leukæmi (CLL) Maligne Lymfomer: Hodgkins sygdom og non-hodgkin lymfom. b) Beskriv symptomer og kliniske fund ved leukæmi. De væsentligste symptomer skyldes anæmi, infektioner og blødningstendens. Der ses almensymptomer med feber, træthed og arthritis urica. Hævede lymfeknuder og milt. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 6 af 11

30 c) Hæmoragisk diatese (abnorm blødningstendens). Anfør mindst 2 årsager og beskriv symptomer. Årsager: Kardefekter Medfødte Erhvervede Trombocytdefekter Trombocytopeni Abnorm trombocytfunktion Koagulationsdefekter Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrandts sygdom K-vitamin-mangel Leversygdom Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) Øget fibrinolytisk aktivitet Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) Symptomer: Blødninger i hud, slimhinder og indre organer Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 7 af 11

31 d) Hvilken anæmitype kan kobolaminmangel/b-12 mangel medføre? Anfør typiske neurologiske symptomer ved kobolaminmangel/b12mangel. Kobolaminmangel/B-12 mangel kan medføre megaloblastær anæmi. Kobolaminmangel/B-12 mangel kan medføre perifer neuropati med prikken og stikken i hænder og fødder samt fornemmelse af at gå på vat. Desuden kan ses muskelsvaghed, depression, psykoser og demens. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 8 af 11

32 4. Endokrine kirtlers sygdomme a) Marker i tabellen (sæt kryds) ved den korrekte sammenhæng mellem ændringer i hormon og sygdom. Kronisk binyrebark insufficiens Akromegali Diabetes insipidus Hypercalcæmi Kortisolmangel X Øget sekretion af parathyroideahormon X Øget sekretion af væksthormon X Nedsat produktion af antidiuretisk hormon X Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 9 af 11

33 b) Anfør mindst 3 typiske symptomer ved samt behandling af hypoglykæmi. Symptomer: Sult, svedtendens, rysten, fugtig hud, takykardi, uro, hovedpine, parastæsier, talebesvær, usikker gang, dårlig koordinationsevne, nedsat koncentrationsevne, angst, aggressivitet, apati, kramper, koma. Behandling: Indgift af glucose peroralt eller intravenøst. Injektion af glukagon. c) Anfør mindst 2 symptomer ved hypokalcæmi. Muskelkramper (tetani). Prikken og stikken (paræstesier) omkring munden og i fingrene. Epileptiske kramper kan forekomme. Hjerterytmeforstyrrelser. Efter langvarig hypokalcæmi kan udvikles grå stær, depression og hukommelsesproblemer. d) Anfør de sen-diabetiske komplikationer. Iskæmisk hjertesygdom/akut myokardieinfarkt. Apopleksi. Iskæmi i underekstremiteterne med smerter. Bensår og gangræn. Retinopati med nedsat syn og blindhed. Nefropati med proteinuri og nyresvigt. Neuropati, der kan ramme dels ben og fødder med nedsat føle- og smertesans og dels indre organer med diaré, vandladningsbesvær og impotens. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 10 af 11

34 Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert 1. Tromber dannes kun i arterier 2. Ved akut nyresvigt ses oftest hypokaliæmi 3. Bakterier har mistet evne til at dele sig 4. Baktericide antibiotika virker overvejende dræbende på bakterier 5. Inkubationstiden ved hepatitis B er 2-4 dage 6. Toksisk hepatitis kan skyldes lægemidler 7. Kronisk pancreatit kan skyldes alkoholmisbrug 8. Hovedsymptomer ved kronisk venstresidig hjertesvigt er dyspnø og træthed 9. Morgenstivhed er et karakteristisk symptom ved reumatoid arthritis (leddegigt) 10. Sommerfugle-eksantem i ansigtet ses typisk hos patienter med slidgigt 11. Arteriel hypertension kan medføre hypertrofi af hjertets venstre ventrikel 12. Nefrotisk syndrom er karakteriseret ved proteinuri, hypoalbuminæmi og ødemer 13. T-lymfocytter producerer immunglobuliner 14. Husstøvmider er en betydende allergenkilde ved astma brochiale 15. Lungeembolier stammer typisk fra tromber i benenes arterier 16. Småcellet lungekarcinom har en 5-års overlevelse på 90% 17. Cystisk fibrose er arvelig 18. Antistoffer kan ikke overføres via placenta 19. Iskæmi er øget blodforsyning til et væv 20. Lunger rammes ofte af metastaser Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 11 af 11

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 9. juni 2015 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen

Lægemiddelkonsulenteksamen Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler,

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin B. INDLÆGSSEDDEL 24 INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen.

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten

Indlægsseddel: Information til patienten Indlægsseddel: Information til patienten Imnovid 1 mg hårde kapsler Imnovid 2 mg hårde kapsler Imnovid 3 mg hårde kapsler Imnovid 4 mg hårde kapsler pomalidomid Dette lægemiddel er underlagt supplerende

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burinex 2 mg tabletter. Bumetanid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burinex 2 mg tabletter. Bumetanid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Burinex 2 mg tabletter Bumetanid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage Burinex, da den indeholder vigtige oplysninger. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Litarex 6 mmol lithium depottabletter Lithiumcitrat svarende til 42 mg lithium

Indlægsseddel: Information til brugeren. Litarex 6 mmol lithium depottabletter Lithiumcitrat svarende til 42 mg lithium Indlægsseddel: Information til brugeren Litarex 6 mmol lithium depottabletter Lithiumcitrat svarende til 42 mg lithium Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere