Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse"

Transkript

1 Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse

2 Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 1 af 11

3 Essayopgaver 1. Dissemineret sklerose (DS) a) Redegør for patofysiologien ved et DS-attak. Et anfald (attak) skyldes en pludselig fokal betændelseslignende proces i hjernens hvide substans, således at de aksoner, der løber gennem dette område mister deres myelinskeder (demyeliniseres) eller eventuelt går til grunde. Da nerveimpulserne ikke kan passere igennem sådanne områder, opstår neurologiske udfaldssymptomer. Reperative processer sætter hurtigt ind, men remyeliseringen er ufuldstændig, og der dannes arvæv. Disse læsioner kaldes plaques og kan findes i den hvide substans overalt i centralnervesystemet, hvorimod de perifere nerver ikke involveres. Læsionerne findes hyppigst i den hvide substans nær ventriklerne, i medulla spinalis og synsnerverne. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 2 af 11

4 b) Redegør for symptomer ved DS. Sygdommen har en meget varierende udtryksform og sværhedsgrad, således at nogle patienter i løbet af livet kun har ganske få attakker med god remission, hvorimod andre får et hastigt fremadskridende og til sidst dødeligt forløb. Hos ca. ¼ er det første symptom retrobulbær neuritis med over timer eller dage gradvist aftagende syn, oftest i en afgrænset del af synsfeltet. Der kan indtræde blindhed på øjet. Der er ofte smerter omkring øjet. Efter nogle uger kan synet bedres og eventuelt blive normalt igen efter måneder. Andre øjensymptomer er dobbeltsyn, nystagmus og ukoordinerede øjenbevægelser. Der kan ses pareser og spasticitet ved læsioner i pyramidebanerne. Ataksi (manglende koordinering af en bevægelse) i ekstremiteterne ved skader i lillehjernen og rygmarven. Føleforstyrrelser i form af manglende sensibilitet eller paræstesier forekommer ved læsioner i de centrale sensoriske ledningsbaner. Nogle patienter får vandladningsproblemer i form af imperiøs og hyppig vandladningstrang eller urininkontinens. Intellektuel reduktion ledsaget af eufori ses i forløbet hos nogle patienter. c) Beskriv kort, hvorledes diagnosen DS stilles og skitser behandlingen (præparatnavne skal ikke nævnes). Den typiske sygehistorie med forskelligartede neurologiske symptomer spredt over tid sammenholdt med den objektive neurologiske undersøgelse er vigtig. Spinalvæsken vil ofte vise et forhøjet indhold af protein samt et øget IgG-indeks. Ved neurofysiologisk undersøgelse ses forlænget reaktionstid. MR scanning kan påvise plaques. Behandlingen består af immunmodulerende stoffer som f. eks. steroider/binyrebarkhormon. Desuden fysio- og ergoterapi. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 3 af 11

5 2. Immunologi a) Redegør i hovedtræk for passiv immunisering. Naturlig passiv immunisering ses i forbindelse med overførsel af antistoffer fra mor til barn enten via placenta (moderkagen) under graviditet eller via modermælk ved amning. Ved artificiel/kunstig passiv immunisering indgives antistoffer, der er udvundet, enten fra immuniserede dyr eller fra mennesker, som har gennemgået en infektion eller vaccination. Antistoffer fra dyr er vævsfremmede for mennesker og anvendes kun i meget begrænset omfang på grund af allergiske reaktioner eller immunkomplekssygdomme (serumsyge). b) Redegør i hovedtræk for vaccination. Ved vaccination indgives antigener fra den mikroorganisme, som man ønsker beskyttelse i mod. Herved stimuleres immunsystemet, som udvikler antistoffer og hukommelsesceller. På denne måde bekæmpes mikroorganismen hurtigt, såfremt den vaccinerede udsættes for den pågældende mikroorganisme. Ved vaccination kan anvendes dræbte mikroorganismer, produkter fra dræbte mikroorganismer eller levende virulenssvækkede mikroorganismer. Der anvendes tillige gensplejsede vacciner. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 4 af 11

6 c) I hvilke celler produceres immunglobuliner? Benævn endvidere de forskellige immunglobulinklasser. Immunglobuliner produceres i plasmaceller. Immunglobulinklasserne er: IgA, IgE, IgG, og IgM. (Der findes også en isotype IgD, men dennes funktion er endnu ikke fastlagt derfor ikke pensum). d) Redegør for den IgE-allergiske reaktion (type I) og angiv 2 sygdomme, som den kan forårsage. IgE antistoffer har evnen til at binde sig til Fc-receptorer på overfladen af mastceller og basofile leukocytter. Mastceller forekommer især i hud og slimhinder. Hvis der ved en tidligere sensibilisering er dannet IgE-antistoffer, vil mastcellerne have bundet de pågældende antistoffer. Ved fornyet kontakt med det allergen, som fremkaldte antistofdannelsen, vil allergenet reagere med IgE på mastcellernes overflade. Denne reaktion mellem allergen og antistof på mastcellens overflade medfører degranulering af mastcellerne med frigørelse af mediatorer som histamin, eosinofil-kemotaktisk faktor, prostaglandiner og leukotriener. Nogle af disse mediatorer frigøres allerede efter få sekunder og fører til en straksreaktion, som består i kardilatation med udsivning af væske i vævet. Herefter indtræder en senreaktion, hvor mediatorerne medfører akkumulering af eosinofile granulocytter og andre leukocytter. Den IgE-allergiske reaktion kan medføre urticaria (nældefeber), snue og øjenirritation (rhinoconjunctivitis), astma bronchiale samt anafylaktisk shock. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 5 af 11

7 3. Endokrine kirtlers sygdomme a) Marker i tabellen (sæt kryds) den korrekte sammenhæng mellem ændringer i hormoner og sygdom. Kronisk binyrebark insufficiens Akromegali Hypercalcæmi Diabetes insipidus Nedsat produktion af antidiuretisk hormon X Øget sekretion af væksthormon X Øget sekretion af parathyroidea-hormon X Kortisolmangel X Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 6 af 11

8 b) Beskriv de typiske symptomer/fund ved henholdsvis hyperthyroidisme og mykødem. Hyperthyroidisme: Varmefølelse/- intolerans, vægttab, nedsat muskelkraft, diare, hjertebanken, nervøsitet, uro, irritabilitet, tremor (rysten), træthed, søvnbesvær. Eventuelt atrieflimmer. I nogle tilfælde struma. Eksophtalmus. Myksødem: Almen sygdomsfølelse, træthed, depression, tør og kølig hud, initiativløs hed, hukommelsesbesvær, kuldskærhed, mørk stemme og langsom tale, forstoppelse, udtynding af hovedhår og øjenbryn, nedsat seksualfunktion, langsom puls. c) Redegør for symptomer og fund ved Cushings sygdom/syndrom. På grund af glukokortikoidernes katabole effekt indtræder svind af muskulatur og knoglevæv med muskelsvaghed samt knoglesmerter til følge. Ved udtalt osteoporose kan der opstå knoglebrud. Huden bliver tynd, og der opstår små revner (striae). Blødninger i huden ses, fordi karvæggene bliver skøre. Der sker en omfordeling af fedtvæv, således at det især samles i ansigtet og svarende til truncus, maven og i nakkeregionen ( bøffelnakke ). Ansigtet bliver rødviolet og rundt med fremtrædende kinder ( måneansigt ). Ekstremiteterne fremtræder tynde. Der er øget hårvækst, og hos kvinder kan ses skægvækst. Der ses psykiske symptomer som depression og initiativløshed. Ved fuldt udviklet sygdom kan der forekomme arteriel hypertension samt diabetes mellitus, og immunforsvaret svækkes. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 7 af 11

9 d) Anfør de sen-diabetiske komplikationer. Iskæmisk hjertesygdom/akut myokardieinfarkt. Apopleksi. Iskæmi i underekstremiteterne med smerter. Bensår og gangræn. Retinopati med nedsat syn og blindhed. Nefropati med proteinuri og nyresvigt. Neuropati, der dels kan ramme ben og fødder med nedsat føle- og smertesans og dels indre organer med diaré, vandladningsbesvær og impotens. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 8 af 11

10 4. Lungesygdomme a) Lungeemboli - beskriv årsager, symptomer og behandling. Årsager: Hyppig komplikation til immobilisation i den postoperative fase og til terminal kræftsygdom. Omkring 85 % af lungeembolierne stammer fra tromber i de dybe vener på underekstremiteterne og i bækkenet. Sjældne kilder til lungeemboli er fedt frigjort fra store frakturer, amnionvæske, løsrevet tumorvæv og materiale fra inficerede hjerteklapper (højresidig endocardit). Symptomer: Mange tilfælde er asymptomatiske. Symptomerne varierer afhængig af emboliens størrelse, fra ingenting til svære symptomer med shock og pludselig død. Andre symptomer er hoste, brystsmerter (evt. stingsmerter) og let feber. Mange har forskellige grader af åndenød. Behandling: Heparin og peroralt antikoagulerende lægemiddel. Evt. fibrinolysebehandling eller operativ fjernelse af embolien (sjældent forekommende). b) Anfør symptomerne ved pneumoni og angiv den hyppigste årsag til pneumoni erhvervet uden for sygehus. Symptomer er hoste, opspyt, åndenød og feber. Hyppigste årsag til pneumoni erhvervet uden for sygehus er streptococcus pneumoniae (pneumokokker). Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 9 af 11

11 c) Redegør for symptomerne ved lungekræft. Hoste, dyspnø, brystsmerter og hæmoptyse. Der kan ses hæshed på grund af stemmebåndsparese. Halsvenestase og ødem af hals og hoved (Stokes krave) kan optræde ved tumorkompression af vena cava superior. Almensymptomer som træthed, vægttab og madlede. Tilbagevendende tilfælde med lungebetændelse kan optræde. Nogle patienter har ingen eller meget diskrete symptomer. d) Skitser behandlingen af kronisk obstruktiv lungesygdom KOL. (Præparatnavne skal ikke anføres). Rygeophør. Bronkodilaterende (bronkieudvidende) medicin. Inhalationssteroid. Slimløsende præparater. Langtidsbehandling med ilt (hjemmeilt). Rehabilitering med f. eks. fysisk træning og kostvejledning. Hos patienter med svært emfysem eventuelt volumenreducerende kirurgi. I enkeltstående tilfælde lungetransplantation. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 10 af 11

12 Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert Ved fobiske angsttilstande er hovedsymptomet angst, der er bundet 1. til bestemte objekter eller situationer Ved depressiv enkeltepisode kan ses døgnvariation, hvor stemningen 2. typisk er mest trykket om aftenen 3. Systemisk lupus erythematosus rammer primært ældre mænd 4. Symmetrisk hævelse af fingrenes grund- og mellemled samt håndleddene er klassiske symptomer ved reumatoid artritis (leddegigt) 5. Hos alle patienter med Akut Koronart Syndrom (AKS) viser elektrokardiogrammet (EKG) ST-Elevation 6. Ved myelomatose er der karakteristisk nedsat koncentration af immunglobuliner i blodet 7. En mand med blodtype A og en kvinde med blodtype B kan ikke få børn med blodtype 0 8. Endogene infektioner er de infektioner, som forårsages af patientens egne bakterier 9. Alle virusarter har DNA som nukleinsyre i arvematerialet 10. Iskæmi er nedsat eller ophørt blodforsyning til et væv 11. Andre faktorer end mikroorganismer kan udløse inflammation 12. Kobolamin/vitamin B12-mangel kan medføre neurologiske skader 13. Ved akut nyresvigt ses oftest hypokaliæmi 14. Icterus skyldes altid levercelleskade 15. I maligne neoplasmer ses øget mitoseantal 16. Nyrearterie-stenose kan medføre arteriel hypertension 17. Åndenød og træthed er typiske symptomer ved venstresidig hjerteinsufficiens 18. Hvis allele gener er identiske, betegnes individet som homozygot for det pågældende locus 19. Ved ubehandlet atrieflimmer er pulsen altid regelmæssig 20. Crohns sygdom rammer kun tyndtarmen Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 11 af 11

13 Lægemiddelkonsulenteksamen 12. juni 2012 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 1 af 11

14 Essayopgaver 1. Anæmi og polycytæmi a) Redegør for årsagerne til jernmangelanæmi. Øget tab af jern ved blødning er den mest almindelige årsag. Ofte er årsagen åbenbar, f menstruationsblødninger, næseblødning, operation, bloddonation. Undertiden kan blødningen være skjult, okkult, f eks. ved sygdom i mave-tarm-kanalen. Nedsat indtagelse af jern med kosten. Kan ses hos spædbørn, der udelukkende får mælkeernæring og hos voksne ved ensidig kost. Nedsat optagelse af jern fra tarmen, hvilket kan ses efter større ventrikeloperationer og ved malabsorption som cøliaki. Øget behov for jern ses hos gravide og ammende. b) Beskriv symptomerne ved jernmangelanæmi. Almensymptomer som træthed og øget søvnbehov, hovedpine, svimmelhed, åndenød. Tungen kan blive glat med brændende fornemmelse. Neglene bliver rillede og flossede. Undertiden kan der opleves pludseligt lyst til at spise specielle ting, f jord. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 2 af 11

15 c) Beskriv symptomerne ved megaloblastær anæmi. Generelle anæmisymptomer som træthed, øget søvnbehov, hovedpine og svimmelhed. Symptomer på perifer neuropati med prikken samt stikken i hænder og fødder. I mere udtalte tilfælde kan ses muskelsvaghed og symptomer fra centralnervesystemet som depression, psykose eller demens. d) Definer polycytæmi og beskriv årsagerne dertil. Polycytæmi er abnormt højt antal erytrocytter i blodet. Kan skyldes malign sygdom, polycytaemia vera, der skyldes en mutation i enkelt gen og er karakteriseret ved abnormt høj og ukontrolleret produktion af erytrocytter. Polycytæmi findes også i en sekundær form forårsaget af kronisk hypoksi, der kan være betinget af kronisk hjerte- og lungesygdomme eller ophold i bjergegne. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 3 af 11

16 2. Endokrine kirtlers sygdomme a) Marker i tabellen (sæt kryds) ved den korrekte sammenhæng mellem ændringer i hormon og sygdom. Myksødem Hypokalcæmi Binyrebarkinsufficiens Diabetes insipidus X Tyroin/triiodtyroninmangel Parathyroideahormonmangel X Kortisol-mangel X Vasopressin-mangel (AntiDiuretiskHormonmangel) X Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 4 af 11

17 b) Beskriv de sen-diabetiske komplikationer. Iskæmisk hjertesygdom / akut myokardieinfarkt Apopleksi Iskæmi i underekstremiteter med smerter Bensår og gangræn Retinopati med nedsat syn og blindhed Nefropati med proteinuri og nyresvigt Neuropati, der kan ramme dels ben og fødder med nedsat føle- og smerte sans og dels indre organer med diaré, vandladningsbesvær og impotens c) Angiv mindst 3 årsager til hypertyroidisme. Multinodøs toksisk struma Graves sygdom (diffus toksisk struma) Solitært toksisk adenom Subakut glomeruløs thyroiditis Autoimmun thyroiditis Stor jodindtagelse Amiodaron-behandling Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 5 af 11

18 d) Beskriv behandlingen af hypertyroidisme. (præparatnavne skal ikke anføres) Medikamentelle præparater, der blokerer syntesen af thyroin og triiodthyronin. Symptomer som hjertebanken, rysten og uro kan begrænses ved behandling med beta-blokkerende præparater. Ved svære øjensymptomer kan behandling med binyrebarkhormon forsøges. Kirurgisk behandling med fjernelse af dele af skjoldbruskkirtlen. Indgift af radioaktivt jod Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 6 af 11

19 3. Nyrer og urinveje a) Angiv mindst 3 sygdomme, der kan give blod i urinen (hæmaturi). Glomerulonefritis Urolithiasis (nyre-urinvejssten) Cystenyre Svulster (renalcellecarcinom) Urinvejsinfektion (pyelonephritis, cystitis, uretritis) Prostatahypertrofi b) Redegør - med eksempler - for årsager til akut nyresvigt. Prærenale Hypovolæmi (dehydrering, blødning, overbehandling med diuretika). Hjertekredsløbssvigt (hjerteinsufficiens, myokardieinfarkt, overbehandling med antihypertensiva). Renale Kredsløbssvigt/shocknyre (svær sepsis, traumer, operationer, forbrændinger, akut pancreatitis) Toksiske (rhabdomyolyse, hæmoglobinuri/svær hæmolyse, lægemidler f aminoglykosider, røntgenkontrastmidler, ydre gifte). Akut nyresygdom (glomerulonephritis, interstitiel nephritis, pyelonephritis, systemsygdom som f LED). Postrenale Infravesikal obstruktion (prostatahypertrofi, urethrastriktur, blærecancer). Bilateral obstruktion af ureteres/urinlederne (cancer i prostata eller cervi uteri, retroperitoneal fibrose, bilaterale uretersten). Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 7 af 11

20 c) Beskriv de typiske forandringer i blodets ph og kaliumindhold, der indtræder ved akut nyresvigt. Blodets ph falder på grund af acidose, og kaliumindholdet stiger med hyperkaliæmi. d) Beskriv de karakteristiske symptomer ved kronisk nyresvigt/uræmi. Træthed Madlede Kvalme Opkastninger Hudkløe Tegn på overhydrering med ødemer Evt. store diureser Muskelatrofi Brystsmerter på grund af uræmisk hjertehindebetændelse (pericarditis) Åndenød på grund af lungestase Prikken og stikken i fødderne som tegn på neuropati Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 8 af 11

21 4. Lungesygdomme a) Redegør for årsagerne til primær lungekræft. Tobaksrygning er den dominerende årsag til lungekræft. Det skønnes, at mindst 80% af tilfældene skyldes rygning. Udsættelse for asbest og visse andre kemiske forbindelser (f.eks. radon, arsen, nikkel, krom) er forbundet med en øget risiko for lungekræft, men er i dag af mindre betydning end tidligere. Det er uklart, hvorfor nogle rygere udvikler lungekræft, mens andre ikke gør dette. Genetiske faktorer kan være af betydning. b) Redegør for symptomerne ved lungekræft. Hoste, dyspnø, brystsmerter og hæmoptyse. Der kan ses hæshed på grund af stemmebåndsparese. Halsvenestase og ødem af hals og hoved (Stokes krave) kan optræde ved tumorkompression af vena cava superior. Almensymptomer som træthed, vægttab og madlede. Tilbagevendende tilfælde med lungebetændelse kan optræde. Nogle patienter har ingen eller meget diskrete symptomer. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 9 af 11

22 c) Beskriv hvorledes lungecancer diagnosticeres. Ved røntgenundersøgelse af thora kan svulsten ofte ses som et infiltrat. Der kan påvises forstørrede lymfeknuder i mediastinum. Såfremt der ud fra røntgenundersøgelse eller sygehistorie er mistanke om lungekræft, udføres CT-scanning af thora og bronkoskopi. Ved bronkoskopi tages der vævsprøver for at sikre histologisk diagnose. Såfremt det ikke er muligt ved bronkoskopi at få egnet biopsimateriale, kan der tages perkutan/transtorakal lungebiopsi vejledt af ultralyd, CT-scanning eller røntgengennemlysning. d) Skitser kort behandlingsmulighederne ved primær lungekræft. Valg af behandling afhænger af sygdomsstadiet og den histologiske cancertype. Der kan foretages kirurgisk fjernelse, hvilket kun er muligt ved begrænset sygdomsudbredelse. Der kan desuden gives kemoterapi og/ eller strålebehandling. Palliativ behandling med smertestillende medicin, hostestillende medicin, ilt. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 10 af 11

23 Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert Ved fobiske angsttilstande er hovedsymptomet angst, der er bundet 1. til bestemte objekter eller situationer 2. Ingen personer med skizofreni bliver varigt helbredte Alzheimers demens findes i en familiær form med autosomal dominant arvegang Ved apopleksi indtræder symptomerne gradvist og langsomt 5. Alle bakterier kræver ilt for at vokse 6. Endogene infektioner er de infektioner, som forårsages af patientens egne bakterier 7. Den IgE-allergiske reaktion kan give anledning til urticaria (nældefeber) 8. Immunglobuliner dannes af neutrofile leukocytter Immunglobuliner kan ikke overføres fra moder til barn via placenta (moderkagen) Stellate naevi (spider naevi) er små arteriovenøse fistler i huden, der kan ses ved levercirrose (skrumpelever) 11. Ved ascites forstås abnormt meget væske i bughulen 12. Systemisk lupus erythematosus rammer primært ældre mænd Morgenstivhed er et karakteristisk symptom ved reumatoid arthritis 13. (leddegigt) 14. Nyrearteriestenose kan medføre arteriel hypertension Ved akut koronart syndrom (AKS) viser ekg altid ST-segmentelevation I en normal somatisk celle findes 46 kromosomer Ved en somatisk dominant arvelig sygdom hos en fader eller moder 17. er der teoretisk risiko på 100% for, at sygdommen gives videre til en søn eller datter 18. Infarkt er lokal nekrose på grund af en cirkulationsforstyrrelse 19. Embolier optræder kun i vener 20. Maligne tumorer (cancer) spreder sig alene ved direkte invasion af det omgivende væv Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 11 af 11

24 Lægemiddelkonsulenteksamen 15. november 2011 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 1 af 11

25 Essayopgaver 1. Parkinsonisme a) Anfør ætiologi (årsag) og redegør for patofysiologien (fysiologisk sygdomsproces). Ætiologien er ukendt. Parkinsonlignende symptomer kan forekomme som bivirkninger til behandling med psykofarmaka og nogle antiemetika. Patofysiologi: Ved sygdomsprocessen sker en langsom tilgrundegåen af de dopaminproducerende neuroner i hjernestammens substantia nigra. Denne region har forbindelse til corpus striatum i de basale ganglier, som sammen med cerebellum koordinerer bevægelserne. b) Beskriv 4 karakteristiske symptomer ved parkinsonisme. Reduceret mimik, maskeansigt. Nedsat blinkefrekvens. Sparsomme og langsomme bevægelser (bradykinesi). Foroverbøjet holdning. Trippende gang, bøjede albuer uden medsving. Balancebesvær. Langsom rytmisk tremor, pille-trille tremor i fingrene. Øget tonus i ekstremiteterne (rigiditet). Demens. I fremskredne stadier ses hyperkinesier med ufrivillige bevægelser af ansigt, arme eller ben. On-off fænomener, hvor evnen til at bevæge sig pludselig er væk, og patienten fastlåses i samme stilling i flere minutter eller længere. Postural hypotension. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 2 af 11

26 c) Skitser kort behandlingen af parkinsonisme. (Navne på medicinske præparater er ikke nødvendige). Den medikamentelle behandling tilsigter at øge dopaminaktiviteten i de basale ganglier, som har bevaret dopaminreceptorer. Fysio- og ergoterapi. Elektrostimulation af de basale ganglier. Antikolinergika ved medikamentelt udløst Parkinsonisme. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 3 af 11

27 2. Affektive sindslidelser a) Depressiv enkeltepisode (uden psykotiske symptomer). Anfør 2 depressive kernesymptomer og 3 ledsagesymptomer. Depressive kernesymptomer: Nedtrykthed. Nedsat lyst eller interesse. Nedsat energi eller øget trætbarhed. Depressive ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid eller selvfølelse. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse. Tanker om død eller selvmord. Tænke- eller koncentrationsbesvær. Agitation eller hæmning. Søvnforstyrrelser. Appetit- eller vægtændring. b) Manisk enkeltepisode (uden psykotiske symptomer). Anfør 4 karakteristiske symptomer. Opstemthed, eufori, eksaltation. Hyperaktivitet, rastløshed, uro. Talepres. Tankeflugt. Hæmningsløs adfærd. Nedsat søvnbehov. Øget selvfølelse, grandiøsitet. Distraktibilitet eller usamlethed. Hensynsløs, uansvarlig adfærd. Øget sedrift. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 4 af 11

28 d) Definer bipolar affektiv sindslidelse. Mani 2 gange eller mani + depression. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 5 af 11

29 3. Blod- og lymfesygdomme a) Anfør traditionel inddeling af leukæmier og maligne lymfomer. Leukæmi: Akut Myoloid leukæmi (AML) Kronisk Myoloid Leukæmi (CML) Akut Lymfatisk Leukæmi (ALL) Kronisk Lymfatisk Leukæmi (CLL) Maligne Lymfomer: Hodgkins sygdom og non-hodgkin lymfom. b) Beskriv symptomer og kliniske fund ved leukæmi. De væsentligste symptomer skyldes anæmi, infektioner og blødningstendens. Der ses almensymptomer med feber, træthed og arthritis urica. Hævede lymfeknuder og milt. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 6 af 11

30 c) Hæmoragisk diatese (abnorm blødningstendens). Anfør mindst 2 årsager og beskriv symptomer. Årsager: Kardefekter Medfødte Erhvervede Trombocytdefekter Trombocytopeni Abnorm trombocytfunktion Koagulationsdefekter Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrandts sygdom K-vitamin-mangel Leversygdom Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) Øget fibrinolytisk aktivitet Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) Symptomer: Blødninger i hud, slimhinder og indre organer Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 7 af 11

31 d) Hvilken anæmitype kan kobolaminmangel/b-12 mangel medføre? Anfør typiske neurologiske symptomer ved kobolaminmangel/b12mangel. Kobolaminmangel/B-12 mangel kan medføre megaloblastær anæmi. Kobolaminmangel/B-12 mangel kan medføre perifer neuropati med prikken og stikken i hænder og fødder samt fornemmelse af at gå på vat. Desuden kan ses muskelsvaghed, depression, psykoser og demens. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 8 af 11

32 4. Endokrine kirtlers sygdomme a) Marker i tabellen (sæt kryds) ved den korrekte sammenhæng mellem ændringer i hormon og sygdom. Kronisk binyrebark insufficiens Akromegali Diabetes insipidus Hypercalcæmi Kortisolmangel X Øget sekretion af parathyroideahormon X Øget sekretion af væksthormon X Nedsat produktion af antidiuretisk hormon X Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 9 af 11

33 b) Anfør mindst 3 typiske symptomer ved samt behandling af hypoglykæmi. Symptomer: Sult, svedtendens, rysten, fugtig hud, takykardi, uro, hovedpine, parastæsier, talebesvær, usikker gang, dårlig koordinationsevne, nedsat koncentrationsevne, angst, aggressivitet, apati, kramper, koma. Behandling: Indgift af glucose peroralt eller intravenøst. Injektion af glukagon. c) Anfør mindst 2 symptomer ved hypokalcæmi. Muskelkramper (tetani). Prikken og stikken (paræstesier) omkring munden og i fingrene. Epileptiske kramper kan forekomme. Hjerterytmeforstyrrelser. Efter langvarig hypokalcæmi kan udvikles grå stær, depression og hukommelsesproblemer. d) Anfør de sen-diabetiske komplikationer. Iskæmisk hjertesygdom/akut myokardieinfarkt. Apopleksi. Iskæmi i underekstremiteterne med smerter. Bensår og gangræn. Retinopati med nedsat syn og blindhed. Nefropati med proteinuri og nyresvigt. Neuropati, der kan ramme dels ben og fødder med nedsat føle- og smertesans og dels indre organer med diaré, vandladningsbesvær og impotens. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 10 af 11

34 Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert 1. Tromber dannes kun i arterier 2. Ved akut nyresvigt ses oftest hypokaliæmi 3. Bakterier har mistet evne til at dele sig 4. Baktericide antibiotika virker overvejende dræbende på bakterier 5. Inkubationstiden ved hepatitis B er 2-4 dage 6. Toksisk hepatitis kan skyldes lægemidler 7. Kronisk pancreatit kan skyldes alkoholmisbrug 8. Hovedsymptomer ved kronisk venstresidig hjertesvigt er dyspnø og træthed 9. Morgenstivhed er et karakteristisk symptom ved reumatoid arthritis (leddegigt) 10. Sommerfugle-eksantem i ansigtet ses typisk hos patienter med slidgigt 11. Arteriel hypertension kan medføre hypertrofi af hjertets venstre ventrikel 12. Nefrotisk syndrom er karakteriseret ved proteinuri, hypoalbuminæmi og ødemer 13. T-lymfocytter producerer immunglobuliner 14. Husstøvmider er en betydende allergenkilde ved astma brochiale 15. Lungeembolier stammer typisk fra tromber i benenes arterier 16. Småcellet lungekarcinom har en 5-års overlevelse på 90% 17. Cystisk fibrose er arvelig 18. Antistoffer kan ikke overføres via placenta 19. Iskæmi er øget blodforsyning til et væv 20. Lunger rammes ofte af metastaser Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 11 af 11

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 14. juni 2016 Modul 2: Sygdomslære MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 9. juni 2015 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1 Cindy Ballhorn 1 Blodmangel (Anæmi) kan opstå fordi der er ikke nok hæmoglobinmolekyle eller fordi der er ikke nok erythrocytter, er ikke et sygdom i princippet mere en symptom Definition Anæmi er nedsat

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler,

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 2: Sygdomslære MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni 2013-31. august 2013.

Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni 2013-31. august 2013. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning 1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Indlægsseddel. Information til brugeren

Indlægsseddel. Information til brugeren Indlægsseddel Information til brugeren Imigran Sprint 50 mg og 100 mg dispergible tabletter Sumatriptan Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Dette produktresumé og denne indlægsseddel er resultatet af referral-proceduren. Produktinformationen kan efterfølgende

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse - gældende indtil 28.08.2011 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 3 somatisk sygdom og lidelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen

Lægemiddelkonsulenteksamen Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Megace 160 mg tabletter Megestrolacetat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere