Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Transkript

1 Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse

2 Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 1 af 11

3 Essayopgaver 1. Dissemineret sklerose (DS) a) Redegør for patofysiologien ved et DS-attak. Et anfald (attak) skyldes en pludselig fokal betændelseslignende proces i hjernens hvide substans, således at de aksoner, der løber gennem dette område mister deres myelinskeder (demyeliniseres) eller eventuelt går til grunde. Da nerveimpulserne ikke kan passere igennem sådanne områder, opstår neurologiske udfaldssymptomer. Reperative processer sætter hurtigt ind, men remyeliseringen er ufuldstændig, og der dannes arvæv. Disse læsioner kaldes plaques og kan findes i den hvide substans overalt i centralnervesystemet, hvorimod de perifere nerver ikke involveres. Læsionerne findes hyppigst i den hvide substans nær ventriklerne, i medulla spinalis og synsnerverne. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 2 af 11

4 b) Redegør for symptomer ved DS. Sygdommen har en meget varierende udtryksform og sværhedsgrad, således at nogle patienter i løbet af livet kun har ganske få attakker med god remission, hvorimod andre får et hastigt fremadskridende og til sidst dødeligt forløb. Hos ca. ¼ er det første symptom retrobulbær neuritis med over timer eller dage gradvist aftagende syn, oftest i en afgrænset del af synsfeltet. Der kan indtræde blindhed på øjet. Der er ofte smerter omkring øjet. Efter nogle uger kan synet bedres og eventuelt blive normalt igen efter måneder. Andre øjensymptomer er dobbeltsyn, nystagmus og ukoordinerede øjenbevægelser. Der kan ses pareser og spasticitet ved læsioner i pyramidebanerne. Ataksi (manglende koordinering af en bevægelse) i ekstremiteterne ved skader i lillehjernen og rygmarven. Føleforstyrrelser i form af manglende sensibilitet eller paræstesier forekommer ved læsioner i de centrale sensoriske ledningsbaner. Nogle patienter får vandladningsproblemer i form af imperiøs og hyppig vandladningstrang eller urininkontinens. Intellektuel reduktion ledsaget af eufori ses i forløbet hos nogle patienter. c) Beskriv kort, hvorledes diagnosen DS stilles og skitser behandlingen (præparatnavne skal ikke nævnes). Den typiske sygehistorie med forskelligartede neurologiske symptomer spredt over tid sammenholdt med den objektive neurologiske undersøgelse er vigtig. Spinalvæsken vil ofte vise et forhøjet indhold af protein samt et øget IgG-indeks. Ved neurofysiologisk undersøgelse ses forlænget reaktionstid. MR scanning kan påvise plaques. Behandlingen består af immunmodulerende stoffer som f. eks. steroider/binyrebarkhormon. Desuden fysio- og ergoterapi. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 3 af 11

5 2. Immunologi a) Redegør i hovedtræk for passiv immunisering. Naturlig passiv immunisering ses i forbindelse med overførsel af antistoffer fra mor til barn enten via placenta (moderkagen) under graviditet eller via modermælk ved amning. Ved artificiel/kunstig passiv immunisering indgives antistoffer, der er udvundet, enten fra immuniserede dyr eller fra mennesker, som har gennemgået en infektion eller vaccination. Antistoffer fra dyr er vævsfremmede for mennesker og anvendes kun i meget begrænset omfang på grund af allergiske reaktioner eller immunkomplekssygdomme (serumsyge). b) Redegør i hovedtræk for vaccination. Ved vaccination indgives antigener fra den mikroorganisme, som man ønsker beskyttelse i mod. Herved stimuleres immunsystemet, som udvikler antistoffer og hukommelsesceller. På denne måde bekæmpes mikroorganismen hurtigt, såfremt den vaccinerede udsættes for den pågældende mikroorganisme. Ved vaccination kan anvendes dræbte mikroorganismer, produkter fra dræbte mikroorganismer eller levende virulenssvækkede mikroorganismer. Der anvendes tillige gensplejsede vacciner. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 4 af 11

6 c) I hvilke celler produceres immunglobuliner? Benævn endvidere de forskellige immunglobulinklasser. Immunglobuliner produceres i plasmaceller. Immunglobulinklasserne er: IgA, IgE, IgG, og IgM. (Der findes også en isotype IgD, men dennes funktion er endnu ikke fastlagt derfor ikke pensum). d) Redegør for den IgE-allergiske reaktion (type I) og angiv 2 sygdomme, som den kan forårsage. IgE antistoffer har evnen til at binde sig til Fc-receptorer på overfladen af mastceller og basofile leukocytter. Mastceller forekommer især i hud og slimhinder. Hvis der ved en tidligere sensibilisering er dannet IgE-antistoffer, vil mastcellerne have bundet de pågældende antistoffer. Ved fornyet kontakt med det allergen, som fremkaldte antistofdannelsen, vil allergenet reagere med IgE på mastcellernes overflade. Denne reaktion mellem allergen og antistof på mastcellens overflade medfører degranulering af mastcellerne med frigørelse af mediatorer som histamin, eosinofil-kemotaktisk faktor, prostaglandiner og leukotriener. Nogle af disse mediatorer frigøres allerede efter få sekunder og fører til en straksreaktion, som består i kardilatation med udsivning af væske i vævet. Herefter indtræder en senreaktion, hvor mediatorerne medfører akkumulering af eosinofile granulocytter og andre leukocytter. Den IgE-allergiske reaktion kan medføre urticaria (nældefeber), snue og øjenirritation (rhinoconjunctivitis), astma bronchiale samt anafylaktisk shock. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 5 af 11

7 3. Endokrine kirtlers sygdomme a) Marker i tabellen (sæt kryds) den korrekte sammenhæng mellem ændringer i hormoner og sygdom. Kronisk binyrebark insufficiens Akromegali Hypercalcæmi Diabetes insipidus Nedsat produktion af antidiuretisk hormon X Øget sekretion af væksthormon X Øget sekretion af parathyroidea-hormon X Kortisolmangel X Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 6 af 11

8 b) Beskriv de typiske symptomer/fund ved henholdsvis hyperthyroidisme og mykødem. Hyperthyroidisme: Varmefølelse/- intolerans, vægttab, nedsat muskelkraft, diare, hjertebanken, nervøsitet, uro, irritabilitet, tremor (rysten), træthed, søvnbesvær. Eventuelt atrieflimmer. I nogle tilfælde struma. Eksophtalmus. Myksødem: Almen sygdomsfølelse, træthed, depression, tør og kølig hud, initiativløs hed, hukommelsesbesvær, kuldskærhed, mørk stemme og langsom tale, forstoppelse, udtynding af hovedhår og øjenbryn, nedsat seksualfunktion, langsom puls. c) Redegør for symptomer og fund ved Cushings sygdom/syndrom. På grund af glukokortikoidernes katabole effekt indtræder svind af muskulatur og knoglevæv med muskelsvaghed samt knoglesmerter til følge. Ved udtalt osteoporose kan der opstå knoglebrud. Huden bliver tynd, og der opstår små revner (striae). Blødninger i huden ses, fordi karvæggene bliver skøre. Der sker en omfordeling af fedtvæv, således at det især samles i ansigtet og svarende til truncus, maven og i nakkeregionen ( bøffelnakke ). Ansigtet bliver rødviolet og rundt med fremtrædende kinder ( måneansigt ). Ekstremiteterne fremtræder tynde. Der er øget hårvækst, og hos kvinder kan ses skægvækst. Der ses psykiske symptomer som depression og initiativløshed. Ved fuldt udviklet sygdom kan der forekomme arteriel hypertension samt diabetes mellitus, og immunforsvaret svækkes. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 7 af 11

9 d) Anfør de sen-diabetiske komplikationer. Iskæmisk hjertesygdom/akut myokardieinfarkt. Apopleksi. Iskæmi i underekstremiteterne med smerter. Bensår og gangræn. Retinopati med nedsat syn og blindhed. Nefropati med proteinuri og nyresvigt. Neuropati, der dels kan ramme ben og fødder med nedsat føle- og smertesans og dels indre organer med diaré, vandladningsbesvær og impotens. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 8 af 11

10 4. Lungesygdomme a) Lungeemboli - beskriv årsager, symptomer og behandling. Årsager: Hyppig komplikation til immobilisation i den postoperative fase og til terminal kræftsygdom. Omkring 85 % af lungeembolierne stammer fra tromber i de dybe vener på underekstremiteterne og i bækkenet. Sjældne kilder til lungeemboli er fedt frigjort fra store frakturer, amnionvæske, løsrevet tumorvæv og materiale fra inficerede hjerteklapper (højresidig endocardit). Symptomer: Mange tilfælde er asymptomatiske. Symptomerne varierer afhængig af emboliens størrelse, fra ingenting til svære symptomer med shock og pludselig død. Andre symptomer er hoste, brystsmerter (evt. stingsmerter) og let feber. Mange har forskellige grader af åndenød. Behandling: Heparin og peroralt antikoagulerende lægemiddel. Evt. fibrinolysebehandling eller operativ fjernelse af embolien (sjældent forekommende). b) Anfør symptomerne ved pneumoni og angiv den hyppigste årsag til pneumoni erhvervet uden for sygehus. Symptomer er hoste, opspyt, åndenød og feber. Hyppigste årsag til pneumoni erhvervet uden for sygehus er streptococcus pneumoniae (pneumokokker). Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 9 af 11

11 c) Redegør for symptomerne ved lungekræft. Hoste, dyspnø, brystsmerter og hæmoptyse. Der kan ses hæshed på grund af stemmebåndsparese. Halsvenestase og ødem af hals og hoved (Stokes krave) kan optræde ved tumorkompression af vena cava superior. Almensymptomer som træthed, vægttab og madlede. Tilbagevendende tilfælde med lungebetændelse kan optræde. Nogle patienter har ingen eller meget diskrete symptomer. d) Skitser behandlingen af kronisk obstruktiv lungesygdom KOL. (Præparatnavne skal ikke anføres). Rygeophør. Bronkodilaterende (bronkieudvidende) medicin. Inhalationssteroid. Slimløsende præparater. Langtidsbehandling med ilt (hjemmeilt). Rehabilitering med f. eks. fysisk træning og kostvejledning. Hos patienter med svært emfysem eventuelt volumenreducerende kirurgi. I enkeltstående tilfælde lungetransplantation. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 10 af 11

12 Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert Ved fobiske angsttilstande er hovedsymptomet angst, der er bundet 1. til bestemte objekter eller situationer Ved depressiv enkeltepisode kan ses døgnvariation, hvor stemningen 2. typisk er mest trykket om aftenen 3. Systemisk lupus erythematosus rammer primært ældre mænd 4. Symmetrisk hævelse af fingrenes grund- og mellemled samt håndleddene er klassiske symptomer ved reumatoid artritis (leddegigt) 5. Hos alle patienter med Akut Koronart Syndrom (AKS) viser elektrokardiogrammet (EKG) ST-Elevation 6. Ved myelomatose er der karakteristisk nedsat koncentration af immunglobuliner i blodet 7. En mand med blodtype A og en kvinde med blodtype B kan ikke få børn med blodtype 0 8. Endogene infektioner er de infektioner, som forårsages af patientens egne bakterier 9. Alle virusarter har DNA som nukleinsyre i arvematerialet 10. Iskæmi er nedsat eller ophørt blodforsyning til et væv 11. Andre faktorer end mikroorganismer kan udløse inflammation 12. Kobolamin/vitamin B12-mangel kan medføre neurologiske skader 13. Ved akut nyresvigt ses oftest hypokaliæmi 14. Icterus skyldes altid levercelleskade 15. I maligne neoplasmer ses øget mitoseantal 16. Nyrearterie-stenose kan medføre arteriel hypertension 17. Åndenød og træthed er typiske symptomer ved venstresidig hjerteinsufficiens 18. Hvis allele gener er identiske, betegnes individet som homozygot for det pågældende locus 19. Ved ubehandlet atrieflimmer er pulsen altid regelmæssig 20. Crohns sygdom rammer kun tyndtarmen Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 11 af 11

13 Lægemiddelkonsulenteksamen 12. juni 2012 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 1 af 11

14 Essayopgaver 1. Anæmi og polycytæmi a) Redegør for årsagerne til jernmangelanæmi. Øget tab af jern ved blødning er den mest almindelige årsag. Ofte er årsagen åbenbar, f menstruationsblødninger, næseblødning, operation, bloddonation. Undertiden kan blødningen være skjult, okkult, f eks. ved sygdom i mave-tarm-kanalen. Nedsat indtagelse af jern med kosten. Kan ses hos spædbørn, der udelukkende får mælkeernæring og hos voksne ved ensidig kost. Nedsat optagelse af jern fra tarmen, hvilket kan ses efter større ventrikeloperationer og ved malabsorption som cøliaki. Øget behov for jern ses hos gravide og ammende. b) Beskriv symptomerne ved jernmangelanæmi. Almensymptomer som træthed og øget søvnbehov, hovedpine, svimmelhed, åndenød. Tungen kan blive glat med brændende fornemmelse. Neglene bliver rillede og flossede. Undertiden kan der opleves pludseligt lyst til at spise specielle ting, f jord. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 2 af 11

15 c) Beskriv symptomerne ved megaloblastær anæmi. Generelle anæmisymptomer som træthed, øget søvnbehov, hovedpine og svimmelhed. Symptomer på perifer neuropati med prikken samt stikken i hænder og fødder. I mere udtalte tilfælde kan ses muskelsvaghed og symptomer fra centralnervesystemet som depression, psykose eller demens. d) Definer polycytæmi og beskriv årsagerne dertil. Polycytæmi er abnormt højt antal erytrocytter i blodet. Kan skyldes malign sygdom, polycytaemia vera, der skyldes en mutation i enkelt gen og er karakteriseret ved abnormt høj og ukontrolleret produktion af erytrocytter. Polycytæmi findes også i en sekundær form forårsaget af kronisk hypoksi, der kan være betinget af kronisk hjerte- og lungesygdomme eller ophold i bjergegne. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 3 af 11

16 2. Endokrine kirtlers sygdomme a) Marker i tabellen (sæt kryds) ved den korrekte sammenhæng mellem ændringer i hormon og sygdom. Myksødem Hypokalcæmi Binyrebarkinsufficiens Diabetes insipidus X Tyroin/triiodtyroninmangel Parathyroideahormonmangel X Kortisol-mangel X Vasopressin-mangel (AntiDiuretiskHormonmangel) X Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 4 af 11

17 b) Beskriv de sen-diabetiske komplikationer. Iskæmisk hjertesygdom / akut myokardieinfarkt Apopleksi Iskæmi i underekstremiteter med smerter Bensår og gangræn Retinopati med nedsat syn og blindhed Nefropati med proteinuri og nyresvigt Neuropati, der kan ramme dels ben og fødder med nedsat føle- og smerte sans og dels indre organer med diaré, vandladningsbesvær og impotens c) Angiv mindst 3 årsager til hypertyroidisme. Multinodøs toksisk struma Graves sygdom (diffus toksisk struma) Solitært toksisk adenom Subakut glomeruløs thyroiditis Autoimmun thyroiditis Stor jodindtagelse Amiodaron-behandling Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 5 af 11

18 d) Beskriv behandlingen af hypertyroidisme. (præparatnavne skal ikke anføres) Medikamentelle præparater, der blokerer syntesen af thyroin og triiodthyronin. Symptomer som hjertebanken, rysten og uro kan begrænses ved behandling med beta-blokkerende præparater. Ved svære øjensymptomer kan behandling med binyrebarkhormon forsøges. Kirurgisk behandling med fjernelse af dele af skjoldbruskkirtlen. Indgift af radioaktivt jod Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 6 af 11

19 3. Nyrer og urinveje a) Angiv mindst 3 sygdomme, der kan give blod i urinen (hæmaturi). Glomerulonefritis Urolithiasis (nyre-urinvejssten) Cystenyre Svulster (renalcellecarcinom) Urinvejsinfektion (pyelonephritis, cystitis, uretritis) Prostatahypertrofi b) Redegør - med eksempler - for årsager til akut nyresvigt. Prærenale Hypovolæmi (dehydrering, blødning, overbehandling med diuretika). Hjertekredsløbssvigt (hjerteinsufficiens, myokardieinfarkt, overbehandling med antihypertensiva). Renale Kredsløbssvigt/shocknyre (svær sepsis, traumer, operationer, forbrændinger, akut pancreatitis) Toksiske (rhabdomyolyse, hæmoglobinuri/svær hæmolyse, lægemidler f aminoglykosider, røntgenkontrastmidler, ydre gifte). Akut nyresygdom (glomerulonephritis, interstitiel nephritis, pyelonephritis, systemsygdom som f LED). Postrenale Infravesikal obstruktion (prostatahypertrofi, urethrastriktur, blærecancer). Bilateral obstruktion af ureteres/urinlederne (cancer i prostata eller cervi uteri, retroperitoneal fibrose, bilaterale uretersten). Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 7 af 11

20 c) Beskriv de typiske forandringer i blodets ph og kaliumindhold, der indtræder ved akut nyresvigt. Blodets ph falder på grund af acidose, og kaliumindholdet stiger med hyperkaliæmi. d) Beskriv de karakteristiske symptomer ved kronisk nyresvigt/uræmi. Træthed Madlede Kvalme Opkastninger Hudkløe Tegn på overhydrering med ødemer Evt. store diureser Muskelatrofi Brystsmerter på grund af uræmisk hjertehindebetændelse (pericarditis) Åndenød på grund af lungestase Prikken og stikken i fødderne som tegn på neuropati Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 8 af 11

21 4. Lungesygdomme a) Redegør for årsagerne til primær lungekræft. Tobaksrygning er den dominerende årsag til lungekræft. Det skønnes, at mindst 80% af tilfældene skyldes rygning. Udsættelse for asbest og visse andre kemiske forbindelser (f.eks. radon, arsen, nikkel, krom) er forbundet med en øget risiko for lungekræft, men er i dag af mindre betydning end tidligere. Det er uklart, hvorfor nogle rygere udvikler lungekræft, mens andre ikke gør dette. Genetiske faktorer kan være af betydning. b) Redegør for symptomerne ved lungekræft. Hoste, dyspnø, brystsmerter og hæmoptyse. Der kan ses hæshed på grund af stemmebåndsparese. Halsvenestase og ødem af hals og hoved (Stokes krave) kan optræde ved tumorkompression af vena cava superior. Almensymptomer som træthed, vægttab og madlede. Tilbagevendende tilfælde med lungebetændelse kan optræde. Nogle patienter har ingen eller meget diskrete symptomer. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 9 af 11

22 c) Beskriv hvorledes lungecancer diagnosticeres. Ved røntgenundersøgelse af thora kan svulsten ofte ses som et infiltrat. Der kan påvises forstørrede lymfeknuder i mediastinum. Såfremt der ud fra røntgenundersøgelse eller sygehistorie er mistanke om lungekræft, udføres CT-scanning af thora og bronkoskopi. Ved bronkoskopi tages der vævsprøver for at sikre histologisk diagnose. Såfremt det ikke er muligt ved bronkoskopi at få egnet biopsimateriale, kan der tages perkutan/transtorakal lungebiopsi vejledt af ultralyd, CT-scanning eller røntgengennemlysning. d) Skitser kort behandlingsmulighederne ved primær lungekræft. Valg af behandling afhænger af sygdomsstadiet og den histologiske cancertype. Der kan foretages kirurgisk fjernelse, hvilket kun er muligt ved begrænset sygdomsudbredelse. Der kan desuden gives kemoterapi og/ eller strålebehandling. Palliativ behandling med smertestillende medicin, hostestillende medicin, ilt. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 10 af 11

23 Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert Ved fobiske angsttilstande er hovedsymptomet angst, der er bundet 1. til bestemte objekter eller situationer 2. Ingen personer med skizofreni bliver varigt helbredte Alzheimers demens findes i en familiær form med autosomal dominant arvegang Ved apopleksi indtræder symptomerne gradvist og langsomt 5. Alle bakterier kræver ilt for at vokse 6. Endogene infektioner er de infektioner, som forårsages af patientens egne bakterier 7. Den IgE-allergiske reaktion kan give anledning til urticaria (nældefeber) 8. Immunglobuliner dannes af neutrofile leukocytter Immunglobuliner kan ikke overføres fra moder til barn via placenta (moderkagen) Stellate naevi (spider naevi) er små arteriovenøse fistler i huden, der kan ses ved levercirrose (skrumpelever) 11. Ved ascites forstås abnormt meget væske i bughulen 12. Systemisk lupus erythematosus rammer primært ældre mænd Morgenstivhed er et karakteristisk symptom ved reumatoid arthritis 13. (leddegigt) 14. Nyrearteriestenose kan medføre arteriel hypertension Ved akut koronart syndrom (AKS) viser ekg altid ST-segmentelevation I en normal somatisk celle findes 46 kromosomer Ved en somatisk dominant arvelig sygdom hos en fader eller moder 17. er der teoretisk risiko på 100% for, at sygdommen gives videre til en søn eller datter 18. Infarkt er lokal nekrose på grund af en cirkulationsforstyrrelse 19. Embolier optræder kun i vener 20. Maligne tumorer (cancer) spreder sig alene ved direkte invasion af det omgivende væv Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 11 af 11

24 Lægemiddelkonsulenteksamen 15. november 2011 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 1 af 11

25 Essayopgaver 1. Parkinsonisme a) Anfør ætiologi (årsag) og redegør for patofysiologien (fysiologisk sygdomsproces). Ætiologien er ukendt. Parkinsonlignende symptomer kan forekomme som bivirkninger til behandling med psykofarmaka og nogle antiemetika. Patofysiologi: Ved sygdomsprocessen sker en langsom tilgrundegåen af de dopaminproducerende neuroner i hjernestammens substantia nigra. Denne region har forbindelse til corpus striatum i de basale ganglier, som sammen med cerebellum koordinerer bevægelserne. b) Beskriv 4 karakteristiske symptomer ved parkinsonisme. Reduceret mimik, maskeansigt. Nedsat blinkefrekvens. Sparsomme og langsomme bevægelser (bradykinesi). Foroverbøjet holdning. Trippende gang, bøjede albuer uden medsving. Balancebesvær. Langsom rytmisk tremor, pille-trille tremor i fingrene. Øget tonus i ekstremiteterne (rigiditet). Demens. I fremskredne stadier ses hyperkinesier med ufrivillige bevægelser af ansigt, arme eller ben. On-off fænomener, hvor evnen til at bevæge sig pludselig er væk, og patienten fastlåses i samme stilling i flere minutter eller længere. Postural hypotension. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 2 af 11

26 c) Skitser kort behandlingen af parkinsonisme. (Navne på medicinske præparater er ikke nødvendige). Den medikamentelle behandling tilsigter at øge dopaminaktiviteten i de basale ganglier, som har bevaret dopaminreceptorer. Fysio- og ergoterapi. Elektrostimulation af de basale ganglier. Antikolinergika ved medikamentelt udløst Parkinsonisme. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 3 af 11

27 2. Affektive sindslidelser a) Depressiv enkeltepisode (uden psykotiske symptomer). Anfør 2 depressive kernesymptomer og 3 ledsagesymptomer. Depressive kernesymptomer: Nedtrykthed. Nedsat lyst eller interesse. Nedsat energi eller øget trætbarhed. Depressive ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid eller selvfølelse. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse. Tanker om død eller selvmord. Tænke- eller koncentrationsbesvær. Agitation eller hæmning. Søvnforstyrrelser. Appetit- eller vægtændring. b) Manisk enkeltepisode (uden psykotiske symptomer). Anfør 4 karakteristiske symptomer. Opstemthed, eufori, eksaltation. Hyperaktivitet, rastløshed, uro. Talepres. Tankeflugt. Hæmningsløs adfærd. Nedsat søvnbehov. Øget selvfølelse, grandiøsitet. Distraktibilitet eller usamlethed. Hensynsløs, uansvarlig adfærd. Øget sedrift. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 4 af 11

28 d) Definer bipolar affektiv sindslidelse. Mani 2 gange eller mani + depression. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 5 af 11

29 3. Blod- og lymfesygdomme a) Anfør traditionel inddeling af leukæmier og maligne lymfomer. Leukæmi: Akut Myoloid leukæmi (AML) Kronisk Myoloid Leukæmi (CML) Akut Lymfatisk Leukæmi (ALL) Kronisk Lymfatisk Leukæmi (CLL) Maligne Lymfomer: Hodgkins sygdom og non-hodgkin lymfom. b) Beskriv symptomer og kliniske fund ved leukæmi. De væsentligste symptomer skyldes anæmi, infektioner og blødningstendens. Der ses almensymptomer med feber, træthed og arthritis urica. Hævede lymfeknuder og milt. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 6 af 11

30 c) Hæmoragisk diatese (abnorm blødningstendens). Anfør mindst 2 årsager og beskriv symptomer. Årsager: Kardefekter Medfødte Erhvervede Trombocytdefekter Trombocytopeni Abnorm trombocytfunktion Koagulationsdefekter Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrandts sygdom K-vitamin-mangel Leversygdom Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) Øget fibrinolytisk aktivitet Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) Symptomer: Blødninger i hud, slimhinder og indre organer Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 7 af 11

31 d) Hvilken anæmitype kan kobolaminmangel/b-12 mangel medføre? Anfør typiske neurologiske symptomer ved kobolaminmangel/b12mangel. Kobolaminmangel/B-12 mangel kan medføre megaloblastær anæmi. Kobolaminmangel/B-12 mangel kan medføre perifer neuropati med prikken og stikken i hænder og fødder samt fornemmelse af at gå på vat. Desuden kan ses muskelsvaghed, depression, psykoser og demens. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 8 af 11

32 4. Endokrine kirtlers sygdomme a) Marker i tabellen (sæt kryds) ved den korrekte sammenhæng mellem ændringer i hormon og sygdom. Kronisk binyrebark insufficiens Akromegali Diabetes insipidus Hypercalcæmi Kortisolmangel X Øget sekretion af parathyroideahormon X Øget sekretion af væksthormon X Nedsat produktion af antidiuretisk hormon X Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 9 af 11

33 b) Anfør mindst 3 typiske symptomer ved samt behandling af hypoglykæmi. Symptomer: Sult, svedtendens, rysten, fugtig hud, takykardi, uro, hovedpine, parastæsier, talebesvær, usikker gang, dårlig koordinationsevne, nedsat koncentrationsevne, angst, aggressivitet, apati, kramper, koma. Behandling: Indgift af glucose peroralt eller intravenøst. Injektion af glukagon. c) Anfør mindst 2 symptomer ved hypokalcæmi. Muskelkramper (tetani). Prikken og stikken (paræstesier) omkring munden og i fingrene. Epileptiske kramper kan forekomme. Hjerterytmeforstyrrelser. Efter langvarig hypokalcæmi kan udvikles grå stær, depression og hukommelsesproblemer. d) Anfør de sen-diabetiske komplikationer. Iskæmisk hjertesygdom/akut myokardieinfarkt. Apopleksi. Iskæmi i underekstremiteterne med smerter. Bensår og gangræn. Retinopati med nedsat syn og blindhed. Nefropati med proteinuri og nyresvigt. Neuropati, der kan ramme dels ben og fødder med nedsat føle- og smertesans og dels indre organer med diaré, vandladningsbesvær og impotens. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 10 af 11

34 Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert 1. Tromber dannes kun i arterier 2. Ved akut nyresvigt ses oftest hypokaliæmi 3. Bakterier har mistet evne til at dele sig 4. Baktericide antibiotika virker overvejende dræbende på bakterier 5. Inkubationstiden ved hepatitis B er 2-4 dage 6. Toksisk hepatitis kan skyldes lægemidler 7. Kronisk pancreatit kan skyldes alkoholmisbrug 8. Hovedsymptomer ved kronisk venstresidig hjertesvigt er dyspnø og træthed 9. Morgenstivhed er et karakteristisk symptom ved reumatoid arthritis (leddegigt) 10. Sommerfugle-eksantem i ansigtet ses typisk hos patienter med slidgigt 11. Arteriel hypertension kan medføre hypertrofi af hjertets venstre ventrikel 12. Nefrotisk syndrom er karakteriseret ved proteinuri, hypoalbuminæmi og ødemer 13. T-lymfocytter producerer immunglobuliner 14. Husstøvmider er en betydende allergenkilde ved astma brochiale 15. Lungeembolier stammer typisk fra tromber i benenes arterier 16. Småcellet lungekarcinom har en 5-års overlevelse på 90% 17. Cystisk fibrose er arvelig 18. Antistoffer kan ikke overføres via placenta 19. Iskæmi er øget blodforsyning til et væv 20. Lunger rammes ofte af metastaser Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 11 af 11