Journalen, der skal kunne det hele

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Journalen, der skal kunne det hele"

Transkript

1 Elektronisk patientjournal Journalen, der skal kunne det hele Ambitionerne for den elektroniske patientjournal, EPJ, er ambitiøse. Tanken er, at EPJ skal indeholde de vigtigste oplysninger om patienten og ensarte behandlingen. Med et museklik skal oplysningerne kunne registreres i kvalitetsdatabaser eller bruges i forskningsprojekter og i udveksling mellem myndighederne. For ergoterapeuter udfordrer EPJ især traditionen med en narrativ beskrivelse af patienterne Af Mette Breinholdt, journalist Illustration Pernille Kjeldsen Hvordan skal en ergoterapeut beskrive patientens aktivitetsproblemer, hvis muligheden kun er at sige ja, nej eller angive en talværdi ud fra kategorier, som er definerede i forvejen? Det spørgsmål findes der endnu ingen færdige svar på. Men arbejdet med elektronisk patientjournal, EPJ, forudsætter, at det er muligt i vid udstrækning at beskrive patienterne ud fra foruddefinerede kategorier for eksempel ondt i ryggen - med underkategorier som: smerter der stråler ud i lænden, udefinerede smerter, smerter ud i skuldrene, smerter i hvile, smerte ved aktivitet. Men det er stadig et spørgsmål, hvor stor grad af detaljering, der skal være i journalen. - Det er en balancegang, og det er ikke muligt at afgøre rationelt, siger Christian Nøhr, civilingeniør og lektor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Instituttet er en del af EPJ-Observatoriet, der har til opgave at følge og evaluere udviklingen af EPJ i Danmark. Udover diskussionen om detaljeringsgrad, er det også stadig et åbent spørgsmål, hvilke kategorier journalen skal indeholde. 200 års erfaring Ambitionerne på EPJ s vegne har langt fra altid været så omfattende, som at alle dele af sygdoms, behandlings- og rehabiliteringsforløb på forhånd skulle være beskrevet i journalen. Endnu holder udviklerne sig også fra at sige, at alt skal kategoriseres. I stedet lyder formuleringen: Så meget som muligt. Resten må skrives i fritekst. Arbejdet med EPJ hviler på mindst 200 års erfaring med journalskrivning. Journalen hviler grundlæggende på tre behov: At kunne dokumentere behandlingen At kunne opbevare viden om patienten, som behandleren senere kan få brug for At kunne udveksle viden om patienten mellem forskellige behandlere. De første mange år af journalens eksistens blev den nedfældet og gemt på papir. Men helt tilbage til 1968 har Christian Nøhr og hans kolleger fundet artikler, som diskuterede mulighederne i at skrive journal på computeren. Men den elektroniske patientjournal kom først for alvor på dagsordenen med de nationale IT-strategier for sundhedsvæsenet. Den første IT-politiske handlingsplan kom i 1995, og året efter kom så den første handleplan for EPJ. Sikre, spare og genbruge - I begyndelsen var visionen for den elektroniske journal, at den ikke blev væk. Samtidig kunne man spare plads. Papir fylder jo en masse, siger Christian Nøhr. Siden opstod ideen om, at data skal kunne genbruges. Et ønske der i dag er et af hovedkravene til EPJ. For hvorfor notere indtil flere gange, hvad patientens blodtype er, hvem de vigtigste pårørende er, eller hvornår patienten begyndte i behandlingen, blot fordi det er forskellige behandlere eller behandlergrupper, der har kontakten til patienten. - Men for at sådan en kommunikation på tværs af faggrupper og steder kan blive meningsfuld, er det en forudsætning, at informationerne er strukturerede, fortæller Christian Nøhr. 18 l ergoterapeuten l december 2005

2 ergoterapeuten l december 2005 l 19

3 Elektronisk patientjournal Arbejder du med EPJ? Ergoterapeuten vil følge udviklingen inden for EPJ. Vi har brug fra historier fra praksis og hører gerne fra dig, hvis du er involveret i arbejdet med EPJ. Kontakt os på Igennem de sidste ti-tyve år er kravene til sundhedsvæsenets registrering og kvalitetsarbejde vokset. I over 24 år har sygehusene skullet indberette til Lands Patient Registret, LPR, men efterhånden har flere specialer oprettet kliniske databaser, der også skal fodres med oplysninger om patientforløbene. For ergoterapeuter fylder indberetninger til databaser endnu ikke så meget. Men eksempelvis skal en del apopleksi-afsnit indberette til det Nationale Indikator Projekt, NIP. Samtidig skal afdelingerne levere oplysninger fra journalen til blandt andet egen læge eller kommunen. Dermed er tanken nærliggende: Hvorfor ikke genbruge de informationer, man allerede har noteret om patienten, så indberetningerne til diverse kvalitetsdatabaser eller kommunikationen med andre behandlere og sociale myndigheder kan klares med et enkelt museklik eller to? Blot kræver det igen, at informationerne er strukturerede. Med andre ord, at de bliver til data. Det går ikke at skrive: Fru Jørgensen virker træt og umotiveret nu i formiddag. Hun har svært ved at forcere det almindelige gangareal, og har behov for støtte halvvejs. I stedet må oplysningerne struktureres: Journalen skal have en kategori for gangtræning. Her bliver det eksempelvis muligt at skrive antal meter uden hjælp og antal meter med hjælp. Formentlig ryger den lille sidebemærkning om Fru Jørgensens motivation og humør ud af den strukturerede del af journalen, med mindre motivationen er genstand for aktiviteten. Men hvis terapeuten synes, det er en vigtig oplysning, bliver det muligt at skrive den ind i et felt til fritekst. Grundlæggende dilemma For at journalens informationer kan blive til data, indebærer det, at man mindsker mængden af fritekst og erstatter den med kategorier og valg. - Det er en vanskelig opgave, fordi hovedparten af informationer om mennesker og sygdom traditionelt er af narrativ karakter. Men den datalogiske verden vil gerne have det hele struktureret. Derfor har der i lang tid været ført en diskussion om, hvordan og hvor meget, siger Christian Nøhr. Han tilføjer, at information altid har været struktureret i en eller anden grad. - Selv i fritekst er der jo en struktur. Eksempelvis datoen i øverste, højre hjørne, eller en hierarkisk opdeling af informationerne under forskellige overskrifter. Så det er jo en glidende overgang mellem det fuldstændig ustrukturerede og det meget finkornede. Men hvor man skal lægge sig i det spektrum, er der ingen, der ved, forklarer han. Hvad mener vi egentlig I takt med at mulighederne for fritekst svinder ind, vokser behovet for et præcist ordbrug. For hvis man skal svare ja eller nej til journalens spørgsmål: Har patienten gener? Har patienten ubehag?, så er det afgørende, at både den, der udfylder journalen og den, der læser den, er enige om hvad ordene indebærer. Derfor arbejder lokale projekter og projekter under Sundhedsstyrelsen med at formulere en præcis terminologi til journalerne. Arbejdet under Sundhedsstyrelsen går under betegnelsen Sundterm. Den største satsning er i øjeblikket en oversættelse af ind til videre begreber i den engelske-amerikanske terminologi: SNOMED CT. Amerikanerne og englænderne har nemlig tilsammen fun- 20 l ergoterapeuten l december 2005

4 det frem til i alt ord, der beskriver indsatsen i sundhedsvæsenet. Alt fra diagnoser til beskrivelse af symptomer. ICF er et andet eksempel på klassifikationer. Og det er også muligt, at ICF på en eller anden måde bliver indarbejdet i EPJ. Det fortæller kontorchef i Sundhedsstyrelsens afdeling for sundhedsinformatik, overlæge Arne Kverneland. - Vi bokser noget med at få sammenhæng mellem de forskellige klassifikationssystemer. For ICF er helt anderledes end andre klassifikationer. Men i USA har de også ICF, som er udarbejdet af WHO, så der arbejdes med det i USA, og vi kan sansynligvis bruge det, de finder frem til, siger han. Sundhedsfagligt indhold Et nyt ord på EPJ-stammen hedder SFI sundhedsfagligt indhold. Selvfølgelig har tanken med journalen helt tilbage fra den spæde start været, at den skal beskrive, hvad der sker i sundhedsvæsenet. - Men med SFI tænker vi på guidelines. Retningslinier for, hvordan man behandler og dokumenterer omkring den enkelte patient, forklarer Arne Kverneland. Tanken er, at forskellige handlemuligheder skal være plottet ind i journalen. For eksempel skal journalen for en hoftepatient selv foreslå, at man beskriver diagnose, røntgenbeskrivelse, røntgenfund, blodprøvesvar, objektiv undersøgelse og funktionsevne. - SFI er en beskrivelse af de spørgsmål, der er nødvendige for at dokumentere og begrunde, hvorfor behandleren er kommet frem til sine konklusioner, siger Arne Kverneland. I det omfang, de kliniske selskaber og sammenslutninger har mulighed for det, skal journalens SFI bindes op på evidensbaserede referenceprogrammer, som tilskriver en bestemt behandling ved bestemte sygdomme. - Forslagene i journalen skal selvfølgelig kun være vejledende. Flertallet af patienter vil falde inden for det, men der vil være mulighed for at improvisere, siger Arne Kverneland og tilføjer: - I dag improviserer man jo hele tiden, men med SFI vil det mest sandsynlige inden for diagnosen blive foreslået. Dermed vil der blive mindre improvisation, og behandlingen vil blive mere ensartet og dokumentationsarbejdet vil blive mindre. Klar eller parat? I dag vurderer EPJ-observatoriet, at cirka 28 procent af alle hospitalssenge er dækket af EPJ. Men for langt de flestes vedkommende, er der tale om en første generation af EPJ. Det vil sige, at den er indrettet med meget plads til fritekst og begrænsede muligheder for at genbruge informationer og dele dem mellem faggrupper og afdelinger på en overskuelig måde. Anden generation af EPJ hviler på struktureret information. Der er enighed om at anvende G-EPJ som grundlag for EPJudviklingen. Grundstruktur for elektronisk patientjournal udkom i første version december G-EPJ er netop baseret på ideen om at kategorisere så mange data som muligt og begrænse friteksten. G-EPJ er nu udkommet i en opdateretversion (2.2). Men Arne Kverneland vurderer, at den først kan blive helt komplet, når den fælles terminologi i Sundterm er på plads. - Hvis vi skal bruge G-EPJ fuldt ud, er vi afhængige af en terminologi, der er mere detaljeret end det, vi har i dag, siger han. Sundhedsstyrelsen forventer, at arbejdet med Sundterm er færdigt om et par år, men alle de mere generelle begreber vil kunne tages i brug allerede næste år. Vanskeligt sporskifte De versioner af EPJ, som fungerer i dag rundt om på landets sygehuse er forskellige. Både i deres detaljeringsgrad, og i deres brug af terminologi. Amterne har i sin tid bevidst valgt at arbejde med forskellige EPJ-versioner, for at forhindre, at én udbyder skulle sidde på hele markedet. De forskellige versioner er da heller ikke en afgørende forhindring for, at alle med tiden kommer til at køre på G-EPJ, eller kommer til at kunne udveksle informationer. Men især vejen fra 1. til 2. generations EPJ bliver vanskelig og er genstand for store diskussioner, fortæller Arne Kverneland. - Planen er, at alle om nogle år skal flytte over til 2. generation. Men det svarer til at føre et tog med 120 i timen og samtidig skifte skinner. Man kan jo ikke bare lukke et sygehus, siger han. Christian Nøhr fra EPJ-Observatoriet fortæller, at når de sygehuse, der i dag er på 1. generation skifter til 2. generation, vil de nye systemer ikke umiddelbart kunne læse de gamle. Ikke mindst fordi terminologien er forskellig. - Man kan ikke bare oversætte fra den ene computerdialekt til den anden, siger han og giver et eksempel: Der findes et klassifikationssystem, som opdeler spiserøret i to områder: øvre og nedre, mens et andet system opdeler spiserøret i tre områder: øvre mellemste og nedre. Hvis så en patient har noget med det mellemste område, kan man ikke umiddelbart oversætte til et system, der kun rummer øvre og nedre, siger han. Selv om alt peger på, at 1. generations EPJ erne sandsynligvis ryger på edb-kirkegården, vil Christian Nøhr ikke betegne arbejdet som spild af tid. - Vi afskaffer jo heller ikke papirjournalerne, eller betegner arbejdet med dem som spild af tid. Til gengæld kan vi stadig bruge vores erfaringer, og vi har stadig adgang til de gemte informationer, siger han. ergoterapeuten l december 2005 l 21

5 Elektronisk Patientjournal EPJ Elektronisk patientjournal Dybest set betyder EPJ blot, at journalen bliver skrevet elektronisk på en computer. Betydningen af EPJ har udviklet sig og udvikler sig stadig, siden den spæde start i sidste halvdel af forrige århundrede. Ifølge EPJ-Observatoriets statusrapport 2005 findes der heller ikke nogen entydig definition på EPJ. Men rapporten formulerer visionen for EPJ som: den allestedsnærværende informationscontainer med patientens data, der sikrer adgang for alle interessenter i og omkring patientens situation. I Danmark findes der flere versioner af EPJ. I øjeblikket er der to hovedretninger: 1. generations EPJ som bygger på en høj grad af fritekst 2. generations EPJ som bygger på fælles begreber og terminologi SFI SFI står for Sundhedsfagligt Indhold. H:S beskriver SFI som kliniske guidelines, der er indarbejdet i journalen. Nogle kliniske guidelines er evidensbaserede, mens andre er baseret på best praxis eller det mest almindelige for den gældende sygdom. Og sådan vil der også være forskel, når retningslinierne indarbejdes i EPJ. G-EPJ G-EPJ står for: Grundstruktur for Elektronisk PatientJournal. Sundhedsstyrelsen har stået for udarbejdelsen af G-EPJ i samarbejde med amterne og H:S. Grundstrukturen specificerer kravene til den kliniske dokumentation i journalerne, baseret på de enkelte trin i det kliniske arbejde. G-EPJ handler altså ikke om den tekniske del af journalen. Kun om indholdet. G-EPJ beskriver fælles retningslinier for den struktur, sammenhæng og formalisering af de data, som myndigheder og fagfolk mener, er nødvendige. G-EPJ er udarbejdet som en tværfaglig journal. G-EPJ organiserer oplysningerne om patienterne efter sygdomsforløb, frem for som traditionelt efter kontakter med den enkelte behandler. Forløb Indtil for få år siden organiserede man journalens indhold efter de kontakter, en patient havde med en bestemt sundhedsperson/organisation. Men med G-EPJ er den tankegang forandret, så indholdet nu organiseres efter patientens sygdomsforløb. Man taler om åbne og lukkede sygdomsforløb. Et lukket sygdomsforløb er et forløb, der er afsluttet. Eksempelvis en patient med et brækket ben som er færdigbehandlet og færdigtrænet Et forløb for en kronisk sygdom vil altid være åbent. En patient kan godt have flere kroniske sygdomme, og dermed flere åbne forløb ad gangen. Men hvis et problem hænger sammen med et andet forløb, eksempelvis en komplikation, er der stadig tale om det samme sygdomsforløb. 22 l ergoterapeuten l december 2005

6 Sundterm Sundterm er et projekt under Sundhedsstyrelsen, som skal sikre ensartede begreber i det sprog, EPJ benytter. Hvis de forskellige journaler skal kunne tale sammen, er det nødvendigt, at der bruges et fælles sprog. Det vil sige den samme forståelse af, hvad det eksempelvis betyder at have ondt i ryggen. For computerne formår ikke at oversætte fra en dialekt til en anden medmindre der en enighed om hvilket begreb ordene dækker over. Det vigtigste grundlag for Sundterm er en oversættelse af det engelsk-amerikanske begrebssystem SNOMED CT. Men det er ikke sikkert, at SNOMED CT alene vil kunne opfylde alle behov for en dækkende dansk sundhedsterminologi. Derfor er Sundhedsstyrelsen også åben over for, at der skal inddrages andre løsninger. Sundterm-projektet er opdelt i tre faser. Den første fase med at oversætte SNOMED CT til dansk, og dermed etablere grundlaget for de basistermer, der skal bruges i EPJ, er i gang. EPJ-Observatoriets Statusrapport 2005 bedømmer hele projektet til at vare 2 2,5 år. ICF ICF betyder International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Hensigten med systemet er at imødekomme det stigende behov for en fælles og ensartet klassifikation af borgere med funktionsevnenedsættelse på tværs af fag og sektorer. Samtidig skal ICF give mulighed for at identificere og beskrive konsekvenserne af funktionsevnenedsættelse og derved bidrage til en bedre anvendelse af samfundets ressourcer. ICF er vedtaget af WHO s generalforsamling: World Health Assembly. I forhold til EPJ arbejder Sundhedsstyrelsen på at få indarbejdet ICF i EPJ som en del af journalens fælles terminologi. Pull eller push I forbindelse med EPJ er det en stor diskussion, hvor besværligt det er, at EPJ er forskelligt bygget op rundt om i landet. I den sammenhæng taler man om Push- og Pull-principperne. Hvis oplysningerne bliver sendt, eksempelvis fra et sygehus til et andet, så sender man i dag hele journalen med. Dermed vil det være et stort problem at få informationerne sendt med, hvis EPJ-systemerne ikke kan tale sammen. Den metode, hvor man sender informationerne med patienten, kaldes også Push. Men med internettet er det nu ved at være muligt, at patientens nye behandlingssted kan få adgang til den elektroniske patientjournal på det forrige sygehus, og her hente de informationer, der er brug for. Det kaldes pull-princippet. Med pull-princippet, bliver det muligt at hente opdaterede oplysninger om præcis de informationer, man har brug for. Men push eller pull ændrer ikke ved, at det bliver svært at genbruge data mellem to systemer, der ikke bygger på den samme systematik taler forskellige dialekter. SNOMED SNOMED er et engelsk-amerikansk, klinisk terminologisystem. I systemet har amerikanerne defineret begreber, som beskriver aktiviteten i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen forventer, at den danske oversættelse skal bruge cirka to tredjedele af de amerikanske begreber. Terminologien i SNOMED CT kan benyttes på tværs af specialer. Samtidig er begreberne sat i forhold til hinanden, og der er gennemført en indeksering, så brugeren hurtigt kan finde en ønsket term. Fordelen ved SNOMED CT er, at de mange begreber der beskriver aktiviteterne i sundhedsvæsenet, allerede er fundet frem, og at de samtidig er sat i relation til hinanden. Desuden har systemet en indbygget historik som gør, at hvis en patient har fået en behandling, der ikke længere anvendes, kan man alligevel finde tilbage til det begreb, der beskriver den aktuelle behandling det bliver ikke slettet. Men samtidig kan det forældede behandlingsform fjernes fra systemet. Kommunerne og EPJ Mange patienter kommer fra sygehuset til videre behandling eller opfølgning i kommunerne. Enten i hjemmesygeplejen eller til genoptræning. Derfor er Kommunernes Landsforening (KL) kommet med i den nationale styregruppe for EPJ. I øjeblikket er der dog ingen ambition om, at kommunerne også skal etablere EPJ. Målet med samarbejdet er, at EPJ skal kunne tale sammen med kommunernes elektroniske omsorgsjournaler. ergoterapeuten l december 2005 l 23

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Sundhedsinformatik i klinisk praksis

Sundhedsinformatik i klinisk praksis Sundhedsinformatik i klinisk praksis RedigeR et af Lone W IThen e rdmann Jura It-sikkerhed Bioinformatik Kliniske informationssystemer Telemedicin Kvalitetsudvikling Sundhedsinformatik informationskompetence

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2004. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Aalborg Universitet. Publication date: 2004. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Aalborg Universitet Bilag til evaluering af GEPKA-projektet Vingtoft, Søren; Bernstein, Knut; Bruun-Rasmussen, Morten; From, Gustav; Nøhr, Christian; Høstgaard, Anna Marie Balling; Botin, Lars; Kjær Andersen,

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2003 Forord En målrettet og effektiv udnyttelse af den moderne

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER 1.TILBUD Fanen Tilbud giver en oversigt over alle de tilbud, der ligger i din database. Det er også herfra, at du har mulighed for at oprette, kopiere eller redigere et eksisterende tilbud. Det følgende

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Begrebsmodellen i G-EPJ

Begrebsmodellen i G-EPJ Denne side er en arkiveret version af M-IT Online. Den eksisterer kun som reference, og links vil ikke blive opdateret. Begrebsmodellen i G-EPJ Hjælp Af Gert Galster Kliniske oplysninger skal struktureres

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Juni 2009 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten.

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten. Side 1 Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten Delrapportering til Regionsrådet. Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Bilag 1d: Geriatrisk og ortopædkirurgisk afdeling, Århus

Bilag 1d: Geriatrisk og ortopædkirurgisk afdeling, Århus Bilag 1d: Geriatrisk og ortopædkirurgisk afdeling, Århus Casebeskrivelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ÅRHUS SYGEHUS: ORTOPÆDKIRURGISK OG GERIATRISK AFDELING...3 1.1 FAKTA... 3 1.1.1 Afdelingerne...5 1.2 HVORDAN

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011 Det Regionale Dokumentationsråd Det Regionale Sygeplejefaglige Råd i Region Midtjylland besluttede primo 2007 at

Læs mere

Samarbejde på tværs af forskelle

Samarbejde på tværs af forskelle Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet

Læs mere

Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis til mennesker med leddegigt

Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis til mennesker med leddegigt Indlæg v.ulla Møller Ølgaard, Carsten Dalegaard, Kim Hørslev-Petersen Projekt DUPAL, Forskningsenheden, Kong Christian X`s Gigthospital, Gråsten. Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt Henrik Okbøl Cand. psych.aut. Specialist i børneneuropsykologi WWW.ICF-PROJEKTET.DK Om Geelsgårdskolen Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens landsdelsdækkende

Læs mere

GUIDELINE TIL ANVENDELSE AF UNSPSC-REGNEARK

GUIDELINE TIL ANVENDELSE AF UNSPSC-REGNEARK GUIDELINE TIL ANVENDELSE AF UNSPSC-REGNEARK Formålet med regnearket er At skabe overblik over hvordan UNSPSC version 14.08.01 er opbygget inden for forskellige produkt- og serviceområder At skabe gennemsigtighed

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Fra sygdom til hverdagsliv

Fra sygdom til hverdagsliv Forskningsprogram: Fra sygdom til hverdagsliv - rehabilitering på Aarhus Universitetshospital Center for forskning i rehabilitering, Klinisk Institut Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital 2010

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere