Journalen, der skal kunne det hele

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Journalen, der skal kunne det hele"

Transkript

1 Elektronisk patientjournal Journalen, der skal kunne det hele Ambitionerne for den elektroniske patientjournal, EPJ, er ambitiøse. Tanken er, at EPJ skal indeholde de vigtigste oplysninger om patienten og ensarte behandlingen. Med et museklik skal oplysningerne kunne registreres i kvalitetsdatabaser eller bruges i forskningsprojekter og i udveksling mellem myndighederne. For ergoterapeuter udfordrer EPJ især traditionen med en narrativ beskrivelse af patienterne Af Mette Breinholdt, journalist Illustration Pernille Kjeldsen Hvordan skal en ergoterapeut beskrive patientens aktivitetsproblemer, hvis muligheden kun er at sige ja, nej eller angive en talværdi ud fra kategorier, som er definerede i forvejen? Det spørgsmål findes der endnu ingen færdige svar på. Men arbejdet med elektronisk patientjournal, EPJ, forudsætter, at det er muligt i vid udstrækning at beskrive patienterne ud fra foruddefinerede kategorier for eksempel ondt i ryggen - med underkategorier som: smerter der stråler ud i lænden, udefinerede smerter, smerter ud i skuldrene, smerter i hvile, smerte ved aktivitet. Men det er stadig et spørgsmål, hvor stor grad af detaljering, der skal være i journalen. - Det er en balancegang, og det er ikke muligt at afgøre rationelt, siger Christian Nøhr, civilingeniør og lektor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Instituttet er en del af EPJ-Observatoriet, der har til opgave at følge og evaluere udviklingen af EPJ i Danmark. Udover diskussionen om detaljeringsgrad, er det også stadig et åbent spørgsmål, hvilke kategorier journalen skal indeholde. 200 års erfaring Ambitionerne på EPJ s vegne har langt fra altid været så omfattende, som at alle dele af sygdoms, behandlings- og rehabiliteringsforløb på forhånd skulle være beskrevet i journalen. Endnu holder udviklerne sig også fra at sige, at alt skal kategoriseres. I stedet lyder formuleringen: Så meget som muligt. Resten må skrives i fritekst. Arbejdet med EPJ hviler på mindst 200 års erfaring med journalskrivning. Journalen hviler grundlæggende på tre behov: At kunne dokumentere behandlingen At kunne opbevare viden om patienten, som behandleren senere kan få brug for At kunne udveksle viden om patienten mellem forskellige behandlere. De første mange år af journalens eksistens blev den nedfældet og gemt på papir. Men helt tilbage til 1968 har Christian Nøhr og hans kolleger fundet artikler, som diskuterede mulighederne i at skrive journal på computeren. Men den elektroniske patientjournal kom først for alvor på dagsordenen med de nationale IT-strategier for sundhedsvæsenet. Den første IT-politiske handlingsplan kom i 1995, og året efter kom så den første handleplan for EPJ. Sikre, spare og genbruge - I begyndelsen var visionen for den elektroniske journal, at den ikke blev væk. Samtidig kunne man spare plads. Papir fylder jo en masse, siger Christian Nøhr. Siden opstod ideen om, at data skal kunne genbruges. Et ønske der i dag er et af hovedkravene til EPJ. For hvorfor notere indtil flere gange, hvad patientens blodtype er, hvem de vigtigste pårørende er, eller hvornår patienten begyndte i behandlingen, blot fordi det er forskellige behandlere eller behandlergrupper, der har kontakten til patienten. - Men for at sådan en kommunikation på tværs af faggrupper og steder kan blive meningsfuld, er det en forudsætning, at informationerne er strukturerede, fortæller Christian Nøhr. 18 l ergoterapeuten l december 2005

2 ergoterapeuten l december 2005 l 19

3 Elektronisk patientjournal Arbejder du med EPJ? Ergoterapeuten vil følge udviklingen inden for EPJ. Vi har brug fra historier fra praksis og hører gerne fra dig, hvis du er involveret i arbejdet med EPJ. Kontakt os på Igennem de sidste ti-tyve år er kravene til sundhedsvæsenets registrering og kvalitetsarbejde vokset. I over 24 år har sygehusene skullet indberette til Lands Patient Registret, LPR, men efterhånden har flere specialer oprettet kliniske databaser, der også skal fodres med oplysninger om patientforløbene. For ergoterapeuter fylder indberetninger til databaser endnu ikke så meget. Men eksempelvis skal en del apopleksi-afsnit indberette til det Nationale Indikator Projekt, NIP. Samtidig skal afdelingerne levere oplysninger fra journalen til blandt andet egen læge eller kommunen. Dermed er tanken nærliggende: Hvorfor ikke genbruge de informationer, man allerede har noteret om patienten, så indberetningerne til diverse kvalitetsdatabaser eller kommunikationen med andre behandlere og sociale myndigheder kan klares med et enkelt museklik eller to? Blot kræver det igen, at informationerne er strukturerede. Med andre ord, at de bliver til data. Det går ikke at skrive: Fru Jørgensen virker træt og umotiveret nu i formiddag. Hun har svært ved at forcere det almindelige gangareal, og har behov for støtte halvvejs. I stedet må oplysningerne struktureres: Journalen skal have en kategori for gangtræning. Her bliver det eksempelvis muligt at skrive antal meter uden hjælp og antal meter med hjælp. Formentlig ryger den lille sidebemærkning om Fru Jørgensens motivation og humør ud af den strukturerede del af journalen, med mindre motivationen er genstand for aktiviteten. Men hvis terapeuten synes, det er en vigtig oplysning, bliver det muligt at skrive den ind i et felt til fritekst. Grundlæggende dilemma For at journalens informationer kan blive til data, indebærer det, at man mindsker mængden af fritekst og erstatter den med kategorier og valg. - Det er en vanskelig opgave, fordi hovedparten af informationer om mennesker og sygdom traditionelt er af narrativ karakter. Men den datalogiske verden vil gerne have det hele struktureret. Derfor har der i lang tid været ført en diskussion om, hvordan og hvor meget, siger Christian Nøhr. Han tilføjer, at information altid har været struktureret i en eller anden grad. - Selv i fritekst er der jo en struktur. Eksempelvis datoen i øverste, højre hjørne, eller en hierarkisk opdeling af informationerne under forskellige overskrifter. Så det er jo en glidende overgang mellem det fuldstændig ustrukturerede og det meget finkornede. Men hvor man skal lægge sig i det spektrum, er der ingen, der ved, forklarer han. Hvad mener vi egentlig I takt med at mulighederne for fritekst svinder ind, vokser behovet for et præcist ordbrug. For hvis man skal svare ja eller nej til journalens spørgsmål: Har patienten gener? Har patienten ubehag?, så er det afgørende, at både den, der udfylder journalen og den, der læser den, er enige om hvad ordene indebærer. Derfor arbejder lokale projekter og projekter under Sundhedsstyrelsen med at formulere en præcis terminologi til journalerne. Arbejdet under Sundhedsstyrelsen går under betegnelsen Sundterm. Den største satsning er i øjeblikket en oversættelse af ind til videre begreber i den engelske-amerikanske terminologi: SNOMED CT. Amerikanerne og englænderne har nemlig tilsammen fun- 20 l ergoterapeuten l december 2005

4 det frem til i alt ord, der beskriver indsatsen i sundhedsvæsenet. Alt fra diagnoser til beskrivelse af symptomer. ICF er et andet eksempel på klassifikationer. Og det er også muligt, at ICF på en eller anden måde bliver indarbejdet i EPJ. Det fortæller kontorchef i Sundhedsstyrelsens afdeling for sundhedsinformatik, overlæge Arne Kverneland. - Vi bokser noget med at få sammenhæng mellem de forskellige klassifikationssystemer. For ICF er helt anderledes end andre klassifikationer. Men i USA har de også ICF, som er udarbejdet af WHO, så der arbejdes med det i USA, og vi kan sansynligvis bruge det, de finder frem til, siger han. Sundhedsfagligt indhold Et nyt ord på EPJ-stammen hedder SFI sundhedsfagligt indhold. Selvfølgelig har tanken med journalen helt tilbage fra den spæde start været, at den skal beskrive, hvad der sker i sundhedsvæsenet. - Men med SFI tænker vi på guidelines. Retningslinier for, hvordan man behandler og dokumenterer omkring den enkelte patient, forklarer Arne Kverneland. Tanken er, at forskellige handlemuligheder skal være plottet ind i journalen. For eksempel skal journalen for en hoftepatient selv foreslå, at man beskriver diagnose, røntgenbeskrivelse, røntgenfund, blodprøvesvar, objektiv undersøgelse og funktionsevne. - SFI er en beskrivelse af de spørgsmål, der er nødvendige for at dokumentere og begrunde, hvorfor behandleren er kommet frem til sine konklusioner, siger Arne Kverneland. I det omfang, de kliniske selskaber og sammenslutninger har mulighed for det, skal journalens SFI bindes op på evidensbaserede referenceprogrammer, som tilskriver en bestemt behandling ved bestemte sygdomme. - Forslagene i journalen skal selvfølgelig kun være vejledende. Flertallet af patienter vil falde inden for det, men der vil være mulighed for at improvisere, siger Arne Kverneland og tilføjer: - I dag improviserer man jo hele tiden, men med SFI vil det mest sandsynlige inden for diagnosen blive foreslået. Dermed vil der blive mindre improvisation, og behandlingen vil blive mere ensartet og dokumentationsarbejdet vil blive mindre. Klar eller parat? I dag vurderer EPJ-observatoriet, at cirka 28 procent af alle hospitalssenge er dækket af EPJ. Men for langt de flestes vedkommende, er der tale om en første generation af EPJ. Det vil sige, at den er indrettet med meget plads til fritekst og begrænsede muligheder for at genbruge informationer og dele dem mellem faggrupper og afdelinger på en overskuelig måde. Anden generation af EPJ hviler på struktureret information. Der er enighed om at anvende G-EPJ som grundlag for EPJudviklingen. Grundstruktur for elektronisk patientjournal udkom i første version december G-EPJ er netop baseret på ideen om at kategorisere så mange data som muligt og begrænse friteksten. G-EPJ er nu udkommet i en opdateretversion (2.2). Men Arne Kverneland vurderer, at den først kan blive helt komplet, når den fælles terminologi i Sundterm er på plads. - Hvis vi skal bruge G-EPJ fuldt ud, er vi afhængige af en terminologi, der er mere detaljeret end det, vi har i dag, siger han. Sundhedsstyrelsen forventer, at arbejdet med Sundterm er færdigt om et par år, men alle de mere generelle begreber vil kunne tages i brug allerede næste år. Vanskeligt sporskifte De versioner af EPJ, som fungerer i dag rundt om på landets sygehuse er forskellige. Både i deres detaljeringsgrad, og i deres brug af terminologi. Amterne har i sin tid bevidst valgt at arbejde med forskellige EPJ-versioner, for at forhindre, at én udbyder skulle sidde på hele markedet. De forskellige versioner er da heller ikke en afgørende forhindring for, at alle med tiden kommer til at køre på G-EPJ, eller kommer til at kunne udveksle informationer. Men især vejen fra 1. til 2. generations EPJ bliver vanskelig og er genstand for store diskussioner, fortæller Arne Kverneland. - Planen er, at alle om nogle år skal flytte over til 2. generation. Men det svarer til at føre et tog med 120 i timen og samtidig skifte skinner. Man kan jo ikke bare lukke et sygehus, siger han. Christian Nøhr fra EPJ-Observatoriet fortæller, at når de sygehuse, der i dag er på 1. generation skifter til 2. generation, vil de nye systemer ikke umiddelbart kunne læse de gamle. Ikke mindst fordi terminologien er forskellig. - Man kan ikke bare oversætte fra den ene computerdialekt til den anden, siger han og giver et eksempel: Der findes et klassifikationssystem, som opdeler spiserøret i to områder: øvre og nedre, mens et andet system opdeler spiserøret i tre områder: øvre mellemste og nedre. Hvis så en patient har noget med det mellemste område, kan man ikke umiddelbart oversætte til et system, der kun rummer øvre og nedre, siger han. Selv om alt peger på, at 1. generations EPJ erne sandsynligvis ryger på edb-kirkegården, vil Christian Nøhr ikke betegne arbejdet som spild af tid. - Vi afskaffer jo heller ikke papirjournalerne, eller betegner arbejdet med dem som spild af tid. Til gengæld kan vi stadig bruge vores erfaringer, og vi har stadig adgang til de gemte informationer, siger han. ergoterapeuten l december 2005 l 21

5 Elektronisk Patientjournal EPJ Elektronisk patientjournal Dybest set betyder EPJ blot, at journalen bliver skrevet elektronisk på en computer. Betydningen af EPJ har udviklet sig og udvikler sig stadig, siden den spæde start i sidste halvdel af forrige århundrede. Ifølge EPJ-Observatoriets statusrapport 2005 findes der heller ikke nogen entydig definition på EPJ. Men rapporten formulerer visionen for EPJ som: den allestedsnærværende informationscontainer med patientens data, der sikrer adgang for alle interessenter i og omkring patientens situation. I Danmark findes der flere versioner af EPJ. I øjeblikket er der to hovedretninger: 1. generations EPJ som bygger på en høj grad af fritekst 2. generations EPJ som bygger på fælles begreber og terminologi SFI SFI står for Sundhedsfagligt Indhold. H:S beskriver SFI som kliniske guidelines, der er indarbejdet i journalen. Nogle kliniske guidelines er evidensbaserede, mens andre er baseret på best praxis eller det mest almindelige for den gældende sygdom. Og sådan vil der også være forskel, når retningslinierne indarbejdes i EPJ. G-EPJ G-EPJ står for: Grundstruktur for Elektronisk PatientJournal. Sundhedsstyrelsen har stået for udarbejdelsen af G-EPJ i samarbejde med amterne og H:S. Grundstrukturen specificerer kravene til den kliniske dokumentation i journalerne, baseret på de enkelte trin i det kliniske arbejde. G-EPJ handler altså ikke om den tekniske del af journalen. Kun om indholdet. G-EPJ beskriver fælles retningslinier for den struktur, sammenhæng og formalisering af de data, som myndigheder og fagfolk mener, er nødvendige. G-EPJ er udarbejdet som en tværfaglig journal. G-EPJ organiserer oplysningerne om patienterne efter sygdomsforløb, frem for som traditionelt efter kontakter med den enkelte behandler. Forløb Indtil for få år siden organiserede man journalens indhold efter de kontakter, en patient havde med en bestemt sundhedsperson/organisation. Men med G-EPJ er den tankegang forandret, så indholdet nu organiseres efter patientens sygdomsforløb. Man taler om åbne og lukkede sygdomsforløb. Et lukket sygdomsforløb er et forløb, der er afsluttet. Eksempelvis en patient med et brækket ben som er færdigbehandlet og færdigtrænet Et forløb for en kronisk sygdom vil altid være åbent. En patient kan godt have flere kroniske sygdomme, og dermed flere åbne forløb ad gangen. Men hvis et problem hænger sammen med et andet forløb, eksempelvis en komplikation, er der stadig tale om det samme sygdomsforløb. 22 l ergoterapeuten l december 2005

6 Sundterm Sundterm er et projekt under Sundhedsstyrelsen, som skal sikre ensartede begreber i det sprog, EPJ benytter. Hvis de forskellige journaler skal kunne tale sammen, er det nødvendigt, at der bruges et fælles sprog. Det vil sige den samme forståelse af, hvad det eksempelvis betyder at have ondt i ryggen. For computerne formår ikke at oversætte fra en dialekt til en anden medmindre der en enighed om hvilket begreb ordene dækker over. Det vigtigste grundlag for Sundterm er en oversættelse af det engelsk-amerikanske begrebssystem SNOMED CT. Men det er ikke sikkert, at SNOMED CT alene vil kunne opfylde alle behov for en dækkende dansk sundhedsterminologi. Derfor er Sundhedsstyrelsen også åben over for, at der skal inddrages andre løsninger. Sundterm-projektet er opdelt i tre faser. Den første fase med at oversætte SNOMED CT til dansk, og dermed etablere grundlaget for de basistermer, der skal bruges i EPJ, er i gang. EPJ-Observatoriets Statusrapport 2005 bedømmer hele projektet til at vare 2 2,5 år. ICF ICF betyder International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Hensigten med systemet er at imødekomme det stigende behov for en fælles og ensartet klassifikation af borgere med funktionsevnenedsættelse på tværs af fag og sektorer. Samtidig skal ICF give mulighed for at identificere og beskrive konsekvenserne af funktionsevnenedsættelse og derved bidrage til en bedre anvendelse af samfundets ressourcer. ICF er vedtaget af WHO s generalforsamling: World Health Assembly. I forhold til EPJ arbejder Sundhedsstyrelsen på at få indarbejdet ICF i EPJ som en del af journalens fælles terminologi. Pull eller push I forbindelse med EPJ er det en stor diskussion, hvor besværligt det er, at EPJ er forskelligt bygget op rundt om i landet. I den sammenhæng taler man om Push- og Pull-principperne. Hvis oplysningerne bliver sendt, eksempelvis fra et sygehus til et andet, så sender man i dag hele journalen med. Dermed vil det være et stort problem at få informationerne sendt med, hvis EPJ-systemerne ikke kan tale sammen. Den metode, hvor man sender informationerne med patienten, kaldes også Push. Men med internettet er det nu ved at være muligt, at patientens nye behandlingssted kan få adgang til den elektroniske patientjournal på det forrige sygehus, og her hente de informationer, der er brug for. Det kaldes pull-princippet. Med pull-princippet, bliver det muligt at hente opdaterede oplysninger om præcis de informationer, man har brug for. Men push eller pull ændrer ikke ved, at det bliver svært at genbruge data mellem to systemer, der ikke bygger på den samme systematik taler forskellige dialekter. SNOMED SNOMED er et engelsk-amerikansk, klinisk terminologisystem. I systemet har amerikanerne defineret begreber, som beskriver aktiviteten i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen forventer, at den danske oversættelse skal bruge cirka to tredjedele af de amerikanske begreber. Terminologien i SNOMED CT kan benyttes på tværs af specialer. Samtidig er begreberne sat i forhold til hinanden, og der er gennemført en indeksering, så brugeren hurtigt kan finde en ønsket term. Fordelen ved SNOMED CT er, at de mange begreber der beskriver aktiviteterne i sundhedsvæsenet, allerede er fundet frem, og at de samtidig er sat i relation til hinanden. Desuden har systemet en indbygget historik som gør, at hvis en patient har fået en behandling, der ikke længere anvendes, kan man alligevel finde tilbage til det begreb, der beskriver den aktuelle behandling det bliver ikke slettet. Men samtidig kan det forældede behandlingsform fjernes fra systemet. Kommunerne og EPJ Mange patienter kommer fra sygehuset til videre behandling eller opfølgning i kommunerne. Enten i hjemmesygeplejen eller til genoptræning. Derfor er Kommunernes Landsforening (KL) kommet med i den nationale styregruppe for EPJ. I øjeblikket er der dog ingen ambition om, at kommunerne også skal etablere EPJ. Målet med samarbejdet er, at EPJ skal kunne tale sammen med kommunernes elektroniske omsorgsjournaler. ergoterapeuten l december 2005 l 23

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 IT-strategien for sundhedsvæsenet 2003-2007 Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Fra Model til Brugergrænseflade

Fra Model til Brugergrænseflade Fra Model til Brugergrænseflade Knut Bernstein, EPJ - en stor mundfuld Fælles model Fælles klinisk sprog Enighed om hvad der skal registreres og så skal systemet udvikles og indføres Det koster en milliard!

Læs mere

N O T A T. EPJ-historien...

N O T A T. EPJ-historien... N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne

Læs mere

Kommunikation, koordinering og samarbejde på danske hospitaler

Kommunikation, koordinering og samarbejde på danske hospitaler Kommunikation, koordinering og samarbejde på danske hospitaler Hvilken rolle spiller support staff? Pernille Bertelsen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Just in time Jo

Læs mere

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen?

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 1 SFI konference 8. juni 2005 MEDIQ 1. generations EPJ er Produktet Færdigudviklet (hyldevare) Anvendes

Læs mere

EPJ hvad skal der til. Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen

EPJ hvad skal der til. Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen EPJ hvad skal der til Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen IT-strategiens skal Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service i selve patientbehandlingen. Sikre en bedre kommunikation

Læs mere

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Arne Kverneland Tidligere strategier!1995: IT-politisk handlingsplan MedCom Elektroniske Patientjournaler!1996: Handlingsplan for elektronisk patientjournal

Læs mere

Sammenhæng og samarbejde Når RSI pejlemærker rammer det lokale arbejde med EPJ. SFI-konsulent Lars Lilholt

Sammenhæng og samarbejde Når RSI pejlemærker rammer det lokale arbejde med EPJ. SFI-konsulent Lars Lilholt Sammenhæng og samarbejde Når RSI pejlemærker rammer det lokale arbejde med EPJ SFI-konsulent Lars Lilholt Budskaber Hvorledes kommunikationsstandarder kan komme til at sætte dagsordenen for det daglige

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter v/ konsulent Berit Fabricius E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010 En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Sundhedsfagligt indhold (SFI) Sundhedsfagligt indhold (SFI) - den bløde ende af informationsarkitektur i sundheds-it Gert Galster SFI i EpjObservatoriets statusrapport 2004 SFI er skabeloner til dokumentationsstøtte, processtøtte og

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Status over ICF i Danmark

Status over ICF i Danmark Status over ICF i Danmark Af projekt- og udviklingskonsulent Mette Svarre, MarselisborgCentret Efter at den danske ICF vejledning nu har eksisteret i halvt år, vil jeg her forsøge at give et overblik over,

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Velkommen til 3. kursusdag i kurset Velkommen til 3. kursusdag i kurset Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer Program for tredie kursusdag eftermiddag 13.00-13.45 Datamodeller 13.45-14.45 Opgave om modellering 14.45-15.30

Læs mere

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at

Læs mere

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ Modellering og Standardisering Datalivscyklus G-EPJ Fordele ved EPJ i forhold til PPJ Ingen redundante data Forskning Kvalitetssikring og udvikling Automatiske indberetninger Rekvisition og svar funktionalitet

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere

Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland

Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland Fra ustruktureret fritekst dokumentation til standardiseret basisjournal Tanker og erfaringer med arbejdet Uffe Niebuhr, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt GEPKA projektet i Ringkjøbing Amt Tidsrum: Januar marts 2004

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Information om kvalitet Borgere og patienter har krav på nyttig viden om, hvad der foregår i sygehusvæsnet og svaret fra regionerne er åbenhed og gennemsigtighed.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERENS TALE PÅ EPJ- OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE DEN 25. OKTOBER 2006.

DET TALTE ORD GÆLDER INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERENS TALE PÅ EPJ- OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE DEN 25. OKTOBER 2006. DET TALTE ORD GÆLDER INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERENS TALE PÅ EPJ- OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE DEN 25. OKTOBER 2006. For ca. et år siden offentliggjorde EPJ-observatoriet en statusrapport. Det var en

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Opsamling og afslutning. Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ

Opsamling og afslutning. Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ Opsamling og afslutning Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ De næste 35 minutter Hvad har vi hørt om i dag? Hvilke perspektiver tegner der sig? Har du en idé til hvordan vi kan realisere perspektiverne?

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Velkommen til session B3: Løsninger på tværs. Den tværfaglige plan. Projektleder Mette Vinther Poulsen, KL. den

Velkommen til session B3: Løsninger på tværs. Den tværfaglige plan. Projektleder Mette Vinther Poulsen, KL. den Velkommen til session B3: Løsninger på tværs Den tværfaglige plan Projektleder Mette Vinther Poulsen, KL EPJ-Observatoriet, Nyborg den 11. 12. oktober 2007 Sammenhæng og helhed i indsatsen Fælles sprog

Læs mere

Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012

Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012 Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012 Dokumentationskrav til hjemmesygeplejersken Nationale: SSTs vejledning

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Behovet for national koordinering af SFIudviklingen. 8. juni 2005 Kjeld Kjeldsen

Behovet for national koordinering af SFIudviklingen. 8. juni 2005 Kjeld Kjeldsen Behovet for national koordinering af SFIudviklingen 8. juni 2005 Kjeld Kjeldsen Sundhedsloven: Formål, mål og midler Med den nye sundhedslov sker der en tydeliggørelse af sundhedsvæsenets formål, mål og

Læs mere

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: ln25@bbh.hosp.dk

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

F-LPR som en del af G-EPJ

F-LPR som en del af G-EPJ F-LPR som en del af G-EPJ Klinisk dokumentation med flere formål... Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden kommunikere over tid kommunikere i

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet

Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet Bilag 2: Projektbeskrivelse Aalborg d. 26.5.2003 Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet Baggrund Baggrund: Med lanceringen af National IT-strategi

Læs mere

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,

Læs mere

Evaluering af ICF-projektet kvalitetsprojekt på det sociale område

Evaluering af ICF-projektet kvalitetsprojekt på det sociale område Evaluering af ICF-projektet kvalitetsprojekt på det sociale område Et kvalitetsprojekt under Danske Regioner v. Konsulent Jette Schjerning, Innovation & Samarbejde Staktoften 20, 2950 Vedbæk Baggrunden

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Ulla Lund Eskildsen, MI. Projektleder FSIII ule@kl.dk Fælles Sprog III (FSIII) Terminologi Tilstand FÆLLES SPROG Symptom

Læs mere

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3 Tidlig opsporing af sygdomstegn. AMU Kursus 46874 Fag og læringskonsulent: Dag 3 Program for dag 3 Velkomst v. og registrering Tjek ind og opsamling Observationer. Objektiv/subjektiv. Det kliniske blik.

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet. Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Rikke Viggers Journal nr.: E-mail: Rikke.Viggers@regionsyddanmark.dk Dato: 26. februar Telefon: 29201214 Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Informationssikkerhed - Krav om informeret samtykke - Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen

Informationssikkerhed - Krav om informeret samtykke - Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen Informationssikkerhed - Krav om informeret samtykke - Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen Ny lovgivning om videregivelse af helbredsoplysninger mv. uden samtykke Sygehuslovens 15a indberetning

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr.

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr. Region Midtjylland Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 20 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Standarder i psykiatrien

Standarder i psykiatrien Lidt historie RKA s amtsråd besluttede i 2001 at indføre EPJ Psykiatrien ansætter en projektmedarbejder i juli 2003 Vi skal i drift 1.maj 2005 Der er behov for en ensartet registrering af data! Den skal

Læs mere

EPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand

EPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand EPJ-OBSERVATORIET GOP på tværs Årskonference d. 11. og 12. oktober 2007 Hotel Nyborg Strand Agenda 1. Hvem er MedCom 2. Baggrund for kommunikations-standard for genoptræningsplan (DGOP) 3. Dynamisk blanket

Læs mere

Velkommen til et nyt kvalitetsprogram

Velkommen til et nyt kvalitetsprogram Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Velkommen til et nyt kvalitetsprogram Sundhedsdataprogrammet Fireårigt statsligt program 2015-2018 også under V-regering Ny national BI-sundhedsdataorganisation på

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER 1.TILBUD Fanen Tilbud giver en oversigt over alle de tilbud, der ligger i din database. Det er også herfra, at du har mulighed for at oprette, kopiere eller redigere et eksisterende tilbud. Det følgende

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

Visionen om de nationale kliniske databaser

Visionen om de nationale kliniske databaser Visionen om de nationale kliniske databaser Claus Munk Jensen Privat versus offentlig sundhedsvæsen Parasit eller symbiose Sundhedsfaglig vicedirektør Sundhedsstyrelsen Claus Munk Jensen Skejby 16. juni

Læs mere

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Patientrettigheder Dine rettigheder som patient Denne vejledning orienterer om dine rettigheder som patient på Steno Diabetes Center. Du kan søge information om love og vejledninger, som sikrer dig disse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere