Rektoratsrapport (Dele som lukket punkt)

Transkript

1 Rektoratsrapport (Dele som lukket punkt) Sagsfremstilling: Rektoratsrapporten redegør for væsentlige beslutninger og begivenheder, der har fundet sted siden sidste bestyrelsesmøde. Den skriftlige redegørelse for nedenstående punkter kan suppleres med en mundtlig uddybning. 1. Optag pr. 1. marts Status for institutionsakkreditering Ansøgning om nye uddannelser Initiativer i forhold til fremdriftsreformen Produktivitetskommissionens rapport om uddannelse og innovation Tilsynsmøde vedrørende universitetets resultater i Dom i landsretssag om bilafgifter Dom i retssag om afskedigelse af medarbejder (Lukket punkt) Forhandlinger med Region Hovedstaden om kliniske professorer Status for aktiviteter med henblik på etablering af internationalt kollegium Økonomisk konsekvens af økonomisk ubalance i forhold til udvekslingsstuderende Økonomiske udeståender i forbindelse med fusionen med IHK Status for udbud af revisionsydelse...10

2 1. Optag pr. 1. marts 2014 Diplomingeniøruddannelsen Lyngby Campus Optagne Optagne Ændring i % Bygning Bygningsdesign Elektro Kemi- og bioteknologi Maskin I alt Optaget på individuel studieplan Diplomingeniøruddannelsen Ballerup Campus Optagne Optagne Ændring i % Bygning Eksport Elektro Elektro engelsk 9 0 IT IT engelsk 7 0 Maskin Maskin engelsk 0 0 Produktion I alt De endelige optagelsestal er vist ovenfor. Det bemærkes, at optagelsestallene ikke afspejler de interne studieskiftere, som tæller med i optagelsestallene på det tidspunkt, hvor de blev optaget. Om vinteroptaget på diplomingeniøruddannelserne i 2014 kan det konkluderes, at: - Søgningen til Lyngby Campus pr. 1. december 2013 var det hidtil højeste og resulterede i det maksimale optag på alle fire uddannelsesretninger, idet samtlige 40 studiepladser blev fordelt. Optagelsestallet pgjort pr. 1. marts viser samlet set en lille fremgang, hvilket primært skyldes et stigende optag til kemi- og bioteknologi. - Optagelsestallet for Ballerup Campus viser en nedgang i det samlede optag på samlet 29 % i.f.t Der ses en beskeden fremgang på IT-retningen, mens der på de øvrige retninger ses en nedgang i optaget i.f.t En mulig forklaring på nedgangen kan være, at ansøgerne bevidst har fravalgt Ballerup i denne ansøgningsrunde, da der træder en ny studieordning i kraft ved sommeroptagelsen 2014, hvorfor de potentielle studerende muligvis venter med at søge om optagelse til sommer. 2

3 Kandidatuddannelser Heraf Internationale* Ændring i % Ændring i % Akvatisk videnskab og teknologi Anvendt kemi Bioteknologi Byggeteknologi Bygningsdesign Bæredygtig energi Design og innovation Digitale medieteknologier Elektroteknologi Farmateknologi Fotonik Fysik og nanoteknologi Fødevareteknologi Geofysik og rumteknologi Informationsteknologi Kemisk og biokemisk teknologi Konstruktion og mekanik Lyd og akustisk teknologi Matematisk modellering og computing Materiale- og procesteknologi Medicin og teknologi Miljøteknologi Olie- og gasteknologi Planlægning, innovation og ledelse Systembiologi Telekommunikation Transport og logistik Vindenergi Nord SecMob I alt masteruddannelser (stud.polyt) Note: * Internationale studerende er opgjort på baggrund af statsborgerskab. Ovenstående optagelsestal for masteruddannesler er opgjort som det antal af de optagne i februar 2014, der stadig er indskrevet pr. 1 marts Om vinteroptaget på masteruddannelsen i 2014 kan det konkluderes, at: - Der er optaget i alt 402 studerende, hvilket er en stigning på 15 % i.f.t Der er stigning på mere end halvdelen af retningerne. - Antallet af internationale studerende er ligeledes steget i.f.t Status for institutionsakkreditering Ultimo januar afleverede universitetet dokumentationsrapport til Akkrediteringsinstitutionen til brug for ansøgning om institutionsakkreditering. Akkrediteringsinstitutionen har nedsat et akkrediteringspanel, og det første, af to, panelbesøg i forbindelse med institutionsakkrediteringen er fastlagt til 27. og 28. marts

4 Akkrediteringsinstitutionen ønsker, at akkrediteringspanelet under sit besøg har drøftelser med medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Herunder repræsentanter fra den daglige ledelse (rektor og dekaner), institutdirektører og studiechef, studieledere og institutstudienævnsformænd samt undervisere. Herudover vil man også møde et antal studerende og aftagerrepræsentanter. Panelet består af fem medlemmer: Tre kernefaglige eksperter inden for relevante ingeniørområder, en aftagerrepræsentant og en studenterrepræsentant. Panelet har samlet set erfaring med ledelsesansvar på en sammenlignelig institution samt erfaring med planlægning, gennemførelse og opfølgning på kvalitetsarbejde både i og uden for uddannelsessektoren. I panelet indgår desuden international erfaring med intern eller ekstern kvalitetssikring af uddannelsesinstitutioner og et studenterperspektiv på kvalitetsarbejde på en sammenlignelig institution. Akkrediteringspanelet består af følgende medlemmer: - Alice Ingegerd Palmér (formand for panelet), Fil. Dr i matematik 1974 fra Stockholms Universitet, herefter ansat på KTH. Fra 1994 til 2005 rektor for Luleå Universitet og efterfølgende rektor for Mälardalens högskola ind til Har medvirket i mange nationale og internationale udvalg og nævn. - Andreas Mortensen, professor, Institut des matériaux, École polytechnique fédérale de Lausanne (EPFL). Har sin ph.d.-grad fra MIT, hvor han i 1995 blev full professor. Han har i perioden været leder af Institut des matériaux ved EPFL. - Mads Nygård, professor, Norwegian University of Science and Technology (NTNU), er professor i Computer information and Science. Var indtil for nylig dekan på NTNU med ansvar for udvikling af uddannelser. Har haft et stort antal formandsposter på NTNU og i andre organisationer i Norge. - Mads Søndergaard, Executive Director, NIRAS A/S med ansvar for Byggeri & Industri. Er bestyrelsesmedlem i blandt andet Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Videnrådgiverne under Dansk Industri. Uddannet ingeniør med speciale i bygningskonstruktion fra AAU. - Daniel Neupart Hansen, stud.scient. i informatik, AAU. Er på sidste del af kandidatuddannelsen. Er næstformand i Studienævnet for Datalogi, som omfatter uddannelserne i informatik, datalogi, software og informationsteknologi. 3. Ansøgning om nye uddannelser Det er besluttet at igangsætte udviklingen af en uddannelse med arbejdstitlen Life Science Engineering. Det foreløbige oplæg til uddannelsen tager udgangspunkt i grand challenge -konceptet/metoden. Oplægget dækker både en bachelor- og en kandidatuddannelse og planlægges som en samarbejdsuddannelse med Københavns Universitet. Det er planen at søge om prækvalificering af uddannelsen i 2014 med henblik på første optag i Initiativer i forhold til fremdriftsreformen I foråret 2013 præsenterede Folketinget en reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. Reformen fastsætter strammere krav til studerende og universiteter- 4

5 ne om hurtigere gennemførelse. Reformen er siden vedtaget i Folketinget og udmøntet i lovgivningen. Som led i reformen forpligtes universiteterne bl.a. til at sikre, at de studerende tilmeldes kurser svarende til 30 nye ECTS-point hvert semester, at der indføres obligatoriske omprøver i samme eksamenstermin, samt at alle forhåndsgodkendte fag taget på universiteter i ind- og udland meritoverføres. Samlet set skal universiteterne nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder inden udgangen af For DTU er kravet, at den gennemsnitlige studietid senest i 2020 skal være nedbragt med 2,4 måneder. Kravet indfases løbende med start i 2015 og løber frem mod Ved manglende indfrielse af kravet mister universiteterne en del af færdiggørelsesbonussen. Reformen træder i kraft fra sommeren 2014 for nyoptagne bachelorstuderende og for øvrige studerende i sommeren Universitetet har organiseret arbejdet med at implementere fremdriftsreformen i et projekt med et direktionsmedlem som styregruppeformand. Projektet sigter mod etablering af de mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive løsninger på reformen gennem inddragelse af studerende, undervisere, studieledere m.fl. Universitetet har særligt fokus på, at de studerende trods det politiske fokus på nedbringelse af studietiderne fortsat har gode vilkår for at indgå i ekstracurriculære studieaktiviteter med fokus på innovation, entreprenørskab, bæredygtighed m.v. samt opretholde mest mulig individuel mulighed for at tilrettelægge sit studium. 5. Produktivitetskommissionens rapport om uddannelse og innovation Produktivitetskommissionen udgav i december 2013 sin rapport om Uddannelse og Innovation. På uddannelsessiden indeholder rapporten en række elementer, der kan påvirke den nuværende model for universitetsuddannelse i Danmark: - Uddannelsesfinansiering og taxametersystemet: Kommissionen anbefaler i sin rapport bl.a., at antallet af uddannelser beskæres, at optaget på uddannelser med høj ledighed og lav gennemsnitsløn begrænses, at udbud af uddannelser, der giver dimittenderne beskæftigelse og en høj løn er i fokus, og at studerende gives et økonomisk incitament til hurtig færdiggørelse af deres studier. Kommissionen bemærker, at taxametersystemet giver universiteterne en økonomisk tilskyndelse til at give studerende en lang videregående uddannelse. Ingeniørfaget fremhæves i den forbindelse som et eksempel på et fagområde, hvor der i dag er et velfungerende arbejdsmarked for både bachelorer og kandidater. - Dimensionering af optaget på universiteterne: Kommissionen anbefaler øget statslig styring af dimensionering af optagene på visse uddannelser (f.eks. humaniora) ud fra arbejdsmarkedsstatistikkerne. - Uddannelseskvaliteten og anvendelighed på arbejdsmarkedet: Ifølge produktivitetskommissionen vil det være fremmende for produktiviteten og kvaliteten af uddannelserne at hæve studieintensiteten på uddannelser, hvor den i dag er lav. Kommissionen anbefaler, at der indsamles og offentliggøres relevante nøgletal (f.eks. arbejdsløshedsdata, beskæftigelsestal, løn mv.). På baggrund af disse nøgletal anbefaler kommissionen, at der løbende foretages kvalitetsvurderinger og evalueringer af uddannelserne. De studiesøgende skal gives stærkere økonomiske incitamenter til at 5

6 vælge uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder og mulighed for god løn (omlægning af SU, brugerbetaling eller lignende). Produktivitetskommissionens hovedanke er, at universiteterne uddanner forkert (længde og optag i forhold til efterfølgende beskæftigelse), og at der er for få incitamenter til at fokusere på kvalitet. Beskæftigelsen og gennemsnitslønnen for ingeniører er god, DTU har dimensioneret optaget på diplomingeniøruddannelsen og bacheloruddannelsen, og det gennemsnitlige antal undervisningstimer på universitetet er ca. 20 timer pr. uge. Universitetet anser således ikke kritikken fra kommissionen for relevant for ingeniøruddannelserne, men er opmærksom på, at rapporten kan få uhensigtsmæssige konsekvenser i form af øget detailstyring og regelændringer for hele sektoren, skønt det er enkeltstående uddannelser og universiteter, der omfattes af kritikken fra produktivitetskommissionen. Samtidig vurderer universitetet, at en direkte sammenkædning af beskæftigelsessituation med enkelte uddannelser kan give problemer, da uddannelserne hermed gøres konjunkturafhængige. Dette kan have uheldige samfundsmæssige konsekvenser for uddannelser, hvis arbejdsmarked er følsomt over for konjunkturudsving (det private arbejdsmarked). 6. Tilsynsmøde vedrørende universitetets resultater i 2012 Det årlige tilsynsmøde mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser (SVU) og DTU blev afholdt den 12. december SVU s mødedelegation blev ledet af den nye styrelsesdirektør, Nils Agerhus, der blev bistået af 8 medarbejdere. Fra universitetet deltog direktionen. Styrelsen fandt ikke på mødet anledning til at rejse egentlig kritik af universitet ligesom mødet i øvrigt blev afviklet i en god tone. Nedenfor sammenfattes de emner, der var centrale for drøftelsen: - Egenkapital: SVU bad DTU redegøre for universitetets egenkapital. Universitetet påpegede, at en stor del af egenkapitalen er bundet til en uomsættelig bygningsmasse med begrænset belåningsværdi, hviklet universitetet ved flere lejligheder har påpeget over for styrelsen og Rigsrevisionen. - Studiefremdriftsreformen: Universitetet påpegede, at studiefremdriftsreformen vil afstedkomme et stort administrativt ressourcetræk. Belastningen i arbejdsmæssig og økonomisk henseende er betydelig og helt ude af proportioner med den eventuelle gevinst, der måtte være ved en gennemsnitlig hurtigere gennemførelsestid, ligesom det må befrygtes, at der vil blive et større frafald alene som følge af reformens midler. SVU tog bemærkningerne til efterretning. - Internationalisering af uddannelse: SVU bad DTU redegøre for sine tiltag for at bringe balance i udvekslingen. Universitetet orienterede om de igangsatte tiltag og lancerede endvidere resultaterne af en analyse (CEBR, 2013), der viser, at der ligger en potentiel betydelig økonomisk gevinst for det danske samfund i at rekruttere internationale studerende og fastholde dem på det danske arbejdsmarked efter deres uddannelsesophold i Danmark. SVU udviste stor interesse for analysen, som styrelsen efterfølgende har fået tilsendt. 6

7 Som en del af tilsynet drøftedes endvidere kort DTU s anmodning om overdragelse af Risø Campus til universitetets selveje samt finansiering af forskningsbaseret rådgivning og det blev konstateret, at disse sager håndteres i et andet regi. Den endelige version af tilsynsrapporten vedrørende universitetets resultater i 2012 forventes offentliggjort i løbet af andet kvartal Det er præciseret over for DTU, at universitetet alene kan kommentere på tilsynsrapporten ikke formulere den, da det er styrelsens rapport. 7. Dom i landsretssag om bilafgifter SKAT har siden 2010 haft den opfattelse, at DTU som en selvejende institution ikke længere var omfattet af statsinstitutioners fritagelse for afgifter på biler. Sagen er behandlet i såvel Landsskatteretten som i Østre Landsretn, og i begge tilfælde er man nået frem til, at universitetet er omfattet af reglerne om afgiftsfritagelse for statsinstitutioner ved køb af biler. Universitetet skal derfor ikke betale afgifter ved køb af biler. Universitetets sagsomkostninger skal refunderes af SKAT. 8. Dom i retssag om afskedigelse af medarbejder (Lukket punkt) 9. Forhandlinger med Region Hovedstaden om kliniske professorer Muligheden for at etablere kliniske professorater mellem hospitaler i Region Hoverstaden (RH) og DTU har været bragt op i flere sammenhænge både som ønske fra universitetet og fra regionens hospitaler, herunder i forbindelse med universitetets samarbejde med Glostrup Hospital. RH og Københavns Universitets (KU) Sundhedsvidenskabelige Fakultet har i forvejen en rammeaftale om kliniske professorater inden for den organisatoriske ramme af universitetshospitalerne, som kan være til inspiration for DTU. Der er interesse for, både på universitetet og på hospitalerne, at etablere et lignende samarbejde og en rammeaftale mellem DTU og RH, som ansvarlig for regionens hospitaler. Aftalen skal gøre det muligt at tilknytte overlæger og ledende ingeniører fra hospitalerne til DTU s forskergrupper som kliniske professorer. RH stiller sig positiv over for dette, og der har ultimo januar været afholdt møde med RH om, hvordan en sådan aftale konkret kan udmøntes. Universitetet har modtaget KU s aftale om kliniske professorer, for at vurdere om en aftale kan bygges op om dette, eller om der vil være forhold specifikt for DTU, som skal indarbejdes i en aftale. Det er aftalt nyt møde i marts måned. 10. Status for aktiviteter med henblik på etablering af internationalt kollegium Universitetet ønsker at forbedre boligmulighederne for internationale studerende. Derfor huser universitetet den såkaldte Campus Village med 185 boliger i midlertidige pavilloner placeret på Lyngby Campus. Som tidligere redegjort for bestyrelsen beror Campus Village på en kommunal dispensation. Det kommunale byplanudvalg besluttede den 16. januar 2013 at meddele dispensation for 6 måneder vedrørende de midlertidige pavilloner til kollegiebrug samt tilkendegav, at der ikke kan forventes yderligere dispensation, medmindre der foreligger konkret forslag til afløsning af pavillonbyen. 7

8 Den 15. maj 2013 indgik universitetet en politisk hensigtsaftale med kommunen om etablering af kollegieboliger, hvoraf 400 skulle etableres af universitetet inden for rammerne af Campusloven på en kommunalt ejet grund. Denne aftale har betydet, at dispensationen opretholdes. Bestyrelsen blev i forlængelse heraf på sit møde den 20. september 2013 orienteret om, at universitetets ledelse var i dialog med en privat fond om finansiering af et internationalt kollegium i Lyngby. Fonden påtænker at donere op til 50 mio. kr. til en boligfond, som sammen med indskud på ca. 20 mio. kr. fra universitetet (jf. tidligere bestyrelsesbeslutning) vil kunne anvendes som ansvarlig indskudskapital til etablering af et kollegium i henhold til Campusloven. En forudsætning for etableringen er, at kommunen lever op til sit tilsagn om at stille en grund til rådighed på rimelige vilkår, samt at de samlede byggeomkostninger kan holdes tilstrækkeligt lav til at gøre huslejen rimelig for internationale studerende. 11. Økonomisk konsekvens af økonomisk ubalance i forhold til udvekslingsstuderende Balanceprincippet betyder, at universiteterne bliver sanktioneret økonomisk, hvis der er ubalance i deres internationale mobilitet, d.v.s. hvis universitetet modtager flere internationale studerende på gæsteophold end universitetet sender danske studerende på studieophold i udlandet. I 2012 valgte Uddannelsesministeriet for første gang at håndhæve balanceprincippet økonomisk. Dette medførte, at universitetet måtte tilbagebetale 23,7 mio. kr., idet universitetet modtog langt flere gæstestuderende, end der blev sendt på studieophold i udlandet. I 2013 øgede universitetet den udgående mobilitet samtidig med, at den indgående mobilitet blev sænket en smule. Universitetet har fra Uddannelsesministeriet modtaget information om, at universitetets ubalance for 2013 udgør ca. 20,5 mio. kr. Ministeriet har samtidig oplyst, at opkrævningen vil ske på finansloven for 2015 for perioden De 20,5 mio. kr. dækker over, at universitetet har optjent ca. 309 STÅ for internationale gæstestuderende, men kun haft danske studerende på studieophold i udlandet for ca. 97 STÅ. De 97 STÅ er alene givet til studerende, der var på ophold i udlandet på et aftaleuniversitet. DTU havde dog også studerende af sted på andre universiteter svarende til 23 STÅ. Begrundelsen for, at universitetet ikke får noget for denne sidste gruppe, er, at man oprindeligt i ministeriet (i 2012) gik ud fra, at disse studerende var rejst ud på udlands-stipendieordningen, hvorfor det er rimeligt, at universiteterne ikke modtager betaling for disse studerende. Der var dog en del utilfredshed med denne ordning blandt universiteterne, da nogle studerende tager ud på egen hånd uden om stipendieordningen. Denne delgruppe mener universiteterne bør indgå i beregningerne, hvilket muligvis er årsagen til, at ministeriet i 2013 har bedt universiteterne om at opdele restgruppen i to dele: 1) de studerende, som er afsted på udlands-stipendieordningen, og 2) de studerende, som rejser ud på eget initiativ. Hvis universitetet får lov at inddrage gruppe 2) i balanceberegningen, vil det svare til omkring 14 STÅ, som skal lægges til de 97. Dette svarer til ca. 1,3 mio. kr. Det skal understreges, at disse 14 STÅ ikke er medtaget i Uddannelsesministeriets beregning af universitetets økonomiske ubalance for

9 Det skal for god ordens skyld nævnes, at universitetet (til brug for opfølgning på Udviklingskontrakten) har registreret 489 udrejsende studerende i Dette tal kan ikke umiddelbart sammenlignes med den optjente STÅ, idet: - De 97 STÅ er alene den merit, som er optjent, og som tæller med i den økonomiske balance. Herudover er der registreret 23 STÅ på free movers og efter udlandsstipendieordningen. Altså er i alt 120 STÅ er optjent som merit. - I udrejsetallet indgår udrejsende fra det tidligere IHK med (40 studerende). Disse er ikke registreret som meritoptjenende. - I udrejsetallet er endvidere medtaget studerende, der, som en del af deres kurser/projekter på DTU, har været i udlandet, f.eks i forbindelse med deres kandidatspeciale. Også praktik i udlandet tæller med i udrejsetallet. Dette udløser ikke merit, men universitetet får STÅ. - Principielt burde hver udrejsende studerende optjene ½ årsværk. En del studerende optjener dog mindre og nogle er blot afsted på korte (sommer)kurser. Fra efterårssemestret i 2014 bliver det i modsætning til nu et krav, at de studerende får indmeriteret alle forhåndsgodkendte beståede kurser taget på andre danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner. 12. Økonomiske udeståender i forbindelse med fusionen med IHK Ved fusionen mellem DTU og Ingeniørhøjskolen i København (IHK) blev det fra både ministerens og institutionernes side forudsat, at denne ville blive gennemført udgiftsneutralt. Der udestår to forhold som pt. er uafklarede: - Overgangen fra taxametersystem for professionsbachelor (hidtil finansieret via Styrelsen for Videregående Uddannelser - VUS) til taxametersystemet for universitetsuddannelserne (finansieret via Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - UI) begge Uddannelses- og Forskningsministeriet): Der er enighed om, at overgangen fra VUS-finansiering til UI-finansiering skal være udgiftsneutral, således at universitetet ikke opnår et provenu ved fusionen alene på baggrund af anvendelse af det højere takstsystem i UI. På FL2014 har ministeriet gennemført en negativ regulering, der på sigt vil koste ca. 10 mio. kr. per år. Efter universitetets opfattelse er både beregningsgrundlaget og beregningsmetoden forkert, hvilket skyldes, at ministeriet sætter populationen af tidligere IHK-studerende for højt og ligeså deres gennemførelseshastighed. Især det sidste har stor betydning i forhold til beregningen af færdiggørelsesbonussen, hvor bonus nu kun udløses til studerende, der gennemfører inden for normeret tid plus et år, modsat tidligere, hvor alle, der gennemførte udløste bonus. Der ud over er beregningsmetoden forkert, fordi korrektionen af DTU s bevilling ikke tilbageføres til universiteterne, hvorved disse (herunder også DTU selv) ikke kompenseres for det tab, de lider ved at DTU s IHK-studerende får en forhøjet taxameterbetaling (og en større andel af kagen ). Universitetet har i første omgang alene rejst sagen over for ministeriet, men i fald ministeriet ikke ændrer beregningsmetoden vil de øvrige universiteter skulle involveres. - Finansiering af omkostninger til de studieadministrative systemer: Med hensyn til omkostninger til finansiering af de studieadministrative systemer er der tale om et 9

10 beløb på ca. 4 mio. kr. per år som ministeriet har konfiskeret. Sagen er rejst i samarbejde med Aarhus Universitet, og der afventes en drøftelse med styrelsen. 13. Status for udbud af revisionsydelse Udbudsprocessen for udpegning af ny revisor for universitetet (med datterselskaber) følger den udarbejdede plan. Der er udarbejdet udbudsbekendtgørelse, samt indarbejdet rettelser/opdateringer til kravspecifikationen. Indstilling om valg af revisor vil kunne behandles på bestyrelsesmødet den 16. juni med henblik på ikrafttrædelse af ny kontrakt den 1. juli Udbudsbekendtgørelsen blev offentliggjort i EU-Tidende den 11. februar 2014 og følger nedenstående opdaterede tidsplan. Dato Milepæl Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse Frist for anmodning om prækvalifikation (mindst 30 dage fra offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse i EU-Tidende). Uge 12 Gennemgang af anmodninger om prækvalifikation Udsendelse af accept og afslag på anmodning om prækvalifikation Adgang til udbudsmateriale for prækvalificerede på Frist for aflevering af spørgsmål til udbudsmaterialet (senest 6 dage før tilbudsfrist) Frist for modtagelse af tilbud. (mindst 35 dage fra udbudsmaterialet gøres tilgængeligt på Uge Tilbudsevaluering og intern godkendelsesproces, herunder godkendelse i bestyrelse. Uge 25 Forventet offentliggørelse af udbuddets vinder. Uge 26 Forventet underskrivelse af Kontrakten Forventet påbegyndelse af leverance. 10