Kandidatuddannelse i fransk Københavns Universitet. Genakkreditering , opfølgning på betinget positiv akkreditering

Transkript

1 Kandidatuddannelse i fransk Københavns Universitet Genakkreditering , opfølgning på betinget positiv akkreditering

2 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Indstilling Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring

4 Indledning Denne akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af den akkrediteringsbekendtgørelse 1, som var gældende på tidspunktet for akkreditering og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den faglige vurdering af uddannelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i fransk består af to kernefaglige eksperter, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor Karin Gundersen, Institutt for litteratur, områdestudier og europeiske språk, Universitetet i Oslo Karin Gundersen (f. 1944) er uddannet dr. philos i 1980 har været professor i fransk litteratur ved Universitetet i Oslo siden Hendes forskning har særligt beskæftiget sig med den franske roman fra Stendhal til Proust samt moderne fransk filosofi. Hun underviser på alle niveauer og alle tider/genrer efter 1550, ligesom hun vejleder speciale- og ph.d.-studerende. Karin Gundersen var medlem af bedømmelsesgruppen i Högskolerådets evaluering af grund- og forskeruddannelsen i fransk ved svenske universiteter og højskoler i Karin Gundersen var desuden kernefaglig ekspert i panelet, da uddannelsen blev akkrediteret i Kernefaglig ekspert Professor Jonas Granfeldt, Språk- och litteraturcentrum, Lunds Universitet Jonas Granfeldt (f. 1971) har været professor i fransk sprogvidenskab ved Lunds universitet siden Han er desuden stedfortrædende institutleder med ansvar for uddannelse på avanceret niveau samt forskeruddannelse ved Språk- och litteraturcentrum, Lunds universitet. Forskningsmæssigt interesserer Jonas Granfeldt sig for fransk sprogtilegnelse, herunder særligt udviklingen af grammatik hos børn og voksne. Han underviser på alle niveauer, fra bachelor- til forskerniveau, ligesom han vejleder speciale- og ph.d.-studerende. Derudover er Jonas Granfeldt en del af styregruppen for forskerskolen Främmande språkens didaktik og er en del af Forskningsnämnden. Tidligere har han været en del af Lärarkollegium 3 og Forskarkollegiet för språkvetenskap. Aftagerrepræsentant Rektor Dorte Fristrup, Aarhus Statsgymnasium Dorte Fristrup er cand.mag. i fransk og master i fremmedsprogspædagogik. Inden hun blev rektor for Aarhus Statsgymnasium i 2011, var hun først lektor og senere vicerektor ved Horsens HF & VUC. Derudover har hun været fagkonsulent for fransk mv. i Undervisningsministeriet i perioden , og hun var medlem af regeringens arbejdsgruppe for fremmedsprog i Danmark. Dorthe Fristrup var desuden aftagerrepræsentant i panelet, da uddannelsen blev akkrediteret i Studerende Panelets studenterrepræsentant blev desværre alvorligt syg umiddelbart inden besøget på uddannelsen. Akkrediteringen er derfor gennemført uden en studenterrepræsentant i panelet. 5

6 Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 31. oktober 2013 Publikationen Kandidatundersøgelsen 2013 blev udleveret på besøget på uddannelsen. 19. november 2013 modtaget supplerende dokumentation vedr.: Udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i fransk, 2014-ordningen Kursusbeskrivelser for foråret 2014 Oversigt over fagudbud fra efteråret 2013 til foråret januar 2014 modtaget supplerende dokumentation vedr.: Dimittenddialog Uddannelsens struktur og fagudbud fra september 2014 Kvalitetssikring Uddannelsens titel Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 31. oktober 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2014 Høringssvar modtaget 24. februar 2014 Sagsbehandling afsluttet 19. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 Bemærkninger Kandidatuddannelsen i fransk blev akkrediteret positivt med kortere varighed (3 år) i I 2012 blev uddannelsen akkrediteret betinget positivt (1 år). Denne akkrediteringsrapport er en opfølgning på den betingede positive akkreditering fra Genakkrediteringen sker på baggrund af vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar 2011og Akkrediteringsrådets afgørelse af 22. maj Den gældende studieordning for kandidatuddannelsen i fransk er på tidspunktet for akkreditering ordningen, som er justeret i 2012 og Der foreligger imidlertid en ny studieordning for uddannelsen (2014-ordningen), som er godkendt af studienævnet for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk den 30. august ordningen træder i kraft den 1. september 2014 og indgår i denne akkrediteringsrapport, hvor det er relevant. Der er afholdt besøg på Københavns Universitet. Akkrediteringspanelet holdt møde med uddannelsesledelsen, uddannelsens studerende og undervisere. 6

7 Juridiske opmærksomhedspunkter Universitetet ansøger om ny titel: Godkendt titel: Dansk: Cand.mag. i fransk Engelsk: Master of Arts (MA) in French Studies. Indstillet titel: Dansk: Cand.mag. i fransk sprog og kultur Engelsk: Master of Arts (MA) in French Language and Culture Universitetets begrundelse Begrundelsen for titelændringen er, at sprog og kultur bedre afspejler uddannelsens indhold. Der er tale om en multifaglig uddannelse, der består af elementer inden for både lingvistik og kulturstudier. Der er et ønske om at signalere klart, at uddannelsen ikke blot handler om at bøje verber, men også i vid udstrækning handler om sprogområdets kultur. (Supplerende dokumentation, 8. januar 2014). Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Uddannelsens indhold er i overensstemmelse med den ansøgte titel; cand.mag. i fransk sprog og kultur. Derfor indstiller Danmarks Akkrediteringsinstitution den ansøgte titel. 7

8 Uddannelsens kompetenceprofil Viden om og forståelse af en omfattende forskningsbaseret viden om den fransktalende verdens udvikling, historie, kultur og litteratur og dermed viden om baggrunden for det franske sprogs status og stilling som globalt kommunikationsmiddel. betydelig forskningsbaseret viden om den fransktalende verdens bidrag til kulturen i hele verden og dens forhold til Danmark og dansk kultur. en grundig forståelse af fransk sprog og fransksprogede teksters stiltræk og genrer. indsigt i de væsentligste til faget knyttede videnskabelige metoder inden for sprogvidenskab, litteratur og samfundsstudier og evne til at reflektere over faglig viden og identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder i at analysere og forstå komplekse tekster og fransksprogede budskaber i forskellige medier og redegøre for deres historie- og kulturspecifikke træk. diskutere et udvalgt emne med forståelse for dets betydning i en bredere faglig sammenhæng. forstå og analysere forskellige problemstillinger relateret til nutidig fransksproget sprogbrug. indsamle og selvstændigt bearbejde materiale om sprog-, kultur- og samfundsforhold. vælge metoder og teoretiske tilgange til emner inden for fagets område samt anvende disse metoder og tilgange i konkrete sagsforhold. formidle sin viden og diskutere faglige problemstillinger med forskellige målgrupper på et korrekt og varieret fransk såvel skriftligt som mundtligt. Kompetencer i at formulere, afgrænse og operationalisere en problemstilling med henblik på at strukturere og gennemføre et projekt med udvælgelse af både materiale til en analyse og materiale til perspektivering af analysen. definere selvstændigt og iværksætte et større akademisk projekt og tage ansvar for dets gennemførelse med inddragelse af de nødvendige ressourcer og samarbejdsrelationer. identificere sine behov for at tilegne sig ny viden og udvikle sine færdigheder og kompetencer under arbejdet med et projekt. Kandidaterne vil i erhvervsmæssig sammenhæng endvidere kunne undervise viderekomne elever/studerende i fransk, f.eks. på gymnasier og seminarier, udarbejde undervisningsmateriale til franskundervisning, samt tilrettelægge og afholde kurser for erhvervslivet om sproglig og kulturel kompetence. udføre sproglig rådgivning og varierede former for oversættelse i erhvervsmæssig sammenhæng undtagen sådanne, som kræver translatørgodkendelse. udføre dokumentationsarbejde vedrørende forhold i den fransksprogede verden. skrive rapporter på baggrund af selvstændig research. arbejde med tilrettelæggelse af manuskripter, eksempelvis i forlagsbranchen. varetage krævende kulturformidlingsopgaver, informationsarbejde, eksportrådgivning og konsulentvirksomhed både inden for offentlige institutioner, trykte og elektroniske medier, oplevelsesindustrien og erhvervslivet generelt. håndtere uforudsigelige arbejdssituationer, herunder udvikle løsningsmodeller der går ud over eksisterende rutiner på baggrund af kandidaternes arbejde med komplekse og modsætningsfyldte kulturelle og samfundsmæssige problemstillinger (2014-studieordningen, s. 5-6). 8

9 Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur i 2008-studieordningen med justerringer i 2012 og 2013 Kandidatuddannelsen i fransk består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg på 30 ECTS-point. Tabel 1: Uddannelsens aktuelle struktur Semester Modul Titel ECTS-point 1. semester Modul 1: Fransk sprog og litteratur Moderne og nutidig litteratur på fransk (7,5 15 på fransk i dag ECTS-point) Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed (7,5 ECTS-point) Kandidattilvalg Tilvalg semester Modul 2: Frit mundtligt emne Frit mundtligt emne (12,5 ECTS-point) 15 med mundtlig sprogfærdighed Frit mundtligt emne, mundtlig sprogfærdighed (2,5 ECTS-point) Kandidattilvalg Tilvalg 15 Frit skriftligt emne (12,5 ECTS-point) 15 Frit skriftligt emne, skriftlig sprogfærdighed (2,5 ECTS-point) 3. semester Modul 3: Frit skriftligt emne med skriftlig sprogfærdighed 3. semester Modul 4: Frit emne Frit emne semester Modul 6: Speciale Speciale 30 Uddannelsen indeholder 45 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag (modul 2, 3 og 4). Et af disse moduler skal have en faglig binding inden for franske samfundsforhold, og et af disse moduler kan erstattes af modul 5 (Projektorienteret forløb), dog ikke modul med faglig binding inden for franske samfundsforhold. Modul 3 kan også erstattes af et skriftligt tværfagligt emne (2008-studieordningen 10a, stk. 3). Uddannelsens struktur i 2014-studieordningen, som træder i kraft 1. september 2014 Kandidatuddannelsen i fransk består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg på 30 ECTS-point. Tabel 2: Uddannelsens struktur fra september 2014 Semester Modul Titel ECTS-point 1. semester Modul 1: Fransk kultur, samfund og sprog Fransk kultur og samfund (7,5 ECTS-point) 15 Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed (7,5 ECTS-point) 1. semester Modul 2: Frie emner 2A + 2B Frit valgte emne 2A (7,5 ECTS-point) 15 Frit valgte emne 2B (7,5 ECTS-point) 2. semester Kandidattilvalg Tilvalg semester Modul 3:Fransk litteratur og Sprog og sprogproduktion i kontrastivt 15 sprogproduktion perspektiv (7,5 ECTS-point) Fransk litteratur (7,5 ECTS-point) 3. semester Modul 4: Frie emner 4A + 4B med Frit emne 4, emnebehandling (5 ECTS-point) 15 skriftlig og mundtlig sprogfærdighed på fransk Frit emne 4A, skriftlig sprogfærdighed på fransk (2,5 ECTS-point) Frit emne 4B, emnebehandling (5 ECTSpoint) Frit emne 4, mundtlig sprogfærdighed på fransk (2,5 ECTS-point) 4. semester Modul 6: Speciale Speciale 30 9

10 Det centrale fag indeholder 15 ECTS-point valgfag (modul 2). Fagelementerne fra modul 2 kan erstattes af Modul 5, som er et projektorienteret forløb (2014-studieordningen 11a stk. 2). 10

11 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2012 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2012 Kriterium 1 Akkrediteringsrådet finder, at den løbende dialog med uddannelsens dimittender aktuelt ikke anvendes tilstrækkeligt systematisk til sikring og udvikling af kandidatuddannelsens relevans og kvalitet. Kriterium 3 Akkrediteringsrådet bemærker, at kandidatuddannelsens aktuelle kompetenceprofil og kompetencemålene for modulerne ikke i tilstrækkelig grad lever op til enkelte af de mål for viden, færdigheder og kompetencer, som er beskrevet i kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet. Kriterium 4 Akkrediteringsrådet finder, at den aktuelle tilrettelæggelse af uddannelsen herunder faglig progression og sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil kun i mindre grad understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Rådet lægger vægt på, at den fleksible struktur i studieordningen og det begrænsede udbud af franskfaglige fagelementer på kandidatuddannelsen aktuelt ikke sikrer den faglige progression for de fagområder, der indgår i kompetencepro-filen. Dertil kommer, at de aktuelle faglige mål for de frie emner ikke sikrer, at de studerende kan nå de franskfaglige mål for viden i kompetenceprofilen, der vedrører kultur, historie og samfundsforhold. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker, at delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringsrådet finder at kandidatuddannelsen i fransk er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser, og at uddannelsesledelsen har identificeret visse problemer, som knytter sig til uddannelsens tilrettelæggelse. Akkrediteringsrådet bemærker dog samtidig, at selvom uddannelsesledelsen har gennemført enkelte tiltag og har planer om at forbedre situationen, så er det ikke alle initiativer, der er igangsat, og resultaterne af indsatsen er endnu ikke tydelige. 11

12 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i fransk på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne for - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med dimittender ikke i tilstrækkelig grad er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi der er problemer med fakultetets nøgletalssystem, som betyder, at systemet ikke fuldt ud kan anvendes i forhold til at sikre kvaliteten af uddannelserne. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Universitetet har fulgt op på de problemer, som blev identificeret ved akkrediteringen i Det er centralt, at universitetet har udbudt tre fag hvert semester siden efteråret 2012, herunder ét fag inden for hvert af uddannelsens fagområder (lingvistik, litteratur og samfundsforhold). Universitetet har ligeledes revideret uddannelsens studieordning i 2012, hvor der dels er en ny kompetenceprofil, der lever op til kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser, og der dels er en faglig binding, så ét valgfag skal være inden for franske samfundsforhold. Derudover har universitetet udarbejdet en ny studieordning, som træder i kraft 1. september I den kommende studieordning er der obligatoriske kurser inden for lingvistik, litteratur og samfundsforhold, ligesom andelen af obligatoriske kurser er øget fra to til fire. Det betyder, at de obligatoriske fagelementer er øget fra 15 til 30 ECTS-point. Universitetet vil desuden udbyde fire kurser per semester fra efterårssemesteret Universitetets proces med den nye studieordning har været grundig og har involveret både fagmiljøet, studerende og aftagerpanelet. Uddannelsens dimittender har dog ikke været involveret i processen omkring den nye studieordning. Franskmiljøets fem fastansatte VIP er (en professor og fire lektorer) dækker desuden uddannelsens tre fagområder. Det betyder, at de studerende får forskningsbaseret undervisning og vejledning, og dette understøtter, at uddannelsens faglige mål realiseres i praksis. Endelig indgår uddannelsen i universitetets kvalitetssikringspraksis. Der er dog fortsat udfordringer i forhold til den ledelsesinformation, som kommer fra fakultetet i form af nøgletal. Nøgletallene er ikke altid korrekte, 12

13 og det forringer uddannelsesledelsens muligheder for at identificere og følge op på eventuelle problemer på uddannelsen. 13

14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2012 Kriterium 1 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2012 Akkrediteringsrådet finder, at den løbende dialog med uddannelsens dimittender aktuelt ikke anvendes tilstrækkeligt systematisk til sikring og udvikling af kandidatuddannelsens relevans og kvalitet. Vurdering ved genakkreditering i 2014 Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Dialog med dimittender Akkrediteringspanelet vurderede ved akkrediteringen i 2012, at der var en løbende dialog med dimittenderne gennem Fransk Alumneforening, men at denne dialog ikke på systematisk vis indgik i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Derudover konstaterede panelet, at den seneste dimittendundersøgelse var Humanistundersøgelsen 2007, som dækkede dimittender i perioden Fransk Alumneforening har eksisteret siden 2007 og er organiseret under Københavns Universitets alumneforening KUBULUS. Fransk Alumneforening er ifølge universitetet en meget aktiv alumneforening, som holder 8-10 arrangementer/møder hvert år. Uddannelsen er repræsenteret i alumneforeningens bestyrelse med en VIP, pt. lektor Jan Lindschouw (Dokumentationsrapport, s. 6). Bestyrelsen har otte medlemmer, hvoraf 1-2 medlemmer er studerende ved faget. I den nuværende bestyrelse er der p.t. ikke nogen studenterrepræsentanter, da disse er blevet færdiguddannede og indgår som dimittender i bestyrelsen. Ved valg til den nye bestyrelse i februar 2014 vil mindst én bestyrelsesplads være reserveret til en franskstuderende (Supplerende dokumentation, 8. januar 2014). Inden for det seneste år har alumneforeningen blandt andet arrangeret Cand.mag. i fransk Hvad kan det bruges til? i november 2012 og Franskfagets muligheder nu og i fremtiden i januar Disse arrangementer er karakteriseret ved eksterne oplæg og efterfølgende debat og er åbne for både dimittender, studerende og undervisere (jf. Bilag 2 og Bilag 3). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at alumneforeningen forestår arrangementer, som beskæftiger sig med relevante temaer for fransk som fag og fagets relevans på arbejdsmarkedet, og som kan give relevante input til udviklingen af uddannelsen. Det fremgår dog ikke, hvor meget dimittenderne bidrager med af input under selve arrangementerne, og hvordan input fra arrangementerne systematisk indgår i tilrettelæggelsen og udviklingen af uddannelsen. 14

15 Panelet noterer, at det fremgik af mødet med ledelsen på besøget, at alumneforeningen ikke har drøftet udkast til 2014-studieordningen. På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, som uddannelsen hører under, har der været en længere proces i forbindelse med udvikling af nye studieordninger for instituttets kandidatuddannelser, jf. kriterium 5. Fransk afholdt i den forbindelse et stormøde i september 2012 med deltagelse af studerende og dimittender. Universitetet oplyser, at der var to bestyrelsesmedlemmer til stede, men at antallet af fremmødte dimittender var få (Supplerende dokumentation, 8. januar 2014). På stormødet præsenterede Faggruppen for fransk problemstillinger i den nuværende studieordning samt den overordnede struktur for uddannelsen i den nye studieordning med henblik på at få dimittenders og studerendes erfaringer og forslag til forbedringer af uddannelsen (jf. Bilag 6 og Bilag 7). Universitetet oplyser, at dimittender og studerende havde en lang række input, hvoraf blandt andet ønske om skriftlig sprogfærdighedstræning, kursus i fremmedsprogspædagogik og flere teoretiske kurser i litteratur og samfundsforhold er blevet imødekommet og indarbejdet i den nye studieordning (Dokumentationsrapport, s. 7; Supplerende dokumentation, 8. januar 2014). På besøget oplyste ledelsen, at vægtningen mellem sprog og kulturkurser, behovet for fagbindinger og et forslag til en globaliseringsprofil blev drøftet på stormødet. Der blev blandt andet efterlyst kompetencer i sprogbevidsthed, og derfor er der blevet udviklet et nyt kursus i Sprog og sprogproduktion i kontrastivt perspektiv. Kurset er obligatorisk i den nye studieordning og udbydes som valgfag i efterårssemesteret Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har fået relevante input, som er blevet anvendt til udvikling af uddannelsen (jf. kriterium 5). Panelet vurderer dog, at bidragene primært er fra nuværende studerende, og at det derfor ikke er at karakterisere som en dialog med dimittender. Dimittendundersøgelse Universitetets kvalitetssikringspolitik foreskriver, at fakulteterne skal gennemføre en dimittendundersøgelse hvert fjerde år, jf. bilag 1. Det Humanistiske Fakultet har siden akkrediteringen i 2012 gennemført en dimittendundersøgelse. Metodisk og indholdsmæssigt ligger Kandidatundersøgelsen 2013 i direkte forlængelse af Humanistundersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført i vinteren 2012/2013 og dækker kandidater fra Det Humanistiske Fakultet, som er dimitteret i perioden Spørgeskemaet blev udsendt til 4266 dimittender, heraf svarede 1773 dimittender på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 41 (Kandidatundersøgelsen 2013, s. 4). Fransk indgår sammen med Engelsk, Spansk og Tysk i kategorien Større gymnasiesprogfag og er dermed ikke udskilt (Kandidatundersøgelsen 2013, s. 5). Rapporten synliggør ikke, hvor mange respondenter denne gruppe omfatter, eller hvordan svarprocenten var for disse fag. Kandidatundersøgelsen 2013 veksler mellem at forholde sig generelt til humanisterne og opgøre svarene på ni kategorier, herunder Større gymnasiesprogfag. Undersøgelsen viser blandt andet, at 32 % af dimittenderne fra Større Gymnasiesprogfag får job i den private sektor, mens 54 % får job i staten. De resterende 13 % får job i enten regioner, kommuner eller ikke-statslige organisationer (Kandidatundersøgelsen 2013, s. 12). Derudover er spørgsmål som Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job og Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig til dit arbejdsliv nedbrudt for gruppen Større gymnasiesprogfag (Kandidatundersøgelsen, s ). På besøget lagde ledelsen vægt på, at dimittendundersøgelsen viser, at de studerende får relevant beskæftigelse, og at de har fået relevante kvalifikationer med sig fra uddannelsen. Panelet bemærker, at der kan være forskelle mellem fagene, også inden for gruppen Større gymnasiefag. 15

16 Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet løbende er i dialog med uddannelsens dimittender gennem Fransk Alumneforening og dimittendundersøgelser. Panelet vurderer dog, at uddannelsens dimittender ikke har været involveret i udviklingen af og processen omkring 2014-studieordningen, og at der ikke i øvrigt er eksempler på uddannelsesrelaterede drøftelser med dimittenderne. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi dialogen med dimittender ikke i tilstrækkelig grad er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. I 2012 vurderede akkrediteringspanelet desuden, at der var en løbende anvendelsesorienteret dialog med aftagere, og at de studerende opnåede relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 6-7 Bilag 2: Invitation til arrangementet Cand.mag. i fransk hvad kan det bruges til? Bilag 3: Referat af arrangementet Franskfagets muligheder nu og i fremtiden Bilag 6: Invitation til stormødet 14. september 2012 Bilag 7: Præsentation af kandidatuddannelsen i fransk, stormøde 14. september 2012 Kandidatundersøgelsen 2013 Supplerende dokumentation, 8. januar

17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Vurdering ved akkreditering i 2012 Kriterium 3 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2012 Akkrediteringsrådet bemærker, at kandidatuddannelsens aktuelle kompetenceprofil og kompetencemålene for modulerne ikke i tilstrækkelig grad lever op til enkelte af de mål for viden, færdigheder og kompetencer, som er beskrevet i kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet. Vurdering ved genakkreditering i 2014 Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Niveau Universitetet har siden akkrediteringen i 2012 udarbejdet en ny kompetenceprofil, som er blevet indarbejdet i den gældende studieordning, og som indgår i 2014-studieordningen. Formålet har været at tydeliggøre det videnskabelige og forskningsbaserede niveau, som de studerende vil opnå (Dokumentationsrapport, s. 10). I nedenstående skema er uddannelsens kompetenceprofil sammenholdt med kandidatniveauet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Tabel 3.1: Uddannelsens kompetenceprofil sammenholdt med kvalifikationsrammen Kvalifikationsrammen Kompetenceprofil Viden - Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. - Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. - en omfattende forskningsbaseret viden om den fransktalende verdens udvikling, historie, kultur og litteratur og dermed viden om baggrunden for det franske sprogs status og stilling som globalt kommunikationsmiddel. - betydelig forskningsbaseret viden om den fransktalende verdens bidrag til kulturen i hele verden og dens forhold til Danmark og dansk kultur. - en grundig forståelse af fransk sprog og fransksprogede teksters stiltræk og genrer. - indsigt i de væsentligste til faget knyttede videnskabelige metoder inden for sprogvidenskab, litteratur og samfundsstudier og evne til at reflek-tere over faglig viden og identificere videnskabelige problemstillinger. 17

18 Færdigheder - Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. - Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. - Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. Kompetencer - Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. - Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. - Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. (Dokumentationsrapport, s ). - analysere og forstå komplekse tekster og fransksprogede budskaber i forskellige medier og redegøre for deres historie- og kulturspecifikke træk. - diskutere et udvalgt emne med forståelse for dets betydning i en bredere faglig sammenhæng. - forstå og analysere forskellige problemstillinger relateret til nutidig fransksproget sprogbrug. - indsamle og selvstændigt bearbejde materiale om sprog-, kultur- og samfundsforhold. - vælge metoder og teoretiske tilgange til emner inden for fagets område samt anvende disse metoder og tilgange i konkrete sagsforhold. - formidle sin viden og diskutere faglige problemstillinger med forskellige målgrupper på et korrekt og varieret fransk såvel skriftligt som mundtligt - formulere, afgrænse og operationalisere en problemstilling med henblik på at strukturere og gennemføre et projekt med udvælgelse af både materiale til en analyse og materiale til perspektivering af analysen. - definere selvstændigt og iværksætte et større akademisk projekt og tage ansvar for dets gennemførelse med inddragelse af de nødvendige ressourcer og samarbejdsrelationer. - identificere sine behov for at tilegne sig ny viden og udvikle sine færdigheder og kompetencer under arbejdet med et projekt. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 8-9 Studieordning (2008) Supplerende dokumentation af 19. november 2013: 2014-studieordningen 18

19 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Vurdering ved akkreditering i 2012 Kriterium 4 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2012 Akkrediteringsrådet finder, at den aktuelle tilrettelæggelse af uddannelsen herunder faglig progression og sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil kun i mindre grad understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Rådet lægger vægt på, at den fleksible struktur i studieordningen og det begrænsede udbud af franskfaglige fagelementer på kandidatuddannelsen aktuelt ikke sikrer den faglige progression for de fagområder, der indgår i kompetenceprofilen. Dertil kommer, at de aktuelle faglige mål for de frie emner ikke sikrer, at de studerende kan nå de franskfaglige mål for viden i kompetenceprofilen, der vedrører kultur, historie og samfundsforhold Vurdering ved genakkreditering i 2014 Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Faglig progression fra første til sidste semester Kandidatuddannelsen i fransk består af fransk sprog og de fransktalende landes litteratur, historie og kulturforhold. Ved akkrediteringen i 2012 bestod uddannelsen af to obligatoriske fagelementer i Moderne og nutidig litteratur på fransk og Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed (i alt 15 ECTS-point), tre frie emner (i alt 45 ECTS-point) og specialet (30 ECTS-point) samt et tilvalg (15 ECTS-point). Akkrediteringspanelet vurderede ved akkrediteringen i 2012, at uddannelsens fleksible struktur ikke sikrede en progression inden for alle uddannelsens fagområder. Det skyldtes, at de obligatoriske fagelementer kun dækkede temaer inden for fransk sprogbrug og litteratur, og at der ikke var bindinger i studieordningen på det franskfaglige indhold i de frie emner. Dertil kom, at fagudbuddet i 2011 var begrænset, og der ikke var blevet udbudt et kursus inden for fransk historie og samfundsforhold. Universitetet har justeret den gældende 2008-studieordning i 2012 og Af 10a stk. 3 fremgår det, at et af de frie emner (...) skal have en faglig binding inden for franske samfundsforhold. (...) (2008- studieordningen, s. 5). Universitetet har siden efteråret 2012 udbudt kurser inden for hvert af de tre faglige områder (lingvistik, litteratur og samfundsforhold). Studenterbestanden og de deraf udløste underviserressourcer har ifølge universitetet haft betydning for, at der ikke er blevet udbudt mere end tre kurser per semester. I efterårssemesteret 2012 og 2013 udbød universitetet uddannelsens to obligatoriske kurser samt et kursus 19

20 inden for fransk historie og samfundsforhold, mens der i foråret blev udbudt tre kurser, heraf et inden for hvert fagligt område (Dokumentationsrapport, s ). Universitetet har derudover udarbejdet en ny studieordning, som indeholder en ændret struktur for uddannelsen. Studieordningen er godkendt af studienævnet for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk den 30. august 2013 og træder i kraft den 1. september I den nye struktur er der fire obligatoriske fagelementer: Fransk kultur og samfund (7,5 ECTS-point) Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed (7,5 ECTS-point) Sprog og sprogkonstruktion i kontrastivt perspektiv (7,5 ECTS-point) Fransk litteratur (7,5 ECTS-point). (2014-studieordningen 11 a). Akkrediteringspanelet noterer, at de obligatoriske fagelementer er blevet forøget fra 15 ECTS-point til 30 ECTS-point. Ud over de obligatoriske fagelementer skal de studerende vælge 30 ECTS-point inden for de frie emner, herunder har 15 ECTS-point bindinger på enten mundtlig eller skriftlig sprogfærdighed på fransk. I 2014 vil universitetet udbyde fire kurser hvert semester (Supplerende dokumentation, 19. november 2013), og fremadrettet planlægger ledelsen at udbyde mindst 4-6 kurser á 7,5 ECTS-point hvert semester, inklusiv de obligatoriske fagelementer, som typisk vil ligge i efteråret. Det vil sige, at der vil blive udbudt 2-4 frie emner, hvorved universitetet ønsker at sikre en faglig spredning (Supplerende dokumentation, 8. januar 2014). I tabel 4.1 nedenfor er fagudbuddet for efterårssemesteret i 2013 og hele 2014 angivet: Tabel 4.1: Fagudbud efterår 2013 og 2014 Semester Fag 2013 Une histoire postcoloniale partagée est-elle aujourd hui possible? (efterår) Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed 2014 (forår) Moderne og nutidig litteratur på fransk Littérature et gastronomie. Discours culinaires et identité nationale en France de Rabelais à Pérec (Carsten Meiner). Un panorama sur le réalisme et le naturalisme. Quelles sont les caractéristiques de ces mouvements littéraires? (Jeannet Ulrikkeholm) Fremmedsprogspædagogik (Jan Lindschouw). La modernité et la culture visuelle en France au 19e siècle (Boris Wiseman) (efterår) Michael Haneke (i samarbejde med tysk) (Carsten Meiner m.fl.) Les conséquences du contact linguistique : le français en tant que langue impliquée dans les emprunts, les mésolectes, les créoles et les pidgins (Variation af Aktuel fransk sprogbrug) (Anita Berit Hansen) Culture et différence en France et dans le monde francophone (Boris Wiseman) Sprog og sprogproduktion i kontrastivt perspektiv (Jan Lindschouw) (Supplerende dokumentation, 19. november 2013). Derudover planlægger universitetet, at kurserne vil kunne tages af både 1. og 3. semester studerende, så de studerende i princippet vil kunne tage faget som obligatorisk fag det ene år og som frit emne det følgende år. Om dette skriver universitetet: Kulturkurserne (Fransk kultur og samfund i modul 1 og Fransk litteratur i modul 3) vil normalt være så åbne og indeholde nye emner hvert år, således at der ikke er risiko for overlapning. De sproglige kurser (Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed i modul 1 og Sprog og sprogproduktion i kontrastivt perspektiv i modul 3) tilrettelægges med 2 selvstændige pensa og med 20

21 mulighed for varierende fagligt fokus, så de kan følges af studerende på begge årgange uden pensumsammenfald med allerede beståede fagelementer. (Supplerende dokumentation, 8. januar 2014). Akkrediteringspanelet vurderer, at de tre faglige områder, lingvistik, litteratur og samfundsforhold er sikret i såvel uddannelsens gældende som kommende studieordning. Universitetet har desuden øget antallet af franskfaglige kurser, som udbydes hvert semester. Panelet konstaterer, at sociolingvistikken har en fremtrædende rolle på uddannelsen, hvilket er i overensstemmelse med VIP ernes forskningsmæssige interesser og kompetencer. Panelet bemærker, at det er vigtigt, at de studerende får en tilstrækkelig bredde i uddannelsen og får videregående kompetencer inden for fx syntax og semantik. Panelet bemærker positivt, at det nye obligatoriske fagelement Sprog og sprogkonstruktion i kontrastivt perspektiv bidrager til uddannelsens sprogvidenskabelige del, men konstaterer dog samtidig at disse kompetencer ikke er tydelige i uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at der er faglig progression i bredden fra uddannelsens første til sidste semester. Panelet lægger særlig vægt på, at fagudbuddet styrkes fra 1. september 2014 gennem flere obligatoriske kurser og mindst fire udbudte kurser per semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderede ved akkrediteringen i 2012, at der ikke var sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål, fordi samfundsforhold ikke var sikret gennem de obligatoriske fagelementer, og fordi de frie emner var generisk formulerede og ikke indeholdt bindinger inden for samfundsforhold. I kompetenceprofilen under viden fremgår det, at de studerende skal opnå en omfattende forskningsbaseret viden om den fransktalende verdens udvikling, historie, kultur og litteratur og dermed viden om baggrunden for det franske sprogs status og stilling som globalt kommunikationsmiddel. Der er som nævnt ovenfor blevet indarbejdet en binding i 2008-studieordningen, som sikrer, at ét af de frie emner skal være inden for franske samfundsforhold. Dermed vil de studerende opfylde ovenstående kompetencemål inden for samfundsforhold i den fransktalende verden. I 2014-studieordningen har universitetet konkretiseret kravene til den kulturelle og samfundsfaglige del af uddannelsen. De studerende skal bl.a. have viden om Frankrigs og/eller den frankofone verdens sproglige, politiske og kulturelle identiteter i hovedtræk enten i relation til nutiden eller en bestemt periode i fortiden (kompetencemål for modul 1). Hovedstrømningerne i den fransksprogede verdens litteraturhistorie og af centrale tekster i relation til deres historiske, kulturelle og geografiske kontekst samt kendskab til de teorier og metodiske tilgange, der er relevante for at læse og forstå disse tekster (kompetencemål for modul 3). (Supplerende dokumentation, 19. november studieordningen, s. 11 og 18). Ud over kompetencemålene har universitetet også formuleret en række faglige mål, som den studerende skal vurderes på baggrund af. I modul 1 i kurset Fransk kultur og samfund skal den studerende: foretage en dybdegående analyse af et eller flere valgte samfundsfaglige, sociale og/eller politiske emner med inddragelse af relevant kultur- og samfundsteori. diskutere det valgte emne i sammenhæng med relevante teoridannelser og videnskabelige metoder. foretage en klar og diskuterende fremlæggelse af et fagligt stof udarbejde en konceptuelt sofistikeret analyse i relation til det valgte kulturelle og/eller samfundsfaglige emne. anvende og reflektere over en række forskellige analytiske metoder og tilgange samt beherske den relevante fagterminologi i relation til det valgte emneområde (2014-studieordningen, s ). 21

22 I modul 3 i kurset Fransk litteratur skal den studerende blandt andet: redegøre kritisk for et litterært emne eller en litteraturhistorisk problemstilling på fransk kritisk reflektere over litteraturens indlejring i en historisk kontekst som kan indbefatte politiske, kulturelle, sociale, institutionelle såvel som idéhistoriske forhold. analysere litterære værker, genrer eller motiver i lyset af deres kulturelle og historiske kontekst og/eller udvikling på en sammenhængende og argumenterende måde samt vurdere værkernes forskellige æstetiske kvaliteter. anvende de i løbet af kurset præsenterede litteraturteorier hensigtsmæssigt i forhold til de udvalgte værker og emner og reflektere over disse teoriers anvendelse (2014-studieordningen, s ). Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at franskmiljøets fem fastansatte VIP er (en professor og fire lektorer) dækker uddannelsens tre fagområder. Det betyder, at de studerende får forskningsbaseret undervisning og vejledning, og dette understøtter, at uddannelsens faglige mål realiseres i praksis. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s studieordningen, justeret i 2012 og studieordningen Supplerende dokumentation, 19. november 2013 Supplerende dokumentation, 8. januar

23 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2012 Kriterium 5 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2012 Akkrediteringsrådet bemærker, at delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringsrådet finder at kandidatuddannelsen i fransk er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser, og at uddannelsesledelsen har identificeret visse problemer, som knytter sig til uddannelsens tilrettelæggelse. Akkrediteringsrådet bemærker dog samtidig, at selvom uddannelsesledelsen har gennemført enkelte tiltag og har planer om at forbedre situationen, så er det ikke alle initiativer, der er igangsat, og resultaterne af indsatsen er endnu ikke tydelige. Vurdering ved genakkreditering i 2014 Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Kandidatuddannelsen i fransk omfattes af Københavns Universitets og Det Humanistiske Fakultetskvalitetssikringssystem, som fremgår af bilag 1. Siden 2012 har Det Humanistiske Fakultet vedtaget procedurer og politikker for indsamling og analyse af ledelsesinformationen i kvalitetssikringssystemet. Af turnusakkrediteringerne for eksisterende uddannelser i 2013 fremgår det imidlertid, at der på uddannelser på tværs af institutter opleves problemer med at få brugbare og valide nøgletal, som institutterne kan anvende til at monitorere de enkelte uddannelser. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at fakultetets system for information om uddannelserne kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne (ESG 1.6.) Ved akkrediteringen i 2012 vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsen var integreret i fakultetets kvalitetssikringspraksisser. Uddannelsesledelsen forholdt sig til relevante nøgletal, men nøgletallene havde ikke et detaljeringsniveau, som gjorde det muligt at anvende dem til identificering af konkrete problemer på uddannelsen. 23

24 Gennem fakultetets platform for ledelsesinformation får uddannelserne informationer om studenterbestand, frafald, gennemførelse, optag, produktion, karakterer og beskæftigelse (Dokumentationsrapport, s. 42), jf. bilag 1. Et eksempel på ledelsesinformation er studieprogression. Af akkrediteringsrapporten fra 2012 fremgår det, at der var en studieprogression på uddannelsen i fransk på 0,41 i Af fakultetets såkaldte 11-punkts plan fra maj 2013 fremgår det, at gennemførselstiden på fakultetets kandidatuddannelser aktuelt er 4 år (Bilag 1). Målsætningen er, at den gennemsnitlige gennemførselstid skal bringes ned på 2,5 år gennem forskellige tiltag: - Skærpelse af studieaktivitetskrav - Præcisering af optagelseskriterier, indførelse af optagelsessamtaler og introforløb - Identifikation af anbefalede studiepakker - Indgåelse af aftale om KA studieplaner - Opfølgning i studieprocessamtaler - Indførelse af en mentor eller coach/buddy ordning - Styrkelse af studiemiljøet, 37 timers arbejdsuge, mere VIP kontakt/flere kurser og en mere varieret og inddragende pædagogik også på KA! - Effektivisering af studie og eksamensformer - Specialeområdet: o Tidligere indgåelse af specialekontrakt; o Indførelse af specialeworkshop; o Synliggørelse af specialeemner; o Ensartet monitorering af udeblevne specialeafleveringer; o Ensartet dispensationspraksis - Orlovsansøgninger og lægeerklæringer skal ledsages af plan - Hurtig identifikation af inaktive, som aldrig møder op (Dokumentationsrapport for Finsk, s ). Universitetet har tilkendegivet, at udskydelsen af studiefremdriftsreformen ikke har indflydelse på implementeringen af 11-punktsplanen (Supplerende dokumentation, 8. januar 2014). På besøget i 2013 fortalte ledelsen, at datasystemet på Det Humanistiske Fakultet fortsat ikke er gearet til at trække data ud på uddannelsesniveau. Konkret anses nøgletallene for at være upålidelige og ukorrekte. Ledelsen fortalte for eksempel, at de centrale nøgletal for aflevering af specialer ikke svarer til uddannelsens egen opgørelse. Der blev desuden lagt vægt på, at nøgletal for STÅ, frafald og gennemførselstid blev fulgt og diskuteret på ledelsesniveau, og derfor var der også et stort ønske om pålidelige tal fra fakultetet. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er væsentligt at de centrale nøgletal er korrekte, også når de nedbrydes på uddannelsesniveau. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger (ESG 1.2) Ved akkrediteringen i 2012 vurderede akkrediteringspanelet, at der var et begrænset fagudbud på uddannelsen (jf. kriterium 4). Universitetet havde i den forbindelse vedlagt en række forslag til forbedring af kvaliteten og mængden af undervisningen på instituttet, herunder bl.a. mere aktiv brug af gæsteforelæsere, mere præcise kursusbeskrivelser for de frie emner og udvikling af undervisningsformerne som kompensation for det lave antal timer. I 2012 og 2013 har der på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har været en grundig proces med udarbejdelse af nye studieordninger for instituttets kandidatuddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at 2014-studieordningen for Fransk i vid udstrækning imødegår de problemer, som blev identificeret ved akkrediteringen i

25 Studieordningen indeholder tre væsentlige ændringer: - Reduktion af standardfagelementet fra 15 ECTS-point til 7,5 ECTS-point. Formålet er, at de studerende får dobbelt så mange fag, som skal sikre en bedre faglig spredning og en højere studieaktivitet. - Flere obligatoriske fagelementer. For franskfaget udgør de obligatoriske fagelementer nu 30 ECTSpoint (4 kurser), hvor der tidligere kun var to obligatoriske fagelementer (15 ECTS-point). - Styrkelse af gymnasieprofilen ved at indføre obligatoriske fagelementer i fremmedsprogsdidaktik og litteraturdidaktik. - Anvendelse af aktiv undervisningsdeltagelse som prøveform. (Dokumentationsrapport, s. 40). Studieordningen er godkendt af studienævnet den 30. august 2013 med ikrafttræden 1. september Ledelsen og underviserne oplyste på besøget, at der har været afholdt en række møder i forskningsmiljøet for Fransk, men også på tværs af instituttets kandidatuddannelser om udviklingen af og indholdet i de nye studieordninger. De nye studieordninger repræsenterer en ny studieordningsgeneration, og det har været væsentligt at nå til enighed på instituttet om uddannelsernes grundlæggende opbygning og struktur. Centrale drøftelser har blandt andet handlet om, hvor meget de obligatoriske fag skulle udgøre på uddannelsen, hvilke faglige bindinger der skulle være og muligheder for samlæsning mellem uddannelser. For eksempel har der været nedsat en tværgående arbejdsgruppe om didaktik, som havde til formål at udvikle et kursus til uddannelsernes gymnasieprofil studieordningen for Fransk er desuden blevet drøftet i faggruppen for Fransk den 28. februar 2012 (Bilag 5) og i studienævnet. På besøget lagde ledelsen vægt på, at involveringen af de studerende i processen omkring den nye studieordning, og herunder at lytte og følge op på deres ønsker til struktur og fag, var væsentligt i forhold til at øge andelen af bachelorer, der fortsætter på kandidatuddannelsen i fransk. Som det fremgår under kriterium 1 har universitetet også afholdt et stormøde, hvor studerende og dimittender havde mulighed for at komme med ideer til uddannelsens studieordning og fremtidige struktur. Der deltog dog kun få dimittender, og universitetet har ikke på anden vis inddraget dimittenderne i processen. Universitetet har også inddraget instituttets aftagerpanel i drøftelserne omkring de nye kandidatstudieordninger. Aftagerpanelet diskuterede blandt andet vægtningen mellem obligatoriske og valgfrie moduler på uddannelserne, og om bindingerne skulle knyttes til vidensfag eller færdighedsfag (Bilag 4, s. 5-6). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samlet set udmønter institutionens kvalitetssikringssystem, men at fakultetets nøgletalssystem har udfordringer i forhold til at levere korrekte tal, som kan anvendes af uddannelserne. 25