Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet. Genakkreditering , opfølgning på betinget positiv akkreditering

Transkript

1 Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Roskilde Universitet Genakkreditering , opfølgning på betinget positiv akkreditering

2 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling for kandidatuddannelsen Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring

4 Indledning Denne akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af den akkrediteringsbekendtgørelse 1, som var gældende på tidspunktet for akkreditering og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den faglige vurdering af uddannelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk består af to kernefaglige eksperter, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Lektor Marie Källkvist, Språk- och litteraturcentrum, Lunds Universitet Marie Källkvist har en gymnasielærereksamen i engelsk og svensk fra Lunds Universitet (1990), og er Mphil og ph.d. in English and Applied Linguistics fra Cambridge Universitet (henholdsvis 1993 og 1997). Hun har været lektor i engelsk sprogvidenskab siden 1997 og institutleder for bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk ved Lunds Universitet i og Siden 2009 har hun været institutleder for alle bacheloruddannelser ved Språk- och litteraturcentrum vid Lunds Universitet. I 2012 opnåede hun desuden docentkompetence ved Lunds Universitet. Marie Källkvists forskning omhandler det engelske sprog med fokus på andetsprogsindlæring, ordindlæring, sprogdidaktik, sociolingvistik og universitetspædagogik. Hun har undervist i engelsk grammatik, engelsk fonetik/fonologi, sociolingvistik inden for engelsk, andetsprogsindlæring og sprogdidaktik. På forskeruddannelsen har hun vejledt og undervist i sprogdidaktisk forskning. Marie Källkvist var desuden kernefaglig ekspert i den oprindelige akkreditering af engelsk ved Roskilde Universitet. Kernefaglig ekspert Lektor Bo Ekelund, Engelska Institutionen, Stockholms Universitet Bo Ekelund har en gymnasielærereksamen i engelsk og historie fra Uppsala Universitet og er Fil. Dr. i engelsk, inden for amerikansk litteratur fra Uppsala Universitet. Han opnåede docentkompetence ved Uppsala universitet i Bo Ekelunds forskning er i hovedtræk litteratursociologisk og orienteret mod nordamerikansk prosafiktion, vestindisk litteratur og receptionsstudier. Bo Ekelund er desuden studierektor for studier på forskerniveau ved Engelska institutionen, Stockholms Universitet. Bo Ekelund har tidligere deltaget som kernefaglig ekspert i akkrediteringen af bachelor- og kandidatuddannelserne i engelsk ved Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Aftagerrepræsentant Rektor Kurt Møller Pedersen, Ikast-Brande gymnasium Kurt Møller Pedersen er uddannet cand.mag. i engelsk og nordisk ved Aarhus Universitet i Herefter har han fungeret som gymnasielærer og har varetaget opgaven som studievejleder, administrativ inspektor og konstitueret rektor. Siden 1989 har han været rektor ved Ikast-Brande gymnasium, og i 2010 var han tillige 5

6 IB Head. Kurt Møller Pedersen er en del af censorkorpset for engelsk. Han har været beskikket censor ved skriftlig eksamen og ved de danske universiteter i engelsk, amerikansk og postkolonial litteratur, historie og litteraturteori. Kurt Møller Pedersen har tidligere deltaget som aftagerrepræsentant i akkrediteringen af bachelor- og kandidatuddannelserne i engelsk ved Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Studerende Thomas Hansen, kandidatstuderende i filosofi og oldgræsk, Syddansk Universitet. Thomas Hansen har erfaring med studienævnsarbejde og har været faglig vejleder fra 2010 til Thomas Hansen har deltaget som studenterrepræsentant i akkrediteringen af en række humanistiske uddannelser inden for blandt andet pædagogik og sprog. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Indhentning af supplerende dokumentation Supplerende dokumentation indsendt af universitetet 20. december 2013: Modtaget supplerende dokumentation vedr. kandidatundersøgelsen januar 2014: Modtaget supplerende dokumentation vedr. dimittendundersøgelsen, nøgletal og revision af studieordningerne. 6. februar 2014: Modtaget supplerende dokumentation vedr. bachelor- og kandidatuddannelsens grundoplysninger. Supplerende dokumentation indhentet af Danmarks Akkrediteringsinstitution Kandidatundersøgelsen 2012: Studieordning for engelsk (2006) og ændringer til studieordningen pr. 1. december 2010 og 1. september 2013 samt kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen: Studieordning for Den Humanistiske Bacheloruddannelse og Engelsk fagmodulbeskrivelse: Studielederrapport for Engelsk 2012 og studielederrapport for Det Humanistiske Basisstudium 2012: Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 22. oktober 2013 Da genakkrediteringen vedrører dimittenddialog og kvalitetssikring, er der kun blevet afholdt møde mellem akkrediteringspanelet og universitetets ledelse. 6

7 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2014 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Sagsbehandling afsluttet 3.marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 Bemærkninger Genakkrediteringen sker på baggrund af vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar 2011 og Akkrediteringsrådets afgørelse af 22. maj

8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Den humanistiske bacheloruddannelse har til formål - På basis af en tværfaglig indføring i det humanistiske fagområde at indføre den studerende i et eller to humanistiske fags videnskabelige discipliner, herunder fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred humanistisk viden og kunnen, - At give den studerende eksemplarisk indsigt i historiske, samfundsmæssige, erkendelsesmæssige og etiske aspekter af humanvidenskaberne samt at kunne udøve kritisk videnskabelig dømmekraft, - At give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger inden for fagets relevante bestanddele såvel i studie- som erhvervssammenhæng, - At give den studerende grundlag for at kunne indgå selvstændigt i fagligt samarbejde og herunder i interkulturelle sammenhænge, - At give den studerende grundlag for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere studieprojekter samt andre typer af projektarbejdsforløb, - At give den studerende grundlag for at kunne gennemføre mundtlig og skriftlig formidling til fagfæller samt til ikke-specialister, - At give den studerende grundlag for at kunne udnytte informations- og kommunikationsteknologiske muligheder i studie- og erhvervsarbejde, - At give den studerende grundlag for at kunne identificere egne behov for læring og strukturere egne læreprocesser, og - At give den studerende grundlag for udøvelse af relevante erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en humanistisk kandidatuddannelse. (Studieordning for Den Humanistiske Bacheloruddannelse) Kompetencebeskrivelse for Engelsk 2. Fagmodulet i Engelsk giver den studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Grundlæggende viden om sprogvidenskab og sociolingvistik, genrer, tekstteori og tekstanalyse i forhold til engelsksprogede tekster, både mundtlige og skriftlige. Indsigt i teori, metode og praksis i forbindelse med analyse, fortolkning og perspektivering af tekster fra den engelsksprogede verden. Forudsætninger for at være i stand til at vurdere sin egen og andres sprogfærdighed på baggrund af kendskab til det engelske sprogs struktur og dets variation. Forudsætninger for på et videnskabsteoretisk grundlag at kunne reflektere over teorier, metoder og praksis inden for engelskfagets forskellige retninger. Færdigheder: Færdighed i at udtrykke sig frit og utvungent på et grammatisk og stilistisk passende mundtligt og skriftligt engelsk. Færdighed i at formidle engelskfaglige problemstillinger til forskellige relevante målgrupper. Praktisk færdighed i selvstændigt at kunne skrive engelske tekster egnede til forskellige formål. Kompetencer: Kompetence til at kunne arbejde selvstændigt med at tilrettelægge og gennemførebengelskfaglig tekstproduktion. Kompetence til at evaluere, diskutere og bedømme teoretiske, metodiske og praktiske problemstillinger inden for engelskfaget. Kompetence til at planlægge og gennemføre et gruppearbejde på engelsk. (Fagmodulbeskrivelse for Engelsk) 8

9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: - Frembringe ny videnskabelig baseret viden - Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstillinger selvstændigt - Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdets videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning - Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder - Formulere, formidle og diskutere problemstillinger og resultater inden for akademiske krav og normer - Lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund- - så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt - Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes - Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt - Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde, på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning - Fortsætte deres forskningsmæssige kvalificering på en ph.d.-uddannelse. Alle kandidater i Engelsk (sammen med et andet fag) opnår specifikke kompetencer til at kunne - Analysere, fortolke og perspektivere tekster fra den engelsksprogede verden på baggrund af et bredt og solidt kendskab til litteratur, kultur, historie og samfundsforhold inden for et eller flere af de geografiske områder: Storbritannien, USA og de engelsktalende postkoloniale samfund - Udtrykke sig frit og utvungent på et avanceret mundtligt og skriftligt engelsk, der ikke skæmmes af væsentlige fejl - Vurdere sin egen og andres sprogfærdighed på baggrund af et grundigt kendskab til engelsk sprog, herunder grammatiske strukturer og fonetik - Beherske tekstteori og tekstanalyse i forhold til engelsksprogede tekster - Anvende sproglige/kommunikative teorier og metoder analytisk - Reflektere over engelsk som et sprogligt, samfundsmæssigt, kulturelt og videnskabeligt fag. 9

10 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2012 Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2012 Kriterium 1 Bacheloruddannelsen Akkrediteringsrådet finder, at dialogen med aftagerpanelet ikke er systematisk i forhold til uddannelsen, og at dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kandidatuddannelsen Akkrediteringsrådet finder, at dialogen med aftagerpanelet ikke er systematisk i forhold til uddannelsen, og dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Desuden vurderes det, at dimittenderne kun i nogen grad finder relevant beskæftigelse, da ca. 40 % angiver i kandidatundersøgelsen, at deres første job ikke er på AC-niveau. Kriterium 5 Bacheloruddannelsen Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringspraksisser, hvad angår monitorering af studieordninger og indsamling af informationer med henblik på styring af uddannelser, da studielederrapporten for engelsk kun i nogen grad indeholder relevant information og ikke forholder sig til uddannelsens kvalitet, problemer eller opfølgning på problemerne. Endelig lever studieordningerne kun i nogen grad op til gældende bekendtgørelser, og dermed indgår de ikke i procedurerne for monitorering af studieordningerne, hvad angår legalitet. Kandidatuddannelsen Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringspraksisser, hvad angår monitorering af studieordninger og indsamling af informationer med henblik på styring af uddannelser, da studielederrapporten for engelsk kun i nogen grad indeholder relevant information og ikke forholder sig til uddannelsens kvalitet, problemer eller opfølgning på problemerne. Endelig lever studieordningerne kun i nogen grad op til gældende bekendtgørelser, og dermed indgår de ikke i procedurerne for monitorering af studieordningerne, hvad angår legalitet. Akkrediteringsrådet bemærker, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer, da uddannelsesledelsen ikke har fulgt op på andelen af kandidater i ikke-ac-job. 10

11 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i engelsk på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne for: - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Uddannelsens forskningsbasering (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne for - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem med hensyn til systemer der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Universitetet har fulgt op på hovedparten af de problemer, som blev identificeret ved akkrediteringen i Et væsentligt kritikpunkt var, at kun 40 % af dimittenderne svarede, at de opnåede akademisk beskæftigelse i første job. Den seneste dimittendundersøgelse viser imidlertid, at 80 % af dimittenderne får akademisk beskæftigelse i deres første job, og at andelen stiger i andet job. Årsagen til ændringen er, at spørgsmålene i den foregående dimittendundersøgelse ifølge universitetet var formuleret på en måde, der generelt blev misforstået af dimittenderne. Akademisk beskæftigelse blev derfor ofte forstået som ansættelse i en forskningsstilling på et universitet, og der var flere med en akademisk stillingsbetegnelse, som havde angivet, at deres stilling ikke var akademisk. I den seneste dimittendundersøgelse blev det derfor præciseret, hvad der menes med akademisk beskæftigelse. Dialogen med aftagerpanelet er blevet mere uddannelsesnær, og uddannelsens ledelse forholder sig til og følger op på input fra aftagerpanel og censorer. For eksempel har ledelsen drøftet Engelsk som kulturbærende fag og projektorienterede forløb med aftagerpanelet. Derudover har universitetet siden akkrediteringen i 2012 reformeret bacheloruddannelserne med dertilhørende studieordninger og fagmodulbeskrivelser. Kandidatuddannelsen vil ligeledes få nye studieordning pr. 1. september Universitetet har rettet op på manglerne i den nye bachelorstudieordning og revideret den gældende studieordning for bachelorstuderende optaget før 2012 og alle kandidatstuderende. De nye studieordninger samler desuden relevante juridiske og uddannelsesmæssige oplysninger, hvor de studerende tidligere skulle orientere sig i både studieordninger og andre dokumenter så som study guidelines. Endelig har universitetet dokumenteret, at studielederrapporten for 2012 i højere gad end tidligere forholder sig til fagets status og opfølgningstiltag. Nøgletallene er dog ikke blevet behandlet som en del af studieleder- 11

12 rapporten for 2012, og dette forringer ledelsens mulighed for at identificere og følge op på eventuelle problemer. 12

13 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i engelsk på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens forskningsbasering (kriterium 2) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne for - Behovet for uddannelsen (kriterium 1). Der er ikke en løbende dialog med aftagere (*) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem med hensyn til systemer der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Universitetet har fulgt op på hovedparten af de problemer, som blev identificeret ved akkrediteringen i Et væsentligt kritikpunkt var, at kun 40 % af dimittenderne svarede, at de opnåede akademisk beskæftigelse i første job. Den seneste dimittendundersøgelse viser imidlertid, at 80 % af dimittenderne får akademisk beskæftigelse i deres første job, og at andelen stiger i andet job. Årsagen til ændringen er, at spørgsmålene i den foregående dimittendundersøgelse ifølge universitetet var formuleret på en måde, der generelt blev misforstået af dimittenderne. Akademisk beskæftigelse blev derfor ofte forstået som ansættelse i en forskningsstilling på et universitet, og der var flere med en akademisk stillingsbetegnelse, som havde angivet, at deres stilling ikke var akademisk. I den seneste dimittendundersøgelse blev det derfor præciseret, hvad der menes med akademisk beskæftigelse. Dialogen med aftagerpanelet er blevet mere uddannelsesnær, og uddannelsens ledelse forholder sig til og følger op på input fra aftagerpanel og censorer. For eksempel har ledelsen drøftet Engelsk som kulturbærende fag og projektorienterede forløb med aftagerpanelet. Universitetet gennemfører løbende dimittendundersøgelser, og der laves fagspecifikke dataudtræk for alle fag. Resultaterne diskuteres i studienævnet og på relevante ledelsesniveauer og indgår i udviklingen af uddannelsen. Kandidatuddannelsen vil få nye studieordning pr. 1. september Universitetet har rettet op på de identificerede mangler i en ny bachelorstudieordning og revideret den gældende studieordning for bachelorstuderende optaget før 2012 og alle kandidatstuderende. De nye studieordninger samler relevante juridiske og uddannelsesmæssige oplysninger, hvor de studerende tidligere skulle orientere sig i både studieordninger og andre dokumenter så som study guidelines. Endelig har universitetet dokumenteret, at studielederrapporten for 2012 i højere gad end tidligere forholder sig til fagets status og opfølgningstiltag. Nøgletallene er dog ikke blevet behandlet som en del af studieleder- 13

14 rapporten for 2012, og dette forringer ledelsens mulighed for at identificere og følge op på eventuelle problemer. 14

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Sprog Undervisningen foregår på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Bacheloruddannelsens grundoplysninger 2010/ / /2013 Optagne Indskrevne Fuldførte Kandidatuddannelsens grundoplysninger 2010/ / /2013 Optagne Indskrevne Fuldførte

16 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2012 Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2012 Bacheloruddannelsen Akkrediteringsrådet finder, at dialogen med aftagerpanelet ikke er systematisk i forhold til uddannelsen, og at dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kandidatuddannelsen Akkrediteringsrådet finder, at dialogen med aftagerpanelet ikke er systematisk i forhold til uddannelsen, og dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Desuden vurderes det, at dimittenderne kun i nogen grad finder relevant beskæftigelse, da ca. 40 % angiver i kandidatundersøgelsen, at deres første job ikke er på AC-niveau. Vurdering ved genakkreditering i 2014 Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ved akkrediteringen i 2012 vurderede akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagerpanelet og øvrige aftagere var løbende, men at dialogen var usystematisk i forhold til bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk. Panelet vurderede også, at instituttets aftagerpanel bestod af meget få medlemmer, og at aftagerdialogen ikke dækkede uddannelsens erhvervssigte. Endelig vurderede panelet, at dialogen med aftagerpanel og øvrige aftagere ikke blev anvendt i udviklingen af uddannelsen. Aftagerpanelet for Institut for Kultur og Identitet har siden akkrediteringen i 2012 afholdt fire møder. Engelsk har været repræsenteret ved studieleder Ebbe Klitgaard og lektor Anne Fabricius. På besøget oplyste ledelsen, at der fremadrettet vil blive afholdt 2-3 årlige møder med aftagerpanelet, og at studielederne indgår fast på panelets møder for at sikre den uddannelsesmæssige forankring. Af relevans for Engelsk er følgende emner bl.a. blevet drøftet med aftagerpanelet: Småfagsproblematikken på instituttet (Engelsk og Tysk) Dimittendernes arbejdsmarked og jobmuligheder Akkreditering af engelsk Engelsk som kulturbærende fag 16

17 Studielederrapporten Alumnenetværket Projektorienterede forløb Det fremgår af referaterne fra aftagerpanelets møder, at engelskfaglige forhold er blevet drøftet på flere af aftagerpanelets møder. På besøget lagde ledelsen vægt på, at en generel tilbagemelding fra aftagerpanelet er, at universitetet og faget Engelsk skal blive bedre til at fortælle omverdenen, hvad de og kandidaterne kan. Aftagerpanelet havde lagt vægt på, at der blev talt et indforstået akademisk sprog, som var svært at forstå for aftagere. Universitetets ledelse har bl.a. på baggrund af denne tilbagemelding revideret hjemmesiden, og dette vil blive taget alvorligt ved den kommende revision af studieordningen, herunder særligt tydeliggørelsen af de studerendes kompetencer og færdigheder. Derudover har aftagerpanelet drøftet, om Engelsk fortsat skulle være et kulturbærende fag. Ledelsen fortalte, at de tilbyder de studerende Academic English, men faget har også en stærk forankring i det kulturbærende. Ledelsen var således interesserede i at høre aftagerpanelet, hvor bredt engelskfaget skulle dække. Tilbagemeldingen fra aftagerpanelet var, at man skulle holde fast i Engelsk som kulturbærende fag (Referat af møde med aftagerpanelet den 6. november 2012, s. 4-5). Endelig skal fremhæves, at aftagerpanelet har drøftet projektorienterede forløb. Baggrunden var, at prorektor på RUC har opfordret alle fag til at indføre muligheden for et praktikforløb i studieordningen, og ledelsen ønskede derfor aftagerpanelets kommentarer. Aftagerpanelet anbefalede, at et projektorienteret forløb skal være mindst tre måneder og diskuterede, hvorvidt der skulle tages fag samtidig med det projektorienterede forløb. Aftagerpanelet tilkendegav desuden, at de var interesserede i at have studerende i projektorienterede forløb (Referat af møde med aftagerpanelet den 14. maj 2013, s. 4). Ud over aftagerpanelet henviser universitetet til kontakten til censorformandskabet og censorerne generelt. Dette er ifølge ledelsen en uformel, men vigtig aftagerkontakt. Censorformandskabet har haft RUC s nye bacheloruddannelse i engelsk i høring og har udtrykt tilfredshed med, at engelskfagligheden vil blive styrket. Censorformandskabet udtaler sig ifølge universitetet desuden positivt om fagets ideer til en ny kandidatstudieordning, som vil indebære en større valgfrihed og styrkelse af de studerendes selvstændighed (Dokumentationsrapport, s. 3). Den nye kandidatstudieordning skal træde i kraft den 1. september 2015, og både aftagerpanelet og censorformandskabet vil få studieordningen i høring (Supplerende dokumentation, 23. januar 2014). Censorformandskabet har dog samtidig været uenigt i, at flere fag på RUC har reduceret specialeskrivningen fra seks til fem måneder og afskaffet den skriftlige udtalelse, som tidligere fulgte med bedømmelsen. Universitetet fastholder disse initiativer, da det ifølge ledelsen er en måde at forbedre gennemførselstiden på. Kritikken fra censorformandskabet har dog ført til justeringer af specialeskrivningens opstartsfase og vejledningsintensiteten. Universitetet vil herved sikre en bedre forberedelse af de studerende til specialeskrivningen før og under processen gennem løbende coaching og afholdelse af tre specialeseminarer hvert semester. Studerende, der skulle skrive speciale i efterårssemesteret 2013, blev således indkaldt til et forberedende møde i maj 2013, hvor de blev bedt om at have sporet sig ind på et specialeemne. Dette møde blev fulgt op af et møde i august 2013 og udarbejdelse af specialekontrakten inden semesterstart (Dokumentationsrapport, s. 3). Akkrediteringspanelet noterer, at opfølgning på dialogen med aftagerpanelet og censorer indgår som en del af studielederrapporten, jf. kriterium 5. 17

18 Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanelet og øvrige aftagere. Dialogen har vedrørt emner, der er relevante for bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk, og universitetet har forholdt sig til aftagernes input i udviklingen af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 75 % af dimittenderne fortsætter på kandidatuddannelsen i engelsk, jf. uddannelsens grundoplysninger. Universitetet har i 2012 gennemført en dimittendundersøgelse, der omfatter alle kandidater fra RUC i perioden 1. januar 2007 til 31. december Alle dimitterede bachelorer, der ikke senere er indskrevet på en kandidatuddannelse på RUC indgår også i undersøgelsen (Kandidatundersøgelsen 2012, s. 15). Bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelægges af den samme ledelse og de samme VIP er. Derfor vurderer akkrediteringspanelet, at ledelse og VIP er er i løbende dialog med bachelordimittenderne og kan justere bacheloruddannelsen på denne baggrund. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderede ved akkrediteringen i 2012, at der var en løbende dialog med dimittender i form af kandidatundersøgelser og en usystematisk, uformel dialog. Panelet vurderede imidlertid, at dialogen ikke blev anvendt til sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Det fremgår af dimittendundersøgelsen, at RUC i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011 har uddannet 95 kandidater med engelsk som kombinationsfag. Svarprocenten er 63,2, hvilket svarer til 60 respondenter (Kandidatundersøgelsen 2012, s. 19). Rapporten for Kandidatundersøgelsen 2012 er opgjort på kandidattitel, men ikke på fagniveau. Der laves dog fagspecifikke dataudtræk for alle fag med de vigtigste tal. Karrierevejlederen angiver og fremhæver tal, som bør give anledning til nærmere undersøgelse/drøftelse på det enkelte fag. Det er desuden muligt for fagene at rekvirere yderligere tal og få hjælp fra Fællesadministrationen til tolkningen af data (Supplerende dokumentation, 23. januar 2014). Det fagspecifikke dataudtræk giver således ledelsen mulighed for at forholde sig til engelskdimittendernes beskæftigelsessituation, herunder bl.a. hvilken type job de ansættes i og hvilke kompetencer fra deres uddannelse, som de anvender i deres job (Supplerende dokumentation, 20. december 2013), jf. afsnittet om beskæftigelse nedenfor. Studienævnet forholder sig i samarbejde med studielederen til de tal, som vækker bekymring, og udarbejder en handlingsplan. For Engelsk skal dimittendundersøgelsens resultater indgå i den studielederrapport, som bliver skrevet for det akademiske år 2013/2014, jf. kriterium 5. På Engelsk noterer ledelsen, at kandidater med engelsk generelt klarer sig bedre end gennemsnittet på RUC, og kandidaterne føler sig godt rustet til arbejdsmarkedet. Det fremgår at engelsks kandidater stadig for næsten halvdelens vedkommende finder beskæftigelse som gymnasielærere eller lignende undervisningsvirksomhed, men at mange også finder beskæftigelse i private virksomheder, som journalister mv. Dette og de øvrige kommentarer er meget nyttige oplysninger til når faget om kort tid skal udarbejde ny kandidatstudieordning. (Supplerende dokumentation, 20. december 2013). Ledelsen oplyste på mødet, at der er planer om fremadrettet at lave mindre undersøgelser på fagniveau indimellem den store fælles kandidatundersøgelse, da arbejdsmarkedssituationen kan ændre sig betydeligt på fem år. 18

19 Der er desuden blevet etableret et alumnenetværk for Institut for Kultur og Identitet, som Engelsk hører under, i maj På besøget oplyste ledelsen, at netværket har medlemmer. Formålet med netværket er dels, at medlemmerne kan udveksle erfaringer om karrieremuligheder og holde sig opdateret om engelskfaglige emner, og dels at universitetet gennem netværket kan få information om dimittendernes job og arbejdsopgaver og bruge dette i udviklingen af uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 4). Det første alumnenetværksmøde blev afholdt i september 2013 med 15 deltagere. Der blev blandt andet holdt oplæg om dimittendernes karriereerfaringer, hvilket ifølge ledelsen kan være med til at tegne et billede af, hvad der fungerer godt og mindre godt på uddannelsen, og hvad der eventuelt skal ændres ved kommende studieordningsrevisioner. Fremadrettet vil ledelsen inddrage dem i udviklingen af uddannelsen gennem kvalitative undersøgelser. Ledelsen lagde vægt på, at de har et godt kendskab til de tidligere studerende, da uddannelsen ikke er større end den er. Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittendundersøgelsen giver ledelsen mulighed for at forholde sig til en række forhold omkring dimittendernes jobmarked og beskæftigelsessituation. Det fremgår, at dette vil indgå i arbejdet med den nye kandidatstudieordning. Panelet bemærker kritisk, at det ikke fremgår, hvilke konkrete overvejelser ledelsen gør sig. Panelet bemærker desuden positivt, at universitetet har fået etableret et netværk for uddannelsens dimittender og fremadrettet vil udnytte dette netværk til at få information fra dimittenderne, som vil kunne bidrage til udvikling af uddannelsen. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen i tilstrækkelig grad anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Relevant beskæftigelse Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderede ved akkrediteringen i 2012, at dimittenderne kun i nogen grad fandt relevant beskæftigelse på akademisk niveau. Denne vurdering skyldtes, at Kandidatundersøgelsen 2007 viste, at 41,3 % af kandidaterne fra Engelsk ikke opnåede akademisk ansættelse i deres første job. Andelen, der ikke fik akademisk ansættelse, faldt til 32,1 % i det efterfølgende job. I Kandidatundersøgelsen 2012 angiver 81,6 % af kandidaterne med Engelsk som kombinationsfag, at de er ansat i en akademisk stilling (Supplerende dokumentation, 20. december 2013). Der er dermed sket en markant stigning i antallet af respondenter, der angiver, at de får akademisk beskæftigelse i deres første job. Af Kandidatundersøgelsen 2012 fremgår det, at der generelt var kandidater i Kandidatundersøgelsen 2007, som var i tvivl om, hvorvidt deres stilling var akademisk, og at der var kandidater, som havde jobtitel og løn svarende til akademisk arbejde, men som havde svaret, at deres arbejde ikke var akademisk. Derfor har universitetet i den seneste undersøgelse præciseret, hvad der ligger i akademisk arbejde : Akademisk arbejde betyder ikke, at det skal være tilknyttet forskning eller videnskab, men at stillingen har en akademisk overenskomst, eller at de arbejdsopgaver, som udføres, kræver eller trækker på akademiske færdigheder. Spørgsmålet er blevet uddybet og specificeret; kandidaterne har kunnet markere et eller flere af følgende udsagn: Ja, jobbet har akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori Ja, mine arbejdsopgaver er svarende til det, som man kan forvente med en akademisk uddannelse 19

20 Ja, min løn- og arbejdsforhold er svarende til det, som man kan forvente med en akademisk uddannelse. Nej, jobbet er IKKE inden for akademisk overenskomst, og/eller løn- og arbejdsforhold, samt opgaver svarer ikke til en akademisk stilling. (Kandidatundersøgelsen 2012, s. 34). I forlængelse af dette oplever 14,3 % af kandidaterne med Engelsk som kombinationsfag, at deres første job ligger i direkte forlængelse af specialet, mens 59,2 % oplever en faglig sammenhæng mellem studiet og ansættelsen. Kandidatundersøgelsen viser desuden, at 88,3 % af kandidaterne med Engelsk som kombinationsfag er i beskæftigelse, selvstændige eller under uddannelse. 52 % får ansættelse i staten, mens 36 % ansættes i den private sektor. I staten er det særligt gymnasieskolen og universiteterne, som aftager kandidaterne. Dimittenderne angiver formidling og kommunikation, undervisning og undervisningsopgaver samt administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling som deres primære arbejdsopgaver (Supplerende dokumentation, 20. december 2013). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-4 Kandidatundersøgelsen 2012 Referat af møde med aftagerpanelet den 6. november 2012 Referat af møde med aftagerpanelet den 14. maj 2013 Supplerende dokumentation modtaget den 20. december 2013 Supplerende dokumentation modtaget den 23. januar

21 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2012 Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2012 Bacheloruddannelsen Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringspraksisser, hvad angår monitorering af studieordninger og indsamling af informationer med henblik på styring af uddannelser, da studielederrapporten for engelsk kun i nogen grad indeholder relevant information og ikke forholder sig til uddannelsens kvalitet, problemer eller opfølgning på problemerne. Endelig lever studieordningerne kun i nogen grad op til gældende bekendtgørelser, og dermed indgår de ikke i procedurerne for monitorering af studieordningerne, hvad angår legalitet. Kandidatuddannelsen Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringspraksisser, hvad angår monitorering af studieordninger og indsamling af informationer med henblik på styring af uddannelser, da studielederrapporten for engelsk kun i nogen grad indeholder relevant information og ikke forholder sig til uddannelsens kvalitet, problemer eller opfølgning på problemerne. Endelig lever studieordningerne kun i nogen grad op til gældende bekendtgørelser, og dermed indgår de ikke i procedurerne for monitorering af studieordningerne, hvad angår legalitet. Akkrediteringsrådet bemærker, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer, da uddannelsesledelsen ikke har fulgt op på andelen af kandidater i ikke-ac-job. Vurdering ved genakkreditering i 2014 Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering RUC s beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer og en ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne, jf. bilag 1. Udmønter uddannelserne institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderede i 2012, at uddannelsens studieordning ikke levede op til gældende bekendtgørelser, hvad angik bedømmelse med ekstern censur og karakter og kravet om 10 ECTS-points valgfrihed. Derudover fremgik dispensationsregler og korrekte titler ikke af Study Guidelines. Akkrediteringspanelet vurderede desuden, at Engelsk kun i nogen grad indgik i institutionens praksis for monitorering af uddannelserne, da studielederrapporten for engelsk kun i nogen grad indeholdt relevante 21

22 informationer og ikke forholdt sig til den aktuelle og fremtidige kvalitet i uddannelsen eller til systematisk opfølgning på problemer, hvilket er formålet med studielederrapporterne. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger (ESG 1.2) Universitetet har siden akkrediteringen i 2012 gennemført en reform af universitetets bacheloruddannelser. Der foreligger en studieordning for Den Humanistiske Bacheloruddannelse (HUMBACH) og en fagmodulbeskrivelse for Engelsk. Disse to dokumenter er gældende for studerende, som påbegyndt en bacheloruddannelse 1. september 2012 eller senere. Derudover er universitetet i gang med at reformere kandidatuddannelserne. Primo 2014 er universitetet i gang med at finde en mere hensigtsmæssig studienævnsstruktur, som skal sikre en bedre sammenhæng mellem kombinationsfagene. Herefter får de nye studienævn til opgave at udarbejde fagmodulbeskrivelser til kandidatstudieordningen. Som det fremgår under kriterium 1 har universitetet forelagt censorformandskabet ideer om kandidatstudieordningen for Engelsk, og både censorformandskab og instituttets aftagerpanel vil blive involveret, når der foreligger et udkast til fagmodulbeskrivelserne (Supplerende dokumentation, 23. januar 2014). Et væsentligt opmærksomhedspunkt for universitetet i udformningen af de nye studieordninger har været at sikre gennemskuelighed for de studerende og censorer. Tidligere havde de studerende en studieordning for deres basisstudium, en studieordning for engelsk (som omfattede bachelor- og kandidatmoduler i faget) og en studieordning for deres andet kombinationsfag. Derudover var der en række udfyldende bestemmelser, som lå i forskellige dokumenter, som fx study guidelines. Med reformen af bacheloruddannelserne i 2012 er der en bachelorstudieordning for hver af de fem bacheloruddannelser og bachelormodulbeskrivelser for hvert fag. Det vil sige, at studieordningen beskriver hele bachelorforløbet inklusiv de bestemmelser, der tidligere lå i separate dokumenter. Den samme struktur vil blive implementeret for kandidatuddannelserne (Supplerende dokumentation, 23. januar 2014). Ud over processen omkring de nye studieordninger har universitetet foretaget ændringer i studieordningen for Engelsk den 15. april Den er gældende for bachelorstuderende, som er blevet optaget før 2012 og for alle kandidatstuderende med kombinationsfag i engelsk. Akkrediteringspanelet noterer, at problemerne, som blev påpeget ved akkrediteringen i 2012, er blevet håndteret. Konkret er valgfrihed på bacheloruddannelsen (10 ECTS-point) sikret, og de korrekte kandidattitler fremgår af studieordningen. Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne (ESG 1.6.) Studielederrapporten 2012 for både det humanistiske basisstudium og Engelsk er tilgængelig på universitetets hjemmeside. Studielederrapporterne er i 2012 karakteriseret ved at være relativt kortfattede og behandler følgende spørgsmål: 1. Status for opfølgning på sidste års handlingsplan 2. Fagets status a. Evaluering b. Tilbagemeldinger udefra c. Forskningsbasering af uddannelsen d. Samlet vurdering af fagets aktuelle situation 3. Handlingsplan (konkret og med angivelse af, hvem der har ansvar for hvad) a. Opfølgning på forslag fra undervisere b. Opfølgning på evaluering c. Opfølgning på forslag fra dimittender, aftagerpanel og censorer d. Opfølgning på evt. bedre sikring af forskningsbasering af uddannelsen e. Evt. andre forslag til udvikling af faget 22

23 Som eksempel kan nævnes opfølgningen på baggrund af evalueringerne (punkt 3b ovenfor): i. Fagligt I linguistic analysis diskuterer studielederen de faglige rammer med underviserne med henblik på at sikre en præcisering af de faglige mål og krav i forhold til kursusdeltagerne. ii. Pædagogisk I projektarbejdet sættes der ind med yderligere vejledning i forbindelse med gruppedannelsen. I linguistic analysis etableres fastere rammer for øvelsesarbejdet i grammatik med skemalagt gruppearbejde (Studielederrapport for engelsk 2012, s. 3). Akkrediteringspanelet konstaterer, at studielederrapporten overordnet forholder sig til fagets status og opfølgning på forslag fra forskellige interessenter. Relevante nøgletal så som optagelse, frafald og studieprogression behandles ikke som en del af studielederrapporten for Universitetet skriver, at nøgletal for Engelsk vil indgå i studielederrapporten. Universitetet fremhæver i den sammenhæng, at dimittendundersøgelsens resultater vil indgå i studielederrapporten 2013/2014, jf. kriterium 1. Studielederrapporten bliver drøftet med institutlederen, som på baggrund af instituttets samlede uddannelsesportefølje laver en handlingsplan for instituttet, hvor det fremgår a) hvad der er fulgt op på eller bør følges op på på fag/uddannelsesniveau b) hvad der bør følges op på på institutniveau (hvis der er samme problematik der går igen for flere uddannelser/fag) og c) hvad der bør følges op på på centralt niveau. (Supplerende dokumentation, 23. januar 2014). Akkrediteringspanelet vurderer, at studieordningerne lever op til gældende bekendtgørelser og dermed indgår i procedurerne for monitorering af studieordninger, hvad angår legalitet. Med hensyn til studielederrapporten vurderer akkrediteringspanelet, at den indeholder relevante informationer og opfølgningstiltag, men ikke behandler nøgletal. Akkrediteringspanelet noterer i den forbindelse, at universitetet definerer studielederrapporten som et helt centralt kvalitetssikringsredskab, og derfor er det problematisk, at nøgletal ikke behandles i denne sammenhæng. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem med hensyn til systemer der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at nøgletal ikke er blevet behandlet som en del af studielederrapporten. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelserne? Der foretages systematisk evaluering af undervisningen, både af de enkelte fagelementer og forløb som semestre eller hele basisstudiet. Der følges op på resultaterne, som også indgår i de årlige studielederrapporter. Universitetet har desuden løbende uddannelsesrelaterede drøftelser med aftagerpanelet og censorformandskabet. Universitetet forholder sig til og følger op på forslag fra aftagerne, jf. kriterium 1. Som det fremgår ovenfor, behandles nøgletal aktuelt ikke som en del af studielederrapporten. Akkrediteringspanelet vurderer, at dette forringer ledelsens muligheder for at identificere og følge op på eventuelle problemer på uddannelsen. 23

24 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk, men at de manglende nøgletal i studielederrapporten forringer ledelsens mulighed for at identificere eventuelle problemer. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem med hensyn til systemer der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at nøgletal ikke er blevet behandlet som en del af studielederrapporten, og at dette forringer ledelsens mulighed for at identificere og følge op på eventuelle problemer. Panelet vurderer, at uddannelsen herudover udmønter RUC s kvalitetssikringssystem. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem med hensyn til systemer der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at nøgletal ikke er blevet behandlet som en del af studielederrapporten, og at dette forringer ledelsens mulighed for at identificere og følge op på eventuelle problemer. Panelet vurderer, at uddannelsen herudover udmønter RUC s kvalitetssikringssystem. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-7 Engelsk fagmodulbeskrivelse Studieordning for Den Humanistiske Bacheloruddannelse Studieordning for Engelsk Ændring af studieordning for engelsk pr. 1 september 2013 Studielederrapport for engelsk 2012 Supplerende dokumentation, 23. januar

25 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Det fremgår af Roskilde Universitets hjemmeside, at universitets kvalitetssikringssystem omfatter en politik, et kvalitetssikringssystem og dokumentation. Politikken beskriver de overordnede rammer, herunder ansvarsfordeling, for kvalitetsarbejdet på universitetet. Kvalitetssikringssystemet omfatter en beskrivelse af systemets elementer inden for følgende 8 områder, som universitetet definerer som de primære dele af systemet: 1. Rammer for uddannelse 2. Institutionel understøttelse 3. Kompetenceudvikling af ansatte 4. Samfundsrelevans 5. Roller og ansvar 6. Evalueringer og eksaminer 7. Internationalisering 8. Undervisning. Dokumentationen af kvalitetssikringssystemet omfatter studie- og uddannelseslederrapporter, henvisning til akkrediteringer og relevante undersøgelser som for eksempel frafaldsundersøgelser. Kvalitetssikringssystemet har en række delelementer med mål og procedurer for de enkelte politikområder. For eksempel har systemet et mål for, at universitetets uddannelser skal være relevante i forhold til samfund og arbejdsmarked, og procedurerne for at opfylde målet er samarbejde med en række eksterne parter (aftagerpanel, censorkorps, praktikværter, virksomheder, dimittender m.fl.). Opfølgningen sker via de årlige studie- og uddannelseslederrapporter samt uddannelsesevalueringer, der skal gennemføres hvert 3. år, og hvor studieleder og studienævn har ansvaret for opfølgningen. Det fremgår af universitetets hjemmeside, at kvalitetspolitikken tages op på i uddannelsesudvalget hvert halve år. Kvalitetssikringssystemet drøftes ligeledes minimum en gang hvert halve år på møder mellem studieog uddannelsesledergruppen og prorektor. På en række af kvalitetssikringssystemets delområder er fastsat mål for arbejdet, og i nogle tilfælde udmøntes det i standarder for kvalitetsarbejdet. For eksempel er der et mål for internationalisering, der kommer til udtryk i mål for udbud af kurser for udenlandske studerende og servicemål for administrativ understøttelse af internationalisering. De standarder, universitetet har fastsat, er for eksempel antal timer til pædagogisk efteruddannelse, krav til evalueringer og opfølgning og faste møder i studieledelsen. Det fremgår dog ikke, om universitetet har fastsat standarder for resultater, for eksempel af evalueringer, nedbringelse af frafald og lignende. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kvalitetssikringssystemets enkelte dele er beskrevet forskelligt, og det beskrevne system dermed ikke i alle tilfælde fremstår sammenhængende. Det fremstår således i nogen grad uklart, i hvilket omfang de decentrale miljøer kan eller skal følge enkelte af procedurerne. For eksempel fremgår det af systembeskrivelsen, at RUC s uddannelser skal kunne relateres til arbejdsliv og konkrete opgaver. Derfor lægges der vægt på muligheden for forskellige former for praksisintegration i alle uddannelser. (RUC s kvalitetssikringssystem) Til at understøtte dette, formidler Projektforum kontakt til virksomheder, organisationer og foreninger og vejleder de studerende om samarbejdet og projektforslag. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke krav der eventuelt stilles til mulighederne for praksisinddragelse i studieordningerne. Om Samfundsrelevans og aftagerkontakt fremgår det, at Gymnasieskolen er en vigtig samarbejdspartner fordi RUC s danske studerende medbringer faglige og metodiske kompetencer derfra, og fordi RUC blandt andet uddanner gymnasielærere. Det er grundlæggende vigtigt at studienævn og undervisere er bevidste om den faglige og metodiske ballast som nye studerende medbringer fra gymnasieskolen i kraft af gymnasiets 25