UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN

Transkript

1 OMSORGSPLAN UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN SLAGELSE KOMMUNE 2010

2 FORORD I februar 2001 blev alle medarbejdere i 0-6 års institutionerne inviteret til en aktiv temaaften om børn i sorg og krise. Tovholderen for aftenen var Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse. Efter et kort oplæg v/ Per Bøge omkring det at være i sorg og krise, arbejdede vi i grupper ud fra cases med eksempler på nogle af de værst tænkelige scenarier, vi som pædagoger kan risikere at komme ud for! Inden aftenen sluttede, blev der oprettet en ressourcegruppe, der skulle udarbejde en handleplan. Ressourcegruppen skiftede kort efter navn til: Sorg og krisegruppen. Gruppen gik efterfølgende i gang med at søge viden indenfor området. På daværende tidspunkt var der endnu ikke forfattet så meget litteratur om emnet, men Kræftens Bekæmpelse udbød og afholdt 2-dages kurser, som vi deltog i. Ligeledes meldte vi os løbende til de kurser, som andre udbød f.eks. forskellige pædagogseminarier. Samtidig havde Kræftens Bekæmpelse udarbejdet et godt materiale, som vi kunne arbejde videre ud fra. En Omsorgsplan blev forfattet, og igennem årene er der udover emner som; svær sygdom og død, løbende kommet andre emner med som f.eks.; skilsmisse, sorg i den muslimske kultur, forældre i krig samt vold. I 2007 blev Slagelse storkommune en realitet. Det betød at antallet af institutioner steg til ca. 60. Da Omsorgsplanen i 2009 trængte til en grundig evaluering, valgte Sorg og krisegruppen i maj 2009 derfor at indkalde til et stormøde, så al viden på området kunne samles. På stormødet blev en arbejdsgruppe nedsat. Den skulle arbejde videre med den nye viden samt forslag til øvrige emner, der kunne komme i Omsorgsplanen. Da dette var på plads, blev en redaktionsgruppe nedsat. Den skulle sammenfatte og redigere al den viden samt al det materiale, der var kommet frem. Da Omsorgsplanen var færdig, valgte Sorg og krisegruppen, at få pædagogisk konsulent Bente Jørgensen til at give feedback på den TAK for det! Nu er arbejdet med Omsorgsplanen færdiggjort og DU sidder med det endelige resultat. God fornøjelse. Sorg og krisegruppen Ellinor Dann Kongelyset Gitte Lynge Jacobsen Slotsbjergby Daginstitution Hanne Pia Hansen - Antvorskov Børnegård Irene Rudolf Kristensen Børneinstitutionen Vejsgården Jannie Randløv - Antvorskov Børnegård Kathrine Christensen Stillinge Børnehave Kirsten Hall Keller Børnegården (med døgndel) Laila Lund Poulsen Skovbørnehuset Mette Rindal Børneinstitutionen Sydbyen Redaktionsgruppen 2010 Gitte Lynge Jacobsen Slotsbjergby Daginstitution Irene Rudolf Kristensen Børneinstitutionen Vejsgården Laila Lund Poulsen Skovbørnehuset Mette Rindal Børneinstitutionen Sydbyen November 2010 Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Et barn mister en af sine nærmeste Tiden lige efter dødsfaldet Opfølgning Dødsfald Barn i forældres varetægt Tiden lige efter dødsfaldet Opfølgning Markering Dødsfald v/ulykke Barn i institutionens varetægt Tiden lige efter ulykken Opfølgning (Længerevarende) Markering Alvorlig sygdom hos et barn Alvorlig sygdom hos et barns forældre eller nærmeste Alvorlig sygdom hos personale Dødsfald hos personalet Tiden lige efter dødsfaldet Opfølgning Markering Sorg i den muslimske kultur Hvordan sørger muslimske familier, - og hvordan vises afdøde respekt? Hvem deltager i begravelsen? Involveres barnet i sorgen? Hvordan henvender vi os, som pædagoger, til familien for at vise vores respekt/medfølelse? Markering Hvordan forholde muslimske familier sig i forhold til skilsmisse? Hvordan opfattes danskernes måde at sørge på af muslimer? Når far eller mor er i krig Når mor eller far er i fængsel Vold i familien Skilsmisse Opsamling Efterskrift Eksempel på brev til hjemmene v/dødsfald Aktuelle telefonnumre Litteraturliste Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 3

4 1. INDLEDNING Hvert år mister mindst børn deres far eller mor på grund af dødsfald. Heraf oplever 500 børn i alderen 0-6 år at miste deres far eller mor. Mere end børn i alderen 0-6 år oplever ligeledes årligt at deres mor eller far indlægges med en kritisk sygdom. Omkring 4 % af alle danske børn oplever at miste deres far eller mor i løbet af barndommen. Hvert år dør omkring 700 danske børn. Over børn lever i dagens Danmark adskilt fra den ene eller begge forældre, typisk pga. skilsmisse. Det betyder, at hvert tredje danske barn vil opleve, at dets forældre flytter fra hinanden inden det fylder 18 år. Mellem børn oplever hvert år, at deres mor eller far kommer i fængsel. Ofte må små børn leve med forældre, der har et misbrugsproblem, er voldelige eller har psykiske problemer. Vi har udarbejdet en Omsorgsplan, så vi i institutionerne er rustet til at møde de børn og forældre, der har været udsat for en sorg eller krise. Vi har derfor, bl.a. ud fra materiale fra Kræftens Bekæmpelse, interviews og nettet udarbejdet følgende Omsorgsplan til gavn for personalet i institutionerne. For at Omsorgsplanen skal fungere optimalt, er det selvfølgelig vigtigt, at I ude i de enkelte institutioner tilpasser planen præcis til Jeres behov. Mange pædagoger er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og tab. Derfor vælges ofte den dårligste løsning nemlig at lade som ingenting! - Det er det værste, vi kan gøre. At støtte et barn eller en forældre i sorg kræver ikke at vi er overmennesker, - blot at vi er medmennesker. Dialog og åbenhed omkring det skete, uanset hvor trist og traumatisk det end måtte være, er den bedste støtte for mennesker i sorg. Det er derfor vigtigt, at vi handler og ikke lader stå til, men altid husker på at vi i enhver henseende er børnenes advokat. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 4

5 2. ET BARN MISTER EN AF SINE NÆRMESTE 2.1 TIDEN LIGE EFTER DØDSFALDET Lederen tager kontakt til barnets forældre. Informer personalet. Tal med barnet og skab historien. Med historien mener vi, at vi skal hjælpe barnet med at sætte ord på dets sorg/følelser. Det gøres bl.a. ved at stille vejledende spørgsmål til barnet eks. Hvad lavede du sammen med xx, når I hyggede jer? Savner du xx? Har du et billede af xx, som du kan kigge på? Osv. (Pres ikke barnet/vær ekstra opmærksom på barnet/taler barnet om tabet!). Informer børnegruppen. - Der skal helst deltage mere end en voksen, så der kan blive taget hånd om de børn, der kunne have brug for det! Informer evt. forældregruppen, her tænkes især på tilfælde, hvor barnet har mistet en af sine forældre. 2.2 OPFØLGNING Børn Tal fortsat med barnet men pres ikke barnet. Fortsæt historien (se 2.1) Vær opmærksom på at den/de voksne der er tættest på barnet, bruger ekstra tid i tiden lige efter! Vær opmærksom på ændret adfærd og reaktionsmønstre hos barnet. Sorgen over at have mistet en forælder eller en anden nær person klares ikke i løbet af nogle måneder, det tager lang tid at lære at leve uden denne forælder/person. Barnet glemmer ikke sorgen, men lærer at leve med den! Vær opmærksomme på evt. mærkedage, som bliver holdt i hjemmet. Barnet kan være påvirket af disse! En hjælp for et sørgende barn kan være, at have et billede i sin skuffe af den forælder/person som savnes. Billedet kan tages frem, og der kan tales om sorgen/savnet! Besøg evt. gravsted med en lille børnegruppe, men kun efter aftale med familien. Husk at overlevere det skete til anden institution eller skole. Forældre Besøg i hjemmet (2 personaler tager af sted, hvoraf den ene gerne skal være en ledelsesrepræsentant). Det er muligt at søge psykologhjælp hos Tværgående Rådgivning i kommunens åbningstid. Tværgående Rådgivning kan formidle kontakten til psykologen via PPR- leder Erik Bo Jacobsen. (Det er altid muligt for forældre med børn fra 0-18 år selv at tage kontakt til PPR.) Ligeledes kan vi hjælpe med kontakten til Kræftens Bekæmpelse. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 5

6 Personale Supervision: Hvordan formulerer vi os til barn/børn? Beredskabskasse m/bøger m.m. omkring det at miste! Det er vigtigt også at være opmærksom på, at det for barnet er et tab når en bedsteven flytter, at et kæledyr dør eller at sovebamsen bliver væk! I de situationer vil barnet ligeledes kunne reagere med stor sorg. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 6

7 3. DØDSFALD BARN I FORÆLDRES VARETÆGT 3.1 TIDEN LIGE EFTER DØDSFALDET Personalet informeres. Institutionen besøger barnets forældre (altid 2 personaler, hvoraf den ene gerne skal være en ledelsesrepræsentant). Ved besøget aftales hvilke informationer der gives videre. Børnene informeres. Der skal helst være 2 personaler til stede, så der kan blive taget hånd om de børn, der har brug for det! Øvrige forældre informeres (snak/ Informationsbrev deles ud til alle). 3.2 OPFØLGNING Børn Tal fortsat med børnene. Vær opmærksom på, at børnene evt. har brug for at tale om, hvad det vil sige at være død m.m. Stil vejledende spørgsmål fx Savner du xx? Hvad savner du, når du tænker på xx? Opfølgningen skal foregå gennem længere tid! Forældre Besøg i hjemmet (2 personaler tager af sted, hvoraf skal ene gerne skal være en ledelsesrepræsentant) også efter begravelsen/bisættelsen! Anbefale/hjælpe med at kontakte psykologen hos PPR via Tværgående Rådgivning og PPR leder Erik Bo Jacobsen. Personale Supervision. Hvordan formulerer vi os til forældrene børnene? Beredskabskasse m/bøger m.m. omkring det at miste! 3.3 MARKERING Fælles markering (mindehøjtidelighed) i institutionen fx. med billede(r) blomster lys musik/sang tale eller andet. Husk at inddrage forældrene i hvordan markeringen skal foregå. Husk at vise omsorg! Hvordan forholder vi os mht. begravelsen/bisættelsen? Personalet deltager (mindst 2 personaler). Hvis børnene deltager, må det foregå med deres egne forældre. Snak med børnene om, hvordan en begravelse/bisættelse foregår: Kirken/kapellet Præsten Musikken (voldsom!) Følelser (gråd!!). Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 7

8 4. DØDSFALD V/ULYKKE BARN I INSTITUTIONENS VARETÆGT Førstehjælpens 4 hovedpunkter 1. Stands ulykken 2. Giv livreddende førstehjælp 3. Ring Tilkald den nødvendige hjælp 4. Giv almindelig førstehjælp 4.1 TIDEN LIGE EFTER ULYKKEN Skærm de øvrige børn. Institutionen kontaktes. Ledelsesteamet har ansvaret for at begge forældre kontaktes (evt. pædagog). Leder eller souschef samt pædagog møder ambulancen på skadestuen. Hvordan informeres forældrene? 1. Vi har været på tur 2. Der er sket en ulykke med 3. er på vej til skadestuen. 4. I/du skal køre på skadestuen. Det tilskadekomne barn vil muligvis blive sendt af sted alene med ambulancen til skadestuen, hvor barnet vil blive mødt af leder/souschef eller pædagog fra institutionen. De øvrige børn der har deltaget i udflugten, skal der også tages vare på, og der har måske kun været 2 personaler med på udflugten! Men er det muligt følger en pædagog barnet i ambulancen. Vi skal huske på, at det tilskadekomne barn er i professionel varetægt. Vi skal også huske at tage vare på de personaler, der har været vidner til ulykken. Personale(r) og børn bliver på ulykkesstedet. Personale sendes af sted til ulykkesstedet for at tage vare på de øvrige børn og få dem tilbage til institutionen. Lad os skabe et netværk institutionerne imellem! Kontakt på forhånd en naboinstitution for at få tilført personale til at tage hånd om børnene i institutionen. Disse aftaler skal være beskrevet og nedskrevet i dette materiale, så personalet har let adgang til dem. På den måde kan vi hjælpe hinanden, hvis vi skulle komme ud for situationer, hvor det er nødvendigt! Lederen skal sørge for krisehjælp til både børn/personale og det tilskadekomne barns forældre. Ledelsen informerer personalet samt Center for Dagtilbud. Børnegruppen informeres. Der skal mindst være 2 personaler til stede, så der kan blive taget hånd om de børn, der har brug for det! Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 8

9 Den øvrige forældregruppe informeres. Informationen kan forgå via Informationsbrev til alle/snak/forældremøde m.m. I tilfælde af at medierne kontakter institutionen, så er det kun lederen og Center for Dagtilbud der udtaler sig! 4.2 OPFØLGNING (LÆNGEREVARENDE) Børn Tal fortsat med børnene om hændelsen men pres dem ikke! Stil vejledende spørgsmål. Vær nærværende voksne! Evt. ekstra personale i tiden lige efter hændelsen. Sæt evt. børnene til at tegne sig ud af oplevelsen! Forældre Besøg i hjemmet (2 personaler tager af sted). Anbefale/hjælpe med at kontakte psykologen hos PPR via Tværgående Rådgivning og PPR leder Erik Bo Jacobsen. Personale Drag omsorg for den/de personaler der var vidner til ulykken! Supervision: Hvordan formulerer vi os til barn/børn/forældre? I tilfælde af barns død Vær opmærksom på at der i tiden lige efter hændelsen skal bruges meget tid på at snakke om den! Men også om hvad det vil sige at være død m.m.! Beredskabskasse m/bøger m.m. omkring det at miste! 4.3 MARKERING Fælles markering (mindehøjtidelighed) i institutionen fx med billede(r) blomster lys musik/sang tale m.m. Husk at inddrage forældrene til barnet i hvordan højtideligheden skal foregå. Husk at vise omsorg! Hvordan forholder vi os mht. begravelsen/bisættelsen? Spørg forældrene til barnet om, hvad de mener! Personalet deltager (mindst 2 personaler). Hvis børnene deltager, må det foregå med deres egne forældre. Snak med børnene om, hvordan en begravelse/bisættelse foregår: Kirken/kapellet Præsten Musikken (voldsom!) Følelser (gråd!!). Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 9

10 5. ALVORLIG SYGDOM HOS ET BARN Institutionen tager kontakt til barnets forældre for at få en fyldestgørende information om sygdommens karakter. Institutionen aftaler nærmere med barnets forældre hvad der skal videreformidles. Informer personalet. Informer evt. børnegruppen, specielt hvis barnet viser tydelige tegn på sygdom fx. hårtab, fravær pga. hospitalsindlæggelser m.m. Inddrag gerne barnet og dets forældre i informationen til børnegruppen. Informer evt. forældregruppen på barnets stue, så de er forberedt på børnenes spørgsmål ang. sygdommen. Husk at sende breve/tegninger til det syge barn fra børnegruppen. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 10

11 6. ALVORLIG SYGDOM HOS ET BARNS FORÆLDRE ELLER NÆRMESTE Institutionen tager kontakt til forældrene for at få en fyldestgørende information om sygdommens karakter, så personalet på bedste måde får mulighed for at drage omsorg for barnet og dets bekymring! Informer personalet. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 11

12 7. ALVORLIG SYGDOM HOS PERSONALE Medarbejderen informerer leder om sygdommens karakter, og i fællesskab besluttes det hvilken information der skal gives videre og til hvem (personale/børn/forældre)! Informer personalet. Informer evt. børnegruppen, især hvis den ansatte viser tydelige tegn på sygdom fx. hårtab eller hyppigt fravær m.m. Informer evt. forældregruppen på den ansattes stue, så evt. misforståelser undgås mht. hyppigt fravær/vikarer m.m. Husk at sende en opmærksomhed fx. en blomst(er), bog eller lignende. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 12

13 8. DØDSFALD HOS PERSONALET 8.1 TIDEN LIGE EFTER DØDSFALDET Leder informeres af afdødes familie omkring medarbejders død. Samtidig spørges til begravelses-/bisættelsesdato samt sted og tidspunkt for ceremonien. Leder aftaler med afdødes familie hvilke informationer der skal videregives i institutionen. Leder informerer hver enkelt medarbejder omkring kollegas død. De medarbejdere der ikke er i institutionen informeres telefonisk, så de forberedes på situationen. Samme dag kan et brev i samråd med afdødes familie udleveres til hver enkelt familie, som de bedes læse med det samme. Brevet skal så åbent som muligt fortælle om medarbejderens død. Samtidig kan brevet også indeholde en invitation til forældrene til at deltage i begravelsen/bisættelsen. I brevet informeres ligeledes om, at børnene den følgende dag til samling vil blive fortalt om medarbejderens død. Forældrene opfordres derfor til at tale med deres barn om det. Kondolencebuket sendes til afdødes familie. På dagen for begravelsen/bisættelsen opfordres forældrene til at hente deres barn så tidligt som muligt. 8.2 OPFØLGNING Børn Børnene informeres den følgende dag om medarbejderens død. Tal med børnene om medarbejderen. Stil evt. vejledende spørgsmål. Vær nærværende. Forældre Et opfølgningsbrev kan evt. deles ud til forældrene, hvor institutionen informerer om forløbet. Personale På førstkommende personalemøde gives der tid til at personalet kan få talt forløbet omkring medarbejderens død igennem. Pårørende Aftale med afdødes familie omkring afhentning af medarbejderens ejendele, - samt aflevering af medarbejderens nøgle til institutionen mm. 8.3 MARKERING På dagen for begravelsen/bisættelsen i institutionen: Der flages på halv. Et billede af afdøde, en buket samt et lys markerer mindehøjtideligheden Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 13

14 Hvis børn deltager i begravelsen/bisættelsen, må det foregå med egne forældre. Forbered børnene på hvordan en begravelse/bisættelse foregår: I kirken/kapellet - præsten -musikken (voldsom) - følelser (gråd). Intranettet Især personaleafdelingen kan være behjælpelig med diverse praktiske oplysninger. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 14

15 9. SORG I DEN MUSLIMSKE KULTUR Det følgende afsnit om sorg i den muslimske kultur, er baseret på flere interviews foretaget blandt muslimske kvinder. Disse kvinders oprindelse er bl.a. arabisk, tyrkisk og somalisk. 9.1 HVORDAN SØRGER MUSLIMSKE FAMILIER, - OG HVORDAN VISES AFDØDE RESPEKT? Det forventes, at alle man kender, som det første kondolerer. Der gives ikke hånd, men man nikker og siger: Jeg kondolerer. Kvinderne vil som regel sætte pris på et trøstende kram. Nogle familier er åbne, andre er lukkede, men generelt sørges der i 3 dage med familien, venner, kollegaer m.fl. Der synges sørgesange, læses i Koranen, grædes. Nogle kvinder kan skrige af sorg, dette har ikke noget med Koranen at gøre, det er en tradition. Der tales om, at afdøde er i Paradis hos Allah, og at Allah har ønsket døden. Sørgende familier vil ikke deltage i f. eks møder og fester i kortere eller længere perioder (individuelt). 9.2 HVEM DELTAGER I BEGRAVELSEN? Kun mænd deltager i begravelsen, der oftest foregår i hjemlandet. Kvinder og børn deltager ikke, heller ikke hvis afdøde er kvinde. 9.3 INVOLVERES BARNET I SORGEN? Børn ser ikke den afdøde. Børnene bliver i nogle familier holdt uvidende om, hvad der er sket. Det er derfor en god ide at spørge familien, om barnet ved at xx er død. Råd familien til at tale med børnene om det skete! I opdragelsen af muslimske børn indgår fra en tidlig alder talen om; Det at være god=paradis og ond=helvede (Den åndelige del). 9.4 HVORDAN HENVENDER VI OS, SOM PÆDAGOGER, TIL FAMILIEN FOR AT VISE VORES RESPEKT/MEDFØLELSE? Besøg familien. Personalet kan for at vise respekt overfor afdøde/efterladte efter samråd med familien evt. deltage i en bøn i Moskéen. Her skal man som kvinde huske at være tildækket og måske bære slør. Spørg familien! 9.5 MARKERING Hvis den afdøde var indskrevet i institutionen, vil familien formentlig lukke os ude, da de ikke mere har en grund til at komme i institutionen. Det betyder, at vi uden videre kan holde en mindehøjtidelighed, for sammen med børnene at sige farvel til afdøde. Men hvis mindehøjtideligheden holdes for et barns afdøde bror, søster, far, mor eller andre. Skal familien spørges, da der for nogle vil være en fornærmelse (vantro), hvis der tændes lys eller spilles musik. 9.6 HVORDAN FORHOLDE MUSLIMSKE FAMILIER SIG I FORHOLD TIL SKILSMISSE? Skilsmisse er i mange familier et stort tabuemne, og dermed en stor krise for familien og selvfølgelig også for børnene. I andre familier er skilsmissen en sorg, men dette er ikke meget anderledes end for danske familier, da den muslimske familie måske har boet i landet i mange år. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 15

16 I Danmark vil moderen oftest få tilkendt forældremyndigheden. Hvorimod det i hjemlandet derimod vil se anderledes ud, hvis moderen fandt en anden mand. Da vil børnene automatisk være faderens. I tilfælde af at børnene er under 7 år og piger, vil moderen dog kunne beholde dem. På grund af den skamfølelse som en skilsmisse i mange familier traditionelt frembringer, hersker der blandt nogle kvinder en indstilling om, at børnene hellere må tro at moderen er død end at hun bor sammen med en anden mand. På denne måde vil barnet mindes sin moder i stedet for at være ked af at forældrene er skilt! 9.7 HVORDAN OPFATTES DANSKERNES MÅDE AT SØRGE PÅ AF MUSLIMER? Vi tager sorgen med en skuldertrækning Vi er kyniske, og går til fest lige efter vi har mistet Vi går på arbejde med det samme. Vi besøger nye mennesker med det samme. Vi spiller musik Vi viser ikke afdøde respekt Vi skal bare videre Hvorfor sørger vi ikke sammen med vores familie? Sørger alle danskere på overstående måde? eller er det sådan, at vi ligesom muslimer, har vores egne familietraditioner, hvorpå vi tackler sorger og kriser Ovenstående viser hvor vigtigt det er, at vi som pædagoger er åbne og opsøgende. At vi handler og ikke lader stå til. Se i øvrigt litteraturlisten. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 16

17 10. NÅR FAR ELLER MOR ER I KRIG Det er et savn for barnet når far eller mor udsendes til en krigszone. Savnet hos de større børn kan efterfølges af frygt/angst for, at det er deres forældre, der kommer til skade, - eller måske bliver dræbt som andre soldater? Det er vigtigt, at barnet får støtte fra de voksne, og at der bliver talt om savnet, - og at det er helt i orden at savne. Vi savner jo, fordi det er en person vi holder meget af, der pt. er væk hjemmefra. Det er samtidig vigtigt for barnet, at hverdagen fungerer som den plejer, at rutinerne bevares. Hjælp barnet i hverdagen. Vær opmærksom på barnets signaler. Tag samme hensyn til barnet, som du vil tage til andre udsatte børn. Giv dig tid til at snakke, hvis barnet kommer og fortæller om afsavn. Vis barnet at følelsen af savn ikke er noget negativt. Undlad at fortælle barnet risikoen for, at far eller mor ikke kommer hjem igen. Giv barnet en overskuelig hverdag med rutiner. Hav en god relation til forældrene, bevar den gode kommunikation. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 17

18 11. NÅR MOR ELLER FAR ER I FÆNGSEL Børn er skjulte ofre, når en far eller mor er i fængsel. Derfor har disse børn en øget risiko for, at udvikle psykiske problemer og adfærdsvanskeligheder. Det er vigtigt for børnene, at vide hvor mor og far er, altså i fængsel men skal altid sige sandheden, men man behøver ikke at fortælle alt hvad man ved. Hjælp barnet i hverdagen. Vær opmærksom på barnets signaler. Tag samme hensyn til barnet, som du vil tage til andre udsatte børn. Giv dig tid til at snakke, hvis barnet kommer og fortæller om afsavn. Vis barnet at følelsen af savn ikke er noget negativt. Giv barnet en overskuelig hverdag med rutiner. Hav en fortsat god relation til den tilbageværende forælder. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 18

19 12. VOLD I FAMILIEN Det er vigtigt vi er opmærksomme på hvad det er der foregår, hvis et barn fx ændrer adfærd, sindstilstand eller på anden måde ikke trives. Følger af psykisk vold: Psykisk vold kan påvirke Barnets sindstilstand (tristhed, depressive tendenser) Adfærd (adfærdsvanskeligheder, småbarnlig adfærd) Udviklings- og skolemæssige færdigheder Sociale relationer i forhold til jævnaldrende Fysisk udvikling (se herunder) Imidlertid skal man være opmærksom på, at følger af psykisk vold meget vel kan have andre årsager. Det er ikke muligt at beskrive symptomer som kun kan skyldes psykisk vold. * Failure to thrive (FTT) er en betegnelse for spædebørn som ikke vokser og udvikler sig normalt, måske ikke spiser tilstrækkeligt, uden man kan finde objektive grunde hertil. Når et sådant fund gøres i medicinsk regi, bør det altid undersøges, om der har været tilfælde af vold mod barnet. Vold kan være mange ting og kan udøves på mange måder, som nedenstående skema viser. Dimensioner Kategorier Fysisk vold Psykisk vold og psykisk forsømmelse Vanrøgt, fysisk forsømmelse Seksuel vold Aktiv Udsætte for fysisk vold, tilfældigt eller kropsligt afstraffelse Verbal/skæld ud udsættes for ydmygende behandling trusler, løgne, vrangforestillinger Yde fejlagtig omsorg, udsættes for livsfare etc. Seksuelle overgreb. Seksuel udnyttelse af børn Passiv Lade børn overvære vold i familien, såsom hustruvold Forhindre børns skolegang eller fritidsinteresser. Manglende stimulering * FTT (failure to thrive) Uden pasning eller fysisk omsorg, undlade vaccinationer og sundhedspleje Vise pornografi for børn, lade børn overvære sex Modellen er udarbejdet af Berk (2000) Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 19

20 13. SKILSMISSE Selvom vi i dagens Danmark ofte er ude for at parforhold opløses, skal vi stadig være opmærksomme på, at det for et barn er en krise og en stor sorg! Tal derfor også i den situation med barnet om, hvordan han/hun har det. Brug den tid barnet har behov for i den svære tid, så barnet kan få talt ud om krisen. Stil vejledende spørgsmål. Vær ligeledes opsøgende overfor forældrene, og tilbyd dem en samtale, evt. hver for sig, omkring deres barn og hans/hendes adfærd! Husk at tage tid/hensyn til weekend-forældrene. Det kan gøres ved fx. at hænge 2 invitationer ud til div. arrangementer, tilbyde forældresamtaler (enkeltvis) til begge forældre m.m. Vi kan efter den første svære tid prøve at få barnet til at se det positive i, at have en glad mor og en glad far, at have 2 værelser, 2 fødselsdage, 2 ferier m.m. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 20

21 14. OPSAMLING Husk altid at tage børns følelser for pålydende! - Også de altid kede af det børn, som godt kan virke trættende på de voksne. Undersøg om der er en mere alvorlig årsag bag! Der kan være mange grunde til at et barn reagerer anderledes, bliver stille og indadvendt eller voldsom. Husk at vi skal handle på bekymring! Husk at pædagoger ikke kun skal være til stede, - de skal også være tilgængelige. Husk at opfordre forældrene til at fortælle om, hvordan det går hjemme med barnet. Det kan handle om hvordan morgenen er forløbet, om søster ligger syg hjemme, men selvfølgelig også om forældrene er ved at gå fra hinanden! Opfordringen til at informere er selvfølgelig gensidig, så vi skal fortælle om, hvordan barnets dag er forløbet. Med en løbende dialog med forældrene vil vi opnå et godt forældresamarbejde. Husk at sorg er en individuel følelse, og at varigheden og bearbejdelsen af den forgår på mange måder. Husk også at sorg ikke er en sygdom, men et alment menneskeligt livsvilkår! I det foregående nævner vi et billede, som kan være et overgangsobjekt til at bearbejde sorgen. Men overgangsobjektet kunne ligeså godt være en nusseklud, et tøjdyr, eller andet der er genkendeligt enten ved syn eller ved lugtesans! Børn er meget konkret tænkende, og kan derfor ikke forstå abstrakte udtalelser. Pas derfor på med udtryk som fx. gået bort eller sovet ind. Barnet kan tro, at når han/hun ser mor eller far gå bort fra sig næste gang, at de også skal dø! Eller barnet kan blive bange for at sove, for det betyder jo at dø! Så er det meget bedre at komme med en konkret udtalelse som fx. at xx er død! Vi ved alle, at døden er uundgåelig og at vi vil blive konfronteret med den på et tidspunkt i livet. Derfor er det en god ide at besøge kirker og kirkegårde, ligesom vi besøger andre steder i nærmiljøet. En Beredskabskasse kan indeholde forskelligt materiale omkring det at miste fx. bøger, tidsskrifter, film, pjecer, oplysninger om forslag til ritualer, Omsorgsplan m.m. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 21

22 15. EFTERSKRIFT Vi håber, at DU, efter at have gennemlæst Omsorgsplanen, føler dig bedre forberedt på de situationer, der kan opstå i det daglige liv i institutionerne. Hvis Omsorgsplanen ikke bygger på en fælles erkendelse i personalegruppen af, hvor væsentlig det er at alle tager hånd om børnene i de svære situationer der kan opstå, er Omsorgsplanen ikke meget værd!! Ligeledes er det vigtigt at man som kollegaer støtter op om hinanden. Derfor kan vi evt. lave en mappe: Støtteperson i tilfælde af ulykke. Mappen kan indeholde navnene på 2 personer, som personalet forinden selv har udvalgt, som støttepersoner! Mappen er lukket og dermed anonym indtil en evt. hændelse opstår, hvor der er brug for støttepersoner! Mappen skal også indeholde personoplysninger bl.a. navne på nærmeste pårørende. Husk også at lave en mappe for studerende, aktiveringspersoner m.fl. Undervejs i arbejdet med Omsorgsplanen erfarede vi, at naboinstitutioner i tilfælde af voldsomme kriser, som fx. et barns dødsfald i institutionens varetægt, kunne hjælpe hinanden personalemæssigt m.m. Men for at det skal kunne lykkes, forudsætter det at institutionerne allerede før en krise opstår, kender lidt til hinanden. Så lad os besøge hinanden!! Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 22