UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN"

Transkript

1 OMSORGSPLAN UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN SLAGELSE KOMMUNE 2010

2 FORORD I februar 2001 blev alle medarbejdere i 0-6 års institutionerne inviteret til en aktiv temaaften om børn i sorg og krise. Tovholderen for aftenen var Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse. Efter et kort oplæg v/ Per Bøge omkring det at være i sorg og krise, arbejdede vi i grupper ud fra cases med eksempler på nogle af de værst tænkelige scenarier, vi som pædagoger kan risikere at komme ud for! Inden aftenen sluttede, blev der oprettet en ressourcegruppe, der skulle udarbejde en handleplan. Ressourcegruppen skiftede kort efter navn til: Sorg og krisegruppen. Gruppen gik efterfølgende i gang med at søge viden indenfor området. På daværende tidspunkt var der endnu ikke forfattet så meget litteratur om emnet, men Kræftens Bekæmpelse udbød og afholdt 2-dages kurser, som vi deltog i. Ligeledes meldte vi os løbende til de kurser, som andre udbød f.eks. forskellige pædagogseminarier. Samtidig havde Kræftens Bekæmpelse udarbejdet et godt materiale, som vi kunne arbejde videre ud fra. En Omsorgsplan blev forfattet, og igennem årene er der udover emner som; svær sygdom og død, løbende kommet andre emner med som f.eks.; skilsmisse, sorg i den muslimske kultur, forældre i krig samt vold. I 2007 blev Slagelse storkommune en realitet. Det betød at antallet af institutioner steg til ca. 60. Da Omsorgsplanen i 2009 trængte til en grundig evaluering, valgte Sorg og krisegruppen i maj 2009 derfor at indkalde til et stormøde, så al viden på området kunne samles. På stormødet blev en arbejdsgruppe nedsat. Den skulle arbejde videre med den nye viden samt forslag til øvrige emner, der kunne komme i Omsorgsplanen. Da dette var på plads, blev en redaktionsgruppe nedsat. Den skulle sammenfatte og redigere al den viden samt al det materiale, der var kommet frem. Da Omsorgsplanen var færdig, valgte Sorg og krisegruppen, at få pædagogisk konsulent Bente Jørgensen til at give feedback på den TAK for det! Nu er arbejdet med Omsorgsplanen færdiggjort og DU sidder med det endelige resultat. God fornøjelse. Sorg og krisegruppen Ellinor Dann Kongelyset Gitte Lynge Jacobsen Slotsbjergby Daginstitution Hanne Pia Hansen - Antvorskov Børnegård Irene Rudolf Kristensen Børneinstitutionen Vejsgården Jannie Randløv - Antvorskov Børnegård Kathrine Christensen Stillinge Børnehave Kirsten Hall Keller Børnegården (med døgndel) Laila Lund Poulsen Skovbørnehuset Mette Rindal Børneinstitutionen Sydbyen Redaktionsgruppen 2010 Gitte Lynge Jacobsen Slotsbjergby Daginstitution Irene Rudolf Kristensen Børneinstitutionen Vejsgården Laila Lund Poulsen Skovbørnehuset Mette Rindal Børneinstitutionen Sydbyen November 2010 Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Et barn mister en af sine nærmeste Tiden lige efter dødsfaldet Opfølgning Dødsfald Barn i forældres varetægt Tiden lige efter dødsfaldet Opfølgning Markering Dødsfald v/ulykke Barn i institutionens varetægt Tiden lige efter ulykken Opfølgning (Længerevarende) Markering Alvorlig sygdom hos et barn Alvorlig sygdom hos et barns forældre eller nærmeste Alvorlig sygdom hos personale Dødsfald hos personalet Tiden lige efter dødsfaldet Opfølgning Markering Sorg i den muslimske kultur Hvordan sørger muslimske familier, - og hvordan vises afdøde respekt? Hvem deltager i begravelsen? Involveres barnet i sorgen? Hvordan henvender vi os, som pædagoger, til familien for at vise vores respekt/medfølelse? Markering Hvordan forholde muslimske familier sig i forhold til skilsmisse? Hvordan opfattes danskernes måde at sørge på af muslimer? Når far eller mor er i krig Når mor eller far er i fængsel Vold i familien Skilsmisse Opsamling Efterskrift Eksempel på brev til hjemmene v/dødsfald Aktuelle telefonnumre Litteraturliste Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 3

4 1. INDLEDNING Hvert år mister mindst børn deres far eller mor på grund af dødsfald. Heraf oplever 500 børn i alderen 0-6 år at miste deres far eller mor. Mere end børn i alderen 0-6 år oplever ligeledes årligt at deres mor eller far indlægges med en kritisk sygdom. Omkring 4 % af alle danske børn oplever at miste deres far eller mor i løbet af barndommen. Hvert år dør omkring 700 danske børn. Over børn lever i dagens Danmark adskilt fra den ene eller begge forældre, typisk pga. skilsmisse. Det betyder, at hvert tredje danske barn vil opleve, at dets forældre flytter fra hinanden inden det fylder 18 år. Mellem børn oplever hvert år, at deres mor eller far kommer i fængsel. Ofte må små børn leve med forældre, der har et misbrugsproblem, er voldelige eller har psykiske problemer. Vi har udarbejdet en Omsorgsplan, så vi i institutionerne er rustet til at møde de børn og forældre, der har været udsat for en sorg eller krise. Vi har derfor, bl.a. ud fra materiale fra Kræftens Bekæmpelse, interviews og nettet udarbejdet følgende Omsorgsplan til gavn for personalet i institutionerne. For at Omsorgsplanen skal fungere optimalt, er det selvfølgelig vigtigt, at I ude i de enkelte institutioner tilpasser planen præcis til Jeres behov. Mange pædagoger er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og tab. Derfor vælges ofte den dårligste løsning nemlig at lade som ingenting! - Det er det værste, vi kan gøre. At støtte et barn eller en forældre i sorg kræver ikke at vi er overmennesker, - blot at vi er medmennesker. Dialog og åbenhed omkring det skete, uanset hvor trist og traumatisk det end måtte være, er den bedste støtte for mennesker i sorg. Det er derfor vigtigt, at vi handler og ikke lader stå til, men altid husker på at vi i enhver henseende er børnenes advokat. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 4

5 2. ET BARN MISTER EN AF SINE NÆRMESTE 2.1 TIDEN LIGE EFTER DØDSFALDET Lederen tager kontakt til barnets forældre. Informer personalet. Tal med barnet og skab historien. Med historien mener vi, at vi skal hjælpe barnet med at sætte ord på dets sorg/følelser. Det gøres bl.a. ved at stille vejledende spørgsmål til barnet eks. Hvad lavede du sammen med xx, når I hyggede jer? Savner du xx? Har du et billede af xx, som du kan kigge på? Osv. (Pres ikke barnet/vær ekstra opmærksom på barnet/taler barnet om tabet!). Informer børnegruppen. - Der skal helst deltage mere end en voksen, så der kan blive taget hånd om de børn, der kunne have brug for det! Informer evt. forældregruppen, her tænkes især på tilfælde, hvor barnet har mistet en af sine forældre. 2.2 OPFØLGNING Børn Tal fortsat med barnet men pres ikke barnet. Fortsæt historien (se 2.1) Vær opmærksom på at den/de voksne der er tættest på barnet, bruger ekstra tid i tiden lige efter! Vær opmærksom på ændret adfærd og reaktionsmønstre hos barnet. Sorgen over at have mistet en forælder eller en anden nær person klares ikke i løbet af nogle måneder, det tager lang tid at lære at leve uden denne forælder/person. Barnet glemmer ikke sorgen, men lærer at leve med den! Vær opmærksomme på evt. mærkedage, som bliver holdt i hjemmet. Barnet kan være påvirket af disse! En hjælp for et sørgende barn kan være, at have et billede i sin skuffe af den forælder/person som savnes. Billedet kan tages frem, og der kan tales om sorgen/savnet! Besøg evt. gravsted med en lille børnegruppe, men kun efter aftale med familien. Husk at overlevere det skete til anden institution eller skole. Forældre Besøg i hjemmet (2 personaler tager af sted, hvoraf den ene gerne skal være en ledelsesrepræsentant). Det er muligt at søge psykologhjælp hos Tværgående Rådgivning i kommunens åbningstid. Tværgående Rådgivning kan formidle kontakten til psykologen via PPR- leder Erik Bo Jacobsen. (Det er altid muligt for forældre med børn fra 0-18 år selv at tage kontakt til PPR.) Ligeledes kan vi hjælpe med kontakten til Kræftens Bekæmpelse. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 5

6 Personale Supervision: Hvordan formulerer vi os til barn/børn? Beredskabskasse m/bøger m.m. omkring det at miste! Det er vigtigt også at være opmærksom på, at det for barnet er et tab når en bedsteven flytter, at et kæledyr dør eller at sovebamsen bliver væk! I de situationer vil barnet ligeledes kunne reagere med stor sorg. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 6

7 3. DØDSFALD BARN I FORÆLDRES VARETÆGT 3.1 TIDEN LIGE EFTER DØDSFALDET Personalet informeres. Institutionen besøger barnets forældre (altid 2 personaler, hvoraf den ene gerne skal være en ledelsesrepræsentant). Ved besøget aftales hvilke informationer der gives videre. Børnene informeres. Der skal helst være 2 personaler til stede, så der kan blive taget hånd om de børn, der har brug for det! Øvrige forældre informeres (snak/ Informationsbrev deles ud til alle). 3.2 OPFØLGNING Børn Tal fortsat med børnene. Vær opmærksom på, at børnene evt. har brug for at tale om, hvad det vil sige at være død m.m. Stil vejledende spørgsmål fx Savner du xx? Hvad savner du, når du tænker på xx? Opfølgningen skal foregå gennem længere tid! Forældre Besøg i hjemmet (2 personaler tager af sted, hvoraf skal ene gerne skal være en ledelsesrepræsentant) også efter begravelsen/bisættelsen! Anbefale/hjælpe med at kontakte psykologen hos PPR via Tværgående Rådgivning og PPR leder Erik Bo Jacobsen. Personale Supervision. Hvordan formulerer vi os til forældrene børnene? Beredskabskasse m/bøger m.m. omkring det at miste! 3.3 MARKERING Fælles markering (mindehøjtidelighed) i institutionen fx. med billede(r) blomster lys musik/sang tale eller andet. Husk at inddrage forældrene i hvordan markeringen skal foregå. Husk at vise omsorg! Hvordan forholder vi os mht. begravelsen/bisættelsen? Personalet deltager (mindst 2 personaler). Hvis børnene deltager, må det foregå med deres egne forældre. Snak med børnene om, hvordan en begravelse/bisættelse foregår: Kirken/kapellet Præsten Musikken (voldsom!) Følelser (gråd!!). Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 7

8 4. DØDSFALD V/ULYKKE BARN I INSTITUTIONENS VARETÆGT Førstehjælpens 4 hovedpunkter 1. Stands ulykken 2. Giv livreddende førstehjælp 3. Ring Tilkald den nødvendige hjælp 4. Giv almindelig førstehjælp 4.1 TIDEN LIGE EFTER ULYKKEN Skærm de øvrige børn. Institutionen kontaktes. Ledelsesteamet har ansvaret for at begge forældre kontaktes (evt. pædagog). Leder eller souschef samt pædagog møder ambulancen på skadestuen. Hvordan informeres forældrene? 1. Vi har været på tur 2. Der er sket en ulykke med 3. er på vej til skadestuen. 4. I/du skal køre på skadestuen. Det tilskadekomne barn vil muligvis blive sendt af sted alene med ambulancen til skadestuen, hvor barnet vil blive mødt af leder/souschef eller pædagog fra institutionen. De øvrige børn der har deltaget i udflugten, skal der også tages vare på, og der har måske kun været 2 personaler med på udflugten! Men er det muligt følger en pædagog barnet i ambulancen. Vi skal huske på, at det tilskadekomne barn er i professionel varetægt. Vi skal også huske at tage vare på de personaler, der har været vidner til ulykken. Personale(r) og børn bliver på ulykkesstedet. Personale sendes af sted til ulykkesstedet for at tage vare på de øvrige børn og få dem tilbage til institutionen. Lad os skabe et netværk institutionerne imellem! Kontakt på forhånd en naboinstitution for at få tilført personale til at tage hånd om børnene i institutionen. Disse aftaler skal være beskrevet og nedskrevet i dette materiale, så personalet har let adgang til dem. På den måde kan vi hjælpe hinanden, hvis vi skulle komme ud for situationer, hvor det er nødvendigt! Lederen skal sørge for krisehjælp til både børn/personale og det tilskadekomne barns forældre. Ledelsen informerer personalet samt Center for Dagtilbud. Børnegruppen informeres. Der skal mindst være 2 personaler til stede, så der kan blive taget hånd om de børn, der har brug for det! Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 8

9 Den øvrige forældregruppe informeres. Informationen kan forgå via Informationsbrev til alle/snak/forældremøde m.m. I tilfælde af at medierne kontakter institutionen, så er det kun lederen og Center for Dagtilbud der udtaler sig! 4.2 OPFØLGNING (LÆNGEREVARENDE) Børn Tal fortsat med børnene om hændelsen men pres dem ikke! Stil vejledende spørgsmål. Vær nærværende voksne! Evt. ekstra personale i tiden lige efter hændelsen. Sæt evt. børnene til at tegne sig ud af oplevelsen! Forældre Besøg i hjemmet (2 personaler tager af sted). Anbefale/hjælpe med at kontakte psykologen hos PPR via Tværgående Rådgivning og PPR leder Erik Bo Jacobsen. Personale Drag omsorg for den/de personaler der var vidner til ulykken! Supervision: Hvordan formulerer vi os til barn/børn/forældre? I tilfælde af barns død Vær opmærksom på at der i tiden lige efter hændelsen skal bruges meget tid på at snakke om den! Men også om hvad det vil sige at være død m.m.! Beredskabskasse m/bøger m.m. omkring det at miste! 4.3 MARKERING Fælles markering (mindehøjtidelighed) i institutionen fx med billede(r) blomster lys musik/sang tale m.m. Husk at inddrage forældrene til barnet i hvordan højtideligheden skal foregå. Husk at vise omsorg! Hvordan forholder vi os mht. begravelsen/bisættelsen? Spørg forældrene til barnet om, hvad de mener! Personalet deltager (mindst 2 personaler). Hvis børnene deltager, må det foregå med deres egne forældre. Snak med børnene om, hvordan en begravelse/bisættelse foregår: Kirken/kapellet Præsten Musikken (voldsom!) Følelser (gråd!!). Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 9

10 5. ALVORLIG SYGDOM HOS ET BARN Institutionen tager kontakt til barnets forældre for at få en fyldestgørende information om sygdommens karakter. Institutionen aftaler nærmere med barnets forældre hvad der skal videreformidles. Informer personalet. Informer evt. børnegruppen, specielt hvis barnet viser tydelige tegn på sygdom fx. hårtab, fravær pga. hospitalsindlæggelser m.m. Inddrag gerne barnet og dets forældre i informationen til børnegruppen. Informer evt. forældregruppen på barnets stue, så de er forberedt på børnenes spørgsmål ang. sygdommen. Husk at sende breve/tegninger til det syge barn fra børnegruppen. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 10

11 6. ALVORLIG SYGDOM HOS ET BARNS FORÆLDRE ELLER NÆRMESTE Institutionen tager kontakt til forældrene for at få en fyldestgørende information om sygdommens karakter, så personalet på bedste måde får mulighed for at drage omsorg for barnet og dets bekymring! Informer personalet. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 11

12 7. ALVORLIG SYGDOM HOS PERSONALE Medarbejderen informerer leder om sygdommens karakter, og i fællesskab besluttes det hvilken information der skal gives videre og til hvem (personale/børn/forældre)! Informer personalet. Informer evt. børnegruppen, især hvis den ansatte viser tydelige tegn på sygdom fx. hårtab eller hyppigt fravær m.m. Informer evt. forældregruppen på den ansattes stue, så evt. misforståelser undgås mht. hyppigt fravær/vikarer m.m. Husk at sende en opmærksomhed fx. en blomst(er), bog eller lignende. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 12

13 8. DØDSFALD HOS PERSONALET 8.1 TIDEN LIGE EFTER DØDSFALDET Leder informeres af afdødes familie omkring medarbejders død. Samtidig spørges til begravelses-/bisættelsesdato samt sted og tidspunkt for ceremonien. Leder aftaler med afdødes familie hvilke informationer der skal videregives i institutionen. Leder informerer hver enkelt medarbejder omkring kollegas død. De medarbejdere der ikke er i institutionen informeres telefonisk, så de forberedes på situationen. Samme dag kan et brev i samråd med afdødes familie udleveres til hver enkelt familie, som de bedes læse med det samme. Brevet skal så åbent som muligt fortælle om medarbejderens død. Samtidig kan brevet også indeholde en invitation til forældrene til at deltage i begravelsen/bisættelsen. I brevet informeres ligeledes om, at børnene den følgende dag til samling vil blive fortalt om medarbejderens død. Forældrene opfordres derfor til at tale med deres barn om det. Kondolencebuket sendes til afdødes familie. På dagen for begravelsen/bisættelsen opfordres forældrene til at hente deres barn så tidligt som muligt. 8.2 OPFØLGNING Børn Børnene informeres den følgende dag om medarbejderens død. Tal med børnene om medarbejderen. Stil evt. vejledende spørgsmål. Vær nærværende. Forældre Et opfølgningsbrev kan evt. deles ud til forældrene, hvor institutionen informerer om forløbet. Personale På førstkommende personalemøde gives der tid til at personalet kan få talt forløbet omkring medarbejderens død igennem. Pårørende Aftale med afdødes familie omkring afhentning af medarbejderens ejendele, - samt aflevering af medarbejderens nøgle til institutionen mm. 8.3 MARKERING På dagen for begravelsen/bisættelsen i institutionen: Der flages på halv. Et billede af afdøde, en buket samt et lys markerer mindehøjtideligheden Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 13

14 Hvis børn deltager i begravelsen/bisættelsen, må det foregå med egne forældre. Forbered børnene på hvordan en begravelse/bisættelse foregår: I kirken/kapellet - præsten -musikken (voldsom) - følelser (gråd). Intranettet Især personaleafdelingen kan være behjælpelig med diverse praktiske oplysninger. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 14

15 9. SORG I DEN MUSLIMSKE KULTUR Det følgende afsnit om sorg i den muslimske kultur, er baseret på flere interviews foretaget blandt muslimske kvinder. Disse kvinders oprindelse er bl.a. arabisk, tyrkisk og somalisk. 9.1 HVORDAN SØRGER MUSLIMSKE FAMILIER, - OG HVORDAN VISES AFDØDE RESPEKT? Det forventes, at alle man kender, som det første kondolerer. Der gives ikke hånd, men man nikker og siger: Jeg kondolerer. Kvinderne vil som regel sætte pris på et trøstende kram. Nogle familier er åbne, andre er lukkede, men generelt sørges der i 3 dage med familien, venner, kollegaer m.fl. Der synges sørgesange, læses i Koranen, grædes. Nogle kvinder kan skrige af sorg, dette har ikke noget med Koranen at gøre, det er en tradition. Der tales om, at afdøde er i Paradis hos Allah, og at Allah har ønsket døden. Sørgende familier vil ikke deltage i f. eks møder og fester i kortere eller længere perioder (individuelt). 9.2 HVEM DELTAGER I BEGRAVELSEN? Kun mænd deltager i begravelsen, der oftest foregår i hjemlandet. Kvinder og børn deltager ikke, heller ikke hvis afdøde er kvinde. 9.3 INVOLVERES BARNET I SORGEN? Børn ser ikke den afdøde. Børnene bliver i nogle familier holdt uvidende om, hvad der er sket. Det er derfor en god ide at spørge familien, om barnet ved at xx er død. Råd familien til at tale med børnene om det skete! I opdragelsen af muslimske børn indgår fra en tidlig alder talen om; Det at være god=paradis og ond=helvede (Den åndelige del). 9.4 HVORDAN HENVENDER VI OS, SOM PÆDAGOGER, TIL FAMILIEN FOR AT VISE VORES RESPEKT/MEDFØLELSE? Besøg familien. Personalet kan for at vise respekt overfor afdøde/efterladte efter samråd med familien evt. deltage i en bøn i Moskéen. Her skal man som kvinde huske at være tildækket og måske bære slør. Spørg familien! 9.5 MARKERING Hvis den afdøde var indskrevet i institutionen, vil familien formentlig lukke os ude, da de ikke mere har en grund til at komme i institutionen. Det betyder, at vi uden videre kan holde en mindehøjtidelighed, for sammen med børnene at sige farvel til afdøde. Men hvis mindehøjtideligheden holdes for et barns afdøde bror, søster, far, mor eller andre. Skal familien spørges, da der for nogle vil være en fornærmelse (vantro), hvis der tændes lys eller spilles musik. 9.6 HVORDAN FORHOLDE MUSLIMSKE FAMILIER SIG I FORHOLD TIL SKILSMISSE? Skilsmisse er i mange familier et stort tabuemne, og dermed en stor krise for familien og selvfølgelig også for børnene. I andre familier er skilsmissen en sorg, men dette er ikke meget anderledes end for danske familier, da den muslimske familie måske har boet i landet i mange år. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 15

16 I Danmark vil moderen oftest få tilkendt forældremyndigheden. Hvorimod det i hjemlandet derimod vil se anderledes ud, hvis moderen fandt en anden mand. Da vil børnene automatisk være faderens. I tilfælde af at børnene er under 7 år og piger, vil moderen dog kunne beholde dem. På grund af den skamfølelse som en skilsmisse i mange familier traditionelt frembringer, hersker der blandt nogle kvinder en indstilling om, at børnene hellere må tro at moderen er død end at hun bor sammen med en anden mand. På denne måde vil barnet mindes sin moder i stedet for at være ked af at forældrene er skilt! 9.7 HVORDAN OPFATTES DANSKERNES MÅDE AT SØRGE PÅ AF MUSLIMER? Vi tager sorgen med en skuldertrækning Vi er kyniske, og går til fest lige efter vi har mistet Vi går på arbejde med det samme. Vi besøger nye mennesker med det samme. Vi spiller musik Vi viser ikke afdøde respekt Vi skal bare videre Hvorfor sørger vi ikke sammen med vores familie? Sørger alle danskere på overstående måde? eller er det sådan, at vi ligesom muslimer, har vores egne familietraditioner, hvorpå vi tackler sorger og kriser Ovenstående viser hvor vigtigt det er, at vi som pædagoger er åbne og opsøgende. At vi handler og ikke lader stå til. Se i øvrigt litteraturlisten. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 16

17 10. NÅR FAR ELLER MOR ER I KRIG Det er et savn for barnet når far eller mor udsendes til en krigszone. Savnet hos de større børn kan efterfølges af frygt/angst for, at det er deres forældre, der kommer til skade, - eller måske bliver dræbt som andre soldater? Det er vigtigt, at barnet får støtte fra de voksne, og at der bliver talt om savnet, - og at det er helt i orden at savne. Vi savner jo, fordi det er en person vi holder meget af, der pt. er væk hjemmefra. Det er samtidig vigtigt for barnet, at hverdagen fungerer som den plejer, at rutinerne bevares. Hjælp barnet i hverdagen. Vær opmærksom på barnets signaler. Tag samme hensyn til barnet, som du vil tage til andre udsatte børn. Giv dig tid til at snakke, hvis barnet kommer og fortæller om afsavn. Vis barnet at følelsen af savn ikke er noget negativt. Undlad at fortælle barnet risikoen for, at far eller mor ikke kommer hjem igen. Giv barnet en overskuelig hverdag med rutiner. Hav en god relation til forældrene, bevar den gode kommunikation. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 17

18 11. NÅR MOR ELLER FAR ER I FÆNGSEL Børn er skjulte ofre, når en far eller mor er i fængsel. Derfor har disse børn en øget risiko for, at udvikle psykiske problemer og adfærdsvanskeligheder. Det er vigtigt for børnene, at vide hvor mor og far er, altså i fængsel men skal altid sige sandheden, men man behøver ikke at fortælle alt hvad man ved. Hjælp barnet i hverdagen. Vær opmærksom på barnets signaler. Tag samme hensyn til barnet, som du vil tage til andre udsatte børn. Giv dig tid til at snakke, hvis barnet kommer og fortæller om afsavn. Vis barnet at følelsen af savn ikke er noget negativt. Giv barnet en overskuelig hverdag med rutiner. Hav en fortsat god relation til den tilbageværende forælder. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 18

19 12. VOLD I FAMILIEN Det er vigtigt vi er opmærksomme på hvad det er der foregår, hvis et barn fx ændrer adfærd, sindstilstand eller på anden måde ikke trives. Følger af psykisk vold: Psykisk vold kan påvirke Barnets sindstilstand (tristhed, depressive tendenser) Adfærd (adfærdsvanskeligheder, småbarnlig adfærd) Udviklings- og skolemæssige færdigheder Sociale relationer i forhold til jævnaldrende Fysisk udvikling (se herunder) Imidlertid skal man være opmærksom på, at følger af psykisk vold meget vel kan have andre årsager. Det er ikke muligt at beskrive symptomer som kun kan skyldes psykisk vold. * Failure to thrive (FTT) er en betegnelse for spædebørn som ikke vokser og udvikler sig normalt, måske ikke spiser tilstrækkeligt, uden man kan finde objektive grunde hertil. Når et sådant fund gøres i medicinsk regi, bør det altid undersøges, om der har været tilfælde af vold mod barnet. Vold kan være mange ting og kan udøves på mange måder, som nedenstående skema viser. Dimensioner Kategorier Fysisk vold Psykisk vold og psykisk forsømmelse Vanrøgt, fysisk forsømmelse Seksuel vold Aktiv Udsætte for fysisk vold, tilfældigt eller kropsligt afstraffelse Verbal/skæld ud udsættes for ydmygende behandling trusler, løgne, vrangforestillinger Yde fejlagtig omsorg, udsættes for livsfare etc. Seksuelle overgreb. Seksuel udnyttelse af børn Passiv Lade børn overvære vold i familien, såsom hustruvold Forhindre børns skolegang eller fritidsinteresser. Manglende stimulering * FTT (failure to thrive) Uden pasning eller fysisk omsorg, undlade vaccinationer og sundhedspleje Vise pornografi for børn, lade børn overvære sex Modellen er udarbejdet af Berk (2000) Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 19

20 13. SKILSMISSE Selvom vi i dagens Danmark ofte er ude for at parforhold opløses, skal vi stadig være opmærksomme på, at det for et barn er en krise og en stor sorg! Tal derfor også i den situation med barnet om, hvordan han/hun har det. Brug den tid barnet har behov for i den svære tid, så barnet kan få talt ud om krisen. Stil vejledende spørgsmål. Vær ligeledes opsøgende overfor forældrene, og tilbyd dem en samtale, evt. hver for sig, omkring deres barn og hans/hendes adfærd! Husk at tage tid/hensyn til weekend-forældrene. Det kan gøres ved fx. at hænge 2 invitationer ud til div. arrangementer, tilbyde forældresamtaler (enkeltvis) til begge forældre m.m. Vi kan efter den første svære tid prøve at få barnet til at se det positive i, at have en glad mor og en glad far, at have 2 værelser, 2 fødselsdage, 2 ferier m.m. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 20

21 14. OPSAMLING Husk altid at tage børns følelser for pålydende! - Også de altid kede af det børn, som godt kan virke trættende på de voksne. Undersøg om der er en mere alvorlig årsag bag! Der kan være mange grunde til at et barn reagerer anderledes, bliver stille og indadvendt eller voldsom. Husk at vi skal handle på bekymring! Husk at pædagoger ikke kun skal være til stede, - de skal også være tilgængelige. Husk at opfordre forældrene til at fortælle om, hvordan det går hjemme med barnet. Det kan handle om hvordan morgenen er forløbet, om søster ligger syg hjemme, men selvfølgelig også om forældrene er ved at gå fra hinanden! Opfordringen til at informere er selvfølgelig gensidig, så vi skal fortælle om, hvordan barnets dag er forløbet. Med en løbende dialog med forældrene vil vi opnå et godt forældresamarbejde. Husk at sorg er en individuel følelse, og at varigheden og bearbejdelsen af den forgår på mange måder. Husk også at sorg ikke er en sygdom, men et alment menneskeligt livsvilkår! I det foregående nævner vi et billede, som kan være et overgangsobjekt til at bearbejde sorgen. Men overgangsobjektet kunne ligeså godt være en nusseklud, et tøjdyr, eller andet der er genkendeligt enten ved syn eller ved lugtesans! Børn er meget konkret tænkende, og kan derfor ikke forstå abstrakte udtalelser. Pas derfor på med udtryk som fx. gået bort eller sovet ind. Barnet kan tro, at når han/hun ser mor eller far gå bort fra sig næste gang, at de også skal dø! Eller barnet kan blive bange for at sove, for det betyder jo at dø! Så er det meget bedre at komme med en konkret udtalelse som fx. at xx er død! Vi ved alle, at døden er uundgåelig og at vi vil blive konfronteret med den på et tidspunkt i livet. Derfor er det en god ide at besøge kirker og kirkegårde, ligesom vi besøger andre steder i nærmiljøet. En Beredskabskasse kan indeholde forskelligt materiale omkring det at miste fx. bøger, tidsskrifter, film, pjecer, oplysninger om forslag til ritualer, Omsorgsplan m.m. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 21

22 15. EFTERSKRIFT Vi håber, at DU, efter at have gennemlæst Omsorgsplanen, føler dig bedre forberedt på de situationer, der kan opstå i det daglige liv i institutionerne. Hvis Omsorgsplanen ikke bygger på en fælles erkendelse i personalegruppen af, hvor væsentlig det er at alle tager hånd om børnene i de svære situationer der kan opstå, er Omsorgsplanen ikke meget værd!! Ligeledes er det vigtigt at man som kollegaer støtter op om hinanden. Derfor kan vi evt. lave en mappe: Støtteperson i tilfælde af ulykke. Mappen kan indeholde navnene på 2 personer, som personalet forinden selv har udvalgt, som støttepersoner! Mappen er lukket og dermed anonym indtil en evt. hændelse opstår, hvor der er brug for støttepersoner! Mappen skal også indeholde personoplysninger bl.a. navne på nærmeste pårørende. Husk også at lave en mappe for studerende, aktiveringspersoner m.fl. Undervejs i arbejdet med Omsorgsplanen erfarede vi, at naboinstitutioner i tilfælde af voldsomme kriser, som fx. et barns dødsfald i institutionens varetægt, kunne hjælpe hinanden personalemæssigt m.m. Men for at det skal kunne lykkes, forudsætter det at institutionerne allerede før en krise opstår, kender lidt til hinanden. Så lad os besøge hinanden!! Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 22

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

http://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD

http://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD http://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD Agerskov Børnehusets sorg og kriseplan er et beredskab der skal bruges hvis: Et barn dør Et barn mister mor, far, søskende, eller andre der står barnet nær En ansats

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD Samlet procedure vedr. dødsfald: SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD 1. Send en buket m/kort til efterladte, så snart man er blevet informeret om dødsfaldet. F.eks. med følgende ordlyd.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER. SOLSIKKENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD OG ALVORLIGE ULYKKER. 1 Indholdsfortegnelse: Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Indholdsfortegnelse

Læs mere

STORKEREDENS HANDLINGSPLAN

STORKEREDENS HANDLINGSPLAN STORKEREDENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD & ALVORLIGE ULYKKER. Indholdsfortegnelse: Handlingsplan i forbindelse med: * Et barns dødsfald Side 2 * En kollegas dødsfald Side 4 * Et barn mister

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

HVIS ET BARN MISTER MOR ELLER FAR.

HVIS ET BARN MISTER MOR ELLER FAR. OMSORGSPLAN INDLEDNING. Det er vores indtryk at denne omsorgsplan vil bære præg af at vi her i Lærkereden desværre har været i den triste situation at vi har prøvet hvad det vil sige at miste, da en af

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Sorg i livet. Sorgplan for Hals Skole.

Sorg i livet. Sorgplan for Hals Skole. Sorgplan for Hals Skole. Denne folder skal opfattes som et redskab, der midt i sorgen kan hjælpe skolen med at huske det, vi gerne vil gøre, når et barn / familie rammes af en sorg i livet. Handling: Sorg

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ 1 Der er sorg nok til alle og det kommer også til nogen af os. Derfor har vi på Vorbasse Skole udarbejdet en handleplan om sorg og krise. Denne plan skal opfattes som et redskab,

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 3. Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Skabelon til brev til familien 5. Når en familie mister et barn 5

Indholdsfortegnelse. Forord 3. Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Skabelon til brev til familien 5. Når en familie mister et barn 5 1 Indholdsfortegnelse. Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Skabelon til brev til familien 5 Når en familie mister et barn 5 Dødsfald eller alvorlig ulykke i Lindegården 6 Udkast til et

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1 OMSORGS- PLAN Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Side 1 Omsorgsplan for Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Skilsmisse i barnets hjem side 3 Alvorlig sygdom

Læs mere

Omsorgsplanen bruges til råd og vejledning i en sorg og krise situation. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og dets behov.

Omsorgsplanen bruges til råd og vejledning i en sorg og krise situation. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og dets behov. Omsorgsplan Børnehuset Katamaranen Omsorgsplanen bruges til råd og vejledning i en sorg og krise situation. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og dets behov. Vi vil optræde åbne og lyttende,

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:... Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE.

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. Revideret foråret 2008 Gl. Hasseris skoles støttegruppe består af: 2 lærere 1 sundhedsperson 1 pædagog skolens leder 1

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Krise- og sorgplan for Lørslev Friskole & Børnecenter

Krise- og sorgplan for Lørslev Friskole & Børnecenter Krise- og sorgplan for Lørslev Friskole & Børnecenter Lørslev Friskole & Børnecenters krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

At tage del i et andet menneskes følelse af tab og sorg kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske.

At tage del i et andet menneskes følelse af tab og sorg kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Omsorg handlingsplan for Børnehaven Helgolandsgade, tlf. 96 11 63 95 Denne plan skal opfattes som et redskab, der gør det lettere for personalet i Børnehaven Helgolandsgade at handle bedst muligt, i tilfælde

Læs mere

Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet af MED udvalget og revideres løbende.

Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet af MED udvalget og revideres løbende. Krise- og sorgplan for Ansager Skole Ansager Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

Sorgplan for Bække Skole

Sorgplan for Bække Skole Sorgplan for Bække Skole Omsorgsberedskab når - det, der ikke må ske, alligevel sker... For at tage - del i - kræves ikke et overmenneske - kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare

Læs mere

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf. Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

Børnehuset Hyrdehøjs - handleplan vedrørende sorg og krise.

Børnehuset Hyrdehøjs - handleplan vedrørende sorg og krise. Børnehuset Hyrdehøjs - handleplan vedrørende sorg og krise. Hvorfor handleplan vedrørende sorg og tab? Fordi vores opgave også er at ledsage børn og hinanden gennem sorg og krise. Den hjælp vi kan og skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Indholdsfortegnelse: - 2 - - 1 - Denne udgave af omsorgsplanen er fuldstændig enslydende med den trykte udgave. Opsætningen er lidt anderledes, så den er nemmere at læse på hjemmesiden. Indholdsfortegnelse: FORORD... 3 Omsorgsplan

Læs mere

Sorg og kriseplan for Juelsminde Skole

Sorg og kriseplan for Juelsminde Skole Sorg og kriseplan for Juelsminde Skole Juelsminde Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

Krise- og sorgplan for Susålandets skole Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

OmSorgs-Plan Skovboskolen

OmSorgs-Plan Skovboskolen OmSorgs-Plan Skovboskolen "At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Forord. side 1. Hvis en elev dør. side 2. Hvis en elev mister mor far eller søskende. side 3. Hvis en elev mister en nærtstående person.

Forord. side 1. Hvis en elev dør. side 2. Hvis en elev mister mor far eller søskende. side 3. Hvis en elev mister en nærtstående person. December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: Forord. side 1 Hvis en elev dør. side 2 Hvis en elev mister mor far eller søskende. side 3 Hvis en elev mister en nærtstående person. side 4 Hvis en ansat dør.

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole

Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole Revideret skoleåret dec. 2011 Indledning. Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke,

Læs mere

Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår.

Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår. Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår. At støtte et barn eller voksen i sorg kræver ikke, at

Læs mere

Handleplan - unge i sorg og krise

Handleplan - unge i sorg og krise Handleplan - unge i sorg og krise 1 Indhold Dødsfald (elev) 1.0 Lige efter dødsfaldet 2.0 Om begravelsen 3.0 Opfølgning Dødsfald (personale) 1.0 Lige efter dødsfaldet 2.0 Om begravelsen 3.0 Opfølgning

Læs mere

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG

Læs mere

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. SYVSTJERNEN Handleplan i forbindelse med Børn og Sorg Indledning: Handleplanen skal betragtes som en guide i forbindelse med, når børn mister

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEGALAXEN FARUM

SORGPLAN FOR BØRNEGALAXEN FARUM 1 Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede. (Kinesisk ordsprog) SORGPLAN FOR BØRNEGALAXEN FARUM GÜLHAN GEZEN 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Omsorgsplan for Børnehuset Blommehaven.

Omsorgsplan for Børnehuset Blommehaven. Omsorgsplan for Børnehuset Blommehaven. Dette er et redskab til at håndtere krisesituationer. Det kan være en alvorlig ulykke, skilsmisse, langvarig sygdom, eller et dødsfald hvor børn / voksne i Blommehaven

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Sorg & Kriseplan Engelsborgskolen

Sorg & Kriseplan Engelsborgskolen Sorg & Kriseplan Engelsborgskolen 1 Aktuelle telefonnumre Skolen: 45 28 40 00 Lærerværelse: 45 28 40 19 Sundhedsplejerske; 45 28 40 11 Lægevagt: 44 53 44 00 Skadestuen på Gentofte: 39 77 39 77 Skadestuen

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

NÅR EN ELEV DØR. Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort.

NÅR EN ELEV DØR. Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort. SORGBEREDSKAB NÅR EN ELEV DØR Straks efter kendskab til dødsfald: Modtager af besked underretter straks skoleleder. Skolelederen underretter klasselæreren. Det øvrige personale på matriklen (der vurderes

Læs mere

OmSorgs-plan for Humble Skole

OmSorgs-plan for Humble Skole Opdateret september 2010 OmSorgs-plan for Humble Skole At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Ingen forløb er ens og hvert forløb afstemmes situationen og de involveredes behov og ønsker.

Ingen forløb er ens og hvert forløb afstemmes situationen og de involveredes behov og ønsker. Sorg- og kriseplan Vi kan ikke beskytte os mod den del af livet der handler om tab, sorg og død. Sorg er den naturlige, uundgåelige lidelse, som hører menneskelivet til. Sorg og krise kan opstå ved dødsfald,

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Balletskolen Odense OMSORGSPLAN

Balletskolen Odense OMSORGSPLAN Balletskolen Odense OMSORGSPLAN Kære forældre Jeres børn tilbringer størstedelen af deres vågne tid på Det Kongelige Teaters Balletskole. Derfor har alle vi medarbejdere, som nogle af børnenes nære, udover

Læs mere

SKOVTROLDENS. Sorg- og kriseplan. Forord

SKOVTROLDENS. Sorg- og kriseplan. Forord SKOVTROLDENS Sorg- og kriseplan Forord Hvert år mister over 2.500 danske børn deres far eller mor på grund af et dødsfald. Børn, der mister en forælder, har behov for voksenhjælp til at bearbejde sorgen.

Læs mere

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Sorg-Plan. Valhøj Skole Sorg-Plan Valhøj Skole 2006 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen. Der er mange situationer hvor personalet skal reagere med andet end det rent faglige. Vi har en særlig forpligtelse til

Læs mere

Notat. For at tage del kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Ungdomsskolens (om)sorgsplan.

Notat. For at tage del kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Ungdomsskolens (om)sorgsplan. Notat 8. januar 2010 Dok. nr. Sags id. Ungdomsskolens (om)sorgsplan. Ungdomsskolen Kontaktperson jmsk T 54677160 Nedenstående omsorgsplan skal bruges, når der sker det, som ikke må ske! Omsorgsplanen er

Læs mere

Nellikevej 1 8240 Risskov Tlf: 8713 8800 Fax: 86176139 E-post: str@mbu.aarhus.dk Net: www.strandskolen.dk. Omsorgsplan for eleven 1 ved sorg og savn.

Nellikevej 1 8240 Risskov Tlf: 8713 8800 Fax: 86176139 E-post: str@mbu.aarhus.dk Net: www.strandskolen.dk. Omsorgsplan for eleven 1 ved sorg og savn. Nellikevej 1 8240 Risskov Tlf: 8713 8800 Fax: 86176139 E-post: str@mbu.aarhus.dk Net: www.strandskolen.dk Omsorgsplan for eleven 1 ved sorg og savn. Side 1 Side 2 Side 2 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Mange mennesker er ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges derfor den eneste løsning, som ikke duer... nemlig at lade som

Mange mennesker er ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges derfor den eneste løsning, som ikke duer... nemlig at lade som Mange mennesker er ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges derfor den eneste løsning, som ikke duer... nemlig at lade som ingenting. Det er det værste man kan gøre. Indholdsfortegnelse

Læs mere