UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN"

Transkript

1 OMSORGSPLAN UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN SLAGELSE KOMMUNE 2010

2 FORORD I februar 2001 blev alle medarbejdere i 0-6 års institutionerne inviteret til en aktiv temaaften om børn i sorg og krise. Tovholderen for aftenen var Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse. Efter et kort oplæg v/ Per Bøge omkring det at være i sorg og krise, arbejdede vi i grupper ud fra cases med eksempler på nogle af de værst tænkelige scenarier, vi som pædagoger kan risikere at komme ud for! Inden aftenen sluttede, blev der oprettet en ressourcegruppe, der skulle udarbejde en handleplan. Ressourcegruppen skiftede kort efter navn til: Sorg og krisegruppen. Gruppen gik efterfølgende i gang med at søge viden indenfor området. På daværende tidspunkt var der endnu ikke forfattet så meget litteratur om emnet, men Kræftens Bekæmpelse udbød og afholdt 2-dages kurser, som vi deltog i. Ligeledes meldte vi os løbende til de kurser, som andre udbød f.eks. forskellige pædagogseminarier. Samtidig havde Kræftens Bekæmpelse udarbejdet et godt materiale, som vi kunne arbejde videre ud fra. En Omsorgsplan blev forfattet, og igennem årene er der udover emner som; svær sygdom og død, løbende kommet andre emner med som f.eks.; skilsmisse, sorg i den muslimske kultur, forældre i krig samt vold. I 2007 blev Slagelse storkommune en realitet. Det betød at antallet af institutioner steg til ca. 60. Da Omsorgsplanen i 2009 trængte til en grundig evaluering, valgte Sorg og krisegruppen i maj 2009 derfor at indkalde til et stormøde, så al viden på området kunne samles. På stormødet blev en arbejdsgruppe nedsat. Den skulle arbejde videre med den nye viden samt forslag til øvrige emner, der kunne komme i Omsorgsplanen. Da dette var på plads, blev en redaktionsgruppe nedsat. Den skulle sammenfatte og redigere al den viden samt al det materiale, der var kommet frem. Da Omsorgsplanen var færdig, valgte Sorg og krisegruppen, at få pædagogisk konsulent Bente Jørgensen til at give feedback på den TAK for det! Nu er arbejdet med Omsorgsplanen færdiggjort og DU sidder med det endelige resultat. God fornøjelse. Sorg og krisegruppen Ellinor Dann Kongelyset Gitte Lynge Jacobsen Slotsbjergby Daginstitution Hanne Pia Hansen - Antvorskov Børnegård Irene Rudolf Kristensen Børneinstitutionen Vejsgården Jannie Randløv - Antvorskov Børnegård Kathrine Christensen Stillinge Børnehave Kirsten Hall Keller Børnegården (med døgndel) Laila Lund Poulsen Skovbørnehuset Mette Rindal Børneinstitutionen Sydbyen Redaktionsgruppen 2010 Gitte Lynge Jacobsen Slotsbjergby Daginstitution Irene Rudolf Kristensen Børneinstitutionen Vejsgården Laila Lund Poulsen Skovbørnehuset Mette Rindal Børneinstitutionen Sydbyen November 2010 Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Et barn mister en af sine nærmeste Tiden lige efter dødsfaldet Opfølgning Dødsfald Barn i forældres varetægt Tiden lige efter dødsfaldet Opfølgning Markering Dødsfald v/ulykke Barn i institutionens varetægt Tiden lige efter ulykken Opfølgning (Længerevarende) Markering Alvorlig sygdom hos et barn Alvorlig sygdom hos et barns forældre eller nærmeste Alvorlig sygdom hos personale Dødsfald hos personalet Tiden lige efter dødsfaldet Opfølgning Markering Sorg i den muslimske kultur Hvordan sørger muslimske familier, - og hvordan vises afdøde respekt? Hvem deltager i begravelsen? Involveres barnet i sorgen? Hvordan henvender vi os, som pædagoger, til familien for at vise vores respekt/medfølelse? Markering Hvordan forholde muslimske familier sig i forhold til skilsmisse? Hvordan opfattes danskernes måde at sørge på af muslimer? Når far eller mor er i krig Når mor eller far er i fængsel Vold i familien Skilsmisse Opsamling Efterskrift Eksempel på brev til hjemmene v/dødsfald Aktuelle telefonnumre Litteraturliste Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 3

4 1. INDLEDNING Hvert år mister mindst børn deres far eller mor på grund af dødsfald. Heraf oplever 500 børn i alderen 0-6 år at miste deres far eller mor. Mere end børn i alderen 0-6 år oplever ligeledes årligt at deres mor eller far indlægges med en kritisk sygdom. Omkring 4 % af alle danske børn oplever at miste deres far eller mor i løbet af barndommen. Hvert år dør omkring 700 danske børn. Over børn lever i dagens Danmark adskilt fra den ene eller begge forældre, typisk pga. skilsmisse. Det betyder, at hvert tredje danske barn vil opleve, at dets forældre flytter fra hinanden inden det fylder 18 år. Mellem børn oplever hvert år, at deres mor eller far kommer i fængsel. Ofte må små børn leve med forældre, der har et misbrugsproblem, er voldelige eller har psykiske problemer. Vi har udarbejdet en Omsorgsplan, så vi i institutionerne er rustet til at møde de børn og forældre, der har været udsat for en sorg eller krise. Vi har derfor, bl.a. ud fra materiale fra Kræftens Bekæmpelse, interviews og nettet udarbejdet følgende Omsorgsplan til gavn for personalet i institutionerne. For at Omsorgsplanen skal fungere optimalt, er det selvfølgelig vigtigt, at I ude i de enkelte institutioner tilpasser planen præcis til Jeres behov. Mange pædagoger er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og tab. Derfor vælges ofte den dårligste løsning nemlig at lade som ingenting! - Det er det værste, vi kan gøre. At støtte et barn eller en forældre i sorg kræver ikke at vi er overmennesker, - blot at vi er medmennesker. Dialog og åbenhed omkring det skete, uanset hvor trist og traumatisk det end måtte være, er den bedste støtte for mennesker i sorg. Det er derfor vigtigt, at vi handler og ikke lader stå til, men altid husker på at vi i enhver henseende er børnenes advokat. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 4

5 2. ET BARN MISTER EN AF SINE NÆRMESTE 2.1 TIDEN LIGE EFTER DØDSFALDET Lederen tager kontakt til barnets forældre. Informer personalet. Tal med barnet og skab historien. Med historien mener vi, at vi skal hjælpe barnet med at sætte ord på dets sorg/følelser. Det gøres bl.a. ved at stille vejledende spørgsmål til barnet eks. Hvad lavede du sammen med xx, når I hyggede jer? Savner du xx? Har du et billede af xx, som du kan kigge på? Osv. (Pres ikke barnet/vær ekstra opmærksom på barnet/taler barnet om tabet!). Informer børnegruppen. - Der skal helst deltage mere end en voksen, så der kan blive taget hånd om de børn, der kunne have brug for det! Informer evt. forældregruppen, her tænkes især på tilfælde, hvor barnet har mistet en af sine forældre. 2.2 OPFØLGNING Børn Tal fortsat med barnet men pres ikke barnet. Fortsæt historien (se 2.1) Vær opmærksom på at den/de voksne der er tættest på barnet, bruger ekstra tid i tiden lige efter! Vær opmærksom på ændret adfærd og reaktionsmønstre hos barnet. Sorgen over at have mistet en forælder eller en anden nær person klares ikke i løbet af nogle måneder, det tager lang tid at lære at leve uden denne forælder/person. Barnet glemmer ikke sorgen, men lærer at leve med den! Vær opmærksomme på evt. mærkedage, som bliver holdt i hjemmet. Barnet kan være påvirket af disse! En hjælp for et sørgende barn kan være, at have et billede i sin skuffe af den forælder/person som savnes. Billedet kan tages frem, og der kan tales om sorgen/savnet! Besøg evt. gravsted med en lille børnegruppe, men kun efter aftale med familien. Husk at overlevere det skete til anden institution eller skole. Forældre Besøg i hjemmet (2 personaler tager af sted, hvoraf den ene gerne skal være en ledelsesrepræsentant). Det er muligt at søge psykologhjælp hos Tværgående Rådgivning i kommunens åbningstid. Tværgående Rådgivning kan formidle kontakten til psykologen via PPR- leder Erik Bo Jacobsen. (Det er altid muligt for forældre med børn fra 0-18 år selv at tage kontakt til PPR.) Ligeledes kan vi hjælpe med kontakten til Kræftens Bekæmpelse. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 5

6 Personale Supervision: Hvordan formulerer vi os til barn/børn? Beredskabskasse m/bøger m.m. omkring det at miste! Det er vigtigt også at være opmærksom på, at det for barnet er et tab når en bedsteven flytter, at et kæledyr dør eller at sovebamsen bliver væk! I de situationer vil barnet ligeledes kunne reagere med stor sorg. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 6

7 3. DØDSFALD BARN I FORÆLDRES VARETÆGT 3.1 TIDEN LIGE EFTER DØDSFALDET Personalet informeres. Institutionen besøger barnets forældre (altid 2 personaler, hvoraf den ene gerne skal være en ledelsesrepræsentant). Ved besøget aftales hvilke informationer der gives videre. Børnene informeres. Der skal helst være 2 personaler til stede, så der kan blive taget hånd om de børn, der har brug for det! Øvrige forældre informeres (snak/ Informationsbrev deles ud til alle). 3.2 OPFØLGNING Børn Tal fortsat med børnene. Vær opmærksom på, at børnene evt. har brug for at tale om, hvad det vil sige at være død m.m. Stil vejledende spørgsmål fx Savner du xx? Hvad savner du, når du tænker på xx? Opfølgningen skal foregå gennem længere tid! Forældre Besøg i hjemmet (2 personaler tager af sted, hvoraf skal ene gerne skal være en ledelsesrepræsentant) også efter begravelsen/bisættelsen! Anbefale/hjælpe med at kontakte psykologen hos PPR via Tværgående Rådgivning og PPR leder Erik Bo Jacobsen. Personale Supervision. Hvordan formulerer vi os til forældrene børnene? Beredskabskasse m/bøger m.m. omkring det at miste! 3.3 MARKERING Fælles markering (mindehøjtidelighed) i institutionen fx. med billede(r) blomster lys musik/sang tale eller andet. Husk at inddrage forældrene i hvordan markeringen skal foregå. Husk at vise omsorg! Hvordan forholder vi os mht. begravelsen/bisættelsen? Personalet deltager (mindst 2 personaler). Hvis børnene deltager, må det foregå med deres egne forældre. Snak med børnene om, hvordan en begravelse/bisættelse foregår: Kirken/kapellet Præsten Musikken (voldsom!) Følelser (gråd!!). Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 7

8 4. DØDSFALD V/ULYKKE BARN I INSTITUTIONENS VARETÆGT Førstehjælpens 4 hovedpunkter 1. Stands ulykken 2. Giv livreddende førstehjælp 3. Ring Tilkald den nødvendige hjælp 4. Giv almindelig førstehjælp 4.1 TIDEN LIGE EFTER ULYKKEN Skærm de øvrige børn. Institutionen kontaktes. Ledelsesteamet har ansvaret for at begge forældre kontaktes (evt. pædagog). Leder eller souschef samt pædagog møder ambulancen på skadestuen. Hvordan informeres forældrene? 1. Vi har været på tur 2. Der er sket en ulykke med 3. er på vej til skadestuen. 4. I/du skal køre på skadestuen. Det tilskadekomne barn vil muligvis blive sendt af sted alene med ambulancen til skadestuen, hvor barnet vil blive mødt af leder/souschef eller pædagog fra institutionen. De øvrige børn der har deltaget i udflugten, skal der også tages vare på, og der har måske kun været 2 personaler med på udflugten! Men er det muligt følger en pædagog barnet i ambulancen. Vi skal huske på, at det tilskadekomne barn er i professionel varetægt. Vi skal også huske at tage vare på de personaler, der har været vidner til ulykken. Personale(r) og børn bliver på ulykkesstedet. Personale sendes af sted til ulykkesstedet for at tage vare på de øvrige børn og få dem tilbage til institutionen. Lad os skabe et netværk institutionerne imellem! Kontakt på forhånd en naboinstitution for at få tilført personale til at tage hånd om børnene i institutionen. Disse aftaler skal være beskrevet og nedskrevet i dette materiale, så personalet har let adgang til dem. På den måde kan vi hjælpe hinanden, hvis vi skulle komme ud for situationer, hvor det er nødvendigt! Lederen skal sørge for krisehjælp til både børn/personale og det tilskadekomne barns forældre. Ledelsen informerer personalet samt Center for Dagtilbud. Børnegruppen informeres. Der skal mindst være 2 personaler til stede, så der kan blive taget hånd om de børn, der har brug for det! Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 8

9 Den øvrige forældregruppe informeres. Informationen kan forgå via Informationsbrev til alle/snak/forældremøde m.m. I tilfælde af at medierne kontakter institutionen, så er det kun lederen og Center for Dagtilbud der udtaler sig! 4.2 OPFØLGNING (LÆNGEREVARENDE) Børn Tal fortsat med børnene om hændelsen men pres dem ikke! Stil vejledende spørgsmål. Vær nærværende voksne! Evt. ekstra personale i tiden lige efter hændelsen. Sæt evt. børnene til at tegne sig ud af oplevelsen! Forældre Besøg i hjemmet (2 personaler tager af sted). Anbefale/hjælpe med at kontakte psykologen hos PPR via Tværgående Rådgivning og PPR leder Erik Bo Jacobsen. Personale Drag omsorg for den/de personaler der var vidner til ulykken! Supervision: Hvordan formulerer vi os til barn/børn/forældre? I tilfælde af barns død Vær opmærksom på at der i tiden lige efter hændelsen skal bruges meget tid på at snakke om den! Men også om hvad det vil sige at være død m.m.! Beredskabskasse m/bøger m.m. omkring det at miste! 4.3 MARKERING Fælles markering (mindehøjtidelighed) i institutionen fx med billede(r) blomster lys musik/sang tale m.m. Husk at inddrage forældrene til barnet i hvordan højtideligheden skal foregå. Husk at vise omsorg! Hvordan forholder vi os mht. begravelsen/bisættelsen? Spørg forældrene til barnet om, hvad de mener! Personalet deltager (mindst 2 personaler). Hvis børnene deltager, må det foregå med deres egne forældre. Snak med børnene om, hvordan en begravelse/bisættelse foregår: Kirken/kapellet Præsten Musikken (voldsom!) Følelser (gråd!!). Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 9

10 5. ALVORLIG SYGDOM HOS ET BARN Institutionen tager kontakt til barnets forældre for at få en fyldestgørende information om sygdommens karakter. Institutionen aftaler nærmere med barnets forældre hvad der skal videreformidles. Informer personalet. Informer evt. børnegruppen, specielt hvis barnet viser tydelige tegn på sygdom fx. hårtab, fravær pga. hospitalsindlæggelser m.m. Inddrag gerne barnet og dets forældre i informationen til børnegruppen. Informer evt. forældregruppen på barnets stue, så de er forberedt på børnenes spørgsmål ang. sygdommen. Husk at sende breve/tegninger til det syge barn fra børnegruppen. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 10

11 6. ALVORLIG SYGDOM HOS ET BARNS FORÆLDRE ELLER NÆRMESTE Institutionen tager kontakt til forældrene for at få en fyldestgørende information om sygdommens karakter, så personalet på bedste måde får mulighed for at drage omsorg for barnet og dets bekymring! Informer personalet. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 11

12 7. ALVORLIG SYGDOM HOS PERSONALE Medarbejderen informerer leder om sygdommens karakter, og i fællesskab besluttes det hvilken information der skal gives videre og til hvem (personale/børn/forældre)! Informer personalet. Informer evt. børnegruppen, især hvis den ansatte viser tydelige tegn på sygdom fx. hårtab eller hyppigt fravær m.m. Informer evt. forældregruppen på den ansattes stue, så evt. misforståelser undgås mht. hyppigt fravær/vikarer m.m. Husk at sende en opmærksomhed fx. en blomst(er), bog eller lignende. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 12

13 8. DØDSFALD HOS PERSONALET 8.1 TIDEN LIGE EFTER DØDSFALDET Leder informeres af afdødes familie omkring medarbejders død. Samtidig spørges til begravelses-/bisættelsesdato samt sted og tidspunkt for ceremonien. Leder aftaler med afdødes familie hvilke informationer der skal videregives i institutionen. Leder informerer hver enkelt medarbejder omkring kollegas død. De medarbejdere der ikke er i institutionen informeres telefonisk, så de forberedes på situationen. Samme dag kan et brev i samråd med afdødes familie udleveres til hver enkelt familie, som de bedes læse med det samme. Brevet skal så åbent som muligt fortælle om medarbejderens død. Samtidig kan brevet også indeholde en invitation til forældrene til at deltage i begravelsen/bisættelsen. I brevet informeres ligeledes om, at børnene den følgende dag til samling vil blive fortalt om medarbejderens død. Forældrene opfordres derfor til at tale med deres barn om det. Kondolencebuket sendes til afdødes familie. På dagen for begravelsen/bisættelsen opfordres forældrene til at hente deres barn så tidligt som muligt. 8.2 OPFØLGNING Børn Børnene informeres den følgende dag om medarbejderens død. Tal med børnene om medarbejderen. Stil evt. vejledende spørgsmål. Vær nærværende. Forældre Et opfølgningsbrev kan evt. deles ud til forældrene, hvor institutionen informerer om forløbet. Personale På førstkommende personalemøde gives der tid til at personalet kan få talt forløbet omkring medarbejderens død igennem. Pårørende Aftale med afdødes familie omkring afhentning af medarbejderens ejendele, - samt aflevering af medarbejderens nøgle til institutionen mm. 8.3 MARKERING På dagen for begravelsen/bisættelsen i institutionen: Der flages på halv. Et billede af afdøde, en buket samt et lys markerer mindehøjtideligheden Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 13

14 Hvis børn deltager i begravelsen/bisættelsen, må det foregå med egne forældre. Forbered børnene på hvordan en begravelse/bisættelse foregår: I kirken/kapellet - præsten -musikken (voldsom) - følelser (gråd). Intranettet Især personaleafdelingen kan være behjælpelig med diverse praktiske oplysninger. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 14

15 9. SORG I DEN MUSLIMSKE KULTUR Det følgende afsnit om sorg i den muslimske kultur, er baseret på flere interviews foretaget blandt muslimske kvinder. Disse kvinders oprindelse er bl.a. arabisk, tyrkisk og somalisk. 9.1 HVORDAN SØRGER MUSLIMSKE FAMILIER, - OG HVORDAN VISES AFDØDE RESPEKT? Det forventes, at alle man kender, som det første kondolerer. Der gives ikke hånd, men man nikker og siger: Jeg kondolerer. Kvinderne vil som regel sætte pris på et trøstende kram. Nogle familier er åbne, andre er lukkede, men generelt sørges der i 3 dage med familien, venner, kollegaer m.fl. Der synges sørgesange, læses i Koranen, grædes. Nogle kvinder kan skrige af sorg, dette har ikke noget med Koranen at gøre, det er en tradition. Der tales om, at afdøde er i Paradis hos Allah, og at Allah har ønsket døden. Sørgende familier vil ikke deltage i f. eks møder og fester i kortere eller længere perioder (individuelt). 9.2 HVEM DELTAGER I BEGRAVELSEN? Kun mænd deltager i begravelsen, der oftest foregår i hjemlandet. Kvinder og børn deltager ikke, heller ikke hvis afdøde er kvinde. 9.3 INVOLVERES BARNET I SORGEN? Børn ser ikke den afdøde. Børnene bliver i nogle familier holdt uvidende om, hvad der er sket. Det er derfor en god ide at spørge familien, om barnet ved at xx er død. Råd familien til at tale med børnene om det skete! I opdragelsen af muslimske børn indgår fra en tidlig alder talen om; Det at være god=paradis og ond=helvede (Den åndelige del). 9.4 HVORDAN HENVENDER VI OS, SOM PÆDAGOGER, TIL FAMILIEN FOR AT VISE VORES RESPEKT/MEDFØLELSE? Besøg familien. Personalet kan for at vise respekt overfor afdøde/efterladte efter samråd med familien evt. deltage i en bøn i Moskéen. Her skal man som kvinde huske at være tildækket og måske bære slør. Spørg familien! 9.5 MARKERING Hvis den afdøde var indskrevet i institutionen, vil familien formentlig lukke os ude, da de ikke mere har en grund til at komme i institutionen. Det betyder, at vi uden videre kan holde en mindehøjtidelighed, for sammen med børnene at sige farvel til afdøde. Men hvis mindehøjtideligheden holdes for et barns afdøde bror, søster, far, mor eller andre. Skal familien spørges, da der for nogle vil være en fornærmelse (vantro), hvis der tændes lys eller spilles musik. 9.6 HVORDAN FORHOLDE MUSLIMSKE FAMILIER SIG I FORHOLD TIL SKILSMISSE? Skilsmisse er i mange familier et stort tabuemne, og dermed en stor krise for familien og selvfølgelig også for børnene. I andre familier er skilsmissen en sorg, men dette er ikke meget anderledes end for danske familier, da den muslimske familie måske har boet i landet i mange år. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 15

16 I Danmark vil moderen oftest få tilkendt forældremyndigheden. Hvorimod det i hjemlandet derimod vil se anderledes ud, hvis moderen fandt en anden mand. Da vil børnene automatisk være faderens. I tilfælde af at børnene er under 7 år og piger, vil moderen dog kunne beholde dem. På grund af den skamfølelse som en skilsmisse i mange familier traditionelt frembringer, hersker der blandt nogle kvinder en indstilling om, at børnene hellere må tro at moderen er død end at hun bor sammen med en anden mand. På denne måde vil barnet mindes sin moder i stedet for at være ked af at forældrene er skilt! 9.7 HVORDAN OPFATTES DANSKERNES MÅDE AT SØRGE PÅ AF MUSLIMER? Vi tager sorgen med en skuldertrækning Vi er kyniske, og går til fest lige efter vi har mistet Vi går på arbejde med det samme. Vi besøger nye mennesker med det samme. Vi spiller musik Vi viser ikke afdøde respekt Vi skal bare videre Hvorfor sørger vi ikke sammen med vores familie? Sørger alle danskere på overstående måde? eller er det sådan, at vi ligesom muslimer, har vores egne familietraditioner, hvorpå vi tackler sorger og kriser Ovenstående viser hvor vigtigt det er, at vi som pædagoger er åbne og opsøgende. At vi handler og ikke lader stå til. Se i øvrigt litteraturlisten. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 16

17 10. NÅR FAR ELLER MOR ER I KRIG Det er et savn for barnet når far eller mor udsendes til en krigszone. Savnet hos de større børn kan efterfølges af frygt/angst for, at det er deres forældre, der kommer til skade, - eller måske bliver dræbt som andre soldater? Det er vigtigt, at barnet får støtte fra de voksne, og at der bliver talt om savnet, - og at det er helt i orden at savne. Vi savner jo, fordi det er en person vi holder meget af, der pt. er væk hjemmefra. Det er samtidig vigtigt for barnet, at hverdagen fungerer som den plejer, at rutinerne bevares. Hjælp barnet i hverdagen. Vær opmærksom på barnets signaler. Tag samme hensyn til barnet, som du vil tage til andre udsatte børn. Giv dig tid til at snakke, hvis barnet kommer og fortæller om afsavn. Vis barnet at følelsen af savn ikke er noget negativt. Undlad at fortælle barnet risikoen for, at far eller mor ikke kommer hjem igen. Giv barnet en overskuelig hverdag med rutiner. Hav en god relation til forældrene, bevar den gode kommunikation. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 17

18 11. NÅR MOR ELLER FAR ER I FÆNGSEL Børn er skjulte ofre, når en far eller mor er i fængsel. Derfor har disse børn en øget risiko for, at udvikle psykiske problemer og adfærdsvanskeligheder. Det er vigtigt for børnene, at vide hvor mor og far er, altså i fængsel men skal altid sige sandheden, men man behøver ikke at fortælle alt hvad man ved. Hjælp barnet i hverdagen. Vær opmærksom på barnets signaler. Tag samme hensyn til barnet, som du vil tage til andre udsatte børn. Giv dig tid til at snakke, hvis barnet kommer og fortæller om afsavn. Vis barnet at følelsen af savn ikke er noget negativt. Giv barnet en overskuelig hverdag med rutiner. Hav en fortsat god relation til den tilbageværende forælder. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 18

19 12. VOLD I FAMILIEN Det er vigtigt vi er opmærksomme på hvad det er der foregår, hvis et barn fx ændrer adfærd, sindstilstand eller på anden måde ikke trives. Følger af psykisk vold: Psykisk vold kan påvirke Barnets sindstilstand (tristhed, depressive tendenser) Adfærd (adfærdsvanskeligheder, småbarnlig adfærd) Udviklings- og skolemæssige færdigheder Sociale relationer i forhold til jævnaldrende Fysisk udvikling (se herunder) Imidlertid skal man være opmærksom på, at følger af psykisk vold meget vel kan have andre årsager. Det er ikke muligt at beskrive symptomer som kun kan skyldes psykisk vold. * Failure to thrive (FTT) er en betegnelse for spædebørn som ikke vokser og udvikler sig normalt, måske ikke spiser tilstrækkeligt, uden man kan finde objektive grunde hertil. Når et sådant fund gøres i medicinsk regi, bør det altid undersøges, om der har været tilfælde af vold mod barnet. Vold kan være mange ting og kan udøves på mange måder, som nedenstående skema viser. Dimensioner Kategorier Fysisk vold Psykisk vold og psykisk forsømmelse Vanrøgt, fysisk forsømmelse Seksuel vold Aktiv Udsætte for fysisk vold, tilfældigt eller kropsligt afstraffelse Verbal/skæld ud udsættes for ydmygende behandling trusler, løgne, vrangforestillinger Yde fejlagtig omsorg, udsættes for livsfare etc. Seksuelle overgreb. Seksuel udnyttelse af børn Passiv Lade børn overvære vold i familien, såsom hustruvold Forhindre børns skolegang eller fritidsinteresser. Manglende stimulering * FTT (failure to thrive) Uden pasning eller fysisk omsorg, undlade vaccinationer og sundhedspleje Vise pornografi for børn, lade børn overvære sex Modellen er udarbejdet af Berk (2000) Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 19

20 13. SKILSMISSE Selvom vi i dagens Danmark ofte er ude for at parforhold opløses, skal vi stadig være opmærksomme på, at det for et barn er en krise og en stor sorg! Tal derfor også i den situation med barnet om, hvordan han/hun har det. Brug den tid barnet har behov for i den svære tid, så barnet kan få talt ud om krisen. Stil vejledende spørgsmål. Vær ligeledes opsøgende overfor forældrene, og tilbyd dem en samtale, evt. hver for sig, omkring deres barn og hans/hendes adfærd! Husk at tage tid/hensyn til weekend-forældrene. Det kan gøres ved fx. at hænge 2 invitationer ud til div. arrangementer, tilbyde forældresamtaler (enkeltvis) til begge forældre m.m. Vi kan efter den første svære tid prøve at få barnet til at se det positive i, at have en glad mor og en glad far, at have 2 værelser, 2 fødselsdage, 2 ferier m.m. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 20

21 14. OPSAMLING Husk altid at tage børns følelser for pålydende! - Også de altid kede af det børn, som godt kan virke trættende på de voksne. Undersøg om der er en mere alvorlig årsag bag! Der kan være mange grunde til at et barn reagerer anderledes, bliver stille og indadvendt eller voldsom. Husk at vi skal handle på bekymring! Husk at pædagoger ikke kun skal være til stede, - de skal også være tilgængelige. Husk at opfordre forældrene til at fortælle om, hvordan det går hjemme med barnet. Det kan handle om hvordan morgenen er forløbet, om søster ligger syg hjemme, men selvfølgelig også om forældrene er ved at gå fra hinanden! Opfordringen til at informere er selvfølgelig gensidig, så vi skal fortælle om, hvordan barnets dag er forløbet. Med en løbende dialog med forældrene vil vi opnå et godt forældresamarbejde. Husk at sorg er en individuel følelse, og at varigheden og bearbejdelsen af den forgår på mange måder. Husk også at sorg ikke er en sygdom, men et alment menneskeligt livsvilkår! I det foregående nævner vi et billede, som kan være et overgangsobjekt til at bearbejde sorgen. Men overgangsobjektet kunne ligeså godt være en nusseklud, et tøjdyr, eller andet der er genkendeligt enten ved syn eller ved lugtesans! Børn er meget konkret tænkende, og kan derfor ikke forstå abstrakte udtalelser. Pas derfor på med udtryk som fx. gået bort eller sovet ind. Barnet kan tro, at når han/hun ser mor eller far gå bort fra sig næste gang, at de også skal dø! Eller barnet kan blive bange for at sove, for det betyder jo at dø! Så er det meget bedre at komme med en konkret udtalelse som fx. at xx er død! Vi ved alle, at døden er uundgåelig og at vi vil blive konfronteret med den på et tidspunkt i livet. Derfor er det en god ide at besøge kirker og kirkegårde, ligesom vi besøger andre steder i nærmiljøet. En Beredskabskasse kan indeholde forskelligt materiale omkring det at miste fx. bøger, tidsskrifter, film, pjecer, oplysninger om forslag til ritualer, Omsorgsplan m.m. Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 21

22 15. EFTERSKRIFT Vi håber, at DU, efter at have gennemlæst Omsorgsplanen, føler dig bedre forberedt på de situationer, der kan opstå i det daglige liv i institutionerne. Hvis Omsorgsplanen ikke bygger på en fælles erkendelse i personalegruppen af, hvor væsentlig det er at alle tager hånd om børnene i de svære situationer der kan opstå, er Omsorgsplanen ikke meget værd!! Ligeledes er det vigtigt at man som kollegaer støtter op om hinanden. Derfor kan vi evt. lave en mappe: Støtteperson i tilfælde af ulykke. Mappen kan indeholde navnene på 2 personer, som personalet forinden selv har udvalgt, som støttepersoner! Mappen er lukket og dermed anonym indtil en evt. hændelse opstår, hvor der er brug for støttepersoner! Mappen skal også indeholde personoplysninger bl.a. navne på nærmeste pårørende. Husk også at lave en mappe for studerende, aktiveringspersoner m.fl. Undervejs i arbejdet med Omsorgsplanen erfarede vi, at naboinstitutioner i tilfælde af voldsomme kriser, som fx. et barns dødsfald i institutionens varetægt, kunne hjælpe hinanden personalemæssigt m.m. Men for at det skal kunne lykkes, forudsætter det at institutionerne allerede før en krise opstår, kender lidt til hinanden. Så lad os besøge hinanden!! Redigeret af Gitte Lynge Jacobsen, Irene Rudolf Kristensen, Laila Lund Poulsen og Mette Rindal Side 22

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD Samlet procedure vedr. dødsfald: SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD 1. Send en buket m/kort til efterladte, så snart man er blevet informeret om dødsfaldet. F.eks. med følgende ordlyd.

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Udarbejdet august 2011 Indhold Indledning.... 3 Ulykker.... 5 Et barn bliver sygt og indlagt i en længere periode.... 7 Når et barn dør (barnet er ikke i institutionen)....

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan

Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan Sorgplan Børnegården Om sorg og omsorgshandleplan Livets øjeblikke rummer både små og store glæder og sorger for os alle - uanset alder og erfaring. Børn kan glæde sig over de helt nære ting som er en

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole OmSorg Handleplan Sønderholm skole Sorg/krise handleplan på Sønderholm skole. Skal opfattes som et beredskab, der kan støtte og fastholde os alle i at gøre noget, så børn har nogen at dele sorgen med,

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

OMSORGSPLAN. Sorg og krise. En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen

OMSORGSPLAN. Sorg og krise. En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen OMSORGSPLAN Sorg og krise En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen 1 Omsorgsplan sorg og krise Indhold INDLEDNING... 3 NÅR BARNET OPLEVER FORÆLDRES SKILSMISSE... 4 ALVORLIG

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Sorg krise og omsorgsplan

Sorg krise og omsorgsplan Sorg krise og omsorgsplan Omsorgsplan for børn og voksne i sorg og krise (fysisk og psykisk) i forbindelse med skilsmisse, sygdom og dødsfald Indledning Indhold i omsorgplanen Børns forståelse af døden

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

O M S O R G S P L A N

O M S O R G S P L A N O M S O R G S P L A N Er du i tvivl skal du gøre noget! Denne plan sættes i værk, når det, der ikke må ske, sker. - Skilsmisse - Alvorlig sygdom - Kaossituationer i barnets nærmiljø - Ulykker og lignende

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. Beredskabsplan Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. 2) Når et barn mister et nært familiemedlem 3) Når institutionen mister et barn eller en

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske. Når en elev mister i nærmeste familie 2

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske. Når en elev mister i nærmeste familie 2 Forord Dette er Maglegårdsskolens OmSorgsplan. Det er en handleplan, der skal tydeliggøre hvem, der har hvilke opgaver og hvilket ansvar, når elever eller ansatte rammes af et dødsfald eller i forbindelse

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. OMSORGSPLAN FOR FRISHOLM SKOLE Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Planen er enkel og giver plads for individuelle handlinger. På forældremøder skal

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Vejledning til pårørende ved dødsfald

Vejledning til pårørende ved dødsfald Vejledning til pårørende ved dødsfald 1 Forord Et sidste farvel...4 Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre... 5 Sorgens udtryksformer...5 Hvad hjælper på sorgen?...6 Sorgen tager tid...7 men

Læs mere

Helsingør Byskole. Om Sorgs Plan

Helsingør Byskole. Om Sorgs Plan Helsingør Byskole Om Sorgs Plan Denne plan omfatter elever og personale på Helsingør Byskole Den skal tjene som hjælp og vejledning i krisesituationer. 1 Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium Omsorgsplan og kriseplan For Christianshavns Gymnasium Udarbejdet af sikkerhedsgruppen marts 2006 og godkendt på SU-mødet maj 2006 1 Omsorgsplan En elevs dødsfald A) Lige efter dødsfaldet 1. - Lærerne

Læs mere

OmSorgHandleplan Gedved skole

OmSorgHandleplan Gedved skole OmSorgHandleplan Gedved skole Et gammelt kinesisk ordsprog siger: "Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår". Revideret juni 2013

Læs mere

Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG

Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13

Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13 Indhold Oversigt over bilag. 4 Når en elev dør 5 Lige efter dødsfaldet. Om begravelsen/bisættelsen. Opfølgning. Når en elev mister en af sine nærmeste 10 Lige efter dødsfaldet. Opfølgning. Når en ansat

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: - Indledning - Hændelser i institutionen: Ulykke på tur - Alvorlig ulykke eller dødsfald i institutionen - Alvorlig sygdom i barnets nærmeste familie - Dødsfald i barnets nærmeste

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Beredskabsplan for sorg og krise

Beredskabsplan for sorg og krise Beredskabsplan for sorg og krise Katalog til håndtering af dødsfald, alvorlig sygdom, kriser og alvorlige hændelser Vedtaget på skolemødet den 14. April 2011. Kan løbende justeres af arbejdsmiljøudvalget.

Læs mere

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER MIDDELFART 27.-28.10.15 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES SORG OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER Når livet viser sig fra sin

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Gentofte Hospital Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Bearbejdet april 2005 efter materiale fra Skadestuen af Sygehuspræst Tove Gade Klinisk udviklingssygeplejerske Kristina Bartholin

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers Når et menneske dør Praktisk information til de pårørende Regionshospitalet Randers Mødet med døden er et møde med det ukendte. Fornuften siger, at døden er en naturlig del af livet, men vores følelser

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg

ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg Indledning Ved en elevs død Ved dødsfald i personalegruppen Ved dødsfald i elevers nærmeste familie Ved ulykker Skolens møde med børn i sorg Litteraturliste

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Familievold Psykologien bag og Børnekonventionens rolle Konference: Vold er ikke løsningen Katuaq, Nuuk 25. og 26.november 2009

Familievold Psykologien bag og Børnekonventionens rolle Konference: Vold er ikke løsningen Katuaq, Nuuk 25. og 26.november 2009 Familievold Psykologien bag og Børnekonventionens rolle Konference: Vold er ikke løsningen Katuaq, Nuuk 25. og 26.november 2009 Lektor, cand. psych. Ingrid Leth Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere