Workshop A Hvordan skal vi prioritere vores midler til faciliteter?

Transkript

1 Workshop A Hvordan skal vi prioritere vores midler til faciliteter? Oplægsholder: Maja Pilgaard, analyse- og forskningsleder, Idrættens Analyseinstitut Spørgsmål til workshop A 1. Skal vi primært bruge ressourcerne på nye faciliteter eller skal vi vedligeholde eller udvikle eksisterende? 1a. Hvad med alternative bygninger til idrætsformål (eksempelvis RGF Hallen eller nuværende atletikhal i fabriksbygning) 1b. Skal vi prioritere hvad de forskellige faciliteter skal kunne i kommunen for er der de samme behov for idrætsfaciliteter alle steder? 1c. Skal faciliteterne være mere fleksible, så flere foreninger/hold kan benytte faciliteten samtidig? 2. Hvordan styrker vi udnyttelsen af vores faciliteter i by og på land? 2a. Skal der eksempelvis kunne afvikles håndboldturnering i alle haller? Eller kan man samle turneringer i nogle haller og kun træne håndbold i andre haller (på mindre gulvplads) og derved udnytte pladsen bedre? 2b. Kan f.eks. to badmintonspillere optage en hal hvis der står en anden idræt der gerne vil have samme tidspunkt? Skal tilskuddet f.eks. ændres? 3. Skal hvert hold råde over et omklædningsrum også i den tid, de er på banen? Eller skal holdene tage deres tasker med sig og give plads til andre i omklædningen, imens de træner for derved at opnå bedre udnyttelse af omklædningsfaciliteterne? 1.a Skal nogle omklædningsrum eksempelvis omdannes til depot/opbevaringsrum? 1.b Skal der eksempelvis etableres lockers (opbevaringsskabe til tøj og tasker) i omklædningsrummene? 4. Hvordan får man genskabt idrætsfaciliteternes status i lokalsamfundet? 4a. Mange kæmper for den sidste købmand, hvem kæmper for den lokale idrætshals overlevelse? Der skal være en kultur for at vi alle har ansvar for faciliteternes stand. Det skal også stå velforberedt. 5. Hvordan definerer vi ejerskab, anlægstilskud og driftsmodel af kunstgræsbaner?

2 Referat fra workshop A Ad. 1 - Der skal både prioriteres ressourcer til nye faciliteter, udvikling af eksisterende og vedligeholdelse af eksisterende. Det handler om facilitetens stand. Hvad har man i forvejen, har man ingenting, kræver det noget nyt - Man skal inddrage borgerne, når der tænkes nyt - Det vigtigst er ikke faciliteternes stand, men om lederne i foreningerne kan motivere brugerne til at komme - Man skal have mere fokus på udnyttelsen af arealet, når man bygger - Der bør tænkes alternativ omkring rammerne. Tidligere industrilokaler er kreativt anvendt, flere stedet i landet. - Der skal være midler til vedligehold og pli omkring det at booke/afbooke tider. En App bør kunne klare opgaven - Hvis man bygger nyt eller ændrer på eksisterende skal det være imødekommende(synligt hvad der af muligheder) og fleksibelt - Det er vigtigt at bevare fokus og værne om faciliteterne i de mindre byer. Alt skal ikke foregå i Randers. Det skal være muligt at dyrke idræt lokalt - Når der skal renoveres eller etableres nye faciliteter skal vi kigger på behovet - Vi skal værne om foreningslivet og blive bedre til at udnytte hinandens ressourcer. Herunder kunne vi f.eks. træne samtidig med andre foreninger og etablere et samarbejde - Lave faciliteter hvor der er flere foreninger som bruger faciliteterne - Opfordre til samarbejder på kryds og tværs. Vi skal være medspillere og ikke modspillere - Der kommer ingen nye medlemmer til sporten, hvis ikke lokalerne er i orden. I den forbindelse kan det godt være omdannelse af f.eks. fabrikshal til en idrætshal. - Man kan undersøge muligheden for foreningerne kan indgå kortere lejemål i tomme bygninger - Udnyttelsen af faciliteten kommer i stor udstrækning an på, hvilken sportsgren det drejer sig om - Hvorvidt faciliteten kan bruges af flere forskellige idrætsgrene på en gang, kommer an på om det er til eliten eller motionister Ad. 2 - Vigtigt at der er et ejerskab af de faciliteter som findes uanset om det er på land eller by og at der er lederskab i fordelingen af aktiviteterne - Der kan evt. være gebyr på en time der må aflyses - Renovering efter det aktuelle behov

3 - Etablere hæve/sænke net, så hallen kan inddeles i to. Det vil give mere aktivitet i hallen. Foreningerne skal snakke sammen om hvordan de, i fællesskab, kan optimal udnyttelse af halgulvet Ad. 3 - Omklædningsrummene er dyre at renovere og der er flere og flere der fravælger badet efter aktiviteten, derfor bør man prioritere skarp i forhold til behovet - Det er dog også vigtigt at være opmærksom på det pædagogisk og sociale element i forhold til omklædning og badning. Vi skal måske i større grad opfordre til omklædning og bad efter træning og kamp - Der er meget forskellige behov, hvorfor det kan være svært at lave samme model alle steder - Der er særligt et behov for omklædningsfaciliteter ved kampe - Når en klub vokser følger udvidede omklædningsfaciliteter måske med 5 år efter og her er klubbens medlemstal måske i tilbagegang. Der er brug for dynamik. Måske moderne pavilloner som kan kobles på bygninger. Det kendes fra sundhedssektoren (ved handicappede borgerer) Ad. 4 - Opleves generelt ikke som et stort problem, da lokalt opsyn foregår allerede - Hallen/faciliteten skal skabe aktivitet i samspil med foreninger - Hallen skal brandes i lokalområdet - Skabe et større ejerskab til faciliteten. Foreningerne har her en stor rolle - Etablering af et uformelt klubområde der samler foreninger, borgere, udøvere, kan skabe fællesskab Ad. 5 - Kommunen giver anlægs- og driftstilskud men arbejdet udføres via foreningen. Penge bruges bedre lokalt hos foreninger (vis sponsorer mv.). Kunstgræsbaner højner børnespil meget og der er for få timer at booke. - Der skal findes en samlet model for tilskud og drift som er gældende for alle. - Hvis en mindre klub kan finde pengene, skal de også have mulighed for at få etableret en kunstgræsbane.

4

5 Workshop B Hvilke tilskud skal foreningerne have? Oplægsholder: Erik Kristensen, fritidschef Aalborg Kommune Paneldebat om Randers Kommunes tilskudsordning. I panelet sidder repræsentant fra forskellige foreninger. Hver paneldeltager har 3-5 minutter til at fortælle sine synspunkter om tilskudsordningen. En ekstern ordstyrer styrer debatten og inddrager tilhørerne. Spørgsmål til workshop B 1. Hvilken form for tilskud synes I vil være mest aktivitetsfremmende? 2. Hvor ser I muligheder for administrative lettelser i foreningsarbejdet? 3. Hvis området pludselig fik 1 million kroner, hvad ville I så bruge dem til? 4. Hvilke krav skal vi stille til foreningerne i forhold til omfang af tilskud differentiere tilskud eks. i for hold til uddannelsesniveau, udsatte grupper? 5. Skal gebyrordningen justeres så også udendørs anlæg koster at bruge vel vidende, at det vil øge administrationen? 6. Skal vi give 100 % tilskud til uddannelse? hvis ja, hvor skal midlerne tages (indenfor områdets budget)? 7. Hvordan sikrer vi os, at flere benytter kursustilskuddet?

6 Referat fra workshop B Generelt var man ganske godt tilfreds med tilskudsmodellen i Randers kommune. Men - Udbredt ønske om en markant lavere halgebyr pr. time, så de indendørs idrætter fik mere lige konkurrence vilkår med de udendørs idrætter evt. gebyr på fodboldbaner og kommunale lokaler. - Ønske om at lokaletilskuddet er uafhængig af aktivitetstimer da det kræver megen administration i den enkelte forening at tælle timerne. - Ønske om en ny tilskudsmulighed for at få Åben skole til at fungere i kommunen med idrætsforeningerne, således at foreningerne får tilskud til at lave Åben skole projekter i skolerne. - Stor tilfredshed med kursustilskuddet (Eksterne kurser Forbundskurser) - Ønske om at flere foreningerne alene eller i fællesskab arrangerer lokale kurser (Lokale kursuspulje) - Større fleksibilitet i tilskudsordninger i arbejdet med at løse kommunal opgave, så man f.eks. ikke modregner i lokaletilskuddet, hvis der kommer ikke medlemmer i lokalet. - Medlemstilskud opfattes som rimeligt i den nuværende form. Kommentar til lokaletilskuddet i forhold til især spejderne og store lejre: Ikke rimeligt at det er samme lokaletilskud pr. aktivitetstime om det er et lokale til 2 personer eller et til 200 personer. Øvrige kommentarer: Man ønsker ikke tilskud afhængig af uddannelsesniveau/erfaring på lederen af aktiviteten. Stor frustration over bookingsystemet som opfattes meget tungt & ressourcekrævende Der arbejdes på et udvikle et bedre system, andre kommuner har samme udfordring bl.a. bekræftet af Erik Kristensen, Aalborg Kommune denne aften.

7 Erik Kristensen, Fritidschef i Aalborg kommune: Aalborg kommune bruger 105 mio. kr. af 170 mio.kr. til lokaleudgifter. Lokaletilskud på 74 % - dog 69 % til forbrugsafgifter. Priser for kommunale idrætslokaler Idrætshal 42,- kr. pr time Svømmehal 67,- kr. pr. time Sportssal 27,- kr. pr. time Svømmesal 37,- kr. pr. time Gymnastiksal 17,- kr. pr. time Klublokaler 110,- kr. pr. m2 pr. år. Aktivitetstilskud efter et point system med 42,- kr. pr. point. Medlemmer i følgende aldersgrupper udløser tilskud: 0-6 år 1 point pr. medlem (42,- kr.) 7-17 år 10 point pr. medlem (420,- kr.) år 2 point pr. medlem (84,- kr.) Har satset en del på uddannelsesmiljøet på de årige, derfor giver de mere end børn under 6 år. Dog ikke ligestillet med 7-17 årige, idet det vil skævvride tilskuddet til foreninger i byen kontra udenfor byen. Aalborgs kursustilskud er 75 % dog max ,- kr. til eksterne kurser og 500,- kr. til interne kurser. 3 playmakere ansat på fuldtid til i princippet at skabe Åbenskole samarbejder. En pulje til materiel på ,-kr. som foreningerne kan søge. Udviklingspulje på ,- kr. sjældent bliver brugt. Et prioriteringskatalog på 4,3 mio. kr. heraf 1,2 mio. kr. til energirenoveringer. Medfinansiering fra klubberne, for at gøre det lettere at nå i mål. Facilitetsudviklingspulje på 1, mio. kr. Medfinansiering til kunstgræsbaner er der afsat 6 mio.kr. frem til dvs. 2 mio. kr. om året.

8 Foreningerne drifter efterfølgende kunstgræsbanerne. Skolehallerne tænker bragt i spil mellem , da man har konstateret at de ofte ikke anvendes fuldt ud. Her tænkes specielt på senioridrætten kan udnytte faciliteterne.

9 Workshop C Tordenskjolds soldater Hvordan får vi flere frivillige? Oplægsholdere: Lasse Petersen formand i IF Skjold Skævinge IF Skjold Skævinge har med den såkaldte Klub Frivillig opfundet en succesrig måde at tiltrække frivillige på. Spørgsmål til workshop C Hvad er udfordringen i at rekruttere en træner/instruktør? Hvad er udfordringen i at fastholde en træner/instruktør? Hvordan engagerer man forældrene? Hvordan kan kommunen bedst understøtte foreningernes arbejde med hensyn til at rekruttere og fastholde frivillige?

10 Referat fra workshop C IF Skjold Skævinge har lavet flere trin i opnåelsen af flere frivillige. Lokalsamfundsundersøgelse med fokus på frivillighed hvilke interesser er der lokalt Klubblad med resultat af undersøgelsen Bestyrelsen diskuterede betydningen af Klub Frivillig, Lave vision, mission og og strategi Oprettelse af Klub frivillig Organisering i Klub Frivillig: Små opgaver og udvalg: Fødekæden for frivillige: Detaljeret opgave beskrivelse, opsætning af vagtsystem i Nemvagt.dk. Fik beskrevet opgaverne. Hvilke opgaver kunne uddelegeres=fjernes fra bestyrelsen. Hvilke opgaver kunne deles i 4-5 personer. Herved er man heller ikke så sårbar i forhold til hvis en frivillig stopper. Skab større og større tilknytning til de, der starter med den perifere tilknytning til klubben. Nemvagt online system til rekruttering og planlægning af vagter. Eks mandag kl skal vi bruge sådan og sådan. Alle frivillige kan se, hvilke vagter der er ledige. Systemet har en gratis version dog for en ikke fuld version. Gymnastik og fodbold hjælper hinanden på kryds og tværs med frivillige. Hvis ikke der er nok, der vil hjælpe, så bliver den pågældende event ikke til noget. Dvs. forældrene skal vide, at hvis ikke de hjælper til, så bliver der ikke nogen gymnastikopvisning. Markedsføring af klub frivillig: Nyhedsmail hjalp ikke. Derimod virker sociale medier. En video på YouTube om de frivillige. Et banner hængt op i Brugsen bliver set af mange. Deler personlig flyer ud til gymnastikopvisninger. Fortæl hvorfor skal du melde dig ind fordi det giver dig mulighed for at møde nye mennesker. Du får et netværk. Det giver læring og udvikling at være frivillig. Det giver kompetencer man kan skrive på sit cv. Festdag på åbningsdagen af Klub Frivillig.

11 Vedligeholdelse: Hvad virker ikke: Gør resultaterne i klubben synlige uanset om holdet taber eller vinder. Det virker også at synliggøre hvis klubben har tjent nogle penge. De frivillige skal kunne se, at det nytter noget at sælge pølser. Lav sociale arrangementer kun for de frivillige. Sørg for at jeres digitale systemer virker. Få inspiration fra andre klubber. De frivilliges netværk er et netværk på Facebook. Man kan stille spørgsmål til hinanden og udveksle gode erfaringer. Husk bogstavelig talt at se den frivillige i øjnene og sig tak og anerkendelse! Det er lige gyldigt om I tabte alle kampene trænerens tid og engagement er stadig værdifuldt. Mass . Hvis I gør det I plejer at gøre, får I de resultater I plejer at få. At sælge opgaven uden energi og begejstring. At vente gør noget nu, så I sikrer et generationsskifte. Stil gerne jeres spørgsmål i De Frivilliges Netværk på facebook: Find Lasse ellers på Linkedin - Lasse F. Petersen Hvad kan Randers Kommune gøre for at understøtte de frivillige? Fra fælles diskussion i plenum: En forening foreslår, at der etableres en databasen over de frivillige. En database, hvor de frivillige kan melde sig til hjælp i forbindelse med forskellige aktiviteter/events. Efterfølgende var der dialog omkring den frivilliges motivation for at udøve frivilligt arbejde. En deltager ønsker lydhørhed over for ideer som kommer ind og at forvaltningen melder tilbage på henvendelser.

12 Det som vi fik ud af det glimrende oplæg var, at elefanten skal spises i små bidder. Med andre ord hellere hjælp til en enkelt lille opgave end ingen hjælp. En forening foreslår, at kommunens intranet for medarbejdere stilles til rådighed for foreningernes aktiviteter med eksempelvis opslag om events. (Se i øvrigt link der er en side hvor foreninger og borgere kan lave opslag om aktiviteter) Der er forslag om at oprette en hæderspris til ildsjæle i foreningslivet. Årets øvrige priser, der uddelses til sportsfesten har typisk karakter af elite eller at vedkommende skal gøre noget stort i Randers. Her ønskes en pris for de, der gør noget stort i den enkelte forening. Randers Kommune har lavet Frivilligmodellen til rekruttering og organisering Find beskrivelse af Frivilligmodellen her: I Frivilligmodellen er beskrevet en online hjælperprofil, som I kan lave til jeres egen forening. Prøv testudgaven Hjælperprofil her: elpqhxbzpyeveytiv62i8fdx4hk49r5h- Ibxq0LIk/viewform?formkey=dDZkbnZ2YlUxWTA4Q1NRM3R2b3Nrb2c6MQ I kan få en kopi af dette online modul og selv rette det med jeres egne punkter. Kontakt Birgitte Strøbeck, bsp@randers.dk, Sparring til jeres arbejde med rekruttering og organisering: Hvis nogle foreninger vil have sparring til arbejdet med rekruttering og organisering, så kontakt Birgitte Strøbeck. Links: (vejledning og inspiration til drift af folkeoplysende foreninger) (nyhedsbrev, booking og ansøgning om tilskud) (side hvor foreninger og borgere kan lave opslag om aktiviteter) (virksomhed der arbejder med og underviser om frivillighed) (landsdækkende videns-, kompetence-, og udviklingscenter til sociale forenninger) (det lokale frivilligcenter i Randers med fokus på de sociale foreninger) (IF Skjold Skævinge har med Klub Frivillig en succesrig måde at tiltrække frivillige på)