PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker"

Transkript

1 PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

2 NOTER

3 KÆRE LÆSER Denne patientvejledning om type 1-diabetes er udarbejdet som et supplement til den information, du får hos din læge eller diabetessygeplejerske. Vejledningen er til dig, som har fået konstateret type 1-diabetes. Men også dig, som er pårørende, forælder til et barn med type 1-diabetes, eller som har haft sygdommen i mange år, kan læse med og forhåbentligt få opdateret din viden. For alle gælder det, at vejledningen er ment som et opslagsværk, og du kan få mere information på diabetes.dk Målet er at give et indblik i sygdommen og den daglige behandling, så du kan leve et langt og godt liv på trods af en kronisk sygdom. Ved at se sygdommen i øjnene og erkende, at den er del af dit liv, kan du i samarbejde med dine professionelle behandlere passe godt på dig selv. NB. TIL DIG, SOM ER FORÆLDER TIL ET BARN MED TYPE 1-DIABETES: For at hjælpe dit barn, har du brug for at vide lige så meget om sygdommen, som hvis det var dig selv, der havde fået konstateret type 1-diabetes. Denne vejledning er fokuseret på selve sygdommen og den daglige behandling. Men som forælder vil der også være andre udfordringer i dagligdagen, og du kan med fordel søge mere information på diabetes.dk under Børn og unge med type 1-diabetes eller ringe til Diabetesforeningens rådgivning. Med venlig hilsen PETER ROSSING Formand Dansk Endokrinologisk Selskab TRUELS SCHULTZ Formand Diabetesforeningen

4 SIDE INDHOLD 3 FORMÅL 6 NY MED TYPE 1-DIABETES 8 MÅLING AF BLODSUKKER 12 HØJT BLODSUKKER 16 LAVT BLODSUKKER 20 KROPPEN OG TYPE 1-DIABETES 26 MAD OG DRIKKEVARER 36 INSULIN OG INJEKTION 44 DIALOG MED DINE BEHANDLERE 46 FYSISK AKTIVITET 56 GRAVIDITET

5 Indholdsfortegnelse SIDE INDHOLD 58 FØLGESYGDOMME TIL DIABETES ØJNE FØDDER OG NERVER NYRER SEKSUELLE PROBLEMER MUND OG TÆNDER HJERTE OG KREDSLØB 70 DIABETES OG DE PSYKISKE UDFORDRINGER DIABETESSTRESS DEPRESSION ANGST FOR DET LAVE BLODSUKKER 72 RYGNING 74 AT REJSE MED DIABETES 78 GODE RÅD TIL SENIORER MED DIABETES 80 ARBEJDSLIV, KØREKORT OG FORSIKRINGER 86 RÅDGIVNING FRA DIABETESFORENINGEN OG ANDRE

6

7 Ny med diabetes NY MED TYPE 1-DIABETES Som ny med type 1-diabetes vil du opleve, at der er overvældende meget nyt at lære, men du vil få en konkret rådgivning fra diabetesbehandlerne på dit lokale ambulatorium. De vil undervise dig i at måle dit blodsukker og tage den insulin, som din krop selv er holdt op med selv at producere. Læger og andre behandlere vil også holde øje med din krops reaktioner på type 1-diabetes flere gange årligt, resten af livet. I Danmark er vi langt fremme med behandlingen af type 1-diabetes, og de fleste kan fortsætte med det liv, de havde inden diagnosen. HA DINE OMGIVELSER MED At få konstateret type 1-diabetes er for mange en chokerende oplevelse, og det er svært at forstå og erkende, at det er en sygdom, som man skal leve med resten af livet. Det kan føles uretfærdigt, og nogle bliver både vrede og ulykkelige. Fortæl dine nærmeste familie, venner, kolleger om din diabetes, så de har mulighed for at forstå, hvad det er for tanker og overvejelser, du har. Humøret kan svinge, og derfor er det vigtigt, at du har nogen at tale med. ÅBENHED OM DIN SYGDOM Nogle siger, at det tager et år at blive fortrolig med den daglige håndtering af type 1-diabetes. Men selv mennesker, der har haft sygdommen i flere år, kan opleve, at deres blodsukker pludselig falder eller stiger kraftigt. Det er vigtigt, at du er åben omkring, hvordan et for højt eller et for lavt blodsukker kan påvirke dig. Familie, venner, kolleger, sportskammerater og andre, du er sammen med til daglig, vil gerne vide hvad de kan gøre, hvis du får brug for hjælp. I kapitlerne om højt og lavt blodsukker side 12 og side 16 kan du læse om symptomerne på for højt og for lavt blodsukker, og hvad du selv kan gøre, og hvornår du behøver hjælp fra andre. DINE BEHANDLERE STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG TIL AT LEVE DET LIV, DU GERNE VIL LEVE Fortæl din diabeteslæge og din diabetessygeplejerske om de ting, du gerne vil foretage dig, både nu og i fremtiden. Så kan de hjælpe dig med at få det til at ske. De har mange års erfaring med mennesker, der ligesom du har fået type 1-diabetes. Målet med behandlingen er, at du kan leve det liv, du helst vil. 7

8

9 Blodsukker MÅLING AF BLODSUKKER MÅLING AF BLODSUKKER Blodsukkerma ling giver dig mulighed for at holde øje med dit blodsukker og blive klogere på, hvordan din krop reagerer på mad, drikke, motion og insulin. Hvis du føler dig utilpas, kan du hurtigt finde ud af om det skyldes, at dit blodsukker er for højt eller for lavt eller noget helt andet. Det er let at lære at ma le sit blodsukker, og det er vigtigt, at ma lingerne udføres nøjagtigt som beskrevet i brugsanvisningen til strimlerne og apparatet. Din familie kan også lære at måle dit blodsukker, sa de kan hjælpe med ma lingen, hvis du af en eller anden grund ikke selv kan klare det. DET STABILE BLODSUKKER Målet for din behandling er et stabilt blodsukker. Det kan du styre ved at justere det rigtige forhold mellem insulin, mad og motion. Men selv med hjælp af insulin kan du aldrig 100 procent efterligne en normal bugspytkirtels frigivelse af insulin. Derfor vil alle personer med type 1-diabetes opleve perioder med for høje og for lave blodsukkerværdier. Det er svært at finde balancen og nemt at bebrejde sig selv, hvis blodsukkeret bliver for højt eller for lavt. Men det vil helt sikkert ske, og det vigtigste er at gøre noget ved det. SÅ DAN MÅ LER DU BLODSUKKER Der udvikles hele tiden nye metoder til blodsukkerma ling. Grundlaget for dem alle er en dra be blod, som du anbringer pa eller suger op i et testfelt pa en blodsukkerma lestrimmel. Du får bloddråben frem ved at prikke på siden af din fingerblomme med en lancet eller fingerprikker. Du kan også prikke i øreflippen, men det kan give kosmetiske problemer, hvis du gør det for ofte. Du lærer hurtigt, hvor stor bloddra ben skal være. Bloddra ben anbringes pa testfeltet eller suges op, og så viser apparatet det tal, som er dit blodsukkerniveau lige her og nu. Vask altid hænder før hver måling. 9

10 tilskud til blodsukkermåleapperat i din kommunes hjælpemiddelafdeling. Læs mere på side 88. HVOR OFTE SKAL BLODSUKKERET MÅ LES? Som udgangspunkt er det en god idé at måle dit blodsukker fire gange dagligt og altid før bilkørsel. Hvis du er i tvivl, om dit apparat måler korrekt, kan du tage det med til din tre måneders kontrol. Her kan du selv tage en måling af blodsukkeret samtidig med, at sygeplejersken også måler dit blodsukker, og I kan så sammenligne resultatet. På diabetesambulatoriet vil læger og sygeplejersker kunne vise dig, hvordan man bruger apparatet. Du kan søge om teststrimler og Vi anbefaler, at du to døgn i træk måler og registrerer dine blodsukkermålinger. Dvs. to døgnprofiler. En døgnprofil betyder, at du måler blodsukker før hvert hovedmåltid og igen ca. 1½ time efter, og så igen lige inden du går i seng om aftenen. Det er en fordel at ma le pa skiftende ugedage. Ma l altid, hvis du er i tvivl, f.eks. ved mistanke om lavt blodsukker (hypoglykæmi). Drøft med din behandler om, hvor hyppigt du skal ma le blodsukker. Ved regulering af medicin samt ved ændringer i behandlingen og ved sygdom, er det bedst med flere daglige blodsukkerma linger. Det gælder ogsa,na rdet skal vurderes, hvor meget kostændringer eller ændringer i muskelarbejde /motion betyder for blodsukkeret. Det kan være en god idé at skrive resultaterne fra 10

11 Blodsukker blodsukkerma linger og andre selvundersøgelser ned. I nyere blodsukkermåleapperater bliver dine målinger gemt. Hvis du har ma linger, som du særligt ønsker at drøfte med din behandler, sa brug siderne bag i denne vejledning. Det kan også være nyttigt at have en lille notesbog, hvor du noterer de ting, du vil drøfte med din behandler. Her kan du også notere de råd og anbefalinger, som du får fra de forskellige behandlere f.eks. en diætist. FEJLKILDER VED DIN MÅ LING AF BLODSUKKER Der kan ske fejl, når du måler dit blodsukker. Er du i tvivl om ma lingerne, så spørg din læge, sygeplejersken eller andre, som har undervist dig i metoden. ALMINDELIGE FEJL At opbevare teststrimlerne i køleskab, da reaktionstiden ændres. At teststrimlerne er for gamle eller har været opbevaret fugtigt. At bloddra ben har været for stor eller for lille, eller at dra ben er gnedet ud pa testfeltet. At ruden i ma leapparatet er snavset. At du ikke har vasket hænderne før ma ling, så der f.eks. sidder lidt frugtsukker på dine hænder. BRUG SIDEN AF FINGERSPIDSERNE I STEDET FOR FINGERBLOMMEN. BRUG VENSTRE HÅND I STEDET FOR HØJRE, HVIS DU ER HØJREHÅNDET OG VICE VERSA. ØREFLIPPER KAN OGSÅ BRUGES TIL AT MÅLE BLODSUKKER. 11

12 FOR HØJT BLODSUKKER Undgå for højt blodsukker i længere tid, ba de fordi du bliver utilpas i dagligdagen, og fordi det øger risikoen for udvikling af syreforgiftning og måske følgesygdomme på lang sigt. Et enkelt højt blodsukker kræver ikke nødvendigvis behandling. Men hvis du har forhøjede blodsukkerværdier, enten hele dage eller pa samme tidspunkt hver dag, så skal du og din behandler tage stilling til ændring af insulindosis. Tal med din læge eller med personalet i diabetesklinikken om, hvad man i almindelighed forsta r ved for højt blodsukker. Når du ma ler blodsukker regelmæssigt, fa r du selv erfaring i at vurdere dette. Husk: Hvis du måler dit blodsukker til mere end 15 mmol/l over længere tid, og du ikke føler dig helt veltilpas, bør du undersøge din urin for ketonstoffer. Symptomer på for højt blodsukker: Tørst, træthed, tissetrang, kløe, tør i munden og kvalme. Hvis du måler dit blodsukker til mere end 15 mmol/l, skal du først tage insulin, og efter en time, måle dit blodsukker igen. Hvis blodsukkeret stadig er over 15 mmol/l, bør du for en sikkerhedsskyld undersøge din urin for ketonstoffer. Læs mere på side

13 Blodsukker FEBER OG OPKAST Feber eller sygdom med opkastninger kræver mere insulin. Febersygdom nedsætter kroppens evne til at reagerer pa insulin. Selvom du ma ske kaster op eller ikke kan spise noget, na rdu er syg, er det meget vigtigt, at du altid tager mindst din vanlige insulin dosis for at undga udvikling af syreforgiftning. Medmindre du har målt lavt blodsukker (hypoglykæmi). Du bør ogsa huske at drikke rigeligt (sukkerholdig væske, hvis du ikke fa rnoget at spise). Ga ud fra en tommelfingerregel om ca. 25 % ekstra insulin ved hver insulininjektion pr. grad over 37,5. Ma l dit blodsukker jævnligt f.eks. hver fjerde time, mens du er syg. HVIS DIT BLODSUKKER ER FOR HØJT, SÅ OVERVEJ OM: DU HAR TAGET FOR LIDT INSULIN I FORHOLD TIL, HVAD DU HAR SPIST AF KULHYDRATER DU HAR BEVÆGET DIG MINDRE, END DU PLEJER DU HAR TAGET DIN INSULIN RIGTIGT DIN INSULIN KAN VÆRE BESKADIGET AF FROST ELLER VARME DU ER SYG DU ER STRESSET ELLER KED AF DET HVIS DU FINDER EN SANDSYNLIG FORKLARING PÅ DE FORHØJEDE BLODSUKRE, HAR DU FØLGENDE MULIGHEDER: AT SPISE MINDRE VED NÆSTE MÅ LTID AT FÅ EKSTRA MOTION AT TAGE EKSTRA INSULIN OG FØLGE OP MED NYE BLODSUKKERMÅ LINGER 13

14 SYREFORGIFTNING, OGSÅ KALDET KETOACIDOSE, KONTAKT LÆGE Hvis du måler dit blodsukker til mere end 15 mmol/l, skal du først tage insulin, og efter en time, måle dit blodsukker igen. Hvis blodsukkeret stadig er over 15 mmol/l, bør du for en sikkerhedsskyld undersøge din urin for ketonstoffer. KETONSTOFFER OG HØJT BLODSUKKER HVAD ER KETONSTOFFER? Hvis cellerne i din krop mangler sukker, begynder kroppen i stedet at forbrænde fedt. I den proces danner kroppen også affaldsstoffet keton, som i store doser kan medføre syreforgiftning. Du kan måle ketonstoffer i både blod og i urin. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ SYREFORGIFTNING? Har du højt blodsukker, og kan du måle ketonstoffer i blodet/urinen, er det et tegn på begyndende syreforgiftning (også kaldt ketoacidose). Et mere håndgribeligt symptom er, at din ånde lugter af acetone. Det gør den, fordi ketonstofferne bliver udskilt via udåndingsluften. TAG KONTAKT TIL DIN DIABETESLÆGE Ved tegn pa begyndende syreforgiftning anbefaler 14

15 Blodsukker vi, at du kontakter dit diabetesambulatorium. Når du er tilknyttet et diabetesambulatorium foreligger der ofte en aftale om, at du uden for normal åbningstid kan kontakte den medicinske afdeling direkte i tilfælde af begyndende syreforgiftning. Alternativt vagtlægen. MÅ LTIDSÆNDRINGER Når du tager hurtigtvirkende insulin, kan du ofte uden problemer flytte dit ma ltid, blot du flytter insulininjektionen med. Det kan dog være nødvendigt med et ekstra mellemma ltid. I forbindelse med fester, hvor du spiser større ma ltider, så vær opmærksom på indholdet af kulhydrater i det, der bliver serveret. Det kan være hensigtsmæssigt at øge insulindosis ud fra blodsukkerma linger. Men vær opmærksom pa, at f.eks. dans og alkoholindtagelse nedsætter dit blodsukker. Det er altid en god ide at ma le dit blodsukker inden sengetid og evt. spise ekstra rugbrød efter en fest. Hvis du modsat spiser et mindre ma ltid end sædvanligt, kan det være hensigtsmæssigt at tage mindre insulin, ligeledes afhængigt af blodsukkerma ling. MOTION, SE MERE SIDE 46 Her skal blot gives nogle fa overordnede huskeregler. Motion eller ha rdt fysisk arbejde medfølger, at kroppen bruger ekstra kulhydrater. Det kan derfor være nødvendigt enten at nedsætte insulindosis eller at indtage ekstra kulhydrater. Vær opmærksom pa,at blodsukkeret kan være lavt i lang tid efter motion (op til 24 timer). Motion sidst pa dagen kan derfor sænke blodsukkeret om natten eller næste dag. Hvis du har højt blodsukker, og ikke har insulin i kroppen, kan du risikere, at blodsukkeret stiger yderligere, hvis du begynder at motionere. Er blodsukkeret over 15 mmol/l, skal du ma le for ketonstoffer i urinen. Hvis ma lingen er positiv, bør du udsætte motionen og tage insulin. Ved hård motion: Spis ekstra g kulhydrat pr minutters motion. Observer hvordan dit blodsukker reagerer under fysisk aktivitet. Ma l dit blodsukker hyppigt ogsa inden sengetid. 15

16 FOR LAVT BLODSUKKER FOR LAVT BLODSUKKER (HYPOGLYKÆMI) Na rblodsukkeret kommer under ca. 3,9 mmol/l, er det for lavt. Det kalder man insulinføling. I det tilfælde kan kroppen reagerer med forskellige symptomer, som f.eks. sult, sved, rysten, koncentrationsbesvær og hjertebanken. Det er vigtigt, at du straks reagerer pa disse symptomer ved at indtage gram hurtigt optageligt kulhydrat, f.eks. druesukker, frugtjuice eller sodavand (se boks side 19) og en halv skive rugbrød eller lignende bagefter. Hvis du ikke får disse kulhydrater, falder blodsukkeret yderligere. Du kan blive ude af stand til selv at gøre noget, og derfor får du behov for hjælp fra andre. Det kalder man insulintilfælde. Hvis det lave blodsukker fortsat ikke behandles, bliver du bevidstløs. Det kalder man insulinchok. Symptomer på lavt blodsukker: Sveder, sitrer, sur/dårligt humør, sulten, bleg og besvimer. INDSPRØJTNING AF GLUKAGON Insulinchok behandles ved, at der sprøjtes glukagon ind i musklen. Denne behandling bør altid følges op med indtagelse af langsomt optagelige kulhydrater (f.eks. rugbrød). Ellers risikerer du endnu et insulintilfælde. Glukagon (handelsnavn GlucaGen) kan købes i 16

17 Blodsukker sæt med glukagon, sprøjte og brugsanvisning. Du kan kun købe glukagon på recept. Det er en god idé, at du har instrueret dine pårørende/bekendte/kolleger i at give glukagon, så de ved, hvad de skal gøre, hvis det bliver nødvendigt. Vær opmærksom pa, at du efter et insulintilfælde, dvs. svært hypoglykæmitilfælde (kræver hjælp af anden person), har fem til ti gange øget risiko for nyt insulintilfælde (hypoglykæmitilfælde) inden for det næste døgn. HVORNÅR KAN DET LAVE BLODSUKKER BLIVE FARLIGT? BILKØRSEL Du ma under ingen omstændigheder føre bil, når blodsukkeret er lavt. ALKOHOL Hvis du skal i byen en aften, sa husk at oplyse dine venner om, at du har type 1-diabetes og får insulin. Et svært hypoglykæmitilfælde kan meget let forveksles med beruselse. INSULINFØLING SULT, SVED, RYSTEN, KONCENTRATIONSBESVÆR, HJERTEBANKEN. DU SKAL INDTAGE DRUESUKKER ELLER FRUGTJUICE OG DEREFTER RUGBRØD ELLER LIGNENDE INSULINTILFÆLDE DU ER VED BEVIDSTHED, MEN SKAL HAVE HJÆLP FRA ANDRE TIL AT GIVE DIG NOGET SUKKERHOLDIGT OG DEREFTER RUGBRØD ELLER LIGNENDE. (HVIS DU ER I STAND TIL AT RÆKKE TUNGE, KAN DU OGSÅ SYNKE DVS. DRIKKE ELLER SPISE NOGET) INSULINCHOCK DU ER BEVIDSTLØS OG SKAL HAVE GLUKAGONINDSPRØJTNING, OG HEREFTER SKAL DU HAVE EN SAMTALE MED EN LÆGE/SYGEPLEJERSKE 17

18 Når du drikker alkohol, falder dit blodsukker. Du kan forhindre, at dit blodsukker falder ved at spise eller drikke noget med kulhydrater eller nedsætte din insulindosis. Når du drikker alkohol svækkes den mekanisme i kroppen, der hjælper dig igennem et meget lavt blodsukker. Kroppen har reservedepoter af sukker i f.eks. leveren, som bliver frigivet, hvis blodsukkeret er faldet meget. Dit blodsukker vil således stige igen, og du kan nå at reagerer på det lave blodsukker, måske bede andre om hjælp. Men, når du er påvirket af alkohol, svækkes symptomerne på lavt blodsukker, og du når ikke at opfatte symptomerne og reagerer på dem. Falder du i søvn, sover du måske så tungt, at du ikke opdager, at noget er galt. Det kan betyde, at dit blodsukker falder så meget, at du får insulinchok, og får brug for hjælp fra andre. Sørg for at have et ID-kort eller andet kort pa dig, hvoraf det fremga r, at du har type 1-diabetes og er i insulinbehandling. ID-kort kan rekvireres hos Diabetesforeningen. 18

19 Blodsukker Læs mere om alkohol under afsnittet om mad på side 30. OM NATTEN Mange er bange for det lave blodsukker om natten, da det lave blodsukker kan medføre bevidstløshed og i yderste tilfælde, at man ikke vågner om morgenen. Dette sker dog meget sjældent. Realiteten er, at faren er overdreven. Leveren har et sukkerdepot, hvor sukkeret frigøres, når blodsukkeret bliver for lavt. Dvs. du når at vågne op, og har muligheden for at indtage noget med kulhydrater eller bede andre om hjælp. Men det er meget ubehageligt at opleve nætter med for lavt blodsukker, så mål og registrer dit blodsukker og fortæl din læge og sygeplejerske om det. NB. Vær opmærksom pa at ekstra indtagelse af kulhydrat ved sengetid nedsætter risikoen for hypoglykæmi først pa natten, men hindrer ikke nødvendigvis hypoglykæmi sent pa natten eller hen pa morgenstunden. HVIS DIT BLODSUKKER BLIVER FOR LAVT, DVS. UNDER CA. 3,9 MMOL/L ANBEFALER VI, AT DU INDTAGER CA GRAM HURTIGT OPTAGELIGT KULHYDRAT. HURTIGT OPTAGELIGT KULHYDRAT KAN F.EKS. VÆRE 2 DL FRUGTJUICE ELLER SUKKERHOLDIGT SAFTEVAND ELLER GRAM DRUESUKKER I TABLETFORM ELLER ET STYK GEL MED DRUESUKKER. DRUESUKKER ER BEDST, DA DET GIVER HURTIGST STIGNING I BLODSUKKERET. ANBEFALINGEN MED GRAM KULHYDRAT VED DET LAVE BLODSUKKER, GÆLDER OGSÅ BØRN. 19

20 HVAD ER TYPE 1-DIABETES? Når du har type 1-diabetes, betyder det, at din krop ikke længere producerer insulin af sig selv. Derfor er du nødt til selv at give din krop den livsvigtige insulin ved hjælp af insulinindsprøjtninger. Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom. Vi kender normalt vores immunforsvar som en positiv ting, der bl.a. hjælper os med at bekæmpe bakterier og sygdomme. Men ved type 1-diabetes ødelægger vores eget immunforsvar raske celler i bugspytkirtlen, og det betyder, at vi ikke længere kan producere insulin. Forskerne ved endnu ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor hverken forebygges eller helbredes. Arveligheden vurderes til at være ca. 2-5 % ved type 1-diabetes. Sygdommen rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludseligt får type 1-diabetes. INSULIN Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen. Hos mennesker uden diabetes er det bugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gør den, 20

21 Kroppen og type 1-diabetes når dit blodsukker stiger altså når du spiser og drikker. Når vi spiser og fordøjer maden, bliver kulhydraterne omdannet til sukker (glukose). Sukker er et nødvendigt brændstof for cellerne og er med til at give os energi. Det er insulinen, som sørger for, at sukkerstofferne kommer fra blodbanen og ind i vævene. Hvis insulinen ikke er til stede, kan sukkerstofferne ikke komme ind i cellerne. Sukkerstoffet bliver derfor i dit blod, dit blodsukker bliver derfor alt for højt, og du får det dårligt. BLODSUKKER Forhøjet blodsukker er en risikofaktor, fordi for høje blodsukre på kortere og på længere sigt har en skadelig virkning i kroppen. Både på de små blodkar i øjne og nyrer samt på de store kar i kroppen. Læs mere om følgesygdomme på side 59. LEVER SPISERØR MAVESÆK BUGSPYTKIRTEL NYRE TARM BLÆRE 21

22 HONEYMOON/REMISSION ER EN PERIODE, HVOR NOGEN EFTER BEHANDLINGSSTART KAN OPLEVE ET FALDENDE BEHOV I DEN INSULINDOSIS, MAN SKAL TAGE MED PEN ELLER PUMPE. DET SKYLDES, AT ENS EGNE INSULINPRODU- CERENDE CELLER, DER FÅR HJÆLP FRA DEN TILFØRTE INSULIN, IGEN I EN PERIODE KAN BLIVE AKTIVE OG PRODUCERE INSULIN. TAG EN SNAK MED DINE BEHANDLERE, HVIS DU OPLEVER DETTE. Din krop bruger sukkerstofferne i dit blod til at fremstille energi til cellernes drift, så de kan danne nye celler, lave hormoner, enzymer og meget mere. Når der er rigtigt meget sukker i blodet, bliver sukkeret udskilt i urinen. Det er målet for din behandling at holde blodsukkeret så tæt på det normale som muligt. DINE DAGLIGE BLODSUKKERMÅLINGER Hvordan skal blodsukkeret være? Dette kan ikke besvares ens for alle diabetikere. Ideelt bør blodsukkerniveauet ligge mellem 4 og 7 mmol/l inden et måltid og under 10 mmol/l to timer efter måltider. Inden sengetid skal det helst ligge på 6 mmol/l. For mange med type 1-diabetes vil dette niveau medføre en stor risiko for lave blodsukre (hypoglykæmi), sa et kompromis med et lidt højere blodsukkerniveau kan være det, du og din behandler na rfrem til. LANGTIDSBLODSUKKER OG MIDDELBLODGLUKOSE Både langtidsblodsukkeret (HbA1c) og middelblodglukose (M-BG) måles på diabetesklinikken og viser dit middelblodsukker de seneste 8-12 uger. Tallet viser, hvor godt du er reguleret/hvor stabilt dit blodsukker har været i perioden. NB: Du og din behandler sætter sammen et individuelt mål for dit personlige blodsukker. MÅLET FOR PERSONER MED TYPE 1-DIABETES ER: HBA1C: 53 MMOL/MOL M-BG: 8.5 MMOL/L 22

23 Kroppen og type 1-diabetes BLODTRYK M-BG-tallet er lettere at forholde sig til end HbA1c, fordi det er angivet i det samme mål (mmol/l), som du er vant til fra de daglige blodsukkermålinger. Men begge værdier bliver brugt i forskellige sammenhænge og er derfor vigtige at kende. BLODTRYK Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt dit hjerte arbejder med at pumpe blodet rundt i kroppen. Diabetes øger risikoen for et forhøjet blodtryk. Du kan sjældent selv mærke, om dit blodtryk er for højt. Det skal måles. Forhøjet blodtryk øger generelt risikoen for hjerte-kar-sygdom og i særdeleshed hos personer med diabetes. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på at få kontrolleret dit blodtryk regelmæssigt. NÅR DU FÅR MÅLT DIT BLODTRYK, SER LÆGEN PÅ TO FORSKELLIGE VÆRDIER, DER TYPISK BLIVER BESKREVET SOM F.EKS. 130/80. DET HØJESTE TAL KALDES DET SYSTOLISKE BLODTRYK. DET ANGIVER TRYKKET I DE STORE BLODÅRER, NÅR HJERTET TRÆKKER SIG SAMMEN OG SENDER BLODET UD I KROPPEN. DET LAVESTE TAL KALDES DET DIASTOLISKE BLODTRYK. DET ANGIVER TRYKKET I DE STORE BLODÅRER, NÅR HJERTET SLAPPER AF, UDVIDER SIG OG BLODET KOMMER IND IGEN. bedre for dig, så aftal dit individuelle mål med din behandler. Du kan påvirke dit blodtryk med øget motion, eventuelt vægttab og sund mad. NÅR DU HAR DIABETES, ER MÅLET FOR DIT BLODTRYK, AT DET SKAL VÆRE LIG MED 130/80 Men måske kan et lidt højere blodtryk være 23

24 KOLESTEROL Et højt indhold i blodet af kolesterol og fedtstoffer kan over år udvikle sig til såkaldt åreforkalkning, der skaber risiko for dannelse af blodpropper og dårlig blodforsyning til f.eks. ben og fødder, samt forhøjet blodtryk. Alle mennesker vil med alderen få mere stive blodårer, og allerede fra teenageårene aflejres kolesterol og fedt på indersiden af blodårerne. Diabetes (men også mange andre faktorer) øger risikoen for åreforkalkning. Det er derfor godt at få kontrolleret sine kolesteroltal. Du kan påvirke dit kolesteroltal positivt via din mad og motion, samt ved en godt reguleret diabetes. Kolesterol hører til den stofgruppe, der kaldes lipider (fedtstoffer). De almindeligt omtalte lipider er kolesterol og triglyceriderne. Din krop producerer selv kolesteroler. Men du får også kolesterol fra det fedt, du får gennem maden. Det er ikke nødvendigt med kolesterolfri kost, men med kost som har et lavt indhold af 24

25 Kroppen og type 1-diabetes TOTALKOLESTEROL KOLESTEROLTALLET FOR DEN SAMLEDE MÆNGDE KOLESTEROL I BLODET BØR HOS EN DIABETIKER VÆRE UNDER 4,5 HDL (uskadelige kolesterol) Huskeregel: H = herlige kolesterol LDL (skadelige kolesterol) Huskeregel: L = lede kolesterol Triglycerider (fedt i blodet) Højt indhold af dette kolesterol er gunstigt for hjerte og kar. HDL skal være højere end 0,80 Højt indhold i blodet øger risikoen for hjerte-kar-sygdom LDL skal ved ingen hjertesygdom være lavere end 2,5 mmol/l LDL skal ved hjertesygdom være lavere end 1,8 mmol/l Højt indhold i blodet øger risikoen for hjerte-kar-sygdom Triglycerider skal være lavere end 2,6 mmol/l mættet fedt (mættet/animalsk fedt stammer fra fede mælkeprodukter f.eks. smør samt kød og stegemargarine). Se side 29. Dit kolesteroltal er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil, men også af alder og køn. Du bør stræbe mod særligt lave tal for kolesterol for at undgå de skadelige fedtstoffer i blodet. Diabetes giver øget risiko for forhøjet kolesterol pga. forhøjet blodsukker. 25

26 26

27 Mad og drikkevarer MAD OG DRIKKEVARER Når du ikke selv producerer insulin, gælder det om at få din dosis af insulin til at passe med den mad, du spiser og det, du drikker. For at kunne det, er det vigtigt, at du ved noget om kulhydrater, fordi kulhydrat er det næringsstof, som især får dit blodsukker til at stige. HVAD ER DER I MADEN? Maden består af tre energigivende næringsstoffer: kulhydrater, fedtstoffer og protein. Derudover kan kroppen få energi fra alkohol. Vi anbefaler, at din mad sammesættes, så energien fordeler sig således: PROCENT FRA KULHYDRAT, HERAF HØJST 10 PROCENT TILSAT SUKKER PROCENT FRA FEDT PROCENT FRA PROTEIN Kilde: NNR 2012 Tallerkenmodellen er et eksempel på, hvordan et måltid kan se ud, når man følger anbefalingen for fordeling af energien. DU KAN FINDE INSPIRATION TIL SUND, VELSMAGENDE MAD PÅ DIABETES.DK, I DIABETESFORENINGENS KOGEBØGER ELLER VED AT TILMELDE DIG NYHEDSBREVET DIABETESLIV. 27

28 KULHYDRATER KAN INDDELES I TRE TYPER SUKKERARTER, STIVELSE OG KOSTFIBRE. EKSEMPEL PÅ, HVOR KULHYDRATER FOREKOMMER: SUKKERARTER FINDES ISÆR I: SUKKERSØDEDE DRIKKE, SLIK, CORNFLAKES, MÆLKEPRODUKTER OG FRUGT KULHYDRAT Du finder især kulhydrater i brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofler, tørrede bælgfrugter, som ærter og bønner, mælk, frugt, sukker og grøntsager. Kulhydrater har varierende sammensætning og bliver derfor fordøjet forskelligt. Fælles for kulhydraterne med undtagelse af kostfibre er, at de overvejende bliver omdannet til glukose (sukker). Derfor stiger dit blodsukker, 1½-2 timer efter, at du har spist. Hvor hurtigt og hvor meget dit blodsukker stiger, afhænger både af typen og af mængden af kulhydrat i et måltid. Mængden af kulhydrat STIVELSE FINDES ISÆR I: KARTOFLER, RIS, PASTA, RUGBRØD, FRANSKBRØD OG GRYN KOSTFIBRE FINDES ISÆR I: HAVREGRYN, RUGBRØD, GROVE GRØNTSAGER OG TØRREDE BÆLGFRUGTER, SOM ÆRTER, BØNNER OG LINSER har vist sig i praksis at have større betydning for stigning i blodsukker end typen af kulhydrat. Sammensætningen af måltidet bl.a. indholdet af fedt og protein har også betydning for stigningen i blodsukkeret. 28

29 Mad og drikkevarer Spis især kulhydrater, som giver en langsom blodsukkerstigning som f.eks. havregryn, rugbrød, fuldkornspasta, -ris, tørrede bælgfrugter. KOSTFIBRE Kostfibre i maden kan være med til at gøre dig mæt, og kan forsinke optagelsen af andre kulhydrater, så dit blodsukker stiger langsommere. Det er bedst, at kostfibrene er naturligt forekommende dvs. ikke er tilsat i et produkt. EKSEMPLER PÅ MAD, DER INDEHOLDER MANGE KOSTFIBRE: Rugbrød, havregryn, grove grøntsager som kål, gulerødder og andre rodfrugter, løg, porre, bønner m.fl. tørrede bælgfrugter er eksempler på madvarer, som indeholder mange kostfibre. FEDT Fedt er opbygget af forskellige fedtsyrer, og det er fedtsyrernes kemiske opbygning, der har betydning for, hvor sunde fedtstofferne er. MÆTTET FEDT Mættet fedt stammer primært fra dyr og findes f.eks. i fede mælkeprodukter, fedt kød, smør, blandingsprodukter som f.eks. Kærgården, stegemargarine, fløde, fedt pålæg, kager og flødeis. Kokosfedt er også mættet fedt. FLERUMÆTTET FEDT Flerumættet fedt stammer mest fra fisk og planter. Flerumættet fedt finder du for eksempel i fede fisk som f.eks. sild, makrel, laks, torskelever, minarine, plantemargarine, majs, solsikke- og vindruekerneolie og fiskeolie. ENKELTUMÆTTET FEDT Enkeltumættet fedt stammer primært fra planter og findes f.eks. i raps- og olivenolie, avocado, nødder, mandler og flydende margarine. Det enkeltumættede fedt har en særlig god 29

30 fedtsyresammensætning og bliver derfor ofte kaldt for det sunde fedt. Et højt indhold af mættet fedt i kosten, øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Vælg derfor især umættet fedt. PROTEIN Protein får du især fra magert kød, fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter, kornprodukter og tørrede bælgfrugter, som linser, kikærter, brune bønner, sojabønner og lignende. Hvis du spiser varieret, vil du få dækket din krops behov for protein. Generelt er det ikke nødvendigt at tage tilskud af protein, og tilskud eller højt indtag kan være skadeligt ved påvirket nyrefunktion. ALKOHOL Alkohol finder du i øl, vin, spiritus m.m. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for indtag af alkohol gælder også, når du har diabetes. Du har lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på højst 7 genstande om ugen som kvinde og 14 som mand. Du kan læse mere på Du skal være opmærksom på, at dit blodsukker kan blive lavt, når du drikker alkohol. Du kan mindske den risiko ved at få kulhydrat fra mad og drikke eller ved at nedsætte insulindosis. Nogle drikke indeholder både alkohol og sukker (kulhydrat). Det er f.eks. Somersby Cider, Smirnoff Ice og Barcardi Breezer. De kan derfor give højt blodsukker. Når du har drukket alkohol, er det en god idé at måle dit blodsukker. Hvis det er lavt, skal du spise ekstra kulhydrat f.eks. et stykke brød. Tal med din behandler om alkohols virkning på blodsukkeret, og om hvordan du skal forholde dig. SUND MAD De officielle kostråd gælder også, når du har diabetes. 30

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi...

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... Indhold Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... - 7 - Kost... - 9 - Ved udskrivelse skal følgende udleveres...-

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Hvad er diabetes? Type 1-diabetes er en stofskiftelidelse, som betyder, at bug - spytkirtlen ikke længere producerer insulin. Det får sukker - indholdet i blodet til at

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere