SBMI Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S

Transkript

1 Kontrolmålinger i luft efter sanering og før varmebehandling samt emissionsmålinger efter sanering og forsegling i Lerbjergskolen blok 5 Udført for Halsnæs Kommune Af Claus Lundsgaard SBMI A/S

2 Sagsoplysninger Kunde Halsnæs Kommune Miljø og Teknik Kommunale Ejendomme Rådhuspladsen Frederiksværk att. Christian Therp Lokalitet Hundested Skole Lerbjerg Lerbjergvej 1B 3390 Hundested Udførende v. Claus Lundsgaard Rungstedvej Hørsholm cl@sbmi.dk Claus Lundsgaard Direktør, ph.d. Hørsholm, d Konklusion Målinger i 6 lokaler efter sanering, udstøbning og forsegling, men inden varmebehandling og retablering af blok 5, viste PCB-koncentrationer i rumluft på ng/m 3 med gennemsnit på 1050 ng/m 3. Dette er målt i saneringsområde ved ca. 22 C samt med luftskifte på ca. 2 gange pr. time. Emission fra lokaliteter, hvor fuger var fjernet og beton forseglet med silikat, viste meget lave emissioner, og forseglingen vurderes at være effektiv. Afrensede betonflader (under tidligere maling) er ikke forseglede, og emission fra rå betonflader var tydeligt målbar, og udgør potentielt hovedparten af det aktuelle PCBbidrag til rumluften. Der ses behov for yderligere nedbringning af PCB-emissioner før retablering, hvis PCBniveauet i indeklima forventes at skulle ende under 300 ng PCB/m 3. 2

3 Indledning På foranledning af Halsnæs Kommune ved Christian Therp er SBMI ved Claus Lundsgaard rekvireret til PCBmålinger til vurdering af effekt af saneringstiltag. Den aktuelle måleserie omfatter luftprøver i 6 lokaler i blok 5 efter sanering og forsegling, men inden beslutning om eventuel varmebehandling. Endvidere er udført emissionsmålinger fra fugelokaliteter efter fjernelse af fugemasse, blæsning af betonoverfladen, udstøbning af elementsamlinger og forsegling med silikatspærrer. Fremgangsmåde Bestemmelse af PCB i luft Prøvetagning Til opsamling af PCB i luft anvendes et OVS, XAD-2 adsorptionsrør (OSHA Versatile Sampler glasrør med kvartsfilter og to lag Amberlite XAD-2 på hhv. 270 og 140 mg). Der suges et kendt volumen luft igennem røret ved anvendelse af en Buck Elite Personal Air Sampling Pump. Luftflow er 1,0 l/min ved emissionsmålinger og 1,9 l/min ved rumluftmålinger. Typisk luftvolumen er l. Pumpeflow kontrolleres før og efter prøvetagning med kalibrator af typen Defender Flow Calibrator (Mesa Labs). Efter prøvetagning bliver prøverøret forseglet i begge ender og sendt indtil analyse. Temperatur i rumluft måles under prøvetagningen. Analyse Analysen er udført som blindprøve hos ALS Denmark (akkrediteret laboratorium, Danak reg.nr. 361) iflg. standard VDI 2464 bl. 1. Detektionsgrænsen for de enkelte kongenere ved analysen er 0,25 ng/prøve. Analyseusikkerheden angives til under 20 %. Summen af kongenerne PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-138, PCB-153 og PCB-180 (nummerering iflg. International Union of Pure and Applied Chemistry, IUPAC) betegnes Sum-6 eller PCB 6. Til estimering af total koncentration af PCB (PCB total) i luft, multipliceres PCB 6 med en korrektionsfaktor (CF) på 5,0 i henhold til tysk standard (VDI 2464, 1997) samt anbefalinger fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Emissionsmålinger Afgasning af PCB fra fuger, vægge og flader udføres ved anvendelse af afgasningskamre, der placeres direkte over de flader, som ønskes undersøgt. Et afgasningskammer består af et metalkammer, som er 20 mm højt, 90 mm bredt og 1000 mm langt. Kammerets 4 kanter fæstnes til undersøgelsesfladen med gastæt alu-tape, som monteres omhyggeligt hele vejen rundt, så det sikres, at luftskiftet kun kan ske gennem studser til indtag og afkast i enderne af kammeret (tætheden trykprøves). Undersøgelsesfladens areal er på 90*1000 mm, dvs. 0,090 m 2. Ved 3

4 afkaststudsen monteres et adsoptionsrør til PCB-opsamling (OVS rør med XAD-2 adsorbent som til normal luftprøvetagning), som igen forbindes til en pumpe. Normalt arbejdes med et volumenflow på 1,0 liter/minut. Da kammeret har et volumen på 1,8 liter, er der et luftskifte i kammeret på 0,55 pr. minut, og et nettoflow i kammerets længderetning på 55 cm/minut (0,0092 m/s). Indtaget er rumluft med kendt PCBkoncentration, og afgasningen beregnes ud fra berigelsen med PCB i afkastluften relativt til indtaget. Inspektion og udvælgelse af prøvelokaliteter Blok 5 viste sig at være færdigsaneret med hensyn til fjernelse af fuger og blæsning af overflader. Udstøbning var udført ved elementsamlinger (men ikke ved fugelokaliteter på vinduessøjler) og fugelokaliteter var afslutningsvist forseglet med minimum 2 lag silikatspærre (TWO Teknik). Fuger bag stålvaske i klasselokaler var fjernet sammen med flisevæg, vægge var blæst, men disse fugelokaliteter var ikke silikatforseglet. Efter forsegling har blokken henstået i 3-4 uger med luftskifte på 2-4 gange/time og temperatur på C. To døgn før målingerne den 4. maj 2016 blev temperatur og aftræksventilation i blokken justeret til en ønsket temperatur på ca. 22 C og luftskifte på ca. 2 gange pr. time. Luftprøver blev taget i alle sammenlagte klasselokaler samt i AV-depot og i et af to toiletter. Emissionsmålinger blev udført på to søjler, to elementsamlinger og to plane vægflader, idet det valgtes at måle på samme lokaliteter, som ved emissionsmålinger før forsegling den (jf. SBMI 20090). Prøveflader Søjle 1. Blok 5 lokale 9 iflg. gammel lokaleplan (se bilag 1). Der er fjernet en fuge mellem søjle og vindue. Materialetab under blæsning af maling og fuge var lille. Betonoverfladen var silikatforseglet. Huller i søjle blev tilproppet under emissionsmålingen. Emissionsmåling: 10 ng/m/døgn 106 ng/m 2 /døgn Prøvelokalitet før forsegling Efter forsegling. Emissionskammer er monteret. 4

5 Søjle 2. Blok 5 lokale 9 iflg. gammel lokaleplan. Der er fjernet en fuge mellem søjle og vindue. Materialetab under blæsning af maling og fuge var tydeligt. Betonoverfladen var silikatforseglet. Huller i søjle blev tilproppet under emissionsmålingen. Emissionsmåling: -3 ng/m/døgn -38 ng/m 2 /døgn (negativ emission udtrykker fjernelse af PCB fra luft) Vægflade 1 Blok 5 lokale 9 iflg. gammel lokaleplan. Vægfladen var afrenset for maling og spartelmasse. Betonoverfladen var ikke silikatforseglet. Prøvelokalitet før forsegling. Efter forsegling. Emissionskammer er monteret. Emissionsmåling: 400 ng/m/døgn 4400 ng/m 2 /døgn Afrenset vægflade med monteret emissionskammer. 5

6 Elementsamling 1. Blok 5 konferencerum/lokale 10 iflg. gammel lokaleplan. Væg mod AV-depot. Der er fjernet en fuge mellem betonelementer, og anlægsflader på begge elementer er renset ved blæsning. Materialetab under blæsning af maling og fuge var tydeligt. Elementsamling var udstøbt og silikatforseglet. Emissionsmåling: 1350 ng/m/døgn ng/m 2 /døgn Elementsamling 2. Blok 5 lokale 10 iflg. gammel lokaleplan. Væg mod lokale 8. Der er fjernet en fuge mellem betonelementer, og anlægsflader på begge elementer er renset ved blæsning. Materialetab under blæsning af maling og fuge var tydeligt, og vurderes lidt større end ved elementsamling 1. Elementsamling var udstøbt og silikatforseglet. Prøvelokalitet før udstøbning og forsegling. Udstøbt og forseglet elementsamling med emissionskammer. Emissionsmåling: 19 ng/m/døgn 210 ng/m 2 /døgn Prøvelokalitet før udstøbning og forsegling. Udstøbt og forseglet elementsamling med emissionskammer. 6

7 Vægflade 2 (markeret med rødt) Blok 5 konferencerum/lokale 10, væg mod AV-depot iflg. gammel lokaleplan. Vægfladen var afrenset for maling og spartelmasse. Betonfladen var ikke silikatforseglet. Emissionsmåling: 1180 ng/m/døgn ng/m 2 /døgn Prøvelokalitet: afrenset vægflade. Afrenset vægflade med monteret emissionskammer. Måleresultater PCB i luft Målte PCB-koncentrationer i rumluft og afkast fra emissionskamre fremgår af tabel 1 og 3. Beregning af PCB-emission fra materialeoverflader fremgår af tabel 2 og 4. Emission er både angivet i forhold til fugelængde (=kammerlængde; 1 meter) og i forhold til areal (0,09 m 2 ). Tabel 1. PCB i rumluft før og efter udstøbning og forsegling efter forsegling Lokale Prøvetype ng PCB/m 3 ng PCB/m 3 WC vest Rumluft 1310 Lokale1/3/5/7 Rumluft 881 Lokale 2/4/6/8 Rumluft 1126 Lokale 9/11 Rumluft Lokale 10/konf. Rumluft AV-depot Rumluft 1088 Middel Temp. Ca. 8 C Ca. 22 C Rumluftmålinger efter forsegling viser PCB-koncentrationer på ng/m 3. Dette er målt i saneringsområde ved ca. 22 C samt med luftskifte på ca. 2 gange pr. time. 7

8 Middelkoncentrationer i luft er faldet efter udstøbning og forseglingen af lokaliteter, hvor fuger er fjernet (jf. tabel 1). Faldet skal ses på baggrund af øget temperatur. Temperaturstigningen kunne isoleret set have medført en koncentrationsstigning med en faktor 5 eller mere. På den baggrund er der taget et stort skridt i den rigtige retning med forsegling af sekundære kilder. Der er dog et stykke endnu ned til det ønskede saneringsresultat på under 300 ng/m 3. PCB-udveksling mellem vægflader og rumluft Vægflader afrenset for maling optog PCB fra luften i februar ( ng/døgn pr. kammer), men nu afgiver de PCB til luften ( ng/døgn pr. kammer). Det kan skyldes sandsynligvis, at de afrensede vægge i mellemliggende periode har optaget PCB fra luften, hvor koncentrationerne i luft generelt har været høje. PCB-koncentrationer i overflader af rå beton har nok været stigende i perioden. PCB-afgivelse fra beton langs afrensede fuger Emissionsmålinger fra fugeflader på søjler viste ubetydelige emissionsrater på ng/m/døgn, mens lodrette elementsamlinger viste ng/m/døgn. Det vurderes, at målinger af emission på under ng/m/døgn har ringe signifikans, og må betegnes som meget små og under kvantificeringsgrænsen. Der er således kun en ud af fire målinger fra forseglede sekundære kilder, som viste målbar emission. Baggrunden for forskellen til de øvrige tre lavere estimater er ukendt. Tabel 2. Emissionsmålinger før og efter forsegling af fugelokaliteter. Resultater er vist som ng PCB/m/d (=emission pr. 1 m forsøgskammer) og ng PCB/m2/d (=pr. kvadratmeter overflade) Før forsegling Efter forsegling Lokale Emissionsflade ng PCB/m/d ng PCB/m2/d ng PCB/m/d ng PCB/m2/d Lokale 9/11 Søjle 1 langs tidligere fuge Lokale 9/11 Søjle 2 langs tidligere fuge Lokale 10/konf. Elementsamling 1 langs tidligere fuge Lokale 10/konf. Elementsamling 2 langs tidligere fuge Lokale 9/11 Lokale 10/konf. Vægflade afrenset for maling (ingen forsegling) Vægflade afrenset for maling (ingen forsegling) (ej forseglet) 1180 (ej forseglet) 4400 (ej forseglet) (ej forseglet) Sammenlignes med målinger på samme lokaliteter i februar 2016 (før udstøbning og forsegling; jf. tabel 2) ses at emissioner er reduceret til maksimum 4 % af tidligere niveau - selv ved den øgede temperatur. Der ses således en rigtig god forseglingseffekt ved tidligere fugelokaliteter på både søjler og elementsamlinger. 8

9 Vurdering og anbefalinger Ud fra emissionsmålingerne kan beregnes en forventet PCB-afgivelse til luft i målelokalerne. Som i tidligere rapport anvendes her beregninger for et lokale svarende det sammenlagte lokale 9 og 11 iflg. skitse i bilag 1. Det antages i disse beregninger, at emission målt ved lodrette skillevægssamlinger også gælder i hjørner og langs vandrette elementsamlinger langs loft. Endvidere antages, at målinger på vægflader også er repræsentative for afrensede dele af lofter. PCB-optagelse/afgivelse fra rå, uafrenset beton (lofter og brystninger) samt gulvflader er ikke estimeret. Emissionsbudget for prøvelokale svarende til sammenlægning af tidligere lokale 9 og 11: Elementfuger, lodrette samt vandrette langs loft: 44 m á 680 ng/m/døgn Vinduesfuger langs søjler: 27 m á 0 ng/m/døgn Afrensede flader på vægge og lofter: 120 m 2 á 8800 ng/m 2 /døgn. Samlet emission i rummet: ng/døgn Heraf udgør afgivelse fra vægge 96 %. Sammenlignet med tilsvarende beregninger på data fra februar (SBMI 20090) er der stort set samme emission til rummet i februar og maj, men med en helt anden fordeling på sekundære kilder (beton langs fuger) og tertiære kilder (beton under maling). Dette afspejles også i, at PCB-koncentrationer i luft ikke er sænket væsentligt til trods for, at sekundære kilder er effektivt forseglet. Hvordan reduceres emission fra tertiære kilder? Koncentrationer i betonoverflader er ikke målt efter renblæsning for maling. Det er således ikke kendt, hvor stor PCB-puljen i betonoverflader er på dette stadium. Dette kan prøvetages og analyseres, og man kan på den baggrund vurdere, hvor længe man kan opretholde emissioner svarende til de målte, inde puljen er opbrugt. Beregningerne er imidlertid usikre, og emissionsraterne forventes ikke at være konstante, men påvirkes af mange faktorer. Der ligger en option på varmebehandling (under samtidig effektiv luftrensning), som er tænkt som et tiltag netop rettet mod de tertiære kilder og tiltaget er derfor meget aktuelt og anbefalelsesværdigt. Før start på varmebehandling bør der dog ligge en plan for, hvordan tilstrækkelig luftrensning (absolut minimum 10 gange pr. time) kan sikres teknisk, samtidig med at kommunens støjkrav overholdes. Varmebehandling uden luftrensning kan på ingen måde anbefales. Endvidere skal der ligge en vurdering fra forseglingsproducenten på, at forseglingen fortsat vil være effektiv efter varmebehandling, så der ikke skal genforsegles efter varmebehandlingen. Nedbringelse af PCB-niveauer i luft forventes også at ske under perioden frem til begyndelse på retablering i september Bygningen vil iflg. Halsnæs Kommune stå uden vinduer og dermed med betydelig naturlig ventilation i denne periode. Der vil således ske naturlig afgasning i uger. Til sammenligning vil en vellykket varmebehandling på et par uger teoretisk medføre en PCB-afgivelse svarende til et par års passiv afgasning. 9

10 Ved passiv bortventilering af PCB fra bygningen, bør de miljømæssige konsekvenser overvejes. Aktuelle PCB-koncentrationer i luft på omkring 1000 ng/m 3 er betydeligt over de emissionsgrænseværdier, der i mange kommuner kræves overholdt under sanering (maks. 500 ng /m 3 ). Luftrensere anvendt under varmebehandling vil fange det meste af udledt PCB, mens den naturlige ventilationsluft ikke renses. Hvad enten der skal ske varmebehandling, eller man vælger at tage chancen og forsøge hvor langt man kan nå med en passiv afgasning, må der forventes en betydelig reduktion i emissioner fra vægge, lofter og gulve, når der etableres ny overflader. På dette trin er der et valg mellem forskellige typer belægninger, som muligvis yder forskellig spærrende effekt, idet nogle produkter siges at bremse PCB-afgivelse til luften i højere grad end almindelige byggematerialer. SBMI har dog ikke afprøvet disse (silikatforsegling undtaget) i sammenlignede studier over længere perioder på svage tertiære kilder, og priserne er heller ikke kendt. SBMI anbefaler et møde med bygherre for afklaring af strategi for resten af processen, hvor saneringsmuligheder sammenholdes med kommunens økonomi, miljøhensyn og udfaldskrav/ønsker. 10

11 prøvenr. Rum SBMI Tabel 3. Prøvedata Prøvebetegnelse WC vest Rumluft Lokale1/3/5/7 Rumluft Lokale 2/4/6/8 Rumluft Lokale 9/11 Rumluft Lokale 10/konf. Rumluft AV-depot Rumluft Lokale 9/11 Søjle Lokale 9/11 Søjle Lokale 9/11 Vægflade Lokale 10/konf. Elementsamling 1 Lokale 10/konf. Elementsamling 2 Lokale 10/konf. Vægflade 2 Tidsrum den Analyse nr. PCB #28 PCB #52 PCB #101 PCB #118 PCB #138 PCB #153 PCB #180 Sum-6 Pumpe nr. Temperatur Pumpeflow Varighed Vol. C ng ng ng ng ng ng Ng ng liter/min. minutter liter ng/m 3 ng/m :30-12:30 19, / ,3 1,2 0,3 0,6 <0, , , :30-12:30 22, / ,6 0,6 0,3 0,3 <0, , , :31-12:31 21, / ,2 0,6 <0,25 <0,25 0, , , :12-12:12 22, / ,6 0,6 0,3 0,3 <0, , , :28-12:28 22, / ,6 0,6 <0,25 <0,25 <0, , , :37-12:37 21, / ,8 0,9 0,3 0,3 0, , , :12-12:12 22, /16 6,3 14 2,1 0,3 0,3 0,3 <0, , , :12-12:12 22, /16 7,2 13 2,1 0,3 0,3 <0,25 <0, , , :12-12:12 22, /16 9,9 17 2,1 0,3 <0,25 <0,25 <0, , , :28-12:28 22, / ,6 0,6 0,3 0,3 <0, , , :28-12:28 22, /16 8,4 12 2,1 0,3 <0,25 <0,25 <0, , , :28-12:28 22, / ,6 0,6 <0,25 <0,25 <0, , , Conc. PCB 6 CF Conc. PCB total 11

12 Tabel 4. Emissionsberegning Prøve Indtag PCB conc. Afkast PCB conc. Difference Prøveareal Kammerlængde Luftvolumen Tid Emission Emission Emission ng/m 3 ng/m 3 ng/m 3 m 2 m m 3 døgn ng ng/m/døgn ng/m 2 /døgn Søjle-1 (rum 9) ,09 1,00 0,123 0, Søjle-2 (rum 9) ,09 1,00 0,123 0, Vægflade 1 (rum 9) ,09 1,00 0,122 0, Elementsamling-1 (rum 10/konf.) ,09 1,00 0,115 0, Elementsamling-2 (rum 10/konf.) ,09 1,00 0,119 0, Vægflade 2 (rum 10/konf.) ,09 1,00 0,128 0,

13 Bilag 1 Skitser med anførsel af prøvetagning R-1 R-2 R-3 V-1 R-4 S-1 S-2 E-2 R-5 E-1 V-2 R-6 Skitse 1. Lerbjergskolen blok 5 og 6. Skitse med anførsel af lodrette fuger (rød markering). Lette skillevægge (uden lodrette fuger) er fjernet under saneringen. R=rumluftmåling, S=emissionsmåling på søjle, V=emissionsmåling på væg, E=emissionsmåling på elementsamling. 13

14 Bilag 2. Vurderingsgrundlag for PCB PCB i materialer Materiale med en koncentration på 50 mg PCB/kg eller derover betragtes som farligt affald (Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998). Materialer med PCB-koncentration under 50 mg/kg betegnes PCB-holdigt affald. Affaldsbekendtgørelsen (BEK 1309 af 18/12/2012) beskriver bygherres pligter til screening og kortlægning PCB i byggematerialer ved bl.a. vinduesudskiftninger og renoveringstiltag af over 10 m 2 af bygninger, der tidsmæssigt er opført eller renoveret i perioden Bortskaffelse af PCB-holdigt materiale er beskrevet i: Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen), Miljøministeriet, BEK nr. 719 af 24/06/2011 Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr. 1/2011 samt revideret anbefaling pr jf. PCB-guiden.dk. Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet, Center for Miljø, Københavns Kommune, PCB-koncentration Bortskaffelse 50 mg/kg Skal destrueres som farligt affald på godkendte anlæg (fx Kommunekemi); i særlige tilfælde kan deponering i undergrunden (i udlandet) tillades efter ansøgning mg/kg Må destrueres eller deponeres i separate celler på anlæg for blandet affald mg/kg Må destrueres eller deponeres på anlæg for mineralsk affald. < 1 mg/kg Må destrueres eller deponeres på anlæg for inert affald. Materiale med PCB-koncentration under 0,1 mg/kg kan komme i betragtning ved evt. genanvendelse/nyttiggørelse. Kommunerne anviser nærmere vedrørende affaldsmodtagelse og bortskaffelse. PCB i luft i indeklima og arbejdsmiljø Tidligere undersøgelser har påvist sammenhæng mellem PCB-forekomst i bygningsmaterialer og PCB i indeklimaet (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2009). Hvis der findes PCB-holdige materialer i en bygning, er der derfor risiko for forhøjede koncentrationer af PCB i indeklimaet. Sundhedsstyrelsen har anbefalet aktionsniveauer for PCB i indeklima med udgangspunkt i langtidseksponering (se skema nedenfor). 14

15 I relation til arbejdsmiljø fremgår grænseværdien af BEK 507 af 17/05/2011 og BEK 1134 af 01/12/2011. Vurderingsgrundlaget vedrørende PCB i indeklima på arbejdsplads er uddybet i At-intern instruks nr. 3/2011 af 16. december 2011, idet der er taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier (gældende for 24 timers daglig ophold) omregnet til kortere eksponeringstid svarende til fuldtidsarbejde. Aktionsværdier defineret for PCB-koncentrationer i luft. Sundhedsstyrelsens Aktionsværdier iflg. ATinstruks Aktion aktionsværdier ved langtidseksponering ved 8 timers arbejdsdag >3.000 ng/m 3 > ng/m 3 Aktioner til nedbringelse iværksættes uden unødig forsinkelse ng/m ng/m 3 Aktioner til varig nedbringelse planlægges. Midlertidige afværgetiltag iværksættes om muligt. Nedbringelse i lokaler til længerevarende ophold samt til børn og kvinder i fødedygtig alder bør prioriteres. <300 ng/m 3 <1.200 ng/m 3 Ingen krav om nedbringelse Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere at undersøge muligheden for midlertidige afværgetiltag for perioden frem til gennemførelse af varig løsning til nedbringelse. 15

16 Bilag 3. Analyserapport fra ALS 16

17 17