ÅRSRAPPORT 2014 RED BARNETS INDSATS

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2014 RED BARNETS INDSATS mod seksuelle overgreb mod børn for tryg brug af sociale medier

2 Indledning Denne årsrapport giver et indblik i den indsats, Red Barnet Danmark har gjort i 2014, for at bekæmpe seksuelle overgreb mod børn især it-relaterede overgreb og for at gøre det tryggere for børn at bruge de sociale medier. Den viser også, hvordan vi i Red Barnet anvender vores meget store ekspertise på området til oplysning, samtale med og oplæg for fagpersoner, der beskæftiger sig med børn og unge. Årsrapporten viser også, hvordan vi bidrager med vores viden og ekspertise, når der skal tages politiske beslutninger om de emner, vi arbejder for. Red Barnets arbejde er baseret på faglig viden og forskning. Vi får også viden fra børn og unge, som vi taler med i skolerne, og fra det panel af unge, som vi har tilknyttet til arbejdet med de it-relaterede temaer. På den måde kan vi hele tiden relatere vores arbejde til børnene, som vi kæmper for. Som noget nyt har vi i denne årsrapport valgt at prioritere plads til at gå mere fagligt i dybden med to temaer, som har fået særlig opmærksomhed i vores arbejde i Temaet Billeder i gråzonen omhandler billeder, hvor børn udstilles på en erotisk poserende måde. Billederne er krænkende for børnene, men straffeloven kan kun i begrænset omfang bruges som redskab til at stoppe disse billeder. Det andet tema er forståelsen af og holdningerne til de seksuelle krænkere. Her har Red Barnet bl.a. i samarbejde med Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og hjemmesiden brydcirklen.dk sat fokus på, at hvis vi som samfund skal forebygge overgreb mod børn, skal vi også investere i indsatser til de voksne, som har seksuelle tanker og fantasier om børn, og helst før de falder for fristelsen til at udleve fantasierne. Red Barnets indsats er støttet økonomisk af EU Kommissionen og Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. 2

3 Internethotline mod overgrebsbilleder I 2001 etablerede Red Barnet en hjemmesidebaseret hotline, hvor borgere kan anmelde billeder af seksuelle overgreb på børn på nettet. Siden oprettelsen i 2001 har Red Barnet modtaget mere end anmeldelser fra borgere, som mener at være stødt på ulovlige billeder med børn i seksuelle situationer det, vi tidligere omtalte som børnepornografi. Arbejdet er gennem alle årene foregået i tæt samarbejde med Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), de store internetudbydere i Danmark og INHOPE, som er et EU-støttet netværk af civile hotlines over hele verden ( Det danske samarbejde om f.eks. blokering af ulovlige udenlandske hjemmesider med billeder af seksuelle overgreb på børn bliver bl.a. styrket gennem møder i ISPkredsen (Internet Service Providers), hvor Red Barnet, de danske teleudbydere og NC3 sammen med andre relevante organisationer udveksler viden og drøfter indsatserne. På internationalt plan deltager Red Barnet i de faglige fora, som er indeholdt i EU-kommissionens Safer Internet Programme, især møderne i INHOPE-hotlinenetværket og NGO-netværket enacso, om beskyttelse af børn i digitale medier. Vejledningerne til arbejdspladser og hæftet kan downloades fra redbarnet.dk/anmeld under Ressourcer. ANMELDELSERNE I 2014 modtog Red Barnets hotline anmeldelser. 98 procent af anmeldelserne drejer sig om hjemmesider, resten fordeler sig bl.a. på peer-to-peer-netværk, nyhedsgrupper og chat. Red Barnet vurderer, at 31 procent af anmeldelserne handlede om hjemmesider med ulovligt indhold. Det svarer til, at vi i gennemsnit fik 50 anmeldelser om ugen, hvoraf de 15 blev vurderet til at indeholde ulovligt materiale, dvs. billeder eller film, der viser seksuelle overgreb mod børn Otte procent af anmeldelserne drejede sig om hjemmesider, hvor indholdet var erotiske poseringsbilleder af børn. Poseringsbilleder bliver fremstillet for at iscenesætte børnene som sexobjekter, uden at børnene er helt afklædte, og uden at der foregår så åbenlyse seksuelle handlinger, at billederne er ulovlige iht. straffeloven. Læs mere om dette i afsnittet om Billeder i gråzonen. Behandling af anmeldelser til Red Barnet En anmeldelse sendes til databasen via formularen på hjemmesiden. Anmelderen får på hjemmesiden svar om at anmeldelsen er modtaget. STOP DIGITALE OVERGREB NU I 2014 lancerede Red Barnet en ny udgave af hjemmesiden hvor man kan anmelde billeder af seksuelle overgreb på børn. Siden vil gradvist blive udbygget med faglige artikler om emnet. Læs mere på redbarnet.dk/anmeld Red Barnet har i den forbindelse fået udarbejdet en ny grafisk linje til hotlinen. Samtidig valgte vi at udsende gratis postkort gennem Free-Card. Postkortene oplyser dels om muligheden for at anmelde overgrebsbilleder med børn, dels om, at der på brydcirklen.dk er mulighed for at få rådgivning og hjælp, hvis man har seksuelle tanker og fantasier om børn. Samtidig sendte Red Barnet en informationspakke ud til alle danske kommuner. Pakken indeholdt hæftet Når overgrebene går verden rundt, en vejledning til arbejdspladser om, hvordan man forholder sig, hvis man konstaterer, at der er ulovlige billeder af seksuelle overgreb på kommunens it-systemer. Vejledningen er med støtte fra Rigspolitiet udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Industri og Red Barnet. Endelig indeholdt pakken en henvisning til firmaet NetCleans softwareløsninger, hvis man mere proaktivt vil sikre sig, at der IKKE findes ulovlige billeder af seksuelle overgreb på arbejdspladsens it-system. Erotisk posering og nudistbilleder med børn Registreres med henblik på vidensindsamling Materialer på server i lande, hvor Red Barnet samarbejder med hotline Videresendes via INHOPE database til hotline i andet land og kopi til Rigspolitiet til blokeringsordningen Hotline medarbejdere vurderer anmeldelsen og sporer ulovlige hjemmesiders oprindelsesland Ulovligt materiale Indholdet registreres og information om ulovligt materiale videresendes Andet materiale Ingen videre behandling af anmeldelse Materiale med forbindelse til Danmark, eller materiale som ligger i lande, hvor Red Barnet ikke samarbejder med hotline Videresendes til Rigspolitiet (formidling til Interpol og til blokeringsordning) 3

4 2568 anmeldelser i % 7% 31% Ulovlige Posering Andet 43 % En del af disse sider indeholder voksenpornografisk materiale, som ikke er ulovligt iht. dansk lovgivning. Andre sider indeholder modelbilleder eller andre lovlige billeder af børn eller voksne, f.eks. almindelige reklamer. Der kan også være tale om hjemmesider med et helt andet indhold, f.eks. almindelige reklamesider. 43% 8% Andet Ej adgang Lukket Ikke adgang 11 % og lukket 7 % Her er tale om sider, der ikke længere er adgang til. Enten fordi vi får oplyst, at siden er lukket og materialet fjernet, fordi det har været ulovligt, eller fordi det af andre grunde ikke er muligt at åbne eller få adgang til den hjemmeside, som er blevet anmeldt. NYE TENDENSER I ANMELDELSERNE Samarbejdet i INHOPE betyder en effektiv indsats over for de hjemmesider, der anmeldes til netværkets hotlines. De fleste identificerede hjemmesider med ulovligt indhold bliver fjernet inden for en uge. Som modtræk til dette kan vi se en tendens i retning af at gøre det mere vanskeligt for almindelige brugere at få adgang til det ulovlige materiale. Nogle sider er kun tilgængelige på bestemte tidspunkter af døgnet, eller kun hvis man i forvejen har besøgt en eller flere bestemte sider, som f.eks. blot indeholder lovligt voksenpornografisk materiale. I andre tilfælde bliver debat- og forumsider brugt til at udbrede links og passwords til hjemmesider, hvor man i et begrænset tidsrum kan downloade det ulovlige materiale. I slutningen af 2014 fik vi særlig mange anmeldelser af videoer med drenge og unge mænd, som onanerer foran et webcam. De fleste videoer har nogenlunde samme opsætning og forløb, og vi kan have en mistanke om, at drengene bliver opfordret til at stille op foran webcam, bliver instrueret i, hvad de skal gøre, og eventuelt lovet noget til gengæld. Det er uklart, om drengene tror, at de gør dette privat over for en enkelt person, eller om drengene er klar over, at billeder af dem og links til videoen bliver offentliggjort på hjemmesider for homoseksuelle mænd. De problemer, der følger med denne selveksponering i de digitale medier, har fået et større fokus i 2014, især i sammenhæng med at Snapchat blev hacket og private og vovede billeder og film, som brugerne troede var slettet, dukkede op igen. Blandt de anmeldelser, vi modtager, og henvendelserne til vores brevkasse på sikkerchat.dk er der også et stigende antal, der handler om bekymringer i forbindelse med selveksponeringer. Red Barnet vil i 2015 indsamle viden om selveksponering som tema med henblik på at sammenfatte vores indsamlede erfaringer i en rapport og som oplysningsmateriale på sikkerchat.dk SIKKERCHAT.DK Hjemmesiden sikkerchat.dk startede i 2001 i et samarbejde mellem Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Sikkerchat.dk udvikles og justeres løbende, så hjemmesiden følger med i de aktuelle temaer og den nyeste udvikling på området. Formålet med siden er at hjælpe børn og unge til at færdes trygt på computer, mobil og tablet og dermed forebygge, at de bliver udsat for mobning, trusler eller seksuelt grænseoverskridende oplevelser online. Siden indeholder temaer om bl.a. digital mobning, konflikter på nettet, onlineforelskelse, identitet og chat. Sikkerchat.dk har fire målgrupper, elever fra klasse, elever fra klasse, fagfolk og forældre, og havde mere end besøg i I det følgende er blot fremhævet to temaer fra

5 CTRL over dine digitale spor På billedet ser vi Molly, som har fremlagt al den information om Luka, som hun fandt på nettet ved at søge på Google. CTRL over dine digitale spor Hver eneste dag efterlader vi massevis af digitale spor, som bliver registreret af store firmaer og af staten. Det sker både, når vi f.eks. bruger vores rejsekort eller låner bøger på biblioteket, og det sker i stor stil, når vi er online på sociale netværk, søgemaskiner, apps og mails. Det er en god idé at sikre sig, at man ikke deler for meget på nettet, fordi de digitale spor kan følge én senere i livet. På den baggrund har Red Barnet udarbejdet en film, hvor to teenagere undersøger deres egen digitale identitet og lærer, hvordan de beskytter den. Filmen er blevet vist ved det internationale IGF (Internet Governance Forum) i Istanbul og ved Sikker Internet Dag og Dansk IGF i september og ligger nu på sikkerchat.dk De første venner på nettet Børns brug af digitale medier begynder tidligere og tidligere. Derfor har vi udvidet sikkerchat.dk med et tema målrettet de små børn. Her giver vi gode råd til forældre, der har børn under ti år. Temaet indeholder gode tommelfingerregler om f.eks. aldersgrænser og sikkerhed, suppleret med en video til børnene om fem simple og gode regler, som grundlag for at få de første gode venskaber på nettet: SÅRBAR OG SØGENDE DEN SVÆRE PUBERTET Undersøgelser viser, at børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, har en mere risikobetonet brug af de sociale medier, f.eks. i forhold til venskaber, sociale kontakter og seksualitet. Derfor inviterede Red Barnet LOS De private sociale tilbud og Plejefamiliernes Landsforening til et samarbejde om produktion og udgivelse af hæftet Sårbar og søgende Viden og værktøjer til at skabe dialog med udsatte unge om grænser og seksualitet på nettet. Hæftet henvender sig særligt til fagpersoner, der arbejder med anbragte børn og unge, og indeholder både faglig viden om emnet samt forslag til den insisterende og ikkefordømmende dialog med de unge om emnet. Klik her og download hæftet fra sikkerchat.dk 1. Send aldrig dumme beskeder. 2. Klik kun synes godt om ved gode beskeder. 3. Send kun billeder og film af andre, hvis du har fået lov. 4. Inviter andre med, hvis du vil vise noget på mobil, tablet eller computer. 5. Vær en god kammerat. 5

6 Sikkert internet nationalt samarbejde Red Barnet, Medierådet for Børn og Unge og Cyberhus udgør tilsammen Sikker Internet Center, som er støttet økonomisk af EU s Safer Internet Programme. Red Barnet bidrager med sin hotline mod overgrebsbilleder på nettet. Cyberhus bidrager med en helpline, som består af en chatrådgivning og en brevkasse, hvor børn kan søge hjælp. Endelig fungerer Medierådet som videnscenter og har til opgave at skabe opmærksomhed og informere om sikker brug af internet og mobiltelefoner i forhold til børn og unge. Videnscentret indgår i det internationale Awareness-netværk Insafe, som består af 30 EU-støttede videnscentre i Europa. Et fælles projekt i samarbejdet går ud på at afholde den årlige internationale Sikker Internet Dag. I 2014 foregik Sikker Internet Dag (SID) i mere end 100 lande på verdensplan under sloganet: Let s create a better internet together. Børns og unges digitale kompetencer og trivsel kræver støtte og vejledning af de voksne i børnenes hverdag. På Sikker Internet-dagen lancerede Red Barnet et nyt modul om konflikthåndtering på sikkerchat.dk med forslag til temaer til diskussioner i klassen. Materialer til forældremøder er også tilgængelige. Hermed blev der sat ekstra fokus på at få viden og værktøjer om børns og unges onlinehverdagsliv ud til lærere, pædagoger, SSP ere og forældre. INHOPE-netværket består nu af 51 civile internethotlines fordelt på 45 forskellige lande. Den enkelte hotline har et tæt samarbejde med det nationale politi og landets internetudbydere. Flere end 170 medarbejdere håndterer hvert år over en million anmeldelser, hvor der er mistanke om billeder eller film af seksuelle overgreb på børn. I Europa blev 97 % af det ulovlige materiale rapporteret videre til politiet inden for 24 timer. 93 % af det ulovlige materiale var fjernet fra internettet inden for en uge. I gennemsnit tager det cirka tre dage, før materialet er fjernet. Læs mere om INHOPE på inhope.org Red Barnet har gennem årene deltaget aktivt i ledelsen og udviklingen af INHOPE som organisation, og i 2014 blev Red Barnet igen valgt ind i INHOPEs bestyrelse med særligt ansvar for økonomi og udvikling af fremtidig organisering. enacso Red Barnet var i 2008 med til at etablere NGO-netværket enacso (European NGO Alliance for Child Safety Online), som ved udgangen af 2014 bestod af 28 NGO-organisationer i EU-lande og i lande, der grænser op til EU. Netværket får økonomisk støtte fra EU og har som formål at samarbejde om at være civilsamfundets og børnenes stemme i udviklingen af politik og lovgivning, som får betydning for børns brug af online medier. Red Barnet repræsenterede enacso ved IGF, Internet Governance Forum, den årligt tilbagevendende og verdensomspændende FNstøttede konference om internettets fremtid, som i 2014 blev afholdt i Istanbul. 6

7 Billeder i gråzonen Red Barnet udgav i foråret 2014 rapporten Billeder i gråzonen, som særligt med udgangspunkt i anmeldelserne af overgrebsbilleder har fokuseret på erotiske billeder af børn, som ikke nødvendigvis kan karakteriseres som børnepornografiske ifølge straffeloven, men alligevel er seksuelt krænkende billeder af børn. Rapporten blev lanceret i pressen, bl.a. med et længere indslag i DR-nyhedernes magasin 21 Søndag. Rapporten og den efterfølgende presseomtale førte til flere kommentarer og debat i Folketinget om, hvorvidt billederne faktisk er omfattet af lovgivningen eller ej, samt hvorvidt der er behov for at justere politiets praksis i håndtering af materialet. Drøftelserne foregår stadig, og vi afventer med interesse en konklusion. Temaet om Billeder i gråzonen blev desuden drøftet under en workshop på konferencen i Nuuk i september 2014 arrangeret af Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt (nfbo.org). Den engelske udgave af rapporten har desuden ført til stor politisk bevågenhed for området i flere EU-lande. Vi bringer her Red Barnets kronik, som blev bragt i Kristeligt Dagblad i marts måned Red Barnet ønsker ikke at kriminalisere hverken børn eller voksne, der deler billeder af sig selv eller hinanden med det helt legale formål at fortælle om gode, sjove mindeværdige øjeblikke. Men der er mange billeder på nettet i en gråzone, hvor børn udstilles som sexobjekter. Billederne er en stærk krænkelse af børnene. Børn udnyttes som sexobjekter på nettet helt lovligt Gitte Jakobsen, seniorrådgiver i Red Barnet. BØRN UDSTILLES lovligt som sexobjekter på nettet. Tusindvis af billeder ligger frit tilgængeligt på det åbne internet. Billeder, hvor børn poserer for en fotograf i et professionelt studie. De er klædt på til optagelsen. De viser kroppen frem. De står op, sidder omvendt, skrævende på en stol og kigger sig over skulderen. De sidder på gulvet eller ligger på sengen med let spredte ben. Den måde, de poserer på, er klart erotisk. Nogle børn er iført badetøj eller shorts. De trækker lidt ned i kanten af tøjet, spidser munden og kigger intenst ind i kameraet. Nogle i undertøj med blonder. Andre i latex og lange læderstøvler med snører. Nogle billeder er fremhævet med en tekst, hvor man opfordres til at købe mere, eller en tegning af en penis. Billederne er lovlige i Danmark. På andre billeder ser man børn, der poserer for en fotograf i et studie. Billederne er ikke i sig selv erotiske. Men de bringes på hjemmesider, hvor hele konteksten er stærkt seksualiseret eller direkte voksen-pornografisk. Den type af billeder af børn udgør tilsammen 90 procent af det materiale, der beskrives i en rapport, som Red Barnet udgav den 10. marts En rapport om billeder i gråzonen. Om hvordan børn lovligt udstilles som sexobjekter på nettet. Billederne og den sammenhæng, de bringes i, er en stærk krænkelse af børnene. Den kendsgerning, at der er mennesker, der tjener penge på at udnytte billeder af børn, er en stærk krænkelse af børnene. Når vi dertil lægger, at barnet krænkes, hver eneste gang en voksen ser på billedet og bruger det til at tilfredsstille sine egne seksuelle behov, så er der grundlag for at gribe ind og sende et klart signal til alle: bagmændene, brugerne og børnene, om, at vi ikke accepterer krænkelse af børn. RED BARNET ØNSKER derfor en ændring af lovgivningen i Danmark, så det bliver muligt at retsforfølge de personer, der står bag en kommerciel seksuel udnyttelse af billeder af børn med det formål at tilfredsstille voksnes behov. Vi ved godt, at det er et vanskeligt område at lovgive på. Men det er ikke umuligt, og vi vil gerne bistå politikere og jurister i arbejdet med at præcisere og definere teksten til en lov. Det skylder vi børnene. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at der er danske bagmænd bag billederne. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at der er danske børn på billederne. Giver det så overhovedet mening at stramme lovgivningen i Danmark? Ja, det giver mening. Både i et nationalt og i et internationalt perspektiv. Og i allerhøjeste grad set fra et børneperspektiv. For vi kan med sikkerhed sige, at der er danskere, der 7

8 BILLEDER I GRÅZONEN opsøger disse billeder, og at de gør det med det formål at tilfredsstille deres egne seksuelle behov. Nogle af de voksne er pædofile, andre har ikke en seksuel præference for børn og opfylder ikke kriterierne for diagnosen pædofil. Men hver eneste dag, hver eneste time, er der voksne, der krænker børn enten direkte ved fysisk seksuelt overgreb eller ved at se på billeder, erotiske poseringsbilleder af børn. Og vi ved med sikkerhed, at der er mennesker, der tjener rigtig mange penge på at distribuere billederne. Det er lovligt i Danmark. Men det er ikke i orden! Vi ved ikke, hvem børnene er. Vi kan ikke med sikkerhed fastslå hverken deres identitet eller nationalitet. Men vi ved, at halvdelen af børnene på de billeder, der indgår i undersøgelsen, er i alderen 9-12 år. 14 procent er 5-8 år. Én procent viser billeder af børn under 5 år. Langt de fleste billeder findes på helt almindelige hjemmesider. En fjerdedel ligger på billedfora, altså steder, hvor formålet er at dele billeder med andre. Mange af disse hjemmesider, især sider med en klart kommerciel kontekst, fremstår som modelsider. Åbningssiden viser en række fine modelbilleder af forskellige børn. Når man klikker på et af disse billeder, så får man adgang til en hel serie billeder af samme barn. Nogle billeder er uskyldige modelbilleder, andre er antydende erotiske, og nogle er klart erotiske. Hele konteksten er tydeligt erotisk og efterlader ingen tvivl om, hvad formålet er. Det er den type af billeder, den grad af krænkelse, vi ønsker omfattet af lovgivningen. Red Barnet ønsker ikke at kriminalisere billeder af børn. Vi ønsker ikke at kriminalisere hverken børn eller voksne, der deler billeder af sig selv eller hinanden med det helt legale formål at fortælle familie og venner om gode, sjove, hyggelige og mindeværdige øjeblikke. Selvfølgelig skal vi dele livet og dets glæder og sorger med hinanden. Vi skal bare tænke os rigtig godt om, når vi lægger noget på nettet. For når det først ligger på nettet, så kan det aldrig helt blive slettet. De billeder og tekster, vi deler med alle, dem kan alle også dele med alle andre. Ingen kan med sikkerhed vide, hvad tekster og billeder på nettet bruges eller misbruges til. Det er en præmis, vi må vænne os til at leve med i det moderne, digitaliserede samfund. Internettet er kommet for at blive. Det er en fantastisk gave til menneskeheden. Men det er også en kæmpe udfordring og lige så meget som det er en gave, er det også for alt for mange børn (og voksne!) en forbandelse eller en trussel mod privatlivet. DET ER I ØVRIGT tankevækkende, at det er de almindelige billeder af børn bragt i en erotisk seksualiseret kontekst, der har vakt størst furore og givet flest kommentarer efter offentliggørelse af rapporten om billeder i gråzonen. Måske er det bare lettere at forholde sig til og blive forarget over, at billeder af vores egne børn bliver stjålet og misbrugt på den måde? Ingen tvivl om, at vi skal tage det alvorligt. Det er forargeligt, at det sker. Det er en krænkelse af børnene. Og det sætter sig dybe spor hos de børn, unge og voksne, der udsættes for det. Men disse almindelige billeder udgør dog stadig kun syv procent af det samlede billedmateriale i undersøgelsen. 90 procent af billederne viser børn, der fra starten udnyttes med et kommercielt seksuelt formål for øje. Når man ser de billeder, så er man ikke i tvivl om, at de er af en helt anden art end de almindelige billeder af børn. Det bliver vi nødt til også at forholde os til. Vi kan ikke sige præcist, hvorfor børnene stiller op for fotografen. Måske har de fået penge for det. Måske har forældre givet tilladelse til det i den overbevisning, at formålet var et andet. Vi har begrundet mistanke om, at nogle børn er blevet solgt til bagmændene. Vi har begrundet formodning om, at nogle af børnene er blevet lovet en modelkarriere. De ved slet ikke, hvad billederne faktisk bruges til. Andre børn og unge er blevet manipuleret og måske truet til at posere. Det er på alle måder en krænkelse. Det er traumatiserende for børnene. Og vi skylder børnene at gøre noget ved det. Vi skylder børnene at sende et klart signal også gennem en stramning af lovgivningen. Både i Danmark og internationalt. En stramning af lovgivningen vil samtidig betyde, at billeder i gråzonen kan blokeres i Danmark, at de bliver tilføjet et #id, et såkaldt hashtag, og noteres i politiets database med ulovligt materiale. Det betyder samtidig, at billederne også kan indgå som elementer i politiets efterforskning internationalt, og at de indgår i de kriterier, de store søgemaskiner på internettet benytter, når de filtrerer ulovligt materiale væk fra deres søgeresultater. Det fjerner ikke problemet. Men det sender et klart signal, og det sparer børnene for yderligere krænkelse, når billederne blokeres og dermed ikke kan tilgås og misbruges. Klik her og download rapporten fra vores hjemmeside redbarnet.dk 8

9 Et syn på krænkerne I efteråret 2014 bragte Politiken en kronik skrevet af forfatteren Kim Leines far, Kjeld Munch Rasmussen. Kronikken skabte en del offentlig debat om, hvorvidt medierne skal give de seksuelle krænkere lov til at formidle deres holdninger. Som svar på dette skrev Red Barnet en kronik, som kan læses herunder. Spørgsmålet om seksuelle krænkeres ret til at ytre sig i den offentlige debat blev sat på dagsordenen, da Politiken i slutningen af september bragte en kronik skrevet af forfatteren Kim Leines far, Kjeld Munch Rasmussen. Politiken stillede således spalteplads til rådighed for, at selveste krænkeren kunne fortælle sin version af sønnens barndomshistorie præget af krænkelser og seksuelle overgreb. Krænkelser og overgreb, der har trukket smertefulde spor langt ind i Kim Leines voksne liv. Kronikken faldt mange for brystet. Den stærkt manipulerende tekst med udsagn som:»naturligvis ville han selv. Det var jo ikke voldtægt«og en række andre forsøg på at minimere egen skyld og endda fremstille sig selv som den forulempede part bragte forståeligt nok sindene i kog. Af den ophedede debat udsprang også de helt fundamentale og væsentlige spørgsmål: Har krænkeren virkelig ret til at ytre sine defensive og manipulerende forsøg på at forklejne alvorlige forbrydelser mod et barn? Hvad er grunden til, at vi overhovedet skal lytte til krænkerens stemme? Svaret på det første spørgsmål er kort. Ja. Seksuelle krænkere har som alle andre deres ytringsfrihed og ret til at blande sig i den offentlige debat. Men med krænkerens ytringsfrihed følger en stærk forpligtelse hos os alle fagfolk, medier og samfund til at give krænkeren et kvalificeret modsvar, der utvetydigt slår fast, at det, der skete, var en forbrydelse. At krænkeren alene bærer ansvaret for sine ugerninger. Det kvalificerede modsvar bør tage udgangspunkt i en forståelse af, hvordan en krænker agerer, tænker og forstår sig selv. Og her ligger svaret på det andet spørgsmål gemt. For som det er tilfældet i Rasmussens kronik, giver hans version af historien, hans efterrationaliseringer og bagatelliseringer af overgrebene på sin søn netop indblik i krænkerens ageren og selvforståelse. Den viden og forståelse giver offeret mulighed for at bearbejde overgrebene, giver omverdenen mulighed for at forstå, hvad ofre er oppe imod, og er samtidig nøglen til en vigtig del af det forebyggende arbejde, der kan forhindre fremtidige overgreb. Derfor giver det mening også at lytte til krænkerens stemme. Vejen til at forstå krænkere og deres adfærd er brolagt med dobbeltheder. I arbejdet med seksuelle overgreb tegner der sig et klart billede af, at langt de fleste krænkere i deres livshistorie har været eller har oplevet sig som offer. Krænkernes energier og drivkræfter til at overtræde andres grænser kommer som regel fra den bristede tillid til omverdenen, som krænkeren har oplevet som offer ved at føle sig straffet, misforstået og ved ikke at blive værdsat. Vi skal kunne rumme krænkerens stemme, og være stolte af at have fået modet til at tale om det tidligere tabu. Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet. Forståelsen af krænkerens janusansigt er vigtig. For den giver et vigtigt fingerpeg om, at krænkere sjældent føler sig hjulpet og forstået ved kun at blive straffet. Denne følelse hos krænkeren er en vigtig præmis i arbejdet med at forebygge seksuelle overgreb. I Red Barnet har vi siden 2009 sammen med Sexologisk Klinik på Rigshospitalet forsøgt at række ud til potentielle krænkere ved at tilbyde dem hjælp og rådgivning via en anonym rådgivningslinje og hjemmesiden brydcirklen.dk. Gruppen af voksne med seksuelle tanker og fantasier om børn er en meget broget gruppe. Mange af dem ønsker (heldigvis) ikke at forgribe sig på børn, men de forbudte tanker og fantasier presser sig konstant på hos dem, og de er bange for, at tankerne vil tage magten over dem. Derfor er det vigtigt, at de kan få professionel hjælp fra en fagperson, der forstår dem og kan hjælpe dem til at få kontrol over deres tanker og fantasier, så disse ikke bliver til virkelighed. Flere har igennem tiden ytret, at rådgivning og hjælp til krænkere er en kontroversiel opgave for en børnerettighedsorganisation, hvis fremmeste opgave er at varetage barnets interesser. Svaret er naturligvis, at ved at hjælpe krænkere og potentielle krænkere, der har seksuelle fantasier om børn, men endnu ikke har begået overgreb, kan vi forhindre fremtidige overgreb på børn. Forståelsen af krænkerens personlighed og selvforståelse er helt afgørende for overhovedet at få krænkere i tale og tilbyde dem hjælp til at komme på rette spor. Derfor har det også i denne sammenhæng været nødvendigt at slå fast, at det at forstå krænkere ikke er det samme som at acceptere deres handlinger. Et seksuelt overgreb handler altid om en magtrelation. Den stærkere part kan få tilfredsstillet sine ønsker og behov og som det hedder i straffeloven»ved sin fysiske og psykiske overlegenhed«forføre, manipulere og i 9

10 Et syn på krænkerne nogle tilfælde true ofret til at samarbejde. Via arbejdet med seksuelle overgreb har vi gennem de senere år fået en større forståelse af og viden om den ofte manipulerende måde, krænkere formår at få ofre til, tilsyneladende frivilligt, at indgå i den seksuelle udnyttelse. Denne viden er central, ikke mindst i læsningen af Rasmussens kronik. Det handler om to forskellige begreber: kognitiv eller tankemæssig forvrængning og grooming. Begrebet grooming anvendes om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. Groomingprocessen kan anvendes i alle menneskelige relationer med henblik på at manipulere et menneske for egen vindings skyld, men i denne sammenhæng er fokus på børn. Dels børn under den seksuelle lavalder, som ifølge straffeloven har brug for særlig beskyttelse, dels på aldersgruppen år, som ifølge FN s børnekonvention defineres som børn og derfor har krav på særlig beskyttelse også. Groomingprocessen begynder, allerede første gang krænkeren får kontakt med det potentielle offer, barnet eller den unge. Krænkeren vil typisk have kontakt med flere børn på en gang, for på den måde at udvælge de svageste dem, der er lettest at manipulere ind i et spindel væv af venskab, løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt uden fysisk vold eller tvang at forgribe sig på barnet seksuelt. De fleste kender situationen, hvor vi som voksne er på besøg hos mor og far og oplever, hvordan vi falder tilbage i den gamle rolle som barnet, selv om vi nu er voksne, selvstændige mennesker. Denne regression altså det, at man falder tilbage til et tidligere funktionsniveau er særlig udtalt, når offer konfronteres med krænker. Især hvis ofret ikke har fået hjælp til at bearbejde den seksuelle udnyttelse og derigennem fået hjælp til at afgrænse og definere egne og krænkerens roller og ansvar. Dertil kommer, at krænkere ofte vil optræde manipulerende i udlægningen af, hvad der er foregået. Den skam, skyld og viden om, at handlingerne var forkerte og strafbare, vil krænkeren forsøge at minimere og bagatellisere, blandt andet ved at fralægge sig ansvar og placere det uden for sig selv, herunder hos ofret. Den kognitive eller tankemæssige forvrængning af fortiden er en anden manipulerende praksis, der træder tydeligt frem i Rasmussens kronik. Forvrængningerne tjener det formål at benægte, retfærdiggøre, minimere og bortforklare det forkerte eller skadelige i krænkerens egne handlinger. Det betyder, at krænkeren derved undgår negativ egenvurdering, og det medvirker til at dæmpe krænkerens egne barrierer og blokeringer i forhold til de seksuelle overgreb. Det er de samme mekanismer, vi kender fra f.eks. alkoholikeren, som minimerer og bortforklarer, at der er et problem. For eksempel kan krænkeren lægge skylden på sine ægteskabelige problemer, som Rasmussen bl.a. gør i sin kronik. Hvis bare det seksuelle fungerede derhjemme, var han ikke nødt til at søge seksuelle oplevelser andre steder. Eller krænkeren kan fortælle sig selv, at det var barnet, der var den seksuelt udfordrende ( voksenlokker ), eller påstå, at han har ret til at få tilfredsstillet sit seksuelle behov, lige meget hvilke omkostninger det har. Kognitive forvrængninger kan derfor defineres som tanker, der er baseret på fejlagtige opfattelser og fordrejninger af virkeligheden. De er en del af en indre dialog, der forvrænger informationer om virkeligheden i selve situationen (f.eks. barnet forførte mig, det er en oplæring af barnet eller barnet kunne jo godt lide det ), og tjener især det formål at benægte, minimere, retfærdiggøre eller bortforklare krænkerens adfærd. Det er ikke en unik egen skab, der er knyttet til krænkere; vi kender den alle selv, når vi føler, vi har kvajet os: Det var også bare, fordi... Seksuelle krænkere foretager også i det skjulte en planlægning af overgrebene, men meget ofte fortrænger de, at de foretager strategiske valg. Undervejs i processen tager de beslutninger, som de selv opfatter som værende uden relation til en konkret plan om at gennemføre et overgreb. Det er, som om de bevidst undertrykker opmærksomheden på de egentlige hensigter om at skaffe sig adgang til ofret, ved at fortælle sig selv, at deres beslutninger i hvert trin i processen tjener et ordentligt formål. Når den endelige mulighed for at gennemføre et overgreb så opstår, opleves det mere som et tilfælde end som resultat af et målrettet forløb. Dette kan forklare, hvorfor den seksuelle krænker ikke oplever følelsesmæssige modsætninger mellem deres handlinger og deres selvbillede og heller ikke føler noget ubehag ved ofrets reaktioner. Eller som det ofte udlægges af krænkere, at seksuel udnyttelse af børn og unge skal foregå som voldtægt, for at det kan defineres som et overgreb. Derfor kan krænkerne bedre leve med deres ugerninger, hvis de kan forklare, at der ikke blev brugt vold, at barnet eller den unge var nysgerrig, ikke gjorde modstand m.m.»det var jo ikke voldtægt«, som Rasmussen formulerer det i sin kronik. På samme måde lægger krænkere tit vægt på alt det gode, rare og positive, som de har gjort over for ofret. Rasmussen fremhæver eksempelvis i sin kronik, at han tog sig af sin søn»langt ud over hvad der var sædvanligt i bygden«. Og at»konerne prikkede til deres mænd og brugte mig som eksempel, når jeg havde Kim med overalt«. Det virker, som om logikken handler om en balance i regnskabet: Hvis jeg har gjort rigtig meget godt, så gør det ikke noget, at jeg nogle gange har gjort dig fortræd. Den dobbelthed forvirrer ofrene, fordi det kan være svært at tage afstand fra en krænker, der samtidig har været sød og omsorgsfuld. Vi har som mennesker svært ved at rumme dobbeltheden i et menneske som både godt og ondt på samme tid. Vi vil helst placere de onde og grusomme mennesker et sted og definere dem kun som dårlige mennesker. I modsætning til dem, vi holder af. Men sådan er virkeligheden meget sjældent. Især når krænkeren har været en omsorgsperson. Spørgsmålet er, om vi også som samfund kan rumme den dobbelthed, der ligger i, at vi er nødt til at lytte til og forstå krænkerens adfærd og manipulation for at kunne hjælpe ofrene og forebygge fremtidige overgreb? Debatten i kølvandet på Rasmussens kronik tyder på, at det stadig er svært. Og det er ganske forståeligt. Vi kan godt være stolte 10

11 af, at vi i medierne og den offentlige forvaltning gennem de seneste 20 år har fået modet til at tale om og handle i forhold til det tidligere tabubelagte emne om, at der daglig er børn i Danmark, der udsættes for seksuelle overgreb fra voksne. Det er et vigtigt skridt, som også har banet vejen for konkrete politiske tiltag til gavn for ofrene. Fra regeringens side har man bl.a. investeret i børnehuse, som er specialistcentre, der skal sikre en kvalificeret sagsbehandling, når der er mistanke eller viden om, at børn har været udsat for overgreb. Børnehusene er fulgt op med en særbevilling, overgrebspakken, som skal være med til at skærpe opmærksomheden og indsatsen i forhold til børn, som udsættes for overgreb. Men vi mangler at tage endnu et skridt og bryde endnu et tabu. Nemlig at sætte fokus på, hvordan vi stopper overgrebene, før de sker. For overgrebspakken forholder sig slet ikke til, hvordan vi får mere faglig viden om seksuelle krænkere, så vi kan komme de potentielle krænkere i møde og dermed hjælpe dem til ikke at begå de overgreb, som børnehusene skal tage sig af. Rådgivningslinjen Bryd cirklen lever i dag et alt for anonymt liv, og der er brug for såvel politisk som ressourcemæssig opbakning til at brede rådgivningens arbejde ud. I den proces er samfundets mod til at rumme krænkerens version af historien i den offentlige debat en vigtig brik. For det forebyggende arbejde starter med vores evne til at lytte og forstå krænkeren og vores pligt til at give krænkeren et kvalificeret modsvar til enhver tid. Formidling af viden Red Barnet har gennem mange års arbejde med emnet oparbejdet en særlig viden om seksuelle overgreb og krænkelser af børn, særligt de it-relaterede overgreb, og herunder også viden om digital mobning, chikane og trusler. Derfor får Red Barnets medarbejdere næsten hver uge plads i medierne til at kommentere og uddybe sager, hvor det er gået ud over børn. Vores vinkel vil altid være at tale børnenes sag på baggrund af FN s Børnekonvention, som er mandatet for alt arbejde i Red Barnet. Red Barnet formidler også løbende faglig viden gennem artikler i bøger og faglige rapporter. Desuden har Red Barnets medarbejdere i løbet af 2014 deltaget i en lang række faglige fora, paneldebatter, teaterperformance og følgegruppemøder samt formidlet viden om overgreb, krænkelser, mobning, onlineproblemer, konfliktløsning og meget mere i en lang række sammenhænge både nationalt og internationalt. I 2014 blev de tre første faghæfter om seksuelle overgreb udgivet i en opdateret udgave. Hæfterne er fortsat gratis og kan bestilles via Red Barnets hjemmeside sammen med faghæftet om overgrebsbilleder på nettet. Faghæfterne findes også som e-bøger Sommetider kommer jeg også til at tænke på, hvad andre børn mon tænker på mens de ligger og venter NÅR VOKSNE KRÆNKER OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2014 Jeg har været i krise lige så meget, som mange af forældrene har det. Ikke fordi jeg vil sammenligne det, for det er ikke NÅR MISTANKEN ER BLEVET TIL EN SAG OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2014 Tankerne er der - men for fanden, en mand skal have lov til at være mær ke lig, uden man får sådan nogle tanker NÅR MISTANKEN OPSTÅR OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2014 Det eneste positive man kan sige om billederne er, at udbredelsen har været med til at dokumentere, at disse overgreb faktisk fi nder NÅR OVERGREBENE GÅR VERDEN RUNDT OM BILLEDER AF SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Klik her og download hæfterne fra vores hjemmeside redbarnet.dk 11

12 Planer for 2015 En bevilling fra Rådet for Offerfonden til at udbrede kendskabet til it-relaterede seksuelle overgreb mod børn betyder, at vi i 2015 arrangerer temadage for de fem børnehuse og de tre Centre for Seksuelt Misbrugte. Temadagene følges op af konferencer for fagpersoner i maj måned 2015 og afsluttes med udgivelse af en antologi om it-relaterede seksuelle overgreb. Design: Westring kbh I 2015 vil vi arbejde med at få udbredt kendskabet til hæftet Sårbar og søgende. Samtidig vil vi søge finansiering og samarbejdspartnere til at udvikle nye undervisningsmaterialer, som særligt er rettet mod inklusionsarbejdet med børn og unge, som f.eks. har udfordringer med impulsstyring og koncentration. Vi oplever, at denne gruppe i særlig grad har brug for hjælp til at fastholde de positive sider ved de sociale medier. Endelig vil vi arbejde med et særligt fokus på de positive og negative sider ved selveksponering på nettet og arbejde med at udvikle værktøjer og guidelines, som kan støtte børn og unge i, hvordan de bedst og tryggest bruger de sociale mediers mange muligheder for at præsentere og profilere sig. Red Barnet Rosenørns Allé København V Danmark Telefon Fax redbarnet@redbarnet.dk Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children verdens førende uafhængige organisation for børn.