Problemstillinger Projektet tager overordnet udgangspunkt i en konstatering af, at helbredstilstanden

Transkript

1 Notat Projekt nr. 170 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Anne Foged Søndergaard 25. september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com Pædagogisk Rehabilitering med fokus på sundhed og livsstil for vanskeligt stillede sindslidende Projekt 170 Dato Ref Deltagere Jan Tolstrup: Servicestyrelsen. Christina: Projektmedarbejder (Fysioterapeut). Jakob: Projektleder Line: Projektmedarbejder (Afspændingspædagog) Lis: Støtte og kontaktperson i Hedensted Bo og Støttecenter (Sygeplejerske) Bodil: Ansat i Hedensted Bo og Støttecenter. Merete: Udviklingskonsulent i Hedensted Kommune. Karin: Hedensted kommune - Sundhed og forebyggelse Hanne: Hedensted Bo og støttecenter administrationen. Ivan: Leder af socialpsykiatrien Ejvind: Socialchef i Hedensted Kommune. Hanne: Mobilsygeplejerske i Hedensted Kommune. Gitte: Psykiatrikoordinator i Hedensted kommune Margit: Repræsentant for Socialudvalget i Hedensted Kommune

2 Problemstillinger Projektet tager overordnet udgangspunkt i en konstatering af, at helbredstilstanden er markant dårligere hos sindslidende end hos gennemsnitsdanskeren. Mange har livsstilssygdomme som overvægt, diabetes, rygerlunger og en øget risiko for blodpropper. Problemet forstærkes af, at visse psykofarmaka forøger appetitten og dermed også vægten. Side 2 Center for folkesundheds store undersøgelse Ha det godt har vist at sindslidende er meget motiverede for at ændre sundhedsvaner. De er dog ikke i stand til at bruge de eksisterende tilbud om sundhedsfremme. Projektet udspringer derfor af et erkendt behov for at tilbyde undervisning i sundhed og livsstil specifikt rettet mod denne målgruppe. Målgruppe Projektets målgruppe er karakteriseret ved at være: Vanskeligt stillede sindslidende dvs. sindslidende, der er socialt isolerede og har en begrænset kontakt til det offentlige system udover egen læge. Svag eller ingen fast tilknytning til arbejde/uddannelse Både mænd og kvinder Mellem 18 og 65 år. I risiko for at få livsstilssygdomme grundet usund livsstil f.eks. diabetes, overvægt, hjertekarsygdomme og kræft. Hjemmeboende, selvhjulpne og parat til aktivt at gøre en indsats. Hvem har projektet valgt til, og hvem har de valgt fra? I forhold til det sidste punkt på listen ovenfor var et centralt diskussionsemne på workshoppen, hvor høj grad af motivation projektets potentielle deltagere skal udvise for at kunne blive en del af undervisningen. Der blev argumenteret for, at det er vigtigt at få en blandet tyngde blandt deltagerne, da tilstedeværelsen af nogle relativt ressourcestærke og motiverede personer kan være med til at muliggøre, at projektet også kan rumme de meget svage. Argumentet var især, at de mere ressourcestærke kan være med til at tage teten, skabe nogle succeshistorier og måske på sigt fungerer som mentorer for nye kursister. På baggrund af diskussionen af sammensætningen af deltagerne i projektet, blev der identificeret tre grupper med varierende funktionsniveau (fysisk, psykisk, socialt), som alle vil være relevante for projektet. 1) Den første gruppe består af de bedst fungerende. De har typisk deltaget i et andet projekt og er derigennem blevet moti-

3 veret for yderligere forandring. De benytter allerede social psykiatriske tilbud i mindre grad. Side 3 2) Den anden gruppe består af dem, der vil blive henvist fra egen læge. Denne gruppe forventes at have et lavere funktionsniveau og være meget socialt isolerede. 3) Den sidste gruppe er de, der først for nylig er kommet i behandling for deres sindslidelse. Her vil projektet kunne have en forebyggende funktion fx i forhold til at forberede de sindslidende på de fysiske bivirkninger, der kan være ved at være i behandling med psykofarmaka (fx vægtforøgelse). Håbet er, at man herigennem vil kunne mindske bivirkningerne og forbedre velværet på andre punkter. En anden central diskussion omhandlede, hvordan man skulle håndtere folk med et aktivt misbrug eller akut psykose.

4 Projektets forandringsteori Side 4 Aktiviteter Umiddelbare Resultater Virkninger mellemlang sigt Virkninger lang sigt Tilrettelæggelse Helhedstilbud Ugeskema Socialt gruppearbejde Individuelle handleplaner Ringe til folk der bliver væk. Evt. hente/bringe. Brug af forandringscirklen Indhold Undervisning i kost og ernæring, samt fysisk træning og kropsbevidsthed. Motion Fælles madlavning Morgensamling Kreative processer Film, gæsteundervisning, ture Brug af musiccure bl.a. som lydkulisse Skridttæller, beskrivelse af kostvaner mv. Nye netværk Del af fællesskab Spejling og synergi Bevidsthed om fremtræden Kontakt til kroppen Sociale kompetencer Evne til at turde komme ud Turde tage ordet Tage ansvar i fællesskabet Forståelse for personlige rettigheder/pligter Forståelse af handling og konsekvenser Øget bevidsthed om handlemuligheder Øget tryghed i kontakt til professionelle Motivation Fokus på ressourcer Evne til at håndtere forandring/problemer Sundhed Bedre: Hygiejne Fysisk form Bolig Søvnmønstre Kost Mere præcis medicinering Tage ansvar for eget liv Forbedret krisehåndtering Tro på forandring Ændrede hverdagsmønstre Mere hensigtsmæssig brug af egen læge Sygdom skal ikke begrænse Fastholde gode sociale vaner og sundhedsvaner Lindring af psykisk lidelse Kommunen med de sundeste psykisk Mestring af fremmøde Forebyggelse af tilbagefald Øget livskvalitet Tættere på arbejdsmarkedet Livsmestring Færre indlæggelser RØD BOKS = indikator

5 Forklaring af forandringsteori De helt overordnede mål for projektet er, at Hedensted Kommune vil have de sundeste sindssyge i Danmark og dette mål skal blandt andet afspejle sig i færre indlæggelser på sygehuset. Sammen med mestring af fremmøde forventes den forbedrede sundhed at bringe projektdeltagerne tættere på arbejdsmarkedet og øge deres livskvalitet. Side 5 På lang sigt kræver det at de sindslidende får et ændret syn på deres livssituation. De skal opleve en højere grad af livsmestring og sygdommen skal begrænse dem i mindre grad. Derudover skal de opleve deres psykiske lidelse som lindret, og tilbagefald skal i højere grad forebygges. På mellemlang sigt er det en forudsætning for et ændret livssyn, at de sindslidende kommer ud af offerrollen og tager en højere grad af ansvar for eget liv. I forhold til forebyggelse af tilbagefald, lindring af sindslidelsen og i sidste ende øget sundhed er det helt centralt med ændrede hverdagsmønstre og en bedre evne til at håndtere kriser, hvis de skulle opstå. På lidt kortere sigt, er der en række umiddelbare resultater, der er nødvendige for at nå målene på mellemlangt sigt. Disse umiddelbare resultater kan overordnet deles op i tre grupper. 1) Resultater der knytter sig til sociale kompetencer. 2) Resultater der skal lede til øget motivation. 3) Resultater i forhold til øget sundhed. Den første gruppe af resultater knytter sig i høj grad til problematikken omkring, hvordan man kan få projektdeltagerne til at tage mere ansvar for eget liv og blive bedre til at håndtere kriser. Antagelsen er grundlæggende, at blandt andet større netværk og bedre sociale kompetencer kan hjælpe de sindslidende til at få mere kontrol over deres eget liv. Mere specifikt er argumentationskæden, at nye netværk kan føre til en følelse af at være en del af et fællesskab, hvilket kan styrke deltagernes sociale kompetencer, føre til spejling og synergi, give mod til at turde tage ordet og komme ud, øge forståelsen for egne rettigheder og pligter og hjælpe deltagerne til at italesætte deres behov. Disse forhold forventes dernæst at give større bevidsthed om handlemuligheder, da man ved at tale åbent om sine ønsker og behov også bedre kan få hjælp til at efterkomme disse. Ligeledes forventes træningen i at turde tage ordet og sige sin mening at give en øget tryghed i kontakten til professionelle. Opbygningen af øget selvtillid og sociale kompetencer er således en vigtig forudsætning for, at de sindslidende kommer til at tage mere ansvar for eget liv. Den anden gruppe af resultater sætter fokus på motivation, og hvordan man kan skabe tro på, at forandring er mulig. Det er her centralt, at de sindslidende får fokus på egne ressourcer frem for begrænsnin-

6 ger og får nogle redskaber til at håndtere forandring. Hvis dette lykkedes, vil det også føre til en øget tro på, at forandring er mulig. Side 6 Den tredje gruppe omhandler lidt mere snævert de sundhedsmæssige resultater, der er vigtige for at projektdeltagerne får de ændrede hverdagsmønstre, der i sidste ende fører til sunde sindssyge. Her er det for det første vigtigt, at de sindslidende bliver bevidste om deres egen fremtræden og får bedre kontakt til deres krop. Bevidstheden om egen krop og erkendelse af sammenhængen mellem fx fysisk form og velbefindende er således vigtig for, at man kan opnå konkrete resultater som bedre hygiejne, bedre fysisk form, sundere kost og mere hensigtsmæssige søvnmønstre. Det er derudover vigtigt, at der bliver sat fokus på de sindslidendes medicinering, således at denne kan blive så præcis som mulig og dermed mindske bivirkningerne. Tilsammen forventes de sundhedsmæssige resultater at kunne føre til en mere hensigtmæssig brug af egen læge, da de sindslidende bliver mere bevidste om deres krops signaler, og hvad de evt. selv kan gøre for at få det bedre. På kort sigt er der en række aktiviteter og metoder, som projektet vil benytte sig af for at nå de ønskede resultater. Tilbuddet består overordnet af undervisning, der sætter fokus på forhold som kost og ernæring, fysisk træning og kropsbevidsthed, ændring af vaner, mestring af eget liv mv. Der er undervisning 4 timer om dagen på hold på omkring 8-12 deltagere. En helt central forudsætning for at resultaterne mht. sundhed, motivation og sociale kompetencer kan opnås er, at de sindlidende rent faktisk møder op og fastholdes i projektet over en længere periode. Blandt andet af denne årsag har man valgt, at projektet skal være et helhedstilbud. Det anses således for vigtigt, at tilbuddet minder mest muligt om et arbejde eller uddannelse, da det giver en øget følelse af, at der er noget vigtigt at stå op til, og at det betyder noget for fællesskabet, om man kommer eller ej. Sammen med tiltag som individuelle handleplaner, muligheder for at hente/bringe, telefonopkald til fraværende mv. forventes denne tilrettelæggelse at føre til en følelse af, at man bliver taget alvorligt og som følge deraf en høj grad af fastholdelse i tilbuddet. Mere specifikt i forhold til sikring af motivation vil projektet arbejde systematisk med at deltagerne sætter små realistiske mål for sig selv, som skrives ind i handleplanerne. Det kan fx være at gå en tur i skoven en gang om ugen. Derudover anses det for vigtigt, at det er sjovt at komme til undervisningen. Der skal være en varieret undervisning med film, gæsteoplæg, ture samt mulighed for musik, maling mv. For at styrke deltagernes sociale kompetencer vil man blandt andet arbejde med socialt gruppearbejde som en integreret del af undervisningen. Derudover forventes samværet omkring motion, ture, madlavning osv. i sig selv at styrke evnen og lysten til at være sammen med andre mennesker. Det sundhedsmæssige aspekt er helt centralt i de aktiviteter og metoder projektet benytter sig af. Sundhed er således undervisningens

7 hovedfokus, og det forventes derfor også, at den nye viden og de nye erfaringer deltagerne får om sundhed igennem projektet vil afspejle sig i både kost, motion, generel velvære mv. Pædagogisk lægger projektet vægt på at møde folk hvor de er, og ikke trække tingene op på et højere niveau end nødvendigt. Det afspejler sig blandt andet i, at man vil bruge en del tid på at lave mad med deltagerne, tale om indkøb i det daglige mv. Endelig må der også gerne gå lidt sport i at leve sundt for deltagerne. Hjælpemidler til at fremkalde konkurrencegenet hos de fleste kan fx være skridttæller, jævnlige vejninger/taljemål, konditest mv. Side 7