Revalidering på vej ud eller på vej ind igen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revalidering på vej ud eller på vej ind igen?"

Transkript

1 Revalidering på vej ud eller på vej ind igen? Anvendelsen af revalidering er faldet med 40 fra 2005 til Skyldes det mantraet om den korteste vej til job, at anvendelsen af revalidering er faldet, eller er revalideringsredskabet rustent og ved at blive udkonkurreret af viften af redskaber og tilbud i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, herunder aktive tilbud til sygemeldte? Vil de kommende beskæftigelsesreformer komme til at betyde en revitalisering af revalideringen? Mere konkret kan man spørge, om beskæftigelsesministerens intentioner med ressourceforløb vil styrke mulighederne for at fremme en mere individuelt bestemt beskæftigelsesindsats og dermed nuancere tolkningen af bestemmelserne om kortest mulig vej til arbejde. I denne analyse ser CABI nærmere på udviklingen i anvendelsen af revalideringen, på beskæftigelseseffekten og på kommunale aktørers forklaringer på udviklingen i deres kommune. Og vi runder af med en perspektivering af revalideringens status som redskab i beskæftigelsesindsatsen. Baggrund Regeringen har bebudet beskæftigelsesreformer. Den første, der er meldt ud, vedrører førtidspension og fleksjob. Førtidspensionsreformen kommer primært til at berøre borgere under 40 år, som fremover kun undtagelsesvist skal have førtidspension og i stedet skal tilbydes et ressourceforløb, der gennem en længerevarende individuel, koordineret, helhedsorienteret indsats fra et rehabiliteringsteam ikke blot bringer dem i arbejde, men bringer dem godt i arbejde, som beskæftigelsesministeren har udtrykt det. Det er endnu ikke klart, hvordan afgrænsningen af målgruppen for de nye tiltag bliver. På den ene side ligger ressourceforløb og rehabiliteringsteam tæt op ad revalideringstraditionens helhedsorientering. På den anden side er det også tænkeligt, at nye aktive ret og pligt bestemmelser og nye uddannelsesreformer kommer til at betyde, at kun personer med sammensatte problemer og en meget begrænset arbejdsevne får tilbudt længerevarende sammenhængende forløb som ressourceforløbene. Målgruppen for revalidering er personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Ifølge Lov om aktiv socialpolitik 46 er revalidering erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Revalidering er subsidiær til anden lovgivning og skal kun anvendes, hvis erhvervsrettede aktiviteter efter beskæftigelsesindsatsloven eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan klare sig selv. 1

2 FAKTABOKS: En revalidering kan være økonomisk hjælp og beskæftigelsesrettede aktiviteter og består som regel af uddannelse, optræning eller omskoling, jf. beskæftigelsesindsatslovens tilbud. Der skelnes typisk mellem uddannelsesrevalidering og virksomhedsrevalidering. I særlige tilfælde er det muligt at få støtte til at starte egen virksomhed. Man kan maksimalt få revalideringsydelse i fem år. Revalidering forudsætter, at der er udarbejdet en ressourceprofil, ligesom der skal laves en jobplan, der beskriver den type arbejde, planen sigter mod, de aktiviteter, revalideringsforløbet skal indeholde og en tidsplan. For at kunne lave en realistisk jobplan iværksættes der i mange tilfælde en forrevalidering, der indeholder en arbejdsprøvning, hvor revalidenden kan blive afprøvet i forskellige arbejdsfunktioner. Under forrevalidering bevarer man den ydelse, man hidtil har modtaget. Under revalidering modtager man revalideringsydelse, medmindre man er ansat med løntilskud. Hvis man under revalideringen kan få dækket sine leveomkostninger efter en anden lovgivning, fx SU, kan man ikke samtidig få revalideringsydelse. Udbredelsen af revalidering Der har på landsplan været tale om et jævnt fald i anvendelsen af revalidering fra knap fuldtidspersoner i 2005 til godt i Også når man ser på revalidendernes andel af har der været tale om et jævnt fald igennem perioden fra 0,7 til 0,4. Revalidering. Antal personer, gennemsnitlig varighed og fuldtidspersoner Hele landet Gnsn. varighed, Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af år , , , , , , , , , , , , , ,4 I nogle kommuner har der været et fald på 70 80, hvor det var været størst. Omvendt er der også nogle få kommuner, der har øget anvendelsen af revalidering betragteligt. 2

3 I de kommuner, hvor der ikke er nogen nævneværdig forskel i anvendelsen af revalidering fra 2005 til 2011, er der en relativt høj anvendelse af revalidering, når man sammenligner med gennemsnittet. Varigheden af revalideringsforløbene varierer gennem årene fra gennemsnitligt 33,4 til 34,9. Der har været en svag stigning i den gennemsnitlige varighed i de sidste to år. Der er således ikke sket store ændringer i den gennemsnitlige varighed af revalideringsforløbene. Men som det fremgår af nedenstående tabel, dækker gennemsnitsvarigheden over en stor variation. Revalidering. Antal afsluttede forløb fordelt på varighed under Antal afsluttede forløb fordelt på varighed over I alt Det samlede antal er faldet med 46 fra 2005 til Der har været tale om et fald i stort set alle år og på alle varigheder. Dog har faldet været relativt lavere på de langvarige revalideringsforløb. Den samme faldende tendens ses i anvendelsen af forrevalidering, hvor antallet af fuldtidspersoner er mere end halveret. Beskæftigelseseffekten af revalidering For de revalidender, der afsluttede et revalideringsforløb i 2010, var 36,2 i beskæftigelse eller ordinær uddannelse 12 måneder senere. Det vil sige, at godt en tredjedel af de personer, som afsluttede revalideringsforløbet, et år efter var selvforsørgende. Set over perioden fra 2005 til 2010 toppede beskæftigelseseffekten for dem, der afsluttede revalidering i 2007 med 46,6, mens den siden da er faldet til samme effekt som i

4 Status 12 mdr. efter afsluttet revalideringsforløb, hele landet Beskæftigelse 36,1 41,8 46,6 42,1 36,9 36,2 A-dagpenge 8,1 5,8 4,1 7,5 12,8 14,6 Kontant- og starthjælp mv ,9 10,8 12,3 14,1 14,8 Revalidering/forrevalidering 12 9,6 10,3 11 6,8 7,1 Sygedagpenge 6,4 8,2 9,1 9,1 10,2 9,7 Fleksjob 10,5 10,1 8 6,4 6 4,5 Ledighedsydelse 5,8 5,5 4 4,3 5,5 5,5 Førtidspension mv. 4,8 4,6 4,1 4,4 4,9 4,8 Andet 2,3 2,6 3 2,9 2,8 2,8. Der har over hele perioden været en jævn stigning i antallet af personer, der 12 måneder efter afsluttet revalidering er på sygedagpenge, dog med fald i 2010, mens der har været et kraftigt fald i antallet af personer, der efter endt revalidering er i fleksjob. I begge tilfælde tyder det på, at revalideringsforløbene ikke i alle tilfælde har været tilstrækkelige til at gøre personerne parate til job, og for fleksjobbernes vedkommende måske også, at der ikke har været fokus på at anvende revalidering med sigte på fleksjob. Antallet, der har fået førtidspension, er nogenlunde konstant, men var lavest i 2007, samme år som beskæftigelseseffekten var højest. Den tilsvarende beskæftigelseseffekt af aktivering fremgår af nedenstående tabel. Det vil være mest relevant at sammenligne beskæftigelseseffekten af revalidering med beskæftigelseseffekten for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2. De aktiveringsformer, der har den højeste beskæftigelseseffekt, er ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik, som i 2010 for match 2 gruppen var henholdsvis 34,5 og 16,4. Kontanthjælp. Andel i beskæftigelse 12 mdr. efter aktivering, hele landet 2010 Tilbud i alt Matchkategori i alt 24,6 Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Match 1: Jobklar 39,3 Match 2: Indsatsklar 14 Match 3: Midlertidig passiv 4,7 Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv 32,2 Matchkategori i alt 22,4 Match 1: Jobklar 38,1 Match 2: Indsatsklar 12,9 Match 3: Midlertidig passiv 4,5 Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv 30,6 Matchkategori i alt 44,7 Match 1: Jobklar 48,8 Match 2: Indsatsklar 34,5 4

5 2010 Match 3: Midlertidig passiv 25 Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv 48,6 Virksomhedspraktik Matchkategori i alt 29,1 Match 1: Jobklar 40,5 Match 2: Indsatsklar 16,4 Match 3: Midlertidig passiv 7,2 Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv 33,5. Det skal bemærkes, at kun aktiveringstilbud af en varighed på over 21 hverdage indgår. Endvidere er tallene for voksenelevforløb undervurderet som følge af manglende it-opdateringer. Mens beskæftigelseseffekten af revalidering således var 36,2, var den 34,5 for aktivering i form af ansættelse med løntilskud, som er det aktiveringstilbud, der har den klart højeste beskæftigelseseffekt. Udgifterne til revalidering De offentlige udgifter til revalidering (målt i faste priser) er i perioden faldet med knap 116 mio. kroner, hvad der svarer til et fald på 40. Faldet følger naturligt nok den faldende anvendelse af revalidering. Udgifter til revalidering landsplan Kommunale udgifter, faste priser (kr.) Statslige udgifter, faste priser (kr.) Offentlige udgifter, faste priser (kr.) Maj Maj Maj Maj Maj Maj Maj Ved årsskiftet ændredes refusionsbestemmelserne, hvad der har øget de kommunale udgifter og mindsket de statslige udgifter. Man kan ikke på baggrund af de statistiske opgørelser udlede, hvad årsagerne til den faldende anvendelse af revalidering er. Da der er tale om et jævnt fald, ser det ikke ud til at være konjunkturbestemt. 5

6 Effekten er afhængig af, hvilke målgrupper eller personer, der tilbydes revalidering, for selv om det er klart formuleret, hvem der er berettiget til revalidering, er der tale om en samlet og konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, ligesom der - som vi skal se i det følgende også ligger strategiske overvejelser bag jobcentrenes vurderinger af, hvilke målgrupper der får et revalideringstilbud, og hvornår de får det i deres ledigheds- eller sygeforløb, samt hvilke typer af revalideringstilbud, der prioriteres. Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland lene i anvendelsen af revalidering belyses af en analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland, som Mploy har gennemført for Beskæftigelsesregion Nordjylland i Analysen ser både på anvendelsen og effekterne af revalidering, borgernes baggrund mv. i hele Nordjylland og på effekten af henholdsvis uddannelses- og virksomhedsrevalidering i tre kommuner, Morsø, Hjørring og Aalborg. Analysen blev samme år fulgt op af en analyse af frafaldet fra revalideringsordningen i Hjørring og Aalborg kommuner. 2 I Nordjylland har der siden 2004 været et fald i anvendelsen af revalidering, dog kun på 20 mod det gennemsnitlige fald på 40 på landsplan, dog er andelen af revalidender i forhold til befolkningen kun lidt højere i Nordjylland (0,4 ) sammenlignet med andelen på landsplan (0,3 ) 3. Udviklingen har været forskellig fra kommune til kommune i Nordjylland med et fald i fem kommuner og en stigning i fem kommuner. Morsø har haft et fald på 50, Hjørring et fald på 30, mens Aalborg har haft en stigning på ca. 5. Omkring 75 af revalideringstilbuddene går til sygedagpengemodtagere, mens ca. 10 af revalidenderne kommer fra kontanthjælp, og ca. 10 har været selvforsørgende. Ca. halvdelen af de personer, der påbegynder revalidering, har modtaget sygedagpenge i mere end et år. Kvinderne er overrepræsenteret blandt revalidenderne, også mere end deres andel i de forsørgelsestyper, de kommer fra, tilsiger. Den typiske revalidend er en årig kvinde, som har en erhvervsuddannelse og har arbejdet i den offentlige sektor, og som kommer direkte fra et sygedagpengeforløb af ½ - 2 års varighed. Der er kun ganske få af anden etnisk herkomst, der modtager revalidering. 43 af revalidenderne i Nordjylland har tidligere været beskæftiget i den offentlige sektor, mens 17 har været beskæftiget i industrien og 12 i byggebranchen. Hos omkring 85 af uddannelsesrevalidenderne og 70 af virksomhedsrevalidenderne er det fysiske begrænsninger og sygdomme, der er årsag til den nedsatte arbejdsevne. Det betyder samtidig, at der er flere, omkring 25, blandt virksomhedsrevalidenderne, der har nedsat arbejdsevne som følge af psykiske og sociale begrænsninger. 1 Mploy. Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland. Beskæftigelsesregion Nordjylland, Mploy. Analyse af frafald fra revalideringsordningen i Nordjylland. Beskæftigelsesregion Nordjylland Det skal bemærkes, at der her ses på perioden , ligesom antallet af revalidender er sammenlignet med befolkningen i alderen år. 6

7 Analysen har i en stikprøveundersøgelse set nærmere på brugen og effekterne af henholdsvis uddannelsesrevalidering og virksomhedsrevalidering i de tre udvalgte kommuner. De tre udvalgte kommuner anvender revalideringen forskelligt. Hjørring anvender primært uddannelsesrevalidering (71 ), Morsø anvender primært virksomhedsrevalidering (82 ), mens Aalborg både anvender uddannelsesrevalidering (57 ) og virksomhedsrevalidering (43 ). I de tre kommuner er formålet med uddannelsesrevalideringen primært at omskole eller opkvalificere revalidenderne til nye arbejdsområder eller arbejdsfunktioner, mens virksomhedsrevalideringens formål varierer fra i Hjørring primært at være arbejdsoptræning af personer, der har haft en hjerneskade eller andre fysiske begrænsninger, til i Morsø og Aalborg primært at være omskoling af revalidenderne til nye arbejdsområder eller arbejdsfunktioner. Beskæftigelseseffekten af revalidering er i Nordjylland faldet fra 46 i midten af 2008 til 36 i slutningen af Langt hovedparten kommer i ordinær beskæftigelse, mens en mindre del kommer i fleksjob efter revalideringsforløbet. Beskæftigelseseffekten i de tre kommuner varierer meget fra 17 til 38. I de udvalgte kommuner har man set nærmere på de gennemførte revalideringsforløb, dvs. de forløb, der ikke er afbrudt. Her viser det sig, at knap halvdelen af dem, der gennemfører en uddannelsesrevalidering, kommer i ordinære job, og ganske få kommer i fleksjob. Blandt virksomhedsrevalidenderne kommer ca. 30 af dem, der gennemfører revalideringen i job. Her kommer flertallet i fleksjob. Jobcentrenes forklaringer på deres anvendelse af revalidering For at få belyst årsagerne til anvendelsen af revalidering har CABI i efteråret 2011 interviewet nogle jobcentre for at høre deres forklaringer på udviklingen. I Gladsaxe, Norddjurs og Slagelse har der været en klart faldende anvendelse af revalidering, i Fredericia og Aalborg har der ikke været store ændringer i anvendelsen, mens der i Ikast- Brande har været en klar stigning. Tre kommuner med faldende anvendelse af revalidering: Gladsaxe, Norddjurs og Slagelse I Gladsaxe kommune har der været et markant fald i antallet af revalideringer. 7

8 ,6% 0,5 0,1-0,4-80% Fra jobcentrets side vurderes det, at faldet i anvendelsen af revalidering hænger sammen med paradigmeskiftet fra problemorientering til ressourceorientering, der blev manifesteret med indførelsen af arbejdsevnebegrebet i Førend 2002 benyttede man erhvervsevnebegrebet, som var rettet mod mangler og problemer. Ressourceorienteringen vægter de muligheder, borgeren har fremadrettet for at kunne forsørge sig selv, mere end hvad borgeren ikke kan eller har mistet. Der er ikke på samme måde fokus på problemer, der skal kompenseres for. Den udvikling har gjort, at revalideringen, som var forbundet med problem- og kompensationstænkningen, har ændret status og ikke længere bruges så meget. Ressourcetænkningen frem for problem- og kompensationstænkningen betyder også, at faglærte ikke som tidligere favoriseres i forhold til ufaglærte. Der har været principafgørelser fra Ankestyrelsen, der har slået fast, at yngre håndværkere har fået afslag på revalidering med den begrundelse, at de har kunnet anvises job inden for andet arbejde, hvor de har kunnet bruge deres kompetencer. I Gladsaxe gennemgik man alle sager og det vurderes, at der er veje, som er kortere til arbejdsmarkedet, og hvor den blivende effekt er så stor, at anvendelsen af revalidering ikke behøver at have samme omfang som tidligere. Det er vurderingen i Gladsaxe, at man kan nå mindst lige så gode resultater ved fx at etablere opkvalificerings- og kursusforløb for kontanthjælpsmodtagere som ved at tilkende denne målgruppe revalidering. Og i forhold til sygedagpengemodtagere kan man nå langt gennem sparring med henblik på at ændre borgerens erhvervsfokus, såfremt de ikke har mulighed for at vende tilbage til deres gamle erhverv på grund af sygdommen. Et egentligt revalideringsforløb er ikke nødvendigt. I mange tilfælde er rådgivning og hjælp til at finde et nyt job nok. Tidligere var der også en tendens til, at man fulgte folks drømme uden hensyn til de realistiske beskæftigelsesmuligheder. Det er også ændret. I stedet er der fokus på kortest mulig vej til job, og den skal være realistisk. Man anvender fortsat revalidering i Gladsaxe, men der skal gode argumenter til. Fx br man aktive tilbud til sygemeldte, som man måske tidligere ville have tilbudt en forrevalidering. Revalidering tilbydes efter et individuelt skøn. Det kan både være uddannelse, hvis det er det, der skal til, for at borgeren kan komme tilbage til arbejde, og det kan være virksomhedsrevalidering, når der skal kompetenceudvikling til, når der skal læres og prøves af, førend man kan klare den nye funktion. I Norddjurs kommune har der som i Gladsaxe været et markant fald i anvendelsen af revalidering. 8

9 ,4% 1,2 0,3-0,9-75% Opfattelsen er her, at revalidering kun skal anvendes, hvis alle andre muligheder er udelukkede. Man anvender i stedet mange personlige assistenter og andre handicapkompenserende ydelser. Og så er der en del forrevalideringer, der kører i kontanthjælpsregi. Når der revalideres, er det især virksomhedsrevalidering, der gøres brug af. Det er vurderingen, at antallet af revalideringer ikke kan reduceres yderligere. I Slagelse var der en stigning i antallet af revalideringssager fra slutningen af 2007 og i de næste par år, i forlængelse af kommunesammenlægningen, og som en bestræbelse på at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager. Men i perioden som helhed er der sket et stort fald ,3% 0,7 0,3-0,4-57,1% Der er sket en ændring i opfattelsen og brugen af revalidering fra lange uddannelsesrevalideringer til virksomhedsrevalidering. Udover strategiske overvejelser havde også lovgivningsmæssige ændringer betydning. Fx betød de mange nye aktivmuligheder i sygedagpengelovgivningen, at man ikke behøvede at revalidere i så stort omfang. Derfor var der et fald i Ligeledes har ankestyrelsesafgørelser haft betydning for de konkrete beslutninger i Slagelse. Disse afgørelser dannede grundlag for en opstramning, mht. hvem der var omfattet af revalideringsbestemmelserne i I et notat belyser og diskuterer cand. jur. John Klausen historikken bag Ankestyrelsens afgørelser, herunder Ankestyrelsens pointering af en bred(ere) vurdering af, hvad der anses for passende arbejde. Det betyder bl.a., at faglærte ikke har ret til revalidering, hvis de kan klare et ufaglært arbejde på normale vilkår. Afgørelsen skal ifølge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revalidering ses som en understregning af vigtigheden af at bruge hele viften af tilbud for at bringe personer hurtigst og kortest muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Citatet stammer fra Ankestyrelsens praksisundersøgelser: Revalidering - Afslag eller bevilling fra december John Klausen: Revalidering. Notat til belysning af nogle retlige problemstillinger ved vurderingen af, om en person er berettiget til revalidering og ved udmålingen af revalidering. FTF Dokumentation, Nr. 3 - Oktober

10 I Slagelse benytter man nu i høj grad virksomhedspraktikker og har bl.a. ansat jobkonsulenter, der skal finde praktikker til sygemeldte. Desuden har man uddannet jobcoaches og ansat mentorer, ligesom man har etableret forskellige aktive tilbud. Man satser også meget på fastholdelsespraktikker, så de sygemeldte, der har en arbejdsgiver, ikke bliver fyret. Det er vigtigt for jobcentret at etablere et tidligt samarbejde med virksomheden, da nogle ellers bliver fyret allerede efter otte sygdom. Revalidering bliver primært tilbudt sygedagpengemodtagere og primært længere henne i forløbet omkring de 40. To kommuner med stort set uændret anvendelse af revalidering: Fredericia og Aalborg Fredericia har siden 2005 haft en konstant høj anvendelse af revalidering ,6% 0,9 0,8-0,1-11,1% I Fredericia anvendes revalidering ligesom i Slagelse især til de langvarige sygedagpengesager. De udgør omkring af revalideringerne. Her er skønnet, at de fleste sygedagpengesager er over et år, men de kan også være over to år. Det er især uddannelsesrevalidering, der benyttes. Begrundelsen er, at uddannelsesrevalidering giver den hurtigste vej til job. Der kan godt være tale om lange forløb, fx i forbindelse med en læreruddannelse. Gennemsnitsforløbet er 3-3½ år. Det drejer sig typisk om lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelser. Der er mange ufaglærte i kommunen. Derfor har man vægtet det uddannelsesrettede. Mange har ikke mere end 9. kl. Som følge af besparelseskrav forventes det ikke, at man i Fredericia kan bevare det høje revalideringsniveau. Desuden betyder afgørelser fra ankenævnet, at man frem for at kompensere nedsat arbejdsevne hos fx faglærte gennem uddannelse i højere grad skal orientere sig mod, hvad personen kan bruge sin tidligere erhvervede uddannelse og sine erfaringer til i et andet job, evt. suppleret med et opkvalificerende kursus. På den baggrund er vurderingen alt i alt, at færre fremover bliver omfattet af revalideringsbestemmelserne, og at varigheden af forløb bliver kortere. Også i Aalborg har udviklingen været stabil med et antal revalideringer, der ligger over landsgennemsnittet. 10

11 ,7% 0,6 0,6 0 0,0% Der ligger både faglige og økonomiske vurderinger bag prioriteringen. Fokus er her på at begrænse antallet af permanente forsørgelser. Aalborg ligger under landsgennemsnittet i tildelingen af førtidspension, og fokus er fortsat på at begrænse tilgangen til førtidspension. Derfor iværksættes revalidering altid, hvis der er grundlag for det, og hvis det kan forebygge, at forløbet ender med førtidspension. Også i Aalborg kommer langt de fleste revalidender fra sygedagpenge, og det er vurderingen, at revalideringen kan få folk videre, så de bliver selvforsørgende. En kommune med stigende anvendelse af revalidering: Ikast-Brande Ikast- Brande er en af de få kommuner, hvor der har været en markant stigning i antallet af revalideringer. Som det fremgår af nedenstående oversigt, var udgangspunktet i 2005 lavt sammenlignet med andre kommuner, så antallet af revalideringer i Ikast-Brande er i 2011 trods den kraftige stigning ikke voldsomt højere end landsgennemsnittet år, maj ,7% 0,3 0,7 0,4 133,3% Stigningen er betinget af flere forhold, der har virket sammen. I Ikast-Brande formulerede man i 2009 en sygedagpengestrategi, der sigtede på at reducere antallet af langvarige sager og gennemføre en tidlig indsats. Her var revalidering et blandt mange værktøjer. Mange af sygedagpengemodtagerne er borgere med bevægeapparatskader, der ikke kunne vende tilbage til deres hidtidige fagområde. Ligeledes har mange et lavt uddannelsesniveau og kan ikke flytte til andre ufaglærte job. Derfor er der behov for omskoling, enten i form af uddannelses- eller virksomhedsrevalidering. Om det skal være det ene eller det andet, afhænger af, hvordan man kan komme hurtigst og bedst tilbage i job. Man br også fastholdelseskonsulenter, hvor det er en mulighed. Og det 11

12 vil typisk skabe den hurtigste vej tilbage. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, bruges uddannelsesrevalidering. Revalidering er typisk ikke første trin på trappen. Det er et bevidst valg, og rent sagsbehandlingsmæssigt er det en arbejdskrævende proces, fordi der skal udarbejdes en ressourceprofil og foretages grundige vurderinger af grundlaget for tildelingen af en revalidering. Det er mindre krævende blot at etablere en kortvarig virksomhedspraktik. Men man br revalidering, når det skønnes, at der er en risiko for, at sager bliver langvarige. Der er i kommunen et stærkt politisk og ledelsesmæssigt fokus på, at man skal gøre det, der virker, da det er billigst i længden. Fx betød refusionsomlægningen i 2010/11 en klar udgiftsstigning, men det bevirkede ikke, at man anvendte revalidering mindre. Det er vurderingen, at niveauet vil stabilisere sig på et lidt lavere niveau som en effekt af sygedagpengeindsatsen. Men niveauet forventes at komme til at ligge lidt højere end før 2009, da revalidering ses som et element i den kommunale strategi om at hæve uddannelsesniveauet. Har revalideringen en fremtid? Der er flere årsager til den faldende anvendelse af revalidering i beskæftigelsesindsatsen. Som et redskab i beskæftigelsesindsatsen er revalideringen i høj grad blevet overhalet af den brede vifte af korterevarende aktive tilbud, der er til rådighed i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Og der er en tendens til, at revalidering først kommer på dagsordenen, hvis tilbuddene især for sygedagpengemodtagere ikke slår til. Jobeffekten er høj i sammenligning med effekten af aktiveringstilbud efter 12 måneder er 36,2 af dem, der har afsluttet et revalideringsforløb i ustøttet beskæftigelse eller på SU, mod 34,5 for personer i match 2, der har afsluttet aktivering i form af ansættelse med løntilskud, og omkring tre gange højere end beskæftigelseseffekten af de øvrige aktiveringstilbud. Nordjyllandsanalysen viser, at det især er uddannelsesrevalidering, der har en høj beskæftigelseseffekt. Set i et strategisk beskæftigelsespolitisk perspektiv indgår revalidering som et instrument, der kan skrues op eller ned for. I et par af de interviewede kommuner har man i en periode anvendt revalidering med henblik på at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager, og i en anden indgår revalidering fortsat i bestræbelsen på at reducere antallet af personer på førtidspension. Ligeledes er der et par af kommunerne, der nævner, at revalidering kan være et element i at højne uddannelsesniveauet i kommunen. Omvendt er der ingen tvivl om, at revalidering som led i økonomisk prioriteringer også er et instrument, der kan skrues ned på. 12

13 Der er heller ingen tvivl om, at der for mange borgere med begrænset arbejdsevne kan etableres fuldgode beskæftigelsesrettede løsninger uden at anvende revalidering. Det forudsætter, at man i sygedagpenge- og kontanthjælpsafdelingerne har kompetencer og tid til sammen med borgerne at udvikle en meningsfuld og realistisk jobplan, at der sker en løbende opfølgning, samt at man kobler de parallelindsatser og støtteforanstaltninger på, der kan være nødvendige. Det vil sige, at virksomhedspraktikker mv. både er selvstændige indsatser og kan betragtes som delindsatser i et potentielt længerevarende og sammenhængende forløb. Revalideringens overlevelse ligger i fortsat at være det sidste mere omfattende tilbud for sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der ikke har kunnet drage nytte af de korterevarende aktiveringstilbud. Men den kan også ligge i at tilbyde et individuelt længerevarende og helhedsorienteret forløb, når man vurderer, at en borger med begrænsninger i arbejdsevnen er i risiko for at blive langtidssygemeldt eller langvarigt ledig. Det forudsætter, at der i jobcentret er kompetencer og ressourcer til sammen med borgerne at foretage sådanne vurderinger, og at der er politisk vilje til at investere i mere langsigtede løsninger. Til gengæld er der så en stor sandsynlighed for en høj og varig jobeffekt. Hvis man udstrækker reformideen om rehabiliteringsteams til dette arbejde, vil det kunne kvalificere denne indsats, da de forskellige fagligheder kan komme i spil sammen og skabe bedre løsninger i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Set ind i en reformsammenhæng vil det formentlig samtidig i nogen grad kunne få en forebyggende virkning, da det givetvis vil kunne reducere antallet af personer, der nu er sat fokus på med ressourceforløb. 13

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten.

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten. (For)revalidering - antal Revalidering www.finkelsten.dk FINKELSTEIN 3 BM: Konjunktur og arbejdsmarked - Uge 23 Aktuelle tal LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6 FINKELSTEIN 4 FINKELSTEIN 21 1 Regler

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne

FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne 08-1130 - JEHØ 6.5.2009 Kontakt: Jette Høy - jh@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne Arbejdsmarkedets rummelighed lader fortsat meget tilbage at

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse...

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse... Beskæftigelsesplan 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

BilagKB_110927_pkt.16_01

BilagKB_110927_pkt.16_01 Beskæftigelsesplan 2012 - Hvidovre Kommune Indhold 1. Indledning om Beskæftigelsesplan 2012... 2 2. Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan 2012... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2012... 4 2.2

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune

Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune 2016 2018 Indledning: Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune 2016 2018 beskriver vision og målsætninger for den beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Formalia 2 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 3

Formalia 2 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 3 Indholdsfortegnelse Formalia 2 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 3 Stigende efterspørgsel på arbejdskraft og faldende ledighed 5 Mangel på kvalificeret arbejdskraft 6 Gruppen af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012-2013 Jobcenter Esbjerg

Beskæftigelsesplan 2012-2013 Jobcenter Esbjerg Beskæftigelsesplan 2012-2013 Jobcenter Esbjerg Oktober 2011 Beskæftigelsesplan 2012-2013 1. Indledning... 3 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer... 3 3. Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, jf. 23 i lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2011 November 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000

Læs mere

Jobcenter Kerteminde. Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde

Jobcenter Kerteminde. Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde Jobcenter Kerteminde Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde Endelig version 06.10.2011 Forord Beskæftigelsesplanen beskriver Jobcenter Kertemindes strategi og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 AABENRAA KOMMUNE Næsten hver fjerde borger i den arbejdsduelige alder i Aabenraa Kommune var på offentlig forsørgelse i 2013. Det vil Byrådet og LBR ændre. Beskæftigelsesplan 2015

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Skive. www.skive.dk

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Skive. www.skive.dk Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Skive www.skive.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 3 2.1 De vigtigste udfordringer på arbejdsmarkedet...3

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere