Revalidering på vej ud eller på vej ind igen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revalidering på vej ud eller på vej ind igen?"

Transkript

1 Revalidering på vej ud eller på vej ind igen? Anvendelsen af revalidering er faldet med 40 fra 2005 til Skyldes det mantraet om den korteste vej til job, at anvendelsen af revalidering er faldet, eller er revalideringsredskabet rustent og ved at blive udkonkurreret af viften af redskaber og tilbud i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, herunder aktive tilbud til sygemeldte? Vil de kommende beskæftigelsesreformer komme til at betyde en revitalisering af revalideringen? Mere konkret kan man spørge, om beskæftigelsesministerens intentioner med ressourceforløb vil styrke mulighederne for at fremme en mere individuelt bestemt beskæftigelsesindsats og dermed nuancere tolkningen af bestemmelserne om kortest mulig vej til arbejde. I denne analyse ser CABI nærmere på udviklingen i anvendelsen af revalideringen, på beskæftigelseseffekten og på kommunale aktørers forklaringer på udviklingen i deres kommune. Og vi runder af med en perspektivering af revalideringens status som redskab i beskæftigelsesindsatsen. Baggrund Regeringen har bebudet beskæftigelsesreformer. Den første, der er meldt ud, vedrører førtidspension og fleksjob. Førtidspensionsreformen kommer primært til at berøre borgere under 40 år, som fremover kun undtagelsesvist skal have førtidspension og i stedet skal tilbydes et ressourceforløb, der gennem en længerevarende individuel, koordineret, helhedsorienteret indsats fra et rehabiliteringsteam ikke blot bringer dem i arbejde, men bringer dem godt i arbejde, som beskæftigelsesministeren har udtrykt det. Det er endnu ikke klart, hvordan afgrænsningen af målgruppen for de nye tiltag bliver. På den ene side ligger ressourceforløb og rehabiliteringsteam tæt op ad revalideringstraditionens helhedsorientering. På den anden side er det også tænkeligt, at nye aktive ret og pligt bestemmelser og nye uddannelsesreformer kommer til at betyde, at kun personer med sammensatte problemer og en meget begrænset arbejdsevne får tilbudt længerevarende sammenhængende forløb som ressourceforløbene. Målgruppen for revalidering er personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Ifølge Lov om aktiv socialpolitik 46 er revalidering erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Revalidering er subsidiær til anden lovgivning og skal kun anvendes, hvis erhvervsrettede aktiviteter efter beskæftigelsesindsatsloven eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan klare sig selv. 1

2 FAKTABOKS: En revalidering kan være økonomisk hjælp og beskæftigelsesrettede aktiviteter og består som regel af uddannelse, optræning eller omskoling, jf. beskæftigelsesindsatslovens tilbud. Der skelnes typisk mellem uddannelsesrevalidering og virksomhedsrevalidering. I særlige tilfælde er det muligt at få støtte til at starte egen virksomhed. Man kan maksimalt få revalideringsydelse i fem år. Revalidering forudsætter, at der er udarbejdet en ressourceprofil, ligesom der skal laves en jobplan, der beskriver den type arbejde, planen sigter mod, de aktiviteter, revalideringsforløbet skal indeholde og en tidsplan. For at kunne lave en realistisk jobplan iværksættes der i mange tilfælde en forrevalidering, der indeholder en arbejdsprøvning, hvor revalidenden kan blive afprøvet i forskellige arbejdsfunktioner. Under forrevalidering bevarer man den ydelse, man hidtil har modtaget. Under revalidering modtager man revalideringsydelse, medmindre man er ansat med løntilskud. Hvis man under revalideringen kan få dækket sine leveomkostninger efter en anden lovgivning, fx SU, kan man ikke samtidig få revalideringsydelse. Udbredelsen af revalidering Der har på landsplan været tale om et jævnt fald i anvendelsen af revalidering fra knap fuldtidspersoner i 2005 til godt i Også når man ser på revalidendernes andel af har der været tale om et jævnt fald igennem perioden fra 0,7 til 0,4. Revalidering. Antal personer, gennemsnitlig varighed og fuldtidspersoner Hele landet Gnsn. varighed, Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af år , , , , , , , , , , , , , ,4 I nogle kommuner har der været et fald på 70 80, hvor det var været størst. Omvendt er der også nogle få kommuner, der har øget anvendelsen af revalidering betragteligt. 2

3 I de kommuner, hvor der ikke er nogen nævneværdig forskel i anvendelsen af revalidering fra 2005 til 2011, er der en relativt høj anvendelse af revalidering, når man sammenligner med gennemsnittet. Varigheden af revalideringsforløbene varierer gennem årene fra gennemsnitligt 33,4 til 34,9. Der har været en svag stigning i den gennemsnitlige varighed i de sidste to år. Der er således ikke sket store ændringer i den gennemsnitlige varighed af revalideringsforløbene. Men som det fremgår af nedenstående tabel, dækker gennemsnitsvarigheden over en stor variation. Revalidering. Antal afsluttede forløb fordelt på varighed under Antal afsluttede forløb fordelt på varighed over I alt Det samlede antal er faldet med 46 fra 2005 til Der har været tale om et fald i stort set alle år og på alle varigheder. Dog har faldet været relativt lavere på de langvarige revalideringsforløb. Den samme faldende tendens ses i anvendelsen af forrevalidering, hvor antallet af fuldtidspersoner er mere end halveret. Beskæftigelseseffekten af revalidering For de revalidender, der afsluttede et revalideringsforløb i 2010, var 36,2 i beskæftigelse eller ordinær uddannelse 12 måneder senere. Det vil sige, at godt en tredjedel af de personer, som afsluttede revalideringsforløbet, et år efter var selvforsørgende. Set over perioden fra 2005 til 2010 toppede beskæftigelseseffekten for dem, der afsluttede revalidering i 2007 med 46,6, mens den siden da er faldet til samme effekt som i

4 Status 12 mdr. efter afsluttet revalideringsforløb, hele landet Beskæftigelse 36,1 41,8 46,6 42,1 36,9 36,2 A-dagpenge 8,1 5,8 4,1 7,5 12,8 14,6 Kontant- og starthjælp mv ,9 10,8 12,3 14,1 14,8 Revalidering/forrevalidering 12 9,6 10,3 11 6,8 7,1 Sygedagpenge 6,4 8,2 9,1 9,1 10,2 9,7 Fleksjob 10,5 10,1 8 6,4 6 4,5 Ledighedsydelse 5,8 5,5 4 4,3 5,5 5,5 Førtidspension mv. 4,8 4,6 4,1 4,4 4,9 4,8 Andet 2,3 2,6 3 2,9 2,8 2,8. Der har over hele perioden været en jævn stigning i antallet af personer, der 12 måneder efter afsluttet revalidering er på sygedagpenge, dog med fald i 2010, mens der har været et kraftigt fald i antallet af personer, der efter endt revalidering er i fleksjob. I begge tilfælde tyder det på, at revalideringsforløbene ikke i alle tilfælde har været tilstrækkelige til at gøre personerne parate til job, og for fleksjobbernes vedkommende måske også, at der ikke har været fokus på at anvende revalidering med sigte på fleksjob. Antallet, der har fået førtidspension, er nogenlunde konstant, men var lavest i 2007, samme år som beskæftigelseseffekten var højest. Den tilsvarende beskæftigelseseffekt af aktivering fremgår af nedenstående tabel. Det vil være mest relevant at sammenligne beskæftigelseseffekten af revalidering med beskæftigelseseffekten for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2. De aktiveringsformer, der har den højeste beskæftigelseseffekt, er ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik, som i 2010 for match 2 gruppen var henholdsvis 34,5 og 16,4. Kontanthjælp. Andel i beskæftigelse 12 mdr. efter aktivering, hele landet 2010 Tilbud i alt Matchkategori i alt 24,6 Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Match 1: Jobklar 39,3 Match 2: Indsatsklar 14 Match 3: Midlertidig passiv 4,7 Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv 32,2 Matchkategori i alt 22,4 Match 1: Jobklar 38,1 Match 2: Indsatsklar 12,9 Match 3: Midlertidig passiv 4,5 Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv 30,6 Matchkategori i alt 44,7 Match 1: Jobklar 48,8 Match 2: Indsatsklar 34,5 4

5 2010 Match 3: Midlertidig passiv 25 Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv 48,6 Virksomhedspraktik Matchkategori i alt 29,1 Match 1: Jobklar 40,5 Match 2: Indsatsklar 16,4 Match 3: Midlertidig passiv 7,2 Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv 33,5. Det skal bemærkes, at kun aktiveringstilbud af en varighed på over 21 hverdage indgår. Endvidere er tallene for voksenelevforløb undervurderet som følge af manglende it-opdateringer. Mens beskæftigelseseffekten af revalidering således var 36,2, var den 34,5 for aktivering i form af ansættelse med løntilskud, som er det aktiveringstilbud, der har den klart højeste beskæftigelseseffekt. Udgifterne til revalidering De offentlige udgifter til revalidering (målt i faste priser) er i perioden faldet med knap 116 mio. kroner, hvad der svarer til et fald på 40. Faldet følger naturligt nok den faldende anvendelse af revalidering. Udgifter til revalidering landsplan Kommunale udgifter, faste priser (kr.) Statslige udgifter, faste priser (kr.) Offentlige udgifter, faste priser (kr.) Maj Maj Maj Maj Maj Maj Maj Ved årsskiftet ændredes refusionsbestemmelserne, hvad der har øget de kommunale udgifter og mindsket de statslige udgifter. Man kan ikke på baggrund af de statistiske opgørelser udlede, hvad årsagerne til den faldende anvendelse af revalidering er. Da der er tale om et jævnt fald, ser det ikke ud til at være konjunkturbestemt. 5

6 Effekten er afhængig af, hvilke målgrupper eller personer, der tilbydes revalidering, for selv om det er klart formuleret, hvem der er berettiget til revalidering, er der tale om en samlet og konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, ligesom der - som vi skal se i det følgende også ligger strategiske overvejelser bag jobcentrenes vurderinger af, hvilke målgrupper der får et revalideringstilbud, og hvornår de får det i deres ledigheds- eller sygeforløb, samt hvilke typer af revalideringstilbud, der prioriteres. Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland lene i anvendelsen af revalidering belyses af en analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland, som Mploy har gennemført for Beskæftigelsesregion Nordjylland i Analysen ser både på anvendelsen og effekterne af revalidering, borgernes baggrund mv. i hele Nordjylland og på effekten af henholdsvis uddannelses- og virksomhedsrevalidering i tre kommuner, Morsø, Hjørring og Aalborg. Analysen blev samme år fulgt op af en analyse af frafaldet fra revalideringsordningen i Hjørring og Aalborg kommuner. 2 I Nordjylland har der siden 2004 været et fald i anvendelsen af revalidering, dog kun på 20 mod det gennemsnitlige fald på 40 på landsplan, dog er andelen af revalidender i forhold til befolkningen kun lidt højere i Nordjylland (0,4 ) sammenlignet med andelen på landsplan (0,3 ) 3. Udviklingen har været forskellig fra kommune til kommune i Nordjylland med et fald i fem kommuner og en stigning i fem kommuner. Morsø har haft et fald på 50, Hjørring et fald på 30, mens Aalborg har haft en stigning på ca. 5. Omkring 75 af revalideringstilbuddene går til sygedagpengemodtagere, mens ca. 10 af revalidenderne kommer fra kontanthjælp, og ca. 10 har været selvforsørgende. Ca. halvdelen af de personer, der påbegynder revalidering, har modtaget sygedagpenge i mere end et år. Kvinderne er overrepræsenteret blandt revalidenderne, også mere end deres andel i de forsørgelsestyper, de kommer fra, tilsiger. Den typiske revalidend er en årig kvinde, som har en erhvervsuddannelse og har arbejdet i den offentlige sektor, og som kommer direkte fra et sygedagpengeforløb af ½ - 2 års varighed. Der er kun ganske få af anden etnisk herkomst, der modtager revalidering. 43 af revalidenderne i Nordjylland har tidligere været beskæftiget i den offentlige sektor, mens 17 har været beskæftiget i industrien og 12 i byggebranchen. Hos omkring 85 af uddannelsesrevalidenderne og 70 af virksomhedsrevalidenderne er det fysiske begrænsninger og sygdomme, der er årsag til den nedsatte arbejdsevne. Det betyder samtidig, at der er flere, omkring 25, blandt virksomhedsrevalidenderne, der har nedsat arbejdsevne som følge af psykiske og sociale begrænsninger. 1 Mploy. Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland. Beskæftigelsesregion Nordjylland, Mploy. Analyse af frafald fra revalideringsordningen i Nordjylland. Beskæftigelsesregion Nordjylland Det skal bemærkes, at der her ses på perioden , ligesom antallet af revalidender er sammenlignet med befolkningen i alderen år. 6

7 Analysen har i en stikprøveundersøgelse set nærmere på brugen og effekterne af henholdsvis uddannelsesrevalidering og virksomhedsrevalidering i de tre udvalgte kommuner. De tre udvalgte kommuner anvender revalideringen forskelligt. Hjørring anvender primært uddannelsesrevalidering (71 ), Morsø anvender primært virksomhedsrevalidering (82 ), mens Aalborg både anvender uddannelsesrevalidering (57 ) og virksomhedsrevalidering (43 ). I de tre kommuner er formålet med uddannelsesrevalideringen primært at omskole eller opkvalificere revalidenderne til nye arbejdsområder eller arbejdsfunktioner, mens virksomhedsrevalideringens formål varierer fra i Hjørring primært at være arbejdsoptræning af personer, der har haft en hjerneskade eller andre fysiske begrænsninger, til i Morsø og Aalborg primært at være omskoling af revalidenderne til nye arbejdsområder eller arbejdsfunktioner. Beskæftigelseseffekten af revalidering er i Nordjylland faldet fra 46 i midten af 2008 til 36 i slutningen af Langt hovedparten kommer i ordinær beskæftigelse, mens en mindre del kommer i fleksjob efter revalideringsforløbet. Beskæftigelseseffekten i de tre kommuner varierer meget fra 17 til 38. I de udvalgte kommuner har man set nærmere på de gennemførte revalideringsforløb, dvs. de forløb, der ikke er afbrudt. Her viser det sig, at knap halvdelen af dem, der gennemfører en uddannelsesrevalidering, kommer i ordinære job, og ganske få kommer i fleksjob. Blandt virksomhedsrevalidenderne kommer ca. 30 af dem, der gennemfører revalideringen i job. Her kommer flertallet i fleksjob. Jobcentrenes forklaringer på deres anvendelse af revalidering For at få belyst årsagerne til anvendelsen af revalidering har CABI i efteråret 2011 interviewet nogle jobcentre for at høre deres forklaringer på udviklingen. I Gladsaxe, Norddjurs og Slagelse har der været en klart faldende anvendelse af revalidering, i Fredericia og Aalborg har der ikke været store ændringer i anvendelsen, mens der i Ikast- Brande har været en klar stigning. Tre kommuner med faldende anvendelse af revalidering: Gladsaxe, Norddjurs og Slagelse I Gladsaxe kommune har der været et markant fald i antallet af revalideringer. 7

8 ,6% 0,5 0,1-0,4-80% Fra jobcentrets side vurderes det, at faldet i anvendelsen af revalidering hænger sammen med paradigmeskiftet fra problemorientering til ressourceorientering, der blev manifesteret med indførelsen af arbejdsevnebegrebet i Førend 2002 benyttede man erhvervsevnebegrebet, som var rettet mod mangler og problemer. Ressourceorienteringen vægter de muligheder, borgeren har fremadrettet for at kunne forsørge sig selv, mere end hvad borgeren ikke kan eller har mistet. Der er ikke på samme måde fokus på problemer, der skal kompenseres for. Den udvikling har gjort, at revalideringen, som var forbundet med problem- og kompensationstænkningen, har ændret status og ikke længere bruges så meget. Ressourcetænkningen frem for problem- og kompensationstænkningen betyder også, at faglærte ikke som tidligere favoriseres i forhold til ufaglærte. Der har været principafgørelser fra Ankestyrelsen, der har slået fast, at yngre håndværkere har fået afslag på revalidering med den begrundelse, at de har kunnet anvises job inden for andet arbejde, hvor de har kunnet bruge deres kompetencer. I Gladsaxe gennemgik man alle sager og det vurderes, at der er veje, som er kortere til arbejdsmarkedet, og hvor den blivende effekt er så stor, at anvendelsen af revalidering ikke behøver at have samme omfang som tidligere. Det er vurderingen i Gladsaxe, at man kan nå mindst lige så gode resultater ved fx at etablere opkvalificerings- og kursusforløb for kontanthjælpsmodtagere som ved at tilkende denne målgruppe revalidering. Og i forhold til sygedagpengemodtagere kan man nå langt gennem sparring med henblik på at ændre borgerens erhvervsfokus, såfremt de ikke har mulighed for at vende tilbage til deres gamle erhverv på grund af sygdommen. Et egentligt revalideringsforløb er ikke nødvendigt. I mange tilfælde er rådgivning og hjælp til at finde et nyt job nok. Tidligere var der også en tendens til, at man fulgte folks drømme uden hensyn til de realistiske beskæftigelsesmuligheder. Det er også ændret. I stedet er der fokus på kortest mulig vej til job, og den skal være realistisk. Man anvender fortsat revalidering i Gladsaxe, men der skal gode argumenter til. Fx br man aktive tilbud til sygemeldte, som man måske tidligere ville have tilbudt en forrevalidering. Revalidering tilbydes efter et individuelt skøn. Det kan både være uddannelse, hvis det er det, der skal til, for at borgeren kan komme tilbage til arbejde, og det kan være virksomhedsrevalidering, når der skal kompetenceudvikling til, når der skal læres og prøves af, førend man kan klare den nye funktion. I Norddjurs kommune har der som i Gladsaxe været et markant fald i anvendelsen af revalidering. 8

9 ,4% 1,2 0,3-0,9-75% Opfattelsen er her, at revalidering kun skal anvendes, hvis alle andre muligheder er udelukkede. Man anvender i stedet mange personlige assistenter og andre handicapkompenserende ydelser. Og så er der en del forrevalideringer, der kører i kontanthjælpsregi. Når der revalideres, er det især virksomhedsrevalidering, der gøres brug af. Det er vurderingen, at antallet af revalideringer ikke kan reduceres yderligere. I Slagelse var der en stigning i antallet af revalideringssager fra slutningen af 2007 og i de næste par år, i forlængelse af kommunesammenlægningen, og som en bestræbelse på at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager. Men i perioden som helhed er der sket et stort fald ,3% 0,7 0,3-0,4-57,1% Der er sket en ændring i opfattelsen og brugen af revalidering fra lange uddannelsesrevalideringer til virksomhedsrevalidering. Udover strategiske overvejelser havde også lovgivningsmæssige ændringer betydning. Fx betød de mange nye aktivmuligheder i sygedagpengelovgivningen, at man ikke behøvede at revalidere i så stort omfang. Derfor var der et fald i Ligeledes har ankestyrelsesafgørelser haft betydning for de konkrete beslutninger i Slagelse. Disse afgørelser dannede grundlag for en opstramning, mht. hvem der var omfattet af revalideringsbestemmelserne i I et notat belyser og diskuterer cand. jur. John Klausen historikken bag Ankestyrelsens afgørelser, herunder Ankestyrelsens pointering af en bred(ere) vurdering af, hvad der anses for passende arbejde. Det betyder bl.a., at faglærte ikke har ret til revalidering, hvis de kan klare et ufaglært arbejde på normale vilkår. Afgørelsen skal ifølge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revalidering ses som en understregning af vigtigheden af at bruge hele viften af tilbud for at bringe personer hurtigst og kortest muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Citatet stammer fra Ankestyrelsens praksisundersøgelser: Revalidering - Afslag eller bevilling fra december John Klausen: Revalidering. Notat til belysning af nogle retlige problemstillinger ved vurderingen af, om en person er berettiget til revalidering og ved udmålingen af revalidering. FTF Dokumentation, Nr. 3 - Oktober

10 I Slagelse benytter man nu i høj grad virksomhedspraktikker og har bl.a. ansat jobkonsulenter, der skal finde praktikker til sygemeldte. Desuden har man uddannet jobcoaches og ansat mentorer, ligesom man har etableret forskellige aktive tilbud. Man satser også meget på fastholdelsespraktikker, så de sygemeldte, der har en arbejdsgiver, ikke bliver fyret. Det er vigtigt for jobcentret at etablere et tidligt samarbejde med virksomheden, da nogle ellers bliver fyret allerede efter otte sygdom. Revalidering bliver primært tilbudt sygedagpengemodtagere og primært længere henne i forløbet omkring de 40. To kommuner med stort set uændret anvendelse af revalidering: Fredericia og Aalborg Fredericia har siden 2005 haft en konstant høj anvendelse af revalidering ,6% 0,9 0,8-0,1-11,1% I Fredericia anvendes revalidering ligesom i Slagelse især til de langvarige sygedagpengesager. De udgør omkring af revalideringerne. Her er skønnet, at de fleste sygedagpengesager er over et år, men de kan også være over to år. Det er især uddannelsesrevalidering, der benyttes. Begrundelsen er, at uddannelsesrevalidering giver den hurtigste vej til job. Der kan godt være tale om lange forløb, fx i forbindelse med en læreruddannelse. Gennemsnitsforløbet er 3-3½ år. Det drejer sig typisk om lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelser. Der er mange ufaglærte i kommunen. Derfor har man vægtet det uddannelsesrettede. Mange har ikke mere end 9. kl. Som følge af besparelseskrav forventes det ikke, at man i Fredericia kan bevare det høje revalideringsniveau. Desuden betyder afgørelser fra ankenævnet, at man frem for at kompensere nedsat arbejdsevne hos fx faglærte gennem uddannelse i højere grad skal orientere sig mod, hvad personen kan bruge sin tidligere erhvervede uddannelse og sine erfaringer til i et andet job, evt. suppleret med et opkvalificerende kursus. På den baggrund er vurderingen alt i alt, at færre fremover bliver omfattet af revalideringsbestemmelserne, og at varigheden af forløb bliver kortere. Også i Aalborg har udviklingen været stabil med et antal revalideringer, der ligger over landsgennemsnittet. 10

11 ,7% 0,6 0,6 0 0,0% Der ligger både faglige og økonomiske vurderinger bag prioriteringen. Fokus er her på at begrænse antallet af permanente forsørgelser. Aalborg ligger under landsgennemsnittet i tildelingen af førtidspension, og fokus er fortsat på at begrænse tilgangen til førtidspension. Derfor iværksættes revalidering altid, hvis der er grundlag for det, og hvis det kan forebygge, at forløbet ender med førtidspension. Også i Aalborg kommer langt de fleste revalidender fra sygedagpenge, og det er vurderingen, at revalideringen kan få folk videre, så de bliver selvforsørgende. En kommune med stigende anvendelse af revalidering: Ikast-Brande Ikast- Brande er en af de få kommuner, hvor der har været en markant stigning i antallet af revalideringer. Som det fremgår af nedenstående oversigt, var udgangspunktet i 2005 lavt sammenlignet med andre kommuner, så antallet af revalideringer i Ikast-Brande er i 2011 trods den kraftige stigning ikke voldsomt højere end landsgennemsnittet år, maj ,7% 0,3 0,7 0,4 133,3% Stigningen er betinget af flere forhold, der har virket sammen. I Ikast-Brande formulerede man i 2009 en sygedagpengestrategi, der sigtede på at reducere antallet af langvarige sager og gennemføre en tidlig indsats. Her var revalidering et blandt mange værktøjer. Mange af sygedagpengemodtagerne er borgere med bevægeapparatskader, der ikke kunne vende tilbage til deres hidtidige fagområde. Ligeledes har mange et lavt uddannelsesniveau og kan ikke flytte til andre ufaglærte job. Derfor er der behov for omskoling, enten i form af uddannelses- eller virksomhedsrevalidering. Om det skal være det ene eller det andet, afhænger af, hvordan man kan komme hurtigst og bedst tilbage i job. Man br også fastholdelseskonsulenter, hvor det er en mulighed. Og det 11

12 vil typisk skabe den hurtigste vej tilbage. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, bruges uddannelsesrevalidering. Revalidering er typisk ikke første trin på trappen. Det er et bevidst valg, og rent sagsbehandlingsmæssigt er det en arbejdskrævende proces, fordi der skal udarbejdes en ressourceprofil og foretages grundige vurderinger af grundlaget for tildelingen af en revalidering. Det er mindre krævende blot at etablere en kortvarig virksomhedspraktik. Men man br revalidering, når det skønnes, at der er en risiko for, at sager bliver langvarige. Der er i kommunen et stærkt politisk og ledelsesmæssigt fokus på, at man skal gøre det, der virker, da det er billigst i længden. Fx betød refusionsomlægningen i 2010/11 en klar udgiftsstigning, men det bevirkede ikke, at man anvendte revalidering mindre. Det er vurderingen, at niveauet vil stabilisere sig på et lidt lavere niveau som en effekt af sygedagpengeindsatsen. Men niveauet forventes at komme til at ligge lidt højere end før 2009, da revalidering ses som et element i den kommunale strategi om at hæve uddannelsesniveauet. Har revalideringen en fremtid? Der er flere årsager til den faldende anvendelse af revalidering i beskæftigelsesindsatsen. Som et redskab i beskæftigelsesindsatsen er revalideringen i høj grad blevet overhalet af den brede vifte af korterevarende aktive tilbud, der er til rådighed i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Og der er en tendens til, at revalidering først kommer på dagsordenen, hvis tilbuddene især for sygedagpengemodtagere ikke slår til. Jobeffekten er høj i sammenligning med effekten af aktiveringstilbud efter 12 måneder er 36,2 af dem, der har afsluttet et revalideringsforløb i ustøttet beskæftigelse eller på SU, mod 34,5 for personer i match 2, der har afsluttet aktivering i form af ansættelse med løntilskud, og omkring tre gange højere end beskæftigelseseffekten af de øvrige aktiveringstilbud. Nordjyllandsanalysen viser, at det især er uddannelsesrevalidering, der har en høj beskæftigelseseffekt. Set i et strategisk beskæftigelsespolitisk perspektiv indgår revalidering som et instrument, der kan skrues op eller ned for. I et par af de interviewede kommuner har man i en periode anvendt revalidering med henblik på at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager, og i en anden indgår revalidering fortsat i bestræbelsen på at reducere antallet af personer på førtidspension. Ligeledes er der et par af kommunerne, der nævner, at revalidering kan være et element i at højne uddannelsesniveauet i kommunen. Omvendt er der ingen tvivl om, at revalidering som led i økonomisk prioriteringer også er et instrument, der kan skrues ned på. 12

13 Der er heller ingen tvivl om, at der for mange borgere med begrænset arbejdsevne kan etableres fuldgode beskæftigelsesrettede løsninger uden at anvende revalidering. Det forudsætter, at man i sygedagpenge- og kontanthjælpsafdelingerne har kompetencer og tid til sammen med borgerne at udvikle en meningsfuld og realistisk jobplan, at der sker en løbende opfølgning, samt at man kobler de parallelindsatser og støtteforanstaltninger på, der kan være nødvendige. Det vil sige, at virksomhedspraktikker mv. både er selvstændige indsatser og kan betragtes som delindsatser i et potentielt længerevarende og sammenhængende forløb. Revalideringens overlevelse ligger i fortsat at være det sidste mere omfattende tilbud for sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der ikke har kunnet drage nytte af de korterevarende aktiveringstilbud. Men den kan også ligge i at tilbyde et individuelt længerevarende og helhedsorienteret forløb, når man vurderer, at en borger med begrænsninger i arbejdsevnen er i risiko for at blive langtidssygemeldt eller langvarigt ledig. Det forudsætter, at der i jobcentret er kompetencer og ressourcer til sammen med borgerne at foretage sådanne vurderinger, og at der er politisk vilje til at investere i mere langsigtede løsninger. Til gengæld er der så en stor sandsynlighed for en høj og varig jobeffekt. Hvis man udstrækker reformideen om rehabiliteringsteams til dette arbejde, vil det kunne kvalificere denne indsats, da de forskellige fagligheder kan komme i spil sammen og skabe bedre løsninger i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Set ind i en reformsammenhæng vil det formentlig samtidig i nogen grad kunne få en forebyggende virkning, da det givetvis vil kunne reducere antallet af personer, der nu er sat fokus på med ressourceforløb. 13

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland. April 2011

Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland. April 2011 Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland April 211 Forord Beskæftigelsesregion Nordjylland har i samarbejde med de tre nordjyske kommuner Morsø, Hjørring og Aalborg bedt mploy a/s om en analyse

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler: Resultatrevision 2013 Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen skal der hvert år udarbejdes en resultatrevision, hvor udviklingen på en række nøgleparametre gennemgås. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted 4. kvartal 4. kvartal Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Indledning...

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2010 Jobcenter Allerød April 2011 Resultatrevision 2010 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Vestjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

Revalideringsindsatsen i Nordjylland. d. 21. juni 2012 Fuldmægtig Anne Birk

Revalideringsindsatsen i Nordjylland. d. 21. juni 2012 Fuldmægtig Anne Birk Revalideringsindsatsen i Nordjylland d. 21. juni 212 Fuldmægtig Anne Birk Disposition Metode Hvilke spørgsmål finder vi svar på? Udvikling Revalidendernes kendetegn Forskelle i brugen af revalidering Effekter

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Analyse af frafald fra revalideringsordningen

Analyse af frafald fra revalideringsordningen 212 Analyse af frafald fra revalideringsordningen i Nordjylland Forord Beskæftigelsesregion Nordjylland har bedt mploy a/s om en analyse af frafaldet fra revalideringsforløb i de to nordjyske kommuner:

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Sammenfatning af to analyser om. revalideringsindsatsen i Nordjylland

Sammenfatning af to analyser om. revalideringsindsatsen i Nordjylland 2012 Sammenfatning af to analyser om revalideringsindsatsen i Nordjylland 1. Baggrund Beskæftigelsesregion Nordjylland bad i starten af 2011 mploy A/S om en analyse af de nordjyske kommuners anvendelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20%

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20% Ministermål 2. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 213 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne målt som andelen

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Resultatrevision 2011 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2011

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2011 Jobcenter Allerød Marts 2012 Resultatrevision 2011 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune Resultatrevision 2011 Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune - 1 - Om resultatrevisionen Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet,

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse Udvikling på sygedagpengeområdet Rådhus Torvet 1 4600 Udvikling i antal sygedagpengemodtagere Sygedagpengeområdet er ikke

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord December 20 1 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013

ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013 ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013 Nøgletal og ledelsesinformation Udviklingen på arbejdsmarkedet Vordingborg Kommune Jobcenter Vordingborg 21. oktober 2013 Indhold: Tabel 1 Modtagere af forsørgelsesydelser,

Læs mere

Resultatrevision for Assens kommune 2010

Resultatrevision for Assens kommune 2010 Resultatrevision for Assens kommune 2010 Indledning:... 3 Resultatrevisionens indhold... 4 Ministerens mål for 2010... 4 Besparelsespotentiale for kommunen... 4 Resultatoversigten... 4 Rettidighed... 4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere