Skriv akademisk klart - på alle tekstniveauer

Transkript

1 Skriv akademisk klart - på alle tekstniveauer ATU, september, 2016 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU & CBS Forfatter til Gør teksten klar og Giv teksten liv Ejer af firmaet Ren Retorik 1

2 Klar akademisk tekst?

3 Ikke bare retorik principperne udgør et generelt akademisk håndværk! Håndværket gælder på tværs af alle fag naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab! Gælder også for engelske tekster! Forelæsningens fokus og præmisser MEN principperne kan ikke overføres 1:1 til levende tekster! Fx skønlitterære tekster og essays. Gode tekster Klare tekster Klare akademiske tekster!

4 Jeres forhold til at skrive? Jeg synes, det er frustrerende at skrive Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte med at skrive Jeg kan ikke komme i gang med en ny tekst Jeg finder glæde ved at skrive Jeg kan opleve en form for selvforglemmelse eller opslugthed, når jeg skriver

5 Klar tanke Klar tekst Den gode skriveproces tager højde for, at skrivning er en problemløsende og erkendelsesbetonet aktivitet. Gør teksten klar, s. 155

6 Den klare skriveproces Tænk før I skriver! Skriv før I retter!

7 Hvilke kvaliteter har en klar akademisk tekst? 7

8 Klar akademisk tekst?

9 Resten af aftenen En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at mestre et akademisk skriftsprog. Uanset studie, hvilket studie man vælger, er det afgørende at kunne formidle de faglige pointer i en fokuseret, overskuelig og læsevenlig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord

10 Mit første møde med teksten er visuelt!

11 Det første indtryk af teksten er visuelt

12 1. blik på jeres egen tekst Se på sidemandens tekst: Hvad lægger du mærke til? Hvilken fordom danner du dig om teksten?

13 Tekstens visuelle udstyr Overskrift Figur / billeder Punktopstilling Marginstørrelse Fremhævning med fed, kursiv eller understregning Noter Afsnitsoverskrift Referencer Farver Linjeafstand Skal bruges med klar tanke og konsekvens! Indryk

14 Mit andet møde med teksten Er der en klar, fagligt forankret logik? Er det en opgave, der borer eller skøjter?

15 En klart opbygget opgave!

16 Mit tredje møde med teksten er indledningen!

17 Mit tredje møde med teksten Forståelse for genrens krav 8l indhold og form? Formel, faglig og saglig 8lgang 8l stoffet? Er der er et klart afgrænset formål? Målre&et en ukendt fagperson?

18 Akademisk klar indledning? Indledning Denne opgave er udarbejdet med henblik på eksamen i skriftlig retorik ved åbent universitet KUA. Opgavens formål er at demonstrere mine igennem aktiv undervisningsdeltagelse retoriske færdigheder og formåen. Teksten, som jeg har valgt at analysere, er Forklædt som hjemløs fra Politiken, den 8. juni 2012 af Henrik Vesterberg. Valget er faldet på denne artikel, fordi jeg synes den appellerer til mig og ikke mindst til min hverdag, da jeg hver dag støder ind i disse Husforbi sælgere. Artiklen appellerer ikke mindst til min dårlige samvittighed, da jeg aldrig køber avisen. Jeg tænkte i flere timer over mit valg af artikel, da artiklen Glemmer du, så glemmer jeg også berør mig dybt af familiemæssige relationer. Men jeg valgte altså Forklædt som hjemløs som jeg vil analysere ud fra et retorisk ståsted. I min analyse vil jeg inddrage relevante retoriske begreber, teorier og metoder, disse vil blandt andet indbefatte: Bitzer, Vatz, Hauser, Cicero, Lasswell, Toulmin, Campbell, kriterier for nyhedsformidling og en diskussion af billedets magt. Til at starte med vil jeg redegøre for teksten og dens baggrund, dernæst redegøre for de relevante teorier, og anvende det på det valgte analyse materiale. Alt sammen afsluttes med en sammenfattende vurdering/diskussion.

19 Akademisk klar indledning? En personlighed til forskel Indledning Med udgangspunkt i Henrik Vesterbergs reportage: Forklædt som hjemløs vil jeg i denne opgave belyse, hvorledes den personlige reportage som retorisk strategi kan styrke det persuasive sigte. Dette vil jeg gøre ved primært at analysere og vurdere Vesterbergs retoriske selvfremstilling, idet læserne gennem ham oplever hjemløsheden og de fordomme, der er tilknyttet. Eftersom Henrik Vesterberg, der er en velanset og garvet skribent, har valgt netop denne genre med et personligt udgangspunkt, må det formodes, at der ligger en retorisk strategi bag for at fremme budskabet. I min analyse vil jeg anvende Christine Isagers sondring mellem ethos- og persona-begrebet, McCroskeys dynamiske ethos og Charles Andersons teori om persona-community stance. Da Henrik Vesterberg er kendt som detaljens mester og en af moderne presses største stilister [1] vil det være oplagt at analysere den persuasive effekt af de stilistiske virkemidler og greb fra New Journalism, han anvender. Til dette vil jeg applicere Tom Wolfes redegørelse for New Journalism, Monica Woods Details, details og Christian Kocks Musikalske virkemidler.

20 De to indledninger 12 Stine Søren 02

21 Sørens mindre overbevisende indledning Indledning Denne opgave er udarbejdet med henblik på eksamen i skriftlig retorik ved åbent universitet KUA. Opgavens formål er at demonstrere mine igennem aktiv undervisningsdeltagelse retoriske færdigheder og formåen. Teksten, som jeg har valgt at analysere, er Forklædt som hjemløs fra Politiken, den 8. juni 2012 af Henrik Vesterberg. Valget er faldet på denne artikel, fordi jeg synes den appellerer til mig og ikke mindst til min hverdag, da jeg hver dag støder ind i disse Husforbi sælgere. Artiklen appellerer ikke mindst til min dårlige samvittighed, da jeg aldrig køber avisen. Jeg tænkte i flere timer over mit valg af artikel, da artiklen Glemmer du, så glemmer jeg også berør mig dybt af familiemæssige relationer. Men jeg valgte altså Forklædt som hjemløs som jeg vil analysere ud fra et retorisk ståsted. I min analyse vil jeg inddrage relevante retoriske begreber, teorier og metoder, disse vil blandt andet indbefatte: Bitzer, Vatz, Hauser, Cicero, Lasswell, Toulmin, Campbell, kriterier for nyhedsformidling og en diskussion af billedets magt. Til at starte med vil jeg redegøre for teksten og dens baggrund, dernæst redegøre for de relevante teorier, og anvende det på det valgte analyse materiale. Alt sammen afsluttes med en sammenfattende vurdering/diskussion.

22 Stines overbevisende indledning En personlighed til forskel Indledning Med udgangspunkt i Henrik Vesterbergs reportage: Forklædt som hjemløs vil jeg i denne opgave belyse, hvorledes den personlige reportage som retorisk strategi kan styrke det persuasive sigte. Dette vil jeg gøre ved primært at analysere og vurdere Vesterbergs retoriske selvfremstilling, idet læserne gennem ham oplever hjemløsheden og de fordomme, der er tilknyttet. Eftersom Henrik Vesterberg, der er en velanset og garvet skribent, har valgt netop denne genre med et personligt udgangspunkt, må det formodes, at der ligger en retorisk strategi bag for at fremme budskabet. I min analyse vil jeg anvende Christine Isagers sondring mellem ethos- og persona-begrebet, McCroskeys dynamiske ethos og Charles Andersons teori om persona-community stance. Da Henrik Vesterberg er kendt som detaljens mester og en af moderne presses største stilister [1] vil det være oplagt at analysere den persuasive effekt af de stilistiske virkemidler og greb fra New Journalism, han anvender. Til dette vil jeg applicere Tom Wolfes redegørelse for New Journalism, Monica Woods Details, details og Christian Kocks Musikalske virkemidler.

23 Må man skrive jeg i akademiske opgaver? Og helt sikkert den evigt tilbagevendende om "jeg" i opgaver. Jeg har haft den så sent som i dag... De kunne blive bedre til at metakommunikere. Det hænger så igen sammen med, at de ikke tør være et fagligt jeg. De har så mange gange fået at vide, at de ikke må være private. Det misforstår de, og tror, at de ikke må være tilstede i opgaven som fagpersoner... ærgerligt. Samtidig er det også vigtigt, at man kan fornemme det faglige jeg (svært, fordi eleverne er bange for at bruge sig selv). Det sidste er vigtigt, for at opgaven for fokus, retning og (overhoved) et fagligt mål (foruden blot at redegøre).

24 Personligt, holdningsbåret jeg Indledning Denne opgave er udarbejdet med henblik på eksamen i skriftlig retorik ved åbent universitet KUA. Opgavens formål er at demonstrere mine igennem aktiv undervisningsdeltagelse retoriske færdigheder og formåen. Teksten, som jeg har valgt at analysere, er Forklædt som hjemløs fra Politiken, den 8. juni 2012 af Henrik Vesterberg. Valget er faldet på denne artikel, fordi jeg synes den appellerer til mig og ikke mindst til min hverdag, da jeg hver dag støder ind i disse Husforbi sælgere. Artiklen appellerer ikke mindst til min dårlige samvittighed, da jeg aldrig køber avisen. Jeg tænkte i flere timer over mit valg af artikel, da artiklen Glemmer du, så glemmer jeg også berør mig dybt af familiemæssige relationer. Men jeg valgte altså Forklædt som hjemløs som jeg vil analysere ud fra et retorisk ståsted. I min analyse vil jeg inddrage relevante retoriske begreber, teorier og metoder, disse vil blandt andet indbefatte: Bitzer, Vatz, Hauser, Cicero, Lasswell, Toulmin, Campbell, kriterier for nyhedsformidling og en diskussion af billedets magt. Til at starte med vil jeg redegøre for teksten og dens baggrund, dernæst redegøre for de relevante teorier, og anvende det på det valgte analyse materiale. Alt sammen afsluttes med en sammenfattende vurdering/diskussion.

25 Metakommunikerende, En personlighed til forskel akademisk jeg Indledning Med udgangspunkt i Henrik Vesterbergs reportage: Forklædt som hjemløs vil jeg i denne opgave belyse, hvorledes den personlige reportage som retorisk strategi kan styrke det persuasive sigte. Dette vil jeg gøre ved primært at analysere og vurdere Vesterbergs retoriske selvfremstilling, idet læserne gennem ham oplever hjemløsheden og de fordomme, der er tilknyttet. Eftersom Henrik Vesterberg, der er en velanset og garvet skribent, har valgt netop denne genre med et personligt udgangspunkt, må det formodes, at der ligger en retorisk strategi bag for at fremme budskabet. I min analyse vil jeg anvende Christine Isagers sondring mellem ethos- og persona-begrebet, McCroskeys dynamiske ethos og Charles Andersons teori om persona-community stance. Da Henrik Vesterberg er kendt som detaljens mester og en af moderne presses største stilister [1] vil det være oplagt at analysere den persuasive effekt af de stilistiske virkemidler og greb fra New Journalism, han anvender. Til dette vil jeg applicere Tom Wolfes redegørelse for New Journalism, Monica Woods Details, details og Christian Kocks Musikalske virkemidler.

26 Metakommunikerende, akademisk jeg i SRP Hvad skal opgaven handle om Hvordan vil skribenten handle i opgaven

27 Et klart formål Hvilken skriveopgave vil du helst i gang med? 1) Skriv om ungdommen 2) Skriv om gymnasielivet 3) Beskriv en skoledag

28 Oplyse forældre =l sensi=ve børn om de nye muligheder for at abjælpe sensi=ve børns sensoriske intolerance Oplyse forældre =l sensi=ve børn om de nye muligheder for at behandle sensi=ve børn Nye muligheder i behandlingen af sensi=ve børn Sensi=ve børn Skriv ikke før, I har ét klart formål!

29 Fra emne, til fokus, til formål Projektets emne: Lykkepiller Projektets fokus: Citalopram Projektets formål: Beskrive syntesens enkelte trin

30 En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at mestre et akademisk skriftsprog. Uanset studie, hvilket studie man vælger, er det afgørende at kunne formidle de faglige pointer i en fokuseret, overskuelig og læsevenlig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord

31 Fra tekstens helhed til tekstens afsnit Formål = større, afrundet meningsenhed Pointe Pointe Pointe

32 Fra tekstens helhed til tekstens afsnit Adskille Opbygge Forbinde

33 Klart adskilte pointer Adskille Opbygge Forbinde

34 Ét afsnit dækker over tre pointer Præsenta=on af projektets emne: Lykkepiller Præsenta=on af projektets fokus: Citalopram Præsenta=on af projektets formål: Beskrive syntesens enkelte trin

35 Hvor mange pointer? For bare 100 år siden var skriftlig kommunikation, på tværs af kontinenterne, en langsommelig proces eller noget, som var forbeholdt det rige mindretal i form af telegrafen. De høje omkostninger, samt langsommeligheden, har med god sandsynlighed været med til, at der var et forholdsvis lille behov for oversættelse. Der var ganske vidst stadig oversættelse af litteratur o.l., men den internationale skriftlige kommunikation var dog lille. I dag er situationen anderledes, hvor globaliseringen har forårsaget, at verden er rykket tættere sammen. Der opstår derved nye muligheder, men også nye udfordringer. En udfordring er bl.a., at der i verden tales tusindvis af sprog, og en stor del af verdens befolkning taler udelukkende deres eget modersmål. Hertil gælder det, at et menneske sjældent behersker et fremmedsprog med samme lethed og nuance som i sit modersmål. For at være i stand til at kommunikere med hinanden opstår der altså et behov for en oversætter. Udover globaliseringen har internettet sin andel i det voksende behov for oversættelse. Det er i dag, gennem internet, muligt for en dansker, eller ethvert andet menneske med internetforbindelse, at kommunikere med en kineser, afrikaner og amerikaner i realtid. Denne mulighed kan dog i flere tilfælde være begrænset af sprogbarrieren. Det er da også på sådanne områder, hvor eksempelvis Google forsøger at mindske sprogbarrieren på internettet ved at give offentligheden adgang til deres oversættelsesmaskine. Idealet er da, at oversættelsesmaskinen vil kunne nedbryde sprogbarrieren således, at indholdet i kommunikationen vil komme ud til alle modtagerne uafhængigt af sprog og modersmål. De fleste, der har benyttet sig af redskabet, er dog klar over, at kvaliteten af oversættelsen kan være varierende. Det er derfor meget relevant, at oversættelsesmaskiner forbedres, så de altid kan give modtagerne en oversættelse af høj kvalitet. Jeg vil i den her opgave komme ind på, hvordan human oversættelse og maskinoversættelse fungerer. Dertil vil jeg sammenligne kvaliteten af en human oversættelse mod en maskinoversættelse samt komme ind på, hvordan maskinoversættelse kan forbedres.

36 Hvor mange pointer? Historisk rids: SkriMlig For bare 100 år siden var skriftlig kommunikation, på tværs af kontinenterne, en langsommelig proces eller noget, som var forbeholdt det rige mindretal i form af telegrafen. De høje omkostninger, samt langsommeligheden, har med god sandsynlighed kommunika=on været med til, at før der var og et forholdsvis lille behov for oversættelse. Der var ganske vidst stadig oversættelse af litteratur o.l., nu men den internationale skriftlige kommunikation var dog lille. I dag er situationen anderledes, hvor globaliseringen har forårsaget, at verden er rykket tættere sammen. Der opstår derved nye muligheder, men også nye udfordringer. En udfordring er bl.a., at der i verden tales tusindvis af sprog, og en stor del af verdens befolkning taler udelukkende deres Nye eget muligheder, modersmål. Hertil nye gælder det, at et menneske sjældent behersker et fremmedsprog med samme lethed og nuance som i sit modersmål. For at være i stand til at kommunikere med hinanden opstår udfordringer der altså et behov for en oversætter. Udover globaliseringen har internettet sin andel i det voksende behov for oversættelse. Det er i dag, gennem internet, muligt for en dansker, eller ethvert andet menneske med internetforbindelse, at kommunikere med en kineser, afrikaner og amerikaner i realtid. Denne mulighed kan dog i flere tilfælde være begrænset af sprogbarrieren. Det er da også på sådanne områder, hvor eksempelvis Google forsøger at mindske sprogbarrieren InterneOet på internettet skaber ved at give offentligheden adgang til deres oversættelsesmaskine. Idealet er da, at oversættelsesmaskinen vil kunne nedbryde sprogbarrieren således, at indholdet i kommunikationen behov vil komme for en ud god til alle modtagerne uafhængigt af sprog og modersmål. De fleste, der oversæoelsesmaskine har benyttet sig af redskabet, dog klar over, at kvaliteten af oversættelsen kan være varierende. Det er derfor meget relevant, at oversættelsesmaskiner forbedres, så de altid kan give modtagerne en oversættelse af høj kvalitet. Jeg vil i den her opgave komme ind på, hvordan human oversættelse og maskinoversættelse fungerer. Dertil vil jeg sammenligne kvaliteten af en human oversættelse mod en maskinoversættelse samt komme ind på, hvordan maskinoversættelse kan forbedres. Opgavens fokus

37 Klart opbyggede pointer Adskille Opbygge Belæg Påstand Forbinde Hjemmel

38 Klar pointe! Der var to hovedproblemer for USA, som til sidst førte til, at man tabte krigen. Det ene problem var, at de skiftende sydvietnamesiske regimer, man støttede, alle var totalitære og korrupte. De havde ingen folkelig opbakning, hverken i Sydvietnam eller i udlandet. Det andet hovedproblem var, at krigen fra nordvietnamesisk side og med stigende opbakning i Sydvietnam også var et opgør mod udenlandsk dominans og kolonialisme. Specielt denne sidste pointe forstod ledende amerikanske beslutningstagere først, da det var for sent.

39 Klart opbygget pointe! Få virkemidler er så retorisk velfunderede som eksemplet. Man behøver ikke at orientere sig i mange retoriske værker, før det står klart, at eksemplet spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at styrke vores påstande og standpunkter. Den svenske retoriker José Luis Ramírez påpeger, at eksemplet er et så integreret virkemiddel, at vi ofte ikke bemærker det, men blot benytter (og accepterer) det ureflekteret (Ramírez 1995, s. 257). Dertil kommer, at eksemplet, ud over at være et gennemgående virkemiddel, ifølge George Kennedy tillige er et tværgående virkemiddel, idet han i sit værk om komparativ retorik anser eksemplet for at være et interkulturelt virkemiddel. Han skriver: argument from example is probably the most common form of reasoning widely used all over the world (Kennedy 1998, s. 225). Eksemplet er således et almenkendt, integreret, v gennem- og tværgående virkemiddel, hvilket gør det til et interessant afsæt for en applikation af de topiske tanker. Konklusionsmarkør Fra Jonas Gabrielsens phd-afhandling: Retorisk topos-lære.

40 Gode (men gemte!) pointesætninger og konklusionssætninger For bare 100 år siden var skriftlig kommunikation, på tværs af kontinenterne, en langsommelig proces eller noget, som var forbeholdt det rige mindretal i form af telegrafen. De høje omkostninger, samt langsommeligheden, har med god sandsynlighed været med til, at der var et forholdsvis lille behov for oversættelse. Der var ganske vidst stadig oversættelse af litteratur o.l., men den internationale skriftlige kommunikation var dog lille. I dag er situationen anderledes, hvor globaliseringen har forårsaget, at verden er rykket tættere sammen. Der opstår derved nye muligheder, men også nye udfordringer. En udfordring er bl.a., at der i verden tales tusindvis af sprog, og en stor del af verdens befolkning taler udelukkende deres eget modersmål. Hertil gælder det, at et menneske sjældent behersker et fremmedsprog med samme lethed og nuance som i sit modersmål. For at være i stand til at kommunikere med hinanden opstår der altså et behov for en oversætter. Udover globaliseringen har internettet sin andel i det voksende behov for oversættelse. Det er i dag, gennem internet, muligt for en dansker, eller ethvert andet menneske med internetforbindelse, at kommunikere med en kineser, afrikaner og amerikaner i realtid. Denne mulighed kan dog i flere tilfælde være begrænset af sprogbarrieren. Det er da også på sådanne områder, hvor eksempelvis Google forsøger at mindske sprogbarrieren på internettet ved at give offentligheden adgang til deres oversættelsesmaskine. Idealet er da, at oversættelsesmaskinen vil kunne nedbryde sprogbarrieren således, at indholdet i kommunikationen vil komme ud til alle modtagerne uafhængigt af sprog og modersmål. De fleste, der har benyttet sig af redskabet, er dog klar over, at kvaliteten af oversættelsen kan være varierende. Det er derfor meget relevant, at oversættelsesmaskiner forbedres, så de altid kan give modtagerne en oversættelse af høj kvalitet. Jeg vil i den her opgave komme ind på, hvordan human oversættelse og maskinoversættelse fungerer. Dertil vil jeg sammenligne kvaliteten af en human oversættelse mod en maskinoversættelse samt komme ind på, hvordan maskinoversættelse kan forbedres.

41 Husk: konklusionssætningerne! De skal lære, at denne form for "knivskarpe delkonklusioner", ikke behøver at have overskrimen "delkonklusion", men sagtens kan være en del af deres sammenhængende tekst.

42 Klart forbundne pointer Adskille Opbygge Bevis-pointe Forbinde Præsenta=onpointe Analysepointe Diskussionpointe Konklusionpointe

43 Klart forbundne pointer Den retoriske selvfremstilling Forklædt som hjemløs hører ud fra Christine Isagers terminologi under genren personlig reportage, idet Vesterberg er den opsøgende journalist, der beskriver sit stof på baggrund af egne oplevelser i førstepersonsform [6]. Ud fra denne betragtning er det nærliggende at analysere, hvorledes han skildrer sin oplevelse som forklædt hjemløs, og hvilken effekt det kan have på læserne. Dette vil jeg gøre i det følgende. Jeg vil først og fremmest redegøre for min analysevinkel, hvad angår den retoriske selvfremstilling. Isager skelner nemlig mellem begreberne persona og ethos, idet hun anser persona som værende en stiliseret, eksplicit konstrueret første person, som er markeret afvigende fra skribentens virkelige jeg [7] altså en form for overdrivelse og karikatur. Ethos betragter hun som dynamisk ud fra McCroskeys definition: modtagerens holdning til afsender på et givet tidspunkt [8] bedømt ud fra de tre dimensioner: competence, character og good will [9]. Hun forholder sig således til ethos som den strategiske fremhævning af skribentens eksisterende karaktertræk.

44 Klart forbundne pointer!

45 Både pointesætning og forbindelsessætning

46 2. blik på jeres tekst! Notér ud for hvert afsnit, hvad pointen er. Adskille Opbygge Zoom ind på det længste afsnit på siden: Er der en kort pointesætning, klare støttesætninger og en konklusionssætning? Forbinde Er der forbindelsessætninger i starten af hvert afsnit?

47 En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at mestre et akademisk skriftsprog. Uanset studie, hvilket studie man vælger, er det afgørende at kunne formidle de faglige pointer i en fokuseret, overskuelig og læsevenlig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord

48 Formål Pointe Pointe = mindre, afrundet meningsenhed Pointe Informa=on Informa=on

49 Klart adskilte informationer Adskille Opbygge Forbinde

50 Klart adskilte informationer. 1 information.

51 Klart adskilte informationer!

52 Klart adskilte informationer! For bare 100 år siden var skriftlig kommunikation, på tværs af kontinenterne, en langsommelig proces eller noget, som var forbeholdt det rige mindretal i form af telegrafen. De høje omkostninger, samt langsommeligheden, har med god sandsynlighed været med til, at der var et forholdsvis lille behov for oversættelse. Der var ganske vidst stadig oversættelse af litteratur o.l., men den internationale skriftlige kommunikation var dog lille. I dag er situationen anderledes, hvor globaliseringen har forårsaget, at verden er rykket tættere sammen. Der opstår derved nye muligheder, men også nye udfordringer. En udfordring er bl.a., at der i verden tales tusindvis af sprog, og en stor del af verdens befolkning taler udelukkende deres eget modersmål. Hertil gælder det, at et menneske sjældent behersker et fremmedsprog med samme lethed og nuance som i sit modersmål. For at være i stand til at kommunikere med hinanden opstår der altså et behov for en oversætter. Udover globaliseringen har internettet sin andel i det voksende behov for oversættelse. Det er i dag, gennem internet, muligt for en dansker, eller ethvert andet menneske med internetforbindelse, at kommunikere med en kineser, afrikaner og amerikaner i realtid. Denne mulighed kan dog i flere tilfælde være begrænset af sprogbarrieren. Det er da også på sådanne områder, hvor eksempelvis Google forsøger at mindske sprogbarrieren på internettet ved at give offentligheden adgang til deres oversættelsesmaskine. Idealet er da, at oversættelsesmaskinen vil kunne nedbryde sprogbarrieren således, at indholdet i kommunikationen vil komme ud til alle modtagerne uafhængigt af sprog og modersmål. De fleste, der har benyttet sig af redskabet, er dog klar over, at kvaliteten af oversættelsen kan være varierende. Det er derfor meget relevant, at oversættelsesmaskiner forbedres, så de altid kan give modtagerne en oversættelse af høj kvalitet. Jeg vil i den her opgave komme ind på, hvordan human oversættelse og maskinoversættelse fungerer. Dertil vil jeg sammenligne kvaliteten af en human oversættelse mod en maskinoversættelse samt komme ind på, hvordan maskinoversættelse kan forbedres.

53 Sæt tre punktummer

54 Tjek sætningslængden! 67 ord 47 ord

55 Skab afveksling på sætningsniveau Det er min oplevelse, at de dygtige elever godt kunne lære noget om "brevitas" kort og godt. Helst således, at der skabes en vekselvirkning i deres sprog, mellem kompliceret sprogbrug, afløst af korte sætninger, med klare og skarpe pointer.

56 Klart opbyggede informationer Adskille Opbygge Forbinde

57 Lange sætninger, men klare nøgle- og finalefelter!

58 Tre klart og tre uklart opbyggede informationer Med udgangspunkt i Henrik Vesterbergs reportage: Forklædt som hjemløs vil jeg i denne opgave belyse, hvorledes den personlige reportage som retorisk strategi kan styrke det persuasive sigte. Dette vil jeg gøre ved primært at analysere og vurdere Vesterbergs retoriske selvfremstilling, idet læserne gennem ham oplever hjemløsheden og de fordomme, der er tilknyttet. Eftersom Henrik Vesterberg, der er en velanset og garvet skribent, har valgt netop denne genre med et personligt udgangspunkt, må det formodes, at der ligger üen retorisk strategi bag for at fremme budskabet. I min analyse vil jeg anvende Christine Isagers sondring mellem ethos- og persona-begrebet, McCroskeys dynamiske ethos og Charles Andersons teori om personacommunity stance. Da Henrik Vesterberg er kendt som detaljens mester og en af moderne presses største stilister [1] vil det være ü oplagt at analysere den persuasive effekt af de stilistiske virkemidler og greb fra New Journalism, han anvender. Til dette vil jeg applicere Tom Wolfes redegørelse for New Journalism, Monica Woods Details, details og Christian Kocks Musikalske virkemidler. ü

59 Klart forbundne informationer Adskille Opbygge Forbinde

60 Klart forbundne informationer.1 information. 1 information.

61 Klart forbundne informationer I åbningsscenen skabes Vesterbergs ethos. Han beskriver proceduren hos Hus Forbi ganske nøgternt: hvilket tøj han får udleveret, antal aviser, skiltet som han skal bære, og hvordan samarbejdet med Hus Forbi normalt forløber. Det er umiddelbart den neutrale og observerende journalist, der rapporterer, men der kan anes en let distancerende tilgang til opgaven jævnfør den føromtalte ironisering af det flotte tøj. Denne distancering bekræftes i hans måde at omtale hjemløshed på i motivationen for at gå undercover, hvor han redegør for undersøgelsen i den forholdsvis overfladiske vending hvordan det egentlig er at være på røven. Derudover vil han undersøge, hvorledes omverdenen og han selv vil reagere på situationen.

62 Klart forbundne informationer!

63 Brug høreprøven på jeres sætninger!

64 3. blik på jeres tekst! Er der kun én information pr. punktum? Er hver sætning opbygget læsevenligt? Adskille Opbygge Forbinde Er der forbindelsesord, der skaber sammenhæng på tværs af sætninger?

65 En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at mestre et akademisk skriftsprog. Uanset studie, hvilket studie man vælger, er det afgørende at kunne formidle de faglige pointer i en fokuseret, overskuelig og læsevenlig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord

66 Klart ordvalg Præcist Økonomisk Varieret

67 Flere upræcise ord Tiltrækningen af læsere begrunder jeg med reklamens placering på en central bygning i København, som vi alle nok har set i den periode, og som gør at vi falder over den, da den er genkendelig. Det svage persuasive formål som jeg også mener billedet tjener er teksten i reklamen VIS DIN KAMPGEJST. som opfordrer til handling eller i hvert fald ændring/reaktion. Og det er jo det, han gerne vil med artiklen, nemlig at flytte vores anskuelse af hjemløse og specielt Husforbi sælgere. Slutteligt skal det nævnes, at artiklen står forholdsvis alene på siderne uden store tydelige reklamer, som kan forvirre.

68 Klar pointe, men upræcise ord og udtryk På grund af de mange genreforstyrrende elementer sidder vi tilbage med en ufokuseret tekst. Det er ikke gennemskueligt, hvad den overordnede hensigt med artiklen er, ej heller er det ensidigt, hvad læseren sidder tilbage med. Mange bolde kastes i luften, men mod slutningen gribes ingen af dem. I stedet hiver Vesterberg en ny bold ud af ærmet og kaster nu den op til læseren. På baggrund af ovenstående analyse og vurdering konkluderer jeg således, at Forklædt som hjemløs ikke lever op til hensigtsmæssig kommunikation.

69 Find upræcise ord Inden for de seneste år er der opstået en mindre bølge af anti-monarkisme i det danske samfund. Der er for eksempel mange hjemmesider og foreninger, der går ind for afskaffelsen af monarki i Danmark. Synet på sproglig stil og dets anvendelse har varieret noget gennem tiden.

70 Sproglig økonomi: Hvilke ord kan slettes? Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold.

71 Sproglig økonomi: Hvilke ord kan slettes? Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold.

72 Sproglig variation Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold.

73 Sproglig variation

74 Den klare skriveproces: Ét blik ad gangen En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at mestre et akademisk skriftsprog. Uanset studie, hvilket studie man vælger, er det afgørende at kunne formidle de faglige pointer i en fokuseret, overskuelig og læsevenlig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord Færdig tekst!

75 Klar akademisk tekst? 1. Har teksten et klart formål? 2. Har teksten klart adskilte, opbyggede og forbundne afsnit? 3. Har teksten klart adskilte, opbyggede og forbundne sætninger? 4. Har teksten præcist, økonomisk og varieret ordvalg?

76 Klart formål!

77 Klart adskilte, opbyggede og forbundne afsnit!

78 Men gentagelser på sætningsniveau!

79 Og eksempler på banale sætninger!

80 Og uvarieret ordvalg!

81 Den sidste fase: Formalia ü Der er ingen stavefejl ü Henvisninger er korrekte og ensartede ü Citater er korrekte og ensartede ü Litteraturlisten er korrekt opsat ü Alt vedr. formalia og opsætning er, som underviseren ønsker det

82 Klar tanke Klar tekst God skrivelyst!