Skriv akademisk klart - på alle tekstniveauer
|
|
- Karla Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skriv akademisk klart - på alle tekstniveauer ATU, oktober og november, 2014 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU & CBS 1
2 Klar akademisk tekst?
3 Ikke bare retorik principperne udgør et generelt akademisk håndværk! Håndværket gælder på tværs af alle fag naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab! Gælder også for engelske tekster! Forelæsningens fokus og præmisser MEN principperne kan ikke overføres 1:1 til levende tekster! Fx skønlitterære tekster og essays. Gode tekster Klare tekster Klare akademiske tekster!
4 Bevidst uklar tekst Ubevidst uklar tekst Bevidst klar tekst 4
5 Jeres forhold til at skrive? Jeg synes, det er frustrerende at skrive Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte med at skrive Jeg kan ikke komme i gang med en ny tekst Jeg har oplevet skriveblokering Jeg finder glæde ved at skrive Jeg kan opleve en form for selvforglemmelse eller opslugthed, når jeg skriver
6 Klar tanke Klar tekst Den gode skriveproces tager højde for, at skrivning er en problemløsende og erkendelsesbetonet aktivitet. Gør teksten klar, s. 155
7 Den klare skriveproces
8 Hvilke kvaliteter har en klar akademisk tekst? 8
9 Klar akademisk tekst?
10 Resten af aftenen En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at kunne skrive et klart akademisk sprog. Et sprog, der formidler de faglige pointer i en læsevenlig, overskuelig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord
11 Mit første møde med teksten er visuelt!
12 Det første indtryk af teksten er visuelt
13 1. blik på jeres egen tekst Se på sidemandens tekst: Hvad lægger du mærke til? Hvilken fordom danner du dig om teksten?
14 Tekstens visuelle udstyr
15 Mit andet møde med teksten
16 En klart opbygget opgave!
17 Mit tredje møde med teksten er indledningen!
18 Mit tredje møde med teksten Forståelse for genrens krav til indhold og form? Formel, faglig og saglig tilgang til stoffet? Er der er et klart afgrænset formål? Respekt for evt. særlige mediekrav? Målrettet en ukendt fagperson?
19 Akademisk klar indledning? Indledning Denne opgave er udarbejdet med henblik på eksamen i skriftlig retorik ved åbent universitet KUA. Opgavens formål er at demonstrere mine igennem aktiv undervisningsdeltagelse retoriske færdigheder og formåen. Teksten, som jeg har valgt at analysere, er Forklædt som hjemløs fra Politiken, den 8. juni 2012 af Henrik Vesterberg. Valget er faldet på denne artikel, fordi jeg synes den appellerer til mig og ikke mindst til min hverdag, da jeg hver dag støder ind i disse Husforbi sælgere. Artiklen appellerer ikke mindst til min dårlige samvittighed, da jeg aldrig køber avisen. Jeg tænkte i flere timer over mit valg af artikel, da artiklen Glemmer du, så glemmer jeg også berør mig dybt af familiemæssige relationer. Men jeg valgte altså Forklædt som hjemløs som jeg vil analysere ud fra et retorisk ståsted. I min analyse vil jeg inddrage relevante retoriske begreber, teorier og metoder, disse vil blandt andet indbefatte: Bitzer, Vatz, Hauser, Cicero, Lasswell, Toulmin, Campbell, kriterier for nyhedsformidling og en diskussion af billedets magt. Til at starte med vil jeg redegøre for teksten og dens baggrund, dernæst redegøre for de relevante teorier, og anvende det på det valgte analyse materiale. Alt sammen afsluttes med en sammenfattende vurdering/diskussion.
20 Akademisk klar indledning? En personlighed til forskel Indledning Med udgangspunkt i Henrik Vesterbergs reportage: Forklædt som hjemløs vil jeg i denne opgave belyse, hvorledes den personlige reportage som retorisk strategi kan styrke det persuasive sigte. Dette vil jeg gøre ved primært at analysere og vurdere Vesterbergs retoriske selvfremstilling, idet læserne gennem ham oplever hjemløsheden og de fordomme, der er tilknyttet. Eftersom Henrik Vesterberg, der er en velanset og garvet skribent, har valgt netop denne genre med et personligt udgangspunkt, må det formodes, at der ligger en retorisk strategi bag for at fremme budskabet. I min analyse vil jeg anvende Christine Isagers sondring mellem ethos- og persona-begrebet, McCroskeys dynamiske ethos og Charles Andersons teori om persona-community stance. Da Henrik Vesterberg er kendt som detaljens mester og en af moderne presses største stilister [1] vil det være oplagt at analysere den persuasive effekt af de stilistiske virkemidler og greb fra New Journalism, han anvender. Til dette vil jeg applicere Tom Wolfes redegørelse for New Journalism, Monica Woods Details, details og Christian Kocks Musikalske virkemidler.
21 De to indledninger Stine 7 Malte 4 02
22 Maltes mindre overbevisende indledning Indledning Denne opgave er udarbejdet med henblik på eksamen i skriftlig retorik ved åbent universitet KUA. Opgavens formål er at demonstrere mine igennem aktiv undervisningsdeltagelse retoriske færdigheder og formåen. Teksten, som jeg har valgt at analysere, er Forklædt som hjemløs fra Politiken, den 8. juni 2012 af Henrik Vesterberg. Valget er faldet på denne artikel, fordi jeg synes den appellerer til mig og ikke mindst til min hverdag, da jeg hver dag støder ind i disse Husforbi sælgere. Artiklen appellerer ikke mindst til min dårlige samvittighed, da jeg aldrig køber avisen. Jeg tænkte i flere timer over mit valg af artikel, da artiklen Glemmer du, så glemmer jeg også berør mig dybt af familiemæssige relationer. Men jeg valgte altså Forklædt som hjemløs som jeg vil analysere ud fra et retorisk ståsted. I min analyse vil jeg inddrage relevante retoriske begreber, teorier og metoder, disse vil blandt andet indbefatte: Bitzer, Vatz, Hauser, Cicero, Lasswell, Toulmin, Campbell, kriterier for nyhedsformidling og en diskussion af billedets magt. Til at starte med vil jeg redegøre for teksten og dens baggrund, dernæst redegøre for de relevante teorier, og anvende det på det valgte analyse materiale. Alt sammen afsluttes med en sammenfattende vurdering/diskussion.
23 Stines overbevisende indledning En personlighed til forskel Indledning Med udgangspunkt i Henrik Vesterbergs reportage: Forklædt som hjemløs vil jeg i denne opgave belyse, hvorledes den personlige reportage som retorisk strategi kan styrke det persuasive sigte. Dette vil jeg gøre ved primært at analysere og vurdere Vesterbergs retoriske selvfremstilling, idet læserne gennem ham oplever hjemløsheden og de fordomme, der er tilknyttet. Eftersom Henrik Vesterberg, der er en velanset og garvet skribent, har valgt netop denne genre med et personligt udgangspunkt, må det formodes, at der ligger en retorisk strategi bag for at fremme budskabet. I min analyse vil jeg anvende Christine Isagers sondring mellem ethos- og persona-begrebet, McCroskeys dynamiske ethos og Charles Andersons teori om persona-community stance. Da Henrik Vesterberg er kendt som detaljens mester og en af moderne presses største stilister [1] vil det være oplagt at analysere den persuasive effekt af de stilistiske virkemidler og greb fra New Journalism, han anvender. Til dette vil jeg applicere Tom Wolfes redegørelse for New Journalism, Monica Woods Details, details og Christian Kocks Musikalske virkemidler.
24 Et klart formål Hvilken skriveopgave vil du helst i gang med? 1) Skriv om ungdommen 2) Skriv om gymnasielivet 3) Beskriv en skoledag
25 Oplyse forældre til sensitive børn om de nye muligheder for at afhjælpe sensitive børns sensoriske intolerance Oplyse forældre til sensitive børn om de nye muligheder for at behandle sensitive børn Nye muligheder i behandlingen af sensitive børn Sensitive børn Skriv ikke før, I har ét klart formål!
26 En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at kunne skrive et klart akademisk sprog. Et sprog, der formidler de faglige pointer i en læsevenlig, overskuelig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord
27 Fra tekstens helhed til tekstens afsnit Formål = større, afrundet meningsenhed Pointe Pointe Pointe
28 Fra tekstens helhed til tekstens afsnit Adskille Opbygge Forbinde
29 Klart adskilte pointer Adskille Opbygge Forbinde
30 Hvor skiller pointerne? Hvilken form for afsnitsadskillelse? Den grundlæggende forskel på Bitzer og Vatz er, at Bitzer mener, der er en objektiv, observerbar virkelighed, hvor situationer eksisterer uafhængigt af menneskelig forståelse. Vatz mener derimod, at virkeligheden altid vil være et produkt af en subjektiv opfattelse. Dette konstruktivistiske syn betyder, at retor har en afgørende betydning for vores forståelse af virkeligheden og den konkrete retoriske situation. Det er derimod karakteristisk for Bitzer, at han ikke beskæftiger sig meget med retors rolle i den retoriske situation. For Bitzer er retorik funktionel og fungerer som løsning på de exigencies, som kan afhjælpes gennem sproglige handlinger. Bitzer og Vatz repræsenterer således to yderpunkter i opfattelsen af den retoriske situation. Imellem dem står Hauser, der modificerer Bitzers teori ved at sige, at der eksisterer objektivt observerbare situationer, men at retorik er med til at forme disse situationer og publikums opfattelse af dem. Derfor har Hauser og Bitzers teorier nogle grundlæggende fællestræk, men Hauser fremhæver, at retors intentioner også spiller en rolle. Når Bitzer lader situationer være offentligt observerbare, tager han ikke højde for at vores erkendelse af virkeligheden sker igennem et medie, og altså er en andenhåndserfaring. Dette er en af Vatz s vigtigste pointer, og dermed fokuserer han den retoriske kritik på retors ansvar for etableringen af virkeligheden.
31 Hvor skiller pointerne? Den grundlæggende forskel på Bitzer og Vatz er, at Bitzer mener, der er en objektiv, observerbar virkelighed, hvor situationer eksisterer uafhængigt af menneskelig forståelse. Vatz mener derimod, at virkeligheden altid vil være et Præsentation af produkt Præsentation af subjektiv af opfattelse. Bitzer Dette konstruktivistiske syn betyder, at retor har en afgørende betydning for vores forståelse af virkeligheden Bitzer og den og Vatz konkrete retoriske situation. Det er derimod karakteristisk for Bitzer, at han ikke beskæftiger sig meget med retors rolle i den retoriske situation. For Bitzer er retorik funktionel og fungerer som løsning på de exigencies, som kan afhjælpes gennem sproglige handlinger. Bitzer og Vatz repræsenterer således Præsentation af Vatz to yderpunkter i opfattelsen af den retoriske situation. Imellem dem står Hauser, der modificerer Bitzers teori ved at sige, at der eksisterer objektivt observerbare situationer, men at retorik er med til at forme disse situationer og publikums opfattelse af dem. Derfor har Hauser og Bitzers teorier Præsentation nogle grundlæggende af fællestræk, Præsentation men Hauser fremhæver, af at retors intentioner Hauser også spiller en rolle. Når Bitzer lader situationer være Hauser offentligt observerbare, tager han ikke højde for at vores erkendelse af virkeligheden sker igennem et medie, og altså er en andenhåndserfaring. Dette er en af Vatz s vigtigste pointer, og dermed fokuserer han den retoriske kritik på retors ansvar for etableringen af virkeligheden.
32 Klart adskilte pointer! Opgavens formål Af mediet Af skribenten Præsentation
33 Klart opbyggede pointer Adskille Opbygge Forbinde
34 Klar pointesætning! I åbningsscenen skabes Vesterbergs ethos. Han beskriver proceduren hos Hus Forbi ganske nøgternt: hvilket tøj han får udleveret, antal aviser, skiltet som han skal bære, og hvordan samarbejdet med Hus Forbi normalt forløber. Det er umiddelbart den neutrale og observerende journalist, der rapporterer, men der kan anes en let distancerende tilgang til opgaven jævnfør den føromtalte ironisering af det flotte tøj. Denne distancering bekræftes i hans måde at omtale hjemløshed på i motivationen for at gå undercover, hvor han redegør for undersøgelsen i den forholdsvis overfladiske vending hvordan det egentlig er at være på røven. Derudover vil han undersøge, hvorledes omverdenen og han selv vil reagere på situationen.
35 Klar pointesætning! Der var to hovedproblemer for USA, som til sidst førte til, at man tabte krigen. Det ene problem var, at de skiftende sydvietnamesiske regimer, man støttede, alle var totalitære og korrupte. De havde ingen folkelig opbakning, hverken i Sydvietnam eller i udlandet. Det andet hovedproblem var, at krigen fra nordvietnamesisk side og med stigende opbakning i Sydvietnam også var et opgør mod udenlandsk dominans og kolonialisme. Specielt denne sidste pointe forstod ledende amerikanske beslutningstagere først, da det var for sent.
36 Klart opbygget pointe! Få virkemidler er så retorisk velfunderede som eksemplet. Man behøver ikke at orientere sig i mange retoriske værker, før det står klart, at eksemplet spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at styrke vores påstande og standpunkter. Den svenske retoriker José Luis Ramírez påpeger, at eksemplet er et så integreret virkemiddel, at vi ofte ikke bemærker det, men blot benytter (og accepterer) det ureflekteret (Ramírez 1995, s. 257). Dertil kommer, at eksemplet, ud over at være et gennemgående virkemiddel, ifølge George Kennedy tillige er et tværgående virkemiddel, idet han i sit værk om komparativ retorik anser eksemplet for at være et interkulturelt virkemiddel. Han skriver: argument from example is probably the most common form of reasoning widely used all over the world (Kennedy 1998, s. 225). Eksemplet er således et almenkendt, integreret, v gennem- og tværgående virkemiddel, hvilket gør det til et interessant afsæt for en applikation af de topiske tanker. Konklusionsmarkør Fra Jonas Gabrielsens phd-afhandling: Retorisk topos-lære.
37 Klart opbygget pointe!
38 Uklar pointe I dag er fire ud af fem bæreposer fremstillet af plastik. Netop dér ligger problemet. På verdensplan bliver der brugt mellem 500 milliarder og en billion plastikposer hvert år, mange af dem med fx tryk af kendte kunstnere. Det astronomiske antal poser kræver store ressourcer i form af råvarer og energi til fremstilling, transport og bortskaffelse. Og så er de også dyre for forbrugeren: en almindelig størrelse plastikpose koster omkring 1,50 kr. men en stor koster 2 kr. og det kan hurtigt løbe op. Det enorme forbrug af plastikposer betyder at plastikposen formerer sig meget hurtigt, men dens lange levetid gør at den forsvinder meget langsomt. Dermed bliver plastikposerne et større og større problem for miljøet. Og det ser heller ikke pænt ud med alle de plastikposer folk smider rundt omkring. Man må da i det mindste bruge skraldespandene, det er jo det de er der for.
39 Forkort pointesætningerne Den grundlæggende forskel på Bitzer og Vatz er, at Bitzer mener, der er en objektiv, observerbar virkelighed, hvor situationer eksisterer uafhængigt af menneskelig forståelse. Vatz mener derimod, at virkeligheden altid vil være et produkt af en subjektiv opfattelse. Dette konstruktivistiske syn betyder, at retor har en afgørende betydning for vores forståelse af virkeligheden og den konkrete retoriske situation. Det er derimod karakteristisk for Bitzer, at han ikke beskæftiger sig meget med retors rolle i den retoriske situation. For Bitzer er retorik funktionel og fungerer som løsning på de exigencies, som kan afhjælpes gennem sproglige handlinger. Bitzer og Vatz repræsenterer således to yderpunkter i opfattelsen af den retoriske situation. Imellem dem står Hauser, der modificerer Bitzers teori ved at sige, at der eksisterer objektivt observerbare situationer, men at retorik er med til at forme disse situationer og publikums opfattelse af dem. Derfor har Hauser og Bitzers teorier nogle grundlæggende fællestræk, men Hauser fremhæver, at retors intentioner også spiller en rolle. Når Bitzer lader situationer være offentligt observerbare, tager han ikke højde for at vores erkendelse af virkeligheden sker igennem et medie, og altså er en andenhåndserfaring. Dette er en af Vatz s vigtigste pointer, og dermed fokuserer han den retoriske kritik på retors ansvar for etableringen af virkeligheden.
40 Opbyg en klar pointe Udtænk en påstand om et fagligt emne (Fx teoretiker xx s tanker er brugbare inden for ); eller en påstand om dit gymnasium (Fx: xx gymnasium er et gymnasium). Skriv en pointe ud fra påstanden bestående af: 1. En kort pointesætning bestående af en påstand støttesætninger, der støtter påstanden 3. En konklusionssætning, der slår pointen fast, med konklusionsmarkøren således eller altså
41 Klart forbundne pointer Adskille Opbygge Forbinde Bevis-pointe Præsentationpointe Analysepointe Diskussionpointe Konklusionpointe
42 Klart forbundne pointer Den retoriske selvfremstilling Forklædt som hjemløs hører ud fra Christine Isagers terminologi under genren personlig reportage, idet Vesterberg er den opsøgende journalist, der beskriver sit stof på baggrund af egne oplevelser i førstepersonsform [6]. Ud fra denne betragtning er det nærliggende at analysere, hvorledes han skildrer sin oplevelse som forklædt hjemløs, og hvilken effekt det kan have på læserne. Dette vil jeg gøre i det følgende. Jeg vil først og fremmest redegøre for min analysevinkel, hvad angår den retoriske selvfremstilling. Isager skelner nemlig mellem begreberne persona og ethos, idet hun anser persona som værende en stiliseret, eksplicit konstrueret første person, som er markeret afvigende fra skribentens virkelige jeg [7] altså en form for overdrivelse og karikatur. Ethos betragter hun som dynamisk ud fra McCroskeys definition: modtagerens holdning til afsender på et givet tidspunkt [8] bedømt ud fra de tre dimensioner: competence, character og good will [9]. Hun forholder sig således til ethos som den strategiske fremhævning af skribentens eksisterende karaktertræk.
43 Klart forbundne pointer! Den grundlæggende forskel på Bitzer og Vatz er, at Bitzer mener, der er en objektiv, observerbar virkelighed, hvor situationer eksisterer uafhængigt af menneskelig forståelse. Vatz mener derimod, at virkeligheden altid vil være et produkt af en subjektiv opfattelse. Dette konstruktivistiske syn betyder, at retor har en afgørende betydning for vores forståelse af virkeligheden og den konkrete retoriske situation. Det er derimod karakteristisk for Bitzer, at han ikke beskæftiger sig meget med retors rolle i den retoriske situation. For Bitzer er retorik funktionel og fungerer som løsning på de exigencies, som kan afhjælpes gennem sproglige handlinger. Bitzer og Vatz repræsenterer således to yderpunkter i opfattelsen af den retoriske situation. Imellem dem står Hauser, der modificerer Bitzers teori ved at sige, at der eksisterer objektivt observerbare situationer, men at retorik er med til at forme disse situationer og publikums opfattelse af dem. Derfor har Hauser og Bitzers teorier nogle grundlæggende fællestræk, men Hauser fremhæver, at retors intentioner også spiller en rolle. Når Bitzer lader situationer være offentligt observerbare, tager han ikke højde for at vores erkendelse af virkeligheden sker igennem et medie, og altså er en andenhåndserfaring. Dette er en af Vatz s vigtigste pointer, og dermed fokuserer han den retoriske kritik på retors ansvar for etableringen af virkeligheden.
44 Klart forbundne pointer!
45 Både pointesætning og forbindelsessætning
46 2. blik på jeres tekst! Adskille Opbygge Forbinde Er der forbindelsessætninger i starten af hvert afsnit?
47 En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at kunne skrive et klart akademisk sprog. Et sprog, der formidler de faglige pointer i en læsevenlig, overskuelig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord
48 Formål Pointe Pointe = mindre, afrundet meningsenhed Pointe Information Information
49 Klart adskilte informationer Adskille Opbygge Forbinde
50 Klart adskilte informationer. 1 information.
51 Klart adskilte informationer? Som nævnt i begyndelsen så består det illustrative materiale af 15 billeder, hvoraf 14 af dem har samme størrelse og det sidste er fire gange så stort som de øvrige og placeret i øverste højre hjørne. De 14 billeder kan kort beskrives med journalistens egne ord: REACTION SHOTS. Ibyens reporter havde et kamera gemt i pengekatten for at fange købernes reaktioner. Der er altså tale om billeder der viser københavnernes reaktion på journalistens salg af hus-forbi aviser. Da artiklen overskrift er relativt diskret er det billederne, der skal vække læserens interesse, hvilket jeg ikke helt synes de formår.
52 Sæt tre punktummer
53 Tjek sætningslængden!
54 Klart adskilte informationer! I åbningsscenen skabes Vesterbergs ethos. Han beskriver proceduren hos Hus Forbi ganske nøgternt: hvilket tøj han får udleveret, antal aviser, skiltet som han skal bære, og hvordan samarbejdet med Hus Forbi normalt forløber. Det er umiddelbart den neutrale og observerende journalist, der rapporterer, men der kan anes en let distancerende tilgang til opgaven jævnfør den føromtalte ironisering af det flotte tøj. Denne distancering bekræftes i hans måde at omtale hjemløshed på i motivationen for at gå undercover, hvor han redegør for undersøgelsen i den forholdsvis overfladiske vending hvordan det egentlig er at være på røven. Derudover vil han undersøge, hvorledes omverdenen og han selv vil reagere på situationen.
55 Klart adskilte informationer!.1 information. En ny information. = et nyhedsløfte!
56 Uklart adskilte informationer! At der er denne forskel skyldes i høj grad, at skriften foreviges på papiret. Det betyder for det første, at vi kan vende tilbage til den. Sidder man med en skreven tekst, har man mulighed for at læse den igen og igen. Er der passager, der glipper, kan man bladre frem og tilbage, og er der sammenhænge, man ikke forstår, kan man stoppe op, tænke og så læse videre. Ganske anderledes forholder det sig med talen. Her har man kun én chance. Når talen er holdt er den holdt. Var der noget, man ikke fangede, er det bare ærgerligt. Var der noget man ikke hørte, hørte man det ganske enkelt ikke. Der er ingen mulighed for at genhøre, eller at gå frem og tilbage i teksten, og stopper man op og tænker, mister man noget andet.
57 Uklart adskilte informationer! At der er denne forskel skyldes i høj grad, at skriften foreviges på papiret. Det betyder for det første, at vi kan vende tilbage til den. Sidder man med en skreven tekst, har man mulighed for at læse den igen og igen. Er der passager, der glipper, kan man bladre frem og tilbage, og er der sammenhænge, man ikke forstår, kan man stoppe op, tænke og så læse videre. Ganske anderledes forholder det sig med talen. Her har man kun én chance. Når talen er holdt er den holdt. Var der noget, man ikke fangede, er det bare ærgerligt. Var der noget man ikke hørte, hørte man det ganske enkelt ikke. Der er ingen mulighed for at genhøre, eller at gå frem og tilbage i teksten, og stopper man op og tænker, mister man noget andet.
58 Klart opbyggede informationer Adskille Opbygge Forbinde
59 Lange sætninger, men klare nøglefelter og finalefelter!
60 Klart og uklart opbyggede informationer Med udgangspunkt i Henrik Vesterbergs reportage: Forklædt som hjemløs vil jeg i denne opgave belyse, hvorledes den personlige reportage som retorisk strategi kan styrke det persuasive sigte. Dette vil jeg gøre ved primært at analysere og vurdere Vesterbergs retoriske selvfremstilling, idet læserne gennem ham oplever hjemløsheden og de fordomme, der er tilknyttet. Eftersom Henrik Vesterberg, der er en velanset og garvet skribent, har valgt netop denne genre med et personligt udgangspunkt, må det formodes, at der ligger en retorisk strategi bag for at fremme budskabet. I min analyse vil jeg anvende Christine Isagers sondring mellem ethos- og persona-begrebet, McCroskeys dynamiske ethos og Charles Andersons teori om personacommunity stance. Da Henrik Vesterberg er kendt som detaljens mester og en af moderne presses største stilister [1] vil det være oplagt at analysere den persuasive effekt af de stilistiske virkemidler og greb fra New Journalism, han anvender. Til dette vil jeg applicere Tom Wolfes redegørelse for New Journalism, Monica Woods Details, details og Christian Kocks Musikalske virkemidler.
61 Klart forbundne informationer Adskille Opbygge Forbinde
62 Klart forbundne informationer.1 information. 1 information.
63 Klart forbundne informationer I åbningsscenen skabes Vesterbergs ethos. Han beskriver proceduren hos Hus Forbi ganske nøgternt: hvilket tøj han får udleveret, antal aviser, skiltet som han skal bære, og hvordan samarbejdet med Hus Forbi normalt forløber. Det er umiddelbart den neutrale og observerende journalist, der rapporterer, men der kan anes en let distancerende tilgang til opgaven jævnfør den føromtalte ironisering af det flotte tøj. Denne distancering bekræftes i hans måde at omtale hjemløshed på i motivationen for at gå undercover, hvor han redegør for undersøgelsen i den forholdsvis overfladiske vending hvordan det egentlig er at være på røven. Derudover vil han undersøge, hvorledes omverdenen og han selv vil reagere på situationen.
64 Klart forbundne informationer!
65 Brug høreprøven på jeres sætninger!
66 3. blik på jeres tekst! Adskille Opbygge Forbinde Er der forbindelsesord, der skaber sammenhæng på tværs af sætninger?
67 En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at kunne skrive et klart akademisk sprog. Et sprog, der formidler de faglige pointer i en læsevenlig, overskuelig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord
68 Klart ordvalg Præcist Økonomisk Varieret
69 Flere upræcise ord Tiltrækningen af læsere begrunder jeg med reklamens placering på en central bygning i København, som vi alle nok har set i den periode, og som gør at vi falder over den, da den er genkendelig. Det svage persuasive formål som jeg også mener billedet tjener er teksten i reklamen VIS DIN KAMPGEJST. som opfordrer til handling eller i hvert fald ændring/reaktion. Og det er jo det, han gerne vil med artiklen, nemlig at flytte vores anskuelse af hjemløse og specielt Husforbi sælgere. Slutteligt skal det nævnes, at artiklen står forholdsvis alene på siderne uden store tydelige reklamer, som kan forvirre.
70 Klar pointe, men upræcise ord og udtryk På grund af de mange genreforstyrrende elementer sidder vi tilbage med en ufokuseret tekst. Det er ikke gennemskueligt, hvad den overordnede hensigt med artiklen er, ej heller er det ensidigt, hvad læseren sidder tilbage med. Mange bolde kastes i luften, men mod slutningen gribes ingen af dem. I stedet hiver Vesterberg en ny bold ud af ærmet og kaster nu den op til læseren. På baggrund af ovenstående analyse og vurdering konkluderer jeg således, at Forklædt som hjemløs ikke lever op til hensigtsmæssig kommunikation.
71 Find upræcise ord Inden for de seneste år er der opstået en mindre bølge af anti-monarkisme i det danske samfund. Der er for eksempel mange hjemmesider og foreninger, der går ind for afskaffelsen af monarki i Danmark. Synet på sproglig stil og dets anvendelse har varieret noget gennem tiden.
72 Sproglig økonomi: Hvilke ord kan slettes? Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold.
73 Sproglig økonomi: Hvilke ord kan slettes? Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold.
74 Sproglig variation Men når artiklen nu er læst, giver det bedre mening, men jeg havde nok valgt en lidt mere simpel illustrativ fremlægning, som ikke afbilleder så mange reaktioner, fra de personer han mødte i øvrigt med kendte baggrunde på alle billeder fra min hverdag her i København men derimod måske blot et billede af en businessman og en hjemløs og så med en tydeligere overskrift, så jeg allerede før jeg begynder at læse får en indikation af artiklens indhold.
75 Sproglig variation
76 Den klare skriveproces: Ét blik ad gangen En af nøglerne til at begå sig i den akademiske verden er at kunne skrive et klart akademisk sprog. Et sprog, der formidler de faglige pointer i en læsevenlig, overskuelig form. I skriveværkstedet giver retoriker Christina Pontoppidan nogle helt konkrete anvisninger på, hvordan man skriver akademisk. Hun vil med afsæt i sin bog Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog tale om: hvordan man sikrer, at opgaven har ét klart og tydeligt formål hvordan man bygger sine afsnit op, så de har en klar pointe hvordan man formulerer læsevenlige sætninger og hvordan man vælger de mest præcise ord Færdig tekst!
77 Klar akademisk tekst? 1. Har teksten et klart formål? 2. Har teksten klart adskilte, opbyggede og forbundne afsnit? 3. Har teksten klart adskilte, opbyggede og forbundne sætninger? 4. Har teksten præcist, økonomisk og varieret ordvalg?
78 Klart formål!
79 Klart adskilte, opbyggede og forbundne afsnit!
80 Men gentagelser på sætningsniveau!
81 Og eksempler på banale sætninger!
82 Og uvarieret ordvalg!
83 Hvad var det mest interessante/brugbare/nye i dag? På hvilket tekstniveau står du stærkest? På hvilket tekstniveau står du svagest?
84 Den sidste fase: Formalia Der er ingen stavefejl Henvisninger er korrekte og ensartede Citater er korrekte og ensartede Litteraturlisten er korrekt opsat Alt vedr. formalia og opsætning er, som underviseren ønsker det
85 Klar tanke Klar tekst God skrivelyst!
Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster
Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster ATU, oktober og november, 2014 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU & CBS 1 Bevidst uklar tekst Ubevidst uklar tekst Bevidst klar
Læs mereSkriv akademisk klart - på alle tekstniveauer
Skriv akademisk klart - på alle tekstniveauer ATU, september, 2016 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU & CBS Forfatter til Gør teksten klar og Giv teksten liv Ejer af firmaet
Læs mereGør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius
GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs mereRetorik som tilpasning og konstruktion, og som skrift og tale fire forskellige aspekter af retorisk formidling
Retorik som tilpasning og konstruktion, og som skrift og tale fire forskellige aspekter af retorisk formidling ATU, den 20. august, 2014 Christina Pontoppidan, cand mag. Ekstern lektor i retorik på KU
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereSituationsanalyse, argumentation og vinkling
Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig Ledelse (MOL) Efterårssemestret 2016 Ledelseskommunikation i praksis Læseplan Fagansvarlig: Heidi Jønch-Clausen, ph.d., adjunkt, Center for
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereSynopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010
Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt
Læs mereHvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?
Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk
Læs mereKronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)
Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereHvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?
Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereDagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse
Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereWorkshop i mundtlig retorik
Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereDIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.
DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden
Læs mereVigtigste pointer i forhold til faglig formidling af et komplekst emne
Formidlingstekster er modtagerorienterede Det betyder, at den formidlende tekst bliver udformet og målrettet til en bestemt målgruppe. I kan undersøge modtagerperspektivet i en tekst ved at stille spørgsmål
Læs mereGrundkursus: akademisk skriveproces
Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs mereManual til Groupcare: Indhold, formål og brug
Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare
Læs mereHVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør
HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør DAGENS PROGRAM 14.00-14.50: Introduktion til læserbreve 14.50-15.00: Pause 15.00-15.45: Skriveværksted I
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereMØDEBOOKING SKAF NYE KUNDER VIA TELEFONEN, SOCIALE. Lær at booke møder pr. telefon. Forstå hvordan sociale medier kan benyttes til at få nye kunder.
MØDEBOOKING SKAF NYE KUNDER VIA TELEFONEN, SOCIALE MEDIER OG E-MAIL Lær at booke møder pr. telefon. Forstå hvordan sociale medier kan benyttes til at få nye kunder. Booster salget i dit firma 2015 Leon
Læs mereBoost din kommunikation
v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne
Læs mereSkriftlig fremstilling
Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og
Læs mereDe skriftlige eksamensgenrer i engelsk
De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs merePresse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg
David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereFRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk
FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereINTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION
EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for
Læs mereJeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.
1 CVR nr.: 34837678 Kort om notatteknik Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. Kapitel 1 handler om generelle forhold ved notetagning.
Læs mereAfrapportering af test 2. Test af borgerkommunikation Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Afrapportering af test 2 Test af borgerkommunikation Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Processen BIF optimerer brevene Breve optimeres på baggrund af analysen, anbefalingerne samt inputtet til
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereHVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereEt billede kan være belæg for mange påstande
Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson
Læs mereAnalysemodel for gennemgang af sagprosa
Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer
Læs merePressefif og mediekontakt
Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mereAkademisk Arbejde & Formidling 2013
Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang
Læs mereLÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:
INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs mereSkabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)
Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen
Læs mereSkriftlig opgave. Reklamefilm
Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereKræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?
VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D
Læs mereDet er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser
4. december 2014 11/030104 LPED Høringsskema Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Når du kommenterer på håndbogen vil vi bede dig være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereGRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«
P f t r o o i l o 1 H GRAFISK DESIGN»Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«proces For at udvikle annoncen måtte jeg først klarlægge, hvad der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B
Læs mereStudieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.
Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereKevin Matin Teis Nielsen
Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereHattersly s hjælp til billedkritik
Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?
Læs mereStuderende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag
1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?
Læs mereMobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mereJournalistik. En avis
Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs merePræsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com
Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs merePowerPoints i verdensklasse
PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles
Læs mereDitlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport
Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereØVELSESSSKORT PROTOTYPEUDVIKLING
ØVELSESSSKORT 45+ min PROTOTYPEUDVIKLING VEJLEDNING: I skal nu bruge jeres første udkast til jeres problemformulering (fra tema 2) og finde frem til, hvilken prototype I vil lave som en del af jeres samlede
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mere