Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne
|
|
- Ole Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge Misbrug: Netværksdag for ungebehandlere Fredericia Idrætscenter: Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne Jens Christian Nielsen Center for Ungdomsforskning Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning - DPU, Aarhus Universitet
2 Karakteristika ved unge i dag: 1. Uddannelse er nødvendigt for Generation Fremtidsplan i kompetencesamfundet 2. Vælgere vil gerne vælge, men mange er også usikre på fremtiden 3. Forbrugere i alle henseende 4. MeWe er - hypersociale og emotionelle 5. Oplever ansvar for eget (ungdomsliv)liv Den største udfordring i dit liv: Skolen. Jeg ligger godt i det meste, men bliver nervøs når jeg tænker på fremtiden. Simon 15 år Skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 år skal bestemme, hvad jeg vil resten af mit liv. Fie 16 år
3 Den svære overgang til ungdomslivet Jeg synes, det er en hektisk tid. Først gik jeg i folkeskolen i ni år med de samme mennesker. Ni år. Det er lang tid! Ni år hvor jeg stort set mødte de samme mennesker hver dag. I ni år var de holdninger jeg havde til alle de mennesker, jeg var sammen med, de samme. Og de holdninger jeg blev mødt med, var de samme. Så kom jeg på efterskole ét år, hvor jeg mødte 60 nye mennesker. Så ud af efterskolen igen. Derefter på Teknisk Skoles grundforløb i et halvt år. Igen nye mennesker, igen nye venner. Så ud af Teknisk Skole ud i lære. Altså, jeg synes det er svært at holde gang i et venskab det er svært at holde et venskab ved lige. Mark 19 år
4 Unge har aldrig haft så mange valgmuligheder - uddannelse, erhverv, livsstil, forbrug osv. MEN Nødvendigt at komme bag om forståelsen af individualisering som en uproblematisk opskrivning af det enkelte individ og dets øgede frihed Den enkelte oplever en valgtvang og et ansvar for valgenes konsekvenser, der falder tilbage på én selv Det skaber et øget individuelt og institutionelt fokus på identitet og selvfremstilling og potentielt øget polarisering mellem succeserne og fiaskoerne
5 Hvordan er unges trivsel? Hvornår er det svært at være ung i dag? Sum ved bordene i 3-4 min.
6 Hvordan har de unge det set ud fra vores forskning?
7 De fleste unge synes, at de TRIVES og har et GODT UNGDOMSLIV
8 Unge trivsel & mistrivsel i tal Hvordan er dit liv lige nu sådan alt i alt? Godt/meget godt Hverken godt/dårligt Dårligt/meget dårligt 83,3 % 13,6 % 3,1 % Hvor ofte har du problemer, der gør det svært for dig at klare din hverdag? Sjældent/aldrig Hverken sjældent/ofte Ofte/altid 78,6 % 12,7 % 8,7 % Hvordan er din selvtillid? Høj/meget høj Hverken høj/lav Lav/meget lav 73,4 % 20,6 % 6,0 % Hvor populær er du i forhold til andre unge på din egen alder? Mere populær Lige så populær Mindre populær 14,3 % 78,8 % 6,9 %
9 Men der er også unge som IKKE TRIVES og som viser tydelige tegn på MISTRIVSEL
10 Tegn på mistrivsel blandt unge i tal 21 % føler sig ofte stressede 19 % er ofte blevet og 6 % har ofte mobbet i deres skoletid 11 % føler sig ofte ensomme 17 % har overvejet at tage deres eget liv 9 % af de unge har cuttet sig 10 % er utilfredse/meget utilfredse med egen krop 12 % har sultet sig og 9 % har kastet op med vilje 3 % har presset andre seksuelt til at gøre noget, de ikke ville 5 % drikker sig fulde flere gange om ugen og 16 % hver uge 6 % af de unge har erfaring med hård kriminalitetsadfærd
11 Mistrivselsrelateret adfærd øger tilbøjeligheden til, at unge giver negative vurderinger af selvet og livet
12 Men det gælder ikke for alle typer mistrivselsadfærd
13 Adfærd rettet mod selvet fx sulte sig selv, kaste op, føle sig ensom forværrer den subjektive trivsel mest gælder både for drenge og piger Adfærd rettet væk fra selvet fx udøve kriminalitet, mobbe andre, presse andre til sex forværrer den subjektive trivsel mindst hvis man er dreng, men sjældent for pigerne
14 Kroppen i fokus - også for mistrivsel Hvad er en normal krop? En svær balanceakt for unge Enormt fokus på udseende Mistrivsel i form af forsøg på kropskontrol Men også fedme og usund livsstil Kroppen som projekt Det bedste ved at være dig: At jeg ikke ryger Det største problem i dit liv lige nu er: At jeg er fed! Nina 15 år
15 Hvis jeg ikke dyrker motion, føler jeg, at jeg skal kaste op, når jeg spiser. Jeg har haft det et halvt års tid. Jeg skal nok selv få det ordnet, men lige nu har jeg ikke overskud. Så jeg må bare gå ud og knække mig, når jeg har spist. Jeg stopper med det, men først når jeg har mere tid til at dyrke motion. Og når jeg er et sted, hvor der ligesom mere er en lige linje... Jeg har sagt til min mor: Mor, det her det bliver jeg bare nødt til at gøre. Det går over når det går over. Det gør hende selvfølgelig ked af det, men så siger jeg: Du må bare ikke stoppe mig nu. Nej, men det ville hun så heller ikke gøre: Jeg stoler på at du får det ordnet når du føler du kan, siger hun Og det gør jeg også. Jeg kan stoppe når jeg vil, ikke. Så jeg ser det egentlig ikke som noget slemt. Maja 17 år
16 Unge oplever de selv har ansvar for deres sociale trivsel og etablering af netværk Kan skabe sårbarhed og frygt for ensomhed og social eksklusion Kan i praksis gøre det svært at gribe ind overfor eksklusion og mobning Største problem eller udfordring i dit liv lige nu At jeg somme tider føler mig ensom, og at jeg nogle gange er utryg ved, om mine venner kan lide den, jeg er. Camilla 15 år. At jeg ikke har så mange venner med hjem efter skole og det er jeg ked af. Jeppe 14 år.
17 Jeg skal til at gå i gymnasiet. Det er en udfordring, da jeg ikke er så udadvendt. Jeg glæder mig, og håber virkeligt jeg får nogle venner hurtigt. Altså, at jeg bliver mere udadvendt. Men jeg er også bange for at jeg ikke får nogen venner I: Hvordan bange? For at jeg bliver i den rolle, jeg har. Hvor jeg bliver meget indadvendt, og bare sidder der i klassen og er aktiv i timerne, men ikke så meget bagefter. Malene 16 år
18 Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene i Danmark uden at komme i kontakt med rusmidler Allerede i skoleårene får de fleste unge alkoholerfaringer Alder og overgange har stor betydning for risikoadfærd Overgangen til ungdomsuddannelse er en risikomarkør - både for om unge formår at blive inkluderet i nye fællesskaber og for om de kan håndtere risikoadfærd Stort fokus på at ruste unge til at mestre uddannelse, men ruster vi dem også til at mestre ungdomslivet?
19 Alkohol og ungdomsuddannelse Et perfekt match? Jeg er begyndt at drikke mere nu end jeg har gjort førhen. Men det var fordi førhen, der var der mine forældre, dem viste jeg sådan lidt respekt, og der gik jeg ikke så meget i byen og jo, jeg ville sgu heller ikke rigtig i byen alligevel og sådan. Men nu, når jeg er begyndt på Handelsskolen, så går jeg virkelig til flasken. Tobias 17 år
20 Sammen om alkohol Gennem alkohol viser man vilje til fællesskab Drikker man ikke alkohol/drikker man sig ikke fuld kan det være svært at blive fuldt integreret i ungdomslivets fællesskaber Unges alkoholbrug og fuldskab ser i vores forskning ud til at øge trivslen og mindske risikoen for ensomhed Men er nærmere udtryk for, at unge, der drikker sig fulde, er godt integreret i ungdomslivets fællesskaber ikke at alkohol i sig selv fremmer trivslen Jeg drikker helst ikke det betyder at jeg har svært ved at tage del i fællesskabet. Og jeg bliver ikke inviteret med i byen. Samuel 18 år
21 Så (måske) er det først når unge har kombinationen af højt alkoholforbrug og ensomhed advarselslamperne skal tændes?
22 For mig er stofferne forbundet med en sjov periode af mit liv fyldt med fest og farver hver weekend. Nu står den på kæreste, uddannelse og cocktails i ny og næ. Lukas 24-årig grafisk designer
23 I: Hvordan har du det med at have et misbrug? Jeg ser det ikke som et misbrug. Jeg passer det, jeg skal, jeg står op hver morgen og går i skole. Jeg skal begynde uddannelse. Jeg træner fysisk hver dag. Så jeg har ikke nogen problemer med det overhovedet. I: Så du ser ikke noget problem i at ryge flere gram om dagen? M: Næh. Jo, det er alt for meget, men jeg synes ikke at der er noget galt i at ryge. Michael 16 år
24 Skæve fællesskaber Fællestræk mellem alkohol og stofbrug, men også forskelle Stofbrug er udbredt blandt unge, men sjældent for majoriteten og unges egne holdninger til stoffer er mere blandede Nysgerrighed og adgang til ungdomskultur kan være motivation Tæt sammenhæng med venners brug De fleste fortsætter ikke, men risikabelt for dem der gør Som med alkohol tendens til flere populære og færre ensomme Jeg eksperimenterer bare. Tager det med vennerne når vi skal i byen. Jeg har ikke noget misbrug Jesper 20 år, ved at falde fra på teknisk skole pga. af stort fravær. Under mistanke for misbrug: Er det virkeligt så tydeligt.
25 Men rusmidler er ikke ufarlige øger risiko for helbredsproblemer, misbrug, afhængighed, fravær, koncentrationsbesvær og risikoadfærd Og er du både ensom og har brug af rusmidler, ser du til at mistrives på rigtig mange parametre Jeg havde oplevelsen af, at alle andre kunne styre det. Efterhånden blev det svært at komme ud og døren. Ja, at se andre uden at have taget noget. Og til sidst var jeg bange for at alle kunne se det på mig. Jeg var flov over at være afhængig. Katja 22 år Så der er god grund til at forholde sig aktivt til unges brug af rusmidler, selvom unge kan opleve, at de umiddelbart har mere at vinde end at tabe ved at bruge rusmidler
26 Hvad kan der gøres for at sikre, at unge trives og er rustede til at håndtere ungdomslivets udfordringer og risici? Dialogspørgsmål Hvad skal jeres unge være rustet til, når de kommer igennem behandlingen hos jer?
27 Pejlemærker for dialog om og helst med den enkelte unge Hav fokus på unges trivsel frem for på misbrug, dvs. på unges sociale integration og kvaliteten af deres relationer Dialog med unge om deres risikoadfærd er svært, men nødvendigt: Vis at du kan rumme og ønsker en reel dialog om den virkelighed de unge lever i og forstår at det fx er svært at indrømme afhængighed Afsøg og evt. udfordr den unges perspektiv tag afsæt i den unges opfattelse af situationen og find ud af hans/hendes motivation for at have den adfærd, der antyder misbrug og mistrivsel. Unge med misbrug har brug for hjælp - også til social re-integration Afsøg hvem der kan hjælpe den unge vær opmærksom på om den unge har andre unge og/eller voksne, de kan tale med, hvis de har problemer eller de er kede af det
28 Pejlemærker for en kollektiv dialog om og gerne med unge Inviter unge til dialog om trivsel og rusmiddelbrug på deres egne præmisser og med fokus på at gøre unge i stand til at hjælpe hinanden Arbejd kollektivt med unges sociale overdrivelser det er i de sociale sammenhænge, der skal sættes ind Fokuser på at gøre (alle) unge kompetente til at tackle skift i ungdomslivet Fokuser på den sociale integration og kvaliteten af unges relationer, fx opmærksom på unge, der aldrig er med i de sociale sammenhænge, der er i og udenfor en gruppe
UNGE SKAMMER SIG OVER IKKE AT TRIVES UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL ER EN UDFORDRING FOR UNGE OG VOKSNE
UNGDOMSRINGEN TEMAFORMIDDAG 04. 02. 2014 UNGE SKAMMER SIG OVER IKKE AT TRIVES UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL ER EN UDFORDRING FOR UNGE OG VOKSNE INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) X, Y, Z HVILKET
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereUnge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.
Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene
Læs mereET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV?
ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER JENS CHRISTIAN NIELSEN, DPU, AARHUS UNIVERSITY JCN@EDU.AU.DK I gymnasiet handler det om at klare sig godt, være en succes, være klog og
Læs merewww.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference
www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene
Læs mereET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015
ODENSE 29.01. 2015 ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) PRIVILEGERET? Er majoriteten af min generation ganske
Læs mereDE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER
DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min
Læs mereET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER
ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER KULT Konsortiet for forskning i Ungdomsliv, Læreprocesser og Transition på DPU Det er jantelovsagtigt, at man ikke kan få lov til at til
Læs mereJens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen
Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Forfatterne
Læs mereRISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET
RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET Nyhederne i avisen, fjernsynet eller på nettet er fyldt med historier, der fortæller os, at danskeunge lever et risikofyldt liv:
Læs mereMultikunstnerne eller meget pressede unge
Multikunstnerne eller meget pressede unge - perspektiver på ungdomsliv i en præstationskultur, hvor det er vigtigere at bestå end at forstå! Aarhus 11. september 2018 Når man googler danske unge.. Velkommen
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 19.00 19.40 Gruppearbejde klassevis. 19.40 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø
Læs mereHvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Læs mereRegitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009
Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 At ændre livsstil er svært..men ikke umuligt Kompetancer Kost Ressourcer Rygning Anerkendelse Alkohol Meningsfuldhed Motion Livsmod
Læs mereNGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011
NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang
Læs mereUng i dag ung i Gentofte
Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereKonklusion. Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen
13 Konklusion Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen 241 1. Indledning I det foregående kapitel har vi afsøgt nogle af de sammenhænge, der er mellem de forskellige nedslagspunkter i de unges trivsel
Læs mereDe unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh
De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereSiden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til. - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017
Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til sommer - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017 V Børne- og ungdomslivet er i forandring! Center for Ungdomstudier (CUR)
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006
Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5
Læs mereUNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT
UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereUnge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec
11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereMan går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,
8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor
Læs mereUnge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec
4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereSådan skælder du mindre ud E-bog
Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs mereSeriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?
Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til
Læs mereSiden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til sommer - perspektiver på børneog ungdomsliv i en præstationskultur! Hjørring 18.
Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til sommer - perspektiver på børneog ungdomsliv i en præstationskultur! Hjørring 18.1 2029 Børne- og ungdomslivet er i forandring! Dette er Carolines
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereUng og Sund til unge og deres forældre
Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereUnges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv
6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mereI gamle dag gik man til idræt for at være sammen med sine venner det gør man ikke
I gamle dag gik man til idræt for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere Perspektiver på tweens, unge og en fritidsarena i forandring! Vejen 18.november 2017 Program (vejledende ) - Hvilke
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereResultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 8B I procent, antal i parentes
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 (skolen (alle skoler Køn Dreng 55% (11 52% (42 51% (1.172 Pige 45% (9 48% (39 49% (1.138 Er du glad for din skole? Meget tit 55% (11 40% (32 20% (451 Tit 40% (8 48%
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereKlasseaftaler og regler om alkohol
I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereUngeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.
SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereUNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE Speak up Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mereNår dit barn ikke kommer i skole
Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole
Læs mereDet handler om meget mere end kraftspring og rullefald?
Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereSelvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017
Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes
Læs mereNoemi Katznelson, nka@dpu.dk
Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og være boglig Særligt grupper af drenge magter ikke disse krav men også
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%
beelser: 417 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%
beelser: 744 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%
beelser: 599 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%
beelser: 597 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%
beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%
beelser: 757 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%
beelser: 559 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 217 Svarprocent: 86,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I januar og februar 217 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereResultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 (skolen (alle skoler Køn Dreng 50% (12 51% (37 51% (1.275 Pige 50% (12 49% (35 49% (1.207 Er du glad for din skole? Meget tit 75% (18 54% (39 38% (949 Tit 21% (5 35%
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015
Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mere