Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen"

Transkript

1 Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen

2 Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Forfatterne og Center for Ungdomsforskning 2010 Grafisk design: Niels-Henrik M. Hansen, Center for Ungdomsforskning

3 Resumé af Når det er svært at være ung i DK. Unges mistrivsel og trivsel i tal I rapporten Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal offentliggør Center for Ungdomsforskning resultaterne af en stor videnskabelig spørgeskemaundersøgelse om trivsel og mistrivsel blandt årige unge i Danmark. Rapporten indgår i det treårige forskningsprojekt Når det er svært at være ung i DK, som Center for Ungdomsforskning udfører med støtte fra Egmont Fonden. Rapporten bygger på telefoninterviews med unge, der udgør et repræsentativt udsnit af alle årige unge i Danmark. I rapporten forfølges de unges trivsel og mistrivsel gennem to spor: 1) Et spor, der undersøger de unges subjektive trivsel. Her har de unge svaret på spørgsmål, hvor de selv har fået mulighed for at give udtryk for, om de trives med sig selv og deres liv. Spørgsmålene i det subjektive spor vedrører de unges vurdering af følgende spørgsmål: a. Hvordan deres liv er lige nu sådan alt i alt? b. Hvor ofte de føler, at de har problemer, der gør det svært at klare hverdagen? c. Hvordan deres selvtillid er? d. Hvor populære de er i forhold til andre på deres egen alder? 2) Et spor, der undersøger trivslen i de unges adfærd. Her har de unge svaret på spørgsmål om deres handlinger og orienteringer i forskellige områder af hverdagslivet, hvor trivsels- og mistrivselsproblematikker er blevet analyseret frem. De områder, der belyses i adfærdssporet, er: a. Helbred og stress b. Mobning c. Ensomhed d. Selvmordstanker og selvmordsforsøg e. Cutting f. Krop og ydre g. Seksualitet

4 h. Rusmiddelbrug i. Kriminalitet I rapporten analyseres trivselstilstanden i de to spor både hver for sig og i sammenhæng med hinanden. I det følgende gennemgås først resultaterne af den subjektive trivsel (punkt 1) og den adfærdsrelaterede trivsel (punkt 2). Til sidst fremdrages sammenhængene mellem de to trivselsspor (punkt 3). 1) De unges subjektive trivsel Resultater Positivt: En klar majoritet af de unge svarer positivt på alle fire spørgsmål om subjektiv trivsel: Ca. 80 pct. af de unge angiver, at deres liv lige nu er godt eller meget godt, at de sjældent eller aldrig har problemer, der gør det svært for dem at klare hverdagen, og at de er lige så populære som andre jævnaldrende unge. Lidt over 70 pct. svarer, at de har høj eller meget høj selvtillid. Halvdelen af alle de unge har svaret positivt på alle fire spørgsmål. En tredjedel har svaret positivt på tre spørgsmål. Det er oftest selvtilliden, disse unge ikke vurderer højt. Negativt: En lille minoritet af de unge svarer direkte negativt på spørgsmålene om subjektiv trivsel: 3 pct. angiver, at deres liv er dårligt eller meget dårligt, ca. 9 pct. siger, at de ofte eller altid har problemer, der gør det svært for dem at klare hverdagen, 6 pct. angiver, at deres selvtillid er lav eller meget lav, og ca. 7 pct. svarer, de er mindre populære end andre unge. Hele 80 pct. af de unge har ingen negative svar overhovedet. Kun en promille af de unge svarer negativt på alle fire spørgsmål, og ganske få pct. svarer negativt på to og tre spørgsmål. Køn: Der er flere unge mænd (57 pct.) end kvinder (50 pct.), der har en positiv vurdering af alle fire spørgsmål. Der er også flere unge mænd, der har tre positive vurderinger. Samtidig har flere unge kvinder end mænd direkte negative besvarelser. Kvinderne svarer især negativt på spørgsmålene om deres evne til at håndtere problemer i hverdagen og selvtillid. Etnicitet: Det at have etnisk minoritetsbaggrund har kun lille betydning for de unges svar på spørgsmålene om subjektiv trivsel. Den eneste signifikante forskel er, at unge med etnisk minoritetsbaggrund både føler sig mere og mindre populære end andre unge på deres egen alder. Social status: Det har ikke afgørende betydning for den subjektive trivsel, hvilken uddannelse eller beskæftigelse, de unge er i gang med. Til gengæld forværres den subjektive trivsel markant ved ledighed. Langt færre ledige unge har positive svar og flere har negative svar: Ca. 60 pct. af de ledige unge svarer, at deres liv er godt eller meget godt, at de sjældent eller aldrig har problemer, der gør det svært at klare hverdagen, og at deres selvtillid er høj eller meget høj. 76 pct. af de unge ledige svarer, at de er lige så populære som andre unge på deres 4

5 egen alder. Samtidig svarer 9 pct., at deres liv er dårligt eller meget dårligt, ca. 15 pct. at de har lav eller meget lav selvtillid, ca. 15 pct. at de ofte har problemer, der gør det svært at klare hverdagen, og 12 pct., at de er mindre populære end andre jævnaldrende unge. Skelsættende oplevelser i livet: Erfaringer med incest, seksuelle overgreb, vold i familien og forældres afhængighed af rusmidler slår meget negativt igennem i forhold til alle fire spørgsmål om subjektiv trivsel. At have oplevet selvmord i den nærmeste familie slår negativt igennem i forhold til alle spørgsmål bortset fra spørgsmål om livet nu og her. Det at have oplevet livstruende sygdomme og dødsfald i den nærmeste familie slår primært i gennem i forhold til ofte at have problemer, der gør det svært at klare hverdagen. 2) Trivsel og mistrivsel i de unges adfærd Helbred og stress Positivt: Ca. 80 pct. af de unge angiver, at deres helbred er godt eller meget godt, ca. 55 pct. svarer, at de sjældent eller meget sjældent føler sig stressede, og 71 pct. oplever sjældent eller aldrig, at de ting, de foretager sig i hverdagen, er meningsløse. 47 pct. oplever sjældnere end ugentligt at have en af følgende tilstande mavepine, hovedpine, muskelsmerter, søvnproblemer eller angst. Negativt: Ca. 6 pct. angiver, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred, 21 pct. føler sig ofte eller altid stressede, mens ca. 12 pct. ofte eller altid oplever de ting, de foretager sig i hverdagen, som meningsløse. 53. pct. af de unge oplever enten mavepine, hovedpine, muskelsmerter, søvnproblemer, koncentrationsbesvær eller angst mindst én gang om ugen. Køn og alder: Kvinderne og de ældste unge oplever dårligere helbred og mere stress, mens de yngste unge oplever mere meningsløshed. Mændene er en anelse mere tilbøjelige til ofte at have koncentrationsbesvær. Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der ofte oplever muskelsmerter og hovedpine. Også flere unge kvinder end mænd oplever også mavepine og angst. Etnicitet: Der er ikke forskelle på den helbredsvurdering, som foretages af unge med etnisk minoritetsbaggrund og af alle de unge i undersøgelsen. Men unge med etnisk minoritetsbaggrund er langt mere tilbøjelige til at angive, at de ofte eller altid føler sig stressede. Næsten halvdelen af de unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund angiver, at de ofte eller altid føler sig stressede mod kun en fjerdedel af alle de unge kvinder i undersøgelsen. De unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund ligger lavere, men overgår alle de unge kvinder i undersøgelsen og er langt over niveauet for alle de unge mænd. Social status: Ca. 16 pct. af de ledige angiver, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt, hvilket er næsten tre gange så mange som af alle de unge. Der er dog også en forhøjet andel af de unge på erhvervsskolerne, der har dårligt helbred. Der er flest unge på gymnasierne, der ofte eller altid er stressede. Her kommer de ledige ind på en andenplads. 5

6 Mobning Positivt: Ca. 49 pct. af de unge er aldrig blevet mobbet i deres skoletid, og 53 pct. har aldrig selv været med til at mobbe andre i løbet af skoletiden. 29 pct. af de unge er hverken blevet mobbet eller har været med til at mobbe andre. Negativt: Ca. 19 pct. er ofte blevet mobbet i løbet af deres skoletid, og 5,5 pct. har ofte mobbet andre. Ca. 26 pct. har både mobbet andre og er selv blevet mobbet. Køn: Lidt flere kvinder end mænd er aldrig blevet mobbet, men flere kvinder end mænd er ofte blevet mobbet. Langt flere mænd end kvinder har været med til at mobbe, og flere mænd end kvinder har ofte været med til at mobbe. Etnicitet: Unge med etnisk minoritetsbaggrund angiver i ringere grad end andre unge, at de ofte er blevet mobbet i løbet af deres skoletid, og det er særligt de unge mænd, der skiller sig ud i en positiv retning. Social status: De ledige unge er mest ramt af mobning, derefter kommer de unge i arbejde og de unge på erhvervsuddannelserne. Ensomhed Positivt: Næsten 78 pct. fortæller, at de sjældent føler sig isolerede fra andre, ca. 66 pct. fortæller, at de sjældent savner nogen at være sammen med, og ca. 88 pct. siger, at de sjældent savner nogen at være sammen med. Næsten 57 pct. svarer sjældent til at have haft alle tre ensomhedsfølelser. Langt de fleste unge angiver endvidere, at de har mindst tre venner og to voksne at tale med, hvis de har personlige problemer, og 63 pct. angiver, at de taler med deres venner, når de har personlige problemer. 55 pct. taler med deres forældre. Negativt: 5 pct. føler sig ofte isolerede fra andre, ca. 9 pct. savner ofte nogen at være sammen med, mens ca. 2 pct. ofte føler sig holdt udenfor. Hver tiende ung har ofte én af ensomhedsfølelserne, næsten 3 pct. har ofte to af følelserne, mens under 1 pct. ofte har alle tre følelser. Unge, der har givet udtryk for, at de ofte har mindst én af de tre ensomhedsfølelser, har en øget tilbøjelighed til at angive, at de ikke har nogen venner eller voksne at betro sig til, hvis de har personlige problemer. Køn: Lidt flere kvinder end mænd føler sig ofte isolerede og holdt udenfor. Lidt flere af de ældste unge end af de yngste unge savner ofte nogen at være sammen med. Til gengæld er der lidt flere af de yngste unge, der ofte føler sig holdt udenfor. Etnicitet: Etnisk minoritetsbaggrund ser ikke ud til at have indflydelse på oplevelsen af ensomhed. Social status: De ledige unge er mest ensomme, derefter kommer de unge på erhvervsuddannelserne og de unge i arbejde. Skelsættende oplevelser: Det at have været udsat for vold og oplevet vold i familien virker massivt ind på følelsen af isolation. Også forældres afhængighed af rusmidler, psykiske problemer i familien og det at have været udsat for incest/seksuelt overgreb påvirker tydeligvis følelsen af isolation negativt. Forældres skilsmisser, dødsfald og livstruende sygdom virker også negativt ind. 6

7 Selvmordstanker og selvmordsforsøg Positivt: Lidt under 84 pct. af alle de unge har aldrig overvejet at tage deres liv. Trefjerdedel af de unge, der har overvejet at tage deres liv, har aldrig forsøgt at gøre det. Negativt: Lidt under 17 pct. af de unge har på et tidspunkt i livet overvejet at tage deres liv. En fjerdedel af de unge, der har overvejet at begå selvmord, har også forsøgt at tage deres liv, hvilket svarer til 4 pct. af alle de unge i undersøgelsen. Ca. 2 pct. har forsøgt at gøre det én gang, mens ca. 2 pct. har forsøgt at gøre det flere gange. De unge forklarer det med, at de oplevede deres liv som meningsløst. Hver femte angiver, at de ønskede at dø. Køn: Lidt under 20 pct. af de unge kvinder har overvejet at tage deres liv, mens det samme er tilfældet for lidt under 14 pct. af de unge mænd. En fjerdedel af begge køn med selvmordsovervejelser har forsøgt at tage deres liv, hvilket svarer til lidt under 5 pct. af alle de unge kvinder og lidt over 3 pct. af alle de unge mænd. Etnicitet: De unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har en øget tilbøjelighed til at have overvejet selvmord. Det gælder for 31 pct. af disse unge kvinder mod lidt under 20 pct. af alle de unge kvinder. Social status: 33 pct. af de ledige unge har overvejet selvmord, hvilket er markant højere end blandt alle unge. Men også tallene for unge på erhvervsuddannelserne, de unge i arbejde og på videregående uddannelser ligger over tallet for alle unge. Skelsættende oplevelser: Det at have været udsat for skelsættende oplevelse øger uden undtagelse tilbøjeligheden til at have overvejet selvmord. Tallene for de unge, der har været udsat for incest, ligger næsten fire gange over tallet for alle unge. Tallene for unge, der har været udsat for eller oplevet vold i familien, er mere end dobbelt så høje som tallene for alle unge. Forældres rusmiddelbrug og psykiske problemer øger også risikoen for selvmordsovervejelser betydeligt. Cutting Positivt: Ca. 91 pct. af de unge har aldrig skåret i sig selv. Negativt: Ca. 9 pct. af de unge har skåret i sig selv. Ca. 1 pct. har gjort det indenfor det seneste år. Ca. 71 pct. har gjort det mere end én gang. Det svarer til lidt over 6 pct. af alle unge i undersøgelsen. For 86 pct. af de unge er det mere end et halvt år siden, de sidst har cuttet sig. Den hyppigst angivne grund til at gøre det er ønsket om at flygte fra personlige problemer. Mindre end 3 pct. angiver, at de ønskede at dø. Ca. 41 pct. angiver, at de oplever lettelse, efter de har cuttet sig. Ca. 17 pct. oplever skam. Køn og alder: Næsten dobbelt så mange unge kvinder som mænd har cuttet sig (ca. 11 pct. mod ca. 7 pct.), og dobbelt så mange unge kvinder som mænd har gjort det indenfor det seneste år (ca. 1 pct. mod 2 pct.). Det mest normale for begge køn er at have cuttet sig tre eller flere gange. En større andel af de unge kvinder end af de unge mænd har gjort det to gange, mens en større andel af de unge mænd end af de unge kvinder har gjort det én gang. Undersøgelsen peger på, at cutting overvejende finder sted blandt de årige i undersøgelsen. Etnicitet: Der er ingen særlige sammenhænge mellem cutting og etnisk minoritetsbaggrund. 7

8 Social status: Cutting er mest udbredt blandt de unge ledige (3 pct.), derefter kommer de unge i grundskolen (over 2 pct.). Skelsættende oplevelser: Bortset fra dødsfald i familien øger alle de skelsættende oplevelser risikoen for at have skåret i sig selv. Det gælder dog især det at have været udsat for incest/seksuelt overgreb og det at have været udsat for eller oplevet vold i familien. Unge med disse skelsættende oplevelser har ca. tre gange så stor sandsynlighed for at have cuttet sig som alle de unge. Krop og ydre Neutralt: Ca. 85 pct. af de unge tillægger udseendet nogen, stor eller meget stor betydning. Ca. 40 pct. træner i fitnesscenter. Positivt: 67 pct. af de unge er tilfredse eller meget tilfredse med deres kroppe. Halvdelen af de unge tænker sjældent eller aldrig på deres vægt. 57 pct. oplever kun et lille eller meget lille pres for at gå i det rigtige tøj. 88 pct. har aldrig prøvet at sulte sig selv. 91 pct. har aldrig prøvet at kaste op med vilje. Næsten 99 pct. har ikke prøvet anabolske steroider. Træning i fitnesscenter mindsker utilfredsheden med kroppen. Negativt 1: 10 pct. af de unge er utilfredse eller meget utilfredse med deres kroppe. En tredjedel tænker ofte eller altid på deres vægt. 18 pct. oplever et stort eller meget stort pres for at gå i det rigtige tøj. 12 pct. har prøvet at sulte sig selv, mens lidt under 9 pct. har prøvet at kaste op med vilje. Hver tredje ung har prøvet at være på slankekur, og den samme andel har prøvet at spise uhæmmet meget på kort tid med ubehag til følge. Hver fjerde ung har følt skyld over at spise, og den samme andel har prøvet at tælle kalorier. 8 pct. har overvejet at få en kosmetisk operation, mens 3 pct. har fået en. Ca. 3 pct. har overvejet at tage anabolske steroider, mens lidt over 1 pct. har prøvet at tage dem. Negativt 2: Flere af ovenstående forhold er forbundet med en øget utilfredshed med kroppen: Tænker de unge hyppigt på deres vægt, har de prøvet at sulte sig selv, at kaste op med vilje, at føle skyld over at spise, at spise uhæmmet meget med ubehag til følge, og har de fået en kosmetisk operation, er de mere tilbøjelige til at være utilfredse eller meget utilfredse med kroppen end andre unge. Køn: Flere unge kvinder end mænd er utilfredse med kroppen. Og de adfærdsformer, der er forbundet til kropslig utilfredshed, er også mere udbredt blandt kvinderne. Det gælder det ofte at tænke vægten, sulte sig selv, kaste op med vilje, kontrollere kalorieindtag, føle skyld over at spise, være på slankekur og få eller overveje at få en plastikoperation. Lige mange kvinder og mænd oplever det som et stort pres at gå i det rigtige tøj. Lidt flere mænd end kvinder har spist uhæmmet meget med ubehag til følge og træner i fitnesscenter. Og endelig har langt flere mænd end kvinder taget eller overvejet at tage anabolske steroider. Etnicitet: Det er mere udbredt blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund ofte eller altid at tænke på vægten. Blandt de unge kvinder med minoritetsbaggrund er det ligefrem en majoritet (ca. 52 pct.), der har denne tilbøjelighed. Der er også en øget tilbøjelighed til, at de unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund inden for den seneste måned har følt skyld over at spise. Signifikant større andel af de unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund end af alle unge mænd har prøvet anabolske steroider. 8

9 Social status: De unge ledige ligger i toppen, når det handler om at være utilfredse med kroppen, at have sultet sig selv indenfor den seneste måned og at have taget eller overvejet at tage anabolske steroider. De unge på de videregående uddannelser ligger derimod i toppen, når det drejer sig om ofte at tænke på vægten og at have følt skyld over at spise indenfor den seneste måned, hvor også gymnasieeleverne er godt med. Hvis man ser bort fra det at have overvejet at tage anabolske steroider, ligger de unge fra erhvervsskolerne forholdsvis lavt på alle de nævnte områder. Skelsættende oplevelser: Det at have prøvet at sulte sig selv er forbundet til alle de skelsættende oplevelser, vi undersøger. Mere end tre gange så mange af de unge, der har været udsat for incest, som af alle de unge i undersøgelsen, har prøvet at sulte sig selv. Der er også en stærk sammenhæng mellem det at have prøvet at sulte sig selv og det at have været udsat for forældres vold eller at have oplevet vold i familien samt det at have misbrugerforældre. Unges seksualitet Neutralt: Den seksuelle debutalder ligger lige under 16 år. Næsten 95 pct. definerer sig som heteroseksuelle, Under 3 pct. definerer sig som biseksuelle, og under 1 pct. definerer sig som homoseksuelle. Den mest udbredte seksualpartner er en kæreste (94 pct.), derefter kommer en ven eller veninde (53 pct.), mens en ukendt er nummer tre (38 pct.). Lidt under 10 pct. af de unge, der har debuteret seksuelt, har haft sex med flere på en gang. Positivt: Ser man bort fra ubeskyttet samleje, er det en klar minoritet af de unge, der har haft nedenstående oplevelser i forbindelse med sex: Negativt: Næsten 70 pct. af de unge, der har debuteret seksuelt, har haft ubeskyttet samleje på et tidspunkt, ca. 16 pct. har fået en kønssygdom, og 4 pct. af de unge kvinder har fået en abort. Lidt over en tredjedel af de unge, der har debuteret seksuelt, har på et tidspunkt fortrudt, at de har haft sex. Lidt over hver syvende har følt sig billige dagen efter, de har haft sex, og ca. hver tiende har følt sig presset til at gøre noget, de ikke ville. Næsten 3 pct. har selv presset andre til at gøre noget, de ikke ville. De unge, der har haft sex med en, de ikke kender, er langt mere tilbøjelige til at have disse erfaringer end andre unge. Køn: Der er kun små forskelle på, hvilke seksualpartnere de to køn har erfaringer med. Signifikant flere unge mænd end kvinder har dog haft ubeskyttet sex, mens flere kvinder end mænd angiver at have fået en kønssygdom. En større andel af de unge kvinder end af de unge mænd har prøvet at fortryde, at de har haft sex, har følt sig billige dagen efter sex, og er blevet presset til at gøre noget, de ikke havde lyst til. En større andel af de unge mænd end af de unge kvinder har presset andre til noget, de ikke havde lyst til. Der er dog ingen forskel på den indbyrdes rækkefølge mellem de negative oplevelser hos de to køn. Unge og rusmidler Positivt: Næsten 69 pct. af de unge er ikke-rygere. 10 pct. af de unge drikker ikke alkohol, og over 4 pct. af de unge drikker sig aldrig fulde. 62 pct. af de unge har aldrig prøvet hash eller stoffer. Ikke-rygerne er mere tilbøjelige end andre unge til ikke at drikke alkohol. De unge, der hverken ryger hash eller tager andre former for stoffer, er også mindre tilbøjelige end an- 9

10 dre unge til at drikke sig fulde flere gange om ugen. De unge, der har prøvet hash eller stoffer for mere end et halvt år siden, har ganske gennemsnitlige alkoholvaner. Negativt: Næsten 22 pct. af de unge ryger fast, mens 10 pct. betegner sig selv som festrygere. Ni ud af ti unge drikker alkohol, ca. 5 pct. drikker sig fulde flere gange om uge, og mere end 16 pct. drikker sig fulde hver uge. 26 pct. af de unge har prøvet hash men ikke stoffer. 11 pct. har prøvet begge dele. De faste rygere er mere tilbøjelige til at drikke sig fulde flere gange om ugen end de øvrige unge. Festrygerne er derimod mest tilbøjelige til at drikke sig fulde én gang om ugen. Det er en klar majoritet af de unge, der har røget hash eller taget stoffer indenfor den seneste måned, der drikker sig fuld en gang om ugen eller oftere. Køn og alder: Antallet af faste rygere topper ved 19-års alderen, og antallet af festrygere topper ved 20-årsalderen. Flere unge mænd end kvinder ryger - det gælder især blandt de faste rygere. Antallet af unge, der drikker alkohol, forøges mest mellem de 15 og 16 år. Væsentligt flere unge mænd end unge kvinder drikker sig ofte fulde. Men der er visse kønsmæssige forskydninger med alderen: Den højeste andel af de unge mænd, som ofte drikker sig fulde, findes blandt de 20-årige mænd. Hos kvinderne er det højeste tal blandt de 23-årige. Der er dog et massivt fald blandt de 24-årige kvinder. En mindre andel af de 24-årige kvinder end af de 15-årige kvinder drikker sig ofte fulde. Samme markante fald ses ikke hos mændene. Flere unge mænd end kvinder har prøvet at ryge hash. Blandt de årige unge mænd er det et majoritetsfænomen at have prøvet hash. Et stigende antal unge får med alderen prøvet både hash og narkotika, men for de fleste forekommer stofbrugen ikke aktuelt. Etnicitet: En lidt større andel af de etniske minoritetsunge har indenfor den sidste måned røget hash eller taget andre former for narkotiske stoffer. Væsentligt flere af dem er endvidere fastre rygere. Andelen, der drikker sig fulde flere gange om ugen, er lavere end andelen af alle unge i undersøgelsen, men der er en øget tilbøjelighed til, at unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund drikker sig fulde flere gange om ugen. Der er dog væsentligt færre af de unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund end af alle de unge kvinder, der drikker sig fulde en gang om ugen. Samtidig er der blandt både kvinder og mænd med etnisk minoritetsbaggrund en tilbøjelighed til at drikke sig fuld sjældnere end tilfældet er for alle unge, ligesom der er en øget tilbøjelighed til slet ikke at drikke alkohol. Social status: Næsten en lige stor andel af de unge, der er ledige, i arbejde og går på erhvervsuddannelserne, er faste rygere. Tallene er dobbelt så høje som tallene for de unge på gymnasierne, der til gengæld topper listen over de unge, de drikker sig fulde hver uge. De unge på erhvervsuddannelserne topper dog listen over de unge, der drikker sig fulde flere gange om ugen. Der er en størst andel af de ledige unge, som har prøvet hash eller stoffer indenfor den seneste måned. Derefter kommer de arbejdende unge og de unge på erhvervsuddannelserne. Skelsættende oplevelser: Dødsfald i familien er den skelsættende oplevelse, der i højeste grad øger tilbøjeligheden til at have røget hash. Hash i kombination med stoffer er dog i højeres grad forbundet til det at have været udsat for vold i familien, at have misbrugerforældre, og at have oplevet vold mod andre i familien. 10

11 Unge og kriminalitet Positivt: Næsten 71 pct. af de unge har ikke udøvet nogen som helst form for kriminalitetsadfærd. Hvis man ikke har erfaringer med at overfalde andre eller medvirke til overfald på andre, er der en øget sandsynlighed for, at man heller ikke selv bliver udsat for overfald. Negativt: 6 pct. af de unge har erfaringer med at udøve hård kriminalitetsadfærd (overfald og indbrudstyveri), mens 23 pct. har erfaringer med at udøve mildere former kriminalitetsadfærd (tyveri af personlige genstande, butikstyveri og trusler). Næsten halvdelen af de unge fortæller endvidere, at de har været udsat for trusler, mens en femtedel fortæller, at de er blevet overfaldet. Har man overfaldet eller medvirket til overfald på andre, er der en øget risiko for, at man også selv har været udsat for overfald. En majoritet af de unge, der har udsat andre for overfald eller medvirket til det, er således selv blevet overfaldet. Køn: Der er en større andel af de unge mænd end af de unge kvinder, der har erfaringer med at udøve alle de former for kriminalitetsadfærd, vi har undersøgt. Der er også flere kvinder (77 pct.) end mænd (65 pct.), der slet ikke har nogle erfaringer med kriminalitet. Etnicitet: Dobbelt så mange af de unge med etnisk minoritetsbaggrund (over 13 pct.) som af alle de unge (ca. 6 pct.) har erfaringer med hård kriminalitet. Det skyldes dog primært de unge mænd med etnisk baggrund, hvor hver femte har erfaring med de alvorligste former for kriminalitet. Social status: 18 pct. af de ledige har erfaringer med hård kriminalitet. Derefter følger de langt yngre unge fra erhvervsuddannelserne og de unge i arbejde. Unge på de videregående uddannelser og på gymnasierne har til gengæld ikke meget større erfaring med kriminalitet end de helt unge i grundskolen. Skelsættende oplevelser: Det at have erfaringer med alvorlig kriminalitet er stærkest forbundet med det at have været udsat for vold i familien, det at have oplevet vold mod andre i familien, det at have misbrugerforældre og det at have været udsat for incest. Forbindelser mellem mistrivelsrelaterede adfærdsformer Visse adfærdsformer, der er nævnt under de forskellige områder i rapporten, er forbundet i to klumper: Den første klump består bl.a. af det at være utilfreds med kroppen, det at have prøvet at sulte sig, at have prøvet at cutte sig, at have overvejet eller forsøgt at begå selvmord, at have en negativ helbredsvurdering, at have seksuel risikoadfærd, at have følt sig presset til sex, at føle sig ensom og ofte være blevet mobbet. Disse adfærdsformer er m.a.o. indbyrdes forbundne. Har man en af disse adfærdsformer, er der m.a.o. større sandsynlighed for, at man også har de andre adfærdsformer i klumpen. I rapporten peges ikke på årsagssammenhænge, blot på sammenhænge. Den anden klump består af det at have en forhøjet kriminalitetsadfærd og rusmiddelbrug, det at mobbe andre, det at have taget anabolske steroider, at have seksuel risikoadfærd og det at have presset andre til sex. Også disse adfærdsformer er indbyrdes forbundne. Har man en af 11

12 disse adfærdsformer, er der m.a.o. større sandsynlighed for, at man også har de andre adfærdsformer i klumpen. I rapporten peges ikke på årsagssammenhænge, blot på sammenhænge. Der er en overrepræsentation af unge kvinder i den første klump og en overrepræsentation af unge mænd i den anden klump. Der findes dog unge kvinder og mænd i begge klumper. 3) Koblinger mellem subjektiv trivsel og trivsel og mistrivsel i adfærd Mistrivselsrelateret adfærd øger sandsynligheden for subjektiv mistrivsel. Der er således en tilbøjelighed til, at mistrivselsrelateret adfærd er forbundet med mere negative vurderinger af de aspekter af den selvet og livet, der indgår i den subjektive trivsel: livet som helhed, problemer i hverdagen, selvtillid og popularitet. Men selvom mistrivselsrelateret adfærd øger tilbøjeligheden til at have negative vurderinger af selvet og livet, er det kun enkelte af de mistrivselsrelaterede adfærdsformer, som er forbundet til en majoritet af negative vurderinger af de aspekter af selvet og livet, der indgår i den subjektive trivsel. Der er m.a.o. større sandsynlighed for, at man har positive end negative vurderinger også selvom man udviser tegn på mistrivsel i sin adfærd. Der er imidlertid forskel på, hvilken effekt forskellige mistrivselsrelaterede adfærdsformer har på vurderingerne af selvet og livet. Den negative effekt på den subjektive trivsel er ofte knyttet til adfærdsformerne i den første klump, mens visse adfærdsformer i den anden klump ligefrem har en positiv effekt på den subjektive trivsel. Dvs., at de mistrivselsrelaterede adfærdsformer, hvor der er en overvægt af unge kvinder (jf. den første klump), i højere grad er forbundet til subjektiv mistrivsel end de mistrivselsrelaterede adfærdsformer, hvor der er en overvægt af unge mænd (jf den anden klump). Den mest negative effekt på den subjektive mistrivsel ses i relation til det at have kastet op og sultet sig indenfor den seneste uge, det at have skåret i sig selv, det at være utilfreds med sin krop, det at føle sig udenfor og isoleret samt det at have forsøgt selvmord. De områder af den subjektive mistrivsel, der især påvirkes negativt af disse adfærdsformer, er selvtilliden og vurderingen af livet som helhed. Men også det at have problemer, der gør det svært at klare hverdagen, og populariteten, påvirkes i nogen grad negativt. Det er især populariteten, der er genstand for en positiv effekt af visse mistrivselsrelaterede adfærdsformer: Det gælder det at have mobbet andre, at have spist anabolske steroider, at have spist uhæmmet meget på kort tid indenfor den seneste uge, at have haft en kønssygdom, at have haft ubeskyttet samleje, at have prøvet at presse nogen til noget seksuelt, at have været fuld flere gange om ugen, og det at have prøvet hash og stoffer. Selvtilliden får også et boost af nogle af disse adfærdsformer. Det at være festryger påvirker kun selvtilliden, men ikke populariteten. Visse adfærdsformer har slet ingen effekt på den subjektive trivsel: Det gælder det at opleve pres for at gå i det rigtige tøj og at tillægge udseendet stor betydning. 12

13 I rapporten reflekteres afslutningsvis over forholdet mellem trivslen i de to trivselsspor. Især reflekteres over den positive effekt, som visse af de mistrivselsrelaterede adfærdsformer har på den subjektive trivsel ikke mindst på populariteten. Der sættes spørgsmålstegn ved, om det altid er et trivselstegn at føle sig mere populær end andre. Ikke desto mindre argumenteres der for, at de mistrivselsrelaterede adfærdsformer i den første klump har en selv-rettet karakter, der ser ud til at være værre for den subjektive mistrivsel end adfærdsformerne i den anden klump, der snarere er rettet væk fra selvet. Idet de unge kvinder er overrepræsenteret i den første klump, ser deres mistrivsel i højere grad end de unge mænds ud til at gøre sig gældende i begge trivselsspor. Spørgsmålet er derfor, om deres mistrivsel er mere gennemgribende end de unge mænds. Idet unge ledige er overrepræsenterede i næsten alle mistrivselsrelaterede adfærdsformer i begge klumper, samtidig med at de har mere subjektiv mistrivsel end andre unge, bør det understreges, at ingen gruppe uanset køn er så hårdt ramt som de ledige. Mistrivslen ser altså ud til at have en betydelig social slagside.

14 Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Tel Fax

Konklusion. Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen

Konklusion. Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen 13 Konklusion Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen 241 1. Indledning I det foregående kapitel har vi afsøgt nogle af de sammenhænge, der er mellem de forskellige nedslagspunkter i de unges trivsel

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Trivsel og mistrivsel blandt unge i forskellige livssituationer, med forskellige livserfaringer og med forskellige udgangspunkter i livet

Trivsel og mistrivsel blandt unge i forskellige livssituationer, med forskellige livserfaringer og med forskellige udgangspunkter i livet 12 Trivsel og mistrivsel blandt unge i forskellige livssituationer, med forskellige livserfaringer og med forskellige udgangspunkter i livet Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Læs mere

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 5 Unge og ensomhed Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 63 1. Indledning I dette kapitel ser vi nærmere på ensomhed blandt unge. Ensomhed er noget, som mange unge indimellem

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 8 Krop og ydre Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 119 1. Indledning Nutidens unge vokser op omgivet af perfekte kroppe. Hvor de end befinder sig, er der billeder af veltrimmede,

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Unge pårørende og efterladtes trivsel

Unge pårørende og efterladtes trivsel Unge pårørende og efterladtes trivsel En analyse af trivsel og mistrivsel blandt unge, som har oplevet alvorlig sygdom eller dødsfald i nærmeste familie Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Niels-Henrik

Læs mere

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 10 Unge og rusmidler Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 171 1. Indledning Dette kapitel belyser unges brug af rusmidler. Vi beskæftiger os således med et område af ungdomslivet,

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal

Læs mere

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 3 Unges helbred Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 31 1. Indledning I dette kapitel påbegynder vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne Unge Misbrug: Netværksdag for ungebehandlere Fredericia Idrætscenter: 15 11 2012 Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Unges seksualitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unges seksualitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 9 Unges seksualitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 145 1. Indledning I massemedierne fremstilles unges seksualitet ofte som uhæmmet og grænseløs. De unge lever i en stadig

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat

Læs mere

UNGE SKAMMER SIG OVER IKKE AT TRIVES UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL ER EN UDFORDRING FOR UNGE OG VOKSNE

UNGE SKAMMER SIG OVER IKKE AT TRIVES UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL ER EN UDFORDRING FOR UNGE OG VOKSNE UNGDOMSRINGEN TEMAFORMIDDAG 04. 02. 2014 UNGE SKAMMER SIG OVER IKKE AT TRIVES UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL ER EN UDFORDRING FOR UNGE OG VOKSNE INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) X, Y, Z HVILKET

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse INSTITUT FOR PSYKOLOGI SYDDANSK UNIVERSITET KÆRESTEVOLD Side 1 af 28 OM UNDERSØGELSEN Denne spørgeskemaundersøgelse handler om kærestevold blandt unge i Danmark. Selvom du måske

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger

Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Udsatte børn i grønland

Udsatte børn i grønland Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Mænds sundhed og fællesskaber

Mænds sundhed og fællesskaber Hvordan er mænd? 1 Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel Sådan mand!

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Rusmiddelundersøgelsen

Rusmiddelundersøgelsen Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017

Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET Nyhederne i avisen, fjernsynet eller på nettet er fyldt med historier, der fortæller os, at danskeunge lever et risikofyldt liv:

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 I 2007 blev der foretaget 1234 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 340 (27,6 %) rådgivningssamtaler 1, 45 (3,6 %) informationsopkald 2 og 849 (68,8

Læs mere

Billund Kommunes Ungeprofilundersøgelse 2017

Billund Kommunes Ungeprofilundersøgelse 2017 s Ungeprofilundersøgelse 7., 8., og 9. klassetrin. Indledning har i oktober og november deltaget i en landsdækkende undersøgelse af unges trivsel, kaldet Ungeprofilundersøgelsen. Det er fjerde gang kommunen

Læs mere

Kortlægning af brugen og holdningerne. Niels-Henrik M. Hansen og Niels Ulrik Sørensen

Kortlægning af brugen og holdningerne. Niels-Henrik M. Hansen og Niels Ulrik Sørensen Kortlægning af brugen og holdningerne til rusmidler blandt unge på ungdomsuddannelserne i Svendborg 2013 Niels-Henrik M. Hansen og Niels Ulrik Sørensen Center for Ungdomsforskning 2014 Kortlægning af brugen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE

HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT 16-24-ÅRIGE DECEMBER 17 Du forstår, at kvart et menneske er en øy. Og den eneste broen over til andre er via ord.

Læs mere