Kvalitetsstandarder 2011 Træning, personlig pleje og praktisk hjælp

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Trænings- og Plejeafdelingen Kvalitetsstandarder 2011 Træning, personlig pleje og praktisk hjælp Januar 2011 J. nr P23 1

2 J. nr P23 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Organisation af tildeling og udførelse af ydelser Frit valg Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer Fokusområder og projekter i Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne og målsætninger Målsætninger for visitation Målsætninger for leverandør Målsætninger for træning og aktivitet Målsætninger for sygepleje Målsætninger for hjemmehjælp Målsætninger for plejeboliger Krav og forventninger til medarbejderne Opfølgning og revision Kvalitetsstandarderne Træning REHAB REHAB Genoptræning ambulant efter sundhedsloven Genoptræning døgnplads Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lov om social service Terapeutisk udredning Ambulant genoptræning af erhvervsaktive borgere med en erhvervet hjerneskade Rehabilitering - KOL Rehabilitering - kræft Vederlagsfri fysioterapi Kørsel Sygepleje Undersøgelse og behandling Sårpleje og anden behandling Hudpleje Pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning Udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens Ankermand i komplekse borgerforløb Medicin Medicinudlevering J. nr P23 3

4 Medicinadministration Personlig hygiejne Personlig pleje Kateter- og stomipleje Omsorgstandpleje Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm Nøgleboks uden nødkald Overvågning i hjemmet Aflastning i hjemmet Måltider Ernæring og levering af varm mad Sondeernæring Praktisk hjælp Nødvendige praktiske opgaver (Rengøring) Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (Rengøring) Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (Rengøring) Tøjvask Linnedservice Indkøb Pladser Rehabiliteringsplads Geriatrisk daghjem Demensdaghjem Psykiatrisk daghjem Daghjem for svagsyn Boliger Seniorbolig Plejebolig Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Fælles sprog I Bilag 3: Træningsydelser Skematisk oversigt vedr. træning efter Servicelov og Sundhedslov Bilag 4: Sygeplejeydelser Bilag 5: Retningslinjer for arbejdsmiljø ved udførelse af praktisk hjælp J. nr P23 4

5 1.0 Indledning Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2011 fra Trænings- og Plejeafdelingen (TOP) indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau på trænings- og plejeområdet, som primært har udgangspunkt i Lov om Social Service, men også i Sundhedsloven. Det er udelukkende de visiterede ydelser, som Trænings- og Plejeafdelingen har ansvaret for, der er beskrevet i disse kvalitetsstandarder. Ud over de visiterede ydelser er der også i kommunen tilbud om: ophold på akutafdelingen, aktiviteter i seniorcentre, fitness, senioridræt, rejser, skovture m.m. Med Sundhedsloven og kommunernes øgede forpligtelse i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme er det nødvendigt, at kommunen opprioriterer den rehabiliterende og helhedsorienterede støtte til svage borgere. Kommuner som Fredericia og Høje Tåstrup har vist, at dersom borgerne tilbydes rehabilitering og hjælp efter person-orienteret principper, vil borgerne kunne klare sig bedre selv. Byrådet i Gladsaxe Kommune har besluttet, at Social- og Sundhedsforvaltningen fremadrettet skal arbejde med rehabilitering i alle aspekter af de ydelser, der leveres til borgerne. Trænings- og Plejeafdelingen har besluttet at arbejde med denne nye tilgang til borgerne på 2 planer: Plan 1: Den overordnede og brede indsats, hverdagsrehabilitering Ydelser leveret indenfor trænings- og plejeområdet skal fremover leveres med et forebyggende og rehabiliterende sigte og understøtte borgernes individuelle ressourcer og muligheder for at erhverve eller generhverve et meningsfyldt og selvstændigt liv. Hjælpen gives derfor med et aktiverende sigte, hvor borgerne deltager i udførelsen af aktiviteterne i videst muligt omfang. For at fremme implementeringen af de rehabiliterende værdier og principper er der i kvalitetsstandarderne et øget fokus på samarbejdet faggrupper imellem. Dette betyder, at alle borgere, som får hjælp fra Trænings- og Plejeafdelingen skal opleve at hjælpen bliver givet som hjælp til selvhjælp. Det skal bemærkes, at der her er tale om hverdagsrehabilitering og ikke rehabilitering i klinisk forstand, hvor der er tale om en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Hverdagsrehabilitering fokuserer på fastholdelse af funktionsevnen med det formål, at borgeren igen kan klare sig selv uden hjælp eller med mindst mulig hjælp fra kommunen. I hverdagsrehabilitering har medarbejderen kontinuerligt fokus på at motivere den enkelte borger til at kunne klare sig selv. Plan 2: Den specifikke indsats, målrettede træningssamarbejdsforløb Alle nye borgere, som ansøger om hjemmehjælp i Gladsaxe Kommune, tilbydes fremover et målrettet træningssamarbejdsforløb. Alle borgere, der i dag modtager praktisk hjælp, og som ansøger om personlig pleje, skal tilbydes et målrettet træningssamarbejdsforløb. Alle borgere, som i dag modtager personlig pleje, vil ved næste revisitationsbesøg blive vurderet med henblik på, om der er potentiale for et målrettet træningssamarbejdsforløb. J. nr P23 5

6 I dag er der stopdatoer på visitering til sygepleje og træning, ud fra en faglig betragtning om, at borgeren ikke har brug for tilbuddet efter behandlingen er afsluttet. Hvis der fortsat er behov for tilbuddet skal ny vurdering foretages og dermed ny visitering. Fremover vil der blive indsat en stopdato på personlig pleje, hvis borgeren er visiteret til et målrettet træningssamarbejdsforløb. Dette sker for at sikre en løbende opfølgning indtil borgerens funktionsniveau formodes at være stabilt. Borgere, som får mere end seks timers hjælp som en del af et målrettet træningsforløb visiteres til vedvarende hjælp, selvom en del af hjælpen faktisk forventes at være af kortere varighed. Dette skyldes, at borgerne dermed fritages for betaling. Der vil være borgere, som fortsat skal have hjælp efter at forløbet er afsluttet. Borgere, som får mindre end seks timers hjælp vil ofte være borgere som er ramt af knoglebrud eller tilsvarende mindre lidelser. Dette vurderes som hovedregel at være en kortvarig funktionsnedsættelse, og formålet med at visitere denne hjælp som midlertidig er at motivere borgeren til at blive selvhjulpen så hurtigt som muligt. Lov om Social Service bygger i udgangspunktet på mindsteindgrebsprincippet. Ideen er, at borgeren længst muligt klarer sig selv på en sådan måde, at tidspunktet for, at borgeren får behov for træning og pleje, udskydes eller minimeres. Gladsaxe Kommunes forpligtelse er netop ud fra mindsteindgrebsprincippet at forebygge funktionsevnetab eller hjælpe borgeren i gang med at generhverve tabte funktioner eller fastholde nuværende funktionsevne. Kvalitetsstandarderne beskriver det generelle serviceniveau, som er gældende for hovedparten af borgerne i Gladsaxe Kommune. Der vil dog være borgere, som falder udenfor rammerne, hvorfor Gladsaxe Kommune i enkelte tilfælde yder hjælp ud over det generelle serviceniveau. I forhold til den hjælp som leveres, er der forskel på hverdag og weekend. I weekenden leveres udelukkende nødvendig hjælp til personlig pleje. Ældreområdet står i de kommende år overfor betydelige udfordringer med et stigende antal ældre borgere samt færre medarbejdere i arbejdsstyrken. Derfor arbejder Gladsaxe Kommune målrettet på at udnytte mulighederne i nye teknologier som middel til at gøre borgerne mere selvhjulpne og skabe mere effektive arbejdsprocesser i ældreplejen. De nye teknologier skal være til gavn for borgere og medarbejdere. 2.0 Organisation af tildeling og udførelse af ydelser I 2003 trådte lov om frit valg i kraft, og det blev i den forbindelse et lovkrav, at myndighedsfunktionen og udførerfunktionen skulle være organisatorisk adskilt. Tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne er derfor organiseret i en Bestiller-Udfører- Modtager-model (BUM-model) i Gladsaxe Kommune. Formålet med BUM-modellen er at sikre borgernes retssikkerhed ved størst mulig ensartethed i tildeling af ydelser. Med en BUM-model er tildeling/bestilling af ydelser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af ydelserne. BUM kan beskrives således: (B)estiller er en visitator, der efter dialog med borgeren bevilliger eller giver afslag på tildelingen af hjælp til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau. J. nr P23 6

7 (U)dfører, er en hjemmehjælper, sygehjælper, sosu-hjælper, sosu-assistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut, der sammen med borgeren tilrettelægger og udfører ydelsen hos borgeren. Udfører skal levere ydelserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt, og skal efterleve kommunens kvalitetskrav for udførelse af ydelserne. (M)odtager er borgere, der modtager ydelser fra kommunen. Fleksibilitet i hjemmehjælp I Gladsaxe Kommune arbejdes der med begrebet fleksibilitet i udførelsen af hjemmehjælpen. Det betyder, at udfører har mulighed for at variere ydelsernes omfang således, at de tilpasses det aktuelle behov hos borgeren. I tilrettelæggelsen kan den enkelte borger således fra tid til anden opleve en variation i omfanget af den planlagte hjælp. Denne variation sker, når borgerens helbreds-/helhedstilstand vurderes at variere tilsvarende. Variationen af ydelsernes omfang bygger på en faglig vurdering af, hvilken hjælp der bedst opfylder borgerens behov. Ændringer aftales altid med borgeren. 2.1 Frit valg På træningsområdet har borgerne en række valgmuligheder. Såfremt borgeren er blevet udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan, har borgeren frit valg imellem kommunens genoptræningscenter og eventuelle private leverandører. Der er dog ikke i Gladsaxe Kommune indgået aftaler med private leverandører. Borgeren kan også vælge at gennemføre genoptræningen i en anden kommune. Genoptræningscentret kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgsborgere, der har bopæl i en anden kommune. Hvis der er visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning, uden at borgeren forud har været indlagt på hospital, kan borgeren ikke vælge at modtage træning hos en anden kommune. Så vidt muligt tilbydes borgeren at modtage træning på et træningscenter, der er tæt på vedkommendes bopæl. Borgere, der henvises til vederlagsfri fysioterapi, kan frit vælge mellem den kommunale udbyder eller en praktiserende fysioterapeut. Rehabiliteringspladser er på seniorcenter Kildegården. Der er ikke frit valg af leverandør til ydelser indenfor sygepleje. Kommunens hjemmesygeplejersker er samlet i en sygeplejeenhed. En væsentlig del af de sygeplejeydelser, som leveres efter Sundhedsloven, udføres af social og sundheds-assistenter, som har kompetencen hertil. I distrikt Søborg på Kildegården er der en sygeplejeklinik. I sygeplejeklinikken ydes der sundheds- og sygepleje til borgere, der selv kan komme til klinikken i stedet for at levere ydelsen i borgerens eget hjem. Formålet med at levere ydelsen på klinik frem for i eget hjem er at støtte borgeren i at fastholde sin funktionsevne ved at møde op aktivt i klinikken frem for passivt at modtage ydelsen i sit eget hjem. Når det vurderes, at en borger fysisk og psykisk er i stand til ved egen hjælp at transportere sig til sygeplejeklinikken, visiteres borgeren til sygeplejeklinik. Der vil ikke blive givet alternativt tilbud om sygepleje i hjemmet. Afviser borgeren at modtage sygepleje på klinik, afsluttes J. nr P23 7

8 forløbet, og borgeren orienteres herom. Er borgeren henvist på basis af henvendelse fra læge eller hospital, orienteres henviser herom. Dette er i overensstemmelse med Sundhedslovens 138. Kommunen har i henhold til lovgivningen ikke pligt til at handle på udeblivelse fra klinikken. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer dog, at det er god service/praksis at kontakte borgeren telefonisk blandt andet med henblik på aftale om ny tid. Vurderes det i helt særlige tilfælde, at borgerens manglende fremmøde skyldes en kritisk situation, skal der handles. Kan der ikke opnås telefonisk kontakt, kontaktes som udgangspunkt øvrige aktører, der er involveret i borgerens forløb eller eventuelle pårørende for at afklare, om borgeren har brug for akut hjælp. Er årsagen til det manglende fremmøde fortsat uklart, og er der begrundet mistanke om, at borgeren er i nød og opholder sig i hjemmet, kontaktes politiet. Sygeplejeklinikken har rent juridisk ikke lov til at gå ind i borgerens hjem ved brug af låsesmed, med mindre borgeren har givet udtrykkeligt samtykke hertil. Borgeren har mulighed for frit valg af leverandør til ydelser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp. Borgeren kan vælge at få ydelserne leveret af hjemmeplejen fra et af kommunens fem distrikter eller af de private leverandører, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. Borgeren har mulighed for at vælge forskellige leverandører til praktisk hjælp og personlig pleje. Til tøjvaskeordning, linnedservice, indkøbsordningen og til madordning vælges blandt de private leverandører, som er godkendt af kommunen. Det fremgår af kvalitetsstandarden for den enkelte ydelse, om der er mulighed for frit valg af leverandør. For borgere, som er godkendt til en senior- eller plejebolig, er der frit valg mellem senior- og plejeboliger i og uden for kommunen. Borgere, som bor i plejebolig eller opholder sig på en rehabiliteringsplads, får leveret personlig pleje og praktisk hjælp af det pågældende distrikt. På distriktets seniorcenter har borgeren også mulighed for at deltage i træning og andre aktiviteter. 2.2 Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Udgangspunktet for visitation og udførelse af ydelser er en grundig afdækning af borgerens funktionsevne fysisk, psykisk og socialt set i en helhed samt ud fra borgerens ansøgning om hjælp, aktuelle situation og behov samt potentiale for genoptræning af tabte færdigheder. Det er således centralt at vurderingen tager udgangspunkt i borgerens ressourcer. Beskrivelsen af borgerens funktionsevne bygger på Fælles sprog på ældre- og handicapområdet, som er et redskab, som kan medvirke til en bedre dokumentation, vurdering af behov for hjælp samt kommunikation. Fælles sprog kan yderligere skabe grundlag for en mere ensartet vurdering og tildeling af hjælpen. Fælles sprog er bygget op omkring en funktionsvurdering, der både angives i tal og tekst samt et ydelseskatalog. Ydelseskataloget indeholder for hver kvalitetsstandard en beskrivelse af omfanget af hjælpen. På grundlag af funktionsvurderingen og kvalitetsstandarderne beslutter visitator, hvilke ydelser borgeren kan tilbydes. Ydelsestildelingen er individuelt sammensat ud fra borgerens egne ressourcer, særlige behov og netværk. En bestemt funktionsvurdering udløser dermed ikke automatisk en bestemt ydelse eller indeholder en fast kombination af ydelser. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren selvhjulpen og i stand til at varetage sit eget liv. J. nr P23 8

9 3.0 Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer 2011 Nye kvalitetsstandarder I Kvalitetsstandarder 2011 er der følgende nye kvalitetsstandarder: REHAB 1 Ambulant genoptræning af erhvervsaktive borgere med en erhvervet hjerneskade Vederlagsfri fysioterapi Kørsel Ankermand i komplekse borgerforløb Det skal bemærkes at REHAB 2 ikke er en ny standard, den eksisterede også i 2010, hvor den hed Træning af enkelte daglige færdigheder. Udgåede kvalitetsstandarder I Kvalitetsstandarder 2011 er følgende udgående kvalitetsstandarder: Oplæring i øjendryp Hjælp til transport og ledsagelse Træning af enkelte daglige færdigheder ved basispersonale Genoptræning i sammenhæng med praktisk bistand og personlig pleje Observation og genoptræning De udgåede træningsstandarder er erstattet af de nye standarder på træningsområdet. Oplæring i øjendryp indgår i standard for medicinudlevering. Hjælp til transport og ledsagelse er indeholdt i Træning af enkelte daglige færdigheder og i den fleksible tilrettelæggelse af arbejdet. Væsentlige ændringer i Kvalitetsstandarder Fokusområder og projekter i 2011 I 2011 vil der være følgende fokusområder: Hjemmebesøg med tværfaglig træningsindsats (sammenhæng mellem træning og praktisk og personlig hjælp) Målrettet træningssamarbejdsforløb (rehabilitering, træning og pleje af udskrevne borgere REHAB 1 og REHAB 2 ) Faldforebyggelse Kulturarbejde vedrørende implementering af hverdagsrehabilitering Mindske antallet af genindlæggelser Forløbsprogrammer for kronisk syge borgere Teknologiske løsninger i plejen Hjemmebesøg med tværfaglig træningsindsats Som en del af rehabiliteringsindsatsen i Gladsaxe Kommune er der fokus på en tværfaglig indsats for at fastholde den enkelte borgers funktionsevne efter et træningsforløb. Alle borgere, som er visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning efter Lov om Social Service 86, skal inden for træningsperioden have et hjemmebesøg. J. nr P23 9

10 Borgere, som er visiteret til genoptræning på døgnplads, rehabiliterende plads og ambulant genoptræning efter Sundhedsloven ( 140) eller Lov om Social service ( 86), skal ved behov for en planlagt målrettet indsats have et hjemmebesøg. Terapeuten fra træningsenheden indkalder til et tværfagligt møde med borger og evt. basispersonale og pårørende i borgerens eget hjem. Mødet skal afspejle borgerens funktionsevne, hverdagsliv og ønsker. Ved mødet skal medarbejderen i fællesskab med borgeren formulere målsætningerne for den fremtidige handleplan, og borgerens skriftlige hjemmetræningsprogram gennemgås med borger samt eventuelle pårørende og medarbejdere fra hjemmeplejen. Det er terapeutens ansvar efter hjemmebesøget at udfylde handleplanen. Hvis der kommer basispersonale i hjemmet er det deres ansvar at motivere borgeren til fortsat træning/adl-aktiviteter i hverdagen og de er samtidig ansvarlige for evaluering af handleplanen. Målrettet træningssamarbejdsforløb: Gladsaxe Kommune har i 2010 haft fokus på at undersøge, om det er muligt at løfte borgerens funktionsevne ved et genoptræningsforløb i hjemmet udført i et tværfagligt samarbejde mellem basispersonale og terapeut ved projektet Genoptræning i sammenhæng med praktisk bistand og personlig pleje. (REHAB 1 i 2011) Formålet med genoptræningen er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Fokus har været på de almindelige dagligdags aktiviteter, borgeren gerne vil være bedre til at varetage, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Kommunen ønsker fortsat at øge fokus på den tværfaglige rehabiliterende indsats i hjemmet, og derfor er der oprettet en ny indsats Målrettet træningssamarbejdsforløb, som kan bestå af følgende kvalitetsstandarter: REHAB 1 og REHAB 2 samt vedligeholde træning og genoptræning såvel ambulant som i forbindelse med døgnophold. Endvidere sigter genoptræningen på at forebygge hospitalsindlæggelse, og at borgeren opnår et mindsket behov for støtte fra hjemmeplejen. Visionen er, at visitationen, hjemmeplejen og terapeuterne i fremtiden skal opspore borgere, som kan have behov for en intensiv tværfaglig genoptræningsindsats. Ambulant genoptræning af borgere med en erhvervet hjerneskade Gladsaxe Kommune har som et indsatsområde valgt at fokusere på genoptræningen og rehabiliteringen af erhvervsaktive borgere mellem 18 og 65 år med en erhvervet hjerneskade. I den forbindelse er der blevet ansat en hjerneskadekoordinator. Kommunen ønsker med det nye tiltag at øge kvaliteten af tilbuddene til borgerne ved at give borgeren en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det overordnede formål med indsatsen er, at borgeren opnår højst mulig funktionsevne og om muligt en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vederlagsfri fysioterapi Gladsaxe Kommune har siden efteråret 2010 tilbudt holdtræning til borgere, som er blevet henvist til vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi giver borgeren gratis adgang til fysioterapi for at forbedre, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt, svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. J. nr P23 10

11 Borgerne henvises til vederlagsfri fysioterapi af egen læge eller speciallæge. Henvisningen skal indeholde en beskrivelse af personens aktuelle sygdomsbillede samt den funktionsnedsættelse, som fysioterapien skal rettes mod. Faldforebyggelse Gladsaxe Kommune vil i 2011 arbejde med screeningsmetode i forhold til funktionsnedsættelse hos borgere, som kan gennemføres af basispersonale og danne grundlag for en systematisk henvisning af borgeren til træning i træningsenheden. Formålet er at forebygge funktionsnedsættelse og fald hos hjemmeboende borgere, som modtager hjemmehjælp via et kommunalt træningstilbud. Projektet gennemføres i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). De borgere, som modtager et træningstilbud, vil endvidere blive testet efter træningen således, at det kan påvises, om træningen bringer borgeren op på et funktionsniveau, som formindsker risiko for fald, og om dette funktionsniveau kan holde en periode. Kulturarbejde vedrørende implementering af hverdagsrehabilitering I 2010 har projekt Kulturarbejde på Egegården vist, at læring fra ergoterapeut til hjælper er en succes, når læring foregår hos den konkrete borger, idet hjælperne umiddelbart kan anvende de metoder og redskaber, ergoterapeuterne anviser, til at højne borgernes funktionsniveau og dermed hurtigere nå de opsatte mål. I starten af projektforløbet modtog hjælperne en del undervisning om rehabilitering, som tjente til at klæde hjælperne på med gode argumenter således, at hjælperne både selv kunne opnå en forståelse for baggrunden for at arbejde rehabiliterende, men også blev mere målrettede i deres dialog med borgerne. Hjælperne profiterede godt af undervisningen, og er blevet inspirerede til i et samarbejde med borgerne at fortsætte arbejdet med rehabilitering. Den højeste motivationsfaktor for hjælperne i forhold til at arbejde rehabiliterende har ifølge ergoterapeuterne været at nå de mål, hjælperne og borgerne i fællesskab har opstillet. Denne motivation har i praksis betydet, at hjælperne i slutningen af projektforløbet af sig selv begyndte at rehabilitere nye borgere uden, at ergoterapeuterne forinden havde været med til at udvælge disse borgere. Samtidig blev borgerne også motiveret til at sætte sig nye mål ud fra et ønske om at opnå større selvstændighed og dermed mindre afhængighed. De gode erfaringer, som blev høstet i 2010 af dette projekt, betyder, at Trænings- og Plejeafdelingen vil udbrede dette projekt til at omfatte alle distrikter for at sikre, at hjælperne i stedet for at arbejde ud fra en kompenserende tilgang til borgerne, i stedet arbejder ud fra en mere proaktiv tankegang. Velfærdsteknologi Som led i at kunne håndtere fremtidens demografiske udfordringer i form af flere ældre og færre medarbejdere i samfundets arbejdsstyrke har Gladsaxe Kommune udpeget velfærdsteknologi som indsatsområde på ældreområdet. I 2011 og 2012 gennemføres et projekt med robotstøvsugere til hjemmehjælpsmodtagere. Målet med projektet er at gøre borgerne selvhjulpne med støvsugning ved at anvende den nye teknologi. Målgruppen for projektet er hjemmehjælpsmodtagere, som er i stand til at betjene en robotstøvsuger, og samtidig kan løfte robotstøvsugeren hen over dørtrinene i boligen. Robotstøvsugeren udlånes af kommunen. J. nr P23 11

12 Derudover gennemføres i 2011 et projekt med et tryghedssystem i hjemmeplejen. Som det første sted i Danmark installerer Gladsaxe Kommune et tryghedssystem hos ældre borgere. Systemet fungerer via sensorer, der sender en alarm til hjemmeplejen, hvis borgeren er faldet eller ikke er stået ud af sengen om morgenen. Målet med systemet er at give hjemmehjælpsmodtagerne mulighed for at blive selvhjulpne under trygge rammer. Omkring 50 borgere vil deltage i projektet. Udvikling af bedre ældrepleje Fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje er modtaget midler til 3 projekter. 1. Mørkhøj/Høje Gladsaxe distrikt: Kompetenceudvikling af medarbejderne på en skærmet demensafdeling samt personale der varetager voldsforebyggende arbejde i hele distriktet, ved undervisning i socialpædagogik og nænsom nødværge. Målet er at nedbringe antallet af episoder, hvor medarbejderne bliver udsat for fysisk vold og at nedsætte antallet af magtanvendelser og ansøgninger om tilladelse til fastholdelse i hygiejnesituationer for dermed at skabe større tryghed for de demente borgere samt forbedre de ansattes arbejdsmiljø. Målet vil nås ved at dygtiggøre medarbejderne i det daglige arbejde med især udadreagerende borgere. 2. Bagsværd distrikt: Erindringsdans: Projektet retter sig mod at øge trivslen for borgere med demens. Borgerne kan deltage uanset, om de selv kan gå, går med hjælpemiddel eller sidder i kørestol. Dans målrettet borgere med demens er bl.a. velegnet, fordi tidligt indlært motorisk funktion fra barndommen er intakt, dvs. at langt de fleste med selv svær demenssygdom stadig vil være i stand til at kunne huske de enkelte danse, når blot de mindes om dem. Demente føler ofte nederlag, hvis der stilles større krav til de kognitive funktioner, end de kan honorere. Den demente vil ved at udføre velkendte fysiske handlemønstre have større mulighed for at opleve succes. 3. Kollektivbebyggelsen Hareskovbo: Forbedring af kost til småtspisende med lidelser. Projektet retter sig mod borgere, som har evnen til at spise, men som følge af fysiske og psykiske lidelser ikke kan indtage den nødvendige mængde mad for at opretholde livet. Projektet indeholder ernæringsterapi, forbedring af specielle kostprodukter, samtaler med borgere og opfølgning. 4.0 Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne og målsætninger I kommunens budgetter opstilles løbende målsætninger, der er gældende for trænings- og plejeområdet. Disse målsætninger konkretiseres i kvalitetsstandarderne. Omsorg indgår i alle leverede ydelser til borgerne, og skal i denne sammenhæng forstås som medarbejdernes opmærksomhed på, at borgerne kan opretholde et godt funktionsniveau borgernes situation taget i betragtning, observation af borgernes velbefindende og iværksættelse af handlinger, som tilgodeser dette samt respekt for borgernes individualitet og livsværdier. Vejledning og rådgivning af borgerne i forhold til hjælpen indgår i alle ydelser. Den ydede hjælp skal medvirke til, at borgerne kan forblive i eget hjem, så længe borgerne kan. Pleje af borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder, fx demens, kræver en særlig J. nr P23 12

13 indsats i visitationen af ydelser og i tilrettelæggelse af udførelsen. Der skal tages udgangspunkt i borgerens behov. Pleje af alvorligt syge og døende borgere prioriteres højt. Formålet er, at borgerne får et godt og smertefrit sygdomsforløb og en værdig død. Hos alvorligt syge borgere, som ønsker at dø i eget hjem, lægges vægt på, at både den døende og den pårørende får støtte under borgernes sygdomsforløb og i forløbet umiddelbart efter borgernes død. En terminalpatient er en person, der er uhelbredeligt syg. Restlevetiden må forventes at være kort, og evt. behandling er ikke af kurativ men af palliativ karakter. En terminalerklæring er en erklæring, der godtgør, at en person er terminalpatient. Erklæringen er udstedt af en læge. 4.1 Målsætninger for visitation Visitationen skal føre tilsyn med, at der er bevilget og gives den fornødne hjælp, og at opgaverne udføres i overensstemmelse med kvalitet og de målsætninger, som er fastlagt i kvalitetsstandarderne. Visitatorerne er første kontakt til borgere, pårørende, læger eller hospitaler, der søger om en indsats fra kommunens side, når det drejer sig om genoptræning, træning, pleje og praktisk hjælp. Det er visitatorernes opgave, at: 1. sikre borgere kender sine rettigheder, 2. sikre samspil i en rehabiliterende indsats overfor borgeren, 3. sikre en forventningsafstemning med borgere og dennes pårørende, 4. fastlægge det overordnede formål med indsatsen og 5. sætte rehabilitering på dagsordenen allerede ved forebyggende besøg I mødet med borgeren er dialogen og forventningsafstemningen det primære. Det er målet, at borgeren efter dette første møde med visitationen kan se ressourcer og betydningen af at anvende disse og at stræbe for at udvikle flere. Ved en prioritering af, hvor dialogen med borgeren finder sted, ved telefonmøde eller i borgerens hjem, sikres en prioritering af, at svage borgere, eller borgere, der efter en faglig vurdering har udviklingsmuligheder, tilbydes revurderingsbesøg i hjemmet Borgeren revisiteres ved betydelige, vedvarende ændringer i funktionsniveau, som nødvendiggør mere eller mindre hjælp. Borgere, som er i et meget stabilt forløb, revisiteres efter behov. Demensramte revisiteres en gang årligt. For visitation til genoptræning efter Sundhedsloven, efter hospitalsindlæggelse efter Sundhedsloven er det et mål, at alle genoptræningsplaner skal være behandlet, og borgeren er kontaktet indenfor 3 hverdage efter modtagelse af planen. For visitation til træning efter Serviceloven er det et mål, at borgeren har modtaget visitationens afgørelse senest 14 hverdage efter, ansøgningen er modtaget. J. nr P23 13

14 For visitation til personlig og praktisk hjælp er det et mål, at borgeren, der er nyudskrevet fra hospital modtager hjælp omgående. borgeren er visiteret til personlig hjælp maksimalt 5 hverdage efter modtagelse af ansøgning, hvorefter borgeren kontaktes af daglig leder, og der træffes aftale. borgeren er visiteret til praktisk hjælp maksimalt 14 hverdage efter modtagelse af ansøgning, hvorefter borgeren kontaktes af daglig leder, og der træffes aftale. Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og personlig pleje samt bortskaffelse af affald. Dette er en del af ydelserne. For visitation til hjemmesygepleje er det et mål, at borgeren er visiteret til hjemmesygepleje senest hverdagen efter modtagelse af ansøgning. For visitation til 118, pasning af nærtstående er det et mål, at borgeren er visiteret til ydelsen indenfor 5 hverdage. For visitation til 119, pasning af døende, 120, plejevederlag, 122, tilskud til medicin er det et mål, at borgeren er visiteret til ydelsen fra dag til dag eller med tilbagevirkende kraft, hvis terminalerklæring foreligger. For visitation til rehabiliteringsplads er det et mål, at ved udskrivning fra hospital: Borgeren udskrives fra dag til dag ved behov for midlertidigt ophold fra eget hjem: Individuelt ved aflastning fra eget hjem behandles ansøgning indenfor 1 måned For visitation til daghjem er det et mål, at borgeren er visiteret til daghjem indenfor 30 hverdage For visitation til plejebolig er det et mål, at alle ansøgere til en plejebolig er visiteret indenfor 4 uger efter modtagelse af ansøgning. alle visiterede ansøgere til en plejebolig er tilbudt bolig indenfor 2 måneder, medmindre der er ønsker til særlig beliggenhed eller lignende. For visitation til seniorboliger er det et mål, at alle ansøgere til en seniorvenlig bolig er visiteret senest 4 måneder efter modtagelse af ansøgning, da en del af grundlaget for vurderingen kan være et tilbud om træning. alle visiterede ansøgere til en seniorvenlig bolig skal have en seniorvenlig bolig tilbudt indenfor 2 år, medmindre der er ønske om særlig beliggenhed eller størrelse. J. nr P23 14

15 4.2 Målsætninger for leverandør Målsætninger for træning og aktivitet Borgere, der efter endt hospitalsophold har fået udarbejdet en genoptræningsplan, skal inden 3 hverdage, efter at kommunen har modtaget planen fra hospitalet, kontaktes af genoptræningscentret med henblik på en aftale om opstart af genoptræningen. Herefter må der højst gå 1 uge før genoptræning påbegyndes. I særlige komplekse tilfælde må der dog gå op til 14 hverdage. Borgere, der er visiteret til træning efter Serviceloven på træningscenterhold, skal hurtigst muligt være tilbudt en holdplads Målsætninger for sygepleje Sygepleje kan ikke aflyses Målsætninger for hjemmehjælp Ønsker borgeren ny leverandør af personlig pleje, må der maksimalt gå 2 hverdage, fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har opstartet hjælpen. Ønsker borgeren ny leverandør til praktisk hjælp, må der maksimalt gå 5 hverdage fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har aftalt start af hjælpen. Akut nødkald kan etableres indenfor 5 hverdage Nøgleboks skal være etableret indenfor 5 hverdage. Hjælp til personlig pleje aflyses aldrig af leverandøren. Praktisk hjælp kan undtagelsesvist aflyses af leverandøren, men der skal tilbydes et andet tidspunkt for levering af hjælpen i stedet. Hvis ikke det tilbudte tidspunkt kan accepteres af borgeren, har borgeren krav på erstatningshjælp. Erstatningshjælp Hvis praktisk hjælp aflyses af leverandøren, har borgeren krav på erstatningshjælp. For ydelser visiteret til 1 gang om ugen skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 3 hverdage efter, at ydelsen skulle være leveret. For ydelser visiteret til 1 gang hver 3. uge skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 5 hverdage efter, at ydelsen skulle være leveret. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde erstatningshjælp inden for ovennævnte frister, har borgeren ret til udbetaling af erstatningsbeløb. J. nr P23 15

16 Fleksibel hjemmehjælp Borgeren har ret til at bytte visiterede ydelser til ikke-visiterede ydelser af tilsvarende omfang. Praktisk hjælp kan kun byttes til ydelser indenfor praktisk hjælp, og personlig pleje kan kun byttes til ydelser indenfor personlig pleje. Hvis der er visiteret til både personlig pleje og praktisk hjælp, kan der flekses mellem disse ydelser. Når der flekses mellem ydelser, skal det altid være fagligt forsvarligt. 4.3 Målsætninger for plejeboliger Når borgeren har fået tilbudt en plejebolig, har borgeren 7 hverdage til at se boligen og overveje tilbuddet. Hvis borgeren er på en rehabiliteringsplads, og plejeboligen er klar til indflytning, skal indflytning ske inden 3 dage. Husleje for plejebolig opkræves fra den dato, boligen er klar til indflytning eller fra 7 hverdage efter, at borgeren har accepteret tilbuddet, hvis boligen er klar til indflytning. Rammerne giver mulighed for aktiviteter og sociale relationer. Ligeledes er det også muligt at modtage træning på seniorcentrene. Boligerne skal være tidssvarende og velindrettede i forhold til borgernes behov. Borgeren skal kunne føle sig hjemme i boligen. Ved møblering af boligen skal der tænkes faldforebyggende, gulvtæpper skal så vidt muligt undgås. Der skal være gode fysiske rammer i og omkring boligen, hvor leve- og bomiljø skal kunne integreres. Plejeboliger hører under Lov om almennyttige boliger, hvorfor der betales indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el som ved alle andre lejeboliger. 5.0 Krav og forventninger til medarbejderne Krav kan være formuleret i andre sammenhænge fx i pjecen God borgerbetjening udgivet af Social- og Sundhedsforvaltningen. I denne sammenhæng nævnes enkelte krav til medarbejderne: Medarbejderne skal bære synlig legitimation med billede ude i distrikterne og skal bære Gladsaxe Kommunes hjemmeplejeuniform. Inde på seniorcentrene skal der bæres synligt navneskilt. Medarbejderne skal tale et sprog, som kompenserer for, at der kan være flere generationer mellem medarbejderne og borgerne. Medarbejderne skal yde borgerne den nødvendige hjælp i akut opståede situationer, herunder ved nødkald. Medarbejderne skal give borgerne relevant information og vejledning. Det tilstræbes, at det i videst muligt omfang er de samme medarbejdere, der udfører de enkelte visiterede ydelser hos borgeren fra gang til gang. Træning, sygepleje og hjemmehjælp skal ophøre, når borgeren igen selv kan klare situationen. Besked om, at borgeren klarer situationen igen, gives til visitator. Medarbejdere er omfattet af tavshedspligten, og må ikke videregive personfølsomme oplysninger til pårørende eller uvedkommende uden, at der forligger en fuldmagt fra bor- J. nr P23 16

17 geren selv, eller vedkommende er værgebeskikket. Dog skal oplysninger videregives såfremt medarbejderen er bekendt med ulovlige forhold. Medarbejdere ansat i Gladsaxe Kommune, både bestiller og udfører, skal have en relevant uddannelse og / eller oplæring. Bisidder og dokumentationspligt Borgere, som søger om praktisk hjælp eller personlig pleje, har i henhold til Forvaltningslovens 8 ret til at have en bisidder med under møde med visitator, læge eller hjemmepleje. En bisidder kan være en slægtning, bekendt, ven eller veninde, der efter borgerens ønske deltager i mødet sammen med borgeren. Bisidderen kan hjælpe borgeren med at forberede sig til samtalen, stille spørgsmål samt drøfte samtalens indhold med borgeren efter mødet. Bisidderen må ikke modtage oplysninger fra for eksempel offentlige myndigheder, uden at borgeren er til stede, og bisidderen må heller ikke videregive oplysninger om borgeren, medmindre borgeren har givet samtykke hertil. Medarbejdere i Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere og journalisere henvendelser fra borgere og pårørende i enten Rambøll Care (kommunens elektroniske omsorgssystem) eller i Profile. (kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem). 6.0 Opfølgning og revision Det er et lovkrav, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for hjælp til praktisk hjælp og personlig pleje, samt for kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning (Lov om social service 83 og 86) hvert år. Der skal årligt følges op på kvalitetsstandarderne, jf. Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse. Foreliggende kvalitetsstandarder forventes vedtaget politisk i januar 2011, og skal være gældende for Politisk følges op på serviceniveauet i kvalitetsstandarderne i foråret 2011 og regnskabsmæssigt på målsætningerne primo Kvalitetsstandarderne for 2011 er udarbejdet efter årshjulet for revidering af kvalitetsstandarder i Gladsaxe Kommune. Årshjulet blev besluttet på Social- og Sundhedsudvalgets møde Årshjulet betyder, at en politisk drøftelse om foråret åbner mulighed for, at politikerne kan deltage mere detaljeret i den årlige revision af kvalitetsstandarderne. Forud for den politiske drøftelse har visitationen og leverandører haft mulighed for at komme med forslag til ændringer og nye standarder. Standarderne sendes ligeledes i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet. Ifølge årshjulet skal Seniorudvalget i marts tage stilling til, hvilke områder Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med i forhold til revidering af de gældende kvalitetsstandarder. Grundlaget for dette er en vurdering af det nuværende niveau i ydelsestildelingen, herunder kvalitetsstandarderne. Årshjulet er desuden tilpasset budgetudarbejdelsen i Gladsaxe Kommune. Det betyder konkret, at hvis Seniorudvalget ønsker ændringer i kvalitetsstandarderne, som har økonomiske konsekvenser, så bør disse ønsker fremkomme i forbindelse med behandlingen af, hvad Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med således, at ønskerne efterfølgende kan medtages i Seniorudvalgets 1. behandling af J. nr P23 17

18 budgettet. Årshjulet afsluttes med godkendelse af næste års kvalitetsstandarder i Seniorudvalget i december. Opfølgning Overordnet gennemføres en faglig kontrol af kvaliteten af de leverede ydelse ved visitatorkorpset. Dette sker til dels i forbindelse med den løbende revisitation. Derudover følges op på brugertilfredsheden med de leverede ydelser hvert andet år, næste gang i 2012 I 2011 arbejdes der fortsat med stikprøvekontrol af en række udvalgte borgersager. I hvert distrikt oprettes en kvalitetscirkel, hvor repræsentanter fra forskellige ledelses-lag, fx daglig leder og afdelingschef og forskellige faggrupper, fx terapeuter og sygeplejersker er repræsenteret. Kvalitetscirklen gennemgår forskellige borgersager med fokus på fx dokumentation, sammenhæng mellem praktisk hjælp og træning og sikring af borgerens rettigheder. Dette sker for at følge op på sammenhængen mellem visiteret og leveret ydelser, men også for at gennemgå en læringsmæssig kontrol. Der vil i 2011 blive foretaget opringning til 15 borgere hver 2. måned for at spørge til leveringen af hjælpen. I distrikterne foretages der i 2011 uanmeldte besøg i alle vagtlag, samtidig med at plejegrupperne drøfter etik og arbejdskultur. Ved ansættelse eller praktik i Gladsaxe Kommune afstemmes forventninger til medarbejdernes adfærd i arbejdstiden, og hvilket betydning den enkelte medarbejders fremtræden har i offentligheden. Ledelsen i enhedsplejen er forpligtiget til at reagere øjeblikkeligt ved mistanke eller ved konkrete henvendelser fra medarbejdere og borgere om, at der foregår uhensigtsmæssigheder i enhedsplejen. Endelig udføres der hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på seniorcentrene, både ved Embedslægeinstitutionen og ved Social- og Sundhedsforvaltningens egen tilsynsenhed. Næste revision af kvalitetsstandarderne vil ske i efteråret J. nr P23 18

19 7.0 Kvalitetsstandarderne 7.1 Træning REHAB 1 Ydelseskatalog: REHAB 1 (trænings- og hjemmeplejemodul) Ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 140. Lov om social service Hvilket behov dækker ydelsen? og aktivitetsniveau, eller at forbedre sit nuværende Borgerens behov for at generhverve sit tidligere funktionsfunkti- Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? ons- og aktivitetsniveau Formålet med træningen er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Endvidere sigter genoptræningen på at forebygge hospitalsindlæggelse og at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed, så borgeren har et mindsket behov for støtte fra hjemmeplejen. Basispersonale: Afklaring af borgerens mål og ønsker Træning i forbindelse med levering af pleje og praktisk hjælp. - Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning inden - og udendørs, trappetræning, ukomplicerede øvelser efter terapeutisk supervision - Træning af hverdagsaktiviteter fx personlig hygiejne, måltider og husholdning Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? Terapeut: Udredning og afklaring af borgerens ressourcer, mål og ønsker Terapeutisk supervision Udarbejde selvtræningsprogram, borger og hjælper instrueres heri. Rådgivning af borger og hjælper i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Løbende (i gennemsnit hver 14. dag) evaluering og planlægning af træningsindsatsen. Holdtræning, transport, forplejning mv. er ikke en del af dette særlige træningstilbud. Borgere som har fået betydelige og pludselige begrænsninger i deres fysiske funktionsevne som følge af sygdom eller skade, samt har potentiale for funktionsforbedring. Borgerens funktions- og aktivitetsniveau skal være nedsat i en sådan grad, at borgeren ikke kan benytte andre tilbud om træning (ex. Senioridræt, fritidsundervisning), fordi de ikke selvstændigt kan klare transport til og fra træning, toiletbesøg eller kunne klare deltagelse på større hold af fysiske, kognitive eller psykiske årsager. Ydelsen gives særskilt eller i kombination med et andet træningsforløb. Ydelsen leveres i forbindelse med al personlig pleje og J. nr P23 19

20 (hyppighed)? praktisk hjælp. Omfang er afhængigt af borgerens sygdom og funktionsnedsættelsen. Valg af leverandør? Ydelsen tilbydes af Træningsenheden og af basispersonale fra kommunen. Ydelsen leveres i eller i umiddelbar nærhed af borgens hjem. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale leverer hovedparten af træningen supervi- Hvad koster ydelsen for borgeren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? seret af fysio- eller ergoterapeuter. Træningsydelsen er gratis. Skulle der være brug for særlige træningsredskaber medbringes disse af kommunens medarbejdere. Forhold vedr. træningsydelser fremgår af bilag 3. J. nr P23 20

21 REHAB 2 Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Lov om social service 83, 86 Borgerens behov for at kunne vedligeholde eksisterende fysiske, sociale og kognitive funktioner. Tilbud om træning af enkelte daglige færdigheder vil eksempelvis kunne tilbydes i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb eller vedligeholdende træning, efter både sundhedsloven og serviceloven, med henblik på at vedligeholde den erhvervede funktionsevne. Endvidere sigter den vedligeholdende træning på at forebygge hospitalsindlæggelse og at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. - At motivere borgerne til ved egen indsats at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. - At borgeren vedligeholder eller eventuelt forbedrer sit eksisterende funktions- og færdighedsniveau. - At vedligeholde borgerens evne til selv at klare daglige aktiviteter. - At styrke og motivere til den enkeltes egenomsorg og handlekompetence. - At forebygge /forhale yderligere progression af sygdomsforløbet. Indsatsen tager udgangspunkt i de forudsætninger, borgeren har i relation til alder, sygdom og/eller skade. Daglige aktiviteter og færdigheder: Funktionstræning, som målrettet kan indgå i forbindelse med fx personlig pleje eller praktisk hjælp (fx badning, påklædning, vaske op, køkkenaktiviteter mm.) Daglige aktiviteter og træning: Aktiviteter og træning som kan være målrettet på at styrke borgerens styrke, balance, kondition og/eller funktionsniveau (fx trappetræning, styrkeøvelser mm.) Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsen er målrettet og tidsbegrænset og foregår typisk i borgerens eget hjem. Al aktivitet og træning, som kræver terapeutisk intervention. Borgere med væsentligt nedsatte fysiske og psykiske funktioner. Borgerens funktions- og aktivitetsniveau er nedsat i en grad, så borgeren ikke kan træne ukompliceret vedligeholdende på anden måde end ved visitation til ydelsen. J. nr P23 21

22 Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? At borgere tilbydes ukompliceret vedligeholdelsestræning vurderes ud fra: - Borgeren skal have et træningspotentiale og have gavn af ukompliceret vedligeholdelsestræning. - Almentilstanden skal være af en sådan karakter at træning kan tåles. - Borgeren skal være motiveret for ukompliceret vedligeholdelsestræning. Ukompliceret vedligeholdelsestræning er målrettet i en tidsbegrænset træningsperiode. Ændring af omfang kan ske ved revisitation. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjemmehjælp. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale efter instruktion og vejledning af terapeut. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis. Forhold vedr. træningsydelser fremgår af bilag 3. J. nr P23 22

23 Genoptræning ambulant efter sundhedsloven Ydelseskatalog: Genoptræning - genoptræningsplan påkrævet 140 Ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 140 Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Borgerens behov for at generhverve sit tidligere funktionsog aktivitetsniveau, eller at forbedre sit nuværende funktions- og aktivitetsniveau efter udskrivning fra hospital. Formålet er at borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt. Genoptræningen skal rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger så borgerne har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? Genoptræningen skal ydes i overensstemmelse med den enkelte borgeres genoptræningsplan, dvs. med udgangspunkt i beskrivelsen af borgerens funktionsevne og det beskrevne behov for genoptræning på udskrivningstidspunktet. - Udarbejde mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. - Træning kan indeholde konditions-, styrke -, koordinations -, balance-, sensorisk- og motorisk træning. - Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning inden - og udendørs, trappetræning. - Træning af hverdagsaktiviteter fx personlig hygiejne, måltider og husholdning. - Kognitiv træning af fx hukommelse samt orienteringsog koncentrationsevne og sociale relationer - Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner - Selvtræningsplan kan udarbejdes og borgeren instrueres heri - Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner - Korterevarende behandling, fx bløddelsbehandling, varme eller kulde, hvis nødvendig for at træningen kan gennemføres Borgere som er visiteret til ambulant genoptræning skal ved behov have tildelt et hjemmebesøg Frokost og aktiviteter som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra hospitalet og har modtaget en genoptræningsplan fra hospitalet. Ydelsens omfang er afhængigt af borgerens sygdom og J. nr P23 23