file://c:\adlib Express\Work\ T \ T \4d551d88-bea6-4...

Transkript

1 Page 1 of 3 From: Steen Hasselriis Sent: :49:26 To: 'fingerplanrevision@erst.dk' Cc: Camilla Smith Christensen; Rikke Voss Hvelplund; Kim Jørgensen; Anders Mørk Hansen; Jørgen Krog; Martin Kjellberg Ishøy; Hans Andersen (Hans.Andersen@ft.dk) Subject: Fingerplan Spor 1 Attachments: Mulighed for boliger i stedet for Kregme Skole.docx; Overførsel af sommerhusområder til byzone.docx; Strandbeskyttelse i byzone og byzonenært område.docx; Udvidelse af Industriområde Nord i Frederiksværk.docx; Udvidelse til ny økologisk bydel i Torup landsby.docx Kære Troels Lund Poulsen Jeg vil gerne indlede med at takke for, at du har besluttet at se nærmere på de regler, som udspringer af Fingerplanen. En liberalisering af reglerne vil uden tvivl være en stor hjælp for en kommune som Halsnæs, og vi ønsker så vidt det overhovedet er muligt, at liberaliseringen kommer til at omfatte en egentlig kompetenceoverdragelse fra stat til kommune. Halsnæs Kommune har, som vi også tidligere har haft en dialog om, en lang række udviklingstiltag, som vi ønsker at arbejde med. Vi er derfor meget tilfredse med, at vi nu får mulighed for at kunne arbejde med nogle af disse væksttiltag gennem den fasttrack mulighed, der ligger i spor 1. Af konkrete tiltag til spor 1 har vi tre områder, som vi ønsker at arbejde videre med. Det er en anvendelse af Kregme Skole til boligformål, en udvidelse af Industriområde Nord i Frederiksværk begge disse tiltag har du også hørt om ved dit besøg her tilbage i september Og så er det et nyt byudviklingsområde i Torup til brug for en ny økologisk landsby. Alle disse områder vil på hver sin måde være med til at skabe vækst og udvikling i Halsnæs Kommune. Ved Kregme Skole kan vi skabe et attraktivt boligområde og samtidig undgå et stort samfundsøkonomisk spild. Området ligger godt for byudvikling med gode korte skoleveje, god adgang til det overordnede vejnet og i attraktive omgivelser. Det er sådanne afgrænsede perler, som kan være med til at skabe den gode vækst på boligområdet for kommuner, der ikke ligger meget tæt på de større byer men stadig i en attraktiv afstand. Vi ønsker at udvide Industriområde Nord, da vi i dag står i den situation, at vi ikke har gode velbeliggende ledige industrigrunde i Frederiksværk. Det giver os store udfordringer, hver gang en ny virksomhed ønsker at etablere sig eller en eksisterende vil udvide. En udvidelse af det eksisterende Industriområde Nord vil give den vækstmulighed samtidig med, at den vil kunne styrke den eksisterende industri og give bedre mulighed for at udvikle de erhvervsklynger, vi med succes har arbejdet med i de senere år. I Torup er der konkrete ønsker om at kunne fortsætte udviklingen af den økologiske landsby Dyssekilde. Landsbyen er et godt eksempel på, hvad der sker, når man slipper gode frivillige kræfter løs. Det ønsker vi skal fortsætte, og konkret er der planer om en multihal for hele Torup og omegn og en helt ny økologisk landsby. Det er en udvikling vi som kommune gerne vil støtte ved at skabe de nødvendige planmæssige rammer. Derudover er det er vigtigt for os, at der arbejdes for en ændring af Planloven, så kommunerne får kompetence til at arbejde med at ændre visse typer af sommerhusområder til helårsområder, hvor der er høj grad af urbanitet. Som eksempel herpå nævner jeg konkret sommerhusområdet i Evetofte, der vil være et oplagt område at overføre til byzone. Det sidste punkt er strandbeskyttelseslinjen i byzone og byzonenære områder. I sådanne områder er strandbeskyttelseslinjen en stor hindring for at udvikle vores kommune. Det er således vigtigt at ophæve eller kraftigt lempe strandbeskyttelseslinjen i sådanne områder eventuelt overføre kompetencen til kommunerne. Det skal for god ordens skyld understreges, at de nævnte eksempler i givet fald skal igennem en helt normal procedure med to gange politisk behandling og høring af alle interessenter. Vi har vedhæftet bilag, der nærmere beskriver de konkrete ønsker. Venlig hilsen Steen Hasselriis Borgmester file://c:\adlib Express\Work\ T \ T \4d551d88-bea

2 file://c:\adlib Express\Work\ T \ T \4d551d88-bea Page 2 of Direkte Mobil shas@halsnaes.dk Byrådet Rådhuspladsen Frederiksværk Telefon Halsnæs Kommune mail@halsnaes.dk Oplev Halsnæs din guide til det rå og autentiske Halsnæs Kære Troels Lund Poulsen Jeg vil gerne indlede med at takke for, at du har besluttet at se nærmere på de regler, som udspringer af Fingerplanen. En liberalisering af reglerne vil uden tvivl være en stor hjælp for en kommune som Halsnæs, og vi ønsker så vidt det overhovedet er muligt, at liberaliseringen kommer til at omfatte en egentlig kompetenceoverdragelse fra stat til kommune. Halsnæs Kommune har, som vi også tidligere har haft en dialog om, en lang række udviklingstiltag, som vi ønsker at arbejde med. Vi er derfor meget tilfredse med, at vi nu får mulighed for at kunne arbejde med nogle af disse væksttiltag gennem den fasttrack mulighed, der ligger i spor 1. Af konkrete tiltag til spor 1 har vi tre områder, som vi ønsker at arbejde videre med. Det er en anvendelse af Kregme Skole til boligformål, en udvidelse af Industriområde Nord i Frederiksværk begge disse tiltag har du også hørt om ved dit besøg her tilbage i september Og så er det et nyt byudviklingsområde i Torup til brug for en ny økologisk landsby. Alle disse områder vil på hver sin måde være med til at skabe vækst og udvikling i Halsnæs Kommune. Ved Kregme Skole kan vi skabe et attraktivt boligområde og samtidig undgå et stort samfundsøkonomisk spild. Området ligger godt for byudvikling med gode korte skoleveje, god adgang til det overordnede vejnet og i attraktive omgivelser. Det er sådanne afgrænsede perler, som kan være med til at skabe den gode vækst på boligområdet for kommuner, der ikke ligger meget tæt på de større byer men stadig i en attraktiv afstand. Vi ønsker at udvide Industriområde Nord, da vi i dag står i den situation, at vi ikke har gode velbeliggende ledige industrigrunde i Frederiksværk. Det giver os store udfordringer, hver gang en ny virksomhed ønsker at etablere sig eller en eksisterende vil udvide. En udvidelse af det eksisterende Industriområde Nord vil give den vækstmulighed samtidig med, at den vil kunne styrke den eksisterende industri og give bedre mulighed for at udvikle de erhvervsklynger, vi med succes har arbejdet med i de senere år. I Torup er der konkrete ønsker om at kunne fortsætte udviklingen af den økologiske landsby Dyssekilde. Landsbyen er et godt eksempel på, hvad der sker, når man slipper gode frivillige kræfter løs. Det ønsker vi skal fortsætte, og konkret er der planer om en multihal for hele Torup og omegn og en helt ny økologisk landsby. Det er en udvikling vi som kommune gerne vil støtte ved at skabe de nødvendige planmæssige rammer. Derudover er det er vigtigt for os, at der arbejdes for en ændring af Planloven, så kommunerne får kompetence til at arbejde med at ændre visse typer af sommerhusområder til helårsområder, hvor der er høj grad af urbanitet. Som eksempel herpå nævner jeg konkret sommerhusområdet i Evetofte, der vil være et oplagt område at overføre til byzone. Det sidste punkt er strandbeskyttelseslinjen i byzone og byzonenære områder. I sådanne områder er strandbeskyttelseslinjen en stor hindring for at udvikle vores kommune. Det er således vigtigt at ophæve eller kraftigt lempe strandbeskyttelseslinjen i sådanne områder eventuelt overføre kompetencen til kommunerne. Det skal for god ordens skyld understreges, at de nævnte eksempler i givet fald skal igennem en helt normal procedure med to gange politisk behandling og høring af alle interessenter. Vi har vedhæftet bilag, der nærmere beskriver de konkrete ønsker.

3 file://c:\adlib Express\Work\ T \ T \4d551d88-bea Page 3 of Venlig hilsen Steen Hasselriis Borgmester Direkte Mobil shas@halsnaes.dk Byrådet Rådhuspladsen Frederiksværk Telefon Halsnæs Kommune mail@halsnaes.dk Oplev Halsnæs din guide til det rå og autentiske Halsnæs <img border=0 width=127 height=48 id="_x0000_i1025" src="c:\adlib Express\Work\ T \ T \image003.gifpan>

4 Mulighed for boliger ved Kregme Skole Kregme Skole er en typisk tidligere centralskole for en mindre landkommune her Kregme- Vinderød Kommune. Den ligger mellem Kregme by og landsbyerne Brederød og Auderød på Arrenæs og med lidt bebyggelse umiddelbart omkring og forholdsvis tæt på Brederød landsby. Skolen har været i brug frem sommeren 2014, og har siden ikke været anvendt til nogen formål, idet der er idrætsfaciliteter og lokaler for lokalsamfundet på områdets andre skoler m.m. Halsnæs Kommune ønsker derfor, at der skabes mulighed for at kunne anvende videre med området til boligformål enten ved at anvende de eksisterende bygninger til at indrette boliger i eller til helt nyt byggeri på det samme areal begge muligheder skal være åbne for en køber. Kregme Skole er vist med rødt på kortet.

5 Området rummer en vis samfundsmæssig værdi også i tilfælde af nybyggeri, da der er de nødvendige forsyningsledninger til området, der er vejadgang og parkeringsområder. Der er helårsbebyggelse langs Brederødvej (vejen forbi skolen) både øst og vest for vejen ud for skolen, ligesom Brederød Landsby ligger under 200 meter nord for skolen. Området har en størrelse på cirka m². Der ligger en beskyttet sø nord for området Lillesø, samt et moseareal syd for området. Af beskyttelsesinteresser er området udlagt som værdifuldt landskab og værdifuldt kulturområde Brederød, Sonnerup og Auderød. Området vest for Brederødvej skolen undtaget er fredet (Kappelhøjfredningen).

6 Det vurderes ikke, at de beskyttede naturområder vil blive påvirket af, at området anvendes til boligformål. De landskabelige beskyttelsesinteresser vurderes heller ikke at blive påvirket, da området allerede i dag er fuldt udbygget med en meget stor bygningsmasse. En udnyttelse af de eksisterende bygninger eller helt ny bebyggelse vurderes ikke at kunne medføre en større påvirkning af området. Det vurderes ikke, at fredningen, der er en tilstandsfredning på de berørte arealer, vil blive påvirket af boliger på skoleområdet

7 Overførsel af sommerhusområder til byzone I Halsnæs Kommune har vi knap sommerhuse fordelt på store sommerhusområder langs Kattegatkysten, langs Roskilde Fjord og nogle områder inde i landet væk fra kysten. Der er meget stor forskel på karakteren af de forskellige sommerhusområder. De fleste har et meget sommerhuspræget udtryk, mens nogle har en mere bymæssig karakter. Omkring af sommerhusene benyttes lovligt som helårshuse gennem Planlovens regler herom. Gennemsnitligt er det 15% af den samlede sommerhusmasse. De fordeler sig ud over alle sommerhusområderne, men har en større koncentration i nogle af de mere bymæssige områder. Halsnæs Kommune har et ønske om, at Planloven ændres, således at kommunen får kompetencen til at gennemføre de nødvendige planprocesser for at overføre sommerhusområder til byzone. Kompetencen skal omfatte sommerhusområder, der har en mere bymæssig karakter og altså ikke alle sommerhusområder. Eksempel Evetofte Sommerhusområde Som et eksempel på et sommerhusområde med en mere bymæssig karakter er Evetofte. Området er udlagt fra 1966 og fremover, og er placeret på en bakkeø i et i øvrigt lavtliggende landskab lidt nordvest for Frederiksværk. Det ligger ikke kystnært der er således cirka 1,75 km til fjorden (ikke badestrand) og 3,75 km til badestrandene ved Kattegat. Området ligger i tilknytning til Evetofte landsby, som er et landzone helårsområde. Området består af omkring 585 sommerhusejendomme og er vist med gult på nedenstående kort. Med rødt er vist byzoneområder ved Frederiksværk. Området har en bymæssig karakter på en række punkter. Områdets vejnet er asfalteret. Hele området er kloakeret. Få grunde er større end mindstegrundstørrelsen for sommerhuse. Der er kort til gode kollektive trafikforbindelser station i Melby ligger under 1 km fra sommerhusområdets midte, og der vil fra december 2016 blive timedrift gennem området med en buslinje, der kører til Frederiksværk. Der er mange helårsbeboede sommerhuse i området. Der er belyst cykelsti gennem området, som sikrer sikker skolevej til nærmeste skole, der ligger i Melby. Området har ikke nogen plantageagtig karakter, men har mere karakter af et grønt villekvarter. Der er mange faste hegn også mod vejene.

8 Der er cirka 160 helårsbeboede sommerhuse jf. Planlovens regler herom, hvilket er 27% af det samlede sommerhustal i området altså væsentligt mere end gennemsnitligt i kommunen. Sådanne sommerhusområder kan ikke understøtte turismen på samme måde som de kystnære sommerhusområder eller sommerhusområderne med et meget større naturpræg. Til gengæld vil de kunne understøtte en byudvikling med attraktive grønne boligområder med plads, lys og luft. En ændring af området til byzone vil ikke ændre den landskabelige oplevelse markant, og områdets placering i forhold til infrastruktur, bysamfund, skole- og pasningsordninger med mere gør det attraktivt som byzoneområde. Halsnæs Kommune ønsker at have kompetencen til selv at kunne gennemføre den nødvendige planproces for at ændre sådanne sommerhusområder til byzoneområder. Dette kræver en ændring af Planloven.

9 Strandbeskyttelse i byzone og byzonenære områder Halsnæs Kommune ønsker at kunne understøtte turist- og bymæssige vækst- og udviklingspotentialer på og omkring de meget bynære strandarealer ved at kunne tillade forskellige former for faste anlæg, byggerier og midlertidige anlæg i områderne. Halsnæs Kommune ønsker derfor, at strandbeskyttelsen fjernes fra byzoneområder og byzonenære strandområder subsidiært at strandbeskyttelsen lempes kraftigt i disse områder eller kompetencen overgår til kommunen. Formålet er ikke at kunne etablere store byggerier eller store tekniske anlæg men at få frihed til at etablere midlertidige anlæg, rekreative anlæg, enkelte mindre faste anlæg og byggerier og derigennem gøre de bynære strandarealer mere attraktive og anderledes i forhold til de øvrige strande, der er mere fri og naturlige. For at illustrere de konflikter, der opleves i dag og de muligheder, vi ønsker, vises nedenfor tre eksempler på områder I Halsnæs Kommune, som er omfattet af strandbeskyttelse, men hvor vi ønsker at kunne etablere faste og midlertidige anlæg for at understøtte vækst og udvikling for turismen i områderne. Hundested Trekanten I Hundested ligger en meget bynær badestrand - Trekanten. Stort set hele strandområdet er byzone men strandbeskyttet. På kortet nedenfor ses området markeret med turkis kant. Det strandbeskyttede område er vist med skraveret gult idet de to områder mod syd og nord, som ikke er strandbeskyttede er umatrikulerede tilsandede områder. Syd for strandområdet ligger Hundested Havn en fiskeri-, færge-, industri- og lystbådehavn. Mod øst ligger Hundested by med dens boligområder og mod nord ligger flere boliger samt lige nord for billedets kant Hundested Skanse. Her ændrer stranden karakter og bliver en stenstrand med forholdsvis ringe bademuligheder, meget lille strandareal og umiddelbart bagved stranden en kystskrænt. Trekanten er således meget klart afgrænset og meget bynær.

10 Her er ønsket at få frihed til at kunne etablere midlertidige anlæg og anvendelser til f.eks. strandstole eller en salgsbod samt mere faste anlæg som f.eks. en pæl til at hænge håndklæder på (til vinterbaderne), enkelte bænke og lignende små anlæg. Samtidig ønskes mulighed for at skabe bedre adgangsforhold til stranden fra parkeringsarealerne på havnen f.eks. gennem trappe- og rampeanlæg. På kortet til venstre ses zoneforholdene, idet byzone er markeret med skraveret rød. Mellemrummet Mellem Hundested Havn og Hundested by ligger Mellemrummet. Området er i sin tid opstået som et areal mellem et opfyldt nyt havneområde til Grenå-færgen foran den gamle strandbred. Området er også opfyldt, men ikke anvendt til havneformål og har således ligget som et restområde. Området ligger i landzone, mens der er byzone umiddelbart nord, øst og vest herfor. Mod nord og vest er det områder til erhvervshavneformål, mens det mod øst er centerområde og boligformål. Området er vist med turkis ramme, strandbeskyttelse med skraveret gul. Mellemrummet er anlagt som et rekreativt område med mulighed for forskellige aktiviteter mest intensivt i nord. Området ligger således ikke hen som et naturområde og har ingen umiddelbar værdig for strandarealerne syd for havneområdet. Syd for Mellemrummet ligger også et opfyldt areal. Det har direkte forbindelse med kysten og strandarealerne mod syd og ligger hen

11 som et naturområde. Dette område er ikke en del af Mellemrummet eller omfattet af eksemplet her. I Mellemrummet er ønsket at kunne etablere flere faste rekreative anlæg, som understøtter områdets bynære rekreative værdier. Det kan være anlæg til forskellige semiidrætsaktiviteter som skateboard-bane, legeplads og lignende. Men også anlæg til ophold og til brug ved cirkus, koncerter og andre større udendørs arrangementer. Områdets strandmæssige værdi er reelt ikke tilsted. Men området har stor værdi som bynært rekreativt område og som buffer i forhold til erhvervshavnen. På kortet er byzone vist med skraveret rød. Lynæs Havn Lynæs Havn er en gammel fiskeri- og færgehavn, som i årenes løb har udviklet sig til også at blive en stor lystbådehavn. En stor del af havnen og omkringliggende bygninger ligger i byzone, ligesom havnen er omfattet af en lokalplan. Ikke desto mindre er hele havnen omfattet af strandbeskyttelse, ligesom de umiddelbart op mod havnen liggende strandarealer er det. På kortet er havnen og de havnenære strandarealer vist med turkis ramme, mens strandbeskyttelse er vist med skraveret gul. Nord for havnen ligger Lynæs by dels oppe på toppen af kystskrænten (nord og nordøst) og dels nede på det flade område mod nord/ nordvest.

12 Lynæs Havn har et stort udviklingspotentiale i turistmæssig sammenhæng med fokus på vandsport. Stedet er således allerede i dag et af de bedste steder i landet at kite-surfe, ligesom der er mange almindelige surfere og megen sejlsport. For at styrke, vækste og udvikle området, er det nødvendigt at kunne operere mere frit i forhold til faste anlæg og byggeri på hele havnens område det vil sige alle de faste havneanlæg moler, kajarealer, bådebroer og det centrale havneområde, der allerede i dag er tæt bebygget. Desuden skal der kunne laves nybyggeri omkring den eksisterende bebyggelse på vestsiden af vejen ned til havnen. Desuden skal der på det havnenære strandareal, som er omfattet af det turkist markerede område, kunne etableres midlertidige anlæg i sæsonen, som understøtter turismeaktiviteterne. Sammenfatning Byzoneområderne er vist med skraveret rød på kortet. De tre ovennævnte eksempler viser forskellige udfordringer, vi som kystkommune har for at vækste og udvikle områder i byzone eller byzonenære områder, der er omfattet af strandbeskyttelse. De funktioner, der ønskes etablere i disse områder er alle knyttet til kysten, og kan ikke etableres i andre områder f.eks. længere inde i land. Det er eksempler på steder, hvor strandbeskyttelsen bør ophæves, lempes kraftigt eller kompetencen overføres til kommunen.

13 Udvidelse af Industriområde Nord Frederiksværk er opstået som en industriby den eneste by i Danmark, der er opstået på den måde. I mange år prægede tung industri byen med jernstøberi, kobbervalseværk, krudtværk og senere i det tyvende århundrede stålvalseværk. Sideløbende hermed er opstået en lang række lokale industrier mange med tilknytning til stålindustrien. Fra 1960 og frem flyttede en række virksomheder ud i det nye industriområde nord for byen Industriområde Nord. Den ønskede udvidelse af Industriområde Nord er vist med rød skravering på kortet ovenfor. Industriområde Nord ligger umiddelbart øst herfor, mens stålvalseværkerne ses nederst på kortet. Efterhånden forsvandt industrien inde i byen tilbage i dag er kun stålvalseværket, som man ikke umiddelbart flytter! Resten af byens erhvervsliv ligger i dag i Industriområde Nord og langs Havnevej ned mod stålvalseværkerne. Områderne er fuldt udbyggede de ganske få tiloversblevne grunde er af forskellige årsager ikke praktisk anvendelige. Det er i de senere år blevet stadig vanskeligere at finde arealer til nye virksomheder, der ønsker at etablere sig i Frederiksværk. Derfor er der et ønske om et kunne udvide Industriområde Nord mod

14 vest for at kunne skaffe plads til nye virksomheder, eller eksisterende virksomheder, der har brug for at udbygge. Det eksisterende Industriområde Nord er vist med grøn kant, mens den ønskede udvidelse er vist med rød skravering. Hele det nye område vil skulle overføres til byzone og anvendes til erhvervsformål. Området er på cirka m². Området er omfattet af forskellige interesser. Hele det ønskede område er udlagt som lavbundsareal, som værdifuldt kulturmiljøområde og som værdifuldt landskab. Af beskyttelsesinteresser er et engareal lige vest for området op mod banen, mens det sydøstligste hjørne er omfattet af åbeskyttelseslinje. Det vurderes, at engområdet ikke vil blive berørt, mens åbeskyttelseslinjen har meget ringe værdi, da langt hovedparten af den omfatter fuldt udbyggede erhvervsområder og der i øvrigt er tale om en gravet kanal. Engarealet er vist med meget lys grøn skravering, åbeskyttelsesarealet med blå skravering.

15 I forhold til beskyttelsesinteresserne knytter bevaringsværdien for landskab og kulturhistorie sig til det tidligere Brødemosesund, der forbandt Roskilde Fjord og Arresø med Kattegat. Det ses i dag i det store åbne flade landskab mellem disse tre vandområder. Store dele af dette landskab er allerede i dag sløret af bebyggelse og skovarealer, men på trods heraf kan det stadigfornemmes i forhold til bakkedragene og de gamle kystskrænter. En udbygning af Industriområde Nord vil medføre at yderligere en del af dette landskabselement vil blive sløret. Det vurderes dog, at værdierne fortsat vil fremstå som klare og tydelige landskabstræk i området og være meget synlige især når man kommer fra vest. Samtidig fastholdes de åbne landskabelige forbindelser mellem de forskellige by- og sommerhusområder. Tilknytningen til det eksisterende Industriområde Nord giver en synergieffekt med det eksisterende erhverv og giver også mulighed for udvidelse af eksisterende erhverv uden, at der bliver langt mellem de forskellige matrikler for virksomhederne. Endelig ligger det trafikalt godt og det vurderes ikke, at der er andre egnede områder omkring Frederiksværk til udlæg af nye arealer til erhverv.

16 Udvidelse af Torup landsby med ny økologisk bydel Torup Landsby ligger på Halsnæs, og er et af de gamle bysamfund på næsset. Landsbyen er traditionelt bygget op omkring kirken og har senere fået alle de klassiske landsbyfunktioner. Gennem årene har landsbyen gennemgået den samme udvikling som mange andre landsbyer, mange funktioner er forsvundet og et par nyere parcelhusområder er kommet til. Men i modsætning til mange andre landsbyer har Torup stadig en meget aktiv landsby med de vitale funktioner i behold. I 1989 blev plangrundlaget for en økologisk by i tilknytning til Torup skabt. Og siden er denne blevet opbygget og udbygget. Den økologiske bydel har været med til at sikre, at der i dag stadig er skole, børneinstitution og lokalbutikker i Torup. Torup har desuden højklasset kollektiv trafik, da den har en station på Lokaltogs strækning mellem Hillerød og Hundested. Stationen betjenes hver halve time i dagtimerne og ellers hver time. Torup ligger midt på Halsnæs. Den økologiske bydel har nået en størrelse, hvor den er fuldt udbygget med boliger, butik, fællesfaciliteter og et økologisk dyrkningsområde med vindmølle øst for bebyggelsen. I Torup er der konkrete lokale ønsker om to nye tiltag. Dels ønsker man en multihal, der kan bruges af skolen og alle andre i byen. Dels ønsker man mulighed for at starte en ny økologisk bydel op, da der stadig er interesse i at flytte til og bygge og bo efter de principper, der er i den eksisterende med fuldt udbyggede økologiske bydel. På nedenstående kort er vist et område i størrelse svarende til den nuværende økologiske bydel inkl. areal til økologisk dyrkning nord for Torup. Det er dette område, som Torup landsby ønskes

17 udvidet med. Nyt byzoneområde er vist med rødt (til mulitihal og økologisk bydel), nyt område til dyrkning (bevares i landzone) er vist med grønt og eksisterende byzone er vist med skraveret rødt. Det ønskede område til byzone er på cirka m², mens området til dyrkning er på cirka m². Området er kun i et meget lille omfang omfattet af forskellige interesser. På nedenstående kort kan de ses. Det er dels et område i det sydvestlige hjørne, der er omfattet af kirkebyggelinjen (rødt skraveret område). Dels en kile i den vestlige del, der er udlagt til at være bevaringsværdigt landskab og som område med kulturhistoriske værdier i form af at være kirkeomgivelsesområde (sandfarvet område). Lige øst for de nye områdes dyrkningsfelt er et område, der er udlagt til kulturmiljøområde Tollerup Landsby en rækkelandsby (vist med grøn flade).

18 Der er ikke andre bevaringsinteresse i området eller forhold beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Valget af området er sket dels ud fra at sikre en nærhed til den eksisterende landsby, til den eksisterende økologiske bydel og til stationen. Samtidig er det landskabeligt vurderet, at en udvidelse af Torup mod nord har mindst betydning for oplevelsen af Torup som en samlet landsby og som et nedslag i landskabet. At der ønskes mulighed for at arbejde med et nyt byzoneareal til såvel en multihal som en ny økologisk bydel i Torup og ikke et andet sted i kommunen er, fordi multihallen er et lokalt ønske for at styrke skole og samfund i Torup, mens en ny økologisk bydel vil kunne få en fantastisk synergieffekt med den eksisterende ved netop at placere den i Torup. Det vil samtidig være en rigtig god måde at understøtte de funktioner, Torup har, og den ånd af iværksætterlyst, som den økologiske bydel især har skabt.