LÆRING FRA JAGTEN 2015

Transkript

1 LÆRING FRA JAGTEN 2015 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

2 Jagten 2015 Jagten er en årligt tilbagevendende event over en hel dag, hvor UngHolbæk inviterer 8. klasseeleverne i Holbæk Kommune til en stor roterende idéudvikling om forskellige unge-relevante emner. Jagten afvikles som et post-stjerneløb, hvor de unge klassevis besøger 6-7 poster/workshops i løbet af dagen. Temaet i 2015 var ungdomsmiljø og uddannelse til alle unge. I denne rapport kan du få et overblik over aktiviteterne, viden om hvad der optager de unge i Holbæk Kommune samt de vigtigste pointer fra posterne vedrørende ungdomsmiljø og uddannelse til alle unge. Endelig er der også nogle spørgsmål til den videre udvikling af konceptet for Jagten. Indhold Posterne på Jagten Læringspointer... 4 Hvad optager de unge i Holbæk Kommune?... 4 Uddannelse til alle unge... 5 De gode ungdomsmiljøer... 6 Hvordan kan vi videreudvikle Jagten?

3 Posterne på Jagten 2015 Klatreklubben: Test af klatreevner NVPRO: Dyst i DM i telt-slagning og indtryk af, hvordan det er at gå på produktionsskole Outdoor - Kajak - Klatring Center: Test af evner til at på line over kanalen på havnen Frivilligcenteret: Dialog om, hvad frivilligt arbejde er, og hvor meget frivilligt arbejde de unge lavede Center For Misbrug og Forsorg: Små forsøg om stoffers kemiske indvirkning på krop og hjerne Succes i fritiden: Indblik i en sportskarriere ved siden af et helt almindeligt liv med uddannelse, venner og fritid Sundhedsplejen: Dialog om, hvad det vil sige at leve sundt Vestergade: Oplevelse af mulighederne i klubben Biblioteket: Test af nogle af bibliotekets digitale tilbud og anmeldelse af tilbuddene Teaterprojektet: Oplevelse af, hvordan det er at spille teater Cirkus Kæphøj: Mulighed for at afprøve forskellige cirkus-aktiviteter Holbæk Teater: Indblik i teatret Karateklubben Nuetsu: Mulighed for at afprøve karate Tandplejen: Forsøg om syrepåvirkning og besvarelse af spørgeskemaer om de unges oplevelse af tandplejen Antidoping Projektet: Dialog om det gode, aktive motions- og idrætsliv uden doping DGI: Dialog om unges deltagelse i idrætsforeninger, og hvordan det at være træner eller instruktør kan styrke ens uddannelses- og jobmuligheder Musikskolen: Test af deres rytmiske talenter i stomp Byrådet: Dialog om, hvad byrådet er, og idégenerering til, hvordan det kan blive bedre at være ung i Holbæk SSP: Dialog om det forebyggende arbejde og hvorfor unge er kriminelle, og hvad kommunen kan gøre for at unge får et bedre liv Ungdomsbyrådet: Minifremtidsværksted om uddannelse til alle unge samt ungdomsmiljøer i Holbæk Kommune Ungdomsskolen: Idégenerering til, hvad de godt kunne tænke sig kom til at ske i Holbæk Kommune for unge EUC/UU: Indblik i 12 erhvervsuddannelser via en quiz og via stande, hvor de kunne opleve forskellige håndværk 3

4 Læringspointer Hvad optager de unge i Holbæk Kommune? Jagten kan være med til at give et overblik over, hvad der optager de unge i Holbæk Kommune. Hvad er det, som de finder vigtigt for deres hverdagsliv, og hvor er det, at de ser et forbedringspotentiale i forhold til det gode ungdomsliv? Denne viden kan de aktører, der arbejder professionelt og frivilligt med unge, bruge til at forbedre og målrette deres indsatser. Én af posterne, der forsøgte at skabe det overblik, var byrådets post, hvor fire politikere spurgte de unge om deres idéer til, hvordan det kan blive bedre at være ung i Holbæk Kommune. Hvis man kategoriserer de 244 idéer, som de unge kom med, får man et godt bud på, hvad der optager de unge. På førstepladsen kommer forbrugsmuligheder, som 19 pct. af idéerne omhandlede, fx en McDonalds i Tuse eller bedre tøjbutikker. Det store forbrugsfokus blandt de unge kan ses på to forskellige måder. På den ene side kan det ses som noget negativt altså som et udtryk for en overfladisk ungdom, der går mere op i at købe burgere fremfor fx at deltage i demokratiet. På den anden side kan det også bare konstateres, at for de unge er forbrug en vigtig komponent i skabelsen af identitet og sociale fællesskaber ligesom i samfundet generelt. På en delt andenplads kommer med hver især 17 pct. transport, fx flere busafgange og flere cykelstier, og idrætsmuligheder, fx svømmehal og indendørs skaterbane. Transport er vigtigt for de unge, da de er i en livsfase, hvor de er på vej til at blive uafhængige af deres forældre. Men samtidig kan de have et hverdagsliv, der udfoldes på steder, som ligger geografisk spredt. Dette skaber en transportmæssig udfordring især når man ikke har et kørekort og gerne vil være uafhængig af forældrekørsel hvilket gør transport til et vigtigt emne for unge i en kommune med landdistrikter. Det store fokus på idrætsmuligheder viser, at idræt er en af de mest populære fritidsaktiviteter for unge i Holbæk Kommune. Et nærmere kig på idéerne viser, at idræt ikke længere kun er noget, som 4

5 de unge vil dyrke i foreningslivet. En stor del af idéerne handler nemlig om rammer for selvorganiserede idrætsaktiviteter, fx skate, eller flere kommercielle tilbud, som fx fitness. Det kan også være interessant ud fra idéerne fra denne post at kigge på hvad, der ikke optager de unge. En ting, der plejer at fylde meget på idéudviklingsarrangementer for unge, er steder 'at hænge ud' eller ungdomshuse. Dette blev stort ikke nævnt på denne post, hvilket kunne tyde på, at dette ikke er en stor mangel blandt unge i Holbæk Kommune. Det er også bemærkelsesværdigt, at uddannelse ikke fylder særlig meget. Når man spørger de unge om, hvordan ungdomslivet kan blive bedre, er det tilsyneladende livet uden for skolen, der er mest interessant. Men spørger man specifikt ind til uddannelse, har de unge selvfølgelig holdninger til deres egne uddannelsesplaner, og til hvordan vi generelt får flere i uddannelse, hvilket det følgende afsnit kommer ind på. Uddannelse til alle unge Et af de overordnede emner for Jagten 2015 var uddannelse til alle unge. På SSP's post fik man synliggjort nogle af grundene til, hvorfor dette emne er så vigtigt. På spørgsmålet "Du er 25 år og ikke kriminel, hvorfor?" var fx et af svarene: "Fordi jeg har en god uddannelse = en uddannelse jeg er glad for". Altså en synliggørelse af uddannelse som en af de vigtigste faktorer for det gode liv. Flere af posterne fokuserede på, hvordan vi kan få flere unge til at gennemføre en uddannelse. På ungdomsbyrådets post var der fx forslag om, at UU-vejledning skal finde sted på tidligere klassetrin. Og holdningen generelt blandt de unge var, at der skal være mere tid til at opleve de forskellige uddannelser, sådan at de bliver klædt bedre på til at træffe deres valg om uddannelse. På NVPRO's post på Værftet fik de unge et indblik i, hvordan det er at gå på produktionsskole. Én af læringspointerne fra posten var, at mange unge ikke har kendskab til, hvad en produktionsskole er, og hvordan en produktionsskole kan hjælpe én i ens uddannelsesforløb. Mange af eleverne var forundrede over, at man kan gå i skole i et så arbejdslignende miljø. Posten viste eleverne, hvad en produktionsskole er, og at det er helt almindelige unge, der går der. Posten viste også, at en produktionsskole kan være en mulighed for at komme videre frem for at være en vente-hylde. En udfordring i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er, hvordan der kan skabes et ligeværd mellem ungdomsuddannelserne, sådan at der ikke blandt en stor del af unge bliver set ned på det at gå på en erhvervsuddannelse. EUC's og UU's post viste i forhold til denne udfordring, at der er muligheder for at begejstre unge til at tage en erhvervsuddannelse. I en spørgeskemaundersøgelse på posten tilkendegav ca. 150 ud af 350, at de overvejer, eller måske overvejer at tage en erhvervsuddannelse. Noget kunne tyde på, at det altså er muligt at gøre noget ved de unges opfattelse af 5

6 erhvervsuddannelserne. Nemlig ved at give de unge chancer for konkret at afprøve og røre ved det, som erhvervsuddannelserne har med at gøre. Så sker der noget med interessen. Men dette kræver imødekommenhed og tilstrækkelige interessante hand-on-situationer og nogle uddannelsesinstitutioner, der kan arbejde tæt sammen. med i en idrætsforening. Men mange holder op i foreningslivet, fordi det er kedeligt. Dog kan der være et potentiale i at hverve trænere og instruktører, da mange ikke ved, at det kan have betydning for deres fremtid omkring job/uddannelse, hvis de er aktive i foreningslivet. De gode ungdomsmiljøer Det andet store tema for Jagten 2015 var ungdomsmiljøer. Altså de personlige og sociale sammenhænge, som de unge indgår i efter skoletid. På ungdomsbyrådets post blev det påpeget, at der er behov for flere steder at hænge ud samt en ishockey-hal. Ungdomsskolens post viste i forhold til deres aktiviteter, at de unge generelt er mere interesserede i oplevelser og ture frem for de traditionelle ungdomsskolehold. Desuden er der i forhold til klubaktiviteterne interesse for, at klubberne besøger hinanden på tværs, og at klubberne er åbne efter skole. De unge satte på posten også ord på det gode ungdomsmiljø. Nemlig fællesskab, sammenhold, god stemning og plads til alle. En vigtig aktør i forhold til at sikre gode ungdomsmiljøer er idrætsforeningerne. På DGI's post fik de indhentet den viden, at næsten alle på et eller andet tidspunkt i deres liv har været Frivilligcenterets post gav et godt billede af, hvor meget (eller hvor lidt) de unge ved om, hvad frivilligt arbejde er. En del mente ikke, at de lavede frivilligt arbejde, men når man gik dem på klingen, viste det sig, at over halvdelen lavede frivilligt arbejde jævnligt. Meget forskelligartet frivilligt arbejde dog. Når man taler om gode ungdomsmiljøer, er sundhed et vigtigt aspekt. Sundhedsplejens post viste, at de unge generelt har styr på, hvad en sund livsstil er. Desuden var en tendens, at de unge, der ikke havde en sund og aktiv livsstil, fandt det en smule skamfuldt. Endelig er der en vigtig læringspointe fra posten med, at kulturen i klassen er afgørende for hvor mange, der har en sund og aktiv livsstil. SSP spurgte også ind, hvad kommunen kan gøre for det gode ungdomsliv. Her var der to udsagn, der fint opsummerer temaet: "Være der for os, når vi har brug for det" og "Vi kan selv gøre noget!". 6

7 Hvordan kan Jagten videreudvikles? Jagten startede i 2008, og i de 8 år har kommunen og andre aktører på ungdomsområdet fået værdifuld viden, der kan bruges til at forbedre forholdene for unge. Desuden har det været en mulighed for at få præsenteret forskellige tilbud for de unge. Styrkerne ved det nuværende koncept er bl.a., at der er en stor og bred deltagelse blandt de unge, at forskellige aktører på ungdomsområdet bliver involveret og byens rum bliver taget i brug som et idéudviklingsrum. Disse styrker skal der bygges videre på. Der er dog også forskellige svagheder. Den viden, der bliver produceret, kommer ikke tilstrækkeligt dybt i forståelsen af de problematikker, der vedrører ungdomslivet. Posterne kan mangle en stringens og sammenhæng i forhold til, hvilke spørgsmål, der bliver stillet, hvilke metoder, der bliver brugt til at spørge med, og hvordan man dokumenterer den indhentede viden. Dette kan føre til, at den producerede viden og de indhentede idéer ikke er anvendelig og ikke bliver taget op til videre behandling af byråd og administration. En anden svaghed ved det nuværende koncept er, at det ikke får motiveret og aktiveret de unge til selv at gøre noget efterfølgende ved de problemer, som de peger på. Men hvis der kan tages hånd om de svagheder, er der muligheder for, at Jagten i højere grad end nu kan indhente kvalitativ viden om ungdomslivet og skæve idéer til ungdoms- og uddannelses-politiske tiltag, mobilisere de unge til at tage del i samfundet, fx i ungdomsbyrådet, samt engagere de unge i sociale og kulturelle fællesskaber. Et væsentligt spørgsmål i videreudviklingen af konceptet er, hvordan der kan skabes en større sammenhæng mellem posterne. Noget, der kunne arbejdes med, er, hvordan deltagerne får oplevet sammenhængende proces, hvor den ene post procesmæssigt bygger videre på den forrige. I det nuværende koncept er det som om, at de starter forfra med en ny proces på hver post. En mulighed kunne fx være med inspiration fra fremtidsværksted-metoden, at de på en post udfoldede en kritik af det nuværende, på en anden post udviklede de visioner og drømme og på en tredje post arbejdede med, hvordan disse visioner og drømme kunne realiseres. Det kunne også være, at de på nogle poster kunne indhente viden, som skulle bruges til en idéudvikling på andre poster. Eller at de skulle lave en lille aktion, fx en flash mob eller street art, hvor de fik synliggjort deres idéer over for andre borgere. Et andet væsentligt spørgsmål er, om alle deltagerne skal følge den samme proces, eller om man skulle differentiere den efter interesse. Der kunne fx være tre temaer fysisk, kulturel og demokratisk udfoldelse som eleverne tilmeldte sig på forhånd. Det kunne også være, at man kunne designe processen efter princippet om de to fødders lov fra Open Space-metoden. Altså, at hvis én deltager et sted føler, at pågældende ikke lærer noget, skal hun eller han gå et andet sted hen, hvor der er mere produktivt. Fordelene ved en mere differentieret proces kunne være, at man kom mere i dybden med problematikkerne og idéerne, samt at der var bedre muligheder for at mobilisere nogle til at fx at deltage i ungdomsbyrådet efterfølgende. Ulempen er dog en risiko for, at deltagerne bare opdeler sig efter deres normale interesser og ikke bliver udfordret. 7

8 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Seminarieparken Holbæk 8