Lokalplan SKA.200.C1 Centerområde 1 for Skagen Bymidte

Transkript

1 Lokalplan SKA.200.C1 Centerområde 1 for Skagen Bymidte December 2008

2 2

3 Lokalplan SKA.200.C1 Indholdsfortegnelse Indhold Forord 5 Hvad er en lokalplan? 7 Lokalplaners indhold 7 Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte 7 Lovgrundlag 7 Lokalplanpligt 7 Borgerdeltagelse 7 Vedtagelse 8 Tinglysning 8 Hvordan er en lokalplan opbygget? 8 Lokalplanredegørelse 9 Lokalplanområderne 9 Arkitektur og bevaringsværdier 10 Fredede og bevaringsværdige bygninger 10 Helårsbeboelse i boliger 11 Detailhandel 11 Turisme 12 Bevaringsværdig beplantning og grønne områder 12 Trafik 13 Parkering 13 Regionplan Kommuneplanen 13 Centerstrukturplan 13 Kommuneplanens lokalplanrammer 14 Lokalplaner 14 Kystnærhed 14 Miljøscreening 14 Miljøbeskyttelse 14 Afvandingsforhold 15 Varmeplanen 15 Jordforurening 15 Fortidsminder 15 Lokalplanbestemmelser 17 1 Lokalplanens formål 17 2 Lokalplanens område 17 3 Områdets anvendelse i C Udstykninger i C Veje, stier og parkering i C Tekniske anlæg i C Bebyggelsens omfang og placering i C Nye bygningers og ikke bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden i C Bevaringsværdige og fredede bygningers ydre fremtræden i C Skilte, reklamer og lignende i C Markiser, baldakiner, og parasoller i C Hegn i C Bevaringsværdige træer og beplantninger i C Ubebyggede arealer i C Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 27

4 16 Tilladelser fra andre myndigheder Ophævelse af lokalplaner og servitutter Lokalplanens retsvirkninger 27 Vedtagelsespåtegning 28 Kortbilag 1 Kortbilag 2 Kortbilag 3 Kortbilag 4 Kortbilag 5 Kortbilag 6 4

5 Lokalplan SKA.200.C1 Forord Forord Denne lokalplan er udarbejdet med henblik på at understøtte Byrådets målsætning om at videre udvikle Skagens by- og boligmiljøer æstetisk forsvarligt med respekt for lokale bygge- og bygningstraditioner. Lokalplanforslaget tager desuden stilling til områdets anvendelsesmuligheder, centerstrukturen i bymidten mv. Lokalplanen kan rekvireres hos Borgerservicecentrene Skagen, Frederikshavn og Sæby og kan desuden ses på kommunens biblioteker og på Frederikshavn Kommunes hjemmeside med adressen: Teknisk Forvaltning Teknisk Service Rådhus Allé Frederikshavn 5

6 6

7 Lokalplan SKA.200.C1 Hvad er en lokalplan? Hvad er en lokalplan? Lokalplaners indhold En lokalplan er en plan for et afgrænset område af kommunen, der fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, eller om der eventuelt slet ikke må bygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Sådanne forudsætninger kan dreje sig om etablering af afskærmningsforanstaltninger eller tilslutning til fællesanlæg. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men skal der foretages ændringer i de eksisterende forhold, for eksempel ved nybyggeri eller ved ændret anvendelse af bestående bygninger, må det kun ske i overensstemmelse med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne, og man kan af samme grund ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lovgrundlag Proceduren for at vedtage en lokalplan fremgår af Lov om planlægning (bekendtgørelse nr. 883 af 18. aug med evt. senere ændringer). Lokalplanpligt Byrådet har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre større sammenhæng og offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan. Borgerdeltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske proces, der sikrer kommunens borgere indsigt i og mulighed for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i kommunen. Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden planekan 7

8 Lokalplan SKA.200.C1 Hvad er en lokalplan? vedtages endeligt af byrådet. Vedtagelse Lokalplaner skal udarbejdes inden for de rammer, der er fastlagt i kommuneplanen. Er dette tilfældet kan byrådet alene vedtage lokalplanen. Er en lokalplan ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. En sådan ændring skal godkendes af Miljøministeriet. Tinglysning Når byrådet har endeligt vedtaget en lokalplan, bliver den tinglyst på de ejendomme, planen omfatter. Hvordan er en lokalplan opbygget? En lokalplan består oftest af tre dele: - En redegørelse - En række bestemmelser og - Et sæt kortbilag Redegørelsen findes forrest i lokalplanen. Redegørelsen indeholder: - En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold, - En beskrivelse af planens forhold til anden planlægning for området, f.eks. kommuneplanen og lovgivning, som er gældende for det pågældende område, og som har indflydelse på udformningen af de efterfølgende lokalplanbestemmelser og - En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger. Redegørelsen skal i almindelige vendinger godtgøre, hvorfor de efterfølgende lokalplanbestemmelser har fået det indhold, de har. Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad formålet med lokalplanen er, hvilke ejendomme, der er omfattet af planen, hvad ejedommene må anvendes til osv. Det er lokalplanens bestemmelser, der tinglyses på de pågældende ejendomme. Kortbilagene findes bagest i lokalplanen. Som hovedregel består kortbilagene af: - Et oversigtskort, der viser hvilke ejendomme lokalplanen omfatter, - Et plankort, der viser, hvordan området er planlagt. Kortet understøtter og præciserer lokalplanens bestemmelser, og - Et illustrationskort, der billedliggør, hvordan området kan komme til at se ud. 8

9 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanredegørelse Lokalplanredegørelse Vision for Skagen Midtby Et attraktivt detailhandelsområde - hele året. De bedste fysiske rammer for såvel fastboende som turister. Et by- og boligmiljø der udvikles og fornyes med respekt for den lokale bygge- og bygningskultur. Helårsanvendelse af helårsboliger. Lokalplanområderne Lokalplanerne dækker den centrale del af Skagen by fra Hans Baghs Vej i vest til Markvej i øst. Mod nord og syd afgrænses området af henholdsvis Markvej og Havnepladsen. Centerområdet inddeles i fem delområder, der hver især omfattes af selvstændige lokalplaner med hver deres anvendelsesmuligheder og bygningsmæssige udtryk: C1 - Centerområde 1 C2 - Centerområde 2 C3 - Centerområde 3 C4 - Centerområde 4 Centerområde 1 er det centrale byområde med gågaden, som det primære omdrejningspunkt for handel og butiksvirksomhed. I C1-området er pladserne ved Banegårdspladsen, Viggo Hansens Plads, Bytorvet/Kappelborgskolen og pladsen foran Rådhuset de centrale knudepunkter, hvor der kan foregå udadvendte aktiviter og etableres café- og restaurationsvirksomhed mv. Også Havnevej opretholdes som café- og restaurationsvej, ligesom jernbanesporet, der løber igennem bymidten, kan omlægges til rambla langs hvilken, der kan etableres caféer, serveringssteder og foregå andre aktiviteter, hvis jernbanesporet en dag nedlægges. Der lægges hermed op til en anden café- og restaurationspolitik end tidligere, hvor de centrale pladsdannelser nu aktivt indarbejdes i byens aktivitetstilbud, mens andre strækninger langs med Sct. Laurentii Vej fredeliggøres C4 C2 C3 C1 C3 C3 C2 Pictogrammet viser centerområdernes beliggenhed. P-søgeringen er vist med mørk grå streg, fodgængersporet, ramblaen med sort streg og pladserne som firkanter. 9

10 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanredegørelse I det østlige Centerområde 2 ligger en række særlige udvalgsvarebutikker med design, kunsthåndværk mv. - butikker, der egentlig er atypiske for en by af Skagens størrelse, men som netop på grund af Skagens specielle tiltrækningskraft på turister alligevel har en berettigelse. Det vil være oplagt, at flere lignende butikker kan etableres i området. Det vestlige Centerområde 2, som ligger lidt længere væk fra det hektiske gågademiljø, er udover boliger særligt kendetegnet ved en række små butikker og gallerier. Begge C2 centerområder udvides med enkelte matrikler med henblik på at imødekomme det forventede behov for nye detailhandelsbutikker de næste år. Således får butikkerne langs Sct. Laurentii Vej mulighed for mindre udvidelser bagved de nuværende matrikler. De nye afgrænsninger mellem center- og boligområderne fastlægges med skyldig hensyntagen til områdernes særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Centerområde 3 omfatter de boligområder, der ligger som øer i det samlede centerområde, og hvor man oplever den specielle atmosfære imellem de mange Skagenhuse, som vender ud mod de små snoede veje og stier. Dette bymiljø skal bevares. Centerområde 4 er beliggende nord for Chr d. X s Vej og adskiller sig fra de andre centerområder ved, at der her kan opføres større bygnnger i et anderledes formsprog end den traditionelle bygningsstil. Dette tilgodeser forretninger og virksomheder, som af forskellige grunde ikke kan finde indpas i selve bycentret og bedst placeres i periferien, men også boliger skal kunne finde indpas i området. Arkitektur og bevaringsværdier Lokalplanerne understøtter kommuneplanens målsætninger om at videre udvikle by- og boligmiljøerne æstetisk forsvarligt og med respekt for den lokale bygge- og bygningskultur. Dette gøres bl.a. ved at kombinere bevaringsplanlægning med nyfortolkning af arkitektur og bymiljø. For nyt byggeri gælder det om at fastholde relationen til de nuværende, gennemgående træk ved arkitekturen i byen i dag og samtidig give større spillerum til ny, spændende og anderledes arkitektur. Der er derfor fastsat andre bestemmelser i lokalplanerne for nyt byggeri og ikke bevaringsværdig bebyggelse end for de bevaringsværdige huse. Disse fællesbestemmelser skal sikre, at helheden og familieskabet i byens arkitektur overholdes mhp. at sikre enkle, klare bygningsformer og volumener, materialer, farver, taghældninger m.v. Fredede og bevaringsværdige bygninger I alle centerområdets delområder gælder en række bestemmelser, der skal sikre de arkitektoniske kvaliteter og de kulturhistoriske værdier. I Skagen Kommuneatlas og Byer og Bygninger 2000 er samtlige bygninger, der er bygget før 1940, registreret og vurderet, og deres bevaringsværdier fastlagt. Fastlæggelsen af bygningsbevaringsværdier baserer sig bl.a. på bygningens arkitektur, kulturhistoriske og miljømæssige værdier, originalitet og byggetekniske tilstand. Bevaringsværdien er et udtryk for disse forholds indbyrdes vægtning og betydning. 10

11 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanredegørelse Bygningernes bevaringsværdier er fastlagt på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi og 9 er den laveste. I lokalplanerne for centerområdet karakteriseres bygninger som bevaringsværdige, hvis de har bevaringsværdierne 1-4. Disse er vist på kortbilag 3. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives eller ændres uden Byrådets godkendelse. Gennem restaurering og forbedringer i forhold til de vurderede kriterier er det muligt for en bygning at opnå en højere bevaringsværdi. Bevar Skagens Huse er en vejledning i vedligeholdelse og istandsættelse af Skagens huse. Vejledningen er udgivet af Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen Kommune i 1984, og indeholder blandt andet beskrivelser af bygningsdetaljer. Tiden kan være løbet fra nogle af de i vejledningen nævnte metoder, men det kan være godt at hente inspiration i vejledningen og at bruge den sammen med lokalplanen for at opnå de bedste resultater ved om- og tilbygninger til eksisterende bebyggelse. Der henvises desuden til Frederikshavn kommunes Bygningsforbedringsudvalg, hvor der kan opnås støtte til renoveringer af bevaringsværdige huse. For fredede bygninger gælder der helt særlige regler. Her er det således ikke tilladt at nedrive eller ændre fredede bygninger uden Kulturarvsstyrelsens tilladelse. For fredede bygninger er det i begrænset omfang muligt at opnå støtte fra Kulturarvsstyrelsen til helt særlige, enkelte restaureringer og forbedringer. Fredede bygninger er markeret på kortbilag 3. Helårsbeboelse i boliger Lokalplanerne fastholder, at boliger i centerområderne skal anvendes til helårsboliger for at sikre liv og aktiviteter i byen året rundt. Kun ganske få boliger har igennem tiden fået tilladelse til at anvende boligen som feriebolig. Detailhandel En detailhandelsanalyse i Skagen kommune fra 2004 viser, at der over en årrække bliver behov for yderligere butiksarealer i Skagen bymidte. Centerstrukturen og tidligere Skagen byråds forslag til afgrænsning af centerområdet og opdeling af bymidten har været til offentlig debat i foråret 2005 og er efterfølgende blevet indarbejdet i Skagen kommuneplan i forbindelse med dennes vedtagelse i 2005 Butiksstrukturen i Skagen by afgrænses således, at bymidten er byens centrale handelsområde. Her kan der indrettes butikker til dagligvarer, udvalgsvarer og særlige udvalgsvarer. Ved særlige udvalgsvarer forstås butikker, der handler med specielle varegrupper, f.eks. kunst, kunsthåndværk og designartikler. Det betyder, at Skagen bys nuværende butiksareal ikke vurderes at være tilstrækkelig til at dække behovet i den kommende års periode. Ana- 11

12 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanredegørelse lysen viser, at der i perioden bliver behov for en udbygning på ca m² bruttoetageareal detailhandel i centerområdet, inden for lokalplanerne C1, C2 og C4. Udbygningen vil eksempelvis kunne ske ved, at de eksisterende butikker udvider på bagarealerne og i højden eller ved, at der reserveres arealer til nye butikker i forbindelse med nuværende og fremtidige torve og pladser. Detailhandelsudbygningen på ca m2 bruttoetageareal er inddkrevet i gl. Skagen kommunes kommuneplan I 2007 har SuperBrugsen udvidet med ca. 500 m2 bruttoeteageareal til ialt ca m2. I juli 2007 ændredes planloven, så der herefter kan etableres dagligvarebutikker op til 3500 m2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker op til 2000 m2 bruttoetageareal i bymidten. Butiksstørrelserne i Skagen bymidte er tilsvarende ændret fra max m2 til max m2 bruttoetageareal for dagligvarer, mens udvalgsvarebutikkerne fastholdes på max. 700 m2. Undtaget herfra er udvalgsvarebutikkerne i centerområde C4, som hæves til max m2 bruttoetageareal. Turisme Centerlokalplanerne skal medvirke til at understøtte en kvalitativ udvikling af helårsturisme i Skagenområdet med sigte på at øge den lokale omsætning og beskæftigelse. Ved at skabe rammerne for nye og alternative aktiviteter for såvel fastboende som turister, er det håbet, at Skagen bymidte vil summe af liv året rundt. Der henvises i den forbindelse til Kappelborgskolens indretning og omdannelse til nyt kulturhus. Turismen bidrager i dag med næsten halvdelen af butikkernes omsætning, og er dermed en væsentlig drivkraft for Skagen. Bevaringsværdig beplantning og grønne områder Bemærkelsesværdigt for Skagen bymidte er et stort antal markante træer og beplantninger. På trods af jordforholdene og det barske vejr er mange af træerne både gamle og sunde. Mange elmetræer er dog angrebet af elmesyge, og der er tegn på, at også kastanietræerne i fremtiden vil blive udsat for sygdomsangreb. Det er vigtigt for bybilledet, at man forsøger at bevare og pleje træerne så godt som muligt. Derfor er de på kortbilag 4 viste træer og beplantninger registreret og vurderet som bevaringsværdige. Disse træer og beplantninger må ikke fjernes uden Byrådets godkendelse. Kriterierne for udpegningen har været af forskellig karakter, f.eks. markante træer af særlig stor betydning for bybilledet, veludviklede træer af særlig høj alder eller usædvanlig art, beplantninger, som i særlig høj grad harmonerer med den omgivende bebyggelse og beplantninger af historisk betydning for et område. Øst for Banegården ligger Banehaven. Banehaven ønskes bevaret som en lille grøn oase, der sammen med den synlige beplantning i de private haver er med til at sætte præg på midtbyen. Det rolige og smukke præg, som beplantningen i midtbyen har, bør bevares ved at nyplantning foretages med arter, som er naturlige for området, eksempelvis hestekastanie - i den udstrækning, den kan overleve -, eg, 12

13 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanredegørelse seljerøn, hvidtjørn, æble, pære, blomme, mirabel og syren. I forbindelse med nyplantning i et forblæst område som Skagen, er det vigtigt at tænke på, at træer udvikles naturligt med lave eller flere stammer og med brede kroner. Det kræver derfor god plads, hvis de skal kunne vokse i fred for beskærersaks og sav. Vejledning i forbindelse med nødvendig beskæring kan fås ved henvendelse til Teknisk Forvaltning, afdelingen for Park & Vej. Trafik Byrådet vil arbejde for at sikre fremkommelighed på de overordnede veje og mindske trafikkens miljøbelastning i de centrale bydele. Trafikken i midtbyen har derfor været til debat, og det er besluttet, at Skolevej og Havnevej skal ensrettes fra nord mod syd fra Christian d. X s Vej til Havnepladsen/Østre Strandvej for at fredeliggøre strækningen og skabe bedre plads til de mange fodgængere Uden om bymidten fungerer de større veje som en byringvej, mens de inderste veje fungerer som P-søgering. Parkering På pictogrammet, som vist foran i redegørelsen, er P-søgeringen vist. P- søgeringen er den trafikrute, det er mest hensigtsmæssig at bruge, når man som bilist skal finde en parkeringsplads i Skagen bymidte. P-søgeringen afgrænser den helt centrale del af bymidten og parkeringspladserne ligger så tæt på søgeringen som muligt. Skagen bys helt specielle situation med hensyn til turismen betyder, at der i et vist omfang skal sikres parkeringsmuligheder ud over det, der er behov for i det daglige. Byrådet peger her på en mulig anvendelse af Skolemarken eller dele heraf samt Havnepladsen, som allerede i dag er en af de mest populære parkeringspladser i højsæsonen. Havnepladsen er i 2007 omlagt med nye belægningssten, byinventar mv. og skal også fremover anvendes til parkeringsplads og andre aktiviteter. Regionplan 2005 Jf. Regionplan 2005 er Skagen bymidte udpeget som område med et værdifulde kulturmiljø. Det er med lokalplanerne hensigten at fastholde og bevare Skagens bygningskultur og værdifulde kulturmiljøer i det centrale byområde. Kommuneplanen Det tidligere Skagen byråd formulerede et værdigrundlag, SMÆK-E, som står for Sundhed, Miljø, Æstetik, Kvalitet og Etik. Værdierne er udmøntet i en række overordnede mål i kommuneplanen, bl.a. at Byrådet vil værne om Skagens kultur og særkende, at Byrådet vil videre udvikle by- og boligmiljøerne, veje og pladser æstetisk med respekt for den lokale bygge- og bygningskultur, og at Byrådet vil fastholde helårsstatus i boligområderne. Det er en målsætning i gl. Skagen Kommuneplan 2005, at SMÆK-E-værdierne skal indarbejdes i den fysiske planlægning og udmøntes i det fysiske miljø. 13

14 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanredegørelse Kommuneplanens lokalplanrammer Som følge af ændringen af de maximale butiksstørrelser for dagligvareog udvalgsvarebutikker, jf. afsnittet Detailhandel, er der udarbejdet kommuneplantillæg nr. SKA.15.05, SKA og SKA for centerområderne C1, C2 og C4. Centerområdet C4 suppleres med særligt pladskrævende udvalgsvarer. Lokalplaner, byplanvedtægter og servitutter Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af de nye lokalplaner bortfalder eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter for de pågældende områder. Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger, drænledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved uoverensstemmelser mellem lokalplanen og private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, er lokalplanen gældende. Kystnærhed Lokalplanerne ligger inden for den kystnære del af byzonen, som omfattes af Planlovens bestemmelser om planlægning i kystområderne. Hvis ny bebyggelse og anlæg vil påvirke kysten visuelt, skal der redegøres for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Da det er lokalplanenernes formål at sikre, at både ny og eksisterende bebyggelse fremtræder i overensstemmelse med principperne for den oprindelige byggeskik og bymæssige karakter og/eller ikke får volumener eller bygningshøjder, der overstiger de nuværende højder og volumer, vurderer Byrådet, at lokalplanernes byggemuligheder ikke vil ændre på områdets visuelle udtryk. Miljøscreening Frederikshavn Kommune har gennemført en miljøscreening af lokalplanforslagene og den planlagte anvendelse af centerområdet vurderes ikke, at påvirke miljøet væsentligt efter de kriterier, der fremgår af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Frederikshavn Kommune har derfor vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Miljøbeskyttelse Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj vil danne baggrund for sagsbehandling vedrørende støjbelastning fra aktiviteter i området. Inden for lokalplanområdet er de vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj db(a). 14

15 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanredegørelse Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Frederikshavn kommune og har tilslutningspligt til det offentlige kloaksystem. I henhold til spildevandsplanen er området i dag fælleskloakeret. Hermed menes, at spildevand og regnvand afledes i samme ledningssystem. En del af området er planlagt ændret til separatkloakeret område, hvor spildevand og regnvand afledes i hvert sit ledningssystem. Såfremt de befæstede arealer og tagarealer øges på den enkelte ejendom, kan der forventes stillet krav om, at regnvand forsinkes på grunden inden det ledes til det offentlige kloaksystem. Varmeforsyning Lokalplanområdet skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Vandforsyning Lokalplanområdet forsynes med vand fra Frederikshavn Forsyning, Skagen Vandværk. Elforsyning Lokalplanområdet elforsynes fra ENV, Elforsyningen Nordvendsyssel. Jordforurening I forbindelse med tidligere arealanvendelse kan der være sket forurening af nogle af ejendommene i Skagen Bymidte. I området er der således nogle ejendomme, som enten er uafklarede eller kortlagte jf. jordforureningsloven. Dette kan medføre særlige bindinger i forbindelse med byggearbejde eller ændret anvendelse af ejendommene. Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland kan kontaktes for yderligere oplysninger. Frederikshavn Kommune skal endvidere kontaktes, hvis man støder på forurening i forbindelse med gravearbejde. En eventuel indsats overfor forureningen vurderes efter miljøbeskyttelseslovens og jordforureningenslovens bestemmelser. Fortidsminder Hvis der i området træffes spor efter fortidig aktivitet i form af jordfaste fortidsminder eller lignende, skal arbejdet straks standses og fundet indberettes til Skagen By- og Egnsmuseum eller Vendsyssel Historiske Museum, jf. Museumslovens

16 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanredegørelse 16

17 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser Lokalplanbestemmelser I henhold til Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 med senere ændringer, fastsættes herved nedenstående bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er: at sikre en hensigtsmæssig placering af centerfunktioner, erhverv, helårsboliger og grønne områder i bymidten, at sikre udbygningsmuligheder for detailhandel og centerfunktioner, at beskytte kulturmiljøet og sikre kvalitet og æstetik i bymiljøet, herunder, at sikre at ny og eksisterende bebyggelse fremtræder i harmoni med den oprindelige byggeskik og bymæssige karakter, at sikre, at bevaringsværdig bebyggelse ikke nedrives eller ombygges uden Byrådets tilladelse. 2 Lokalplanens område 2.1 Lokalplanen er beliggende i byzone og afgrænset som vist på kortbilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Ad. 3.2 Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder f.eks. mad, medicin, parfume, blomster mv. Ad 3.2 og 3.3 Ved en butiks bruttoetageareal forstås det samlede areal til butik, lager, administration, kantine, velfærdsrum osv. Der kan fradrages indtil 200 m2 af bruttoetagearealet til personalefaciliteter (kantine, velfærdsrum osv.) C1-området ah, ar, cn, cq, dæ, eb, ee, em, fc, fe ff, fh, ø, 136, 139a, 139g, 145a, 149a, 149c, 151a, 151b, 151c, 151d, 151p, 151u, 152a, 153, 154b, 159b, 159d, 159e, 159g, 159k, 159l, 159m, 159o, 162a, 162d, 163a, 164ab, 164ac, 164b, 164c, 164d, 164f, 164g, 164h, 164l, 164o, 164r, 164u, 164v, 164y, 164z, 164æ, 164ø, 164aa, 166a, 166b, 167b, 168b, 169b, 170b, 171b, 171c, 171f, 171g, 176b, 176d, 179a, 179b, 179c, 179d, 179f, 180a, 181b, 192e, 195f, 196a, 196d, 197a, 197f, 197g, 197h, 198a, 198b, 199a 199b, 199c, 199k, 201b, 201c, 203ad, 203ae, 203af, 203ag, 203ah, 203aq, 203aæ, 203aø, 203ba, 203bd, 203bi, 203h, 203i, 203s, 203v, 203y, 411, 412a, 415a, 415b, 418, 420a, 421, 423, 424, 425, 426a, 426b, 427a, 427c, 443a, 443b, 535a, 535b, 535c, 539a, 540, del af ab, del af ag, del af an, del af ao, del af aq, del af at, del af bv, del af dl, del af ed, del af ey, Skagen Bygrunde. 3 Områdets anvendelse i C1 3.1 C1-området skal anvendes til centerformål, - herunder butikker, liberale erhverv, privat og offentlig service, hoteller, pensionater, serveringssteder o.lign., grønne områder samt helårsboliger. 3.2 Dagligvarebutikker må etableres med et bruttoetageareal på højst 1500 m² for den enkelte butik. 17

18 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser 3.3 Udvalgsvarebutikker må etableres med et bruttoetageareal på højst 700 m² for den enkelte butik. 3.4 Serveringssteder (cafe er, restaurationer, isbarer, pølsebarer o. lign.) med indendørs eller udendørs servering må kun etableres på ejendomme som vist på kortbilag 6. Serveringssteder skal først etableres ud til de torve og pladser (herunder Havnevej), som ejendommene støder op til og kan dernæst udvides til den resterende del af ejendommen under iagttagelse af gældende bestemmelser. 3.5 Serveringssteder må derudover kun etableres i tilknytning til anden virksomhed (hotel, kulturhus, idrætshal, biograf o.lign.) med naturlig tilknytning til virksomheden og i tilknytning til en dagligvarebutik, når aktiviteten foregår indendørs og i butikkens åbningstid. Ad. 3.3 Udvalgsvarer er langvarige forbrugsgoder f.eks. beklædning, lamper, sko, fjernsyn mv. Ad 3.4 Ved et serveringssted forstås en café, restauration, isbar, pølsebar o. lign., hvor der er opstillet borde og stole. Retningslinier for udendørs opstilling af borde og stole fremgår af Frederikshavn Kommunes Gaderegulativ. 3.6 Boliger i centerområde 1 må kun anvendes til helårsbeboelse. Boliger må ikke etableres i stueetagen i bygninger langs Sct. Laurentii Vej. 3.7 Der må ikke etableres spillehaller. 4 Udstykninger i C1 4.1 Udstykninger må kun finde sted med minimum grundstørrelser på 400 m². 4.2 Nyudstykkede grunde skal altid have en størrelse, hvor den ene side er mindst 14 m. 4.3 Udstykning af kotelet-grunde må ikke finde sted. 5 Veje, stier og parkering i C1 5.1 Vej- og stiadgange til ejendomme i lokalplanområdet skal ske via de eksisterende veje og stier. 5.2 P-pladser skal etableres på egen grund. Såfremt der ikke kan etableres de nødvendige p-pladser på egen grund betales til Frederikshavn Kommunes P-fond. Antallet af p-pladser reguleres efter det til enhver tid gældende parkeringsregulativ for Frederikshavn Kommune. 6 Tekniske anlæg i C1 6.1 Alle forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. Der må ikke opsættes udvendige antenner for radio-, fjernsyns-, eller andet sende- /modtageudstyr. 6.2 Større, skæmmende tekniske anlæg, udsugnings- og ventilationsanlæg mv. må ikke synligt opsættes på facader og tage mod veje, stier og offentlige pladser. 6.3 Varmeforsyning skal ske iht. varmeplanen for lokalplanområdet. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 18

19 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser 7 Bebyggelsens omfang og placering i C1 7.1 Bebyggelsesprocenten for hver grund må ikke overstige 150%, og det bebyggede areal på hver grund må ikke overstige 50%. 7.2 Grunde intil 600 m²: Ud over de 50% bebygget areal må der opføres én bygning på under 20 m² indeholdende garage, carport, udhus, drivhus el. lign. og ét udhus på under 10 m². Bygningerne må opføres enkeltvis eller sammenbygges. 7.3 Grunde fra og med 600 m²: Ud over de 50% bebygget areal må der opføres én bygning på under 35 m² indeholdende garage, carport, udhus, drivhus el. lign. og højst to udhuse hver på under 10 m². Bygningerne må opføres enkeltvis eller sammenbygges. 7.4 Bebyggelse må opføres i indtil 2½ etage. 7.5 Bygningshøjden over terræn må ikke overstige 12,5 m. Garager, carporte, udhuse, drivhuse el. lign. må ikke opføres højere end 4,5 m målt fra terræn. 7.6 Bebyggelse må ikke gives en dybde, der overstiger 10 m. 7.7 Højden fra terræn til skæring med tagflade må højst være 6 m. 7.8 Bebyggelse i forbindelse med hovedhuse skal være lavere end hovedhuset Om- og tilbygninger samt nyt byggeri omkring bevaringsværdig bebyggelse og fredede bygninger skal som hovedregel indordne sig under disse bygningers proportioner og byggestil således, at den samlede bebyggelse fremstår som en helhed Der skal etableres opholdsarealer svarende til mindst 10% af erhvervsetagearealet og mindst 50% af boligetagearealet Bygninger skal placeres mindst 2,5 m fra skel. Facadebebyggelse må placeres nærmere vejskel end 2,5 m. Facadebebyggelse, der placeres nærmere vejskel end 2,5 m, må sammenbygges i naboskel i max. 10 meters dybde Garager, carporte, udhuse, drivhuse el. lign. må opføres i skel, når bygningshøjden i skel ikke overstiger 2,5 m og bygningshøjden nærmere skel end 2,5 m ikke overstiger 4,5 m. 8 Nye bygningers og ikke bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden i C1 8.1 Ydervægge skal fremstå som blank mur i røde hånd- eller blødstrøgne teglsten. Ydervægge må derudover berappes/vandskures og skal fremstå i farver i overensstemmelse med den lokale byggetradition, - enten hvid, lys okkergul, rød eller rosa. 8.2 Ydervægge på garager, carporte, udhuse, karnapper, udskud, sam menbygninger og lignende må desuden udføres som træværk med lodrette brædder/lister. 8.3 Udvendigt træværk skal males i farverne hvid, sort, grå eller svensk rød. 19

20 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser 8.4 Facader mod vej må ikke opføres uden vinduer og ikke over 25 m i længden. Facadelængder uden skift i facaden må ikke overstige 12,5 m. 8.5 Karnapper, udskud, mellembygninger og lignende skal udføres lavere end hovedhuset og må ikke dominere eller tilsløre husets hovedretning. 8.6 Tage på hovedhuse skal udføres som symmetriske saddeltage med taghældning på grader og skal beklædes med matte, rødbrændte vingetegl, gl. dansk format. 8.7 Tage på garager, carporte og udhuse skal udføres som symmetriske saddeltage med samme taghældning som hovedhuset. Udskud skal udføres med ensidig taghældning og med lavere taghældning end hovedhuset. Mindre karnapper og mellembygninger må desuden udføres med fladt tag. Tage skal beklædes med matte, rødbrændte vingetegl, gl. dansk format, sort tagpap, zink eller glas. 8.8 Kviste skal udføres som pultkviste eller som kviste med fladt tag, herunder frontkviste og skal placeres harmonisk i tagfladen, mindst tre tagsten fra tagryggen, mindst tre tagsten fra tagfoden og mindst tre tagsten fra gavle. Frontkviste skal opføres i plan med facaden. 8.9 Den samlede længde af kviste på hver tagflade må ikke overstige 1/3 af hver enkelt tagflades længde, og kvistens front må ikke overstige 1,5 m i højden målt fra kvistens skæring med tagfladen til overkant af kvistens tag. Fronkviste må udføres højere end 1,5 m For pultkviste må kvistens længde overstige 1/3 af tagfladens længde, når kvistfrontens areal fastholdes. Kvistens længde må dog ikke overstige 1/2 af tagfladens længde Altaner må etableres med en dybde på højst 1,2 m, hvis der er en mindste afstand til naboskel på 2,5 m og altanen højst udgør 1/3 af facadens længde Altaner må derudover etableres oven på eksisterende og nye mindre påbygninger og karnapper med flade tage, hvis der er en mindste afstand til naboskel på 2,5 m og altanen højst udgør 1/3 af facadens længde. 8.1 Endelig må der etableres franske altaner i gavle, hvis der er en mindste afstand til naboskel på 2,5 m Altankviste, altangange og altaner på stolper må ikke etableres Der må ikke etableres udvendige trapper over terræn Synlige stålkonstruktioner på bygninger må ikke forekomme Skorstenspiber skal placeres symmetrisk på tagryggen eller mindst tre tagsten fra tagryggen og udvendige bygningssider. Skorstene må desuden opføres i hovedhusets gavl, såfremt den placeres 20 Ad 9.5 Pløjede brædder er forsynet med fer og not og fastgøres med afstande imellem for at imødegå revnedannelser. Ad 9.5 Sugfjeld er et bræt fastgjort for enden af tagbjælkelaget, hvorunder tagventilation kan finde sted.

21 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser symmetrisk ift. tagryggen Skorstene/skorstenspiber skal opmures i tegl og skal fremstå i blank mur i røde hånd- eller blødstrøgne teglsten eller berappes/vandskures og males hvid Ovenlysvinduer må ikke udføres større end tre tagsten høje og tre tagsten brede og skal placeres harmonisk i tagfladen. Pultkvist For det bevaringsværdige længehus gælder grundlæggende, at husets hovedform, konstruktioner og proportioner skal opretholdes. Det vil sige, at tilbygninger skal ske enten som en forlængelse af hovedhuset og i overensstemmelse med hovedhusets udformning eller ved hjælp af udskud, påbygninger, tagkviste eller som fritliggende udhuse. Karnapper, altaner, balkoner og baldakiner må ikke opsættes Der må derudover etableres rytterlys, svarende til max. 1/3 af tagfladens længde og max. 1/5 af tagfladens højde Hvor det af af brand- og sikkerhedshensyn kræves, kan der opsættes tagvinduer med de nødvendige mål til redningsåbninger Solfangere skal opsættes i plan med tagfladen, men må dog ikke opsættes på tegltage Vinduer og døre skal udføres i træ og/eller metal og males i farverne hvid, grøn eller blå Vinduer skal som hovedregel være i højformat eller kvadratiske. Der kan dog tillades større sammenhængende glaskonstruktioner, når disse efter Byrådets vurdering er i overensstemmelse med husets arkitektur Tagrender og nedløb skal udføres i zink Garageporte og andre porte skal udføres i træ eller metal. 9 Bevaringsværdige og fredede bygningers ydre fremtræden i C1 9.1 Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Byrådets tilladelse. 9.2 Alle udvendige og indvendige bygningsarbejder på fredede bygninger kræver tilladelse efter Bygningsfredningsloven. Fredede og bevaringsværdige bygninger er vist på kortbilag For bevaringsværdige længehuse og villaer som vist på kortbilag 4, gælder følgende: Mellembygning Vinkelret påbygning Længehuset. 9.4 Ydervægge skal fremstå som blank mur, i røde hånd- eller blødstrøgne teglsten, eller som mur, der berappes eller vandskures, kalkes eller males. Farver skal være i overensstemmelse med den lokale byggetradition, - enten hvid, lys okkergul, rød eller rosa. 9.5 Ydervægge kan desuden beklædes med høvlede og pløjede brædder. Brædderne skal opsættes lodrette og i plan, eventuelt med smalle samlingslister over mellemrummene. Bræddebeklædningen skal afsluttes mod taget med sugfjæl. 9.6 Facademuren skal afsluttes mod taget med en hvid, muret ge- 21

22 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser 22 sims i traditionel udformning eller med hvid eller sort sugfjæl. Ved tilbygning skal den nye gesims følge højderne og udformningen på den gamle gesims. 9.7 Sokler skal fremstå sorte. 9.8 Udvendigt træværk skal males i farverne hvid, sort, grå eller svensk rød. 9.9 Bygningsdetaljer på eksisterende bygningers ydervægge som eksempelvis gesimser, lisener, kvaderfugning og lignende skal bevares Påbygninger såsom udskud, mellembygninger og lignende skal udføres lavere end hovedhuset og må ikke dominere eller tilsløre husets hovedretning Påbygninger skal holde en afstand på mindst tre tagstens bredde fra gavlfacaden Bredden af udskud må højst være 1/3 af husbredden og længden højst 1/2 af huslængden. Udskud må ikke opsættes på gavle Brandadskillelse skal udføres skjult Tage på hovedhuse skal fremstå som heltage og skal beklædes med matte rødbrændte vingetegl, gl. dansk format. Tagets nederste tre sten skal vippes opad (opskalkes). Rygningssten og gratsten skal nedmures. Forskælling skal fremstå i hvid Tage på garager, carporte, udhuse, udskud, mellembygninger og lignende skal fremstå som heltage med samme udformning og tagmateriale som hovedhuset, med lavere taghældning end hovedhuset eller med ensidig taghældning og skal beklædes med matte, rødbrændte vingetegl, gl. dansk format, sort tagpap eller zink Trempelkonstruktion, mansard eller helvalm kan ikke tillades. Halv- eller kvartvalme kan kun tillades, hvor den eksisterende bygning er opført med sådanne Tagkviste må kun opføres på hovedhuset og skal placeres harmonisk på tagfladen. Kviste skal have en mindste afstand fra gavl, tagryg og tagfod på mindst tre tagsten Tagkviste må udføres som eksisterende kviste eller som pultkviste og må højst have en længde, svarende til en tredjedel af tagets længde Tagkvistens vinduer skal være i harmoni med husets øvrige vinduer, hvad angår opdeling og rudeformater Kvistens tag skal være teglhængt, tilsvarende hovedhusets. Flunkerne skal udføres af høvlede og pløjede brædder eller med zinkbeklædning Kvistens front må ikke være højere end 1,5 m målt fra kvistens skæring med tagfladen til overkant af kvistens tag.

23 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser 9.22 Altaner må kun etableres oven på eksisterende mindre karnapper med flade tage, hvis der er en mindste afstand til naboskel på 2,5 m. 9.2 Derudover må der kun etableres franske altaner i gavle, hvis der er en mindste aftstand til naboskel på 2,5 m Altankviste, altangange og altaner på stolper må ikke etableres Der må ikke etableres udvendige trapper over terræn. Karnap i gavl 9.26 Synlige stålkonstruktioner på bygninger må ikke forekomme Der må højst opsættes to ovenlys i hver tagflade på max. tre tagsten høje og tre tagsten brede. Hvor det af brand- eller sikkerhedsmæssige hensyn kræves, kan der opsættes tagvinduer med de nødvendige mål til sikring af redningsåbning. Pultkvist For den bevaringsværdige villa gælder grundlæggende, at husets hovedform, konstruktioner og proportioner skal bevares. Det vil sige, at tilbygninger skal ske som påbygninger af hovedhuset og underordnet hovedhusets grundlæggende udformning. Sådanne påbygninger kan være risalitter, frontkviste, gavlkviste, udskud, karnapper, altaner, balkoner, indgangspartier og tagkviste. Påbygning/karnap og helvalmet frontkvist 9.28 Skorstenspiber må ikke nedrives. Skorstenspiber skal stå i tagryggen og placeres harmonisk mindst otte rygningssten fra gavlen. Når der kun er én skorstenspibe skal den placeres så tæt på tagryggens midte som muligt. Skorstenspiber skal opmures i tegl, som berappes eller vandskures og skal fremstå hvide Vinduer og døre skal som hovedprincip anbringes taktfast eller rytmisk i facaden. De skal udføres i træ og behandles med dækkende maling i hvid, grøn eller blå. Vinduesglas skal være ét lag plant klart glas i de udvendige rammer. Termoruder må ikke anvendes i de yderste rammer. Råglas eller sandblæst glas må kun anvendes ved badeværelser og toiletter Nye dør- og vindueshuller skal udføres med en udvendig falsdybde på ca. 6 cm. Vindueshuller afsluttes forneden med en skrå bundfals. Bundfalsen skal fremstå pudset og overfladebehandlet som de øvrige false Er ydervægge beklædt med brædder skal vinduer og døre anbringes i plan med ydervæggen Skodder må ikke opsættes Bevaringsværdige vinduer og døre skal i videst muligt omfang bevares ved istandsættelse og vedligeholdelse. Hvis udskiftning er påkrævet, skal de nye vinduer og døre fremstilles som kopier af de gamle og udføres ifølge ovennævnte bestemmelser Nye vinduer og døre skal tillige placeres i overensstemmelse med husets stil og traditionelle byggeskik. Som hovedprincip skal nye vinduer og døre isættes i de gamle murhuller og med samme placering. Hvis facaden er skæmmet af nyere murhuller og gennembrud, der ikke er i overensstemmelse med husets byggestil, skal hullerne tilstræbes tilbageført i forbindelse med en udskiftning af døre og vinduer Såfremt der opsættes tagrender og tagnedløb, skal disse udføres i zink. 23

24 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser Villaen 9.36 Ydervægge skal fremstå i tegl, som blank mur i røde håndstrøgne eller blødstrøgne sten eller i tegl der berappes eller vandskures og kalkes eller males. Farver skal være i overensstemmelse med den lokale byggetradition, - enten hvid, lys okkergul, rød eller rosa Ydervægge der fremstår som blank mur i røde, håndstrøgne eller blødstrøgne sten skal bevares Facademuren skal afsluttes mod taget med en hvid, muret ge sims i traditionel udformning. Ved tilbygning skal den nye gesims følge højderne på den gamle gesims. Rytterkvist 9.39 Sokler skal fremstå sorte 9.40 Bygningsdetaljer på eksisterende bygningers ydervægge som eksempelvis gesimser, lisener, kvaderfugning og lignende skal bevares Påbygninger såsom udskud, karnapper, mellembygninger og lignende skal udføres lavere end hovedhuset og må ikke dominere eller tilsløre husets hovedretning Påbygninger skal holde en afstand på mindst tre tagstens bredde fra gavlfacaden Brandadskillelse skal udføres skjult Tage på hovedhuse skal fremstå som heltage, som halvvalmet tag, pyramide- eller mansardtag uden udhæng og med en tagvinkel som på det eksisterende hus. Taget skal beklædes med matte rødbrændte vingetegl, gl. dansk format. Tagets nederste tre sten skal vippes opad (opskalkes). Rygningssten og gratsten skal lægges i mørtel Tagkviste må kun opføres på hovedhuset. De skal opføres som pultkviste, front- eller gavlkviste, kviste med sadeltag eller kviste med helvalmet tag. Kvisten må højst have en længde svarende til en tredjedel af tagets længde. Tagkviste skal placeres harmonisk på tagfladen og skal have en mindste afstand fra tagryggen og tagfoden på mindst tre tagsten Kvistens tag skal være teglhængt, svarende til hovedhusets. Flunkerne skal udføres af høvlede og pløjede brædder eller med zinkbeklædning. Tagkvistens vinduer skal være i harmoni med husets øvrige vinduer, hvad angår opdeling og rudeformater Altaner må kun etableres oven på eksisterende mindre påbygninger og karnapper med flade tage, hvis der er en mindste afstand til naboskel må 2,5 m Derudover må der kun etableres franske altaner i gavle, hvis der er en mindste aftstand til naboskel på 2,5 m Altankviste, altangange og altaner på stolper må ikke etableres Der må ikke etableres udvendige trapper over terræn. 24

25 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser 9.51 Synlige stålkonstruktioner på bygninger må ikke forekomme Der må højst opsættes to ovenlys i hver tagflade på max. tre tagsten høje og tre tagsten brede. Hvor det af brand- eller sikkerhedsmæssige hensyn kræves, kan der opsættes tagvinduer med de nødvendige mål til sikring af redningsåbning Skorstenspiber må ikke nedrives. Skorstenspiber skal stå i tagryggen og placeres harmonisk mindst otte rygningssten fra gavlen. Når der kun er én skorstenspibe skal den placeres så tæt på tagryggens midte som muligt. Skorstenspiber skal opmures i tegl, som berappes eller vandskures og skal fremstå hvide Vinduer og døre skal som hovedprincip anbringes taktfast eller rytmisk i facaden. De skal udføres i træ og behandles med dækkende maling i hvid, grøn eller blå. Vinduesglas skal være ét lag plant klart glas i de udvendige rammer. Termoruder må ikke anvendes i de yderste rammer. Råglas eller sandblæst glas må kun anvendes ved badeværelser og toiletter Nye dør- og vindueshuller skal udføres med murede stik og med en udvendig falsdybde på ca. 6 cm. Vindueshuller afsluttes forneden med en sålbænk af tegl Bevaringsværdige vinduer og døre skal i videst muligt omfang bevares ved istandsættelse og vedligeholdelse. Hvis udskiftning er påkrævet, skal de nye vinduer og døre fremstilles som kopier af de gamle og udføres ifølge ovennævnte bestemmelser Nye vinduer og døre skal tillige placeres i overensstemmelse med husets stil og traditionelle byggeskik. Som hovedprincip skal nye vinduer og døre isættes i de gamle murhuller og med samme placering. Hvis facaden er skæmmet af nyere murhuller og gennembrud, der ikke er i overensstemmelse med husets byggestil, skal hullerne tilstræbes tilbageført i forbindelse med en udskiftning af døre og vinduer Tagrender og tagnedløb skal udføres i zink. 10 Skilte, reklamer og lignende i C Skilte skal underordne sig facaden og nabofacader, så de i størrelse og udseende ikke virker dominerende. Ved flere skilte på samme husfacade skal skiltningen samordnes, så den udgør en harmonisk helhed Skilte må ikke skjule karakteristiske bygningsdetaljer Skilte skal opsættes som pladeskilte med påtrykt tekst eller logo eller skal opsættes som bogstavsskilte Lysskilte må ikke opsættes Faneskilte må ikke opsættes Til belysning af skilte må kun anvendes indirekte belysning. Spotlamper til indirekte belysning skal optræde neutralt med en max. lyskildediameter på ø 80 mm eller lyskildeareal på max. 50 cm2. 25

26 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser 10.7 Udhængsskilte skal tilpasses husets arkitektur og øvrige skiltning og må i størrelse ikke overstige 0,5 m² Der må placeres ét udhængsskilt i tilknytning til den enkelte forretning. Hvis forretningen er placeret på et hjørne, må der opsættes ét udhængsskilt til hver vejside Udhængsskabe, udstillingsskabe, automater og lignende skal udføres i farve og materialer, der harmonerer med bygningens facade og må ikke dække over karakteristiske bygningsdetaljer Opsætning af reklameflag, bannere og lignende ifm. den enkelte butik må ikke finde sted Streamers må opsættes på vinduer, svarende til max. 25% af det enkelte vinduesareal Ved boliger må der kun skiltes med navne- og husnummerskilte. 11 Markiser, baldakiner, og parasoller i C Markiser skal udføres i ensfarvet og refleksfrit stof og må kun opsættes med længder, svarende til bygningens vindues- og dørhuller Markiser skal være sammenfoldelige og skal friholdes for påskrift Ved udendørs servering og ophold må der opstilles parasoller under forudsætning af, at der opnås et harmonisk helhedsindtryk med tilhørende bygninger og omgivelser Parasoller skal være ensfarvede og have en højde på mindst 200 cm til underkant af parasollen. Parasoller må ikke nå ud over kørebanearealet Faste baldakiner må ikke opsættes. 12 Hegn i C Hegn skal udføres som mur, plankeværk, stakit, raftehegn eller levende hegn Murede hegn skal opføres med samme materiale, overflade og farve som hovedhusets facader. Højden må ikke overstige 1,20 mod offentlig vej og 1,80 m i naboskel eller på egen grund Plankeværker skal udføres af lodretstillede brædder, evt. afsluttet med overligger. Plankeværker skal males svensk rød, grå eller sort. Overligger skal males i samme farve eller i hvid Højden på plankeværker må ikke overstige 1,20 m mod offentlig vej/sti og 1,80 m i naboskel eller på egen grund Stakitter skal opføres i træ som spolestakitter og dækkes med hvid maling. Højden på stakitter må ikke overstige 1,20 m mod offentlig vej og 1,80 m i naboskel eller på egen grund Raftehegn skal udføres af lodretstillede rafter. Raftehegn skal fremstå i naturfarve eller males svensk rød eller sort. Højden på 26

27 Lokalplan SKA.200.C1 Lokalplanbetemmelser raftehegn må ikke overstige 1,20 m mod offentlig vej og 1,80 m i naboskel eller på egen grund. 13 Bevaringsværdige træer og beplantninger i C Bevaringsværdige træer og beplantninger må ikke fældes, fjernes eller i større omfang beskæres uden byrådets godkendelse Bevaringsværdige træer og beplantninger er vist på kortbilag Bevaringsværdige træer, der går ud eller fældes, skal erstattes af nye træer af samme eller lignende sort. Nye træer skal have en stammediameter på mindst 10 cm. 14 Ubebyggede arealer i C Terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m må ikke finde sted Ubebyggede arealer må kun anvendes som have, gårds- og parkeringsplads. Svømmebassiner, tennisbaner og lignende må ikke anlægges Oplagring skal skjules bag tæt hegn på dertil indrettede gårdarealer Belægning skal udføres i sort asfalt, pigsten, brosten, chaussésten, grå betonfliser, mursten, grus eller træ. Der må ikke anvendes hvid flint. 15 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 15.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er fortaget tilslutning til kollektiv varmeforsyning. 16 Tilladelse fra andre myndigheder 16.1 Lokalplanens regulerende bestemmelser for hovedlandevej 438, Frederikshavn-Skagen (dele af Chr. X s Vej, Sct. Laurentii Vej og Oddevej), der har staten som vejbestyrelse og for Skagenbanens sporarealer, der forvaltes af Nordjyske Jernbaner A/S som jernbanebestyrelse, træder først i kraft ved en eventuel nedlægning eller nedklassificering af vejen henholdsvis jernbanen. 17 Ophævelse af lokalplaner og servitutter 17.1 Ved Byrådets endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan nr. SKA.200.C1 ophæves tidligere lokalplaner og byplanvedtægter for de ejendomme der er omfattet af nærværende lokalplan. 18 Lokalplanens retsvirkninger 18.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme i området kan fortsætte som hidtil, og lokalplanen giver således ikke handlepligt for de omfattede grundejere. Lokalplanen medfører ligeledes ikke i sig selv krav om etablering af anlæg nævnt i planen. 27