Udvikling og indflydelse

Transkript

1

2 Indhold Foreningsnyt Udvikling og indflydelse Thy Madfestival og Dyrskue i Hurup...1 Mors Thy Familielandbrug...2 Medarbejdernyt...3 Ryd op i landskabet!...4 Få styr på aftalerne...5 Maskinomkostninger...6 Erhvervsrevision i LandboThy...8 Totalrådgivning Høst Jordprøver Fællesindkøb af kemikalier Aftale om køb Udtagning af ensilageprøver Kødkvæg - indbinding af kalve Priser på indkøbt foder Styrket indsats mod Salmonella Dublin Heste skal nu ansvarsforsikres Hold afstand til å og bæk Ekstra tilsyn med flydelag i gyllebeholdere.20 Mødekalender Adresser Tlf Industrivej Hurup - Fax Silstrupvej Thisted - Fax Oplag: Ansvarshavende bladredaktør: - Bodil Errebo Nielsen ben@landbothy.dk Udvikling og indflydelse LandboThy er inde i en god udvikling med en konstant tilgang af nye kunder/medlemmer. Vi har som mål i LandboThy at have den bedste rådgivning og hele tiden udvikle den til de aktuelle behov. Medarbejderstaben bliver større og større, og vi vil gøre en indsats for også fremover at være en attraktiv arbejdsplads. Det er positivt, at vi er i stand til at tiltrække dygtige medarbejdere. Rent landbrugspolitisk føler vi også, at vi har indflydelse på, hvad der sker omkring os, og har et godt samarbejde på mange fronter. Vi vil i bestyrelsen også fremover være opmærksomme på, hvad der sker omkring os, og gøre det, der er nødvendigt for at bevare en stærk forening og rådgivning i området Thy/Mors. Den kommende tid byder som næsten altid for landbruget på store udfordringer og opgaver rent landbrugspolitisk. Natur og miljø er et af emnerne. Der er stadig et stort ønske om at stramme reglerne. Vi har opnået rigtig meget på natur- og miljøområdet, og skal der strammes mere, må der løsnes andre steder, hvis man fortsat ønsker en landbrugsproduktion i Danmark, og det har regeringen klart har meldt ud. Det bliver rigtig spændende med de nye vand- og naturplaner, og hvordan kommunerne vil føre dem ud i livet. Vi vil følge det tæt i LandboThy og bidrage med det bedst mulige for landbruget. Klimaområdet er et emne, der vil være meget stor fokus på fra nu og frem til FN s klimatopmøde i København, som starter 30. november Her har vi i landbruget jo den gode historie som leverandør af vedvarende CO 2 -neutrale energikilder.

3 Foreningsnyt Vi vil også i klimadebatten være med i forskellige sammenhænge og bidrage med, hvad vi i landbruget kan, og hvad det er muligt at udvikle, hvis politikerne vil. Vi har den 22. august fået indviet Danmarks første nationalpark - nemlig Nationalpark Thy. Fra landbrugets side var vi ikke fra start vilde med tanken om en nationalpark i Thy, men efter en god proces med mange møder i arbejdsgrupper og styregruppen, udveksling af synspunkter og holdninger de mange forskellige organisationer imellem nåede vi her lokalt frem til en model, som alle kunne bakke op om. Skal noget sådant lykkes, er det altafgørende, at man står sammen lokalt. Vi er i landbruget stolte af vort resultat. I LandboThy har vi haft to store og gode arrangementer her i sommer. Først et vellykket dyrskue med flot deltagelse og dejlig stemning. Næst vort sommermøde på Gyrup med ca. 500 deltagere. Louise Gade var hovedtaler og fortalte historien om bondedatteren, der blev borgmester i Århus. En rigtig god historie og godt fortalt. Chefredaktør, Hans Peter Kragh holdt båltale. Nicolaj Nicolajsen fortalte om Gyrup og gårdens historie. Sommermødet var igen i år en stor succes, og vi vil gerne fra LandboThy takke Nicolaj og Lisbeth for gæstfriheden. Niels Jørgen Pedersen Formand LandboThy Thy Madfestival og Dyrskue i Hurup - lørdag 7. juni 2008 Arrangementet blev afviklet i strålende solskin med masser af glade udstillere og besøgende. Det blev et andet dyrskue end oprindeligt planlagt, da Mørsø Landboforening meldte ud, at Fællesskuet var aflyst. Vi skulle 4 uger før skuet have plads til dobbelt så mange udstillere og gæster. Det var en udfordring, som alle tog i stiv arm, alle arbejdede på livet løs med parkering, standpladser, toiletter o.s.v. Jeg vil sige, at alt klappede til alles tilfredshed. Det blev rekordernes dyrskue i Hurup med ca besøgende. Alle gæster og udstillere udtrykte stor tilfredshed med dagen. Vi havde som sidegevinst besøg af Café Hack, som optog en udsendelse fra dagen med omkring 1 mill. lyttere. Vi er i LandboThy stolte af arrangementet og det store engagement fra frivillige og ansatte. Jeg vil her sige tak til alle, som deltog - gæster, udstillere, ansatte, Sparekassen Thy for gode ideer og markedsføring og IdealCombi for hjæip med parkeringspladser. VEL MØDT TIL DYRSKUE I THISTED 2009! Niels Eriksen Formand for dyrskueudvalget 1

4 Foreningsnyt Mors Thy Familielandbrug Nationalpark Thy er lige blevet officielt indviet. Fra Mors-Thy Familielandbrug skal der lyde et stort tillykke. Hele forløbet i det forudgående arbejde viser, at selv om udgangspunktet er forskelligt i de forskellige interessegrupper, kan man godt her lokalt blive enige. Derfor står vi nu også med landets første nationalpark. Hvordan udviklingen af nationalparken kan være med til at give området et løft, skal der gerne være lige så stort lokal engagement i, som vi oplevede i det arbejde, der gik forud. Så jeg har store forventninger til, at Nationalpark Thy kan være med til at sætte mere fokus på vores egn. På Mors går man nu i gang med at danne en brugergruppe, der skal stå bag naturprojektet Tissingvig. Også her er vi med fra Familielandbrugets side. Sagsbehandlingstiderne på miljøgodkendelserne i kommunerne bliver der brugt mange resurser på at få nedbragt. Lokalt gøres der et stort arbejde i kommunerne for at få sagerne igennem. Her har man større succes med det i Thisted end i Morsø kommune. Den lokale aktionsgruppe, LAG, som er fælles for Mors og Thy, har nu været i gang et stykke tid, og de første ansøgningsrunder har været afviklet. Der er et budget på 6 mio. pr år i Der er udarbejdet en overordnet målsætning for den lokale aktionsgruppe med to overordnede temaer: Attraktive levevilkår i landdistrikterne og nye arbejdspladser i landdistrikterne. Jeg vil gerne opfordre til, at der kommer flere gode projekter med nye arbejdspladser. Så hvis I har en ide og ikke lige ved, hvordan det kan lade sig gøre, står landdistrikts- koordinator Laurids Mortensen til rådighed på tlf Se også hjemmesiden www. lag-thymors.dk. Det er en turbulent tid med store prisudsving på kort tid. Det er ikke let at få købt og solgt på de helt rigtige tidspunkter hver gang. Medens jeg skriver dette, er jeg da glad for, at jeg fik solgt rapsen på kontrakt og ikke skal afregne til dagspris, som nu er faldet godt 40 kroner, siden jeg solgte. Dette kun som eksempel - jeg er på ingen måde bedre til at være på forkant. Årets høst på globalt plan ser jo ud til at blive god, så vi ser nu lidt mere afdæmpede priser. Der er stadig stor ubalance i svinenoteringen i forhold til de omkostninger, vi har. Produktionen er forståeligt faldet drastisk her i landet og har resulteret i flere slagterilukninger. Men bag dette ligger der mange landmandsfamilier, der har valgt at stoppe deres produktion, og de skal som slagteriarbejderne også ud at finde andet arbejde. Prognoserne fra Danske Slagterier forudsagde kraftige noteringsstigninger, men hidtil har det knebet med at kunne leve op til det. Indtil nu er det kun vore kollegaer syd for grænsen, der får en anstændig betaling. De store omkostningsstigninger gør også et stort indhug i den højere mælkepris, mælkeproducenterne nu får. I den sektor kniber det også med at få kødpriserne op. Nu kommer jeg til at lyde noget negativ. Det er slet ikke meningen. Jeg mener, vi skal tage de udfordringer op, der ligger foran os. Det, vi producerer - energi og fødevarer - er der stor brug for. Så det er bare op på hesten og så derud af. Fortsat god høst. Søren Hansen Formand Mors-Thy Familielandbrug 2

5 Foreningsnyt Medarbejdernyt Økonomi- og ejendomskonsulent Niels Høy valgte den 31. juli 2008 at stoppe på arbejdsmarkedet efter godt 35 års ansættelse i landboforeningens og medlemmernes tjeneste. Niels blev uddannet Cand. Agro den 20. juni 1973 og startede som økonomikonsulent den 1. juli 1973 på kontoret på Bredgade i Hurup. Efter godt 5 års ansættelse blev evnerne yderligere udnyttet, idet Niels overtog stillingen som ledende økonomikonsulent i perioden fra 1. december 1978 til 1. maj LandboThy mister ved fratrædelsen et stort leksikon, en fremsynet, loyal, åben og god kollega, og landmændene i Nordvestjylland vil savne rådgivningen, den store erfaring og de gode råd. LandboThy takker for den store indsats og ønsker held og lykke med den nye landmands tilværelse på Overgård. Lisbeth K. Ahrensberg er pr. 5. august 2008 ansat som registreret revisor i afdelingen for Økonomi & Jura. Lisbeth er fra Mors og har tidligere gennem mange år været ansat i NordVest Agro. Lisbeth vil fremover arbejde ud fra landbocentret i Thisted. Anders Andersen er pr. 1. juli 2008 tiltrådt en stilling som planteavlskonsulent i LandboThy. Anders kommer fra en stilling som planteavlskonsulent i Varde, hvor han har været i 11 år. Anders vil med arbejdssted på landbocentret i Thisted hovedsagelig arbejde med markog gødningsplanlægning, EU-ansøgninger, markbesøg, korttegning og forsøg. Anders vil hovedsagelig blive tilknyttet landmænd med kvæghold, da han har erfaring og interesse inden for grovfoderproduktion. Jubilæer LandboThy ønsker til lykke med følgende jubilæer: Regnskabsassistent Anna Marie Knudsen havde 1. juli været ansat i 35 år. Regnskabsassistent Dorthe Søndergaard havde 15. juli været ansat i 30 år. Nyt stuehus? Vi har stor erfaring med byggeri på landet 3

6 Økonomi & Jura Ryd op i landskabet! Skattemæssigt fradrag for nedrivning af driftsbygninger Såfremt en driftsbygning nedrives, kan der tages et nedrivningsfradrag, hvis følgende betingelser for bygningen er opfyldt: 1. Den skal være ejet i mindst fem år. 2. Den skal have været anvendt til et afskrivningsberettiget formål i mindst fem år. 3. Den skal ikke være afskrevet fuldt ud. Det er ikke en betingelse for nedrivningsfradraget, at bygningen har været afskrevet. Bygningen skal bare have været anvendt til afskrivningsberettiget formål. Nedrivningsfradraget fratrækkes i det år, hvor nedrivningen er foretaget. Hvis betingelserne i punkt 1 eller 2 ikke er opfyldt på nedrivningstidspunktet, kan nedrivningsfradraget (tabsfradrag) foretages i det indkomstår, hvori ejendommen sælges. Beregning af fradraget Nedrivningsfradraget opgøres som bygningens skattemæssige anskaffelsessum minus de skattemæssige afskrivninger samt eventuel salgspris for materialer. Hvis bygningen er afskrevet 100%, er der ikke noget nedrivningsfradrag. Hvis kun en del af bygningen fjernes, beregnes nedrivningsfradraget normalt forholdsmæssigt ud fra bygningens samlede grundareal. Nedrivningsudgifterne kan ikke fratrækkes. Hvis der opføres en ny bygning, kan nedrivningsudgifterne tillægges anskaffelsessummen for den nye bygning og indgår i afskrivningsgrundlaget for den nye bygning. Hvis der ikke genopføres en ny bygning, kan udgifterne til nedrivning tillægges ejendommens anskaffelsessum i forbindelse med beregning af ejendomsavancen ved et senere salg. 4 Salg af ejendom Ved salg af ejendom kan sælgeren foretage nedrivningsfradrag, hvis han er forpligtiget til at nedrive bygningerne og rent faktisk også gør det, så køber ikke erhverver bygningerne. Det er dog en betingelse, at det klart fremgår af salgsaftalen, at bygningerne ikke er omfattet af overdragelsen, samt at sælger betaler udgifterne til nedrivningen. Det er dog uden betydning, om nedrivningen foretages før eller efter købers overtagelse af ejendommen. Nedrivningsfradraget samt de foretagne afskrivninger på bygningen nedsætter ejendommens anskaffelsessum i forbindelse med beregning af ejendomsavancen ved salg af ejendommen. Det medfører som udgangspunkt, at ejendomsavancen forhøjes helt eller delvis med nedrivningsfradraget samt de foretagne afskrivninger. Der sker således en indirekte beskatning af de foretagne fradrag ved salg af ejendommen. Hvis du kan se muligheder i ovennævnte, men er lidt i tvivl, om du kan bruge muligheden, så kontakt din økonomikonsulent. Arne Hyldahl Økonomikonsulent

7 Økonomi & Jura Få styr på aftalerne... Det er ikke kun ved handel med korn og foder, der skal være styr på aftalerne. Det gælder i lige så høj grad ved aftaler om forpagtnings- og pasningsaftaler for jord, lejeaftaler for bygninger, ejerskifte osv. En ordentlig aftale sikrer eksempelvis, at der ikke pludselig opstår tvivl om en forpagtningsaftales vilkår, blot fordi kornprisen helt uventet stiger til det dobbelte. Fra 2008 er der ændret i EU-støttesystemet, så rådighedskravet for at søge støtte til jorden nu kun er én dag nemlig dagen for ansøgningsfristen til EU-støtte (i år den 23. april i 2008). Samtidig er der også ændret i bestemmelserne om krydsoverensstemmelse. Nu har den, der søger støtte i et givent år, ansvaret for, at samtlige krav under krydsoverensstemmelsesreglerne bliver overholdt i hele kalenderåret. Normalt vil der i en sådan situation være erstatningspligt uanset, om der foreligger en skriftlig aftale. Men det kan være svært at løfte denne bevisbyrde. I teorien kunne man jo også godt forestille sig en situation, hvor den nye bruger ikke vil søge støtte til et areal og derfor er ligeglad med alt omkring krydsoverensstemmelse. Opstår der tab her - uden en aftale om erstatningspligt - kan man nemt forestille sig en masse unødvendige advokatomkostninger til opfølgning på dette. Når der er tale om tilforpagtede arealer, kræver Plantedirektoratet i øvrigt, at der ligger en skriftlig forpagtningsaftale, hvis arealet skal regnes med som harmoniareal endnu en god grund til at have styr på aftalerne. Jens Overgaard Økonomikonsulent Betingelsen gælder uanset, om det er en anden jordbruger, der driver arealet efter høst (f.eks. en ny forpagter). Man risikerer altså et klip i EU-støtten, hvis en ny bruger f.eks. ikke overholder kravet om 2 m bræmmer ved efterårspløjningen. En sådan overtrædelse koster eksempelvis 3% af den udbetalte støtte. Vi vil på det kraftigste opfordre til, at der er 100% styr på alle formelle aftaler i forbindelse med brugerskifte på arealer. Det er vigtigt at sikre sig, at en ny bruger anerkender sit erstatningsansvar, hvis han foretager sig noget, der kan betyde fradrag i den tidligere brugers støtte. Tilsvarende bør man sikre sig, at der er en klar aftale om erstatningspligt, hvis f.eks. en markpasser kommer til at overtræde en regel under krydsoverensstemmelsesbetingelserne. Filialdirektør Michael Aa. Søndergaard Landbrugskundechef Benny Frederiksen

8 Økonomi & Jura Maskinomkostninger Kender du dine maskinomkostninger i marken, eller vil du helst ikke vide det? Hører du til sidstnævnte gruppe, der helst vil leve i lykkelig uvidenhed og betragte landbruget som en tilværelse mere, end noget man skal leve af, så behøver du ikke at ulejlige dig med at læse videre. Hører du til gengæld til førstnævnte gruppe, der er kendetegnet af professionelle, forandringsparate landmænd, som kan se sporten i konstant at optimere både på ydelsessiden og omkostningssiden, så kan du med fordel læse videre. For to år siden introducerede jeg begrebet maskinomkostninger pr. FoderEnhed. Begrebet tager højde for de tilfælde, hvor påstanden er, at man kan avle mere med nye maskiner end gamle. Desuden kan der korrigeres for omkostninger til udbringning af husdyrgødning og bjergning af halm, så forskellige staldsystemer ikke påvirker maskinomkostningerne. Begrebet var primært udtænkt til mælkeproducenter, men er selvfølgelig mindst lige så anvendeligt for svineproducenter og planteavlere, som så bør omregne evt. udbytter i frø til udbytter i kg korn. Dengang blev jeg forundret over, at de store bedrifter generelt set ikke havde lavere maskinomkostninger pr. ha eller pr. FE/ kg korn produceret. Man skulle jo netop tro, at jo større bedrifterne blev, jo bedre kunne man udnytte maskinparken og derved presse enhedsomkostningerne. Jeg kan her i år 2007-regnskaberne desværre endnu en gang konstatere, at bedriftsstørrelsen alene ikke er medvirkende til at reducere maskinomkostningerne pr. enhed. Før jeg kommer med alle guldkornene til, hvordan du presser maskinomkostningerne på din bedrift, så skal vi først se på, hvor galt det står til. Med udgangspunkt i konkrete ud- Nordvest Data Ettrupvej Vestervig Tlf: Fax: Storegade 21B 7700 Thisted Tlf: nvd@nvd.dk 6

9 Økonomi & Jura valgte lokale regnskaber fra år 2007, er niveauet for maskinomkostningerne angivet i følgende tabel: Omkostning pr. FE/KG korn* Omkostning pr. hektar** Malkekvæg*** øre Svinebrug øre Planteavl øre *) Excl. omkostninger til transport, omrøring og udbringning af husdyrgødning og halm. **) Alt incl. ***) Økologer ligger ca. 5-10% højere Det er værd at bemærke, at planteavlerne ligger på et lidt lavere omkostningsniveau excl. omkostninger til husdyrgødning og halm end de to andre grupper. Dette kan skyldes, at dem med husdyrproduktion har mindre tid til rådighed, hvilket kommer til udtryk i en større maskinpark. Selve høstomkostningerne er opgjort til følgende: Høsthandlinger 1. slet græs/kløvergræs 24 øre 2. slet 47 øre 3. slet 54 øre 4-5. slet 61 øre Wrapballer Majs Korn til modenhed incl. hjemtransport Pris pr. FE/kg øre 16 øre øre I opgørelsen af maskinomkostningerne medregnes kun de maskiner, der bruges i marken. Det vil sige, at læssemaskiner, foderblander osv. ikke indgår i maskinsaldoen. Det samme gælder opgørelsen af de medgåede timer. Her indgår motortimer, vedligehold af markmaskiner, opsyn og hegnsopsætning. Maskinsaldoen forrentes og afdrages og tillægges de ordinære leasingydelser samt maskinstationsudgifterne. Modsat fratrækkes maskinstationsindtægter, hvis der er sådanne. I de fleste tilfælde kan opgørelsen laves ud fra det eksisterende regnskab, suppleret med oplysninger fra markplanen. Så det kræver altså ikke det helt vilde analysearbejde at komme frem til, hvad maskinomkostningerne er. På baggrund af de eksisterende analyser må potentialet ligge omkring 50 øre pr. FE/kg. Hvordan kommer man ned på eller under dette mål? 1. Har man køer, så brug afgræsning til slæt hvis det er praktisk muligt. 2. Ha en klar udskiftningsstrategi. 3. Ryd op i maskinhuset i forbindelse med planlagte maskinhandler, idet de gamle maskiner ikke bliver mere værd med tiden (hvem vil give noget for en roeoptager, en bugseret mejetærsker eller en ballekaster i dag?). 4. Udliciter arbejdsopgaver som gyllekørsel, mejetærskning, halmpresning og ensilering, idet disse kræver utrolig stor volumen, før det kan svare sig selv at have maskiner til det! Lav faste aftaler med maskinstationen! 5. Indgå i maskinsamarbejde og ikke nødvendigvis med en, som har samme afgrødesammensætning og sæson som én selv, således at maskinerne udnyttes over en længere sæson. 6. Prøv forsøgsvis at give lidt afkald på rettidseffekten ved at nøjes med en mindre maskinpark. 7. Planlæg sædskiftet ud fra at udnytte maskinparken bedre. 8. Forøg kapaciteten ved at have en god logistik og rene firkantede marker, der er drænet optimalt. 9. Jordfordeling kan blive aktuelt, efterhånden som de store bedrifter vokser ind i hinanden. Driver man f.eks. 100 ha, vil der på sigt typisk kunne findes øre i besparelser pr. avlet FE/kg korn svarende til kr til pr. år. Jens B. Bruun Økonomikonsulent 7

10 Økonomi & Jura Erhvervsrevision i LandboThy Byerhverv og selskaber Regnskabsafdelingen i LandboThy er også for byerhverv og selskaber. Regnskabsafdelingen servicerer i dag mere end 150 byerhverv heraf en del i selskabsform. Vi er en del af DanRåd og Regnskab, der er et af Danmarks største rådgivningsnetværk, der løser opgaver og yder rådgivning til selvstændige og mindre erhvervsvirksomheder uden for landbruget. Netværket består af ca. 40 selvstændige rådgivningscentre, der dækker hele landet. DanRåd og Regnskab går efter best practice. Målet er at levere varerne så enkle og så præcise som muligt best practice. Vi tilbyder mange forskellige professionelle serviceydelser og rådgivning på et højt fagligt niveau til alle selvstændige erhvervsdrivende og mindre virksomheder. Hvad er det vi kan tilbyde kunderne? I Danråd og Regnskab kan vi: Fremvise mange års erfaring med at servicere og rådgive mindre og mellemstore virksomheder. Historisk startede Dansk Landbrugsrådgivning, fordi landmændene hver især var for små til at have egen administration og derfor kunne se en fordel i at gå sammen. Dette forhold gør sig stadig gældende, og det gælder også i forhold til mange andre mindre og mellemstore virksomheder. Vi er din lokale foderstofleverandør Vi leverer FÆRDIGFODER til: Vi leverer RÅVARER til: SVIN KVÆG FJERKRÆ SVIN KVÆG FJERKRÆ Vi leverer RÅVAREMIX til dine køer efter recept. Vi leverer fuldt sortiment til ØKOLOGI. Vi lagerfører GØDNING, KEMIKALIER OG SÅSÆD. Vi har altid friske OPKØBSPRISER på afgrøder. RING, SPØRG, BESTIL - VI ER KLAR! Ballerumvej Hillerslev Tlf Fax

11 Økonomi & Jura Overtage og/eller bistå med ydelser i vores servicepakke, som blandt andet indeholder bogføringen, moms, fakturering og lønadministration. Hjælpe dig med de regnskabsopgaver og udfordringer, som du sidder med netop nu. Fleksibiliteten understreges af, at du enten kan komme med dine opgaver på vores kontor eller bede om at få besøg af vores firmasekretær, der klarer opgaverne hjemme i din virksomhed. Rådgive dig i skatteforhold, finansiering, generationsskifte, familiejura samt erhvervs- og socialøkonomi m.m. Tilbyde vores brede vifte af ydelser og produkter, som gør, at vi kan tilbyde dig en helhedsorienteret rådgivning. Det betyder, at du benytter den samme virksomhed, hvad enten du skal have lavet bogføring og regnskab m.m., eller have rådgivning om f.eks. finansiering eller have lagt en strategi for din virksomhed. Vi er konkurrencedygtige både på pris og kvalitet. Kontakt os for et uforpligtende møde, besøg eller tilbud. Poul Boye Skattekonsulent Se også 9

12 Totalrådgivning fulgte med ved generationsskifte! Tina og René Søndergård Pedersen, Højbogårdsvej 8 i Hassing, driver en økologisk kvægbedrift med 120 SDM køer og 120 ha markbrug - heraf 92 ha ejet. Familien har 3 børn på 1½, 4 og 7 år. Bedriften er købt i 2004 af Renés forældre. René startede som medhjælper på bedriften i 1997 og har siden da været med til totalrådgivningsmøder og var således kendt med rådgivningspakken Totalrådgivning (TR). Det er motiverende at kende til tallene både de økonomiske og de mere faglige, som drøftes med de forskellige fagkonsulenter. Jeg tror det kan være med til at bidrage til både samarbejde og interesse for alle parter, at også medhjælpere får indblik i bedriftens tal, siger René. En god ting ved totalrådgivning er især, at alle rådgivere er med til et fælles møde, hvor strategi og resultater drøftes! Herved opnås, at tiltag er afpasset i forhold til økonomi, og at markplan og foderplan hænger godt sammen. Den koordinerende rådgivning giver dog ikke alle svarene på, hvordan bedriften skal udvikles, men er en hjælp i en tid, hvor udviklingen går hurtigt. René fremhæver værdier på bedriften som enkelhed og ordentlig tid til opgaverne. Tina er medhjælpende hustru. Hun siger, at hun i starten var nervøs for, om hun havde indsigt nok i deres bedrift til at kunne forstå de mange tal. Men hun er blevet rigtig glad for livet på landet og møderne, der giver forståelse for tallene. Fritid og ordnede arbejdstider er andre værdsatte værdier for familien. Maden må gerne serveres til fast tid. Men selv om der er plads til ferie og fritid, opleves dagligdagen som værende med plads til familien. 10

13 Totalrådgivning rykker og giver helhed i rådgivningen Totalrådgivning (TR) giver dig redskaberne til at forbedre og fastholde resultaterne på din bedrift. TR sætter familien og bedriften i fokus. Et af kendetegnene er, at familien inddrages, idet ægtefælle/samlever f.eks. opfordres til at deltage i det årlige koordinerings- og planlægningsmøde. Vi tror, det er vigtigt, at hele familien har en fælles vision for deres bedrift, selvom det måske primært er den ene part, der deltager aktivt. Et andet kendetegn er, at alle rådgivere får bedre mulighed for at arbejde i samme retning og, via koordinations- og planlægningsmødet, få et helhedsbillede af bedriften. Vi tror, det giver en effektiv og god udnyttelse af de rådgivningsydelser, der anvendes på bedriften. Med TR får du beregnet dit dækningsbidrag for produktionsgrene, og du får udarbejdet budgetter for bedriften. Der arbejdes med fokusområder og mål, og der drøftes strategi for bedriften. Alt sammen med fokus på at skabe trivsel for landmanden og familien. Få en total tjekket bedrift Ring og hør nærmere. I LandboThy er vi klar til at håndtere nye kunder i et ajourført koncept - tilmelding inden 1. november Kontakt en af dine rådgivere eller få en snak med en fra vort totalrådgivningsteam. Teamet, der varetager udvikling og koordinering af Totalrådgivning Gert Damgaard Pedersen Økonomikonsulent Jens B. Bruun Økonomikonsulent Erik Fjendbo Jørgensen Planteavlskonsulent Niels Chr. Dørken Svinerådgiver Kaj E. Kristensen Kvægbrugskonsulent og koordinator TOTALRÅDGIVNING OMFATTER: Indledende analyse af bedriften som introduktion til Totalrådgivning. Udpegning af fokusområder og hjælp til udarbejdelse af handlingsplaner for bedriftens udvikling. Løbende tværfaglig koordinering af viden omkring udviklingen i de deltagende bedrifter. Analyse og gennemgang af den økonomiske udvikling på bedriften i forbindelse med regnskabsafslutning. Deltagelse i årligt fælles strategimøde med landmandsfamilien. Ovenstående kan suppleres med ydelser fra de enkelte afdelinger efter ønske/behov. 11

14 Planter & Miljø Høst 2008 Jordprøver Så er høsten stort set ved at være overstået den blev væsentlig bedre end frygtet. Middel til gode udbytter i vinterbyg, noget der nærmer sig rekordudbytter i vinterraps, og rigtig gode udbytter i vintertriticale og vinterhvede. I skrivende stund er der ikke høstet ret meget vårsæd, men udbytterne her bliver nok mere moderate. Alt i alt fornuftige udbytter af en god kvalitet. Efterår er tid til udtagning af jordprøver. - Vi laver jordprøver, som er positionsbestemte via GPS, hvis det ønskes. Fordelen ved GPS jordprøver er, at man i meget højere grad kan tilføre kalk de steder, der behøver kalk og kun der. Med dette system kan man i højere grad undgå problemer med manganmangel og samtidig give nok kalk på de stive pletter. Systemet har efterhånden mange år på bagen og fungerer aldeles upåklageligt. Der skal selvfølgelig bruges lidt flere penge på de mange analyser (1 prøve pr. ha), og desuden er der en lille ekstra ha-afgift ved spredning med GPS, men en stor del af denne ekstraudgift bliver i første omgang modsvaret af en mindre udgift til kalk. På længere sigt vil denne form for gradueret kalkning udmønte sig i højere udbytter fra marken. Planteavlskontoret tager mod bestilling af jordprøver. Michael Riis Afdelingsleder Planter & Miljø - Koldtvands højtryksrensere - Hedvands højtryksrensere - Slanger efter mål - Alt i tilbehør - Rengøringsmidler til stalde VI ER TIL AT TALE MED Peter Mortensen Galgebakkevej 6, Hassing 7755 Bedsted Tlf / Fax Tlf. tid

15 Planter & Miljø Fællesindkøb af kemikalier Vi har lavet fælles kemikalieindkøb i foråret og vil nu samle kemikalier sammen til efterårets forbrug. Vi laver en samlet ordre og sender den til en række firmaer, som vi i forvejen har sikret os er interesseret i at give et bud på ordren. De indkomne tilbud vurderes er det de samme midler/aktivstoffer/midler med samme effekt, der er givet tilbud på? Hvis tilbuddene vurderes at dække over de samme eller tilsvarende midler, vælges det firma, som tilbyder den laveste samlede pris. Fordelen for jer som brugere af kemi er, at I - via en stor ordre - sikres en god pris uden at skulle bruge tid og energi på at ringe rundt til forskellige firmaer. Ofte er det svært at sammenligne tilbud på kemikalier dækker forskellige handelsnavne over samme aktivstof i den samme dosering, eller er der tale om 2 forskellige aktivstoffer? Denne vurdering/sortering laver vi for jer. Selv om man er landmand med et lille eller middelstort areal, vil man kunne opnå rabatsatser som de største landmænd. Kemikalier leveres direkte til den enkelte landmand og faktureres direkte til forbrugeren. Prisen for deltagelse i fælleskøbet faktureres efter medgået tid. I foråret blev der faktureret 1 time pr. landmand, og vi regner med at kunne holde os på samme niveau ved denne budrunde. Vi vil opfordre så mange som muligt til at melde sig til fælleskøbet. Jo større ordre vi kan afgive, jo stærkere vil vi stå i en handel. Yderligere oplysninger eller tilmelding til Jørgen Lyngs på eller jl@ landbothy.dk. Aftale om køb af olieprodukter LandboThy har lavet en yderst fordelagtig aftale for foreningens medlemmer og kunder om leverance af olieprodukter. - Flere grovvarefirmaer og olieleverandører blev bedt om at give tilbud, og det endte med en aftale med Hillerslev og Omegns Grovvareforening. En af fordelene ved at indgå i denne aftale er, at man sikrer sig en af markedets bedste rabatsatser, og samtidig sikrer sig, at der hele tiden bliver fulgt op på aftalen. Det er f.eks aftalt, at betingelserne skal genforhandles 1. januar Der ydes rabat på køb af motordiesel og fyringsolie i f.h.t. Statoils officielle listepris, afhængig af mængden der leveres pr. gang eventuelt i flere tanke. - Tankanlæg sælges til indkøbspris via en afdragsordning. Yderligere oplysninger eller tilmelding kan ske til Jørgen Lyngs på tlf eller e- mail: jl@landbothy.dk Jørgen Lyngs Konsulent 13

16 Kvæg Udtagning af ensilageprøver - hvor godt er det blevet i år? Har du fået taget prøve af dit ensilage? hvis ikke så ring og bestil en udtagning. Vi har motoriseret udstyr, så vi kan udtage prøver i 3-4 meters dybde. De første resultater af 1. slæt fra i år viser generelt at der er tale om gode letfordøjelige ensilager (1,08 kg ts/fe) med et middel proteinniveau (15,5% råprotein), men variationen er som sædvanlig stor, så vi har brug for en analyse af den aktuelle ensilage for at kunne lave en ordentlig foderplan. Anette Østergaard Kvægbrugskonsulent Kødkvæg - indbinding af kalve 1. september eller snarest herefter Er fodersituationen eller vejret ikke gunstig for kalvene, er det en god disposition at binde kalvene ind. Manglende tilvækst og måske optrædning af marker kan være følgevirkninger af for lang græssæson. Brug af kalveskjul giver kalvene mulighed for tilvænning til tilskudsfoder før indbindingen, så overgangen bliver let og uden problemer. Klip kalvene på ryg og lår ved indbinding, så er kalvene klar til vintersæsonen. Tjek samtidig dyrene for hoste - det kan være, at de trænger til en ormekur. Kalvene skal ind i rengjorte og velstrøede stalde. Fodringen afhænger af, om det er tyre, der skal fedes, eller kvier, der skal bruges til avl. Kaj Kristensen Kvægbrugskonsulent Foderblandinger til ny sæson Vi er klar med aktuelle priser Diesel og fyringsolie Altid god rabat og hurtig levering Forhør nærmere hos den lokale foderstof... 14

17 Kvæg Priser på indkøbt foder De sidste snart 9 måneder har prisen på indkøbt foder været meget høj. Prisen på en almindelig A-blanding har været på over 210 kr. pr. 100 kg, sojaskrå har kostet næsten 300 kr., og rapskager har ikke i alle tilfælde været til at købe. Korn og roepiller har kostet tæt på 200 kr. pr. 100 kg. I alle tilfælde har priserne været meget høje, næsten som det ikke tidligere er set. Men er det nu tiden at købe foder? Priserne på foder har bevæget sig nedad. P.t. kan der købes sojaskrå til 245 kr. pr. 100 kg, rapskager koster ca. 200 kr., korn koster ca. 145 kr. pr. 100 kg. og Berga fedt omkring 700 kr. Så nu er det igen muligt at dække sig ind til priser, der er lidt mere overkommelige, selv om det stadig er dyrt. Set ud fra forventningen til priserne fremover er det måske ved at være tiden at se på foderindkøb. Forventningen til soja er en uændret pris de næste 5-6 måneder, og kornet koster 145 kr. Vi venter stadig på, at prisen på rapskager bevæger sig nedad, men mon ikke den følger med, når den nye høst kommer ind. Før I tegner kontrakt, så overvej nøje, om det er de rigtige fodermidler og de rigtige priser på foderet. Overvej om I forventer, at prisen falder yderligere, følg med i råvarebørsernes forventninger - tror I, at prisen falder yderligere om nogle måneder, skal I enten vente med at købe eller købe på en kort kontrakt. Under alle omstændigheder vil det p.t. være bedst med korte kontrakter. Prisen er nedadgående, vi kender bare ikke niveauet, den skal ned i. Urea var for nogle år siden et meget anvendt fodermiddel, når der manglede protein i en foderration. Måske er det igen ved at være interessant. Eneste minus er, at man skal have en blandetilladelse for at anvende det. Men som proteinkilde er det fremragende, vi har udfodringsteknikken til at anvende det, og det fungerer udmærket i de foderrationer med stivelse, som vi anvender meget nu. Som det plejer at være tilfældet, får I de bedste priser ved at købe råvarer i stedet for blandinger. Vær kritisk over for de priser I får, få tilbud flere steder fra og beregn, hvad der er billigst. Jørgen Aagreen Ledende kvægbrugskonsulent Afsætning af kød og optimering af produktionsøkonomi Program: Mandag den 6. oktober 2008 kl på Hotel Vildsund Strand Hvordan får jeg den bedste pris for mine slagtedyr? Oplæg v/danish Crown. Hvordan sikres indtjeningen ved høj foderpris? Styring af fodring og vinterfodring af ammekøer, færdigfedning af tyre. Naturpleje som indtjening? v/kvægbrugskonsulent Kaj Kristensen, LandboThy. Tilmelding senest fredag den 3. oktober kl til LandboThy, tlf Arrangører: Kødkvægforeningen for Thy Mors og Hanherred og LandboThy. 15

18 Kvæg Styrket indsats mod Salmonella Dublin Salmonella Dublin er især knyttet til kvæg og kan medføre betydelige sygdomsproblemer. Både for dyr, men også for mennesker. Dansk Kvæg har derfor startet et saneringsprogram mod Salmonella. Målet er at få udryddet Salmonella Dublin inden Det er i første omgang bygget på frivillighed, men i 2010 indtræder der sanktioner, hvis man som smittet ikke er begyndt på en sanering. I Thy og på Mors er der ca. 10% smittede besætninger. Symptomer Symptomer på Salmonella Dublin er utrivelige kalve, feber, diarré, lungebetændelse, død og aborter. I de fleste tilfælde, hvor der er problemer, er der tale om tilbagevendende sygdomstilfælde, da smitten er i besætningen. Bekæmpelse Bekæmpelse af Salmonella Dublin kræver fokus på hygiejne og management af kalve og kælvninger. Rene kalve er vigtige for at bryde smittevejene. Indsatsen med bekæmpelse kan inddeles i 4 faser: Udpeg smitteveje Luk smitteveje Bliv ved vedholdende indsats nødvendig Tjek om din indsats har effekt. Vigtige smitteveje er følgende: Personer Kælvebokse Raske smittebærere Boks/hytte Nabokalve Staldmiljø/ hygiejne Salmonella niveau Salmonellaniveauet i din besætning tjekkes hvert kvartal via tankmælksprøver, og tallet offentliggøres på hændelseslisten fra ydelseskontrollen. Smitten er angivet ved et tal samt et niveau, der angiver status på besætningen. Risikoanalyser For at komme i gang med sanering er det nødvendigt at få konstateret, hvor smitterisikoen er størst. Det gøres ved at gennemgå besætningen ud fra et fastlagt skema. Resultatet giver de områder, hvor dine dyr har størst risiko for at blive smittet. Eksempel på en risikoanalyse Risikovurdering for Salmonella og paratb 1.2 Ophobning 0 Sker aldrig 80 af gødning I alt i risiko, smitte fra 6 andre Gødning fjernes dagligt. 60 Kun lidt synlig gødning kælvningsområdet I alt risiko kalve før frav. besætninger Rengøres 1-2 gange/uge. Mere gødningsfrit end -forurenet område Mange kælvere i kælvningsområde Syge køer i kælvningsområde I alt risiko 10 køer I alt risiko kalve eft. Frav. Bruges til dyr mistænkt for mælkefeber, ketose o.l Bruges til dyr, der»synes svage«men uden egentlig diagnose Sker aldrig TOTAL RISIKO, ALLE Sker sjældent og kun hvor køer ikke optræder på risikoliste Sker jævnligt, men kun hvor køer ikke optræder på risikoliste Sker sjældent men uanset køers teststatus Sker ved ca. halvdelen af kælvningerne uanset køernes teststatus I alt risiko kælvningsområde Sker altid uanset køernes 100 teststatus Rengøres 1-2 gange/måned. 20 Mere gødningsforurenet end frit område Rengøres mindre end 0 1 gang månedligt. Omfattende gødningsforurening Bruges ikke til sygeboks Bruges til dyr med lemmelidelser 15 Bruges til dyr med mave-tarmlidelser andre end salmonellose I alt risiko kvieopdræt > 6 mdr 20 Bruges til dyr mistænkt for salmonellose Faggruppe Salmonella I det viste eksempel er der en stor risiko for smitte i kælvningsområdet. Der er ligeledes fundet en stor risiko for smitte hos kalvene før fravænning. Smitterisikoen i kælvningsområdet skyldes, mange dyr i kælveområdet, flere køer pr. kælvningsboks, mangelfuld strøning. eller der er syge køer separeret fra i kælveområdet. Risikoen før fravænning skyldes her, at der ikke er skillerum mellem kalvene i boksene, der er ikke strøet godt nok, og der er beskidte mælkeskåle. Fodermesteren går rundt i kalveboksene uden først at vaske støvler og hænder, før han tilser de nyfødte kalve. Sanering kræver vilje og hårdt arbejde Start med at finde dine smitteveje i besætningen. Lav derefter en handlingsplan, der tager højde for de problemer, som risikoanalyser viser, og som med stor sikkerhed bryder smittevejene. 16

19 Kvæg For at undersøge om handlingsplanerne har en virkning, tages blodprøver hos kalvene, lige når de er ud over antistofferne fra mælken. Tjek kalve på ca. 3-6 mdr. ved hjælp af blodprøver. Hvis de er uden antistoffer, er smittevejen brudt. Dernæst kan I gå i gang med at teste køerne; det kan gøres ved mælkeprøver i forbindelse med ydelseskontrollen. Testen skal afsløre raske smittebærere, der udskiller bakterier uden selv at være syge. Hvis man vil udpege smittebærere, skal man være klar over, at der kan være mange dyr, det vil være oplagt at udsætte baseret på antistofsvarene, og det vil måske ikke være muligt at gøre det inden for en kort tidshorisont. Dette gælder oftest besætninger med høje tankmælktal. Der kan let gå et par år, før man kan få skilt sig af med højrisikodyrene især, hvis der også er mange smittebærere blandt ungdyrene. Hvad kan du gøre hvis du er fri for smitte? (Opretholdelse af niveau 1a) De fleste besætninger er heldigvis fri for smitte. Det største arbejde består i at bevare den status. Det gøres ved følgende: Undgå smitte udefra Køb kun dyr fra usmittede besætninger med kendt status Stil krav til besøgende og leverandører Hav en god hygiejne omkring kælvning og kalve Salmonella kan bekæmpes - vi hjælper dig med at finde ud af hvordan! Jørgen Aagreen Ledende kvægbrugskonsulent Hvidbjerg Struer Humlum Holstebro Viborg Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf post@hvidbjergbank.dk 17

20 Svin Nye normændringer - hva så? Der er i foråret kommet nye normtal for aminosyrer og fordøjeligt fosfor. Det kommer i praksis til at få en betydning ude i besætningerne. Smågrisene har behov for mere lysin Lysinbehovet hos smågrise er højere end tidligere antaget. Derfor stiger normerne for lysin med 6% i smågriseperioden. På samme tid sænkes valinkravet til 70% af lysinindholdet. De nye normer ligger på et niveau, hvor dækningsbidraget er maksimalt under normale prisforhold. Dette betyder, at i praksis bliver foderet dyrere, men dækningsbidraget vil stige. 6-9 kg 9-20 kg 9-30 kg kg Ny norm lysin 11,0 10,6 10,4 10,0 Ny norm valin 7,7 7,4 7,3 7,0 Lysin v. diarréproblem 10,0 10,0 9,8 9,5 Forsøg viser, at den maksimale produktivitet opnås ved 5% højere aminosyreindhold end normerne, og dermed vil tilvæksten og foderforbruget forbedres med 1-2%. Dog vil merprisen på foderet overstige gevinsten ved bedre produktivitet. Forskellen i pris mellem korn og protein/aminosyrer skal reduceres, før det kan betale sig at gå over normen i aminosyrer. Aminosyreindholdet når der er diarré-problemer i besætningen Risikoen for diarré er som bekendt stigende ved et stigende proteinindhold i foderet. Derfor kan det være en god idé at sænke protein- og aminosyreindholdet. Dette medfører, at foderet bliver billigere, men til gengæld forringes tilvæksten og foderudnyttelsen med 3%. Lysinindholdet ses i ovenstående skema. Derudfra skal de resterende aminosyrer rettes til. Små ændringer i normerne hos slagtesvin Methioninnormen hæves med 0,1 g/fesv op til 2,3 g/fesv. Dette skyldes, at man i forsøg har set, at et højere methionin niveau betyder en højere produktivitet. Højere indhold af fordøjeligt fosfor i foder tilsat fytase Fosforberegningerne er ændret, hvilket gør, at foder tilsat fytase får en højere fosforfordøjelighed. Normen for ford. fosfor hæves med 0,1 g/ FEsv for smågrise og med 0,2 g/fesv for slagtesvin. Ændringen har ingen praktisk betydning for smågrisene, men for slagtesvineproducenter betyder det øget indhold af fosfor i korn og sojabaseret foder afhængig af fytase dosisen. Hos diegivende søer fastholdes den nuværende norm på 2,7 g/feso, mens normen for drægtige søer sænkes til 2,0 g/feso. Det betyder, at totalfosforniveauet kan sænkes betydeligt, uden at det går ud over produktionsresultater eller holdbarhed, så længe der er tilsat en høj dosis fytase. Det vil med et højt fytaseindhold være muligt at komme ned på 25 kg fosfor pr. ha for sohold uden smågrise. Rent økonomisk betyder dette, at en høj fytasedosis vil blive attraktiv, og med høje fosforpriser vil det ofte blive relevant med en fytasedosering på 200%, især i færdigfoder. Fosforrige fodermidler såsom hvedeklid, rapskage og solsikkeskrå bliver også mere attraktive, idet de nu fungerer som gode fosforkilder ved høj dosis fytase. Helle Høgh Midtjysk Svinerådgivning I/S 18