VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Studiehåndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Studiehåndbog"

Transkript

1 VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen Studiehåndbog Udarbejdet af Martina Blunck Terp August 2008 Revideret 15. december 2008

2 Indholdsfortegnelse Forord...4 Kapitel 1: Det indledende overblik Skolens adresse og busforbindelser Studiekontorets tlf., åbningstider mv Institutionens historie Præsentation af personalet Præsentation af uddannelsens DSR Præsentation af studievejledningen Anden rådgivning Praktiske oplysninger vedrørende Studiekort og studienummer.12 Retningslinjer for opgaveskrivning..12 Kopier og kompendier.12 Bøger.12 Adgang til skolen (åbningstider).12 Biblioteket Adgang til IT og Internet..14 Lokaler..14 Parkering...14 Kantinen..14 Rygepolitik...14 Dueslag..14 Ferie og fridage for studieåret 2008/ Undervisningstidspunkter.15 Sygdom, orlov og forsikring..15 Skema..16 Opslagstavler..16 Nyttige adresser 16 Brandalarmeringsinstrukser..16 Kapitel 2: Fag og ECTS-point fordelingen Oversigt over fag og ECTS-point fordeling Basisdelen (modul og 3. sem.)...17 Human Ernæring...22 Cateringledelse...23 Klinisk Diætetik...24 Ernæring og Fysisk Aktivitet...25 Valgfag..25 Kapitel 3: Undervisning og studieplanlægning Undervisningsformerne Fag med mødepligt Evaluering Holdtimer Praktik VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 2

3 Kapitel 4: Eksamen Oversigt over eksamener på basisdelen (modul og 3. sem.) Oversigt over eksamener på specialelinjen: Human Ernæring Oversigt over eksamener på specialelinjen: Cateringledelse Oversigt over eksamener på specialelinjen: Klinisk Diætetik..31 Oversigt over eksamener på specialelinjen: Ernæring og Fysisk Aktivitet 32 Bedømmelse af praktik Regler vedrørende eksamen Aflevering...35 Reeksamination Dispensation og merit Bedømmelse Klager Eksamensbevis/Diploma Supplement Autorisation Kapitel 5: Hvis du vil ud Mulighed for studieophold i udlandet Mulighed for praktikophold i udlandet Kapitel 6: At være studerende og at nærme sig afslutningen på studiet. Om studielivet og studiemiljøet på E&S SU Studieskifte eller overflytning Boligforhold Jobprofiler/ Arbejdsmarkedet Mulighed for efter- og videreuddannelse Oversigt over E&S uddannelser i Danmark Fagforeninger/A-kasser VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 3

4 Forord I januar 2008 blev den nye professionshøjskole, VIA University College, dannet. VIA University College samler professionsbacheloruddannelserne i Region Midtjylland. Det betyder, at VIA er Danmarks største professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. VIA er en central leverandør af efter- og videreuddannelsesaktiviteter og udviklingsaktiviteter i den midtjyske region. Derudover tilbyder VIA kortere videregående uddannelser, erhvervsrettede uddannelser, tekstile og kreative uddannelser, HF, HTX og meget mere. Ernæring og Sundhedsuddannelsen er en del af VIA University College. I dagligdagen vil det formodentlig ikke kunne mærkes som studerende, men det vil på sigt give flere muligheder for tværfagligt samarbejde. Vi deler de fysiske rammer i Vennelystparken med studerende på forskellige typer af videreuddannelser, og vi forsøger at være retfærdige med henblik på tildeling af lokaler, tider mm. Vi har lavet regler for bookning af grupperum, og tidspunkterne for pauser på de enkelte typer af uddannelser er forskudt i et forsøg på at minimere køen i kantinen. I starten af 2011 skal uddannelsen flytte til nye lokaler i nærheden af Skejby Sygehus. Vi bestræber os på at have et meget åbent miljø, hvor alle er velkomne til at forstyrre både undervisere, administrativt personale og uddannelsesleder. Vi vil blot bede jer om at overholde vores træffetider, som fremgår af opslag ved de enkelte kontorer. Denne studiehåndbog giver dig forhåbentligt svar på en række af de spørgsmål, du har vedrørende studiet og stedet. Vi glæder os til at fylde rammerne ud sammen med dig. Karen Søndergaard Uddannelseschef, VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 4

5 Kapitel 1: Det indledende overblik 1.1 SKOLENS ADRESSE OG BUSFORBINDELSER VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen Høegh-Guldbergs Gade Århus C Tlf Fax [email protected] (direkte indvalg lokalnr.) Hjemmeside: VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen ligger i Vennelystparken. Vennelystparken finder du i den ende af Universitetsparken, der ligger længst ned mod midtbyen, lige bagved Tandlægeskolen. Busforbindelser: Der er ingen busser, der holder direkte udenfor Vennelystparken, men en del busser holder ved Nørreport og Århus Sygehus/Nørrebrogade. Herfra er der max. 5 minutters gang til Vennelystparken. Busser til Nørreport: 1, 6, 9, 11, 16 Busser til Århus Sygehus/Nørrebrogade: 3, 11, 14, 56, 58, STUDIEKONTORETS TLF.- OG ÅBNINGSTIDER MV. Marianne Siersbæk er uddannelsens studiesekretær og sidder på studiekontoret, som er beliggende på stueetagen. Marianne har træffetid i tidsrummet: Mandag fredag: kl. 8:30 12:00 Tirsdag: 10:00-12:00 og 13:00-14:00 Telefontider: Mandag fredag: kl. 8:30 14:00 Tirsdag: 10:00-14:00 Studiekontorets telefon: , Fax: , [email protected] På studiekontoret kan du bl.a.: Afhente orlovsblanket Meddele ændringer vedr. navn, adresse, tlf. eller Få vejledning om SU Aflevere dine eksamensopgaver Få udleveret dit eksamensnummer 1.3. INSTITUTIONENS HISTORIE De første kliniske diætister blev uddannet i Danmark Det havde ikke været muligt at få Undervisningsministeriet til at tilbyde en egentlig uddannelse til klinisk diætist. I stedet fik man mulighed for, som et forsøg, at tilbyde en et-årig overbygningsuddannelse til økonomaer og husholdningslærere. Efter tre års forsøg blev uddannelsen gjort permanent. Uddannelserne til både økonoma og husholdningslærer (nu ernærings- og husholdningsøkonom) er siden blevet revideret, men på trods af flere forsøg har det ikke før VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 5

6 2002 været muligt at få en revision af uddannelsen til klinisk diætist, så den blev ensartet for alle, og så det blev muligt at gennemføre uddannelsen direkte. Revisionen af uddannelsen i dag, skal ses i sammenhæng med to store reformer på uddannelsesområdet. En lang række af uddannelserne på mellemlangt niveau (fx sygeplejerske og lærer) er blevet revideret. I denne forbindelse er titlen professionsbachelor introduceret. Titlen signalerer, at det uddannelsesniveau, der er opnået gennem professionsuddannelsen, er sideordnet universiteternes bacheloruddannelser, samtidig med at uddannelsen adskiller sig fra universiteternes ved en større grad af professions- og praksisnærhed. Kravet til uddannelsen er, at dens vidensgrundlag er på et højt niveau og skal være karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. Den anden store reform er dannelsen af Centre for Videregående Uddannelser. Formålet med dette er at skabe en institutionsform, der skal styrke de professionsrettede videregående uddannelser og efter - og videreuddannelse i tilknytning hertil. Centrene skal samtidig fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelse. I 2002 blev uddannelsen en del af Jysk Center for Videregående Uddannelse (JCVU) og begyndte samtidigt at samle de tidligere uddannelser til økonoma, ernærings og husholdningsøkonom samt klinisk diætist til blot én uddannelse, nemlig den 3 ½ - årige uddannelse til Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Siden 2002 er antallet af ansøgninger til den nye professionsbacheloruddannelse vokset støt. I 2002 modtog uddannelsen således 127 ansøgninger og i 2006 hele 339, hvoraf 227 var første prioritetsansøgninger. Januar 2008 fusionerede JCVU med CVU Vita, Vitus Bering, CVU Midt-Vest og CVUalpha. Således blev de mellemlange videregående uddannelser i Region Midtjylland samlet i professionshøjskolen VIA University College. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 6

7 1.4. PRÆSENTATION AF PERSONALET Direkte indvalg + lokalnr: lokal nr. Uddannelseschef Lokalnr. Karen Søndergaard 05 [email protected] Studiesekretær Marianne Siersbæk 00 [email protected] Akademisk Medarbejder Martina Blunck Terp 03 [email protected] Projektmedarbejder Lene Ravn Johansen 04 [email protected] Undervisere Jane Binau Mønster 06 [email protected] Charlotte Peersen 15 [email protected] Nanna Ruengkratok Lang 14 [email protected] Annette Saaek 08 [email protected] Eva Winther 11 ew@viaucdk Marianne Zangenberg Lynggaard 13 [email protected] Karin Østergaard 07 [email protected] Frank Juul Agerholm 09 [email protected] Trine Vase Bendtsen 10 [email protected] Astrid Marie Lauridsen 16 [email protected] Undervisere: Karen Søndergaard underviser i: Kostundersøgelse Livsstilssygdomme Jane Binau Mønster underviser i: Biokemi Fødevareteknologi Fødevarehygiejne Charlotte Peersen underviser i: Ernæring Ernæring for idrætsstuderende Etik VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 7

8 Livsstilssygdomme Kostundersøgelse Metodelære Statistik Human Ernæring (diplomudd.) Kroppen og fysisk aktivitet (diplomudd.) Livsstilssygdomme (diplomudd.) Koordinator for specialelinien Human Ernæring Nanna Ruengkratok Lang underviser i: Psykologi Kommunikation Sundhedspædagogik Skriftlig kommunikation Annette Saaek underviser i: Klinisk diætetik, psykologi og sundhedspædagogik Ernæring Human Ernæring (diplomuddannelse) Ernæring for tandlægestuderende og idrætsstuderende Koordinator for specialelinjen klinisk diætetik Eva Winther underviser i: Sundhedsfremme og forebyggelse Epidemiologi Metodelære Kostundersøgelsesmetodik Dokumentation og kvalitetsudvikling Marianne Zangenberg Lynggaard underviser i: Ernæring Alternative kostformer Informationsteknologi Ernæring for idrætsstuderende Livsstilssygdomme Motion, idræt og ernæring Human Ernæring (diplomudd.) Kroppen og fysisk aktivitet (diplomudd.) Livsstilsygdomme (diplomudd.) Skriftlig kommunikation Koordinator for specialelinier ernæring og fysisk aktivitet Karin Østergaard underviser i: Fødevareteknologi Produktionsteknologi Rengøring Kostforplejning Koordinator for specialelinien cateringledelse Frank Juul Agerholm underviser i: Pædagogik Videnskabsteori Sociologi Trine Vase Bendtsen underviser i: VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 8

9 Fysiologi Ernæring Astrid Marie Lauridsen underviser i: Ernæring Mad og måltider i et etnisk kulturelt perspektiv Antropologi Ernæring og kostforplejning Udover de ovennævnte indgår adjunkter og lektorer fra VIAs øvrige uddannelser samt eksterne undervisere også i undervisningssammenhænge ved VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Administrativt personale: Marianne Siersbæk (studiesekretær): SU-vejledning Kompendiesalg Studieudskrift Lene Ravn Johansen (projektmedarbejder): Skemalægning Praktikkoordinering Martina Blunck Terp (Akademisk Medarbejder): Intranet Valgfag Eksamensbevis Optagelse Hjemmeside Studievejledning 1.5. PRÆSENTATION AF UDDANNELSENS DSR De Studerendes Råd DSR står for De Studerendes Råd. Det er et demokratisk råd hvis overordnede mål er at sikre de studerendes interesser både fagligt og socialt. DSR består af repræsentanter fra alle hold på Ernæring og Sundhedsuddannelsen. De påvirker uddannelsen samt de beslutninger, der vedrører de studerende. Desuden fungerer DSR som de studerendes talerør til ledelsen. DSR holder møde en gang om måneden eller efter behov. Medlemmer Mette Overgaard Holm 06EF, formand, [email protected] Sofia Lourenco 05HE, næstformand Maja Siig Ahler 07A, kassér Uffe Storgaard Sloth, 05EF Kristina Aachmann 05HE Maria Poulsen 06 Mathilde Weigelt Nielsen 07B Marie Meldgaard Madsen 07B VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 9

10 1.6. PRÆSENTATION AF STUDIEVEJLEDNINGEN Studievejledningen er et tilbud om rådgivning, vejledning og støtte til afklaring af spørgsmål, du kan være i tvivl om. Studievejledningen er tre - delt, dvs. at den varetages af en studerende, en rådgiveransvarlig og en psykolog. Studievejlederen kan støtte og vejlede vedr. studieplanlægning, orlov, merit, ikke beståede prøver, eksamensklager, ændring af studieforløb, overflytning til anden uddannelsesinstitution, det fremtidige erhverv samt spørgsmål af mere personlig karakter. Vejlederne kan enten selv rådgive eller formidle kontakt til andre, der er mere kompetente til at vejlede/støtte fx ved eksamensnervøsitet, samarbejdsproblemer og andre problemer, der har indflydelse på studiet. Telefontid: mandag 15:00 17:00 Henvendelse kan ske til: Studenterstudievejledere Camilla Pi Kirkegaard, [email protected] tlf.: Studievejleder Martina Blunck Terp, [email protected], tlf.: Nanna Ruengkratok Lang (psykolog), [email protected], tlf.: Du finder studenterstudievejledningens kontor ved trappen ned til kælderen og dueslagene. HUSK: intet problem er for småt og intet problem er for stort for studievejledningen ANDEN RÅDGIVNING Studenterrådgivning i Århus Er et gratis tilbud om psykologisk, social og psykiatrisk rådgivning og vejledning til studerende på alle videregående uddannelser. Der er mulighed for både individuel og gruppevis vejledning med psykolog eller socialrådgiver. Studenterrådgivningen er uafhængig af uddannelsesinstitutioner og en selvejende institution under Undervisningsministeriet. Adressen er: Studenterrådgivning Ryesgade 23, Århus C Tlf.: Fax: [email protected] Åben: Mandag til torsdag kl. 9:00 15:00 Fredag kl. 9:00 13:00 Studenterpræsten Studenterpræsten står til rådighed for personlige samtaler for alle studerende på videregående uddannelser. Samtalerne kan dreje sig om vidt forskellige forhold i livet (sorg, angst, vrede, ensomhed, selvmord, tro, bøn, udbrændthed, identitet, følelsen af ikke at være god nok, parforhold m.v.). Studenterpræsten er underlagt absolut tavshedspligt. Der føres ingen journaler, det er muligt at henvende sig fuldstændig anonymt uden at opgive navn, og al henvendelse er gratis. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 10

11 Studenterpræsten er cand. theol. og ansat som præst i den danske folkekirke. Du behøver dog ikke at have en kristen overbevisning for at bede om en samtale med præsten. Studenterpræsten Steen Andreassen træffes: Tirsdag 10:00-12:00 Onsdag 11:00-12:00 Torsdag 10:00-12:00 Fredag 10:00-12:00 eller efter aftale Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3, lokale Århus C Tlf.: [email protected] Studenterpræsten Elisa Morberg Wejse træffes: Mandag 10:00-14:00 Torsdag 10:00-14:00 eller efter aftale Handelshøjskolen Fuglesangs Allé 20, lokale I Århus V Tlf /mobil [email protected] Studenterpræstens hjemmeside: Studentermenighedens hjemmeside: Studenterrådets Retshjælp Studenterrådets Retshjælp er en selvstændig forening, der drives af en gruppe jurastuderende. Retshjælpen tilbyder gratis og anonym rådgivning for alle og rådgiver inden for en række forskellige juridiske sagsområder. Retshjælpens frivillige er ikke advokater og er derfor naturligt begrænsede i, hvor langt de kan føre sagen. Men til gengæld er ingen sager for små, og alle sager behandles på lige fod - uden skelen til størrelsen. Hvis en sag bliver for stor, henviser Retshjælpen til advokat. Foreningen har ikke noget direkte samarbejde med et advokatfirma, men har mulighed for i visse tilfælde at få rådgivningsbistand fra et advokatfirma i Århus samt hos underviserne, der er tilknyttet Juridisk Institut på Aarhus Universitetet. Retshjælpen rådgiver i alt fra familieret, arveret, lejeret, forbrugerret, erstatningsret og forsikringsret til spørgsmål om gældssanering og klageadgangen over en offentlig myndigheds afgørelse. Så tøv ikke med at henvende dig til Retshjælpen, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i en konkret situation. Ring, send en eller kig forbi i kontorets træffetid. Træffetid: Tirsdag kl. 15:00 17:00, torsdag kl. 16:00 18:00 Telefontid: Tirsdag kl. 11:00 13:00, onsdag og torsdag kl. 13:00 15:00. Adresse: Studenterrådets Retshjælp Studenternes Hus Ndr. Ringgade Århus C Tlf.: [email protected] VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 11

12 1.8. PRAKTISKE OPLYSNINGER Studiekort og studienummer Når du starter på uddannelsen, får du et studiekort, som koster 80,00 kr. Studiekortet bestilles hos studiesekretæren. Sammen med en personlig kode kan det bruges til at komme ind på skolen efter lukketid. Derudover kan du indsætte kopipenge på dit studiekort og bruge det som kopikort. Indbetaling af kopipenge foregår hos vores vagtmester Dan Møller, som har kontor i stueetagen. Vær opmærksom på, at du ved fremvisning af studiekort, i bl.a. Medicinerladen, Nørre Allé 32, 8000 Århus C, og Stakbogladen i Studenternes Hus ved Aarhus Universitet, får 10 % rabat ved køb af studierelevante bøger. Der gives ligeledes rabat enkelte steder i byen, som fx på cafeer, teatre, museer, motionscentre, idrætsforeninger mm Retningslinjer for opgaveskrivning På intranettet Fronter finder du de gældende retningslinjer for opgaveskrivning, for skrivning af bachelorprojekt, for udarbejdelse af referenceliste samt for de tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Husk altid at følge disse retningslinjer ved udarbejdelse af skriftlige eksamensopgaver. Hvis du er i tvivl, henvend dig til den pågældende underviser Kopier og kompendier I stueetagen står en kopimaske, der kan benyttes af alle studerende. Kopierne koster 0,50 kr. pr. stk. og kan mod betaling indkodes på studiekortet (se punkt 1.8.1). Studerende uden studiekort kan ved henvendelse vagtmester Dan Møller få et lånekort mod betaling af depositum på 50,00 kr. Det er ikke muligt at tilbagebetale for mange indkøbte kopier. Se for regler om kopiering og ophavsret. Vær opmærksom på, at det altså IKKE er gratis at kopiere ved Ernæring og Sundhedsuddannelsen. I de fag, hvor der ikke eksisterer egnede grundbøger, udfærdiger underviseren et kompendium bestående af fagtekster. Du har så mulighed for at købe et kompendium, som typisk koster omkring 200 kr. Dette er en service fra undervisernes side. Underviseren må ikke udlevere masterkopien, da dette er i strid med reglerne om ophavsret. Hvis du ikke ønsker at købe kompendierne ved Ernæring og Sundhedsuddannelsen, men vil kopiere teksterne andetsteds, må underviseren desværre kun udlevere referencelisterne Bøger Faglitteratur kan primært købes i Medicinerladen (se pkt ) eller Gads Stakbogladen, som er placeret i underetagen i Studenternes Hus. Husk at du får 10 % studierabat på alle studierelevante bøger Adgang til skolen (åbningstider) Ved studiestart udleveres et studiekort, som koster 80,00 kr. Studiekortet fungerer som dit adgangskort til skolens 2 yderdøre (hovedindgang og indgang ved kantinen) samt bibliotek og læsesal udenfor åbningstiden. Dørene vil som regel være åbne i undervisningstiden (8:00 16:00). Studerende, der opholder sig på skolen udenfor åbningstiden, har ansvaret for at slukke lys, lukke døre og vinduer i lokalerne, når disse forlades Biblioteket VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 12

13 Biblioteket i Vennelystparken: Adresse: Sundhedsfagligt Biblioteket Høegh-Guldbergs Gade Århus C. Telefon: Telefax: [email protected] Åbningstider: Studerende med adgangskort til skolen har adgang til biblioteket døgnet rundt! Mandag kl. 9:30-15:00 Tirsdag kl. 9:30-15:00 Onsdag kl. 9:30-15:00 Torsdag kl. 9:30-15:00 Fredag kl. 9:30-14:00 Bibliotekar: Bibliotekar: Karin Hedegaard [email protected] Trine Nedergaard Jensen [email protected] Tidsskrifter: kan ikke lånes ud af huset, men benyttes på biblioteket eller tidsskriftsrummet efter læsesalsprincippet. Der er mulighed for at fotokopiere fra tidsskrifterne. Bøger: Kan udlånes efter nedenstående regler (undtaget er visse håndbøger og lærebøger, der skal være alment tilgængelige fx Medicinsk kompendium ) Disse er mærket Må ikke fjernes fra biblioteket eller Må ikke fjernes. Lånerkort: For studerende: Studiekort med foto, navn, adresse og telefonnummer. Udlån: Bibliotekets bog - og tidsskriftsamlinger dækker emnerne sygepleje, sundhedspleje, medicin, sundhedsvæsen samt tilgrænsende fag som psykologi, pædagogik, sociologi og ledelse. Samlingerne kan frit benyttes. Bøger kan lånes i 14 dage og fornyes, hvis de ikke er reserveret af andre lånere. Bøger og tidsskriftartikler, der ikke findes på biblioteket, kan skaffes hjem fra andre biblioteker til studerende ved VIA University College. Aflever så vidt muligt fotokopi eller udskrift af litteraturhenvisningen ved bestilling. Udlånstiden er 14 dage. Få mere information på bibliotekets hjemmeside: Statsbiblioteket Adresse: Universitetsparken 8000 Århus C (ved bogtårnet ) Åbningstider: Mandag fredag: 9:00 18:00 Lørdag: 11:00 14:00 (lukket lørdage i juli og august) Statsbibliotekets hjemmeside: For at kunne låne på statsbiblioteket, skal du registreres i Statsbibliotekets brugerregister, derefter fungerer sygesikringsbeviset som lånerkort. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 13

14 Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek (SVB) Det sundhedsvidenskabelige bibliotek er en filial af Statsbiblioteket. Bibliotekets hovedområde er medicin, odontologi og sygepleje. Adresse: Victor Albeck Bygningen, Vennelyst Boulevard 4 Åbningstider: Mandag fredag: kl. 9:00 18:00. [email protected] Hjemmeside: Århus Kommunes Biblioteker: se hjemmesiden: Adgang til IT og Internet Der er adgang til PC er med internetforbindelse og printere i alle klasselokaler og grupperum samt på bibliotekets læsesal. Er der problemer med IT, kontaktes studiekontoret. EN af VIAs IT-medarbejdere er Vennelystparken om torsdagen Lokaler og lokaleændringer Der er mange studerende, der skal benytte undervisningslokalerne. Derfor er det ikke muligt at tildele faste lokaler til de enkelte hold. Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at låne lokaler på andre institutioner i byen. Et lokale skal altid være ryddet, når det forlades, da det sandsynligvis skal benyttes af andre til undervisning. Lokaleændringer: Hvis undervisningen rykkes i andre lokaler eller aflyses, annonceres dette på intranettet Fronter, på sedlen lokaleændringer, som hænger på opslagstavlen ved trappen i stueetagen og du vil kunne se ændringen i skemaet på vores hjemmeside. Hvis de studerende beder om at få undervisningen flyttet, skal de selv sørge for at annoncere det på intranettet Fronter Parkering Vi har pt. ikke mulighed for at tilbyde parkering på uddannelsesinstitutionens grund Kantinen Kantinen er placeret i skolens underetage. Kantinens normale åbningstid er: Mandag fredag: kl. 8:30 14:30 Varm mad kan købes mellem kl. 11:30 13:00 Selve kantinelokalet vil altid være åbent. Kantinens service skal forblive i kantinen og kan kun benyttes i forbindelse med køb fra kantinen. Der er selvafrydning i kantinen. Du kan betale med dankort. Kantinen drives af Kongsvang Kantineservice Rygepolitik Hele Vennelystparken er røgfri. Rygning foregår kun udenfor! Dueslag Der er et dueslag til hver enkelt studerende (undtagen til studerende på 7. semester) i kælderen ved toiletterne. Her lægges meddelelser, undervisningsmateriale og evt. breve. Du bør tjekke dueslaget jævnligt. Undgå at opbevare bøger og lignende i dit dueslag, da pladsen er lille. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 14

15 Ferie og fridage for studieåret 2008/2009 Efterårsferie 2008: uge 42 Juleferie 2008/2009: uge 01 Påskeferie 2009: uge Undervisningstidspunkter Det tilstræbes at den skemalagte undervisning foregår indenfor tidsrummet kl. 08:00 17:00. Sædvanligvis er timerne lagt på disse tidspunkter, men der må påregnes mellemtimer i skemaet: 1. lektion: kl. 08:00 08:45 2. lektion: kl. 09:00 09:45 3. lektion: kl. 10:00 10:45 4. lektion: kl. 11:00 11:45 5. lektion: kl. 12:15 13:00 6. lektion: kl. 13:15 14:00 7. lektion: kl. 14:15 15:00 8. lektion: kl. 15:15 16:00 9. lektion: kl. 16:15 17:00 En undervisningsuge tilstræbes gennemsnitligt at indeholde 15 max. 20 teoretiske lektioner Sygdom, orlov og forsikring Sygdom Sygdom under praktik, skal straks meldes til praktikstedet (på første fraværsdag), og du skal give besked, når du er rask igen og kan møde op på praktikstedet. Sygdom i forbindelse med prøver dokumenteres med en lægeerklæring eller en notits skrevet af lægen. Du skal selv betale for lægeerklæringen. Graviditet Ved graviditet under uddannelsen, kontaktes studievejlederen/den koordinerende underviser, så der kan blive lagt en plan for det resterende studieforløb. Studievejlederen/den koordinerende underviser skal kontaktes senest tre måneder før forventet fødsel og meget gerne tidligere. Orlov Hvis du vil holde orlov, skal du udfylde en orlovsblanket, som fås hos studiesekretæren. Blanketten udfyldes og afleveres senest tre måneder før orloven begynder. En orlovsperiode kan maksimalt vare 12 måneder, og den skal tilrettelægges, så den effektive uddannelsestid ikke forlænges. Kontakt også gerne studievejlederen ved orlovsansøgning. Uddannelsen underretter SU-styrelsen om orloven, og SU og studielån bortfalder i orlovsperioden. Holder du barselsorlov, vil du selvfølgelig stadigvæk kunne modtage SU, barselsklip og SU-lån. Forsikring Under studiet er du ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, hverken under undervisning på skolen eller under praktikperioder. Studerende, der kommer til skade må herefter, med mindre vedkommende selv har tegnet forsikring eller der vil være mulighed for at gøre erstatningskrav gældende, selv bære ansvaret. Med hensyn til skader, der måtte påføres patienter/klienter under en praktikperiode, vil de tilskadekomne kunne gøre et erstatningskrav gældende i de tilfælde, hvor tilskadekomsten er VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 15

16 forårsaget ved fejl eller forsømmelse. Et evt. erstatningskrav vil i denne situation i første række kunne rejses mod den pågældende sygehuskommune, respektive primærkommune. I de tilfælde, hvor den indtrådte skade kan henføres til fejl eller forsømmelser fra den studerendes side, vil denne kunne gøres ansvarlig. Du rådes derfor til at sikre dig, at dine forsikringsmæssige forhold er i orden, ikke mindst i forbindelse med praktik. Hvis du skal på studieophold i udlandet, så kontakt dit danske forsikringsselskab for at høre, om du kan tage din forsikring med til udlandet. I de tilfælde, hvor du ikke kan tage din forsikring med til udlandet, er du nødt til at tegne forsikring i det land, du vil opholde dig i Skema Både lokale og klasseskema finder du på uddannelsens hjemmeside under skema, og de opdateres løbende. Ændringer foretages så vidt muligt senest 14 dage før undervisningstimen. Sker ændringer med få dages varsel, rettes dette på skemaet, der hænger på opslagstavlen ved trappen i stueetagen, på intranettet Fronter og i skemaet på hjemmsiden Opslagstavler På opslagstavlen ved trappen i stueetagen finder du skema og lokaleinformation. På opslagstavlen ved kantinen hænger generel information. Og på opslagstavlerne ved lokale 1 finder du information til specialelinjerne og basisdelen Nyttige adresser Folkeregisteret Adresse: Søren Frichs Vej 36 G 8230 Åbyhøj Tlf: , [email protected] Åbningstid: Hverdage 10:00 15:00, torsdag dog 10:00 17:15 Hjemmeside: Århus Kommune Adresse: Rådhuset 8100 Århus C Tlf: [email protected] Åbningstid: Mandag fredag: kl. 10:00 15:00 Hjemmeside: Brandalarmeringsinstrukser Hvis du konstaterer brand, røgudvikling eller hører brandalarmen, så bevar roen og gør følgende: 1. Undersøg om brandvæsenet er alarmeret hvis ikke, så ring I åbningstiden: kontakt skolen kontor, vagtmesteren eller en anden medarbejder, som vil overtage ansvaret for det videre forløb. 3. Udenfor skolen åbningstid: kontakt evt. andre, som opholder sig på skolen. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 16

17 4. Send en person ud for at møde brandvæsenet og vise vej. 5. Påbegynd sluknings og redningsarbejdet. 6. Begræns røgudviklingen ved at holde mellemdøre lukket. Kapitel 2: Fag og ECTS point fordeling 2.1. OVERSIGT OVER FAG OG ECTS-POINT FORDELING Uddannelsen til Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed er opbygget af en basisdel på 3 semestre og en specialedel på 4 semestre. På specialedelen har du mulighed for at specialisere dig i følgende retninger: Human Ernæring, Cateringledelse, Klinisk Diætetik samt Ernæring og Fysisk Aktivitet. Indenfor alle fire specialiseringer bruges den naturvidenskabelige baggrund til at lægge vægt på relationen mellem sundhedsfremme, forebyggelse og kost. Specialedelen rummer også praktikperioder på i alt ½ år, hvor du får en praksiserfaring. På basisdelen er praktikperioden på i alt 1 måned. Modul 1: Sundhed, kost- og motionsvaner Profil: I modulet sættes fokus på sundhed, kostvaner og fysisk aktivitet med afsæt i basale elementer af professionsområdets natur- og sundhedsvidenskabelige fagområde samt med basale elementer inden for sundhedsfremme og sundhedsadfærd. Desuden arbejdes med det at være studerende samt introduktion til studiet i ernæring og sundhed generelt. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Viden om og forståelse for uddannelsens centrale begreber; sundhedsfremme og sundhedsadfærd Viden om og forståelse for natur- og sundhedsvidenskabelige forudsætninger for sunde kostvaner og fysisk aktivitet Viden om og forståelse for levevilkårs betydning i relation til sundhedsfremme og sundhedsadfærd Færdighed i anvendelse af undersøgelsesmetoder til vurdering af ernæringsmæssige problemstillinger Færdighed i at planlægge og vurdere kost i relation til udvalgte ernæringsprincipper og fysisk aktivitetsniveau under hensyntagen til levevilkår Kompetence til at være studerende og indgå i relevante faglige og sociale relationer Modul 2: Ernæring og læring Profil: I modulet sættes fokus på sundhedens indflydelse og betydning for kroppens funktioner og processer, herunder omsætning af makro- og mikronæringsstoffer. Der arbejdes med læring og individuelle forandringsprocesser i relation til sundhedsmæssige problemstillinger. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Viden om og forståelse for kemiske og biokemiske processer samt menneskets anatomi og fysiologi i relation til ernæring og fysisk aktivitet VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 17

18 Viden om og forståelse for pædagogiske redskaber som forudsætning for læring Viden om og forståelse for individuelle forandringsprocesser Færdighed i at vurdere sundhedsmæssige problemstillinger hos individer og grupper Kompetence til at vurdere forandringsprocesser i relation til sundhedsmæssige problemstillinger hos individer og grupper Bedømmelse: Modulet afsluttes med en intern prøve. Det kan være en forudsætning for at blive indstillet til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter i henhold til lokal studieordning. Modulernes struktur og opbygning De to moduler læses parallelt, således at de begge påbegyndes uge og afslutter uge 4, januar Der holdes efterårsferie i uge 42, og juleferie fra den 23.december til søndag den 4. januar. I nedenstående tabel vises modulernes fag/emneområder samt fordelingen af ECTS-point. Fag/emner Nat + Sund Sam Hum I alt Biokemi 7,5 7,5 Fysiologi og anatomi 4,5 4,5 Ernæring 8,0 1,5 0,5 10,0 Læring & forandring 3,5 3,5 Folkesundhed 1,0 0,5 1,5 Professionsintroduktion 1,0 2,0 3,0 I alt 21,0 3,0 6,0 30,0 Mål for de enkelte fag/emner på modulerne Indholdsområder for professionsintroduktion: Introduktion til studiet i ernæring og sundhed, herunder viden om professionens virksomhedsfelt, professionens historie samt de udviklingsperspektiver der ligger i professionsfeltet. Kunne relatere sig til det ernæringsprofessionelle virksomhedsfelt og det uddannelsesforløb der er planlagt, samt påbegynde identificere de faktorer, der skal hjælpe til linjevalg efter 6 modul. Introduktion til begreberne sundhed og sygdom, herunder Det brede positive brede sundhedsbegreb Introduktion til begreberne sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering, samt til den historiske udvikling af både de sundhedsprofessionelles og patienternes/brugernes opfattelse af disse begreber Introduktion til professionens metoder Introduktion til det at være studerende Introduktion til gruppekontrakter Kan tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder herunder indgår forpligtende samarbejde med andre Studieplanlægning herunder individuel og grupperelaterede studier Udarbejdelse af opgaver, herunder opbygning og referenceliste Bedømmelse: dele af faget indgår i projektet i ugerne 2-4 VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 18

19 Indholdsområder for ernæring: fastlæggelse af næringsstofanbefalinger næringsstofanbefalinger til raske samt identifikation af udsatte grupper energi-, energibehov og kropssammensætning energigivende næringsstoffer, protein, fedt, kulhydrat og alkohol vitaminer og mineraler levnedsmiddelgruppernes ernæringsmæssige betydning mærkning og deklaration af levnedsmidler, herunder tilsætningsstoffer introduktion til kostundersøgelsesmetoder udarbejdelse og brug af levnedsmiddeldatabaser/-tabeller metode til kostberegning, manuel og elektronisk Bedømmelse: godkendt studieaktivitet: aflevering af kostberegningsopgave, deltagelse i gruppearbejde og fremlæggelse vedr. vitaminer, er en forudsætning for deltagelse i intern prøve på modul 1 og 2, der afvikles i forbindelse med ernæringsprojekt i ugerne 2, 3 og 4. Bedømmelsen sker ved 7-trinsskalaen efter en individuel mundtlig eksamination i gruppeopgave. Indholdsområder for biokemi: Vand, syrer og baser Aminosyrer, peptider og proteiner, deres opbygning og funktion Enzymer og deres funktion i kroppen Kulhydrater og kulhydratmetabolismen Citratcyklus og respirationskæden Lipider og deres funktion i kroppen Buffersystemer i kroppen Hormoner Den intermediære metabolisme Vitaminer og mineraler Opøvelse af færdigheder i at anvende biokemien i relation til ernæringsfag og fødevarefag. Bedømmelse: individuel skriftlig eksamen uden hjælpemidler afholdt sammen med eksamen i anatomi/fysiologi, som afslutning på modul 2. Bedømmelsen sker ved 7-trinsskalaen. Indholdsområder for anatomi og fysiologi: Cellen Nervesystemet Muskler Kredsløb Energiomsætning Nyrernes funktion Endokrinologi Fordøjelse Menneskets skelet Opøvelse af færdigheder i at anvende fysiologien i relation til ernæringsfag og fysisk aktivitet Bedømmelse: individuel skriftlig eksamen uden hjælpemidler afholdt sammen med eksamen i biokemi, som afslutning på modul 2. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 19

20 Bedømmelsen sker ved 7-trinsskalaen. Indholdsområder for læring & forandring: Målet er, at den studerende får kendskab til og forståelse af følgende indholdsområder: Læring og individuelle forandringsprocesser i relation til sundhedsmæssige problemstillinger Læring og forandring i pædagogisk og psykologisk perspektiv Sundhed som begreb og mål Bedømmelse: Godkendt/ikke-godkendt. Mundtligt oplæg Indholdsområder for folkesundhed: Sundhed og sygelighed i forskellige grupper fx i relation til alder, køn, etnicitet og andre strukturelle aspekter, fx økonomi. Udviklingen i dødsårsager og middellevetid Ulighed i sundhed og sygdom Kendskab til begrebet sundhedsprofiler, herunder præsentation af Region Midtjyllands sundhedsprofilundersøgelse: Hvordan har du det? Præsentation af regeringens folkesundhedsprogram: Sund hele livet. Bedømmelse: individuel skriftlig opgave, der skal godkendes. Projektbeskrivelse: I ugerne 2-4 udarbejdes som afslutning på modul 1 et projekt om et ernæringsemne. Bedømmelse: Modul 3: Fødevarer og forbrug Profil: I modulet sættes fokus på forholdet mellem producent og forbruger af fødevarer i et bæredygtigheds og markeds perspektiv. Der arbejdes med råvarekendskab, produktion, sensorik og kulinarisk kvalitet samt producentens afsætningspotentialer i relation til det politiske systems regulering af markedet. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Viden om og forståelse for processen fra fødevarers status af råvare til tilberedt produkt Viden om og forståelse for kvalitetsaspekter og produktion af sammensatte fødevarer, herunder fødevaresikkerhed Viden om og forståelse for forbrug, forbrugerpolitik og markedsføring - herunder den relevante lovgivning Færdighed i at vurdere betydningen af mikrobielle forekomster i forbindelse med fødevareproduktion Færdighed i at vurdere og evaluere mad og måltider ud fra metodiske, sensoriske, kulinariske og ernæringsmæssige principper Kompetence til at vurdere samspillet mellem bæredygtighed, fødevarekvalitet, forbrug, marked og politik Modulernes struktur og opbygning I 2009 påbegyndes modulet i uge 6 og afsluttes uge 16. Nedenstående tabel viser modulernes fag/emneområder samt fordelingen af ECTS-point. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 20

21 Fag/emner Nat + Sund Sam + I alt hum Fødevarer og kvalitet (tilberedning, produktion, hygiejne og sensorik) Markedsføring, forbrug og bæredygtighed I alt Mål for de enkelte fag/emner på modulerne Indholdsområder for fødevarer og kvalitet: generel fødevaremikrobiologi: bakterier, gær- og skimmelsvampe, virus mikroorganismernes forekomst og vækstbetingelser grundlæggende viden om og forekomsten af fødevarebårne sygdomme forarbejdede og uforarbejdede fødevarers mikrobiologi forebyggende fødevarehygiejne og indflydelse på fødevarernes holdbarhed skadedyr i fødevarer råvare- og ingrediens kendskab kvalitetsvurdering af fødevarer på baggrund af funktionalitet samt ernæringsmæssige, sensorisk og holdbarhedsmæssige egenskaber industrielle forarbejdningsmetoder og konserveringsteknikker teknologiske processer og deres betydning for fødevarers kvalitet. teoretisk og praktisk madlavning med introduktion til og anvendelse af væsentlige fødevaregrupper samt klassiske tilberedningsmetoder fremstilling af mad og måltider af høj kulinarisk kvalitet og i overensstemmelse med de valgte næringsstofanbefalinger udvikling af opskrifter med henblik på vurdering af ernæringsmæssige, tekniske og kulinariske konsekvenser (vigtigt at fremstilling af det sunde måltid ikke glemmes, der er ting de skal kunne fx det klassiske danske måltid, sund sauce, spændende fiskeretter og måltidet med mange grønsager) Indholdsområder for Markedsføring, forbrug og bæredygtighed: markedsføringsregler efterspørgsel og udbud markedssegmentering, livsstilssegmenter og forbrugerpræferencer markedsføringsstrategi og -etik forbrugerpolitik og forbrugerbeskyttelse den politiske forbruger og forbrugerens muligheder for at påvirke den politiske dagsorden forbrugerbevidsthed/den bevidste forbruger principper bag forskellige produktionsformer produktionsformers betydning for miljø og sundhed fair trade oversigt over og principperne bag fødevarelovgivningen i Danmark og EU hygiejnelovgivning regler for mærkning og anprisninger VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 21

22 Arbejdsform. Der afholdes forelæsninger, stoffet bearbejdes i holdtimer, og der arbejdes praktisk i køkkenet. Udvalgte fødevarer tilberedes, og i tilknytning hertil arbejdes der med spørgsmål relateret til hygiejne, teknologi, forbrug, lovgivning osv. Der afleveres grupperapporter. Eksamen 24 timers skriftlig eksamen. Ekstern. Der arbejdes med en given fødevaregruppe/r og i relation hertil behandles spørgsmål vedrørende tilberedning, teknologi, hygiejne osv. Der udleveres materiale, som skal bearbejdes i løbet af 24 timer. Derefter er der 3 timers individuel eksamen, hvor der besvares spørgsmål primært relateret til materialet men også i mindre omfang til pensum i øvrigt. En forudsætning for at blive indstillet til eksamen er at grupperapporter er afleveret og godkendt. Modul 4: Er nu nuværende tidspunkt endnu ikke fastlagt For hold 07 og semester: Videnskabelige Fag ECTSpoint Fagområder Samfundsvidenskab Udarbejdelse af spørgeskema 2,5 Humaniora Psykologi og kommunikation 10,0 Pædagogik 7,5 Etik 1,5 Praktik 5,5 Valgfag 1,5 Tværfag + punktpraktik 1,5 ECTS point i alt 30,0 En oversigt over fagenes mål og indhold finder du i Ernæring og Sundhedsuddannelsens studieordning, som ligger på hjemmesiden Fag- og ECTS- point fordeling professionslinjen: Human Ernæring Videnskabelige Fagområder Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Fag 4.sem. 5.sem. 6.sem. 7. sem. ECTS point i alt Rengøring og 3,0 3,0 hygiejne Statistik 4,0 4,0 Ernæring og 6,5 1,5 8,0 kostforplejning Dokumentation og 2,5 2,5 kvalitetsudvikling Alternative 3,0 3,0 kostformer 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 22,5 VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 22

23 Samfundsvidenskab Kostundersøgelsesmetodik 2,0 2,0 Kvalitativ metode 3,0 3,0 Samfundsfag 1,0 1,0 integreret i de andre fag inkl. eks.point Forbrugertest 1,5 1,5 Projektledelse 4,0 4,0 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 13,5 Humaniora Fagetik 1,5 1,5 Skriftlig 2,5 2,5 kommunikation Sundhedspædagogik 6,0 6,0 Didaktik v. praktisk 2,5 2,0 4,5 madlavning Salg og marketing 2,5 2,5 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 19,0 Praktik: uger/ects point: * Profession * Bachelor 5 8 uger/12 19,5 uger/7,5 4 uger/6 6,0 Valgfag 1,5 1,5 1,5 4,5 Tværfag: * Mad og måltider * Individuel kostvej * Pædagogik * Fysisk aktivitet * Food styling 2,5 2,5 1,5 1,5 1,5 *Iværksætterkursus 1,5 11 Bachelorprojekt 24,0 24,0 ECTS point i alt En oversigt over fagenes mål og indhold finder du i Ernæring og Sundhedsuddannelsens studieordning, som ligger på hjemmesiden Fag - og ECTS - point fordeling på professionslinje: Cateringledelse Videnskabelige Fagområder Fag 4.sem. 5.sem. 6.sem. 7.sem. ECTS point i alt Naturvidenskab Produktions- og 3,0 4,5 7,5 fødevareteknologi Rengøring og 3,0 3,0 hygiejne Statistik 4,0 4,0 Sundhedsvidenskab Kostforplejning 7,0 7,0 Dokumentation og 2,5 2,5 kvalitetssikring 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 26,0 Samfundsvidenskab Kvalitativ metode 3,0 3,0 Økonomi 2,0 2,0 1,5 5,5 Personaleledelse og 8,5 8,5** organisation 4 eksterne prøve 2,0 2,0 VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 23

24 Point i alt 19,0 Humaniora Fagetik 1,5 1,5 Skriftlig 2,5 2,5 kommunikation 4 eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 6,0 Praktik 8 uger = 12,0 8 uger = 12,0 4 uger = 6,0 20 uger = 30,0 Valgfag 1,5 3,0 1,5 Tværfag: *Mad og måltider 2,5 *Ernæring for CL *Food styling 1,5 *Iværksætterkursus 1,5 *Praktisk ledelse 1,5 9,0 2,0 Valgfri praktik 2 uger = 3,0 2 uger = 3,0 Bachelorprojekt 24,0 24,0 ECTS point i alt En oversigt over fagenes mål og indhold finder du i Ernæring og Sundhedsuddannelsens studieordning, som ligger på hjemmesiden Fag - og ECTS -point fordeling på professionslinje: Klinisk Diætetik Videnskabelige Fagområder Fag 4.sem. 5.sem. 6.sem. 7.sem. ECTS point i alt Naturvidenskab Farmakologi 1,5 1,25 2,75 Sundhedsvidenskab Sygdomslære 4,5 4,5 Diætetik 4, 25 5,0 3,5 12,75 Levnedsmiddellære 1,25 1,25 2,5 Dokumentation og 3,0 3,0 kvalitetsudvikling 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 27,0 Samfundsvidenskab Kvalitativ metode 2,5 2,5 Statistik 4,0 4,0 Samfundsfaglig del af 1,5 1,5 diætetik 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 10,0 Humaniora Psykologi og 7,75 2,0 9,75 sundhedspædagogik Fagetik 1,5 1,5 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 13,25 Praktik: uger/ects point 8 uger = 12,0 8 uger = 12,0 6 uger = 9,0 22 uger = 33,0 Valgpraktik: uge/ects 3,0 3,0 Valgfag 1,5 1,5 1,5 4,5 Tværfag *Klinisk kemi *Mad og måltider *Fysisk aktivitet 1,5 2,5 1,5 VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 24

25 *Skr. komm. 2,5 8,0 Bachelorprojekt 21,0 21,0 ECTS point i alt En oversigt over fagenes mål og indhold finder du i Ernæring og Sundhedsuddannelsens studieordning, som ligger på hjemmesiden Fag - og ECTS -point fordeling på professionslinje: Ernæring og Fysisk Aktivitet Videnskabelige Fagområder Fag 4.sem. 5.sem. 6.sem. 7. sem. ECTS point i alt Natur- og Statistik 4,0 4,0 sundhedsvidenskab Træningsfysiologi og - 3,0 3,0 lære Træningsplanlægning 2,0 5,0 7,0 Ernæring 5,0 5,0 Ernæring og 3,0 3,0 kostforplejning Dokumentation og 2,5 2,5 kvalitetsudvikling 4.eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 26,5 Samfundsvidenskab Kostundersøgelsesmetodik 1,0 1,0 Kvalitativ metode 3,0 3,0 Idrætssociologi 3,5 3,5 4.eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 11,0 Humaniora Fagetik 1,5 1,5 Sundhedspædagogik 6,0 6,0 Træningsplanlægning 1,5 3,5 5,0 Projektledelse 4,0 4,0 4.eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 17,0 Praktik: uger/ects 1 uge/1,5 5 uger/7,5 8 uger/12,0 4 uger/6,0 21,0 6,0 Valgfag 1 1 uge/1,5 1 uge/1,5 4,5 uge/1,5 Tværfag *Mad og måltider *Individuel kostvej *Iværksætterkursus *Skr. kommunikation *Markedsfør dig selv 2,0 2,5 1,5 2,5 1,5 10,0 Bachelorprojekt 24,0 24,0 ECTS point i alt En oversigt over fagenes mål og indhold finder du i Ernæring og Sundhedsuddannelsens studieordning, som ligger på hjemmesiden 2.2 Valgfag VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen udbyder valgfag, der afspejler aktuelle tendenser i professionerne og sundhedsvæsnet. De kan enten være en uddybning af VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 25

26 de elementer, der i forvejen indgår i uddannelsen, eller de kan være supplerende i forhold hertil. Det er muligt at søge om merit for valgfag, hvis du fx har taget valgfag på andre uddannelsesinstitutioner, deltaget i VIAs sommerskole eller har været frivillig underviser på landets madskoler. Du skal søge skriftlig om merit og valgfagene/tværfagene skal være afsluttet inden 7. semester. Tværfag er obligatoriske fag, hvor emnerne kan ændres med skiftende behov. Du er selv ansvarlig for at holde regnskab med dine valgfag og tværfag. På hele uddannelsen skal du tage valgfag og tværfag svarende til 20 ECTS-point. Kapitel 3: Undervisning og studieplanlægning 3.1. UNDERVISNINGSFORMERNE Uddannelsen er tilrettelagt således, at der finder en vekselvirkning mellem teori og praktik sted. I den teoretiske undervisning på skolen, er de første semestre, hvor de nye studerende skal føres ind i et nyt teoretisk felt, præget af tæt undervisnings og vejledningsstøtte. Det videre forløb er i højere grad præget af studenterstyret og caseorienteret (problemorienteret) undervisning. Der er stor variation i undervisningsformerne igennem hele studiet. Undervisningen tilrettelægges fx som: Forelæsninger Holdundervisning Seminarer Workshops Øvelser (fx laboratorieøvelser og praktisk madlavning) Opgaver Projekter Vejledning Klinisk Undervisning Praktik Selvstudium 3.2. FAG MED MØDEPLIGT Både på basisdelen og specialedelen er der enkelte fag, hvor der er mødepligt. Det betyder, at man skal være til stede mindst 80 % af undervisningen, for at bestå faget. Hvis ikke man opfylder dette krav, skal man, for at kunne bestå faget, enten følge mindst 80 % af undervisningen, når den afholdes for det efterfølgende hold eller aflevere en individuel aftalt afløsningsopgave. Fag, hvor der er mødepligt: Ernæring for CL (4. semester) Levnedsmiddellære for KD (5. semester) Ernæring for HE (5. semester) Fagetik (6. semester) Klinisk kemi for KD (4. semester) Markedsføring af dig selv for EF (5. semester) Iværksætterkursus for alle linier (6. semester) Foodstyling for CL VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 26

27 Praktisk ledelse Alle valgfag 3.3. EVALUERING Der bliver gennemført evaluering af undervisningen i alle fag samt elektroniske semesterevalueringer. Evalueringerne er et vigtigt led i kvalitetssikringen af din uddannelse, derfor er det vigtigt at alle studerende deltager i evalueringerne HOLDTIMER Både på basisdelen og specialedelen er de studerende på årgangen delt op i hold. På basisdelen typisk i hold A, B og C og på specialedelen i de respektive specialelinjehold. Både på basisdelen og specialedelen er der tilknyttet en holdkoordinator (en af holdets undervisere) og en holdrepræsentant (en studerende på holdet). Holdkoordinatoren sørger for at afholde holdtimer med sit hold cirka 3 gange pr. semester. Holdtimerne kan bruges til mundtlig evaluering, problemdrøftelse, information fra uddannelseslederen mv PRAKTIK Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende, reflekterende, interagerende til det selvstændigt udøvende. Den Observerende og reflekterende praktik kendetegnes ved, at du iagttager og reflekterer over de fænomener og handlinger du ser i praktiksituationer, men hvor du ikke selv er aktør. Observation og refleksion kan foregå både på undervisningsinstitutionen (fx rollespil, demonstration og video) og på praktikstederne, hvor den studerende følger praktiklæreren. Denne del af praktikken har karakter af øvelse. Den interagerende praktik, hvor du deltager i udførelsen af arbejdsopgaver sammen med personer med ekspertise på området. Her får du mulighed for at iagttage og opøve færdigheder inden for professionsområdet. Den deltagende og selvstændigt udøvende praktik kendetegnes ved, at du planlægger, udfører og evaluerer professionsrettede arbejdsopgaver (det samlede forløb eller dele heraf) i et autentisk miljø for at opnå praktiske, personlige, kommunikative og pædagogiske færdigheder. Praktikken foregår på godkendte praktiksteder, og der er planlagt et forløb for den enkelte professionslinie med angivelse af semesterplacering, varighed og formål. Inden for rammen af de aftaler der er om obligatoriske elementer for en given praktik, tilrettelægger praktikstedet praktikken så den: giver dig mulighed for udvikling af refleksiv kompetence, handlekompetence og faglig/personlig forståelse af professionens arbejdsopgaver. står i forhold til dine forudsætninger og mål fremmer og støtter læreprocessen og derfor også lægger vægt på et godt psykisk arbejdsmiljø tilrettelægger et studiemiljø, hvor du delagtiggøres i professionens arbejdsopgaver gennem at beskrive, forklare, forstå og fortolke stiller kompetente undervisere og vejledere til rådighed kvalificerer praktikdelen af professionsuddannelserne gennem systematisk evaluering af forløbene Til hver enkelt praktikant udpeges en undervisningsansvarlig fagperson (praktiklærer), der har ansvaret for at tilrettelægge og koordinere praktikkens faglige og pædagogiske forløb. Den undervisningsansvarlige har ligeledes ansvar for introduktion af den studerende på den pågældende arbejdsplads og gennemførelse af forudsætnings- og forventningssamtaler, VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 27

28 midtvejsevaluering og evaluering ved praktikperiodens afslutning. Den undervisningsansvarliges ansvar omfatter også det nære samarbejde med dig som vejleder, støtteperson og rollemodel. Praktik på basisdelen Du skal på basisdelen opnå indsigt i praktisk pædagogisk opgaveløsning og pædagogisk praktik. Praktikken udgør i alt 4,5 ECTS point Praktik Modul ECTS -point Varighed Pædagogik 1 4 1,5 1 uge Pædagogik 2 6 3,0 2 uger I alt 4,5 3 uger Praktik på specialedelen Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i erhvervsforhold og kompetencebehov hos den enkelte profession. I beskrivelsen af mål og indhold for den enkelte praktikperiode nævnes en række konkrete elementer, som du skal deltage i, i det omfang det er muligt på det enkelte praktiksted. Bekendtgørelsen angiver praktikperioden til mindst 30 ECTS point (42 for Klinisk Diætetik). 6 ECTS point er brugt på basisdelen, de resterende point skal anvendes på specialelinjen. Professionspraktik Semester ECTS-point Varighed/uger Human Ernæring Professionspraktik 1 Professionspraktik 2 Bachelorpraktik Cateringledelse Professionspraktik 1 Professionspraktik 2 Valgpraktik Bachelorpraktik Klinisk diætetik Professionspraktik 1 Professionspraktik 2 Valgpraktik Bachelorpraktik Ernæring og fysisk aktivitet Professionspraktik 1 Professionspraktik 2 Professionspraktik 3 Bachelorpraktik ,5 12,0 6,0 12,0 12,0 3,0 6,0 12,0 12,0 3,0 9,0 1,5 7,5 7,5 12,0 *ved valg af linjerne cateringledelse og klinisk diætetik, vælger den studerende også at anvende 3 valgfrie point til praktik. En oversigt over praktikkernes mål og indhold finder du i Ernæring og Sundhedsuddannelsens studieordning, som ligger på hjemmesiden VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 28

29 4.0 Eksamen Oversigt over eksterne og interne eksamener på basisdelen (eksamensoversigten for modul 1 er ikke endelig): Eksamen 1.og 2. modul 3. semester Biokemi, fysiologi og anatomi 4 timers skriftlig individuel prøve uden hjælpemidler, 7- trinsskala (12,0 ECTS point) Projekt (ernæring, studieintro og læring/forandringspr.) 2. eksterne prøve (psykologi og kommunikation, pædagogik) Udarbejdelse af spørgeskema Etik Projektrapport, (4,3 ECTS point) 48-timers skriftlig individuel opgave, 7- trinsskala (17,5 ECTS point) Grupperapport,godkendt/ ikke godkendt (2,5 ECTS point) Skriftlig individuel opgave, godkendt/ikke godkendt (1,5 ECTS point) Oversigt over eksamener på specialelinjen: Human Ernæring Eksamen 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 3. eksterne prøve (ernæring, kostforplejning, sundhedspæd.) 7 dages individuel skriftlig opgave, 7-trinsskala (12,5 ECTS point) Kostundersøgelse Skriftlig individuel eller gruppe rapport, godkendt/ikke godkendt (2,0 ECTS point) Statistik Individuel skriftlig opgave, 7-trinsskala (4,0 ECTS point) Rengøring og hygiejne Ernæring Kvalitativ metode Skriftlig individuel prøve med hjælpemidler, 7- trinsskala (3,0 ECTS point) Tilstedeværelsespligt (1,5 ECTS point) Skriftlig opgave, VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 29

30 Dokumentation og kvalitetssikring Projektledelse Forbrugertest, salg og marketing samt foodstyling godkendt/ikke godkendt (3,0 ECTS point) Skriftlig opgave, godkendt/ikke godkendt (2,5 ECTS point) Skriftlig gruppe opgave, godkendt/ikke godkendt (4,0 ECTS point) Skriftlig opgave i grupper, 7-trinsskala (5,5 ECTS point) 4. eksterne prøve 4-ugers skriftlig opgave med mundtlig eksamen, 7-trinsskala (6,0 ECTS point) Alternative kostformer Skr. kommunikation Didaktik ved praktisk madlavning Fagetik 5. eksterne prøve (bachelorprojekt) Skriftlig grupperapport, godkendt/ikke godkendt (3,0 ECTS point) Skriftlig individuel ugeeksamen, godkendt/ikke godkendt (2,5 ECTS point) Skriftlig projektrapport i grupper, godkendt/ikke godkendt (4,5 ECTS point) Tilstedeværelsespligt (1,5 ECTS point) Skriftlig opgave med mundtlig eksamen, 7- trinsskala (30 ECTS point) Oversigt over eksamener på specialelinjen: Cateringledelse Eksamener 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 3. eksterne prøve (kostforplejning, organisation og personaleledelse) 7-dages individuel skriftlig opgave, 7-trinsskala (15,5 ECTS point) Statistik Skriftlig individuel opgave, 7- trinsskala (4,0 ECTS point) VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 30

31 Produktions- og fødevareteknologi Rengøring og hygiejne Dokumentation og kvalitetsudvikling Kvalitativ metode 5-dages skriftlig individuel opgave, 7-trinsskala (7,5 ECTS point) Skriftlig individuel prøve med hjælpemidler, 7- trinsskala (3,0 ECTS point) Skriftlig opgave, godkendt/ikke godkendt (2,5 ECTS point) Skriftlig opgave, godkendt/ikke godkendt (3,0 ECTS point) 4. eksterne prøve 4-ugers skriftlig opgave med mundtlig eksamen, 7-trinsskala (6,0 ECTS point) Økonomi Skriftlig individuel prøve, 7-trinsskala (5,5 ECTS point) Skriftlig kommunikation Fagetik 5. eksterne prøve (bachelorprojekt) Skriftlig individuel ugeeksamen, godkendt/ikke godkendt (2,5 ECTS point) Tilstedeværelsespligt (1,5 ECTS point) Skriftlig individuel eller gruppe opgave med mundtlig eksamen, 7- trinsskala (30 ECTS point) Oversigt over eksamener på specialelinjen: Klinisk Diætetik Eksamener 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 3. eksterne prøve (sygdomslære, diætetik, psykologi og 7 dages individuel skriftlig opgave, 7- trinsskala (16,5 ECTS point) sundhedspædagogik) Statistik Skriftlig individuel opgave, 7-trinsskala (4,0 ECTS point) Klinisk kemi Tilstedeværelsespligt (1,5 ECTS point) Sygdomslære Skriftlig individuel VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 31

32 Dokumentation og kvalitetsudvikling Kvalitativ metode Farmakologi Levnedsmiddellære prøve med hjælpemidler, 7- trinsskala (4,5 ECTS point) Skriftlig opgave, godkendt/ikke godkendt (3,0 ECTS point) Skriftlig opgave, godkendt/ikke godkendt (2,5 ECTS point) Skriftlig individuel prøve med hjælpemidler, 7- trinsskala (2,75 ECTS point) Tilstedeværelsespligt (2,5 ECTS point) 4. eksterne prøve 4-ugers skriftlig opgave med mundtlig eksamen, 7-trinsskala (6,0 ECTS point) Skriftlig kommunikation Fagetik 5. eksterne prøve (bachelorprojekt) Skriftlig ugeeksamen, godkendt/ikke godkendt (2,5 ECTS point) Tilstedeværelsespligt (1,5 ECTS point) Skriftlig opgave med mundtlig eksamen, 7- trinsskala (30 ECTS point) Oversigt over eksamener på specialelinjen: Ernæring og Fysisk Aktivitet Eksamen 4. semester 7 dages individuel skriftlig opgave, 7- trinsskala (21,5 ECTS point) 3. eksterne prøve (ernæring, træningsfysiologi og-lære, træningsplanlægning, sundhedspædagogik, individuel kostvejledning, mad og måltider i et etnisk kulturelt perspektiv, kostundersøgelsesmetodik) Statistik Individuel skriftlig opgave, 7-5. semester 6. semester 7. semester VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 32

33 Træningsplanlægning samt Ernæring og kostforplejning Dokumentation og kvalitetsudvikling Projektledelse Kvalitativ metode Markedsføring af dig selv trinsskala (4,0 ECTS point) Skriftlig grupperapport, Godkendt/ikke godkendt (7,0 ECTS point) Skriftlig opgave, godkendt/ikke godkendt (2,5 ECTS point) 7-trinsskala (4,0 ECTS point) Skriftlig opgave, godkendt/ikke godkendt (3,0 ECTS point) Tilstedeværelsespligt (1,5 ECTS point) Skriftlig kommunikation Skriftlig ugeeksamen, godkendt/ikke godkendt (2,5 ECTS point) Fagetik Tilstedeværelsespligt (1,5 ECTS point) Iværksætterkursus Tilstedeværelsespligt (1,5 ECTS point) Sociologi Individuel mundtlig eksamen, 7-trinsskala (3,5 ECTS point) 4. eksterne prøve 4 ugers skriftlig opgave med mundtlig eksamen, 7-trinsskala (6,0 ECTS point) 5. eksterne prøve (bachelorprojekt) Skriftlig opgave med mundtlig eksamen, 7- trinsskala (30 ECTS point) I studieordningen, som ligger på Ernæring og Sundhedsuddannelsens hjemmeside, kan du finde mere information om både de eksterne og interne eksamener. 4.2 Bedømmelse af praktik Bedømmelsen er knyttet til den pædagogiske praktik på basisuddannelsen, til de to hovedpraktikperioder på professionslinien og til bachelorprojektet. Praktikperioderne skal være godkendt/bestået før påbegyndelse af bachelorprojektet. Der er tilstedeværelsespligt ved al praktik. Du kan ikke indstilles til bedømmelse ved tilstedeværelse på mindre end 85 %. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 33

34 Pædagogisk praktik 2: bedømmelsen sker gennem en evalueringssamtale mellem den enkelte gruppe og den pædagogiske vejleder. Fælles for alle tre professionslinier gælder følgende vedr. bedømmelse af de to professionspraktikperioder: Professionspraktik 1: med udgangspunkt i målene for praktikperioden udarbejdes en skriftlig praktikopgave, der afleveres ved praktikkens afslutning med det formål at bedømme, om de overordnede mål med praktikken er opfyldt. Opgaven bedømmes og kommenteres af henholdsvis praktikvejlederen og den praktikansvarlige underviser fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Professionspraktik 2: prøven er opdelt i to, og er en individuel skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig eksamination: Del 1: foregår på praktikstedet, hvor du under vejledning af praktiklæreren udvælger et element (en opgave der er løst af dig under praktikperioden), og med udgangspunkt i målene for praktikperioden udarbejder en skriftlig præsentation af, hvordan opgaven er løst i praksis. Opgaven afleveres ved praktikperiodens afslutning. Del 2: foregår på JCVU, hvor du uddyber det skriftlige oplæg, og hvor det efterfølgende diskuteres med den praktikansvarlige ved Ernæring og Sundhedsuddannelsen samt praktikvejlederen. Bachelorpraktik: praktikdelen bedømmes gennem en evalueringssamtale mellem dig og praktikvejlederen Regler vedrørende (skriftlig) eksamen Regler vedrørende interne og eksterne prøver Du bedømmes i alle fag, enten via eksterne prøver, interne prøver eller gennem aflevering af obligatoriske opgaver eller deltagelse i øvelser. I enkelte tilfælde vil der være tilstedeværelsespligt. Det vil sige, at det pågældende fag bestås ved at du møder op til mindst 80 % af undervisningen. Alle selvvalgte emner skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Alle prøver er sanktionsgivende. Ved eksterne prøver følges Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse. Ved bedømmelser, hvor din stave- og formuleringsevne indgår, er dette beskrevet i vejledningen for den pågældende prøve/opgave. Denne del af bedømmelsen kan højst påvirke den samlede karakter med en karakter. Du tildeles det antal ECTS point, faget er vurderet til, hvis bedømmelsen resulterer i karakteren mindst 6 eller godkendt. Godkendte prøver: For at kunne påbegynde et nyt semester, skal alle obligatoriske opgaver være afleveret og godkendt/bestået. For at kunne påbegynde 4. semester skal alle obligatoriske opgaver, interne og eksterne prøver være bestået/godkendt. For at kunne bestå bachelorprojektet skal alle obligatoriske opgaver, interne og eksterne prøver og de to praktikopgaver være bestået/godkendt. Obligatorisk deltagelse: Deltagelse i prøver er obligatorisk, samt deltagelse i undervisning med tilstedeværelsespligt. Fravær medfører sanktioner efter institutionens regler. Deltagelse i undervisning på teorikursus gælder som tilmelding til tilhørende prøve. Afmelding efter fristen for afmelding er udløbet betyder ikke bestået prøve. Praktiske forhold i forbindelse med skriftlige prøver: Tidspunktet for eksamen meddelelses almindeligvis ved teorikursets start og senest 4 uger før pågældende prøve. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 34

35 Mødetidspunkt: Du skal møde 15 min. før prøvens begyndelse. 5 min. før prøven begynder skal du være på plads i lokalet. De, der møder senere end 15 min. efter prøvens begyndelse, afvises. Tasker m.v.: Tasker, mapper og lignende skal inden prøvens begyndelse efter anvisning henstilles i lokalet og må først tilbageleveres, når du forlader lokalet. Eksamens start: Eksamens startes af en repræsentant fra VIA, der bekendtgør eksamensreglerne, eksamens længde og evt. forlænget tid samt udleverer eksamensopgaver. Endvidere oplyses om tilladte hjælpemidler. Der oplyses, hvorvidt besvarelserne skal skrives direkte på opgaven eller på gennemslagspapir. Alle sider skal forsynes med studienummer. Der kan ikke henvises til kladden. Hjælpemidler: Tilladte hjælpemidler er aftalt i forvejen. Alle studerende må medbringe retskrivningsordbøger efter aftale. Vedr. tilladte ord - og opslagsbøger, vil der fra uddannelsens side blive foretaget stikprøvevis kontrol for at sikre, at bøgerne ikke indeholder notater, som ikke må medbringes til eksamen. Du må selv fremskaffe /medbringe ordbøger. PC er ved eksamen: Du har mulighed for at bruge pc til eksamen, hvor alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog en forudsætning, at du selv sørger for al udstyret samt opsætning af dette. Printningen af opgaven må ikke forstyrre de andre eksaminander. Henvendelser: Må kun ske til eksamensvagten. Der må ikke samtales eller på anden måde kommunikeres under eksamen. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører bortvisning. Aflevering/udlevering af skriftlige opgaver via mail: Hvis du har mere end én times transport til Ernæring og Sundhedsuddannelsen, har du mulighed for at modtage eksamensopgaver via mail. Det er vigtigt, at du i forvejen giver studiesekretæren og den pågældende underviser besked. Studiesekretæren sender en prøv , så din postkasses størrelse kan kontrolleres. Husk at aftale nærmere herom med studiesekretæren. Ansvaret for evt. teknikproblemer i forbindelse med modtagelsen af opgaven påhviler alene den studerende. Aflevering af besvarelsen skal dog stadigvæk foregå personligt eller sendes via posten. Sender du eksamensopgaver via posten, så husk at vi skal modtage den inden kl. 12 den pågældende afleveringsdag. Vi anbefaler at du sender eksamensopgaver rekommanderet eller at du får en kvittering for afsendelse Aflevering Når den studerende er færdig med eksamen og evt. ønsker at forlade lokalet, markeres det, således at eksamensvagten henvender sig ved den studerendes plads og kontrollerer, at der er eksamensnummer på alle ark. Ved eksamens afslutning (det anmeldte klokkeslæt) skal besvarelsen med det enkelte sidehoved udfyldt være placeret i afleveringskuverten. Obligatoriske opgaver Obligatoriske opgaver skal afleveres på studiekontoret indenfor tidsfristen, der er fastlagt i opgavebeskrivelsen. Aftales der forlængelser af tidsfristen med pågældende underviser, skal dette gøres skriftligt. Obligatoriske opgaver skal være godkendt, inden bachelorprojektet kan bestås. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 35

36 Eksterne prøver Afleveringssted og tidspunkt står på selve opgaven Reeksamination Såfremt en bedømmelse medfører, at du ikke består en prøve, har du ret til reeksamination. Samtidig med meddelelsen af tidspunkt for ordinær eksamen meddeles tidspunkt for reeksamen Består du ikke denne prøve, kan du som hovedregel tilmelde dig prøven, når den afholdes for det efterfølgende hold. Du kan højest 3 gange indstille dig til samme prøve. Vedr. professionspraktik 1 og 2: hvis praktikopgaven ikke godkendes, skal den du inden 5. henholdsvis 6. semesters afslutning have afleveret og fået godkendt ny/revideret praktikopgave. Godkendes denne praktikopgave ikke, medfører det erstatningspraktik og ny praktikopgave. Sygeeksamen Hvis du på grund af sygdom er forhindret i at deltage i eksamen på det fastlagte tidspunkt, skal afbud meddeles til studiesekretæren inden eksamenstidspunktet eller snarest muligt. Hurtigst muligt herefter fremsendes lægeerklæring. Der afholdes sygeeksamen efter nærmere aftale i samme eksamenstermin Dispensation og Merit Dispensation fra prøvevilkår Uddannelseschefen kan efter ansøgning og fornøden dokumentation tillade fravigelse af eksamensordningens regler med hensyn til prøvevilkår, når dette skønnes nødvendigt for at sikre ligestilling af studerende med handicap eller andet modersmål end dansk med øvrige studerende i prøvesituationen. Det skal i den forbindelse sikres, at der ikke med en dispensation sker en sænkning af prøvens niveau. Dispensation fra bekendtgørelsen Undervisningsministeriet træffer afgørelser om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor institutionen kan dispensere ( 3, stk.3, 13, stk.1, 14, og 15, stk. 2). Dispensation fra studieordningen Jvf. 13. Institutionen kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Merit Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter Bekendtgørelse nr. 221 af 20. marts 2006 om uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Elementer af videregående uddannelser, som er bestået på en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, kan træde i stedet for tilsvarende elementer på Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Afgørelsen træffes af Ernæring og Sundhedsuddannelsen på grundlag af individuel faglig vurdering og ækvivalensen mellem de berørte dele af uddannelsen og efter skriftlig ansøgning med dokumentation for omfang, niveau og indhold af det faglige uddannelseselement. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 36

37 4.7. Bedømmelse Ved eksterne prøver følges Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse. Ved bedømmelser, hvor dine stave- og formuleringsevne indgår, er dette beskrevet i vejledningen for den pågældende prøve/opgave. Denne del af bedømmelsen kan højest påvirke den samlede karakter med en karakter. Du tildeles det antal ECTS point faget er vurderet til, hvis bedømmelsen resulterer i karakteren mindst 02 eller Godkendt. For ekstern bedømmelse herunder eksamensbevis og klager over eksamen m.v. gælder regler i bekendtgørelsen om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelsen om karakterskala og andre bedømmelser samt bekendtgørelsen om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). Godkendte prøvers gyldighed En prøve, der er godkendt, bevarer sin gyldighed og kan ikke tages om. Dette gælder også eksaminer godkendt ved en anden uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen efter Bekendtgørelse nr. 221 af 20. marts 2006 om professionsbachelor i ernæring og sundhed, og som der er givet merit for. Det samme gælder, hvis der er givet merit fra andre uddannelser 4.8. Klager Klager over prøver m.v. Klager over prøver eller anden bedømmelse bortset fra praktikbedømmelse, indgives skriftligt af dig til institutionen senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Klagen behandles jævnfør Bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Klage over uddannelsens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen Jvf. 19. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører den i 16 beskrevne situation eller vedrørende retlige spørgsmål. Klager indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentaren medsendes til ministeriet. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. henviser til Bekendtgørelse nr. 221 af 20. marts 2006 om uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed Eksamensbevis/diploma supplement Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset indeholder oplysninger om: de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i samt deres ECTS point de opnåede bedømmelser de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer (fx valgfag læst ved andre uddannelsesinstitutioner) samt meritoverførte prøver eksamenssprog, hvis prøven aflægges på fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk at uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 37

38 at uddannelsens engelske titel er Bachelor in Nutrition and Health Som tillæg til eksamensbeviset udsteder Ernæring og Sundhedsuddannelsen et engelsksproget Diploma Supplement, som er formuleret over en engelsksproget skabelon, hvis sigte er at lette den internationale mobilitet og uddannelsernes gennemsigtighed. Derudover indeholder Diploma Supplement en beskrivelse af det danske uddannelsessystem og karakterskala samt information om VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Et Diploma Supplement kan bl.a. bruges som supplement til eksamensbeviset ved jobsøgning eller videreuddannelse i udlandet Autorisation Studerende, der har bestået linjen Klinisk Diætetik, autoriseres som Klinisk Diætist af Sundhedsstyrelsen. Der er gebyr på 287 kr. for autorisation. Vejledning og ansøgningsskemaer finder du på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Kapitel 5: Hvis du vil ud 5.1. MULIGHED FOR STUDIEOPHOLD I UDLANDET Der kan være mange gode grunde til at tage på studieophold i udlandet. Selvfølgelig er der det faglige aspekt ved det: nye faglige impulser og synspunkter, en international dimension osv. Men det er i lige så høj grad de personlige oplevelser, som gør et studieophold i udlandet til en stor oplevelse; det er en enorm stor udfordring at skulle finde sig tilrette i et fremmed land, forstå dets kultur og sprog, og samtidigt lære nye medstuderende at kende. Det er selvfølgelig meget individuelt, hvad den enkelte studerende får ud af et studieophold, men for langt de flestes vedkommende er udbyttet uvurderligt. Hvorhen? Studieopholdet kan gå til forskellige dele af verden: Norden Via udvekslingsprogrammet Nordplus er det muligt at tage på studieophold til et af de nordiske lande. Nordplus giver tilskud til ophold ned til én måneds varighed Øvrige Europa Via udvekslingsprogrammet Sokrates/Erasmus er det muligt at tage på udveksling til de Europæiske lande. Indenfor Sokrates/Erasmus programmet taler man om ophold af 3 12 måneders varighed. Resten af verden Endelig er der også mulighed for at lave aftale om udveksling til fx USA, Canada, Australien eller New Zealand. Der er tale om ikke-formaliserede udvekslinger, som kræver, at du selv etablerer den første kontakt og rekvirerer program/kursusoversigt. Samtidigt skal du også være opmærksom på, at det kun er muligt at søge støtte gennem fonde til en sådan udveksling, og at det ophold sandsynligvis bliver dyrere, end ophold i Europa. Programmet skal efterfølgende godkendes af din studievejleder for at sikre, at du kan få merit. Vi kan endnu ikke tilbyde konkrete udvekslingsprogrammer for studieophold. Men vi arbejder på udvekslingsaftaler med uddannelser i England, Irland, Sverige og Holland. Se også under punktet Mulighed for praktikophold i udlandet for at læses om udvekslingsprogrammerne. Du har selvfølgelig altid lov til selv at gå i gang med at planlægge et studieophold. Du skal blot være opmærksom på at: VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 38

39 Du skal have læst i mindst et år Du skal kunne få merit for dine studier i udlandet Studieopholdet må ikke forlænge din normerede studietid Indhold og niveau på den udenlandske uddannelsesinstitution skal kunne sidestilles med den danske uddannelse Hvis du selv planlæger og organiserer dit studieophold er det en god idé at søge støtte hos diverse private fonde, der ønsker at fremme internationale aktiviteter. Det er muligt at finde oplysninger på følgende måde: Biblioteket: Kraks fonds og legatvejviser Statsbiblioteket: legatvejviserbaser på CD - rom Internettet: og (mod betaling) Hvordan gør jeg? Det er først og fremmest en god idé at forberede dine ønsker om studier i udlandet mindst et år i forvejen. Du skal overveje: hvor i udlandet, du ønsker at studere hvor længe du ønsker at være udenlands og hvilket tidspunkt i dit studieforløb, der er bedst egnet Efter de indledende overvejelser kontakter du studievejlederen med henblik på en afklaring af det videre forløb. Hvad skal jeg huske? Der er en række ting, som er vigtige at huske på i forbindelse med et udlandsophold: Forsikring Husk at sørge for at have dine forsikringsforhold i orden, inden du tager af sted. Rejser du til steder udenfor netværk/aftaler, bør du kontakte ambassaden for at få oplysninger om forsikringsforhold. Opholdstilladelse og visum Undersøg, om der er krav om visum eller opholdstilladelse til det pågældende land. Vær i god tid. Oplysninger om ambassader, konsulater m.v. kan findes på: Vaccinationer Undersøg, om der kræves specielle vaccinationer, inden du rejser på: eller Kultur Når du kommer til et andet land, kommer du også til en anden kultur. Forbered dig inden. Læs om landet, så du ved, hvad du kan forvente at møde. Sprog Det er vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser omkring det sprog, der tales i det pågældende land. Du skal kunne kommunikere på sproget, sikre dig, at undervisningen og/eller kommunikationen foregår på et sprog, du kan forstå. Måske er det en god idé med et sprogkursus. Materiale om Danmark og Århus Det er en god idé at have forskelligt materiale med om Danmark og om Århus. Det kan være materiale, der spænder fra alt om oplysninger om Kongehuset til oplysningspjecer om det politiske, sociale og sundhedsmæssige system. Desuden kan det være relevant at have et Danmarkskort og et kort over Europa med, så du kan vise, hvor du kommer fra. Følgende VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 39

40 sider kan være til hjælp: og Hvad så, når jeg er hjemme igen? Når du kommer hjem igen, skal du aflevere en rapport om udlandsopholdet til studievejlederen senest 3 uger efter hjemkomsten. Rapporten skal indeholde følgende: beskriv praktikstedet/uddannelsesinstitutionen fortæl om, hvad du fik ud af opholdet reflektér over, om der var specielle forhold, der virkede fremmende eller hæmmende for et godt udbytte overvej, hvad du kan bruge i dit fremtidige arbejde vurdér, om uddannelsesinstitutionen kan anbefales til andre studerende tilføj andet, du gerne vil informere om Ud over rapporten forventer vi, at du er parat til at deltage i et informationsmøde for nye/andre studerende, hvor du får lejlighed til at fortælle om dine oplevelser. Links: MULIGHED FOR PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET Du har ligeledes mulighed for at gennemføre din praktik i udlandet. Du kan læse mere om de forskellige muligheder og de praktiske foranstaltninger på (under praktik ) Du kan altid selv finde og kontakte mulige praktiksteder i udlandet. Det er vigtigt, at du får praktikstedet godkendt, inden du tager af sted. Økonomi Du betaler selv for rejse, ophold, forsikringer, visa mm, da der pt. ikke findes programmer som understøtter praktikophold der varer mindre end 3 måneder. Du kan tage din SU med under et godkendt ophold i udlandet. Praktikophold i Bangkok, Thailand Der foreligger et program for praktikophold i Bangkok, Thailand for Professionsbachelorstuderende i Ernæring og Sundhed. Dette program er udarbejdet i samarbejde med Suhrs Seminarium og Ankerhus Seminarium og er derfor åbent for studerende ved alle tre skoler. Programmet består af en færdig pakke, hvori følgende indgår: Information om godkendte praktiksteder Lokal kontaktperson Billet til rejsen ud og hjem Forsikring under rejsen og ophold Godkendt bolig, der opfylder myndighedskravene Sprogskole Hvis du er interesseret i at høre mere eller i at afvikle et praktikophold i Thailand, så kontakt enten Martina Blunck Terp ([email protected]) eller Suhrs Seminarium. OBS: Den studerende skal selv betale for praktikopholdet i Thailand. Til gengæld er det en enestående mulighed for at kombinere studier med en oplevelse for livet. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 40

41 Kapitel 6: At være studerende og at nærme sig afslutningen på studiet 6.1. OM STUDIELIVET OG STUDIELIVET VED E&S At starte på et studium og være studerende kræver, som alt andet nyt arbejde, tilvænning. Derfor er der ikke noget at sige til, hvis du de første uger af dit studium er forvirret og føler, at du ikke kan følge med. Der er mange nye ting, man skal vænne sig til, når man starter, fx nyt fagligt niveau, nye undervisere og medstuderende, nye undervisningsformer, nye arbejdsgange, evt. en ny by og bolig osv. det tager tid. Generelt kan der siges, at man som studerende har stor frihed; der er ingen, der tjekker, om du har lavet dine lektier, der er ingen, der holder regnskab med, om du møder op til undervisning (undtagen ved fag med mødepligt) osv., men denne frihed fordrer til gengæld noget af dig som studerende, nemlig at du er disciplineret og tager ansvar for egen læring. Du bestemmer selv, hvilken rolle du vil spille, både med hensyn til studiet og studiemiljøet. Det er dig selv, der afgør, hvordan dit studieliv skal se ud. Men husk, at det altid er sjovere at være socialt og fagligt aktiv og engageret, frem for at sidde isoleret i den lille studenterhybel. Og der er masser af muligheder for at være aktiv og for at være med til at præge uddannelsen og studiemiljøet! Ernæring og Sundhedsuddannelsen er stadig en forholdsvis ny uddannelse og det kan til tider godt mærkes lidt på studiemiljøet. Uddannelsen har bl.a. et festudvalg, som i samarbejde med Ingeniørhøjskolen afholder 1-2 fester pr. semester. Tidligere har DSR (De studerendes Råd) afholdt fredagsbar, men i 2006 blev der oprettet et helt nyt selvstændigt fredagsbarudvalg. Der bliver holdt korte såvel som lange fredagsbarer cirka 3 gange pr. semester. Hvert år til semesterstart har du mulighed for at få indflydelse og være med til at præge de forskellige udvalg. Der er mulighed for at blive valgt ind som holdrepræsentant, du kan blive medlem af DSR eller af studiebladet Næringsstoffet s redaktion eller bare være til stede, når dine medstuderende afholder arrangementer. Så, støt op om arrangementerne, så bliver de endnu bedre! 6.2. SU Uddannelsen til Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed er SU berettiget. Du er ved uddannelsens start berettiget til at få tildelt SU svarende til uddannelsens normering målt i måneder plus 12 ekstra måneders SU, som du kan bruge, hvis du bliver forsinket i din uddannelse. Dvs., at du ved uddannelsens start får tildelt SU i 54 måneder (3 ½ års uddannelse plus 12 måneder ekstra). Du får SU efter en klippekortsmodel, dvs. at én måneds SU svarer til ét klip. Du har således 54 klip, når du starter på Ernæring og Sundhedsuddannelsen (forudsat, at du ikke har læst på en anden SU berettiget uddannelse forinden, så skal du nemlig trække dine brugte klip fra de 54 klip). Er du udeboende, får du i kr. pr. måned (før skat) i SU. Er du hjemmeboende, får du i kr. pr. måned (før skat). SU - lån Når du får SU kan du samtidigt tage et SU lån, som du skal betale tilbage, når du er færdig med din uddannelse. SU lånet tildeles for et år ad gangen og er et fast beløb på 2562 kr. pr. måned. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 41

42 Husk, for at kunne få SU, skal du være studieaktiv, dvs. at du ikke må være mere end 12 måneder forsinket i din uddannelse. Det er Ernæring og Sundhedsuddannelsen, der afgør, om du er mere end 12 måneder forsinket i din uddannelse. Gå ind på SU-styrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger vedrørende SU. Her finder du også ansøgningsskemaer: Derudover svarer studiesekretær Marianne Siersbæk gerne på dine spørgsmål vedrørende SU STUDIESKIFTE ELLER OVERFLYTNING Selvom du er startet på VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen, har du mulighed for at skifte studium eller blot lade dig overflytte til en af de tre andre institutioner, der tilbyder Professionsuddannelsen i Ernæring og Sundhed. Men der er selvfølgelig regler for både studieskift og overflytning: Du kan vælge at afbryde din uddannelse for at skifte studium uden at have bestået eksamener ved VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen, men vær opmærksom på, at du kun kan skifte studium 3 gange, hvoraf den 3. gang kræver dispensation. Overflytning til anden institution kan, medmindre der foreligger særlige forhold, tidligst foretages, når du har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår. Det er en god idé at snakke med studievejlederen inden du beslutter dig for overflytning eller for at skifte studium. Hvis du vil overflyttes til Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus skal du være opmærksom på vores ansøgningsfrister som er henholdsvis den 1. april (overflyttelse til efterårssem.) og 1. oktober (overflyttelse til forårssem.). Du skal skrive en motiveret ansøgning samt medsende en kopi af din studiejournal. Ansøgning og studiejournal sendes til studiekontoret. NB: Hvis vi har for mange ansøgninger om overflyttelse i forhold til ledige pladser, forbeholder vi os retten til at vurdere ansøgerne individuelt BOLIGFORHOLD Søger du kollegieværelse skal du kontakte Kollegiekontoret i Århus eller orientere dig på deres hjemmeside. På den fælles opnotering kan du søge om kollegieværelse/bolig, få information om de forskellige kollegier, se ventelister mm. Kollegiekontoret i Århus: Toldboden Nordhavnsgade 1, 1. th Århus C Tlf: , Fax: [email protected] Telefontid: Mandag Torsdag: kl. 10:00 14:00 Fredag: kl. 10:00-12:00 Åbningstid: Mandag Onsdag: kl. 10:00 14:00 Torsdag: kl. 10:00 16:00 Fredag: lukket. Hjemmeside: Hjemmeside for den fælles opnotering: VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 42

43 6.5. JOBPROFILER/ARBEJDSMARKEDET For Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed er der utrolig mange jobmuligheder. Det er næsten umuligt at ridse alle potentielle beskæftigelsesmuligheder op, da professionsbacheloren i princippet kan finde job mange forskellige steder. Det følgende må derfor ikke betragtes som en endelig liste over mulige job, men mere som inspirationskilde og appetitvækker. Mulige job for professionsbachelor med speciale i Human Ernæring: Kost og ernæringsvejledning Konsulent i offentlige og private virksomheder og organisationer, fx idrætsorganisationer, fitnesscentre, patientorganisationer og foreninger. Sundhedsfremmekonsulent i offentlige og private virksomheder. Undervisning ved fx højskoler, aftenskoler, efterskoler, uddannelsesinstitutioner, social og sundhedsskoler, Tekniske skoler, Husholdningsskoler, Produktionsskoler mv. Projektleder/medarbejder i forb. med kampagner, skolebespisningsprojekter. Freelance, selvstændig faglig virksomhed. Informationsmedarbejder i offentlige og private virksomheder, fx forbrugerinformation. Fødevarestyrelsen, sundhedsstyrelsen, fødevare og medicinalindustrien. Forfatter (madskribent ved fx dag og ugeblade, kogebøger) Ernæringskonsulent i fødevarevirksomhed Mulige job for professionsbachelorer med speciale i Cateringledelse: Produktionsleder, køkkenchef, souschef, personalechef i offentlige plejehjem og hospitaler med ansvar for diæter og varme måltider. Kostkonsulenter på hospitaler og plejehjem. Kvalitetsstyringskoordinator i amtslig regi. Køkken og kantinechefer i offentlige som private kantiner og institutioner. Underviser på Tekniske Skoler. Køkkenansvarlig og underviser på højskoler og efterskoler. Freelance, selvstændig cateringvirksomhed. Udarbejdelse af deklarationer, etiketter, varefakta og varesignaler. Diæt og kostansvarlig. Mulige job for professionsbachelorer med Klinisk Diætetik som speciale: Diætbehandling og ernæringsterapi på fx sygehuse. Undervisning og vejledning på fx højskoler, AOF, Husholdningsskoler, foreninger mm. Indgå i regionale og nationale sammenhænge for standardisering af diætbehandling samt opsamling/opdatering af viden. Udarbejde materiale til undervisning/vejledning. Indgå i forskningsmæssige opgaver på sygehuse. Indgå i kvalitetssikringsprojekter på sygehuse/plejehjem/skoler mm. Dokumentere og registrere resultater og diætbehandling herunder ekstern formidling i diverse fagblade. Konsulentvirksomhed. Indgå i udviklingsarbejde indenfor kost og sygdom mhp. behandling, fx som ansat på KVL. Selvstændig praktiserende diætist Eksempler på job til professionsbachelorer med speciale i Ernæring og Fysisk Aktivitet: Private organisationer De uddannede skal kunne påtage sig organisering, etablering og ledelse af sundheds og idrætsudøvelse VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 43

44 Proceskonsulenter i regioner Konsulenter tilknyttet daginstitutioner, SFO er eller ungdomsklubber, der kan løfte opgaven med at indarbejde fysiske aktiviteter som en væsentlig del af det pædagogiske og sundhedsfremmende arbejde Konsulenter i personale og human ressources afdelinger Rådgivere i tværfaglige sundhedsteams, der arbejder med de ansattes fysiske og ernæringsmæssige kompetenceudvikling med fokus på fysisk og psykisk velvære Selvstændige aftagere Mange vil sandsynligvis arbejde som selvstændige konsulenter i faglige netværk med andre organisations og udviklingskonsulenter Undervisere indenfor fagområdet ernæring og fysisk aktivitet Leder af fitness center 6.6. MULIGHED FOR EFTER-OG VIDEREUDDANNELSE Uddannelsen til Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed giver rig mulighed for at studere videre på forskellige niveauer. Af muligheder er der bl.a. Diplomuddannelsen En sundhedsfaglig diplomuddannelse giver dig mulighed for at arbejde med aktuelle temaer indenfor ernæring, fødevarer og sundhed. Diplomuddannelsen er kompetencegivende og udgør et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb Master og kandidatuddannelser Afhængig af specialelinje, er der mulighed for forskellige typer af videreuddannelse på master eller kandidatniveau. Der er fx kandidat og masteruddannelser ved Danmarks Pædagogiske Universitet, HD uddannelse ved Handelshøjskolerne, Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse ved Aarhus og Syddansk Universitet og Kandidatuddannelser i Human og Klinisk Ernæring ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet 6.7. OVERSIGT OVER E&S UDDANNELSER I DANMARK Uddannelsen til Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed udbydes 4 forskellige steder i Danmark: VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen, Suhr s Seminarium i København, Ankerhus Seminarium i Sorø, University College Syd, Ernæring og Sundhed i Haderslev, FAGFORENINGER/A-KASSER Fagforeninger: Forening for formidlere af viden om husholdning, ernæring og sundhed Formidlerne er en fagforening for ernærings- og husholdningsøkonomer og Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed. Fagforeningen er et oplagt valg for den, der har Human Ernæring samt Ernæring og Fysisk Aktivitet som speciale. Kost og ernæringsforbundet Dets primære opgave består i at rådgive medlemmer samt sikre ordentlige løn og arbejdsforhold. Kost og ernæringsforbundet organiserer 9000 køkkenassistenter, ernæringsassistenter, køkkenledere, økonomaer, kliniske diætister og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Fagforeningen er et oplagt valg for den, der har Cateringledelse som speciale. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 44

45 Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) Foreningen af Kliniske Diætisters overordnede formål er at varetage diætisternes ansættelses- og uddannelsesmæssige interesser og medvirke til, at der skabes flere arbejdspladser til dets medlemmer. Fagforeningen er et oplagt valg for dem, der har Kliniske Diætetik som speciale. A-kasser: FTF-A FTF-A er Kost og Ernæringsforbundets A kasse. dlf/a (Danmarks Læreres fælles arbejdsløshedskasse) dlf/a er den landsdækkende a- kasse for lærere i folkeskolen, lærere ved de Frie Grundskoler, efterskolerne, på AMU-centre, Produktionshøjskoler, institutioner for specialundervisning for voksne, samt formidlerne og Voksen- og ungdomsundervisere. Ledernes Hovedorganisation (LH) For at blive optaget i Lederne skal du være leder eller særlig betroet medarbejder. På landsplan tæller Ledernes Hovedorganisation over medlemmer, som bliver serviceret fra hovedkontoret i København. De tilbyder blandt andet rådgivning ved kontraktforhandlinger, juridisk hjælp, lederuddannelse, arbejdsløshedsforsikring og ledelsesudvikling. VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen 45

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning. Professionsbachelor i ernæring og sundhed. Udarbejdet af JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Gældende fra 1.

Studieordning. Professionsbachelor i ernæring og sundhed. Udarbejdet af JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Gældende fra 1. Professionsbachelor i ernæring og sundhed Studieordning Udarbejdet af JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen Gældende fra 1.september 2006 Godkendt i bestyrelsen for JCVU Afventer godkendelse af Undervisningsministeriet

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 1 Sygepleje, fag og profession Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, fag og profession Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi. VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus

Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi. VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus Lene Gertsen Grønkjær Lektor, Studievejleder Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik 6/28/2011 Indhold: Merit

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Studiehåndbog. for studerende på Bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus på AARHUS TECH. Få verden som arbejdsplads VIA Bygningskonstruktør

Studiehåndbog. for studerende på Bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus på AARHUS TECH. Få verden som arbejdsplads VIA Bygningskonstruktør Studiehåndbog for studerende på Bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus på AARHUS TECH INDHOLD VELKOMMEN... 4 STUDIESERVICE... 5 STUDIEVEJLEDNING... 5 SU-VEJLEDNING... 5 INTERNATIONALT KONTOR... 6 CAREER

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen 7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen Efteråret 2019 Hold BSE16 Kolofon Dato 08.08 2019 Sygeplejerskeuddannelsen Bornholms Sundheds- og

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse 1. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse

Læs mere

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED Sygeplejerske Holstebro 1. semester 95 83 87% 95 6,25 2. semester 37 35 95% 37 7,65 Modul 10: Akut og kritisk

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Modul 7 Relationer og interaktioner

Modul 7 Relationer og interaktioner Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Marts 2011 Modulets tema og læringsudbytte Relationer og interaktioner Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 21-08-2018

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Beskrivelse fokuserer på kvalitetssikring inden for den bioanalytiske praksis, etik samt kontakt med patient og/eller donor. Undervisningen på modul 4 foregår på UCL i de første to uger og

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

National studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark

National studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark National studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark November 2006 National studieordning Projektets formål Udarbejde en national studieordning, der tager højde for udviklingen på det sundhedsfaglige

Læs mere

Modul 7 Relationer og interaktioner

Modul 7 Relationer og interaktioner Sundhedsfaglig højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2013 Modulets tema og læringsudbytte Relationer og interaktioner Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod

Læs mere

Modul 1-3 Kost og sundhed Ernæring og læring Fødevarer og forbrug 45 ECTS

Modul 1-3 Kost og sundhed Ernæring og læring Fødevarer og forbrug 45 ECTS Ernæring og Sundhedsuddannelsen Modul 1-3 Kost og sundhed Ernæring og læring Fødevarer og forbrug 45 ECTS Professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og sundhed Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University

Læs mere