!! " ### $ % $ && " " '

Transkript

1 !!" ### $% $&& ""'

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Hvad du kan bruge vejledningen til... 3 Hvad er vej og ikke vej?... 3 PRIVATE VEJPROJEKTER SOM DENNE VEJLEDNING GÆLDER FOR... 4 Hvad er mindre vejprojekter?... 4 Hvad er større vejprojekter?... 5 Områdefornyelser og kvarterløft... 5 Hvad er forskellen på at vedligeholde og ændre en vej?... 5 HVEM TAGER SIG AF HVAD I KØBENHAVNS KOMMUNE?... 6 KRAV OG REGLER... 9 Hvad må man på private fællesveje?... 9 Vedligeholdelse, renhold og snerydning på private fællesveje... 9 Hvad må man på offentlige veje?... 9 Hvilke krav stiller vi til et vejprojekt? Krav på private fællesveje Krav på offentlige veje Beslutning om private vejprojekter på offentlig vej Beslutning om private vejprojekter på private fællesveje Hvor kan du få hjælp til dit projekt? Spørgsmål Find det hele på vores hjemmeside SÅDAN SØGER DU OM TILLADELSE Hvad skal med i ansøgningen? Hvor sendes ansøgningen til? Ansøgningsskema SÅDAN UDFYLDER DU ANSØGNINGSSKEMAET Tjekliste for ansøgningen Sådan behandler vi din ansøgning Hvor hurtigt får du svar? Tilladelse eller afslag NÅR ARBEJDET UDFØRES Ansøgning om gravetilladelse NÅR ARBEJDET ER FÆRDIGT Ved gravearbejdets afslutning Ved hele projektets afslutning... 18

3 INDLEDNING Hvad du kan bruge vejledningen til Ønsker du at ændre på din vej, skal du søge om tilladelse hos Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Du vil måske have lavet en mindre ændring foran din ejendom, f.eks. opstille et cykelstativ eller placere et par stolper for at forhindre parkering. Der kan også være tale om et større projekt, f.eks. etablering af fartdæmpende bump på hele vejen eller udskiftning af belægningen på en fortovsstrækning. Inden du går videre med projektet, kan du i denne vejledning få mere at vide om, hvad et sådant projekt indebærer, og hvordan du søger om tilladelse til det. Får vi en detaljeret ansøgning, der opfylder kravene, kan vi nemt og hurtigt vurdere projektet og give dig svar. Hvad er vej og ikke vej? Med vej mener man i teknisk forstand alle de arealer, der er beregnet til offentlig færdsel - gående såvel som kørende. En vej er derfor ikke kun kørebanen til bilerne, men omfatter også cykelstier, fortove, rabatter og midterheller. Også hvis noget af vejen bliver brugt som rekreativt område, er det stadig vej. Se forløbet af et vejprojekt på vores hjemmeside På hjemmesiden kan du se, hvordan et vejprojekt forløber fra ide til indvielse. Det er vanskeligt at sige, hvor lang tid der går, fra ideen er udklækket til det hele er færdigt, da det afhænger af mange ting, bl.a. projektets omfang og vejrforholdene under arbejdet.

4 & PRIVATE VEJPROJEKTER SOM DENNE VEJLEDNING GÆLDER FOR Når vi taler om private vejprojekter, mener vi alle former for vejændringer, som betales af grundejerne selv. Det vil typisk være projekter på private fællesveje, men det kan også være ændringer på offentlig vej, som de omkringliggende grundejere selv betaler for. Du kan derfor bruge denne vejledning, uanset om du bor på privat fællesvej eller på offentlig vej. På Københavns Kommunes hjemmeside kan du taste din adresse ind og se, om du bor på offentlig vej eller privat fællesvej. Adressen er: Vi opdeler sådanne private vejprojekter efter, hvor omfattende de er: 1) mindre vejprojekter - dvs. små ændringer på vejen, f.eks. etablering af handicaprampe eller opstilling af blomsterkummer 2) større vejprojekter - dvs. omfattende fysiske ændringer af vejen eller anlæg af helt ny vej. Denne ansøgningsvejledning gælder kun mindre vejprojekter og henvender sig først og fremmest til private borgere. Det kan være svært at sætte en præcis grænse for, hvornår der er tale om et mindre eller et større vejprojekt, men i det følgende er forskellen forklaret med tilhørende eksempler. Hvad er mindre vejprojekter? Mindre vejprojekter består typisk af enkle ændringer, eksempelvis en rampe, et skur til opbevaring af handicaphjælpemidler, plantning af et træ osv. Mindre vejprojekter kræver kun, at du udfylder og sender ansøgningsskemaet sammen med en tegnet skitse og eventuelt dokumentation for samtykke fra de berørte grundejere (se mere side 16). Eksempler på mindre vejprojekter: Forskellige former for stolper (pullerter, steler, borner) i kørebane eller fortov Carporte og skure Overkørsler Parkeringslommer Ramper til f.eks. barnevogne og kørestole Cykelstativer Hegn og anden afgrænsning Faste bænke og stole Blomsterkummer og espaliers

5 " Vejtræer og anden beplantning Hvad er større vejprojekter? Større vejprojekter breder sig ofte over en længere strækning, hvor belægningen udskiftes og/eller der ændres på fortovets eller kørebanens hældning. Eksempler på større vejprojekter: Anlæg af ny vej Omlægning af vej Fortovs- og belægningsændringer på en længere strækning Etablering af vejbump Placering af private ledninger i vejareal (klok, el, telefon mv.) Ny eller ændret gadebelysning Ved større vejprojekter stiller vi flere krav til ansøgningsmaterialet og projektets udformning end ved mindre vejprojekter. Så er det et større vejprojekt, du skal i gang med, anbefaler vi, at du tager kontakt til en professionel rådgiver (se afsnittet Hvor kan du få hjælp til dit projekt side 12). Til sådanne større vejprojekter findes en ansøgningsvejledning rettet mod professionelle, som din eventuelle rådgiver kan gøre brug af. Ansøgningsvejledningen til professionelle kan hentes på Er du i tvivl om, hvorvidt projektet er så omfattende, at du får brug for at hyre en rådgiver, kan du eventuelt selv gennemse føromtalte ansøgningsvejledning til professionelle. Så har du et bedre grundlag for at vurdere, om du kan håndtere projektet selv. Områdefornyelser og kvarterløft En særlig type projekter er de såkaldte kvarterløft eller områdefornyelser. Her gælder de samme krav som til andre vejprojekter, men der kan samtidig ligge nogle særlige muligheder for udformning, økonomisk støtte og udførelse. Du kan tjekke, om du bor i et kvarterløftområde på Her kan du også læse mere om mulighederne og se, hvordan denne type projekter gribes an. Hvad er forskellen på at vedligeholde og ændre en vej? Er der tale om almindelig vedligeholdelse af din private fællesvej, f.eks. reparation af huller i asfalten, opretning af kantsten eller udskiftning af revnede fortovsfliser, behøver du ikke søge om det og kan derfor springe denne ansøgningsvejledning over. Du kan i stedet læse om vedligeholdelse af private fællesveje på Københavns Kommunes hjemmeside Er du usikker på, om dit projekt kræver en tilladelse, er det under alle omstændigheder en god ide at ringe til os og få det afklaret.

6 ! Hvem tager sig af hvad i Københavns Kommune? Er du i tvivl om, hvem i kommunen du kan kontakte, og hvor du søger om tilladelser, så brug oversigten her. Listen med tilhørende links findes også på Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg og Udbud Islands Brygge København S tlf Postboks København V rk/omorganisationen/pro.aspx Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade København S tlf Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri Byggesagsafdelingen Ottiliavej 1, 4. sal 2500 Valby tlf Tilladelse til: anlæg af ny vej omlægning af vej fortovs- og belægningsændringer etablering af ramper på udlagte* eller anlagte** vejarealer etablering af opholds- og legeområder på vejareal opførelse eller renovering af bygværker eller bygningsdele på udlagte* eller anlagte** vejarealer, OBS: * Udlagt vejareal er grundarealer, der har pålagt servitutter som vej. Dvs. at arealerne må benyttes som grundareal, f.eks. til forhaver, men ikke bebygges. Arealerne er altså reserveret til brug for fremtidig vej, men bliver først egentlig vej, hvis de anlægges som sådan. **Anlagt vejareal betyder, at arealet er anlagt og bruges som vej. Rådgivning ifm. områdefornyelse/kvarterløft byplanlægning Tilladelse til: matrikulære ændringer på grundareal nybyggeri, tilbygninger og udbygning af eksisterende ejendomme faste bygningsdele som trappetrin, kældertrapper og lyskasser kloakændringer Forvaltning af hegnsloven Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri Stadskonduktørembedet Njalsgade 13, 4. sal 2300 København S tlf Nivellement og terræn Fikspunkter Kortmaterialer Matrikulære forhold

7 , Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Kalvebod Brygge København V tlf Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur Njalsgade København S Tlf ganisationen/parknatur.aspx Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Njalsgade København S tlf ganisationen/trafik.aspx Jordforurening Støjforhold Spildevand/vandafledning Tilladelse til håndtering/behandling af forurenet jord Spørgsmål ifm.: plantevalg og æstetik gadetræer indretning af grønne områder legepladser Tilladelse til: opsætning af cykelstativer på fortov og vej etablering og ændring af signalanlæg opsætning af pullerter fartdæmpende foranstaltninger (f.eks. vejbump) lukning og ensretning af vej afmærket parkering (parkeringslommer, skråparkering mv.) afstribning opsætning/ændring af færdsels- og henvisningsskilte beplantning (bede, træer og facadeplanter) i forhold til oversigtsforhold placering af blomsterkummer på fortov og vej opsætning af papirkurve og hundeposestativer

8 - Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Veje og Center for Renhold Njalsgade København S tlf ganisationen/dr.aspx Tilladelse til: etablering eller ændring af overkørsler ændring eller nyanlæg af gadebelysning opstilling af bænke opstilling af containere, arbejdsskure, stilladser mv. udendørsservering montering af løse skilte, flagbøsninger mv. på fortov gravearbejder på fortov og vej (= gravetilladelser) opsætning af brandhaner Tilsyn med: trafiksikkerhed og fremkommelighed belægninger og bump færdige anlægsarbejder på vej og fortov vejenes løbende stand renholdelse af byens gade og pladser

9 . KRAV OG REGLER Hvad må man på private fællesveje? Private fællesveje er privatejede veje, som er offentligt tilgængelige. På private fællesveje er grundejerne selv ansvarlige for vejens indretning og udstyr. Kommunen er udelukkende vejmyndighed. Det betyder, at vi stiller formelle krav om, at vejen er trafiksikker, fremkommelig og desuden tilgængelig for handicappede. Som vejmyndighed er det også os, der giver tilladelse til at etablere nye veje og omlægning af eksisterende veje. VEDLIGEHOLDELSE, RENHOLD OG SNERYDNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE På private fællesveje påhviler det grundejerne selv at vedligeholde vejen (kørebane, fortov, cykelsti, bump) og dens udstyr (cykelstativer, pullerter, bænke, blomsterkummer m.m.), så det er i forsvarlig stand. Det er også grundejernes ansvar at sørge for at holde vejen ren og fjerne is og sne om vinteren. Læs mere om private fællesveje på kommunens hjemmeside Er en privat fællesvej ikke i forsvarlig stand, kan kommunen give påbud om, at tingene bliver bragt i orden. Bliver påbudet ikke fulgt, reparerer kommunen vejen og sender derefter regningen for arbejdet til tilstødende grundejer/grundejere. Alt dette er fastlagt i Lov om private fællesveje, som du kan se her: Du kan også læse mere om private fællesveje og deres vedligeholdelse på Københavns Kommunes hjemmeside: Hvad må man på offentlige veje? På offentlige veje har kommunen selv det overordnede ansvar for vejens indretning, stand og drift. Det betyder, at kommunen selv har ansvaret for at holde renholde, vedligeholde og ændre på de offentlige veje. Det betyder også, at vi - når vi skal give tilladelse til private vejprojekter på offentlig vej - stiller en række krav til bl.a. materialer og holdbarhed. Reglerne for offentlige veje fremgår af Lov om offentlige veje, som du kan læse på: /_GETDOCI_/ACCN/A REGL

10 Hvilke krav stiller vi til et vejprojekt? KRAV PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE På private fællesveje stiller vi som vejmyndighed krav om, at trafiksikkerheden er i orden. I praksis betyder det, at de ændringer, du ønsker at lave på vejen, skal være sikre for både bilister, fodgængere, cyklister, folk med barnevogne, rollatorer o. lign. I den forbindelse har vi særligt fokus på hensynet til handicappede, da også bevægelseshæmmede og synshandicappede skal kunne færdes trygt på de københavnske veje. Et andet område, vi stiller krav til, er projektets afvanding, dvs. måden hvorpå regnvandet løber væk fra kørebaner, cykelstier og fortove. Hvis dit projekt betyder, at afvandingen foregår anderledes end før, skal du af hensyn til trafiksikkerheden sørge for, at regnvandet stadig løber til de respektive riste i vejen, og at der ikke vil samle sig pytter på kørebanen, cykelstien eller fortovet. Samtidig skal det sikres, at regnvand fra vejarealerne ikke løber ind over de tilstødende grundarealer og omvendt. KRAV PÅ OFFENTLIGE VEJE På offentlige veje følger vi en række retningslinjer, som skal sikre, at trafiksikkerheden og tilgængeligheden for handicappede er i orden. Derudover følger vi bestemte standarder for vejens materialer, vedligeholdelse og drift. Da kommunen ejer de offentlige veje, sørger vi også selv for at vedligeholde både vejene (kørebaner, fortove, cykelstier, bump) og det udstyr, som kommunen selv sætter op (cykelstativer, stolper, bænke, blomsterkummer m.m.). Hvis private borgere ønsker at opsætte særligt udstyr på offentlig vej, kan der dog fra kommunen stilles krav om, at de selv vedligeholder det, hvis det er udstyr af særlige modeller eller materialer. Ellers vedligeholder kommunen med egne standarder. Derfor er det en god ide først at orientere sig om, hvilke krav der stilles til udstyrets vedligeholdelse. I afsnittet Hvem gør hvad i Københavns Kommune på side 6 kan du se, hvem du kan kontakte for at høre nærmere. BESLUTNING OM PRIVATE VEJPROJEKTER PÅ OFFENTLIG VEJ Når private gerne vil ændre på offentlig vej, er det nødvendigt, at de tilstødende grundejere samtykker, bl.a. hvis man ønsker at opsætte udstyr som f.eks. cykel-

11 stativer og espalier på fortovsarealet ud for en beboelsesejendom. Giver vi en privat bygherre tilladelse til at opsætte sådant privat udstyr på offentligt vejareal, vil det som regel blive pålagt de tilstødende grundejere selv at vedligeholde det, hvis det ikke er en del af kommunens egen standardudstyr. Derfor er det nødvendigt at vedlægge dokumentation for, at de tilstødende grundejere på den offentlige vej går ind for projektet. Hvilken dokumentation afhænger af, hvilken boligform der er tale om: Samtykke fra andelsbolig-, grundejer- og ejerforeninger Samtykke fra grundejerne kan indhentes på to måder: Beslutning på generalforsamling i grundejerforeningen, andelsboligforeningen eller ejerforeningen. Underskriftsindsamling blandt de stemmeberettigede. Beslutning på generalforsamling Der kræves følgende dokumentation: Kopi af vedtægter for foreningen Kopi af indkaldelsen til generalforsamlingen, evt. ekstraordinær, hvor afstemning om forslaget er på dagsordenen. Kopi af referat af generalforsamlingen, hvor det fremgår, hvor mange af de fremmødte, der har stemt for og imod forslaget. Underskriftindsamling Der kræves en liste med navn og adresse på samtlige berørte grundejere samt underskrift af alle, der tilslutter sig projektet. Samtykke fra udlejningsejendomme Berører vejprojektet udelukkende udlejningsejendomme, fås samtykket ved at indhente en skriftlig udtalelse fra boligselskabet eller ejendommens ejer, hvor det fremgår, at boligselskabet/ejeren tilslutter sig projektet. BESLUTNING OM PRIVATE VEJPROJEKTER PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE På private fællesveje er det grundejerne selv, der ejer vejen og derfor også selv afholder alle udgifter til vejens vedligehold og eventuelle ændringer på den. Af samme grund kan vi som kommune ikke blande os i, hvordan grundejerne træffer beslutning om, hvad der skal gøres på vejen og hvordan det skal finansieres, da det er et rent privatretligt anliggende. Det betyder, at grundejerne selv har ansvar for at orientere naboer og berørte grundejere og forhåbentlig nå til enighed, inden de søger kommunen om tilladelse til et projekt. Denne enighed opnås nemmest ved at følge den samme procedure for samtykke, som vi fra kommunens side kræver på de offentlige veje. Se ovenfor. Kun i de meget sjældne tilfælde, hvor grundejerne ikke kan blive enige ad denne vej, må sagen afgøres i en privat retssag.

12 Hvor kan du få hjælp til dit projekt? Er du på nogen måde i tvivl om, hvor omfattende dit projekt er, eller hvordan det skal tegnes, planlægges og udføres, vil vi anbefale dig at søge rådgivning hos en rådgivende ingeniør, landskabsarkitekt, anlægsgartner, brolægger eller andre relevant fagfolk. Hos disse fagfolk kan du få afklaret mange af aspekterne i dit projekt og få hjælp til både ansøgningen, tegningerne og arbejdets udførelse. SPØRGSMÅL Har du spørgsmål til vejprojekter, private fællesveje eller specifikt til dit eget område eller projekt, kan du kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen, Njalsgade 13, 2300 København S, tlf Du kan også bruge oversigten på side 6. Her kan du se, hvem der tager sig af hvad i Teknik- og Miljøforvaltningen. FIND DET HELE PÅ VORES HJEMMESIDE På har vi samlet alle informationer til borgere, der går med planer om at ændre på deres vej. Her finder du den seneste version af denne vejledning - plus link til retningslinjerne nedenfor. Du kan også se, hvordan et vejprojekt typisk forløber og downloade eksempler på korrekt udfyldte ansøgninger. Retningslinjer Vejdirektoratet har en hjemmeside, hvor professionelle kan finde retningslinjer til udformningen af veje: (vejregler.dk). Det er disse retningslinjer, vi i Københavns Kommune selv følger på vores offentlige veje. Vær opmærksom på, at vejreglerne henvender sig til fagfolk og derfor kan forekomme meget tekniske. Derudover har Københavns Kommune udarbejdet en Designmanual for Byrum og Parker. Her kan man læse om de særlig forhold, der gælder for veje, pladser og parker i Københavns Kommune. Download Designmanualen her Endelig gælder der særlige hensyn til handicappede. Retningslinjer herfor er samlet i Vejdirektoratets publikation Trafikarealer for Alle - Håndbog i Tilgængelighed. Den kan downloades her: webapp.vd.dk/vejregler/pdf/vr07_g_tilgaengelighed_050301_hcd.pdf Du kan få hjælp til vejtekniske ord og vendinger i Vejdirektoratets Vej- og Trafiktekniske ordbog. Link: webapp.vd.dk/vejregler/pdf/vr00_g_ordbog_050301_sfi.pdf

13 SÅDAN SØGER DU OM TILLADELSE Hvad skal med i ansøgningen? Ansøgningsskemaet nedenfor i udfyldt form (se side 13) Tegning, der viser, hvad projektet går ud på (se side 15) Eventuel dokumentation for samtykke fra de berørte grundejere (se side 11) Eventuelt øvrige bilag (se side 15) Husk at skrive dato, ansøgerens navn, adresse og telefonnummer samt projektets beliggenhed på alle tegninger og øvrige bilag. Hvor sendes ansøgningen til? Send din ansøgning med bilag til: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg og Udbud Postboks København V Tlf Har vi spørgsmål til projektet, når vi har modtaget din ansøgning, kontakter vi dig.

14 & Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat vejprojekt 1. Ansøger arkitekt: ingeniør: bygherre: grundejer: andet: Navn: Evt. Firmanavn: Adresse: Telefonnummer: Bygherre (udfyldes kun, hvis ansøger ikke er bygherre) Navn: Adresse: Telefonnummer: 2. Projektets beliggenhed Vejnavn Nummer Evt. matrikelnummer Evt. ejerlav Privat fællesvej Offentlig vej 3. Projektets art Ny vej: Ændring af eksisterende vej: Andet: 4. Nærmere beskrivelse af projektet samt planlagt tidspunkt for anlægsarbejdet (kan uddybes og vedlægges som bilag) 5. Dokumentation for samtykke (vedlagt som bilag) Ja Nej i form af: 6. Tegninger og øvrige bilag 7. Gældende lokalplan (findes på Omfattet af lokalplan nummer: Ikke omfattet af lokalplan 8. Dato: Ansøgers underskrift: Udfyldes af Københavns Kommune Modtaget dato: Godkendt dato: Sagsbehandler:

15 " Sådan udfylder du ansøgningsskemaet Punkt 1. Ansøger Skriv hvem du er, og hvor vi kan kontakte dig. Det er vigtigt, at vi kan komme i kontakt med dig, mens vi behandler din ansøgning, hvis vi har supplerende spørgsmål eller har brug for at få noget afklaret. Det gør sagsbehandlingen nemmere og hurtigere. NB! Hvis du selv er ansøger, men har en anden person eller et firma som bygherre på dit projekt, skal du desuden oplyse bygherrens navn, adresse, telefonnummer og . Punkt 2. Projektets beliggenhed Vi skal vide, hvor projektet er beliggende, så vi kan undersøge områdets forhold. Her vil vejnavn og husnummer ofte være tilstrækkeligt, men er der et matrikelnummer, og kender du ejerlavet, bør disse oplysninger også påføres. Kryds også af, om vejen er offentlig eller privat fællesvej (tjek dette på Punkt 3. Projektets art Vi vil gerne vide, om det er noget helt nyt, der sættes op eller anlægges, eller om det er ændringer af noget eksisterende. Falder dit projekt ikke ind under de to kategorier, kan du med egne ord beskrive projektets art. Punkt 4. Projektets indhold Her uddyber du projektets indhold og omfang. Fylder beskrivelsen mere end pladsen i skemaet tillader, kan du vedlægge den som bilag. Punkt 5. Dokumentation for samtykke Her skriver du, hvilken dokumentation for samtykke, du eventuelt har vedlagt som bilag. Se mere på side 11. Punkt 6. Tegninger og øvrige bilag Skriv, hvilke tegninger og beskrivelser, der er vedlagt ansøgningen. Der skal som minimum være en oversigtstegning, som viser projektets omfang, udformning, placering og indretning. Ofte kan det være tilstrækkeligt at kopiere et kort og på det indtegne projektet med angivelse af mål. Det kan også være relevant at vedlægge beskrivelser af de materialer, der tænkes brugt, f.eks. hvis der er tale om specielle belægninger. Punkt 7. Gældende lokalplan Du bør på forhånd undersøge, om vejen er omfattet af en lokalplan. Det kan have betydning for dit projekt, da det måske indgår i lokalplanen, hvorvidt der kan gives tilladelse til projekter af den art, du søger om. Du kan undersøge, om der er en gældende lokalplan på Punkt 8. Dato og underskrift Husk at datere og underskrive ansøgningen, inden du sender den.

16 ! Tjekliste for ansøgningen 1. Tjek lokalplanen for området (se side 15) 2. Indhent eventuelt dokumentation for samtykke (se side 11) 3. Udarbejd eller få udarbejdet tegning(er) af projektet (se side 15) 4. Udarbejd eller få udarbejdet eventuelle supplerende beskrivelser af materialer mv. 5. Udfyld ansøgningsskemaet (se side 13) Sådan behandler vi din ansøgning HVOR HURTIGT FÅR DU SVAR? Når vi har fået din ansøgning, sender vi dig en bekræftelse på modtagelsen. Selve sagsbehandlingstiden er som udgangspunkt højst 21 dage. Det er ikke sikkert, at du vil få din tilladelse eller et afslag inden for dette tidsrum, hvis der er noget som kræver yderligere undersøgelse, men du vil høre fra os inden de 21 dage. Det kan i så fald være med spørgsmål, kommentarer eller påtegnelser fra os. Ved at følge de retningslinjer for vejprojekter og ansøgninger, som vi anbefaler, kan du undgå de mest almindelige fejl og mangler og derved minimere sagsbehandlingstiden. TILLADELSE ELLER AFSLAG Når vi har godkendt projektet, sender vi dig en tilladelse til at gå i gang med arbejdet ud fra nærmere angivne betingelser og med henvisning til de skridt, der eventuelt yderligere skal tages i forbindelse med anlægsarbejdet. Bliver projektet ikke godkendt, får du et begrundet, skriftligt afslag. Ønsker du at klage over afgørelsen, kan det ske til Vejdirektoratet. En klagevejledning vil være vedlagt afslaget. Bemærk, at arbejdet skal være sat i gang senest 1 år efter, at vi har givet tilladelsen. Overskrides denne frist, skal der indsendes ny ansøgning.

17 , NÅR ARBEJDET UDFØRES Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med den givne tilladelse. Selve anlægsarbejdet skal du eller din rådgiver selv stå for, herunder også planlægning, organisering, afspærring og sikkerhed omkring gravning, støbning, opsætning osv. Som nævnt i det foregående afsnit vil det af tilladelsen præcist fremgå, hvilke tiltag du skal gøre i dit projekt i forbindelse med anlæggelsen, både med hensyn til gravetilladelse, tilsyn og færdigmelding. Ansøgning om gravetilladelse Det fremgår af tilladelsen fra os, at der inden selve arbejdet påbegyndes, skal søges om specifik gravetilladelse. Ansøgningsskemaet til gravetilladelsen kan downloades eller udfyldes digitalt på

18 - NÅR ARBEJDET ER FÆRDIGT Ved gravearbejdets afslutning Har du i forbindelse med projektet søgt og fået en gravetilladelse, skal du orientere os, når gravearbejdet er afsluttet. Brug den såkaldte færdigmeldingsblanket, som er vedlagt gravetilladelsen. Når vi har modtaget færdigmeldingsblanketten, kan vi komme ud og se, om det opgravede vejareal er blevet retableret med korrekte materialer, og at man igen kan færdes forsvarligt. Ved hele projektets afslutning Når håndværkerne er helt færdige, og vejen igen kan bruges, skal du sikre dig, at alle krav og betingelser i den samlede tilladelse, er opfyldt og sende os en meddelelse herom. Detaljerne fremgår af selve tilladelsen. Herefter er det færdige vejprojekt endelig klar til at blive indviet.