Klage over afslag på ansøgning om trafiksanering.

Transkript

1 Dato 27. februar 2018 Sagsbehandler Lene Merete Priess Mail Telefon Dokument 17/ Side 1/8 Klage over afslag på ansøgning om trafiksanering. Vejdirektoratet har behandlet Ks klage af 18. december 2017 over Gribskov Kommunes afslag af 20. november 2017 på Grundejerforeningens ansøgning om trafiksanering af foreningens veje. Vi fremsendte den 25. januar 2018 et udkast til afgørelse i sagen. Vi har den 14. februar 2018 modtaget faktiske oplysninger om vejene og projektet fra Grundejerforeningen, samt modtaget bemærkninger fra Gribskov Kommune den 15. februar Gribskov Kommune skriver, at vejbump generelt er til gene for den almene færdsel og som udgangspunkt af offentligretlige hensyn ikke bør tillades, medmindre der er så store færdselsmæssige problemer, at generne opvejes. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at formålet med vejbump er, at den tilladte eller den ønskede hastighed fastholdes. Kommunens bemærkninger bekræfter Vejdirektoratets opfattelse af, at Gribskov Kommune primært har foretaget en vurdering af, om der offentligretlige forhold, der taler for den foreslåede løsning og ikke, om der er offentligretlige forhold, der taler imod løsningen. Det er den sidstnævnte vurdering, som kommunen skal foretage, når der er tale om en ansøgning efter privatvejslovens 1 57, stk. 1. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre vores afgørelse om, at Gribskov Kommunes afgørelse ophæves på grund af begrundelsesmangler. Afgørelsen er dog præciseret ved inddragelse af kommunens bemærkninger til udkastet. Vejdirektoratets afgørelse Vejdirektoratet har truffet afgørelse efter 6, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen 2 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser. 1 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr af 4. november 2015, som ændret ved 5 i lov nr. 175 af 21. februar Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. december Vejdirektoratet Havnegade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Vejdirektoratet ophæver Gribskov Kommunes afgørelse på grund af begrundelsesmangler. Sagen hjemvises til fornyet behandling. Vores kompetence Vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sin afgørelse har fulgt privatvejslovens, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til det rimelige eller hensigtsmæssige i f.eks. en trafiksanering. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt god forvaltningsskik. Kommunens afgørelse Gribskov Kommune har meddelt afslag på Grundejerforeningens ansøgning om trafiksanering med følgende begrundelse: Der er ikke lavet forudgående undersøgelse herunder trafiktælling. Projekteringen er ikke udført i henhold til gældende vejregler. Zonetavler er ikke opsat ved afgrænsningen af trafiksanerede zoner. Der er ingen belysning på vejbump. Vejbump er ikke typegodkendt i henhold til den ønskede og skiltede hastighed. Der er ikke gennemført høring af de grundejere ud for hvem, der er placeret foranstaltninger. Klagen til Vejdirektoratet K har klaget over Gribskov Kommunes afslag på Grundejerforeningens ansøgning om trafiksanering på foreningens veje. Saneringen har været drøftet i flere år, idet der køres med høj fart i området. Klager skriver bl.a.: Der kan ikke stilles krav til en trafiktælling på private fællesveje. De faktiske forhold taler for sig selv med 3 m brede sommerhusveje med begrænsede oversigtsforhold og højre vigepligt. Der køres for stærkt på indfaldsvejene, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t. Regler med hensyn til veje og afstand er opfyldt. Vejbumpene er reflekterede, idet der ikke er gadebelysning i sommerhusområde. Skiltet hastighed er lavere end den til bumpene typegodkendte, hvilket ikke er et problem. Projektet er ved flertals beslutning godkendt på foreningens generalforsamling. Sagens oplysninger Der er tale om et net af private fællesveje beliggende på matr. nre. a og 5a, ejet af Grundejerforeningen. Der er tale om et sommerhusområde, der vejbetjenes af 4 indfaldsveje fra R-vej. Vejene er kategoriseret som lokalveje. Med henblik på at reducere farten i området har grundejerforeningen iværksat et trafiksaneringsprojekt. Der skal skiltes med 30 km/t ved de 4 indfaldsveje og etableres 9 vejbump inde i området. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

3 Projektet er udarbejdet på baggrund af tilsvarende projekt i Grundejerforeningen S, gennemført før 1. juli 2015 og derfor godkendt af politiet efter færdselslovens 97, stk. 2. Det er oplyst, at grundejerforeningen har gennemført en del af trafiksaneringen og efterfølgende søgt om lovliggørelse. Nogle af de allerede etablerede vejbump er fjernet. Gribskov Kommune oplyser, at den har varetaget de tekniske og færdselsmæssige hensyn ved at kræve en grundlæggende dokumentation for de færdselsmæssige forudsætninger, herunder en trafiktælling. Kommunen oplyser desuden, at begrundelserne ikke skal ses som ufravigelige krav, og at en endelig godkendelse vil afhænge af en samlet vurdering af et konkret projekt. Hvilke regler gælder? Private fællesveje i sommerhusområder, jf. planlovens 4 bestemmelser, administreres efter bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III, Det fremgår af privatvejslovens 3, stk. 1. Reglerne om trafikregulering på private fællesveje i byer og bymæssige områder findes i privatvejslovens 57. Etablering efter ansøgning og for ansøgers regning. Grundejere må ikke etablere eller ændre på færdselsregulerende foranstaltninger på en privat fællesvej uden kommunens tilladelse. Kommunen kan ikke give sin tilladelse uden først at have indhentet politiets samtykke. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 1. I forbindelse med en sådan ansøgning skal kommunen vurdere, om almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest hensyn til den almene trafik og vejtekniske hensyn, taler imod det ansøgte. En tilladelse efter privatvejslovens 57, stk. 1, er en offentligretlig tilladelse, der indebærer, at kommunen og politiet ikke vil modsætte sig, at det tilladte etableres. Om tilladelsen rent faktisk kan udnyttes, er et privatretligt spørgsmål, som i tilfælde af uenighed - typisk mellem indehaveren af tilladelsen og vejarealets ejer - må afgøres ved domstolene. Det fremgår af privatvejslovens 56, stk. 1. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan tage stilling til, om en tilladelse kan udnyttes. Hvis kommunen efterfølgende konstaterer, at det godkendte projekt ikke udføres i overensstemmelse med tilladelsen og dens vilkår, skal kommunen tage stilling til, om det faktisk gennemførte projekt kan lovliggøres efter bestemmelsen i privatvejslovens 57, stk. 1. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 4, 2. pkt. Etablering efter kommunalbestyrelsens og politiets bestemmelse og for kommunens regning. Uanset de privatretlige aftaler mellem vejejeren og de vejberettigede og uanset en tidligere offentligretlig tilladelse kan kommunalbestyrelsen med politiets samtykke bestemme, at der på en privat fællesvej skal etableres eller foretages ændringer i lovlige færdselsregulerende foranstaltninger på vejen, herunder parkeringsforhold. Kommunen afholder udgifterne hertil. Det fremgår af privatvejs- 4 Lovbekendtgørelse nr. 50 af 19. januar 2018 om planlægning. 3

4 lovens 57, stk. 2. Kommunen kan træffe en sådan afgørelse, når almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest vejtekniske eller trafikale hensyn, taler for denne løsning. Lovliggørelse Det følger af privatvejslovens 99, at den, der har skabt en ulovlig tilstand ved overtrædelse af loven, er forpligtet til faktisk at lovliggøre forholdet, hvis den nødvendige tilladelse til at bibeholde tilstanden ikke kan opnås. Vejledningspligten En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Det fremgår af forvaltningslovens 7, stk. 1. Om denne vejledningspligt har Justitsministeriet i sin vejledning 5, pkt. 29 og 30, skrevet: Vejledningen bør ydes i den eller de former, der findes at give den bedste virkning over for borgerne, f.eks. en generel skriftlig vejledning i en publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørte borger eller individuel mundtlig, herunder telefonisk vejledning. Vejledningens form og omfang vil i øvrigt afhænge af en konkret vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger på det pågældende område. Der bør efter omstændighederne også vejledes om, at der kan ydes supplerende individuel vejledning, hvis den pågældende ønsker det. Vejdirektoratets vurdering og afgørelse Gribskov Kommune skal foretage en konkret vurdering af, hvilke almene, offentligretlige hensyn, herunder færdselsmæssige og vejtekniske forhold, der taler imod at give en tilladelse. På baggrund af kommunens udtalelse og bemærkninger, er det Vejdirektoratets opfattelse, at Gribskov Kommune ikke har vurderet, om der er færdselsmæssige og vejtekniske forhold, der taler imod - eller er til hinder for den foreslåede løsning. Kommunens vurdering tager i stedet udgangspunkt i, om færdselsmæssige og vejtekniske forhold taler for løsningen. Det afspejles f.eks. i kravet om trafiktælling. Ad. trafiktælling Gribskov Kommune henviser i sin vejledning til trafiksanering 6 til, at der lægges vægt på, at det kan dokumenteres, at der er et hastighedsproblem, hvilket kan gøres ved at gennemføre en trafiktælling. Privatvejslovens 57, stk. 1, indeholder ikke et krav om, at ansøger skal kunne dokumentere, at der foreligger et færdselsmæssigt problem af en vis størrelse, før vejmyndigheden skal tage stilling til en ansøgning om trafikregulering på en privat fællesvej. En nærmere redegørelse for problemet og dets omfang kan indgå i vejmyndighedens eventuelle afvejning af de modstridende interesser mellem de vejberettigede og vejejeren. 5 Vejledning nr af 4. december 1986 om forvaltningsloven 6 4

5 Et krav om trafiktælling til belysning af, hvorvidt kommunen kan afslå tilladelsen af offentligretlige hensyn, er efter vores opfattelse udtryk for en vurdering af, om der er forhold, der taler for løsningen. Kommunen kan udsætte den sagsbehandling med henblik på at gennemføre en trafiktælling, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at belyse, om der er færdselsmæssige og vejtekniske forhold, der taler imod løsningen, men det skal bero på en konkret vurdering. Udgifterne til denne undersøgelse vil som udgangspunkt skulle afholdes af vejmyndigheden. Som sagen er oplyst, ses kommunens krav om en trafiktælling i den konkrete sag ikke at være sagligt begrundet. Ad. projektering Som udgangspunkt skal vejmyndigheden tage stilling til det af ansøgerne fremlagte projekt. Det er dog Vejdirektoratets opfattelse, at der som et udslag af forvaltningslovens 7 kan foreligge en vejledningspligt for vejmyndigheden herunder hvor borgerne kan finde de vejledninger m.m., som kommunen selv anvender i sin administration af vejene. Trafiksaneringsprojekter skal gennemføres i henhold til gældende regler. Hvis der er tale om vejledende regler, kan disse ikke forpligte ansøger. Kommunen kan dog stille vilkår om, at et projekt gennemføres i henhold til gældende anbefalinger og vejledninger, hvis det er konkret sagligt, men kan ikke stille et generelt krav om, at et projekt altid skal anlægges i overensstemmelse med vejledende regler. Kommunen har desuden pligt til at vurdere om begrundelsen for den konkrete ansøgning kan give anledning til, at kommunen fraviger sin praksis. Trafiksaneringsprojektet indebærer etablering af en række vejbump i området og skiltning med en anbefalet hastighed. Kommunen skriver, at grundejerforeningens projekt kan være medvirkende til en forringelse af trafiksikkerheden, fordi vejreglernes anbefalinger ikke er fulgt. Der kan ikke opstilles en generel formodning for, at trafiksikkerheden forringes, fordi vejreglernes anbefalinger ikke er fulgt. Vejreglerne 7 er udtryk for best pratice. Hvis der derimod er tale om en konkret vurdering, hvor det specifikke projekt er medvirkende til en forringelse af trafiksikkerheden, vil dette være et offentligretligt hensyn, der taler imod projektet. Det kan ikke udledes af kommunens bemærkninger, om dette konkret er tilfældet. Ad. opsætning af zonetavler Kommunen kan sagligt stille vilkår om, at der opstilles zonetavler ved indkørsel til og udkørsel fra trafiksaneringsområdet på baggrund af en konkret vurdering af trafiksaneringen i det pågældende område

6 Ad. belysning Der er ikke regler i vejlovgivningen eller færdselsloven om, at vejbump skal være belyst. Ifølge Håndbog om Fartdæmpere 8 pkt bør de enkelte fartdæmpere belyses sådan, at foranstaltningernes placering og karakter fremgår tydeligt også om natten. Hensynet er, at bumpet ikke må komme som en overraskelse. Belysningsklassen vælges i overensstemmelse med den givne vejklasse, jf. pkt Ud over vejenes funktions- og hastighedsklassificering indvirker også trafikforholdene i øvrigt på valget af belysningsklasse. I vurderingen indgår antallet af fodgængere og cyklister på kørebanen, om der vil forekomme blænding fra modkørende, og om forholdene på stedet i øvrigt er særligt svære. Det fremgår af Gribskov Kommunes hjemmeside 9, at lokalveje i land- og sommerhusområder generelt ikke skal belyses. Der er ikke etableret vejbelysning i grundejerforeningens område, og trafiksaneringen er derfor projekteret med reflekterende vejbump. Det er sagligt, at kommunen lægger vægt på, at vejbump fremstår tydeligt om natten. Kommunens begrundelse, at vejbumpene ikke er belyst, er dog ikke konkret saglig i betragtning af, at vejbumpene er reflekterende, så placeringen fremstår tydeligt om natten og dermed ikke kommer som en overraskelse. Kommunen forholder sig ikke til, at vejbumpene er reflekterende. Dertil kommer, at kommunen ikke kan stille krav til grundejerforeningen om at begrunde en fravigelse af vejreglernes anbefaling. Det er kommunen, der skal vurdere og begrunde, hvorfor færdselsmæssige og vejtekniske forhold taler imod den konkrete løsning med reflekterende vejbump på lokalveje i et sommerhusområde. Ad. forhold mellem skiltet hastighed og vejbump Et vejbump udsætter fører af et køretøj for en lodret acceleration med henblik på at få føreren til at nedsætte hastigheden. Det fremgår af 4 i bekendtgørelse om vejbump og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger 10, at der skal være overensstemmelse mellem den skiltede hastighed og udformningen af bumpet. Hensynet er, at køretøj og fører ikke udsættes for skader ved at passere bumpet med for høj fart. I forbindelse med en tilladelse til trafiksanering kan kommunen sagligt lægge vægt på de hensyn, som varetages i bekendtgørelsen om vejbump, hvis disse taler imod det ansøgte. Det fremgår af typegodkendelsen 11 for det projekterede vejbump, at den ønskede hastighed er 40 km/t. Udover bumpets indflydelse på hastigheden, har den indbyrdes afstand mellem bumpene også indflydelse på planlægningshastigheden, jf. tabellen nedenfor om vejledende sammenhæng Bekendtgørelse nr. 381 af 27. maj Katalog over typegodkendte vejbump, Vejdirektoratet 1. december

7 Ved fastlæggelse af den indbyrdes afstand mellem vejbump, bør der tages hensyn til, at bilisterne vil sætte hastigheden op mellem bumpene 12. Planlægningshastighed Anbefalet afstand mellem fartdæmperdæmpere Maksimal afstand mellem fart- 50 km/h 150 m 250 m 40 km/h 100 m 150 m 30 km/h 75 m 75 m km/h 20 m 50 m Vejledende sammenhæng mellem planlægningshastighed og indbyrdes afstand mellem fartdæmpere. 13 Forholdet mellem planlægningshastigheden og den anbefalede afstand er ligeledes et spørgsmål om at opnå den ønskede virkning af vejbumpene at hastigheden nedsættes. Det er Vejdirektoratets vurdering, at hensynet bag bekendtgørelsen om vejbump varetages ved skiltning med en anbefalet hastighed på 30 km/t, når afstanden mellem bumpene er i overensstemmelse med anbefalingerne i vejreglerne. Hermed udsættes fører og køretøj ikke for skader ved passagen. På den baggrund vurderer Vejdirektoratet, at det er usagligt at begrunde et afslag med, at de pågældende vejbump, godkendt til 40 km/t, ikke er typegodkendte i henhold til den ønskede og skiltede lavere hastighed. Spørgsmålet er snarere om, grundejerforeningen opnår den ønskede virkning af trafiksaneringen, når vejbumpet er udformet og godkendt til en højere hastighed end den skiltede. Kommunen henviser til, at en af de veje, hvor der ikke er planlagt trafiksanering, er 550 m lang, og hvis der skiltes med anbefalet hastighed på 30 km/t, er der ikke overensstemmelse mellem vejens indretning og den skiltede hastighed, hvilket udsætter lokale og almene trafikanter for risiko for uheld eller skader på køretøjer. Vejdirektoratet kan oplyse, at det ikke er unormalt, at skilte med en anbefalet hastighed på 30 km/t i en zone, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t og finder, at kommunens begrundelse er usaglig. Ad. høring og udnyttelse af tilladelse Der er ikke hjemmel til, at Gribskov Kommune kan stille krav om, at grundejerforeningen forud for projektet skal høre alle grundejere og/eller de vejberettigede. Der er ligeledes ikke hjemmel til at stille krav om, at der skal være enighed blandt grundejerne i området. Spørgsmålet om hvem der kan beslutte den ønskede trafiksanering, herunder om grundejerforeningen er berettiget til at gennemføre den, er et privatretligt spørgsmål mellem grundejerforeningen som vejejer og de vejberettigede. At der er uenighed i grundejerforeningen om projektet, er ikke et offentligretligt hensyn, som kommunen kan varetage. 12 Pkt Håndbog om fartdæmpere, 13 Som ovenfor. 7

8 Kommunen har foretaget en partshøring med henvisning til forvaltningslovens 19. Som udgangspunkt mener Vejdirektoratet ikke, at en vejberettiget er part i en beslutning om etablering af et vejbump, så længe den pågældendes mulighed for at udnytte sin vejret, herunder benytte vejen som adgangsvej til sin ejendom, ikke berøres af foranstaltningen. Den vejberettigede kan dog være part, f.eks. hvis vejbumpet indebærer indskrænkninger i den pågældende grundejers lovlige adgang til sin ejendom, hvis den pågældende har særlige rettigheder til udnyttelse af vejarealet, som ikke er forenelige med, at vejen forsynes med et vejbump, eller hvis vejmyndigheden er i besiddelse af sådanne særlige oplysninger om en vejberettiget, som indebærer, at etableringen af et vejbump kan få ganske indgribende og personlige konsekvenser for den pågældende. En vejberettigets generelle indsigelser imod projektet eller specifikke indsigelse, som f.eks. at han ikke ønsker et vejbump ud for sin ejendom, er ikke almene, offentligretlige hensyn, der taler imod et trafiksaneringsprojekt. Efter vores opfattelse afspejler det uenighed om projektet og dets udformning, hvilket er privatretlige spørgsmål om muligheden for at udnytte den offentligretlige tilladelse, jf. privatvejslovens 56, stk. 1. Hverken Gribskov Kommune eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan tage stilling til dette. Vejdirektoratet ophæver Gribskov Kommunes afgørelse på grund af begrundelsesmangler. Gribskov Kommune skal genoptage sagen og vurdere, om der konkret er offentligretlige hensyn, der taler imod det ansøgte trafiksaneringsprojekt, herunder om en tilladelse til lovliggørelse ville kunne gives med saglige vilkår. Vi foretager os ikke mere i sagen. I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål. Vejdirektoratet forbeholder sig ret til at offentliggøre denne afgørelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af persondatalovens bestemmelser. 8