#2009. til stofmisbrugere i behandling. Jeg har fået min mor tilbage. Her kan alt det usagte blive sagt. Projekt med effekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#2009. til stofmisbrugere i behandling. Jeg har fået min mor tilbage. Her kan alt det usagte blive sagt. Projekt med effekt"

Transkript

1 PROJEKT PÅRØRENDE til stofmisbrugere i behandling Jeg har fået min mor tilbage - Om relationssamtaler mellem stofmisbruger og pårørende Her kan alt det usagte blive sagt - Det er trygt at mødes i en pårørendegruppe #2009 Projekt Pårørende er for alle pårørende til stofmisbrugere i behandling i Rusmiddelcenter Odense. Pårørende må ikke selv være i misbrug Projekt med effekt - Evaluering fra de pårørende

2 side 02»Jeg kontrollerede ham og hjalp ham endda nogle gange med at hente stoffer. Nogle gange turde jeg ikke tage på arbejde af angst for, hvad han lavede, når jeg ikke var der. Nu er han i behandling, og vi skal have det som før. Men jeg har ikke tillid til ham. Han bliver vred på mig«pårørende til stofmisbrugere har også behov for hjælp Stofmisbrug rammer ikke kun den enkelte stofmisbruger. De nære relationer familie, venner og børn - bliver også påvirket af stofmisbrugerens adfærd. I efteråret 2006 fik Rusmiddelcenter Odense i samarbejde med Kirsten Ulv og Lissa Mortensen fra UM-Terapi bevilliget penge fra Velfærdsministeriet til et projekt, der skal støtte og styrke pårørende til stofmisbrugere. Projektet udløber med udgangen af Tusinder af pårørende Projektets målgruppe er pårørende til misbrugere, der er i behandling i Rusmiddelcenter Odense. Rusmiddelcentret har et klientgrundlag på ca Det dækker ikke hele Fyn men Odense, Assens, Kerteminde Nordfyn og Nyborg. Hvis hver klient har minimum en pårørende, må vi vurdere, at der er flere tusinde på landsplan. De pårørende betaler en stor regning Typisk har mange pårørende gennem længere tid oplevet en hverdag præget af angst for stofmisbrugets konsekvenser såsom trusler, fortielser, afvisninger og løgne. Mange reagerer med håbløshed og magtesløshed i forhold til den situation, de befinder sig i. De bliver ensomme og isolerede, og det meste af deres energi er bundet op i at kontrollere og tage ansvar for misbrugeren. Det ser ud til, at risikoen for angst og depression, tab af integritet, selvmordstanker, lavt selvværd og manglende overskud til parforhold, øvrige familie, venner, arbejde eller uddannelse er markant højere end hos andre mennesker. Det nytter at hjælpe Vi mener, det er muligt at bryde den onde cirkel, som pårørende kommer ind i, og som bestemt ikke er gavnlig for misbrugerens behandling. I Projekt Pårørende er det vores erfaring, at professionel samtale og gruppeterapi er gavnligt. Det kan dog ikke altid stå alene, idet vi mener, at der også skal arbejdes på det relationelle. Til dette tilbyder vi relationssamtaler mellem stofmisbruger og pårørende. Efter endt gruppeterapi med professionelle terapeuter er det muligt at blive tilknyttet en støttegruppe. Hvem kan få hjælp? Projekt Pårørendes målgruppe er alle pårørende til stofmisbrugere i Rusmiddelcenter Odense. Hjælpen er gratis. Da vi ved, at pårørende til misbrugere er yderst belastede, er det tankevækkende, at det kun er misbrugeren, der har krav på behandling. side 03

3 Projekt Pårørende gør noget ved problemet Projekt Pårørende varetager de pårørendes situation, og Rusmiddelcenter Odense misbrugerens. side 04»Det har været så godt at opleve, at man ikke er den eneste i verden, der står med så store problemer, som det er at være mor til en misbruger. Det er jo ikke kun forældre og søskende, der lider, men en hel familie og vennekreds«p årørende skal have et tilbud om hjælp, som handler om dem og deres oplevelser det tager Projekt Pårørende alvorligt. Vi møder de pårørende på deres præmisser og vi kender konsekvenserne af samværet med en misbruger. Vi arbejder på 4 niveauer: 1. UM-Terapi tilbyder støtte og behandling til pårørende Alle pårørende skal til en individuel visiterende samtale inden deltagelse i gruppeforløb. Dette er for at sikre, at de er inden for målgruppen. I enkelte tilfælde vil der være mulighed for individuelle samtaler som erstatning for gruppeforløb. 2. Gruppeforløb I Projekt Pårørende er gruppeforløb det primære behandlingstilbud. Hver gruppe mødes 3 timer hver 14. dag. Grupperne består af 6-8 deltagere. Gruppen mødes ca. 8 gange. Indholdet i gruppeforløbene er: - undervisning i mekanismer for medmisbrugere og behandling af stofmisbrug. - hjælp til bearbejdning og ny orientering. - kontakt og fællesskab med andre pårørende. 3. Samarbejde UM-Terapi og misbrugsbehandleren samarbejder om at støtte den pårørende og stofmisbrugeren i at mødes i en anerkendende relationssamtale. Relationssamtaler er samtaler mellem den pårørende og misbruger. Samtalerne vil være efter behov. 4. Støttegrupper for de pårørende Efter endt gruppebehandling med professionel hjælp etableres selvkørende støttegrupper, hvor to pårørende er gruppeledere. UM Terapi er med hver 3. gang. Der aftales 8 gange ad gangen, hvorefter gruppen evaluerer og aftaler, om den skal fortsætte yderligere 8 gange. Fokus på møderne er at fastholde hinanden i de nye strategier og ikke falde tilbage i medmisbrugsadfærd. Bare læs videre Vores forskellige tilbud er uddybet på de følgende sider. side 05

4 side 06»Jeg kunne ikke sove om natten, var hele tiden bange for, hvad hun lavede«jeg har fået min mor tilbage Ingen forældre drømmer om at få en søn eller datter, der ryger ud i et stofmisbrug. Reaktionerne kan være vidt forskellige og for rigtig mange er der behov for hjælp, når relationen skal genopbygges efter år med tillidsbrud og medfølgende kontrol. I tre år lykkedes det Charlotte at holde sit stofmisbrug hemmeligt for sine forældre. Da hun endelig lod bomben falde, var hun selv klar over, at hun havde brug for hjælp og var startet i behandling. Men den selvindsigt gjorde ikke pillen lettere at sluge for hendes mor. - Hun blev meget usikker på, hvad jeg lavede i weekenderne. Hun stolede ikke på mig. Jeg havde håbet på hendes støtte i kampen. I stedet for fik jeg nærmere modstand, fortæller Charlotte. For hendes mor Anni var det en tid præget af en altopslugende angst. For hun havde ikke set tegnene på stofmisbrug, og nu ledte hun desperat efter dem selvom datteren var i behandling. - Jeg havde kun angsten: Hun må ikke komme ud i det igen. Jeg kunne ikke sove om natten, var hele tiden bange for, hvad hun lavede, og om hun nu havde taget noget. Hårdt at høre Charlotte sagde farvel til vennerne og stod meget alene i kampen mod stofferne. Hun havde kun sig selv og sine forældre. Så da hendes mor kom ind i Projekt Pårørende, og der blev mulighed for at få en relationssamtale, bad Charlotte om at få samtalen sat i værk. - Til samtalen sad vi meget tæt, og i starten føltes det meget uvant for mig jeg vil helst holde mig lidt tilbage. Jeg fortalte, hvad jeg følte, og min mor skulle bare gentage. Men jeg følte, at jeg blev hørt og fik en chance for, at hun skulle forstå mig. For Anni var det hårdt at høre, hvor meget Charlotte havde savnet hendes støtte i kampen. - Jeg havde glemt at fortælle hende, hvor godt det var, at hun var gået i behandling, og rose hende for, at hun startede på ny og droppede vennerne. I samtalen mærkede jeg, hvad det gjorde ved Charlotte, at hun manglede de ting fra sin mor. Fortæller om trangen Næste gang var det Annis tur, og Charlotte måtte gentage moderens ord om angst og følelsen af tillidsbrud og hvor meget hun savnede et knus fra datteren. - Det gav mig en forståelse for hendes frustration, og at det var, fordi hun holdt af mig, at hun stak til mig og var kontrollerende. Relationssamtalerne gjorde det muligt for både mor og datter at åbne op og genfinde tilliden måske i højere grad end nogensinde. - Nu kommer Charlotte og fortæller, hvis hun har været tæt på at tage stoffer. Og jeg kan rose hende i stedet for at dunke hende oven i hovedet for at vise mig den tillid. Får støtten til kampen Redskaberne fra samtalerne bruger både mor og datter flittigt, når de taler sammen. - De første gange frygtede jeg lidt, hvad der ville ske, når behandlerne ikke længere var til stede i vores samtaler, siger Charlotte. Men vi er begge blevet mere åbne. Hvor jeg tidligere løj, kan jeg nu fortælle om trangen. Det er ikke kun datterens behov, der er kommet frem i lyset. - Udover at lytte, så har jeg også lært at give udtryk for mine behov. Så hvis jeg trænger til en knuser, så siger jeg det, i stedet for at regne med, at hun ved det, siger Anni. Datterens stofmisbrug er ikke noget, hun vil lære at acceptere, men hun har fået en forståelse for det. Deres tætte forhold er blevet en uvurderlig støtte for Charlotte i hendes kamp mod stofmisbruget. - Jeg ved, at jeg ikke ryger tilbage. Jeg har fået mine forældre tilbage, de stoler på mig, så jeg har nogen at tale med om kampen, siger Charlotte.»Jeg havde håbet på hendes støtte. I stedet for fik jeg nærmere modstand«relationssamtale En relationssamtale er et tilbud til misbrugere og pårørende om at skabe eller genskabe en gensidig respektfuld relation. Målet med samtalen er at få etableret en kontakt og skabe mulighed for forandring gennem forståelse af hinandens situation. Relationen mellem misbruger og pårørende er præget af, at misbrugeren er uden kontrol, er ansvarsløs, er benægtende og isolerer sig. Den pårørende derimod er overkontrollerende, overansvarlig, fuld af mistillid og er isoleret. Relationssamtalen er et vigtigt værktøj til at gå på besøg i hinandens verden, uden forsvar, men i stedet med nysgerrighed og indlevelse. Når de to parter finder en forståelse for hinandens situation, er der skabt grobund for en forandring i relationen. side 07

5 Grundformen for den anerkendende dialog Dialogen er kendetegnet ved turtagning misbrugeren og den pårørende skiftevis lytter og fortæller - og afstemning på fire niveauer. Metoden er en nænsom måde at skabe gensidig forståelse mellem to parter, der har en betydningsfuld relation og en interesse i at tale om deres frustrationer. Metoden består i sin grundform i fire trin: side 08 En god samtale kræver forberedelse Når vi sætter os ned med en stofmisbruger og en pårørende, ligger der både teknik og god forberedelse bag. Målet er at få en god samtale, hvor begge parter bliver hørt, og som kan fungere som første skridt på vejen til et bedre forhold. S tofmisbruger og pårørende er vant til at deres samvær ofte er konfliktfyldt. Når der skal bygges en ny relation op, er det nødvendigt, at begge parter forbereder sig sammen med deres behandler inden relationssamtalen. En af tankerne bag relationssamtalen er, at der bag enhver kritik ligger en frustration, og under denne en længsel og et uopfyldt behov. Det centrale element i relationssamtalen er anerkendelse: anerkendelse betegner i denne sammenhæng en grundholdning, hvor vi er i stand til at sætte os i den andens sted og se verden med den andens øjne. Anerkendelse indebærer respekt for, at den anden har andre versioner af virkeligheden end ens egen. Hver sin hjælper Rent praktisk finder relationssamtalen altid sted på misbrugerens hjemmebane, men både misbruger og pårørende har hver sin terapeut med, der fungerer som en slags advokat og hjælper undervejs. Begge parter har på forhånd gjort sig klart, hvad de gerne vil have ud af samtalerne. Læs mere om grundteknikken for samtalerne på modsatte side.»jeg har tit i frustration skældt ud. Nu taler jeg ikke som en medafhængig«1. Spejling, hvor lytteren udviser fokuseret opmærksomhed og nærvær over for fortælleren. Herefter gengiver lytteren indholdet af det fortalte, så tæt på den andens ord/sprog som muligt, uden at lade egne meninger, tolkninger og følelser komme til udtryk. På denne måde hjælper lytteren fortælleren med at få fremstillet sin fortælling så præcist og differentieret som muligt. 2 Anerkendelse, hvor lytteren udtrykker det, der skaber mening i fortællerens historie. Foregår på det kognitive plan og stadig affektivt afstemt. Det gøres for eksempel ved at sige:»når jeg ser det med dine øjne, giver det mening for mig, at du bliver sur, når jeg «. Derved tilkendegives, at der er sammenhæng i det, som den anden fortæller. Det betyder ikke nødvendigvis, at man er enig med den anden, men når vi anerkender den andens opfattelse, så viser vi, at der er flere måder at forstå virkeligheden på, og at det er i orden, at vi opfatter verden forskelligt. 3. Indføling/empati, hvor lytteren sætter sig i fortællerens sted rent følelsesmæssigt. Indføling er evnen til at forestille sig, hvordan den anden person mærker verden eller bliver berørt at det, der sker. Også selv om det er en anden måde, end man selv ville have følt det. 4. Forandringsønsker, hvor der i samtalen foregår en forberedelse til en begyndende ændring af relationen. Fortælleren formulerer tre positive, målbare og konkrete ønsker til lytteren. Positive, fordi det er noget, man ønsker, lytteren skal gøre. Her er det vigtigt, at ønsket ikke bliver formuleret som noget, lytteren ikke skal gøre. Hvis dette sker, vil der indsnige sig en ny frustration og fastlåsning af lytteren. Ønskerne skal være målbare. Det vil sige en meget klar beskrivelse af omfanget, så lytteren ved, hvornår opgaven er løst. Det handler ikke om, at der skal gives et løfte»for altid«, men et løfte om et lille skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt, at ønskerne er så konkrete som muligt, så begge parter er bevidste om, hvornår der bliver givet en gave i form af det aftalte forandringsønske. Lytteren har så mulighed for at vælge et af ønskerne, det som han/hun mener at kunne indfri, og som er en personlig udfordring. Dette bliver så hjemmearbejdet til næste relationssamtale. side 09

6 Hvordan ser en pårørende ud? Køn: Mand: 21% Kvinde: 79% Pårørendestatus: Barn: 2,1 % Forældre: 74,9 % Ægtefælle/kæreste: 18,7 % Søskende: 4,2 % side 10 Pårørende til stofmisbrugere har alle aldre og baggrunde, så det er svært at tegne billedet af en typisk pårørende. Overforstående profil er fra pårørende ved indskrivning i Projekt Pårørende og viser både alsidigheden og flere fællesnævnere: Alder: år: 4,2% år: 10,4% år: 10,4% år: 25% år: 31,2% år: 16,6% Civilstand: Samlever/gift: 68,6% Alene: 31,2% Andre børn i familien: Ja: 81,1% Nej: 18,7% side 11»Det er gået op for mig, at det er mit liv, det drejer sig om«antal år som pårørende: 0-5 år: 38,9% 5-10 år: 18,7% år: 41,6% Problemer med familien: Ja: 85,3% Nej: 14,6% Selvmordstanker: Ja: 25% Nej: 75% Påvirkning af trivsel: Ja: 95,7% Nej: 4,2% Problemer med arbejde: Ja: 58,2% Nej: 41,6% Af de 41,6 %, der svarer nej til problemer med arbejde, er en stor del på overførselsindkomst. Antal år der har været brug for hjælp: 0-5 år: 64,5% 5-10 år: 22,9% år: 12,5%

7 side 12 Her kan alt det usagte blive sagt Det er ensomt at være pårørende til en stofmisbruger. Hverdagen kan veksle mellem enorm travlhed med at passe på og kontrollere - og dyb magtesløshed. Alt for mange pårørende går med selvmordstanker, så der er rigtig meget at hente i et fællesskab mellem pårørende. A nni og hendes mand var i flere år helt alene om at kende den grumme sandhed om døtrenes stofmisbrug. Hverken familie eller venner anede noget om den angst, som var blevet en fast del af hverdagen. - Jeg var flov. Jeg tænkte: Hvorfor to af vores piger? For jeg havde nok en fordom om, at misbrugsforældre selv var misbrugere, eller at der måtte være en anden synlig forklaring, fortæller Anni. Derfor var det en stor lettelse for hende at opdage, at andre pårørende slet ikke var så unormale at de lignede hende selv. I Projekt Pårørende har hun mødt andre i samme båd, hun har grædt meget her, hun har fortalt om sine følelser, og hun har lært en masse om sig selv. - Jeg fik lært ikke at diskutere eller skændes med en påvirket misbruger, og jeg har fået værktøjet til at se, hvornår jeg var medmisbruger. For det har jeg været. Jeg har deltaget i det psykiske spil, der opstår mellem pårørende, hvor den ene er i misbrug. Og jeg er blevet rigtig god til at sige fra. Chok og kontrol Oven i angsten og magtesløsheden oplevede Anni også et kæmpe chok, da hendes anden datter pludselig fortalte om sit misbrug. For der havde ingen synlige tegn været, og Anni havde tidligere set på hende»jeg sad på en bænk og kiggede ud over vandet. Jeg kunne ikke mere. Jeg havde ikke mere energi. Alt var håbløst. Jeg kunne mærke, at mine ben ville have, at jeg gik ud i vandet og druknede mig. Jeg kunne ikke styre dem. Det føltes befriende. Så ringede min telefon. Det var min søn. Han havde brug for mig, og jeg fik travlt igen«som den stærke datter med fuld kontrol over tingene. - Så det var utroligt svært for mig at lære at stole på hende igen. Og der er da stadig nogle gange, hvor jeg ved, at jeg siger for meget, smiler hun. For kontrollen fylder rigtig meget i pårørendes forhold til stofmisbrugere. Den holder dem fast i spillet og gør dem til medmisbrugere, som det kaldes, når stofmisbruget også sætter dagsordenen for den pårørende. Anni kunne f.eks. ikke sove, medmindre hun var helt sikker på, at datteren var kommet uskadt hjem.»jeg føler næsten, at jeg er i familie med de andre gruppemedlemmer«den rette sandhed I dag er Anni fuldstændig åben om døtrenes misbrug og behandling. Familie og venner ved det, for gennem gruppen har hun fået modet og opbakningen til at fortælle det til andre. - Jeg har fundet ud af, at det er mere normalt, end jeg havde forestillet mig. Og at der er mange andre, der har det dårligt. De klap vi giver hinanden på skulderen hele tiden, gør os bedre i stand til at hjælpe vores børn. Jeg er sikker på, at vi kunne få mange flere helt stoffri, hvis der var flere grupper rundt om til pårørende. Åbenheden betyder også, at Anni nu er i stand til at bruge sin viden og give erfaringer og råd til omgangskredsen. For efter at hun har lagt kortene på bordet, tør andre henvende sig med lignende problemer. Men først og fremmest har Anni fået større trivsel og glæde tilbage i livet både fordi forholdet til døtrene er blevet bedre, men også fordi hun ikke selv skal gå og skjule hemmeligheden. - Man ændrer jo adfærd, når man holder sådan en sandhed for sig selv. Vores bedste venner troede, at vi var ved at blive skilt, fordi jeg lukkede fuldstændig i. De kunne mærke, at vi ikke var de samme og at der var ting, vi ikke talte om. Selv skal Anni til at begynde i en støttegruppe nu, hvor de pårørende selv står for at mødes, men vil få besøg af terapeuterne hver tredje gang. - Det er dejligt, at vi ikke bare bliver smidt på gaden efter forløbet og vores terapeuter er jo nogle dejlige damer, smiler hun. Pårørendegrupperne Det betyder meget for de pårørende, at behandlingen foregår i grupper. Det er af stor værdi for mange at sidde sammen med andre, der har haft lignende oplevelser inde på livet. Mange har været meget isolerede. Allerede efter første gruppegang opstår der en tryghed gruppedeltagerne imellem. Pårørendegruppen er en kombination af undervisning og behandling Vi arbejder med begrebet medmisbrug: En medmisbruger er et menneske, som ved at leve nær en person, der er afhængig af et eller flere euforiserende stoffer, bliver påvirket på en sådan måde, at de bliver overkontrollerende og overansvarlige som reaktion på den mistillid, de konstant føler. De mister egen integritet og evnen til at fokusere på egne behov. side 13

8 et Projekt bygget på samarbejde Projekt Pårørende er opstået i samarbejde mellem den selvstændige virksomhed UM-Terapi og Rusmiddelcenter Odense, som har stofmisbrugerne i behandling. Denne opdeling fungerer optimalt i og med, at stofmisbrugeren og den pårørende har hver sit rum med professionelle behandlere fra begge verdener. side 14 H os Projekt Pårørende ved UM-Terapi har den pårørende sit helt eget rum. Her handler det om dem og deres behov, ikke stofmisbrugerens. Der er ingen loyalitetsproblemer eller konfliktfelter, når stofmisbrugeren og den pårørende kommer hver sit sted. Det giver både ro hos parterne, men også større tillid til tilbuddene. Målet I sidste ende er målet med Projekt Pårørende at hjælpe både den pårørende og derved stofmisbrugeren. Ved at tilbyde støtte og vejledning til de pårørende bliver de i sidste ende langt bedre til at fungere som støtte og hjælp for stofmisbrugeren, der er i behandling. Tilbagemeldingerne fra de pårørende, som har deltaget i projektet gennem de sidste år, har været overvejende positive og viser en effekt. Netværket De pårørende har selv et massivt behov for hjælp for at kunne trives igen efter år med stor angst og følelsen af magtesløshed. Det får de bl.a. gennem vejledningen og gruppebehandlingen. Stofmisbrugeren, der er i behandling, siger som regel farvel til store dele eller hele deres netværk, der oftest består af andre misbrugere. For at kunne resocialiseres og forblive stoffri er det af stor betydning, at stofmisbrugeren opbygger et netværk og her spiller de pårørende en vigtig og naturlig rolle. De pårørende kan gennem støtten således blive en effektiv ressource, hvis misbrugsbehandlingen skal lykkes. side 15 Svar på evaluering af deltagelse i Projekt pårørende: 1. Oplever du at have fået nye mestringsstrategier, således at du er bedre i stand til ikke at være medmisbruger? Ja: 96% Nej: 4% 2. Er du tilfreds med de antal gange, der har været mulighed for at deltage i gruppen? Ja: 80% Nej: 20% 3. Hvad har du fået mest ud af ved at deltage i gruppen? - Møde andre i samme situation: 88% - lære om misbrugere, medmisbruger: 100% - Lære nye strategier: 96% - Fået øget selvværd: 28% 4. Har det haft betydning for dig, at det har været professionelle behandlere der har været gruppeledere? Ja: 100% Nej: 0% 5. Har du oplevet, at det, du har lært i gruppen, har haft betydning for kontakten mellem dig og din misbrugende pårørende? Ja: 96% Nej: 4% 6. Har det haft betydning for dig, at tilbudet til pårørende er etableret således, at I som pårørende har egne behandlere og eget behandlingssted? Ja.: 88% Nej: 12% 7. Har du fået større viden om og indsigt i, hvad det vil sige at have et stofmisbrug, og herunder hvordan misbrugsbehandlingen foregår? Ja: 92% Nej: 8% 8. Vil du fortsætte i støttegruppe? Ja: 68% Nej: 32%

9 13597 Mediegruppen side 16»Jeg er så glad - hun roser mig og fortæller mig, at hun er rigtig stolt af mig. Hvad mere kan man ønske sig af en mor?«kirsten Ulv og Lissa Mortensen Vestergade 39, 4. sal 5000 Odense C / Mail: Tilmelding: Henvendelse skal ske til projektets koordinator Torben Vangsted på tlf , mail: Rusmiddelcenter Odense

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover. Formål

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover. Formål Formål STATUSRAPPORT Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Statusrapporten skal give viden om resultater af de projekter, der støttes via tilskud fra Socialministeriet. Resultatet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold? Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere