63 feministiske anbefalinger og krav
|
|
- Peder Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 63 feministiske anbefalinger og krav Vedtaget på Nordisk Forum Malmø 2014 New action on women's rights Nordiske landes statsbudgetter og kommunale og regionale budgetter ligestillingsintegreres, så kønsperspektivet synliggøres i de økonomiske grundlag og beslutninger, og at de ligestillingspolitiske mål systematisk følges op og lægges til grund for nye indsatser, samt inkluderes i Post 2015-dagsordenen. Nordiske myndigheder fremmer kvinders økonomiske selvstændighed og rettigheder, inklusiv adgang til aflønnet arbejde og tilfredsstillende arbejdsvilkår, samt iagttager udsatte gruppers særlige behov. Nordiske regeringer konkretiserer og følger op på arbejdet med at formindske lønforskellene mellem kvinder og mænd. Ubetalt omsorgsarbejde synliggøres og afspejles i økonomiske modeller og indgår i samfundsplanlægningen. Globale økonomiske kriser analyseres ud fra et kønsperspektiv hvad angår såvel årsager som konsekvenser, og at velfærdstjenester bevares for at beskytte kvinders økonomiske selvstændighed. Der afsættes midler til kønsspecifik forskning i, hvordan sygdom rammer kvinder, inklusiv menstruation og menstruationsrelaterede sygdomme, opfølgning af kvinder med cancerdiagnoser, specielt bryst- og underlivskræft og kræver velunderbyggede indsatser inklusiv forebyggende sundhedspleje og behandling ved kvindesygdomme.
2 De nordiske regeringer og ansvarlige myndigheder garanterer ligestilling mellem kønnene ved diagnoser, undersøgelser, behandling og opfølgning af sygdom med hensyn til forskellige gruppers særlige behov. Tilpasning af sundhedsvæsenet for kvinder med funktionsnedsættelse er nødvendigt. Sundhedsvæsenet og retsvæsenet møder kvinders erfaring af uønskede seksuelle handlinger, overgreb og vold med alvor og med respekt for individets integritet og retssikkerhed. De nordiske regeringer og ansvarlige myndigheder garanterer obligatorisk seksualundervisning af god kvalitet, moderne og tilgængelige præventionsmidler, lovlige og trygge aborter samt trygge graviditeter og fødsler med respekt for kvindens ønsker og behov. Nordiske myndigheder fuldfører sit vigtige engagement i kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRHR) inklusiv spørgsmål om LHBT og surrogatmødreskab, i de sundhedsrelaterede Millennium-mål og i arbejdet med Post Kvinders ret til ligeløn og karriere styrkes og mulighederne for at forsørge sig selv forbedres betydeligt gennem konkrete strukturelle tiltag. Nordens regeringer, arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer arbejder for et arbejdsliv, som tager hensyn til familieliv og faktisk arbejdsmiljø og skaber rimelige arbejdsvilkår. Ret til heltid udvides gennem lovgivning eller aftaler i de lande, hvor kvinders ufrivillige deltidsarbejde er udbredt. Mulighed for frivillig deltid gives. Usikre ansættelser på timeløn og tidsbegrænsede ansættelser reguleres, så misbrug forhindres. De nordiske regeringer prioriterer strukturelle indsatser så at økonomisk selvstændighed efter pension sikres. De nordiske regeringer gennemfører et barselssystem, som fører til lige ansvar for omsorg for børnene for kvinder og mænd, og at offentlig børneomsorg og ældreomsorg med høj kvalitet garanteres.
3 Ansvarlige myndigheder garanterer, at undervisningsmidler kvalitetssikres i alle henseender i et ligestillingsperspektiv, og at et aktivt arbejde bedrives for at bryde kønsstereotype studie- og uddannelsesvalg for at bryde et kønsopdelt arbejdsmarked. De nordiske regeringer prioriterer kvinders muligheder for en forskningskarriere. Forskellige superforsker satsninger må ikke tage midler fra kvindedominerede uddannelses- og forskningsområder. Kvinders uddannelsesvalg, uanset retning skal garanteres ligeværdige ressourcer. De nordiske regeringer ratificerer Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i nære relationer (Istanbul-konventionen). Politiog retsvæsen uddannes i spørgsmål om vold mod kvinder, og ressourcer fordeles til kriminalitetsbekæmpelse og sagsanlæg. I hvert nordisk land tilsættes en selvstændig national rapportør om menneskehandel, som arbejder tæt på civilsamfundet, især med kvindeorganisationerne. De nordiske regeringer styrker organisationer som arbejder for og med kvinders ret til frihed fra vold og afsætter tilstrækkelige og forudsigelige ressourcer, især til kvinderådgivninger og krisecentre. Langsigtede handlingsplaner ud fra et helhedssyn og med tydelige mål og adækvate ressourcer er nødvendige for at forebygge og begrænse mænds vold mod kvinder og for at beskytte udsatte kvinder. Nordiske myndigheder har større fokus på de grundlæggende årsager til vold og overgreb. Vi foreslår nationale kampagner med et forebyggende fokus, hvor samfundet viser nultolerance mod vold og underordning af kvinder, samt modvirker skyld og skam. De grundlæggende årsager til vold og overgreb og årsager til, at kvinder havner i prostitution skal indgå. Voldsudsatte kvinder skal garanteres information om rettigheder og hjæpeinstanser. Voldtægt skal defineres som fravær af samtykke. De nordiske regeringer udarbejder love om forebyggelse af vold mod kvinder og piger, hvilket omfatter kriminalisering af sexkøb, der hvor en sådan lovgivning ikke allerede findes,
4 stærke exitstrategier for at kunne komme ud af prostitution udvikles, og kapaciteten i politiog retsvæsenet styrkes for at sagsøge sexkøbere, alfonser og organiseret kriminalitet. De nordiske regeringer gør opmærksom på de specielle behov, som særligt sårbare kvinder har for at udsættes for vold og overgreb. Voldsudsatte kvinder med alvorlige psykiske - og/eller narkotikaproblemer mangler ligeværdig adgang til kvinderådgivning, og kvinderådgivningerne er ikke tilstrækkeligt tilpasset til kvinder med funktionsnedsættelse. Nordiske myndigheder bidrager til, at kvinder tager plads som aktører, innovatører, organisatorer, lærere, ledere og ambassadører for holdbar udvikling. Klima- og miljørettede bistandsmidler skal altid, når det er relevant, have et kønsperspektiv inkluderet. Kvinder sikres øget politisk deltagelse og medbestemmelse i miljø- og klimaarbejdet, og at kvinder udgør 50 procent ved forhandlinger om klima- og miljøaftaler. Nordiske myndigheder garanterer samernes, især samiske kvinders, ret til at blive hørt i miljøspørgsmål på sine områder. Nordiske myndigheder igangsætter stærkere indsatser, inklusiv lovgivning, for at i et hurtigere tempo mindske skadelige og ofte unødvendige og dyre udslip, og at den energi som anvendes i stigende grad skal være vedvarende og holdbar. Nordiske regeringer og myndigheder i et samarbejde med erhvervslivet tager ansvar for at synliggøre konsekvenserne af miljøgifte, kemikalier og andre udslip i samfundet, og at der ved lovgivning tages hensyn til konsekvenserne for kvinder, i udvikling af grøn økonomi og grønne arbejdspladser. Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder garanteres ved miljø- og klimarelaterede kriser, og at man er opmærksom på vold mod og handel med kvinder og børn ved naturkatastrofer og gør noget ved det.
5 Den nordiske samfundsmodel værnes især ved økonomisk krise. Hvad målet er, hvad vi kan være stolte af og hvad der kan forbedres er afgørende spørgsmål. De nordiske regeringer prioriterer gode arbejdsvilkår og personalets sundhed i velfærdssektoren. Personale med kortere uddannelser og ufaglærte gives mulighed for videreuddannelse. Nordiske regeringer betoner betydningen af, at mænds deltagelse i pleje og omsorg øger, både i det ubetalte arbejde i hjemmene og i det betalte arbejde inden for sundheds- og velfærdssektoren. Nordiske regeringer og myndigheder prioriterer uddannelse og forskning i den demografiske forandring, som viser en højere andel ældre personer i befolkningen og stiller krav om gennemgående ligestillingsperspektiv. Myndigheder og andre institutioner får til opgave at skabe programmer for, hvordan tekniske fremskridt kan anvendes til at forbedre folkesundheden. Særlige hensyn tages til behov i særlige grupper og at ud fra hensynet til individets værdighed hjælpe dem til at leve et selvstændigt liv så længe som muligt. De nordiske regeringer garanterer kvinders lige repræsentation på beslutningsniveau i alle fredsprocesser for at forhindre krig, mægle i konflikter, overvåge fredsprocesser og deltage i fredsforhandlinger. De nordiske regeringer stiller krav i FN om en særlig repræsentant med ansvar for kvinders ret som aktører og beslutningstagere i freds- og sikkerhedsspørgsmål. De nordiske regeringer reviderer, konkretiserer og styrker sine handlingsplaner for Resolution 1325, øremærker økonomiske ressourcer til og løfter betydninger af det civile samfunds deltagelse, specielt kvindeorganisationer, og det nordiske samarbejde for at opnå målene.
6 De nordiske regeringer afsætter midler for at beskytte og uddanne kvinder på flugt og øger sine anstrengelser for at styrke institutioner og strukturer, således at udøvere af seksuel vold i krig sagsøges og straffes og ofrene får aktiv støtte. De nordiske regeringer i freds- og sikkerhedsspørgsmål inkluderer hensyn til oprindelige befolkninger og miljø. De nordiske regeringer fremmer fredsinitiativer, mindsker militærudgifter, holder op med at sælge våben som i høj grad rammer kvinder og børn og nedsætter nedrustningsambassadører og forstærker sit aktive arbejde med at afskaffe atomvåben. De nordiske regeringer sætter tydlige mål for kvinders reelle mulighed for at udøve sit medborgerskab med opmærksomhed på udsatte gruppers behov og indsatser. Myndigheder prioriterer arbejde mod net had og chikane af kvindelige politikere og andre kvinder i offentligheden. Politiske forsamlinger og statslige, regionale og kommunale komiteer, kommissioner, arbejdsgrupper samt delegationer garanterer, for eksempel ved kvotering, en lige repræsentation af kvinder og mænd. Statslige myndigheder, kommuner, medier og virksomheder stiller spørgsmål til kvinder som eksperter, uden at dette er styret af kønsstereotype opfattelser, og at kvinder i minoritetsgrupper bliver hørt som eksperter. Kvinder på lokalt niveau er med i de horisontale beslutningsprocesser inden for alle sektorer, inklusiv økonomi og erhvervsliv. Arbejdsmarkedets organisationer er ansvarlige for at der kommer flere kvinder på ledende poster, i fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer og deres medlemsorganisationer.
7 Alle ansættelsesprocedurer, valgforberedende udvalg og andre valgsituationer benytter sig af tydelige kriterier, som ikke diskriminerer kvinder, og at politiske mentorprogrammer igangsættes for at øge kvinders deltagelse i det politiske liv og begrænse antallet af afhop. De nordiske regeringer klargør ansvarsfordelingen for ligestillingsintegrering og forankrer og specificerer ligestillingsintegrering inklusiv klagerettigheder i national lovgivning, forordninger og processer inden for samtlige politikområder samt tager beslutning om og finansierer specifikke indsatser for en effektiv gennemførelse af ligestillingsintegrering. Myndigheder og anden offentlig virksomhed får til opgave at inkludere et ligestillingsperspektiv i al sin virksomhed, og at ligestillingsintegrering gennemføres på korrekt vis, hvilket indebærer uddannelse af al berørt personale, ligestillingsperspektiv i budgetter og andre styreprocesser, genus- og ligestillingsanalyser, samt mekanismer og rutiner for opfølgning. De nordiske regeringer opretter handlingsplaner med retningslinjer, kriterier, indikatorer, bedømmelsesværdier, nøgletal og kønsopdelte oplysninger og statistik. Regelmæssige opfølgninger gennemføres, de fremvises og offentliggøres. De nordiske regeringer anvender ligestillingsintegrering i alle internationale engagementer, inklusiv i Post-2015-dagsordenen og mål om holdbar udvikling, SDG. Den private sektors arbejdsgivere integrerer et ligestillingsperspektiv i sine virksomheder. De nordiske lande anerkender kvinders asylårsager og bliver foregangslande i at beskytte kvinder med tydelige genussensitive anvisninger for kvinders asylårsager. Alle kvinder, som har behov for beskyttelse, skal behandles lige. Information om kvinders rettigheder og om, hvor der kan søges hjælp i en udsat situation, skal oplyses. Kvinder som familiesammenføres får egne opholdstilladelser, som ikke er knyttet til manden. Udvisninger af voldsudsatte skal ophøre. Kvinder som udsættes for menneskehandel skal beskyttes og hjælpes, uanset om de kan eller vil vidne ved rettergang.
8 Nordiske regeringer og myndigheder tillemper en human flygtningepolitik med særlige hensyn til kvinder på flugt i overensstemmelse med FN s flugtkonvention. Regeringer og myndigheder forbedrer integration og uddannelse af udenlandsfødte kvinder med mangelfulde skolekundskaber, analfabeter prioriteres i undervisningssystemet. Migrantarbejdere og arbejdskraftindvandrere garanteres samme løn og arbejdsvilkår som indfødt arbejdskraft. De nordiske regeringer udarbejder årlige mediebarometre, som dokumenterer kvinders deltagelse i medierne, hvad angår rekruttering, ledelse, indhold, perspektiv mv. Statskontrollerede medier får til opgave at skabe ligestilling ved at implementere en model for deltagelse og ikke-stereotyp repræsentation, som også kan anvendes af privatejede medier. Skolemyndigheder og uddannelser med medieindretning samt læreruddannelser gennemfører indsatser, så unge mennesker i Norden bliver socialt bevidste mediekonsumenter, eftersom mediekompetence er afgørende for et aktivt medborgerskab. De forbud mod kønsdiskrimination i reklame, som findes i nordisk lovgivning, skal håndhæves, og reklamebranchen skal afkræves information om retouchering af billeder, eftersom reklamebilleder, som bygger på og forstærker kønsstereotype roller har en negativ påvirkning på især unge. De nordiske regeringer udarbejder mere effektiv sagsøgning for krænkelser i sociale medier og indretter en selvstændig klageinstans for diskrimination af kvinder og piger i medier. De nordiske regeringer garanterer, at kvindeorganisationer i højere grad inkluderes i udviklingen af en transparent ligestillingspolitik med helhedssyn, som dialogpartnere, kritiske undersøgere og forandringsaktører. Vi vil i højere grad deltage i et langsigtet arbejde for holdbar udvikling bade på nationalt og globalt niveau.
9 De nordiske regeringer finansierer kvindebevægelsens organisationer og samarbejde på nordisk niveau, mindst på samme niveau som andre organisationer i civilsamfundet, således at feminismen får gennemslag og reel ligestilling kan opnås i samfundet. Civilsamfundets kvindeorganisationer og netværk skal i overensstemmelse med Kvindekonventionen og Handlingsplanen fra Peking gives økonomiske og samfundsmæssige muligheder for at deltage i politisk udvalgsarbejde på lokalt, nationalt og internationalt niveau. De nordiske regeringer finansierer en opgave for kvindeorganisationerne lydende på at gøre Kvindekonventionen og Handlingsplanen fra Peking kendt i offentligheden og synliggøre de politiske konsekvenser. Nordisk Forum pålægger os selv, vore medlemsorganisationer og samarbejdende netværk og personer at skabe forudsætninger for solidaritet, således at alle kvinders rettigheder tilgodeses. Det er en kamp for at synliggøre og forandre magtordninger og systemer, således at undertrykkelse og stereotypisering af kvinder ophører, og vi bliver frie.
Feministiske anbefalinger og krav
Feministiske anbefalinger og krav Vedtaget på Nordisk Forum Malmø 2014 New action on women's rights. FN gennemførte den fjerde kvindekonference i Beijing i 1995. Der godkendte verdens regeringer Handlingsplanen
Læs mereFeministiske anbefalinger og KRAV. Vedtaget på Nordisk Forum Malmø 2014 New Action on Women s Rights
Feministiske anbefalinger og KRAV Vedtaget på Nordisk Forum Malmø 2014 New Action on Women s Rights 2 FN S FJERDE VERDENSKONFERENCE om kvinder blev holdt i Beijing i 1995, hvor medlemslandenes regeringer
Læs mere15571/17 ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en) 7775/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 3. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 44 CFSP/PESC 300
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereFjern de kønsbestemte lønforskelle.
Fjern de kønsbestemte lønforskelle Oversigt Hvad er kønsbestemte lønforskelle? Hvorfor varer de kønsbestemte lønforskelle ved? Hvad har EU gjort? Hvorfor har det betydning? De kønsbestemte lønforskelle
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik
2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereKommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd
Kommunal handicappolitik Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Vores opgaver er: Rådgive regeringen, Folketinget, myndigheder og andre aktører om, hvordan de
Læs mereEU s aktiviteter på ligestillingsområdet
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Bilag 40 Offentligt EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Overordnet arbejder EU ud fra det grundlæggende princip, at alle generelle aktioner
Læs mereKøn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed
Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard Rødding Højskole. 8. marts 2017 Verdensmål 5 Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers
Læs mereKVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26
KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør
Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør DK Da HCS A/S er involveret med forskellige leverandører, er det vigtigt for os at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder
Læs mereCode of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Læs mereLØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010
LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereLønudvikling gennem hele arbejdslivet
Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 25.2.2010 2009/2242(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vurdering af resultaterne af køreplanen for ligestilling mellem kvinder og
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks
Code of Conduct / Adfærdskodeks DK For HCS A/S er det vigtigt at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder for alle medarbejdere hos HCS, og dækker arbejdstagernes rettigheder,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 4. april 2002 PE 305.487/1-19 ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Udkast til udtalelse Emilia Franziska Müller Europa-Kommissionens hvidbog:
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mere10416/16 hsm 1 DG B 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118
Læs mereAdfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Forretningsetik... 2 3.
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereMobning på arbejdspladsen
Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0197/1. Ændringsforslag. Thomas Händel for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
6.6.2017 A8-0197/1 1 Betragtning H H. der henviser til, at det voksende individuelle ansvar for beslutninger om opsparing, som indebærer forskellige risici, også betyder, at den enkelte borger skal informeres
Læs mereRET TIL AT VÆRE DEN, DU ER
SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet
Læs mereMedlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013
Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereCSR Politik for Intervare A/S
CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...
Læs mereOfrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel
Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende
Læs mereI bilaget følger til delegationerne et udkast til Rådets konklusioner, som der blev opnået enighed om i Socialgruppen den 30. april 2008.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. maj 2008 (15.05) (OR. en) 9055/08 SOC 261 NOTE fra: Socialgruppen til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Tidl. dok. nr.: 8582/08
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereIkke-diskrimination og ligebehandling med udgangspunkt i ligestilling af kvinder og mænd. 30. oktober 2017
Ikke-diskrimination og ligebehandling med udgangspunkt i ligestilling af kvinder og mænd 30. oktober 2017 HVILKE UDFORDRINGER NÆVNER RAPPORTEN? Der er færre mænd end kvinder på pædagoguddannelsen og få
Læs mereÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE
SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ÆNDRINGSFORSLAG 1-35
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2008/2115(INI) 27.6.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-35 Siiri Oviir (PE407.727v01-00) Hvidbogen: Sammen om sundhed: en strategi for EU
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereLigestillingspolitik
Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende
Læs merePolitik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker
Politik for det rummelige arbejdsmarked - et arbejdsliv til alle mennesker Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: skabe vækst i mængden af rummelige job & opgaver, så der bliver mere efterspørgsel
Læs merePrincipprogram 2012-2014
Principprogram 2012-2014 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssigt relevant beskæftigelse Livslønnen for både offentligt og privatansatte medlemmer skal afspejle de erhvervede akademiske
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereLØNÅBENHED I STORBRITANNIEN
LØNÅBENHED I STORBRITANNIEN Storbritannien vedtog med virkning fra den 1. april 2017 et tillæg til The Equalities Act fra 2010. Loven omhandler offentliggørelse af lønoplysninger og omfatter 41 pct. af
Læs mereTekSam Årsdag TekSam s tilbud til industriens virksomheder. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
TekSam Årsdag 2018 TekSam s tilbud til industriens virksomheder Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk TekSam Vi repræsenterer Medarbejdere & Ledelse Vi samarbejder om trivsel og konkurrenceevne Samarbejdsaftalen
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN
ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN FIU LIGESTILLING: Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn, 8. marts 2017 Mona Larsen, seniorforsker, SFI DAGENS
Læs mereIndsatsområder for ny hovedorganisation
LO-sagsnr. 15-2558 FTF-sagsnr 17-0934 Vores ref. anan/lsh/jsk Den 17. november 2017 Indsatsområder for ny hovedorganisation Udgangspunktet Det fremgår af kongresbeslutningen fra hhv. LO s og FTF s kongresser
Læs mereFN s handicapkonvention
PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at
Læs mereligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur
ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereForord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006
Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs mereFuresø Kommunes Handicappolitik Udkast
Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereLemvig Kommunes ligestillingspolitik
Lemvig Kommune Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Revideret december 2014 - j. nr. 81.00.00P22-0030 05-11-2014 Indhold 1. Forord... 2 2. Ligestillingspolitikkens mål og konkrete handlinger... 2 3. Arbejdspladsudvikling...
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereInitiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:
Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse
Læs mereEtiske retningslinjer for Lemminkäinen
Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereAddtech AB. Adfærdskodeks
Addtech AB Adfærdskodeks Indledning Addtech er en teknologikoncern, som tilfører både teknologisk og økonomisk merværdi i kæden mellem producenter og kunder. Koncernen driver forretning inden for udvalgte
Læs merePersonalepolitik. December 2018
Personalepolitik December 2018 2 Indholdsfortegnelse Formålet med en personalepolitik 3 Ledelse og samarbejde 4 Ansættelse 5 Kompetenceudvikling 8 Løn 10 Familie- og seniorliv 12 Sundhed og arbejdsmiljø
Læs mereEuroparådet. Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015
Europarådet Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015 Lige rettigheder for begge forældre og samme informering Afskaffelse af forskelle i lovgivningen i forhold til familieformer og ægteskabelig
Læs mereDen europæiske pagt. for mental. trivsel. EU-konferencen på højt plan. Bruxelles den juni 2008
Den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel EU-konferencen på højt plan SAMMEN FOR MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL Bruxelles den 12.-13. juni 2008 Slovensko predsedstvo EU 2008 Slovenian Presidency of
Læs mereHandicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Læs mereCSR - Erklæring. Rev. No: Med dette dokument erklærer Granly Steel A/S, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg.
0 Page: 1 CSR-Erklæring fra Granly Steel A/S Med dette dokument erklærer Granly Steel A/S, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg. områder: Arbejdsforhold - inkl. ulykker Børnearbejde Diskrimination
Læs mereDEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereSEKSUEL ORIENTERING & KØNSIDENTITET på ældreområdet. Ældre LGBT+ -personer er en ganske stor, men overset minoritetsgruppe
SEKSUEL ORIENTERING & KØNSIDENTITET på ældreområdet Ældre LGBT+ -personer er en ganske stor, men overset minoritetsgruppe EN STOR OG OVERSET ældregruppe I Danmark er der omkring 800.000 personer, som er
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereMuskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018
Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs merePolitik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune
Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16
Læs mereEuropa-Parlamentets beslutning af 4. december 2008 om kvindernes situation på Balkan (2008/2119(INI))
P6_TA-PROV(2008)0582 Kvindernes situation på Balkan Europa-Parlamentets beslutning af 4. december 2008 om kvindernes situation på Balkan (2008/2119(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til EU-traktatens
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mere