Feministiske anbefalinger og krav

Transkript

1 Feministiske anbefalinger og krav Vedtaget på Nordisk Forum Malmø 2014 New action on women's rights. FN gennemførte den fjerde kvindekonference i Beijing i Der godkendte verdens regeringer Handlingsplanen fra Peking, Beijing Platform for Action. Kvindebevægelsens verdensomfattende arbejde og dens stærke vilje til at nå frem til en aftale var en af forudsætningerne for godkendelsen. De regeringer, som underskrev handlingsplanens tolv artikler, påtog sig at realisere CEDAW, Kvindekonventionen ved at bedrive et aktivt og synligt arbejde. Siden 1995 er der ikke blevet afholdt nogen verdenskonference om kvinders rettigheder. Der er blevet talt om en ny konference, men der advares også for tilbageslag ved en genforhandling af Handlingsplanen. Den internationale udvikling går ikke fremad. Eksempler på dette er, at FN s medlemslande i år 2012 ved Commission on the Status of Women, CSW, ikke kunne blive enige om fælles konklusioner. Andre eksempler er den udvandede tekst om kvinder og ligestilling i slutdokumentet fra Rio+20, og at de Millennium-mål, som verden er længst fra at opfylde, handler om kvinder og ligestilling. Rundt omkring i verden relativeres og indskrænkes kvinders rettigheder under henvisning til traditioner, religioner og kulturer. Der bliver sat spørgsmålstegn ved principperne om universelle rettigheder og demokrati. Økonomiske, miljømæssige og politiske kriser har gentagne gange vist sig at have størst negativ indvirkning på kvinder, især fattige kvinder, samtidigt har kvinder været lukket ude fra de beslutningsprocesser, som har ført til kriserne. Selv Norden står med store ligestillingsudfordringer. Handlingsplanen fra Peking stiller tydelige krav, som de nordiske lande stadig ikke lever op til. Der er afgørende mangler på områder som mænds vold mod kvinder, arbejdsmarkedet og ligeløn, kvinders økonomiske selvstændighed, omsorgsarbejdets organisering og fordeling samt kvinders indflydelse og magt. Kvinders ret til en god udvikling, fuld deltagelse i de demokratiske beslutninger nationalt og internationalt, i fred og i konflikt, styrket egen økonomi, bedre arbejdsvilkår, mindre ubetalt arbejde, mangel på undertrykkende stereotype billeder, frihed fra vold, ret til sundhed og at bestemme over sine egne kroppe, fødsler og seksualitet er alle højaktuelle spørgsmål, som kræver konkrete indsatser. Det er af største betydning, at hver regering holder fast ved tidligere

2 forpligtelser og viser hvordan de ligestillingspolitiske udfordringer skal takles. Kvinders rettigheder og ligestilling er nødvendige forudsætninger for fælles holdbare udviklingsmål. Kvindebevægelsen er vokset frem ved at kvinder har reageret på uretfærdigheder og handlet mod undertrykkelse. Kvinder har enkeltvis og i grupper forskellige livsvilkår, oplever forskellige former for diskrimination og har sat forskellige mål øverst på sin feministiske dagsorden. I arbejdet for alle kvinders menneskelige rettigheder er det nødvendigt at have et såkaldt intersektionelt perspektiv, når man løser de konkrete spørgsmål. Trods disse forskelle mødes vi i en fælles kamp for kvinders rettigheder og ligestillede samfund.

3 MÅL FOR NORDISK FORUM I MALMÖ JUNI 2014 Kravene i dette slutdokument udgår fra Nordisk Forums 12 temaer, som på sin side bygger på Handlingsplanen fra Peking. Kravene retter sig frem for alt til Nordens regeringer og politikere, men også til myndigheder, institutioner, arbejdsgiverorganisationer, faglige organisationer, kommuner, virksomheder og den feministiske bevægelse i Norden. NORDISK FORUM MALMÖ 2014 NEW ACTION ON WOMEN S RIGHTS VIL Formulere krav og konkrete forslag til de nordiske regeringer og politikere koblet til fremtidens ligestillingspolitik. Opbygge engagement og forståelse for de ligestillingspolitiske udfordringer og muligheder inden for regionen. Fremme og udvikle den nordiske debat om kvinders rettigheder lokalt, regionalt og globalt. Opbygge netværk til erfaringsudveksling mellem aktivister, forskere, organisationer, myndigheder, erhvervsliv og almenhed. Informere om Kvindekonventionen fra Peking. Formulere anbefalinger til fremtidige strategier for en ligestillet holdbar udvikling og det, som skal følge efter FN s Millenniummål gennem holdbare udviklingsmål, Sustainable Development Goals, SDG, Bryde ny mark gennem at engagere, involvere og anvende kompetencen og nytænkningen hos den nye generation, som er vokset op siden FN s Verdens Kvindekonference i Peking Styrke den nordiske kvindebevægelses organisering og virkningsgrad samt videreudvikle internationale perspektiv og engagement.

4 KRAV TIL DE NORDISKE REGERINGER Vi deltagere på Nordisk Forum i Malmö 2014 opfordrer samtlige nordiske regeringer til at gennemføre de anbefalinger og krav, som ligger i Nordisk Forums slutdokument. Vi minder om de forpligtelser man påtog sig, da Handlingsplanen fra Peking blev underskrevet. Regeringerne garanterede da en fuldstændig gennemførelse af menneskerettigheder for kvinder og piger som en tvingende og udelelig del af menneskerettighederne og forpligtede sig til at have et kønsperspektiv i alle politiske foranstaltninger. Vi pointerer, at kvindegrupper og netværk af kvinder blev udpeget som særligt vigtige for en effektiv gennemførelse af Handlingsplanen fra Peking. Diskrimination af kvinder defineres som enhver forskelsbehandling, undtagelse eller indskrænkning på grund af køn som har til følge eller formål at begrænse eller tilintetgøre anerkendelsen eller udøvelsen af kvinders menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Nordisk Forum påpeger, at menneskerettighederne er individuelle, universelle, udelelige og ikke-hierarkiske.

5 Feministisk økonomi - økonomisk og social udvikling De strategiske mål for kvinder og økonomi i Handlingsplanen fra Peking er stadig vigtige mål for handling, både i Norden og globalt. Vi har brug for mere viden og mere forskning om, hvordan makroøkonomiske principper og strukturer opretholder manglende ligestilling, og hvordan de kan ændres i ligestillingens retning, så et retfærdigt og holdbart samfund kan skabes. Modeller som er grundlagt i feministisk økonomi tager hensyn til både kvinders og mænds hverdag og forskellige livsvilkår, hvilket fører til at samfundsprioriteringer kan tilgodese reproduktionens og omsorgens funktion og betydning i velfærdssamfundet. Internationale institutioner og økonomiske netværk betoner ligestilling som en afgørende faktor for en god økonomisk og social udvikling. Trods dette tillempes forældede økonomiske modeller, som i mange tilfælde fører til en politik, som risikerer at øge den manglende ligestilling i samfundet. Det er en politisk udfordring at synliggøre og ændre de strukturer, som fører til at kvinders og mænds livserfaringer og bidrag til samfundet vurderes forskelligt. Fattigdom har forskellig betydning i forskellige lande, men overalt er kvinder overrepræsenterede i gruppen af fattige. Selv i Norden lever flere kvinder end mænd i økonomisk udsathed. Visse grupper af kvinder og piger er særligt udsatte. I de seneste år med økonomisk krise er kvinder over en bredere kam blevet ramt af nedskæringer, hvor arbejdspladser og velfærdstjenester er skåret ned. Handlingsplanen fra Peking angiver, at al økonomisk politik skal ligestillingsintegreres. Det er et vigtigt redskab for at øge den økonomiske ligestilling med direkte indvirkning på den sociale udvikling. Det er på tide at de nordiske regeringer lever op til sine forpligtelser: VI KRÆVER AT: Nordiske landes statsbudgetter og kommunale og regionale budgetter ligestillingsintegreres, så kønsperspektivet synliggøres i de økonomiske grundlag og beslutninger, og at de ligestillingspolitiske mål systematisk følges op og lægges til grund for nye indsatser, samt inkluderes i Post 2015-dagsordenen.

6 Nordiske myndigheder fremmer kvinders økonomiske selvstændighed og rettigheder, inklusiv adgang til aflønnet arbejde og tilfredsstillende arbejdsvilkår, samt iagttager udsatte gruppers særlige behov. Nordiske regeringer konkretiserer og følger op på arbejdet med at formindske lønforskellene mellem kvinder og mænd. Ubetalt omsorgsarbejde synliggøres og afspejles i økonomiske modeller og indgår i samfundsplanlægningen. Globale økonomiske kriser analyseres ud fra et kønsperspektiv hvad angår såvel årsager som konsekvenser, og at velfærdstjenester bevares for at beskytte kvinders økonomiske selvstændighed.

7 Kvinders og pigers kroppe seksualitet, sundhed og reproduktive rettigheder Betydningen af køn og genus for sundhed, sygdom og behandling er velkendt. Alligevel er der langt igen, før der i de nordiske lande er ligestilling for kvinder og mænd ved diagnoser, undersøgelser, behandling og opfølgning af sygdom. Der er behov for at gøre opmærksom på, at kvinders helbred drejer sig om mere end sygdomme knyttet til de reproduktive organer. Sygdomme som f.eks. reumatisme og skader i bevægeapparatet rammer flere kvinder end mænd og tildeles sammenligningsvis små ressourcer i forhold til udbredelsen i samfundet og lidelserne for den enkelte. Der kræves også en øget opmærksomhed, større viden og regler, som garanterer kvinders adgang til forebyggelse og behandling af kvindesygdomme. Menstruation berører direkte halvdelen af befolkningen i en stor del af livet og har store samfundskonsekvenser, men er usynliggjort, privatiseret og området har utilstrækkelige forskningsressourcer. Kravet om et gennemgående ligestillingsperspektiv inden for alle sundheds- og sygdomsindsatser tillempes ikke. Kvinder modtager mange gange færre, billigere og senere indsatser end mænd set i forhold til den relative sundhed. For kvinders sundhed er den kropslige integritet af største betydning og et kontroversielt spørgsmål. Kvinders ret til at bestemme over sin egen krop, seksualitet, graviditeter, fødsler og fri adgang til præventionsmidler og abort er hjørnesten i et ligestillet samfund. Forbud mod aborter giver ikke færre aborter, men farligere aborter. Objektiviseringen af kvinder, seksualiseringen af samfundet og urimelige præstationskrav fører til psykisk sygdom, spiseforstyrrelser og andre former for selvskadende adfærd. Der findes også behov for mere kønsspecifik forskning og viden om sundhed og sygdom, som tager hensyn til også andre variable som alder, klasse og seksuel orientering ligesom målrettede indsatser for udsatte grupper for at opnå et ligeværdigt sundhedsvæsen for alle. Nordisk Forum betoner koblingen mellem vold mod kvinder, heri medregnet sexkøb som et brud på menneskerettigheder og retten til seksuel og reproduktiv sundhed. Selv i de nordiske lande sættes der spørgsmålstegn ved kvinders reproduktive rettigheder. Der sættes mange steder spørgsmålstegn ved den lovbestemte ret til abort, og der tilkommer nye indskrænkninger af kvinders rettigheder, hvilket medfører dårligere adgang til behandling og medicin i forbindelse med reproduktiv sundhed.

8 VI KRÆVER AT: Der afsættes midler til kønsspecifik forskning i, hvordan sygdom rammer kvinder, inklusiv menstruation og menstruationsrelaterede sygdomme, opfølgning af kvinder med cancerdiagnoser, specielt bryst- og underlivskræft og kræver velunderbyggede indsatser inklusiv forebyggende sundhedspleje og behandling ved kvindesygdomme. De nordiske regeringer og ansvarlige myndigheder garanterer ligestilling mellem kønnene ved diagnoser, undersøgelser, behandling og opfølgning af sygdom med hensyn til forskellige gruppers særlige behov. Tilpasning af sundhedsvæsenet for kvinder med funktionsnedsættelse er nødvendigt. Sundhedsvæsenet og retsvæsenet møder kvinders erfaring af uønskede seksuelle handlinger, overgreb og vold med alvor og med respekt for individets integritet og retssikkerhed. De nordiske regeringer og ansvarlige myndigheder garanterer obligatorisk seksualundervisning af god kvalitet, moderne og tilgængelige præventionsmidler, lovlige og trygge aborter samt trygge graviditeter og fødsler med respekt for kvindens ønsker og behov. Nordiske myndigheder fuldfører sit vigtige engagement i kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRHR) inklusiv spørgsmål om LHBT og surrogatmødreskab, i de sundhedsrelaterede Millennium-mål og i arbejdet med Post

9 Kvinder på arbejde, lige løn, uddannelse og karriere Handlingsplanen fra Peking pålægger regeringerne omfattende indsatser for at fremme kvinders økonomiske selvstændighed. En grundforudsætning er at kunne forsørge sig selv. Kvinder har ringere mulighed for det end mænd. Nogle årsager er en lavere arbejdskraftsdeltagelse for visse grupper af kvinder, arbejdsvilkår, løn og pension. Færre kvinder end mænd erhvervsarbejder og en højere andel kvinder, med varierende omfang i de nordiske lande, arbejder på deltid. Ufrivilligt deltidsarbejde er et kvindefænomen. Deltid i skifteholdsbaserede kvindefag, som pleje og omsorg, hotel og handel og andre servicefag er normalt, det er det derimod ikke i typiske skifteholdsbaserede mandefag. Andelen kvinder som arbejder på deltid eller har usikre ansættelser som timelønnet, i vikariater og tidsbegrænsede ansættelser er øget i de senere år. En anden årsag til den ringere økonomiske selvstændighed er, at de fag, som en stor del af den kvindelige arbejdsstyrke arbejder i, er lavtlønsfag. Også manglende muligheder for at forene lønarbejde med at have og tage hånd om en familie påvirker kvinder mere end mænd. Kvinders forventede højere anvendelse af barselsorlov fører til såkaldt statistisk løndiskrimination af alle kvinder. Lønforskellene mellem kvinder og mænd har i de sidste år ligget stabilt på cirka 15%, når deltid omregnes til heltid. Der er langt til, vi opnår ligeløn i de nordiske lande. Kvinder i Norden har internationalt ser høj arbejdskraftdeltagelse. Dette skyldes samfundsmæssige og solidariske indsatser for omsorg for børn, syge og gamle. At bevare og udvikle dette er ekstremt vigtigt. Størstedelen af de nordiske landes fattige pensionister er kvinder. Selv for dagens unge kvinder forventes pensionerne at blive lave på grund af de fortsat lave lønninger, større fravær fra arbejdet og kortere arbejdskraftsdeltagelse i samspil med pensionssystemernes opbygning. Kvinder studerer i højere grad end mænd og udgør i dag størstedelen af universitetsuddannede. Undersøgelser viser, at kvinder får lavere løn i forhold til uddannelse end mænd med tilsvarende uddannelse, hvilket forklares af såkaldt værdi-diskrimination. FNs CEDAW-komité har tilbagevendende rettet kritik mod det faktum, at kvinders højere uddannelse ikke har ført til lige vilkår for avancement, hverken inden for de højere læreranstalter eller på arbejdsmarkedet i øvrigt.

10 VI KRÆVER AT: Kvinders ret til ligeløn og karriere styrkes og mulighederne for at forsørge sig selv forbedres betydeligt gennem konkrete strukturelle tiltag. Nordens regeringer, arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer arbejder for et arbejdsliv, som tager hensyn til familieliv og faktisk arbejdsmiljø og skaber rimelige arbejdsvilkår. Ret til heltid udvides gennem lovgivning eller aftaler i de lande, hvor kvinders ufrivillige deltidsarbejde er udbredt. Mulighed for frivillig deltid gives. Usikre ansættelser på timeløn og tidsbegrænsede ansættelser reguleres, så misbrug forhindres. De nordiske regeringer prioriterer strukturelle indsatser så at økonomisk selvstændighed efter pension sikres. De nordiske regeringer gennemfører et barselssystem, som fører til lige ansvar for omsorg for børnene for kvinder og mænd, og at offentlig børneomsorg og ældreomsorg med høj kvalitet garanteres. Ansvarlige myndigheder garanterer, at undervisningsmidler kvalitetssikres i alle henseender i et ligestillingsperspektiv, og at et aktivt arbejde bedrives for at bryde kønsstereotype studie- og uddannelsesvalg for at bryde et kønsopdelt arbejdsmarked. De nordiske regeringer prioriterer kvinders muligheder for en forskningskarriere. Forskellige superforsker satsninger må ikke tage midler fra kvindedominerede uddannelses- og forskningsområder. Kvinders uddannelsesvalg, uanset retning skal garanteres ligeværdige ressourcer.

11 Vold mod kvinder og piger Seksuel chikane, psykisk og fysisk vold, voldtægt, incest, kontrol trusler, omskæring, tvangsægteskab, hædersrelateret vold, pornografi, prostitution, handel med kvinder og mord er ord, som beskriver de mest omfattende kriminelle handlinger, som begås mod kvinder og piger i hele verden. Kønsrelateret vold mod kvinder er et menneskerettigheds spørgsmål, et demokratiproblem, et problem i nære relationer, et ligestillingsproblem, det er kriminelt og et folkesundhedsproblem. Med andre ord et vigtigt samfundsproblem i Norden. Mænds vold mod kvinder og piger er en konsekvens af patriarkalske magtstrukturer, som afspejler det grundlæggende syn på kvindelighed og mandlighed og seksualitet i det hele taget. Vi er bekymrede over, at de nordiske lande har bevæget sig mod terminologier og strategier, som er kønsneutrale. At forebygge vold inden den indtræffer har ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed, hverken i Norden eller internationalt. Sexindustriens aggressivitet og organiseret kriminel handel med kvinder og piger med seksuel udnyttelse for øje er en trussel mod demokratiet og mod kvinders retssikkerhed. I de nordiske lande er der en stigende andel udenlandske kvinder i prostitutionen. Afstanden mellem de højt satte politiske mål og strukturerne for at gennemføre dem er foruroligende. Mange gerningsmænd slipper væk uden straf, og samfundets hjælp til de voldsramte er mangelfuld. Kvinder i omsorgssektoren er i høj grad udsat for arbejdsrelateret vold blandt andet på grund af mangelfulde sikkerhedsrutiner og bemanding. VI KRÆVER AT: De nordiske regeringer ratificerer Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i nære relationer (Istanbul-konventionen). Politiog retsvæsen uddannes i spørgsmål om vold mod kvinder, og ressourcer fordeles til kriminalitetsbekæmpelse og sagsanlæg.

12 I hvert nordisk land tilsættes en selvstændig national rapportør om menneskehandel, som arbejder tæt på civilsamfundet, især med kvindeorganisationerne. De nordiske regeringer styrker organisationer som arbejder for og med kvinders ret til frihed fra vold og afsætter tilstrækkelige og forudsigelige ressourcer, især til kvinderådgivninger og krisecentre. Langsigtede handlingsplaner ud fra et helhedssyn og med tydelige mål og adækvate ressourcer er nødvendige for at forebygge og begrænse mænds vold mod kvinder og for at beskytte udsatte kvinder. Nordiske myndigheder har større fokus på de grundlæggende årsager til vold og overgreb. Vi foreslår nationale kampagner med et forebyggende fokus, hvor samfundet viser nultolerance mod vold og underordning af kvinder, samt modvirker skyld og skam. De grundlæggende årsager til vold og overgreb og årsager til, at kvinder havner i prostitution skal indgå. Voldsudsatte kvinder skal garanteres information om rettigheder og hjæpeinstanser. Voldtægt skal defineres som fravær af samtykke. De nordiske regeringer udarbejder love om forebyggelse af vold mod kvinder og piger, hvilket omfatter kriminalisering af sexkøb, der hvor en sådan lovgivning ikke allerede findes, stærke exitstrategier for at kunne komme ud af prostitution udvikles, og kapaciteten i politi- og retsvæsenet styrkes for at sagsøge sexkøbere, alfonser og organiseret kriminalitet. De nordiske regeringer gør opmærksom på de specielle behov, som særligt sårbare kvinder har for at udsættes for vold og overgreb. Voldsudsatte kvinder med alvorlige psykiske - og/eller narkotikaproblemer mangler ligeværdig adgang til kvinderådgivning, og kvinderådgivningerne er ikke tilstrækkeligt tilpasset til kvinder med funktionsnedsættelse.

13 Miljø, klima og bæredygtig udvikling Miljø- og klimaforandringer er de største udfordringer som verden står overfor. Mænd og kvinder påvirker og påvirkes af miljø- og klimaforandringer på forskellig vis. Et styrket miljø- og klimaarbejde forudsætter et kønsperspektiv, og at kvinder aktivt deltager i overensstemmelse med Handlingsplanen fra Peking. Miljø- og klimaforandringer har konsekvenser på en række områder. Oversvømmelser, tørke og andre naturkatastrofer rammer mennesker i fattige lande hårdest og forstærker de allerede eksisterende forskelle. Det betyder, at kvinder som udgør størstedelen af de fattige bliver de, der rammes hårdest. I dag mangler 780 millioner mennesker adgang til rent vand. 842 millioner mennesker lider af underernæring. Alt taget i betragtning fører dette til folkevandringer, klimaflygtninge og menneskehandel. Det er nødvendigt, at kvinder er med til at definere behovene, diskutere løsninger og deltager i beslutningsprocesserne. Forskning om og konsekvenser af klimaforandringer for kvinder skal prioriteres. Alt fra spørgsmål om madforsyning, vand og energi til energibesparelse, transport og tekniske opfindelser, som begrænser miljøpåvirkning, kræver kvinders deltagelse for at kunne løses. Tidligere har kvinder været underrepræsenterede på alle områder og niveauer i de politiske processer og der, hvor beslutningerne angående en holdbar udvikling tages. Ansvaret for at forholde sig til forgiftet mad, kost under graviditet, børnenes udsathed for kunstigt fremstillede sundhedsfarlige kemikalier lægges i dag på den enkelte kvinde i stedet for på dem, som står bag udslippene. Et miljø som ikke er farligt skal sikres. Kvinder skal inkluderes, fordi de har andre perspektiver og erfaringer at bidrage med. Kvinder er vigtige for, at der kan findes holdbare løsninger på miljø- og klimaudfordringerne. Nordisk Forum har som udgangspunkt, at et en holdbar udvikling kræver et helhedssyn med et integreret ligestillingsperspektiv, som bygger på økologiske, økonomiske og sociale vilkår. VI KRÆVER AT:

14 Nordiske myndigheder bidrager til, at kvinder tager plads som aktører, innovatører, organisatorer, lærere, ledere og ambassadører for holdbar udvikling. Klima- og miljørettede bistandsmidler skal altid, når det er relevant, have et kønsperspektiv inkluderet. Kvinder sikres øget politisk deltagelse og medbestemmelse i miljø- og klimaarbejdet, og at kvinder udgør 50 procent ved forhandlinger om klima- og miljøaftaler. Nordiske myndigheder garanterer samernes, især samiske kvinders, ret til at blive hørt i miljøspørgsmål på sine områder. Nordiske myndigheder igangsætter stærkere indsatser, inklusiv lovgivning, for at i et hurtigere tempo mindske skadelige og ofte unødvendige og dyre udslip, og at den energi som anvendes i stigende grad skal være vedvarende og holdbar. Nordiske regeringer og myndigheder i et samarbejde med erhvervslivet tager ansvar for at synliggøre konsekvenserne af miljøgifte, kemikalier og andre udslip i samfundet, og at der ved lovgivning tages hensyn til konsekvenserne for kvinder, i udvikling af grøn økonomi og grønne arbejdspladser. Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder garanteres ved miljø- og klimarelaterede kriser, og at man er opmærksom på vold mod og handel med kvinder og børn ved naturkatastrofer og gør noget ved det.

15 Omsorgsarbejde og velfærdssamfund Mange vestlige lande har gennemført store nedskæringer i sine velfærdssystemer, hvilket har påvirket sundheden og velbefindendet for de mest udsatte. Nedskæringer i velfærden er særligt skadelig for kvinder. Når institutionerne ikke giver individerne den omsorg og pleje de har brug for, havner omsorgsansvaret hos de pårørende. Oftest bliver kvinder ansvarlige for omsorg og pleje af børn, syge og gamle. Kvinder udfører størstedelen af det ubetalte hjemme- og omsorgsarbejde. Kvinder udgør også det store flertal af dem, der arbejder i sundheds- og plejesektoren. Nedskæringer påvirker her de ansatte, da krav om besparelser omsættes i usikre ansættelser, skiftehold og pressede arbejdsskemaer. Selv administrative funktioner i sundhedssektoren nedskæres, hvilket betyder at højtuddannede, specialiserede faggrupper må overtage deres opgaver. De politiske indsatser indskrænker sig til formulering af opfølgningskrav og kvalitet ud fra forskellige modeller som f.eks. New Public Management uden at undersøge, hvor realistisk eller effektivt, det er. Det høje antal sygemeldinger blandt kvinder inden for velfærdsektoren kræver handling. Ved et konsekvent ligestillingsperspektiv kan de vigtigste udfordringer indkredses, og der kan findes løsninger, som kan øge personalets sundhed og trivsel. De nordiske lande har brug for at udveksle erfaringer og fungerende modeller for at mindske sygefraværet og arbejdsskaderne i velfærdssektoren. Norden er stadigt mere mangekulturelt, og velfærdssystemet skal kunne møde varierende behov i befolkningen. En anden udfordring er den øgede livslængde og dens effekter for kvinder og mænd og på vores samfund. Et vigtigt aspekt er, at kvinder lever flere år under dårligere livsvilkår end mænd. Det er åbenbart, at plejen af patienter med uhelbredelige aldersrelaterede sygdomme vil kræve store indsatser fra stat og kommune, men også af familier hvor det ofte er kvinder, som må bære byrden. VI KRÆVER AT: Den nordiske samfundsmodel værnes især ved økonomisk krise. Hvad målet er, hvad vi kan være stolte af og hvad der kan forbedres er afgørende spørgsmål.

16 De nordiske regeringer prioriterer gode arbejdsvilkår og personalets sundhed i velfærdssektoren. Personale med kortere uddannelser og ufaglærte gives mulighed for videreuddannelse. Nordiske regeringer betoner betydningen af, at mænds deltagelse i pleje og omsorg øger, både i det ubetalte arbejde i hjemmene og i det betalte arbejde inden for sundheds- og velfærdssektoren. Nordiske regeringer og myndigheder prioriterer uddannelse og forskning i den demografiske forandring, som viser en højere andel ældre personer i befolkningen og stiller krav om gennemgående ligestillingsperspektiv. Myndigheder og andre institutioner får til opgave at skabe programmer for, hvordan tekniske fremskridt kan anvendes til at forbedre folkesundheden. Særlige hensyn tages til behov i særlige grupper og at ud fra hensynet til individets værdighed hjælpe dem til at leve et selvstændigt liv så længe som muligt.

17 Fred og sikkerhed Handlingsplanen fra Peking stiller krav om kvinders medvirken ved konfliktløsning på beslutningsniveau. Den maner til ikkevold og fremme af en fredskultur. I de seneste årtier har de nordiske landes rolle ved internationale konflikter ændret sig fra at være ledende i fredsindsatser og fredsforhandlinger til at i stigende grad fokusere på militære indsatser ved international krisehåndtering. De nordiske lande betragter sig som kraftfulde fremmere af kvinders deltagelse i fredsprocesser inden for rammerne af udenrigspolitikken, på linje med Sikkerhedsrådets Resolution 1325 og efterfølgende resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed. Men i virkeligheden er kvinder fortsat udelukkede fra formelle fredsforhandlinger og beslutningsprocesser. FN har med udgangspunkt i Resolution 1325 koncentreret sit arbejde om kvinder som ofre og udset en særlig repræsentant til dette. Udøvere af seksuel vold og kønsrelateret vold under krig slipper ofte for straf, trods at sådanne handlinger ifølge det internationale samfund er anerkendt som kynisk krigstaktik, en krigsforbrydelse og i visse tilfælde som forbrydelse mod menneskeheden og folkemord. Seksuel vold er en del af en krigsstrategi og skal betragtes og behandles som sådan. De medicinske og psykosociale behov hos kvinder og piger, som er blevet udsat for seksuelle overgreb under krig prioriteres sjældent. Kvinder og piger lider også under voldtægter, tvangsægteskaber, påtvungne graviditeter, tortur, menneskehandel, seksuelt slaveri og bevidst smitteoverføring med seksuelt overførte sygdomme som HIV/AIDS såvel under som efter væbnede konflikter. Dette er meget store udfordringer, som det er nødvendigt at gøre noget ved og regelsætte i det internationale samfund. Det er nødvendigt, at vi undersøger og udvikler demokratiske veje for fred og sikkerhed og for, at kvinder skal kunne bestemme over sine egne liv, fri fra nød og frygt. Vi skal genoptage betydningen af fred. VI KRÆVER AT: De nordiske regeringer garanterer kvinders lige repræsentation på beslutningsniveau i alle fredsprocesser for at forhindre krig, mægle i konflikter, overvåge fredsprocesser og deltage i fredsforhandlinger. De nordiske regeringer stiller krav i FN om en særlig repræsentant med ansvar for kvinders ret som aktører og beslutningstagere i freds- og sikkerhedsspørgsmål.

18 De nordiske regeringer reviderer, konkretiserer og styrker sine handlingsplaner for Resolution 1325, øremærker økonomiske ressourcer til og løfter betydninger af det civile samfunds deltagelse, specielt kvindeorganisationer, og det nordiske samarbejde for at opnå målene. De nordiske regeringer afsætter midler for at beskytte og uddanne kvinder på flugt og øger sine anstrengelser for at styrke institutioner og strukturer, således at udøvere af seksuel vold i krig sagsøges og straffes og ofrene får aktiv støtte. De nordiske regeringer i freds- og sikkerhedsspørgsmål inkluderer hensyn til oprindelige befolkninger og miljø. De nordiske regeringer fremmer fredsinitiativer, mindsker militærudgifter, holder op med at sælge våben som i høj grad rammer kvinder og børn og nedsætter nedrustningsambassadører og forstærker sit aktive arbejde med at afskaffe atomvåben.

19 Politisk deltagelse og samfundsudvikling Kvinders styrkede og selvstændige deltagelse, ligesom en forbedring af kvinders sociale, økonomiske og politiske stilling, er afgørende for at udvikle et demokratisk medborgerskab. Det er afgørende for en holdbar udvikling inden for alle områder i livet. Kvinder i Norden har en høj repræsentation i de direkte valgte politiske institutioner. Undersøgelser viser imidlertid, at kvinders repræsentation falder drastisk ved poster som besættes indirekte. De mål som Handlingsplanen fra Peking formulerede om ligestilling, udvikling og fred nås ikke alene ved lige repræsentation. Dette kræver tillige kvinders aktive deltagelse i alle beslutningsprocesser og gennemførelser, og at et ligestillingsperspektiv indføjes på alle niveauer. Først da afspejles befolkningens sammensætning. Afhop fra politiske hverv sker i højere grad blandt kvindelige tillidsvalgte end blandt mandlige. Vilkårene for beslutningsprocesserne samt det politiske arbejdes form har betydning for kvinders fulde deltagelse, både for unge og gamle kvinder. Den nordiske kvindebevægelse efterlyder et helhedssyn og et proaktivt greb for at forpligtelserne, som man påtog sig i Handlingsplanen fra Peking, skal blive virkelighed. Kvinder inden for politik har vidnet om forskellige former for latterliggørelse, tilsidesættelse og chikane. Dette er demokratisk uacceptabelt. Også mediernes omtale af kvinder i politik er blevet kritiseret for at være kønsstereotyp. Det er vigtigt, at kvinder findes som repræsentanter på alle samfundets områder, og at de områder, som kvinder længe har engageret sig i, som skole og omsorg og pleje tildeles rimelige ressourcer ud fra deres samfundsafgørende rolle. Ligestillingsintegrering af budgetter på såvel nationalt som lokalt niveau kræves. VI KRÆVER AT: De nordiske regeringer sætter tydlige mål for kvinders reelle mulighed for at udøve sit medborgerskab med opmærksomhed på udsatte gruppers behov og indsatser. Myndigheder prioriterer arbejde mod net had og chikane af kvindelige politikere og andre kvinder i offentligheden.

20 Politiske forsamlinger og statslige, regionale og kommunale komiteer, kommissioner, arbejdsgrupper samt delegationer garanterer, for eksempel ved kvotering, en lige repræsentation af kvinder og mænd. Statslige myndigheder, kommuner, medier og virksomheder stiller spørgsmål til kvinder som eksperter, uden at dette er styret af kønsstereotype opfattelser, og at kvinder i minoritetsgrupper bliver hørt som eksperter. Kvinder på lokal niveau er med i de horisontale beslutningsprocesser inden for alle sektorer, inklusiv økonomi og erhvervsliv. Arbejdsmarkedets organisationer er ansvarlige for at der kommer flere kvinder på ledende poster, i fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer og deres medlemsorganisationer. Alle ansættelsesprocedurer, valgforberedende udvalg og andre valgsituationer benytter sig af tydelige kriterier, som ikke diskriminerer kvinder, og at politiske mentorprogrammer igangsættes for at øge kvinders deltagelse i det politiske liv og begrænse antallet af afhop.

21 Ligestillingsintegrering og ligestillede virksomheder Ligestillingsintegrering er en strategi for at nå det mål om et ligestillet samfund, som gennemsyrer hele Handlingsplanen fra Peking. Det er en strategi for at sikre, at kvinders og mænds behov og erfaringer på en ligeværdig måde danner baggrund for de politiske beslutninger, institutionelle strukturer og fordeling af ressourcer. Ligestillingsintegrering er en proaktiv strategi, hvis formål det er at ikke bare tilrette, men også forebygge forekomsten af uligestilling mellem kvinder og mænd. Strategien modvirker negative effekter af kønsblindhed, hvilket ofte kaldes kønsneutralitet, men som i praksis ofte indebærer, at mænds erfaringer danner grundlag for beslutningerne. Ligestillingsintegrering kræver, at et ligestillings- og genusperspektiv indgår som en del af alle politikområder, på alle niveauer og i alle faser i beslutningsprocessen og udførelsen, så at kvinder og mænd opnår ligeværdige vilkår og indsatser. Statistik med kvinder og mænd som overordnet inddelingsgrundlag er en forudsætning. Andre perspektiver anvendes afhængig af det aktuelle spørgsmål og problem. Strategien udfordrer strukturel diskrimination og kvinders underordnede position i beslutningsprocesserne. Strategien går ud på at opnå fastlagte nationale ligestillingsmål og internationale forpligtelser vedrørende politiske og administrative processer. Gennemførelsen af strategien ligestillingsintegrering har ikke været tilstrækkeligt systematisk og er gået alt for langsomt i de nordiske lande. De nordiske regeringers indsats for ligestillingsintegrering varierer, med ofte svage til mådelige men af og til betydelige fremskridt. Der er mange gode eksempler på ligestillingsintegrering på såvel nationalt som lokalt niveau. Disse spredes imidlertid ikke til andre lignende virksomheder, og konklusionerne tillades ikke i tilstrækkelig grad at påvirke generelle beslutninger, som berør forskellige samfundsområder. Højere uddannelser, såvel korte som lange, har ikke integreret de erfaringer og den viden, som arbejdet med ligestillingsintegrering har resulteret i.

22 VI KRÆVER AT: De nordiske regeringer klargør ansvarsfordelingen for ligestillingsintegrering og forankrer og specificerer ligestillingsintegrering inklusiv klagerettigheder i national lovgivning, forordninger og processer inden for samtlige politikområder samt tager beslutning om og finansierer specifikke indsatser for en effektiv gennemførelse af ligestillingsintegrering. Myndigheder og anden offentlig virksomhed får til opgave at inkludere et ligestillingsperspektiv i al sin virksomhed, og at ligestillingsintegrering gennemføres på korrekt vis, hvilket indebærer uddannelse af al berørt personale, ligestillingsperspektiv i budgetter og andre styreprocesser, genus- og ligestillingsanalyser, samt mekanismer og rutiner for opfølgning. De nordiske regeringer opretter handlingsplaner med retningslinjer, kriterier, indikatorer, bedømmelsesværdier, nøgletal og kønsopdelte oplysninger og statistik. Regelmæssige opfølgninger gennemføres, de fremvises og offentliggøres. De nordiske regeringer anvender ligestillingsintegrering i alle internationale engagementer, inklusiv i Post-2015-dagsordenen og mål om holdbar udvikling, SDG. Den private sektors arbejdsgivere integrerer et ligestillingsperspektiv i sine virksomheder.

23 Asyl og migration Globaliseringen indebærer, at stadigt flere mennesker bevæger sig mellem forskellige lande af forskellige årsager og på forskellige vilkår. Til de nordiske lande kommer for eksempel kvoteflygtninge, flygtninge og flygtninge med behov for asyl, uledsagede børn, pårørende, studerende, arbejdskaftsindvandrere og papirløse. En årsag til at kvinder søger asyl i de nordiske lande er, at de bliver forfulgt på grund af deres køn. Det er kvinder, som er blevet udsat for krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder og er blevet truet på livet. Det er kvinder, som er blevet solgt, udnyttet og udsat for umenneskelig grusomhed og tortur. De er blevet voldtaget, bortgiftet som børn, mishandlet, eller har hævdet, at piger har ret til at gå i skole, ønsket skilsmisse eller er homoseksuelle. Det bør klargøres, hvordan kvinders asylårsager anerkendes i de nordiske landes asylprocesser, og hvor almindeligt der et, at kvinder bevilliges international beskyttelse med den begrundelse, at de er blevet forfulgt og har krævet sine rettigheder. Det er en kendsgerning, at kvinder mangler viden om sine rettigheder og hvilke lov som gælder for ægteskab, børns rettigheder og rettigheder ved vold og overgreb. Flere tusinde kvinder kommer hvert år til Norden med opholdstilladelse på basis af familiesammenføring. Opholdstilladelsen er tidsbegrænset og knyttet til en partner. Permanent opholdstilladelse kræver, at kvinden har opholdt sig lovligt i landet og levet sammen med sin partner i en vis tid (to til fem år afhængig af landet). Visse af disse kvinder udsættes for vold og har brug for at komme ud af forholdet, inden de kan få permanent opholdstilladelse og risikerer altså at udvises og i visse tilfælde miste forældremyndigheden over deres børn. Det er vigtigt at undersøge, hvor almindeligt det er, at mænd gentagne gange udnytter kvinder, og at kvinder udvises fordi de forlader et forhold. Arbejdskraft, som søger sig frem mellem forskellige lande, ansættes på i stigende grad forskellige vilkår. Arbejdskraftsindvandring er et globalt fænomen i dagens erhvervsliv, men staternes indsatser er ofte vage og utilstrækkelig til at kunne forhindre udnyttelse. Handel med mennesker sker ikke bare med seksuel udnyttelse, men også med arbejdsmæssig udnyttelse for øje. Kvinder efterlader ofte sine børn i hjemlandet for på kortere eller længere sigt at øge sine indtægter.

24 Kvinders udsathed ved husholdningsarbejde er blevet påpeget, men der er ikke truffet foranstaltninger for at beskytte disse kvinders arbejdsretslige vilkår. De der lever som papirløse er særligt udsatte da de ikke er omfattet af sociale sikkerhedsnet. VI KRÆVER AT: De nordiske lande anerkender kvinders asylårsager og bliver foregangslande i at beskytte kvinder med tydelige genussensitive anvisninger for kvinders asylårsager. Alle kvinder, som har behov for beskyttelse, skal behandles lige. Information om kvinders rettigheder og om, hvor der kan søges hjælp i en udsat situation, skal oplyses. Kvinder som familiesammenføres får egne opholdstilladelser, som ikke er knyttet til manden. Udvisninger af voldsudsatte skal ophøre. Kvinder som udsættes for menneskehandel skal beskyttes og hjælpes, uanset om de kan eller vil vidne ved rettergang. Nordiske regeringer og myndigheder tillemper en human flygtningepolitik med særlige hensyn til kvinder på flugt i overensstemmelse med FN s flugtkonvention. Regeringer og myndigheder forbedrer integration og uddannelse af udenlandsfødte kvinder med mangelfulde skolekundskaber, analfabeter prioriteres i undervisningssystemet. Migrantarbejdere og arbejdskraftindvandrere garanteres samme løn og arbejdsvilkår som indfødt arbejdskraft.

25 Ny teknologi og medier Kvinder er mindre synlige i medierne end mænd. Forskning viser, at kvinder udgør 30 procent af dem som ses og kommer til orde i nyhedsmedier. Det forhold har forandret sig meget lidt i de seneste to årtier til trods for, at Handlingsplanen fra Peking eksplicit fremhæver dette. Det er stadig mænd, som er nyhedsoplæsere, og som er nyhederne. Mænd dominerer blandt eksperter, og kvinder blandt dem som udtaler sig alment. Kvinders indflydelse i medierne skal øges, så kvinders stemmer fra hele samfundet ses og høres. Lige deltagelse og lige repræsentation af kvinder i medier er afgørende for den demokratiske samtale. Medierne er en hjørnesten i det nordiske demokratiske samfund og i verden. Vi skal garantere presse- og ytringsfrihed og samtidigt modvirke stereotype præsentationer af kvinder og kvindespørgsmål og hvem der skriver om hvad. Medielandskabet bliver stadigt mere mange facetteret, og den nye teknik har forandret vores måder at præsentere og konsumere nyheder. Kvinder kan i dag skabe egne medier og skrive og blogge om spørgsmål, som interesserer dem. Sociale medier tilbyder store muligheder for medborgere til at deltage i den offentlige samtale. Samtidig findes en negativ tendens til, at den hurtige tekniske udvikling øger forskellene mellem kvinders og mænds delagtighed. Diskussionen på internet er også ureguleret og kan blive hadsk. I løbet af det seneste årti har kvinder, som skriver på internet og deltager i diskussioner i sociale medier, på blogger og i andre online-fora mødt en stigende fjendtlighed og chikane. Disse organiserede sexistiske chikaner truer kvinders egenmagt og er en måde at lukke munden på kvinder i det offentlige rum. Det er nødvendigt at diskutere, hvordan vi kan afbalancere ytringsfriheden med retten til privatliv og med regler for sexistisk hadsk tale. Net hadet har både kortsigtede og langsigtede skadevirkninger på kvinders livskvalitet og psykiske sundhed og forringer mulighederne for aktivt at deltage i samfundet. Kvinder som påtager sig en offentlig rolle udsættes for hadsk tale, chikane og trusler om vold i højere grad end mænd. En del udsættes også for fysisk vold. Dette er en trussel mod demokratiet og ytringsfriheden og mod kvinders retssikkerhed.

26 VI KRÆVER AT: De nordiske regeringer udarbejder årlige mediebarometre, som dokumenterer kvinders deltagelse i medierne, hvad angår rekruttering, ledelse, indhold, perspektiv mv. Statskontrollerede medier får til opgave at skabe ligestilling ved at implementere en model for deltagelse og ikke-stereotyp repræsentation, som også kan anvendes af privatejede medier. Skolemyndigheder og uddannelser med medieindretning samt læreruddannelser gennemfører indsatser, så unge mennesker i Norden bliver socialt bevidste mediekonsumenter, eftersom mediekompetence er afgørende for et aktivt medborgerskab. De forbud mod kønsdiskrimination i reklame, som findes i nordisk lovgivning, skal håndhæves, og reklamebranchen skal afkræves information om retouchering af billeder, eftersom reklamebilleder, som bygger på og forstærker kønsstereotype roller har en negativ påvirkning på især unge. De nordiske regeringer udarbejder mere effektiv sagsøgning for krænkelser i sociale medier og indretter en selvstændig klageinstans for diskrimination af kvinder og piger i medier.

27 Feminismens fremtid i Norden og kvindebevægelsens organisering Kvindebevægelsen har altid bestået af forskellige grupper af kvinder, som til forskellige tider har fremhævet særlige spørgsmål af betydning for dem selv. Allerede for over hundrede år siden kæmpede kvinder for stemmeret, sundhedsspørgsmål, bedre boliger, faglige krav, mediernes fremstilling af kvinder, uddannelsesret, ret til ligeløn, fred og seksuelle rettigheder. Ja, de fleste spørgsmål, som kvindebevægelsen stadig arbejder med. Mange af de spørgsmål, som kvindebevægelsen tog op dengang, er i dag en del af det etablerede samfund. Kvindebevægelsen er en stærk og vigtig stemme i samfundet, som har høstet enestående fremgang gennem årene og ændret strukturer og forbedret livsvilkår for kvinder. Det er stadig nødvendigt med forskellige stemmer og indsatser. Kvindebevægelsen har altid valgt forskellige organisationsformer og metoder, fra udenomsparlamentariske aktioner til politiske partier, men dens styrke har været, at enes og samarbejde om visse krav. Et fortsat og stærkt samarbejde mellem forskellige generationer af feminister og mellem kvindegrupper, som arbejder med specifikke samfundsspørgsmål, er afgørende for at opnå et ligestillet samfund. For at opnå en progressiv udvikling af kvindebevægelsens organisering og feminismens fremtid i Norden er det vigtigt, at forskellige grupper og interesser inkluderes og at formulere fælles krav. Den feministiske bevægelse skal aktivt diskutere vore forskelle og solidarisk stille op for hinanden. Nordisk Forum Malmö 2014 New Action on Women s Rights er et bevis på den nordiske kvindebevægelses beslutsomhed om ikke at acceptere forringelser i kvinders vilkår og at arbejde for noget bedre. Det er et bevis på, at opbakningen omkring kvinders og mænds lige værd og rettigheder er stor. Den politiske enighed om ligestillingens betydning er ikke et problem, der sætter kvindebevægelsen ud af spil, men er en mulighed for at aktivere græsrodsbevægelser og skabe grundlæggende diskussioner om alternative samfundsløsninger. Ligestillingspolitik er et politikområde med fokus på kvinder og mænd, piger og drenge. Det styres af landenes ligestillingspolitiske mål og internationale forpligtelser som Kvindekonventionen og Handlingsplanen fra Peking.

28 Andre politikområder alt fra integration, handikap- og socialpolitik til arbejdsmarked, erhvervsliv, skole, miljø og skatter problematiseres stadig ikke tilstrækkeligt ud fra køn. Forstærket ligestillingsintegrering, mænds deltagelse i ligestillingsarbejdet og samarbejde mellem forskellige områder er derfor nødvendigt. Vejene til et fælles mål er mange og forskellige arbejdsformer og organisationer skal også fremover opmuntres, men vi lægger også vægt på, at traditionelle kvindeorganisationer med et kvinderetsligt perspektiv historisk set har været effektive i kampen for kvinders rettigheder. Sammen arbejder vi for at opnå et ligestillet og feministisk samfund. Nordisk Forum lægger vægt på, at internationale konventioner som FN s Kvindekonvention og Handlingsplanen fra Peking, Sikkerhedsrådets resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed, forpligtelser som Millennium-målene og de kommende mål for holdbar udvikling kun kan forbedre kvinders plads i samfundet gennem støtte fra en stærk og handlekraftig kvindebevægelse og et ligestillingsarbejde som gennemsyrer alle samfundets sektorer. VI KRÆVER AT: De nordiske regeringer garanterer, at kvindeorganisationer i højere grad inkluderes i udviklingen af en transparent ligestillingspolitik med helhedssyn, som dialogpartnere, kritiske undersøgere og forandringsaktører. Vi vil i højere grad deltage i et langsigtet arbejde for holdbar udvikling bade på nationalt og globalt niveau. De nordiske regeringer finansierer kvindebevægelsens organisationer og samarbejde på nordisk niveau, mindst på samme niveau som andre organisationer i civilsamfundet, således at feminismen får gennemslag og reel ligestilling kan opnås i samfundet. Civilsamfundets kvindeorganisationer og netværk skal i overensstemmelse med Kvindekonventionen og Handlingsplanen fra Peking gives økonomiske og samfundsmæssige muligheder for at deltage i politisk udvalgsarbejde på lokalt, nationalt og internationalt niveau. De nordiske regeringer finansierer en opgave for kvindeorganisationerne lydende på at gøre Kvindekonventionen og Handlingsplanen fra Peking kendt i offentligheden og synliggøre de politiske konsekvenser.

29 Nordisk Forum pålægger os selv, vore medlemsorganisationer og samarbejdende netværk og personer at skabe forudsætninger for solidaritet, således at alle kvinders rettigheder tilgodeses. Det er en kamp for at synliggøre og forandre magtordninger og systemer, således at undertrykkelse og stereotypisering af kvinder ophører, og vi bliver frie.