Håndbog om anbringelsesreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog om anbringelsesreformen"

Transkript

1 Håndbog om anbringelsesreformen Revideret udgave 2007

2 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B 5000 Odense C Tlf: Layout: Arkitekst og Schultz Grafisk Tryk: Schultz Grafisk 2. udgave 1. oplag, stk. Indhold udarbejdet af de sociale højskoler i København og Odense i samarbejde med Servicestyrelsen. Download håndbogen på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. ISBN: Digital ISBN:

3 Forord Børn og unge skal trives og have mulighed for at udvikle sig uanset social baggrund. De skal have mulighed for at deltage i samfundets tilbud om undervisning, fritidstilbud m.v., så de får et aktivt, trygt og udviklende barndoms- og ungdomsliv. Nogle børn og unge har brug for særlig støtte for at få et godt liv. Sagsbehandlerne, lederne og politikerne ude i kommunerne gør i dag en stor indsats for at sikre de bedst mulige betingelser for de børn og unge, de har ansvaret for; men indsatsen kan altid blive bedre. Og det er med det udgangspunkt, at denne bog er skrevet. Håndbogen er en del af opfølgningen på anbringelsesreformen, der trådte i kraft ved årsskiftet , som kommunerne er godt i gang med at implementere. Den skal støtte sagsbehandlerne i deres arbejde, så det bliver endnu bedre end i dag. Jer, der er sagsbehandlere, skal vide, at I er i offentlighedens søgelys, fordi jeres arbejde er af afgørende betydning for de børn og unge, som vi andre sjældent møder. I har mulighed for at gøre en forskel for et barn eller en ung. Det er vigtigt, at vi altid ser det enkelte barn eller den unge som et individ, der er et helt menneske, og som skal behandles som sådan. Det er derfor, der blandt andet bliver lagt så meget vægt på undersøgelsen og handleplanen. Dokumentation er nødvendigt af hensyn til forældrenes retssikkerhed, så de kan se, hvad en afgørelse bygger på. Dokumentationen gør det også lettere at følge udviklingen i barnets liv. Endeligt gør god dokumentation det enklere for en ny sagsbehandler at sætte sig ind i, hvad der er baggrunden for de forskellige beslutninger i sagen. Det er med til at sikre kontinuitet i barnets eller den unges liv. Det er mit håb, at denne håndbog bliver til glæde, inspiration og gavn ude i kommunerne, og at den vil bidrage til at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. Vi bør altid arbejde på at forbedre indsatsen overfor de udsatte børn og unge. Karen Jespersen Velfærdsminister

4

5 Kapitel 1. Indledning Forebyggelse, opsporing og tidlig indsats Inddragelse af børn, forældre og netværk undersøgelse Handleplaner Indsatsen over for store børn og unge Netværksanbringelser Udslusning og efterværn Tilsyn, opfølgning, dokumentation og evaluering Sagsbehandleren som myndighedsperson og bestiller af ydelser Dokumentation af det sociale arbejde Kvalificering gennem refleksion, sparring og efteruddannelse Litteraturliste Stikord Paragrafnøgle, 2006/ Lov nr. 1442, Lovforslag nr. L8,

6

7 1. Indledning Anbringelsesreformen intentioner, baggrund og indhold Anbragte børn og unge skal have samme muligheder som andre børn og unge for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse skal andet og mere end fjerne et barn fra en uacceptabel situation i hjemmet; den skal også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Sådan lyder anbringelsesreformens målsætning. Nationale og internationale undersøgelser viser, at børn, som har været anbragt uden for hjemmet, statistisk set klarer sig dårligt som voksne, både når det gælder arbejdsliv, familieforhold og sundhed. De forhold har en bred kreds af de politiske partier ønsket at ændre ved hjælp af anbringelsesreformen. Med i forliget er Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Reformen lægger op til en holdningsændring i synet på udsatte børn og unge hos sagsbehandlere, pædagoger, lærere og andre, der arbejder professionelt med børn og unge. Børn og unge skal i fremtiden systematisk inddrages i deres egen sag sammen med familie og netværk, og der skal i højere grad være fokus på ressourcer frem for problemer. Lokale løsninger og en bredspektret indsats er omdrejningspunkter i reformen. Anbringelsesreformen skal derudover give bedre muligheder for at følge op på indsatsen i den enkelte sag og for at indsamle viden om effekten af indsatsen generelt. Synlighed og dokumentation er nøgleord. Sagsbehandleren skal indsamle data, der med tiden kan bruges til at lade ny viden indgå i det sociale arbejde, og sagsbehandleren skal sammen med ledere og kolleger finde frem til, hvordan denne viden bedst kan omsættes i den særlige sammenhæng, som gælder i den enkelte kommune. Reformen konkrete elementer Samlet set skal reformen give større kvalitet i indsatsen, en mere målrettet og bredspektret indsats, færre brudte anbringelsesforløb samt en bedre udnyttelse af ressourcerne. Reformen bygger på en forventning om, at lovgivning er et vigtigt redskab, som kan hjælpe sagsbehandleren i det daglige arbejde med udsatte børn og unge. Konkret medfører reformen en præcisering af regler i relation til undersøgelser, handleplaner og afgørelser; højere grad af inddragelse af barnet eller den unge samt familie og netværk; ændring af regler for tilsyn og opfølgning på foranstaltninger samt udarbejdelse af overordnede politikker og retningslinier for arbejdet på børne- og ungeområdet. Forskning, evalueringer og undersøgelser viser, at kvaliteten i indsatsen overfor udsatte børn er for dårlig, som det er formuleret i bemærkningerne til anbringelsesreformen (se indledningen i de almindelige bemærkninger til anbringelsesrefor- 7

8 men i bilaget). Forskning og udviklingsprojekter giver dog ikke alene ny viden om problemer, men også om indsatsmuligheder. Lovændringer og initiativer Anbringelsesreformen består indholdsmæssigt af: Lovændringer Lov om social service med vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Et pilotprojekt om sammenhængende børnepolitik i syv kommuner Uddannelsesaktiviteter Implementeringskurser for sagsbehandlere og afdelingsledere, samt temadage for kommunalpolitikere Introduktionskurser til nye sagsbehandlere Diplomuddannelse med særligt fokus på myndighed og leverandør på børne- og ungeområdet for sagsbehandlere og ledere med myndighedsansvar samt ledere og medarbejdere hos leverandører bl.a. døgninstitutioner og ambulante familietilbud. Informationsaktiviteter Denne håndbog om anbringelsesreformen Inspirationsmateriale om kurser for plejefamilier og netværksfamilier Øget kontrol med kommunalbestyrelsens indsats Udredningsarbejde om børn og forældres retssikkerhed, se Betænkning nr. 1463, Kommunalreformen Der er ingen direkte sammenhæng mellem anbringelsesreformen og kommunalreformen, der blandt andet medførte, at kommunerne pr. 1. januar 2007 overtog arbejdsopgaver fra amterne, herunder handicapområdet og det forebyggende sundhedsarbejde. Den nye struktur betyder imidlertid, at kommunerne har både myndighedsansvar, forsyningsforpligtelse og økonomiansvar på børne- og ungeområdet. Regionerne har efter kommunalreformen fået rollen som leverandør af pladser på døgninstitutioner. Kommunalreformen giver på den måde kommunerne mulighed for en mere sammenhængende indsats på længere sigt. Håndbogens formål og indhold Denne håndbog skal først og fremmest fungere som et opslagsværk for kommunernes sagsbehandlere på børne- og ungeområdet. I håndbogen findes information om, hvad lovændringerne indebærer for sagsbehandlerens arbejde og handlemuligheder i forskellige dele af et sagsforløb. Og her kan man få opdateret sin viden om hovedpointer i ny forskning, nye undersøgelser og udviklingsprojekter, og dermed imødekomme de 8

9 krav om ajourføring, som sagsbehandleren i stigende grad stilles overfor. Der er desuden samlet en række eksempler på praksis i forskellige kommuner samt værktøjer, oversigter og tjeklister til inspiration for læseren. Eksemplerne er valgt, fordi de er interessante i forhold til anbringelsesreformens fokuspunkter, de er ikke nødvendigvis udtryk for den bedste praksis. Endelig er der henvisninger til, hvor man kan få mere viden om børne- og ungeområdet via internettet, bøger og artikler. Kapitel 2-9 er bygget op efter samme skabelon med et kort indledende afsnit om det nye i anbringelsesreformen, en definition af fokusfeltet, et afsnit om Det siger loven, hovedpointer fra forskning og udviklingsprojekter i afsnittet Det ved vi efterfulgt af en værktøjskasse og endelig eksempler fra forskellige kommuner. I afsnittet Det siger loven er der refereret centrale punkter fra Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, Socialministeriet, Idéen med en gennemgående skabelon er, at det skal være let at orientere sig i håndbogen, og at den er anvendelig uden nødvendigvis at blive læst fra ende til anden. Håndbogen kan også anvendes som refleksionsoplæg for den enkelte sagsbehandler og som debat- og diskussionsoplæg til fælles drøftelser og udvikling internt i forvaltningen for eksempel på temadage, gruppemøder og i reflektionsrum. Håndbogen indgår som en integreret del af den samlede indsats, for at sætte fokus på udsatte børn og unge. Det overordnede mål er at skabe sammenhæng på området, fra kommunalbestyrelsens vedtagne børnepolitik og budget over afdelingslederes og sagsbehandleres kompetenceudvikling til håndteringen af anbringelsesområdet i praksis. Konkret er håndbogen blevet anvendt som undervisningsmateriale på implementeringskurset for sagsbehandlere i forbindelse med anbringelsesreformen og anvendes på introduktionskurset for nye sagsbehandlere på børne- og ungeområdet. Også på undervisningsforløb på socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne er håndbogen brugbar. Læsevejledning Håndbogen består af to dele, en egentlig opslagsdel, som udgør størstedelen af håndbogen og en mindre del, som er mere åben og diskuterende i sin form. De to dele er markeret med hver sin farve. Opslagsdelen er holdt i tre blå farver, mens den diskuterende del er grøn. Opslagsdelen behandler anbringelsesreformens fokusfelter i den rækkefølge, som de typisk indgår i et børne- eller ungesagsforløb i den sociale forvaltning: Fra henvendelse eller underretning, over undersøgelse, begrundet stillingtagen til indgriben eller ej, udarbejdelse af handleplan, afgørelse om foranstaltning til efterfølgende opfølgning, tilsyn og evaluering. Fokusfelterne er 9

10 yderligere opdelt i tre underfaser, da arbejdet knyttet til de tre faser har forskellig karakter. Den første fase om forebyggelse, opsporing og tidlig indsats dækker en bred vifte af aktiviteter samt samarbejdet med normalsystemet. Med i denne del er også inddragelse af børn, unge og deres familier og netværk, som er et gennemgående tema i anbringelsesreformen på tværs af faserne i et sagsforløb. Anden fase drejer sig om sagsbehandlerens mere afgrænsede og konkrete arbejde med undersøgelse og handleplaner, og endelig er der en tredje fase, hvor foranstaltningsdelen behandles med fokus på de store børn og unge, netværksanbringelser samt udslusning og efterværn. Tilsyn og opfølgning afslutter den tredje fase, men hænger sammen med både første og anden fase, da tilsyn og opfølgning kan give et nyt udgangspunkt for handling både i den enkelte børnesag. De tre faser er markeret med hver sin blå nuance: Den sidste del af bogen består af tre kapitler. Det ene kapitel, kapitel 10, drejer sig om myndighedsrollen og relationer til samarbejdspartnere og dem, der skal udføre den konkrete indsats overfor barnet og familien også kaldet leverandører. Leverandører er i denne sammenhæng eksempelvis plejefamilier og socialpædagogiske institutioner. Myndighedsrollen er omdrejningspunkt, da det ligger i anbringelsesreformens intentioner, at der sættes øget fokus på sagsbehandleren som myndighedsudøver. Kapitel 11 drejer sig om den Forløb i en børnesag Forebyggelse og tidlig indsats Undersøgelse og handlingsanvisning Foranstaltninger Forebyggelse, opsporing 50 undersøgelsen, og tidlig indsats, herunder herunder begrundet underretning, kap. 2 stillingtagen til indgriben Inddragelse af børn og eller ej, kap. 4 ungeog deresfamilie og Handleplaner herunder netværk, kap. 3 afgørelse om foranstaltning, kap. 5 Figur 1.1 Opbygning af håndbogens opslagsdel Indsatsen overfor store børn og unge, kap. 6 Netværksanbringelser, kap. 7 Udslusning og efterværn, kap. 8 Tilsyn og opfølgning, kap. 9 10

11 betydning, som dokumentation kan have for en kvalificering af det sociale arbejde. Der er eksempler på dokumentation inden for børne- og ungeområdet i Danmark, og sagsbehandlerens rolle i dokumentationsarbejdet beskrives og drøftes. I kapitel 12 fremlægges og diskuteres forskellige tilgange og redskaber til at håndtere anbringelsesreformens krav både til den enkelte sagsbehandler og til grupper af sagsbehandlere i en afdeling. Arbejdet med faglig udvikling, evaluering og dokumentation kan støtte en fortsat udvikling af sagsbehandlerarbejdet. Håndbogens opdeling af et sagsforløb i en række velordnede underfaser kan give indtryk af, at det daglige sagsbehandlerarbejde i en kommune er styrbart i detaljer og foregår efter en nøje plan. Sådan er det i mange tilfælde ikke. Praksissituationer er sammensatte, flertydige og dynamiske, og de kan være kaotiske. Uanset antallet af håndbøger, modeller, manualer, tjeklister og standarder, kan kompleksiteten i arbejdet ikke indfanges. Alligevel er det alt andet lige lettere at udføre arbejde af høj kvalitet, når man har gode arbejdsredskaber og hjælpemidler. Håndbogen kan forhåbentlig bidrage til at støtte og udvikle sagsbehandlerarbejdet på børne- og ungeområdet i kommunerne. Viden- og kildegrundlag Udvælgelse af materiale til håndbogen er sket ud fra et kriterium om, at der skal være tale om undersøgelser og projekter, der har ambitioner om at lægge sig op ad videnskabelige idealer om systematik og gennemsigtighed. Det kan både være forskningsprojekter og udviklingsprojekter. For at skabe klarhed om datagrundlaget for bestemte resultater og udsagn i håndbogen er der en kort karakteristik af de undersøgelser og projekter, der indgår. En undersøgelse beskrives eksempelvis ved antal deltagere, graden af repræsentativitet og ved, om der er brugt spørgeskema, interview, observation eller en kombination af metoder. Opfattelsen af, at både forskning og udviklingsprojekter er vigtige i det sociale arbejde, placerer også sagsbehandleren i en aktiv rolle i det sociale felt. Sagsbehandleren skal ikke alene være med til at omsætte videnskabelig viden til praksis. Arbejdet med dokumentation, evaluering og udvikling bidrager også til at forbedre vidensgrundlaget for det sociale arbejde både i den kommune, som arbejdet foregår i og i landet som helhed. Centrale kilder Håndbogens kilder er en bred vifte af forskning, evalueringer og udviklingsprojekter. Der er især anvendt danske studier og projekter, men også udenlandsk forskning er inddraget. 11

12 Tre kilder i håndbogen fortjener særlig opmærksomhed, da der henvises til dem i de fleste kapitler. To af kilderne knytter sig til KABU-projektet (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge), som blev igangsat af Socialministeriet i 2002 og afsluttet i Baggrunden for projektet var et ønske om at opsamle, udvikle og formidle viden, der kunne medvirke til at kvalificere anbringelsesarbejdet med fokus på kvalitet og dokumentation. Den ene kilde er Tine Egelund og Anne-Dorthe Hestbæks forskningsoversigt Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet fra Socialforskningsinstituttet Forskningsoversigten samler op på og skaber overblik over 654 danske, svenske, norske og britiske undersøgelser om anbringelse af børn og unge. De udenlandske undersøgelser dominerer af den simple grund, at der er begrænset dansk forskning på området. Forskningsoversigten har været input til den politiske beslutningsproces i forbindelse med anbringelsesreformen, og den nævnes også flere gange i bemærkningerne til lovændringerne. Den anden kilde er KABU-delprojekterne, som består af 56 lokale udviklingsprojekter om anbragte børns skolegang, hverdagsliv og fritid, brobygning, tilsyn, slægtsanbringelse og samarbejde mellem børn, nærtstående og professionelle. Delprojekterne er sammenfattet og evalueret af konsulentfirmaet COWI i rapporten Evaluering af KABU delprojekter, Projekterne er meget forskellige. I størstedelen er der tale om erfaringsbaseret viden og kun få kan defineres som forskning. Alligevel er delprojekterne en vigtig kilde i denne håndbog, da det drejer sig om ny, praksisrettet viden med fokus på områder, som er centrale i anbringelsesreformen. KABU-projektet blev afsluttet med udgivelse af otte temahæfter relateret til temaerne for delprojekterne. Temahæfterne indgår i håndbogens litteraturliste. Den tredje kilde er Ankestyrelsens statistikker og praksisundersøgelser. Med anbringelsesreformen fik Ankestyrelsen tilført en række nye opgaver, herunder en forpligtelse til at etablere en statistisk overvågning af anbringelsesområdet og gennemføre praksisundersøgelser. Hovedformålet med anbringelsesstatistikken er at styrke dokumentationen af de afgørelser, der træffes om anbringelse uden for hjemmet af børn og unge med behov for særlig støtte. Statistikken indgår bl.a. i Ankestyrelsens overvejelser om igangsætning af praksisundersøgelser og uddybende undersøgelser, se kapitel 11 om Dokumentation af det sociale arbejde for flere informationer. Ankestyrelsens statistik, som denne udgave af håndbogen primært refererer til, er Børn og unge anbragt uden for hjemmet, 2006:4. Den er baseret på de indberetninger og ajourføringer, som Ankestyrelsen modtog frem til 16. april kommuner har indberettet afgørel- 12

13 ser og andre sagshændelser i kvartal Kvartalsstatistikken er baseret på foreløbige tal, indberettet frem til 16. april 2007, der vil blive korrigeret i forbindelse med årsstatistikken for Ankestyrelsens praksisundersøgelse Anbringelse af børn og unge, december 2006, som denne udgave af håndbogen primært referer til, er baseret på dokumenterede oplysninger i 101 sager. Formålet med undersøgelsen er at vurdere korrektheden af kommunernes afgørelser om anbringelse af børn og unge, med særligt fokus på 38 undersøgelse og 58 a handleplan. (pr undersøgelse og 140 handleplan) Anden udgave af håndbogen Dette er anden udgave af håndbogen. Den første udgave udkom i foråret Ændringerne i forhold til den første udgave er: en revision af -numre, så de stemmer overens med den nye servicelov fra , en opdatering af den samlede håndbog i forhold til den nye Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, Socialministeriet 2006, en tilføjelse af nye forsknings- og undersøgelsesresultater fra perioden mellem 1. og 2. udgave , en udbygning af kapitlet om Faglig udvikling, evaluering og evidens (kapitel 12, i første udgave kapitel 11) en tilføjelse af et nyt kapitel om Dokumentation af det sociale arbejde (kapitel 11). Hvor forskning og undersøgelser direkte henviser til -numre i den tidligere Servicelov, fx 38 undersøgelsen, som nu hedder 50 undersøgelsen, bevares de oprindelige -numre, selv om de ikke længere gælder. Håndbogens tilblivelse Det har været et vigtigt mål, at håndbogen skulle have en høj faglig kvalitet samt være målrettet de kommunale sagsbehandlere. Der har derfor til udvikling af håndbogen været knyttet dels en faglig følgegruppe med forskere og eksperter inden for området, dels et brugerpanel med sagsbehandlere og afdelingsledere fra Fredericia, Horsens, Kolding, København, Odense, Ringsted og Silkeborg kommuner. Begge grupper har løbende givet gode råd og en lang række forslag til forbedringer. 13

14 Mere at vide På nettet Ankestyrelsen. Her er der adgang til praksisundersøgelser, anbringelsesstatistikken, nyt fra Ankestyrelsen mv. Socialministeriet og det sociale område. Ministeriets områder, tal og fakta, databasen God Social Praksis, lovstof, puljer samt temaer og reformer. Servicestyrelsen, som står for udviklings- og rådgivningsvirksomhed på det sociale område. VISO, publikationer, databaser, puljer, projekter, kurser mv. Her findes information og materiale knyttet til aktiviteter i forbindelse med Servicestyrelsens implementering af anbringelsesreformen. Blandt andet findes denne håndbog i elektronisk form samt inspirationsmaterialet om kurser til plejefamilier og netværksfamilier, som er nævnt i kapitlet. Litteratur Betænkning om retssikkerhed i anbringelsessager, Betænkning nr. 1463, Socialministeriet Børn og unge anbragt uden for hjemmet. Kvartalsstatistik 2006:1, 2006:2, 2006:3 og 2006:4, Ankestyrelsen, maj Egelund, Tine og Anne-Dorthe Hestbæk (2003): Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet - en forskningsoversigt, Socialforskningsinstituttet. Evaluering af KABU-delprojekter. Hovedrapport. COWI i samarbejde med JCVU for Styrelsen for Social Service 2005, kan downloades fra under Evaluering af KABU-delprojekter. Praksisundersøgelser om anbringelse af børn og unge, Ankestyrelsen, december Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, Vejledning nr. 3 til Serviceloven, Socialministeriet,

15 2. Forebyggelse, opsporing og tidlig indsats Forebyggelse og tidlig indsats er af afgørende betydning, hvis udsatte børn og unge skal have samme muligheder som deres jævnaldrende. Det nye i anbringelsesreformen er på dette område kravet om, at kommunalbestyrelsen dels skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der sætter fokus på samarbejdet mellem normalsystemet og indsatsen overfor udsatte børn og unge, og dels fastsætte standarder for sagsbehandlingen i forhold til tidlig indsats over for udsatte børn og unge. Hvad er forebyggelse, opsporing og tidlig indsats? Fra 1. januar 2007 skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der retter sig mod børnelivet i kommunen. Et af børnepolitikkens vigtige elementer er sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for udsatte børn og unge med henblik på at sikre en tidlig indsats. Alle kommuner skal fra 1. januar 2007 desuden have udarbejdet standarder for sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Standarderne skal blandt andet fastsætte, hvordan den kommunale myndighed vil sikre den tidlige indsats i forhold til udsatte børn og unge. Formålet med at udarbejde en sammenhængende børnepolitik og standarder for sagsbehandlingen er blandt andet at skabe opmærksomhed om og tydeliggøre det ledelsesmæssige ansvar i forhold til indholdet af sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge og tilrettelæggelsen af arbejdet i kommunen. Erfaringer fra integrationsområdet peger på, at det i sig selv har en positiv effekt at udforme en politik inden for et bestemt område, se afsnittet Det ved vi. Børnepolitikken danner rammen for den samlede indsats over for børn og unge i kommunen og udstikker de rammer og standarder, som fagpersoner skal udføre arbejdet indenfor. Figur 2.1. skitserer denne forståelse og viser desuden, at langt de fleste børn modtager tilbud i normalsystemet, og at kun en ganske lille gruppe børn anbringes. Med forebyggelse menes den del af indsatsen, der søger at forhindre, at børn og unge får behov for en egentlig foranstaltning efter 52, og at de på længere sigt som voksne får sociale problemer. Derudover handler det om at forebygge, at problemer bliver så store, at en indgriben fra den kommunale myndigheds side bliver nødvendig. Med opsporing menes den del af indsatsen, der handler om at få øje på de børn og unge, der har behov for særlig støtte efter 52. Det er her vigtigt at være opmærksom på de risikofaktorer, der kan være tegn på, at et barn eller en ung har brug for hjælp, se kapitel 4 50-undersøgelse for en uddybning. 15

16 Almen indsats i normalsystemet - for eksempel daginstitutioner, folke-skoler, SFO og klubber Almen forebyggende indsats - for eksempel svangreambulatorier sundhedspleje og børnetandpleje Særlig forebyggende indsats - for eksempel PPR, tildeling af sociale fripladser, SSP-samarbejdet og samtalegrupper for børn af psykisk syge 50-undersøgelse Anbringelsesforebyggende foranstaltninger - for eksempel familiebehandling, støtte i hjemmet og tilknytning til børnehus Anbringelse Indsatsen i normalsystemet Indsatsen over for udsatte børn og unge Sagsbehandleren En sammenhængende børnepolitik Figur 2.1. Sammenhæng i indsatsen overfor børn og unge i kommunen Med tidlig indsats menes at afhjælpe et barns eller en ungs problemer, så snart man er blevet opmærksom på dem. Indsatsen bør være mindst muligt indgribende for barnet eller den unge. En tidlig indsats kan medvirke til at forhindre, at problemerne vokser sig så store, at de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller det nære miljø. Forebyggelse, opsporing og tidlig indsats handler i første omgang om, at udsatte børn og unge får støtte, inden der bliver grundlag for brug af 52. Det er derfor nødvendigt, vedvarende at sigte mod at arbejde helhedsorienteret, opsøgende og inkluderende i forhold til at hjælpe udsatte børn og unge inden for normalsystemets rammer. Samtidig skal opsporingen sikre, at der foretages en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats i de sager, hvor et barn eller en ung har behov, som rækker ud over de tilbud, som står åbne for børn, unge og deres familier i normalsystemet. 16

17 Målet med anbringelsesreformen er ikke at foretage så få anbringelser som muligt, men at foretage de rigtige anbringelser på det rigtige tidspunkt i barnets eller den unges liv og at sikre kvaliteten i anbringelsen. Normalsystemet Normalsystemet dækker den generelle indsats over for alle børn og unge i daginstitutioner, skoler, klubber mv. Normalsystemet omfatter også generelle forebyggende indsatser som blandt andet sundhedspleje, skoletandpleje og skolelægeordningen. Af den sammenhængende børnepolitik skal det fremgå, hvilken rolle dagtilbud og skole forventes at spille i den forebyggende indsats, herunder rummelighed i forhold til børn og unge med vanskeligheder. Medarbejderne i normalsystemet har en udvidet underretningspligt, der medfører pligt til at underrette de kommunale myndigheder, når de via deres arbejde bliver bekendt med forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Den udvidede underretningspligt indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for i tide at afhjælpe vanskelighederne gennem egen virksomhed. Medarbejderne i normalsystemet er dermed, inden de underretter de sociale myndigheder om observationer af mistrivsel, forpligtet til at overveje, om de og deres institution sammen med familien kan afhjælpe problemerne i eget regi. Det kan fx være gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge eller gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af de kommunale myndigheder. Det tværprofessionelle samarbejde De enkelte dele af normalsystemet spiller en afgørende rolle i forhold til at opspore udsatte børn og unge og yde en forebyggende indsats. Det sker blandt andet i samarbejde med de specialiserede dele af systemet for eksempel SSP-samarbejdet og PPR, som har en målrettet opgave i forhold til at hjælpe udsatte børn og unge. De tværfaglige grupper er ofte vigtige aktører, der bidrager til, at sagsbehandlere og andre faggrupper arbejder systematisk med opsporing og får iværksat en koordineret og tidlig indsats, hvor det er nødvendigt. En underretning fra medarbejdere i normalsystemet betyder ikke, at medarbejderne overlader det fulde ansvar for løsning af barnets eller den unges problemer til andre. De kan med fordel blive inddraget i et tæt tværfagligt og koordineret samarbejde med de sociale myndigheder og leverandører om den særlige støtte til barnet og dets familie. Det siger loven Om en sammenhængende børnepolitik Med anbringelsesreformen er der indført fire nye bestemmelser, der vedrører forebyggelse, opspo- 17

18 ring og tidlig indsats. Ifølge 19, stk. 2 skal den kommunale myndighed udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Politikken skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Politikken skal beskrive, hvordan indsatsen er forankret på tværs af forskellige faggrupper, institutioner og sektorer. Børnepolitikken skal på en gang være i overensstemmelse med den nationale politik og give udtryk for kommunalbestyrelsens målsætninger. Kravet om en sammenhængende børnepolitik lægger op til, at det i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger vurderes, i hvilken udstrækning de generelle tilbud i kommunen kan bidrage til at støtte indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte. Eksempelvis kan barnets daginstitution inddrages både før, under og efter iværksættelsen af særlig støtte, så den kan udgøre et alternativ eller supplement til foranstaltninger efter kapitel 11 i Lov om social service. Det kan fx dreje sig om ekstra pædagogtimer til barnet eller familierådslagning på foranledning af institutionen. Målsætningerne i børnepolitikken bør være så konkrete, at man kan følge op på, i hvilken grad de er nået, da det er et krav i Bekendtgørelse om standarder for sagsbehandling i sager om særlig støtte til børn og unge, at kommunalbestyrelsen kan vurdere, om indsatsen på de enkelte områder har levet op til den kommunale myndigheds egne standarder. Der skal ske en opfølgning mindst hvert andet år. Om standarder for sagsbehandlingen Socialministeriet har med hjemmel i 138 udstedt ovennævnte Bekendtgørelse om standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge. Formålet er at skabe ledelsesmæssig ansvarlighed i forhold til arbejdstilrettelæggelsen og indholdet af sagsbehandlingen i børne- og ungesager samt at skabe en større gennemsigtighed i det sociale arbejde for både borgere, medarbejdere og politikere. Standarderne skal behandle fem forskellige temaer: den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikrer, at skoler, dagtilbud mv. foretager de nødvendige underretninger, og at der sker opfølgning på modtagne underretninger, inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under hele indsatsen, systematisk inddragelse af familie og netværk, opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse af barnet, afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Det skal af standarderne fremgå, ud fra hvilke konkrete mål kommunalbestyrelsen vil vurdere, om indsatsen på de enkelte områder lever op til kommunens egne standarder. 18

19 Ledelse og politikere får med standarderne bedre mulighed for at følge med i, på hvilken måde børnepolitikken bliver implementeret i praksis, og for at vurdere, om der er behov for at justere indsatser og metoder. Reglerne om standarder for sagsbehandlingen forventes at forbedre muligheden for kontrol og styring. Samtidig styrkes borgerens retssikkerhed, da indførelsen af standarder kan give en mere ensartet behandling af sagerne hos den kommunale myndighed (de almindelige bemærkninger til anbringelsesreformen pkt.3.8 i bilaget). Om kvittering og undersøgelse af eventuelle søskende Efter 155 skal den kommunale myndighed senest seks hverdage efter at have modtaget en underretning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11, sende en kvittering for modtagelse til afsenderen. Kvitteringen skal bekræfte modtagelsen af underretningen, og samtidig oplyse afsenderen om, at hun eller han ikke er part i sagen, og derfor heller ikke vil modtage yderligere oplysninger. Af Bekendtgørelse om standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvordan man sikrer, at der sker en opfølgning på underretninger både fra privatpersoner, lærere, pædagoger og andre medarbejdere i normalsystemet og andre kommuner. Hvis et barn eller en ung har behov for særlig støtte, vil eventuelle søskende også kunne have brug for hjælp, uanset om kommunen endnu ikke har modtaget en underretning. For at sikre en tidlig indsats er det efter 50 stk. 8 præciseret, at kommunen skal være opmærksom på andre børn i familien (Praksisundersøgelser om anbringelse af børn og unge, 2006). Efter 50 stk. 8 skal den kommunale myndighed således vurdere, om eventuelle søskende må antages at trænge til særlig støtte, og om der skal foretages en 50-undersøgelse. Om det tværfaglige samarbejde Lovgivningen stiller - som også før anbringelsesreformen - krav om, at der skal arbejdes tværfagligt i sagsbehandlingen, så forskellige fagpersoners kompetencer kan supplere hinanden i undersøgelse og indsats: 49: For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. Stk. 2. Et af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det enkelte barn og den enkelte unge. De tværfaglige grupper er typisk sammensat af pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, psykologer fra PPR og sagsbehandlere. Tværfaglige grup- 19

20 per kan fx opdeles efter geografiske områder eller særlige børnegrupper. Det skal understreges, at hvis en tværfaglig gruppe arbejder med en indsats rettet mod et bestemt barn eller en bestemt ung, skal der som hovedregel ud fra forvaltningslovens bestemmelser foreligge samtykke fra forældrene. Se pjecen Hvad må du sige?, Socialministeriet Det ved vi Om den sammenhængende børnepolitik Betydningen af en sammenhængende kommunal børnepolitik på børneområdet kan sidestilles med betydningen af en lokal integrationspolitik på integrationsområdet. Kommunernes erfaringer med at overtage integrationsopgaver fra Dansk Flygtningehjælp er evalueret flere gange. Evalueringerne peger på, at sagsbehandlerne i højere grad får opbakning til deres arbejde, når der er formuleret en lokal politik. Overholdelse af lovfaste tidsfrister er større i de kommuner, hvor man har understøttet den nationale politik med en lokal politik. Det samme gælder, når der er taget stilling til, hvad det kræver af organisering og medarbejderressourcer (PLS Consult for Indenrigsministeriet, 1999, PLS Rambøll Management for Indenrigsministeriet, 2001 og PLS Rambøll Management for Integrationsministeriet, 2005). Servicestyrelsen gennemfører i samarbejde med en række kommuner i perioden et projekt, der har til formål at udvikle og afprøve metoder og redskaber til kommunernes arbejde med en sammenhængende børnepolitik og standarder for sagsbehandling. Metoderne og redskaberne er rettet imod både vedtagelse, anvendelse og revision af en sammenhængende børnepolitik og standarder for sagsbehandlingen. Redskaberne skal støtte en udmøntning af politikken i praksis, så den får betydning for kommunernes forvaltning og tilbud og ikke mindst for børnene, de unge og familierne i kommunen. På projektets hjemmeside findes redskaber, som kan downloades. Heri findes der procesbeskrivelser, forslag til tidsplan, tjeklister, skabeloner mv. Se værktøjskassen i dette kapitel for et eksempel på en tjekliste fra projektet. Om den forbyggende indsats Inga Axelsen foretog i 2001 et litteraturstudium om forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Litteraturstudiet bygger på søgninger i danske, nordiske og internationale databaser og omfatter litteratur publiceret i perioden Studiet peger på, at der er få foranstaltninger med dokumenterede positive effekter for de målgrupper, de retter sig imod, og en eventuel effekt afhænger af fire forhold: 20

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar

hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar fjkdsgfjkhgdsjhfgsjhkfgkdsgfkj gfdjhssgfjhdsgjhfgdsjhfgjhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014 BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014 Udelades. Erik Jappe Børn & Unge Håndbogen 2014 Servicelovens regler om børn og unge 16. reviderede udgave Frydenlund Børn & Unge Håndbogen 2014 16. udgave, 1. oplag, 2013 Frydenlund

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke Ankestyrelsens undersøgelse af Adoption uden samtykke Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Kendskab til reglerne om adoption uden samtykke 3 1.2 Reglernes anvendelighed 5 2

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Børn- og ungehåndbogen

Børn- og ungehåndbogen Erik Jappe Børn- og ungehåndbogen 2013 Servicelovens regler om børn og unge 15. reviderede udgave Frydenlund Børn- og ungehåndbogen 2013 15. udgave, 1. oplag, 2012 Frydenlund og Erik Jappe ISBN: 978-87-7118-219-4

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere