Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed"

Transkript

1 Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed Hejlskov Elvén, Veje & Beier (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag, København. - baggrund og vanskeligheder Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Normalitet Vi definerer unormalitet på forskellige måder - Psykiatrisk: Når det er uforståeligt for den definerende er det unormalt tallet - Skizofreni - Tourettes syndrom - Syfilisdemens & konversionssyndrom - Psykometrisk: Når ens evne er under 2,2 % af befolkningens variation er det unormalt tallet - Udviklingshæmniing Udviklingshæmning og normalfordelingen Intelligens 13,59 % 34,13 % 34,13 % 13,59 % 2,14 % 2,14 % Udviklingshæmning

2 Normalitet Vi definerer unormalitet på forskellige måder - Psykiatrisk: Når det er uforståeligt for den definerende er det unormalt tallet - Psykometrisk: Når ens evne er under 2,2 % af befolkningens variation er det unormalt tallet - Handicapkriteriet: Når en vanskelighed medfører at man ikke kan klare sig i samfundet er det unormalt. Siden Autisme, Aspergers syndrom, OCD & ADHD ICD-10 DSM V WHOs og APAs diagnosemanualer ICD og DSM opererer ikke med årsager - Alle diagnoser defineres af tydelige afgrænsende adfærdskriterier - I princip skal enhver diagnose kunne stilles af en psykiater på grundlag af et møde med en person - Børnepsykiatrien skal stille en diagnose når barnet er henvist ICD-10 DSM V Alle psykiatriske diagnoser har to grundkriterier: - At vanskelighederne ikke er en konsekvens af en anden diagnose - At vanskelighederne medfører problemer i forhold til skole, arbejde eller fritid - Det indebærer at der er en tydelig sammenhæng mellem omgivelsernes krav og metode og hvem der får en diagnose! - Og det er også derfor vi som samfund har brug for diagnoserne - Vi bliver nødt til at vide hvad der gør at de metoder som fungerer på andre ikke fungerer på lige ham her

3 Autismetilstande Autisme og normalfordelingen Sociale evner, empati 13,59 % 34,13 % 34,13 % 13,59 % 2,14 % 2,14 % Autismetræk, AKT ADHD og normalfordelingen Opmærksomhed 13,59 % 34,13 % 34,13 % 13,59 % 2,14 % 2,14 % MBD DAMP ADHD Inklusionsdilemmaet Man får altså en diagnose fordi de metoder som bliver brugt ikke virker - Det kan være - Opdragelsesmetoder - Adfærdsreguleringsmetoder - Undervisningsmetoder Og det leder os til inklusionsdilemmaet - Vi skal inkludere elever i et samfund hvis metoder har ekskluderet dem - Det indebærer at vi bliver nødt til at ændre vore metoder!

4 Årsager el se Funktionsniveau Samspil Stress Traumer Kammerater Socialt miljø Va rig Be h fu n an kt dl in io ns ne gs be ho v ds æ tt Kognition Hjernefunktion Hjernekemi Hjernestruktur Genetik Jo større genetiska afvigelser desto større miljøfølsomhed Der flyttes insatserne fra opbevaring og behandling til kompenserede specialpædagogik Symptomer Der er to slags symptomer - Afgrænsende symptomer - Bruges ved diagnostik - Forskellige ved forskellige diagnoser - Alle med en vis diagnose skal have symptomet, ingen andre ICD-10 diagnosekriterier, autismeområdet - afgrænsende symptomer, adfærdsniveau pe As Atypisk Forsinket de sprogudviklig nm aruimed esömsesidig, samspel - Svårigheter t i esocialt b s e l g e r anotrstyr ller ninefm n e G ngsf il aeut e ikli ificer tisnmld v d u n MD e, ec Stereotyp e p d s u an adfærd D Afvigende social interaktion e rg n sy rs om dr + handicapkriteriet

5 Afgrænsende symptomer Autismespektrumforstyrrelse - Vanskeligheder med gensidigt socialt samspil - Stereotyp adfærd, sprog eller interesser - Problemer i hverdagen af disse årsager Tre grader: - Let, med støttebehov - Moderat, med stort støttebehov - Svær, med meget stort støttebehov Afgrænsende symptomer ADHD - Vanskeligheder med opmærksomhed og afledelighed - Hyperaktivitet eller impulsivitet - Problemer inden 12 års alder - Problemer i hverdagen af disse årsager Tre grader Afgrænsende symptomer OCD - Tvangsadfærd og/eller tvangstanker - Problemer i hverdagen af disse årsager Tre grader

6 Afgrænsende symptomer Tourettes syndrom - Motoriske tics - Verbale tics Symptomer Der er to slags symptomer - Beskrivende symptomer - Kan findes hos mennesker uanset diagnose - Oftere pædagogisk relevante end de afgrænsende Normalfordelingen Gælder Højde Begavelse Vægt Sociale evner Åbenhed overfor nye ting Forhøjet angstberedskab Lav affektregulering Udadvendthed 13,59 % 34,13 % 34,13 % 13,59 % 2,14 % 2,14 % - Udviklingsforstyrrelser er kombinationer af normalfordelte egenskaber - Diagnoser defineres af samvarierende egenskaber

7 Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Strategi - Empati - Affektregulering - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed Central kohærens At strukturere verden - Udvikles gennem leg med årsag og virkning - Ranglen - Lyskontakten - Stopknappen i bussen - Spørgsmål - Til man har forstået at alt har en årsag og alt har en konsekvens Vanskeligheder med central kohærens Børn med udviklingsforstyrrelser udvikler ikke central kohærens ordentligt - Nogle er ikke hvorfor-mennesker og leder ikke efter årsagssammenhænge - Andre leder febrilt efter årsagssammenhænge men er ikke særligt dygtige til det - Ingen af dem kan forudsige fremtiden - Og andres handlinger

8 Vanskeligheder med central kohærens Disse mennesker har ofte svært ved at forstå og forholde sig til sociale sammenhænge Ofte ser man ikke sin egen rolle Man vil gerne placere ansvaret uden for sig selv Dette medfører ofte en særlig paranoia - Hvis andres svar på ens handlinger er uforudsigelige bliver deres negative handlinger udtryk for at de ikke er til at stole på - Og måske endda onde Vanskeligheder med central kohærens Det er også derfor vi bruger struktur - Mennesker med vanskeligheder med central kohærens ved ikke hvad der kan ske - Strukturen hjælper dem med at begrænse mulighederne og forudsige fremtiden - Derfor skal strukturen være et hjælpemiddel, ikke et styremiddel - Struktur skal skabe forudsigelighed - Og den skal være begribelig - Hvis der er modstand mod strukturen er det strukturen den er gal med, ikke personen Vanskeligheder med central kohærens Og hvad med konsekvenser? - Lærer man af sine erfaringer? - Hvis man ikke kan forstå årsag og virkning i en kompleks sammenhæng - Kan man ikke forudsige fremtid - Og heller ikke andres adfærd - Inklusive personalens krav Derfor opleves konsekvenser ofte som uforudsigelige straffe Derfor kan man udgå fra at konsekvenser ikke virker på mennesker, som synes de er uretfærdige eller bliver overraskede

9 Vanskeligheder med central kohærens Tvangsmæssig adfærd har sin rod i vanskeligheder med central kohærens - Alle mennesker har tvangssymptomer - Vi modarbejder dem dog hver dag - Da vi ved at de går over om vi ikke følger alle tvangsimpulser - Det har vi lært ved at prøve og lære af vore erfaringer Vanskeligheder med central kohærens Hvis man ikke kan skabe gode årsag-virkningssammenhænge - Oplever man måske den direkte angstreduktion ved tvang - Men ikke den langsommere ved at modarbejde tvanget - Man fortsætter derfor med tvangsadfærden til det føles godt - Og der går længere og længere for hver gang Vanskeligheder med central kohærens Oplevelsen er at jeg er nødt till at udføre handlingen for at mindske angsten Till tider kan tvanget til og med blive socialt - Hvis nogen redder et barn fra angst gennem manga år - Er der risiko for at barnet tror at kun andre kan redde det fra angst - Det kan indebære at en ung voksen kræver at alle skal tale på den riktige måde, hjælpe ham med det samme eller ikke må have visse lyde

10 Vanskeligheder med central kohærens Det indebærer at oplevelsen er at andre er ansvarlige for min angst - Så kan jeg ikke hjælpe mig selv - Hvilket giver angst - Som øger tvangen... - Til vi har en ond cirkel Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Strategi - Empati - Affektregulering - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed Affekt og empati De ni grundlæggende affekter er - Glæde - Overraskelse - Vrede - Interesse - Frygt - Ked - Skam - Lede - Afsmag/afsky

11 Affektsmitte Affekt smitter - vi kan mærke hinandens affekter Det gør vi med såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger Affektfølsomhed Alle børn er født med evnen til affektsmitta Det er det første led i empatiudviklingen De fleste børn lærer at skelne mellem egne og andres affekter inden de er 4 år gamle Det gør børn med udviklingsdorstyrrelser desværre ikke Affektfølsomhed Hvor andre bruger forskellige områder i hjernen til at tænke over sig selv og andre bruger mennesker med autisme kun et område, selvområdet (ventromediale prefrontale cortex, Lombardo et al 2010) De kan således ikke skelne mellem sig selv og andre

12 Mentalisering Det sidste niveau i empatiudviklingen At regne på andres sindsstemning og hensigter Mentaliseringsevnen udvikles hele livet Empatiforstyrrelse Affektsmitte fungerer Man kan dog ikke skelne mellem egen og andres affekt Mentalisering udvikles langsomt Mentalisering Konsekvenser: - Man har svært ved at forstå, hvad andre tænker - Man forstår ikke, at andre oplever verden anderledes end en selv - Man har vanskeligheder med at sammenligne sig med andre - Egocentricitet

13 Mentalisering - Man har vanskeligheder med at forudsige andres handlinger - Og ikke mindst svært ved at regne andres hensigter ud Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Strategi - Empati - Affektregulering - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed Affektsregulering Mennesker med udviklingsforstyrrelser har svært ved at regulere sin affekt Affektregulering handler om kontrol

14 Kontrolprincippet Man bliver nødt til at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne samarbejde Kontrolprincippet adfærd handler ofte om att man har tabt kontrollen - Voldsom angst - Slag - Spark - Bid - Kast med stol - Voldsom selvskade Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte - At lyve - At gå to skridt baglæns eller løbe væk - At spytte, slå et slag eller skrige - At bide sig i hånden eller skære sig i armen - Trusler - Skældsord

15 Magtrelationer Magtrelationen indebærer - At Frede bestemmer mere end jeg gør - Derfor må jeg gerne synes at han er en idiot - Og endda skrive det i avisen - Hvis han svarer mister han autoritet Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte At lyve At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spytte, slå et slag eller skrige At bide sig i hånden eller skære sig i armen Trusler Skældsord Ik ke -fa rli gt Affektregulering Affektintensitet Ingen kontrol Selvkontrol Affektudløser Tid

16 Affektregulering Ingen kontrol Selvkontrol Affektintensitet Affektudløser Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Ingen kontrol Selvkontrol Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Ingen kontrol Selvkontrol

17 Affektregulering Affektintensitet Ingen kontrol Selvkontrol Tid Affektregulering Derfor er vi nødt til at arbejde på måder som ikke øger affektniveauet - Undvig råb og skrig - Undvig dominansværktøj - Gå baglæns og vent - Undvig berøring med spænde muskler - Tilpas krav og måden du stiller krav på - Sørg for at personen har kontrollen over sig selv hurtigst muligt Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Strategi - Empati - Affektregulering - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed

18 Sansning Sanserne er - Høresansen - Lyssansen - Farvesanserne - Tryksansen - Temperatursansen - Smertesansen - Kløesansen - Kinestetisk sans - Smagssanserne (6-7 stk) - Etc Sansning Sansemæssige afvigelser er almindelige i feltet Det kan være - Øget sansefølsomhed - Mindsket sansefølsomhed - Vanskeligheder med at habituere - Vanskeligheder med at filtrere - Synæstesi Selvskadende adfærd Det er flere typer selvskade - Kontrolsøgende selvskade, almindeligt vid overfølsomhed - Skære/bide - Kaste med hovedet - Slå sig 1-3 slag - selvskade, almindeligt vid overfølsomhed - Banke hovedet i gulvet/dørkarmen/etc - Selvskade på grund af underfølsomhed for smerte - Slå dybe slag - Skrabe skinneben - Hoppe - Social selvskade

19 Selvskadende adfærd - Vanemæssig selvskade - Endorfinsøgende selvskade - Kan opstå efter kaosselvskade for at mindske smerten - Slå på buler - Skære ved siden af gamle skærsår Sansning Derfor arbejder man med sansehjælpemidler - Brede bælter Kugle/kædedyner Håndledsvægte Trykveste Støttestrømper TENS Musik i ipod Smertestillende medicin Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Strategi - Empati - Affektregulering - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed

20 Historik Stress som begreb opstod i forbindelse med første verdenskrig Man ville have et begreb som kunne forklare irrationel adfærd som Stressnivå Orättvisa Fel mat Svag central koherens och oförutsägbarhet Ljudkänslighet och oljud Sömnproblem Historik Stress som begreb opstod i forbindelse med første verdenskrig Man ville have et begreb som kunne forklare irrationel adfærd som - Granatchock - Hvorfor piloter styrtede ned på vej hjem fra luftslag Man fandt at stress var overgående, hvis man satte den rigtige behandling ind Historik Den militære forskning drev stressforskningen fremad till omkring 1975, da Lazarus og hans kolleger begyndte at forklare hjerteproblemer med stress Lazarus forklarede stress udfra - Belastning - Beskyttelse (mestring)

21 Historik Samtidig kom Nuecterlein & Dawson med sin stresssårbarhedsmodel, som forklarede schizofreniudvikling således: Stress-sårbarhedsmodellen Neuchterlein & Dawson 1975 Psykose Ok Advarselstegn Sårbarhet Historik Stress er således tidligere blevet beskrevet som - Årsag til irrationel adfærd - Årsag til fysiske sygdomme - Årsag til psykiatrisk problematik - Behandlingsbar! Det indebærer at en del forskere og teoretikere har haft svært ved at bruge begrebet De har været bange for at den biologiske forklaringsmodel vi bruger i feltet ikke har kunnet bruges sammen med stressperspektivet

22 Historik Den model vi skal se på i dag - Udgår från Stresssårbarhetsmodellen - Forholder sig til M.Grace Barons opdagelse, at stresstærskelen er nedsat hos mennesker med udviklingsforstyrrelser - Udgår fra Lazarus og Antonovskys tænkning - Håndterer det moderne årsagstænkning - Modellen flytter behandling fra reparation til kompensation Hejlskov-Uhrskovs belastningsmodel Uretfærdighed Forkert mad Svag central kohærens og uforudsigelighed Advarselstegn Advarselstegn Positive - mestring At nægte Skældsord og trusler At skærme sig Mesteringsorienteret selvskadende adfærd Usynlige venner Træthed og dovenskab Særinteresser World of warcraft

23 Advarselstegn Negative Angst! Advarselstegn Angstfrekvens Autismespektrumfst 29,6 % ADHD 19,2 % Tics 10,5 % Motoriske problemer 10,9 % Udviklingsh 12,0 % Eksekutive vanskeligh 15,5 % OCD 26,4 % Oppositionel adfærdsfst 17,7 % Adfærdsforstyrrelse 24,8 % Hukkommelsesvanskh 9,7 % Sanseforstyrrelse 19,2 % Uden problemer 10,6 % Advarselstegn Negative Angst Lydfølsomhed Lysfølsomhed Utryghed Forstyrret søvn Infektioner Tvangsadfærd Aggressivitet Irritabilitet Pessimisme Humørsvingninger Rastløshed Modløshed!!

24 Advarselstegn Tabte færdigheder Hygiene Sprog Nærvær Koncentration Hukommelse Sociale færdigheder Skolefærdigheder Hverdagsfærdigheder Advarselstegn Personlige Lyde Bevægelser Tics Ord Sorte øjne Kompleks adfærd tegn Akutte Udadrettet adfærd Slag, spark, bid etc. Skrig Ødelæggelse Selvmordsforsøg Angstanfald og panikangst Voldsom selvskadende adfærd Desorientering Handlingslammelse!!!

25 tegn Langvarige Depression Psykoser Angsttilstande Stressoverbelastningssyndrom Grundlæggende belastningsfaktorer Kognitive Svag central kohærens Arbetshukommelsesvanskeligheder Empativanskeligheder Affektreguleringsvanskeligheder Sanseforstyrrelser Grundlæggende belastningsfaktorer Svag struktur For høje eller for manga krav, Egna eller andres Ensomhed Familierelaterede vanskeligheder December Store bo- eller arbejdstilbud Store følelser i omgivelserne

26 Situationsbestemte belastningsfaktorer Krav Konflikter Skæld ud Hovedpine, tandpine Pludselige lyde Vikarer Mennesker man ikke kan lide Pludselige ændringer, måske subjektive At ikke række til Kontroltab Mad Uretfærdigheder Højtider och fester Beskyttende faktorer Personlige Gode hverdagsstrategier Mestringsstrategier Selvtillid En god selvforståelse Nødudgange At være god til noget Valgt identitet At have tillid til nogen Kost og motion Beskyttende faktorer Omgivelserne Struktur Ro Plads Fælles problemforståelse Mulighed at man kan trække sig Gode netværk Relationer Kravtilpasning

27 At arbejde med stressmodellen Kortlæg brugerens - Grundlæggende belastningsfaktorer - Advarselstegn - tegn Kvalificér belastningsfaktorerne - Hvilke kan vi fjerne? - Hvilke vil vi fjerne? Navigér efter advarselstegnene Postludium Det vigtige med hele denne gennemgang er at skabe forståelse for et enkelt mantra! Det er os som skal udføre arbejdet! Hejlskovs bilværksted Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og reparationer på værktedet? - Bilejeren? - Bilen? Bilen behøver ikke at samarbejde Bilen kan ikke bare lade være med at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og de metoder som er nødvendige - Mekanikeren må ikke risikere at skade bilen

28 !!!! Tak!!!!

Udviklingsforstyrrelser

Udviklingsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser - baggrund og vanskeligheder Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Normalitet Vi definerer unormalitet på forskellige måder - Psykiatrisk: Når det er uforståeligt for den definerende

Læs mere

Konflikthåndtering uden konfrontation

Konflikthåndtering uden konfrontation Konflikthåndtering uden konfrontation - en rogivende tilgang Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Vejle 21. Movember 2013

Vejle 21. Movember 2013 HÅNDTERING AF PROBLEMSKABENDE ADFÆRD LOS Vejle 21. Movember 2013 Leif Grieffelde Psykolog Bo Hejlskov Elvén & PsykologCompagniet Low- arousal Vlgang Hvad forstår vi ved problemskabende adfærd? Hvad er

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn Konfliktforståelse Børn gør det rigtige, hvis de kan Ros Green - Det eksplosive barn En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker Følelsens intensitet Hvad er et affektudbrud?

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014 Autisme hos voksne AUTISME HOS VOKSNE Infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, GUA, GUU, NLD m.fl. Autismeområdet

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Psykisk sårbare unge

Psykisk sårbare unge 06/11/12 Psykisk sårbare unge Årskonference 2012 i Foreningsfællesskabet Ligeværd Projektgruppen Leder af Havredal gl. Skole Kirsten Fabian Uddannelsesansvarlig Pia B. Jakobsen Socialrådgiver Annemette

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder.! Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen

Unge med psykiske vanskeligheder.! Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen Unge med psykiske vanskeligheder Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen Dagens program. Diagnoserne autisme og ADHD. Erfaringer fra gymnasier og HF med specialtilbud. Den gode undervisning eksempler.

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Dansk selskab for neurorehabilitering

Dansk selskab for neurorehabilitering Dansk selskab for neurorehabilitering DNSR d. 17. september 2015 BENTE JUUL SUSANNE BOMMELUND Case Bo er diagnos,ceret apopleksi og deraf frontale svækkelser. Bo har afasi og et meget sparsomt sprog. Det

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg Unges trivsel Et neuropsykiatrisk perspektiv Overlæge Jakob Ørnberg Ideologisk programerklæring Det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sig og sine drømme i en gensidig forpligtigelse med

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Mandag den 25. november 2013 Aftenens indhold Intro til ADHD Intro til ASF (Autismespektrumforstyrrelse) Hjernen Eksekutive funktioner Værktøjer?

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne LANDSFORENINGEN AUTISME Aspergers syndrom hos voksne Landsforeningen Autisme April 2011 Aspergers syndrom hos voksne Aspergers syndrom (AS) er en ret ny diagnose, der blev taget i brug i Danmark i 1994,

Læs mere

Piger med autisme og piger med ADHD en dag med Svenny Kopp på Riget

Piger med autisme og piger med ADHD en dag med Svenny Kopp på Riget Piger med autisme og piger med ADHD en dag med Svenny Kopp på Riget Kort før jul sidste år tog vi en hurtig tur til Køben havn i forbindelse med en temadag med den svenske specialist i børneneuropsykiatri,

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Ingen vidste noget Diagnose som 21årig

Ingen vidste noget Diagnose som 21årig Uopdragen? Når man er blevet skældt ud hele sin barndom, er det ikke opdragelse, men selvtillid, man mangler. Det kan 29årige Jan tale med om. Og nu ved han, at problemerne har en årsag: Jan har fået stillet

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed Reaktioner hos børn

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere