Den Nordiske Tilpasning til Klassifikation af Arbejdsmiljø- relaterede Sygdomme (Sygdomme og Symptomer) til ICD- 10

Transkript

1 Den Nordiske Tilpasning til Klassifikation af Arbejdsmiljø- relaterede Sygdomme (Sygdomme og Symptomer) til ICD- 10 (ICD- 10: International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) Oversat for EHS Foreningen af Eva Theilgaard Jakobsen December 2014.

2 Den Nordiske Tilpasning til Klassifikation af Arbejdsmiljø- relaterede Sygdomme (Sygdomme og Symptomer) til ICD- 10 (ICD- 10: International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) Redaktører: Finn Levy, Department of Occupational Medicine, Center for Preventive Medicine (1K), Ullevaal University Hospital, Oslo Axel Wannag, Directorate of Labour Inspection, Oslo 2000 The Nordic Adaptation of Classification of Occupationally Related Disorders (Diseases and Symptoms) to ICD- 10 DIVS: 2000:839 ISBN: ICD- 10- Nordic Occupational pdf _Nordic%20Occupational_2000.pdf

3 Indhold Forord 6 1. Indledning Komplet kodning af arbejdsmiljørelaterede sygdomme Udarbejdelse af Den Nordiske Liste over arbejdsmiljørelaterede sygdomme Liste over IC- 10 koder for de hyppigst sete arbejdsmiljørelaterede sygdomme i de Nordiske lande.. 11 Appendix I Neurotoksiske tilstande 43 Appendix II Vibration relaterede sygdomme 46 Appendix III Asbest relaterede tilstande.. 47 Appendix IV Tilstande med årsagsforbindelse til miljøfaktorer hvor mekanismerne endnu ikke er forstået.. 49 Appendix V Styrken af forbindelse mellem sygdommen/symptomet og den Arbejdsrelaterede eksponering. 51 OBS Sidenummerering i dette dokument relateres til det originale dokument. Det er kun de med gult markerede relevante sider for EHS, der er blevet oversat.

4 Forord Denne rapport er en sammenfatning af et nordisk samarbejds- produkt kaldt "Den nordiske tilpasning til klassifikation af arbejdsmiljørelaterede sygdomme (sygdomme og symptomer) til ICD- 10", finansieret af Nordisk Ministerråd og færdiggjort fra Projektets formål var at tilvejebringe en "Nordisk Liste for Arbejdsmiljøsygdomme med rådgivning om, hvordan de skal kodes i relation til "WHO s International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD) version 10. Kodning af arbejdsmiljøsygdomme er ikke altid selvindlysende indenfor ICD- 10. Det gælder især for sygdomme i centralnervesystemet forårsaget af arbejdsmiljø eksponeringer og for nogen grupper ikke veldefinerede tilstande, som i de Nordiske lande hævdes, men endnu ikke er påvist, at være forårsaget af arbejdsmiljø eksponeringer. Ved at rådgive om hvordan man modificerer og tilpasser disse tilstande til ICD- 10 systemet, håber vi, hvis rådene accepteres, at lette senere sammenligninger af de nordiske data om arbejdsmiljø sygdomme. Vi havde også et håb om indenfor IC- 10 at blive i stand til at skelne mellem sygdomme og miljømæssige eksponeringer, for at henlede opmærksomheden på potentialet for at forebygge dem. Dette kan kun gøres indenfor ICD- 10, men vi har opdaget, at denne mulighed kan vanskeliggøres af lokale hospitalers ICD- 10 registreringssystemer, som måske ikke tillader den mulighed at tilføje andre koder til sygdomskoder. Desuden er ICD- 10 koderne for eksponering (kapitel T) utilstrækkelige for kodning for eksponeringer i de Nordiske arbejds- og miljø klinikker. Et tilfredsstillende kodningssystem for eksponeringer må skabes udenfor rammerne af lcd- 10. Arbejdet blev koordineret af Axel Wannag MD, Directorate of Labour Inspection Oslo, Norway Arbejdet blev udført af en gruppe nordiske arbejdsmiljø læger: Jens Peter Bonde MD, Department of Occupational Medicine, Aarhus University Hospital, Aarhus; Antti Karjalainen MD, Finnish Institute of Occupational Health, Helsinki, Finland; Finn Levy MD, Department of Occupational Medicine, Ullevaal University Hospital, Oslo, Norway; Kjell Toren MD, Department of Occupational and Environmental Medicine, Sahlgrenska University, Gothenburg Sweden. Projektet modtog desuden hovedbidrag til arbejdet fra: Ole Svane MD, Directorate of Labour Inspection, Copenhagen, Denmark; Leif Aringer MD, National Board of 0ccupational Safety and Health, Stockholm; Olav Axelson MD Department of Occupational Medicine, Folkhälsovetenskapelig Centrum, Linköping; Bengt 0. Persson MD, National Board of Occupational Safety and Health, Stockholm; Bodil Persson MD, Department of Occupational Medicine, Folkhälsovetenskapelig Centrum, Linköping; Björn Smedby MD, WHO Collaborating Centre for the Classification of Diseases in the Nordic Countries, Uppsala, Sweden; Sverre Langård MD, Department of Occupational Medicine, National Hospital of Norway, Oslo; Jan Haanes Marton MD, Department of Occupational and Environmental Medicine, University Hospital of Tromsø, Norway. 6

5 Projektmedlemmerne har også deltaget i uformelle diskussioner med andre kolleger som bidrog med ideer og kritik. Projektmedlemmerne takker alle som bidrog til arbejdet. Finn Levy og Axel Wannag udførte den sidste redigering af rapporten. Oslo December 2000 Axel Wannag og Finn Levy 7

6 1. Indledning Eksponeringer i arbejdsmiljøet kan forårsage sygdom eller symptomer. Nogle af disse sygdomme er lovmæssigt defineret som arbejdsmiljøsygdomme, andre er ikke. Hvilke sygdomme der er defineret som arbejdsmiljøsygdomme varierer i de forskellige lande og også i nogen grad i de nordiske lande. Arbejdsmiljøsygdomme er ikke en klar størrelse. For således at indbefatte de lovmæssigt definerede arbejdsmiljøsygdomme og de andre sygdomme, symptomer og klager relaterede til eksponeringer, har vi valgt udtrykket arbejdsmiljørelaterede sygdomme ( occupational disorders ). Efter vores mening matcher det hvad lcd- 10 omfatter i udtrykket sygdomme og relaterede helbredsproblemer ( diseases and related health problems ). I alle lande er det kun en del af de arbejdsmiljø relaterede sygdomme som kan forebygges, der er erkendt som sådanne. Det store flertal af disse sygdomme er stadig "skjulte" i den generelle registrering af nationale sygdomme. Registreringssystemerne (inklusiv ICD- 10) er heller ikke godt designede til at imødekomne informationen om at en sygdom er et resultat af eksponering i arbejdsmiljøet. Selve det store omfang forbliver således ubemærket og der er ingen eller meget lidt tilskyndelse fra de nationale statistikker til at fremme national forebyggelse af arbejdsmiljøsygdomme. Nordiske arbejdsmiljølæger og arbejdsmiljøinstitutioner har i mange år prøvet at forbedre situationen med forskellig succes. Med introduktion af ICD- 10 i det nordiske registrerings- system, så vi en ny mulighed for at udspecificere arbejdsmiljøsygdomme i de nationale statistikker. ICD- 10 kan imidlertid på ingen måde tage højde for alle de oplysninger som er nødvendige for at fortage en fuldkommen kodning af alle arbejdsmiljøsygdomme tilstrækkeligt detaljeret. ICD- 10 kan heller ikke, med henblik på, at kode eksisterende sygdomme, direkte tage højde for visse grupper af ikke- velspecificerede tilstande, hvilket er et krav i de nordiske lande, men som endnu ikke er påvist at være forårsaget af arbejdsmiljø eksponeringer. Som konvention sætter ICD- 10 rammer og grænser for muligheden for at finde den ideelle kode for en faktuel sygdom. Al kodning vil således ved visse lejligheder kræve tilpasning og modificering, da den kode man ideelt set skulle have haft for en pågældende sygdom ikke findes i kodesystemet. Det der er vigtigt er, at de forskellige nordiske læger i deres klassifikation "tilpasser og modificerer" en arbejdsmiljøsygdom til den samme ICD- 10 kode med henblik på at gøre de nordiske statistikker sammenlignelige. Formålet med dette foretagende var at tilvejebringe en Nordisk liste over arbejdsmiljø relaterede sygdomme ( Nordic list of occupational disorders ) med vejledning om, hvordan de skal kodes i lcd- 10 systemet. 1.1 Fuldstændig kodning af en arbejdsmiljørelateret sygdom Efter vores mening består en fuldstændig kodning af en arbejdsmiljørelateret sygdom af følgende oplysninger: 1. En kode for sygdommen/symptomet ifølge ICD- 10 kodnings- og udvælgelsesregler. 2. En kode som forbinder sygdom/symptom med arbejds- /miljømæssig eksponering (fra lcd- 10 = Y96 arbejdsrelateret og Y97 miljørelateret) 8

7 3. En kode for styrken af sammenhængen mellem sygdommen/symptomet og den arbejdsmiljørelaterede eksponering. (Vores råd er modificeret ud fra den skala som anvendes ved Department of Occupational Medicine, Folkhälsovetenskapelig Centrum, Linköping Sweden, står i Appendix V) (Der kan også tages højde for styrken af sammen- hæng indenfor ICD- 10, men det kræver forbedringer af ICD- 10. Indtil videre har det ikke været muligt at opnå). 4. En kode for arbejdsmiljørelateret eksponering. Der findes mange "eksponeringskode systemer. Vi behøver sandsynligvis et af disse eksisterende systemer som er tilpasset, for at få et system, som kan blive generelt accepteret. 5. En kode for patienternes arbejdsmiljø. International Standard Classification of Occupations (IS0C- 88) er ikke brugbar. Nogen lande har mere detaljerede systemer. 6. En kode for patientens fag. Nomenclature Generale des Activites Economiques dans les Communautes Europeennes (NACE rev. 1) er ofte ikke detaljerede nok og grupper under samme kode arbejder med forskellige arbejdsmiljørelaterede eksponeringer. Efter vores mening kan ICD- 10 for øjeblikket kun forsyne os med koder for de to første af disse punkter. Ydermere kan nationale begrænsninger i brugen af ICD- 10 desuden komplicere arbejdsmiljø helbredsstatistikker. Den officielle danske version af ICD- 10 inkluderer ikke Y koderne og arbejdsmiljø relaterede sygdomme kan kun i begrænset omfang spores i de danske helbredsstatstikker, selv hvis de foreliggende retningslinjer implementeres. Den fuldstændige kodning af arbejdsmiljørelaterede sygdomme må derfor stadig hvile på de lokale arbejdsmiljøklinikkers, - institutioners og sundhedsvæsners kodningssystem. Efter vores mening vil det imidlertid være en stor forbedring, hvis nationale kodningssystemer for sygdomme indarbejder både 1) koden for sygdom/symptom og 2) koden for sammenhæng med arbejde (Y96) eller miljø (Y97) relaterede eksponeringer. Det vil afhænge af det nationale datasystems tekniske konstruktion. Desværre synes nogen systemer i øjeblikket kun at tillade en ICD- 10 kode (6 cifre) for hver sygdom. Det gør det umuligt indenfor ICD- 10 at forbinde en sygdom med en arbejdsmiljørelateret eksponering. Det vil kræve to forbundne 6- cifrede koder (mindst). Vi er derfor blevet begrænsede til at fokusere på at finde korrekte (eller acceptabelt korrekte) sygdom/symptom koder for arbejds- og miljørelaterede sygdomme og forbinde disse med ICD- 10 koder for arbejdsrelaterede (Y96) og miljørelaterede (Y97) eksponeringer. 1.2 Udarbejdelse af Den Nordiske Liste for Arbejdsmiljø Sygdomme Vi er blevet gjort opmærksomme på, af Professor Björn Smedby fra WHO (Collaborating Center for the Classification of Diseases in the Nordic Countries) at der er en fare ved at bruge en kort liste af sygdomme. Man kan faktisk komme til at fordreje billedet af det fuldstændige panorama af sygdomme, hvis man, i stedet for at bruge en komplette IDC- 10 liste med alle sygdomme for at finde den korrekte kode, bruger den forkortede version for at finde en kode som synes at være "acceptabel god nok". Denne risiko må sættes op mod det faktum, at en forkortet liste på mange måder er mere handy til praktisk brug. Vi anbefaler derfor hierarkisk opdelte lister med tre- trins niveauer: ICD- 10 med dets definitioner af sygdomme (Man må således have basal viden om hvordan man bruger ICD- 10). Anvendelse af den komplette ICD- 10 klassifikationsliste kan være nødvendig for nogen sjældne arbejdsmiljørelaterede sygdomme for eksempel indenfor arbejdsmiljørelateret dermatologi. 9

8 Den Nordiske Liste over Arbejdsmiljørelaterede Sygdomme" Lister som de forskellige klinikker, institutioner og sundhedsvæsener selv kan forkorte ud fra "Den Nordiske Liste over Arbejdsmiljørelaterede Sygdomme (hvilket let gøres ud fra Den Nordiske Liste over Arbejdsmiljørelaterede Sygdommes datafil). Vi ønskede at "Den Nordiske Liste over Arbejdsmiljørelaterede sygdomme skulle dække de sygdomme som man oftest møder i praksis i den Nordiske arbejdsmiljømedicin. Vi samlede derfor syv af de hyppigst anvendte lister over arbejdsmiljørelaterede sygdomme fra de nordiske arbejdsmiljøklinikker og - institutioner, sammenlignede dem med hinanden, undtog de sjældne sygdomme og inkluderede resten i "Den Nordiske Liste over Arbejdsmiljørelate- rede Sygdomme. Derefter blev Den Nordiske Liste over Arbejdsmiljørelaterede Sygdomme sammenlignet med IDC- 10 for at identificere de passende ICD- 10 koder: De fleste sygdomme har naturligt én og kun én korresponderende lcd- 10 kode For nogle få arbejdsmiljørelaterede sygdomme listede lcd- 10 imidlertid mere end en alternativ kode. Det var tilfældet for sygdomme forårsaget af neurotoksiner (for det meste opløsningsmidler) og vibration. Vores råd mhp. at kode disse sygdomme har vi beskrevet både i Den Nordiske Liste over Arbejdsmiljørelaterede Sygdomme og som appendix (I og II) Vi fandt det også fornuftigt at rådgive om kodning af de forskellige asbest relaterede sygdomme i listen og i appendix III. Det var kompliceret at finde en løsning på kodning af de "ikke velspecificerede tilstande domineret af klager tilskrevet arbejdsmiljørelaterede eksponeringer men som endnu ikke er påvist. Efter flere diskussioner og overvejelser fremgår vores råd af appendix IV Vi fandt også, at det var kompliceret at skelne mellem akutte og kroniske sygdomme, en skelnen som er vigtig i arbejdsmiljømedicin. Vores råd for akutte sygdomme er: 1) Hvis et symptom er dominerende i en akut sygdom og den endelige diagnose ikke er klar, bør dette symptom kodes med en R kode fulgt af Y96 eller Y97. 2) Hvis ingen symptomer er dominerende, så bør den akutte sygdom kodes med en T- kode for toksisk effekt (T ) fulgt af Y96 eller Y97. (Bemærk at T51-65 ikke er helt logisk præsenterede. Man må gennemgå disse koder for at finde den mest passende). 10

9 APPENDIX IV Tilstande med ætiologi tilskrevet miljøfaktorer mekanismer endnu ikke forstået (Teksten i kursiv er vores kommentarer og anbefalinger) Disse tilstande er endnu ikke accepterede medicinske diagnoser, selvom de i vid udstrækning anvendes i videnskabelige publikationer. Tilstandenes symptomer overlapper i nogen grad og der er ikke helt klare syndromer. Ætiologi og patofysiologi (årsag og sygdomsmekanismer) er usikre. En vigtig del af symptomerne bliver elimineret i betragtning af, at årsagerne totalt undgås (selvom dette ofte er meget svært). WHO s anbefaling (1997) er indtil videre at bruge brede definitioner såsom: Idiopathic Environmental Intolerence (IEI) (Idiopatisk miljøintolerence) Vi har konkluderet, at vores råd vedrørende ICD- 10 (hvor ingen af de ovenfornævnte tilstande har koder) er: 1. Sygdom/symptom kode: Tag det mest fremtrædende symptom og brug en R kode for tilstanden. Brug alternativt R68.8 "Andre specificerede generelle symptomer og tegn, hvis der ikke er et enkelt fremtrædende symptom. 2. For at understrege, at tilstanden ikke har nogen accepteret ætiologi: Vi foreslår at klassificere sygdom/symptom koden med R69 ukendt og uspecificeret årsag til sygelighed (ligesom vi klassificerer de andre sygdoms/symptomkoder med Y96 eller Y97 for at udtrykke sygdommens arbejdsmiljørelaterede ætiologi). Brugen af psykiatriske diagnoser (F45.-, F45.0 eller F45.9) for disse tilstande er blevet diskuteret. Vi anbefaler imidlertid at de ud fra den nuværende viden ikke bruges af arbejdsmiljømedicinere. F45.-, F45.0 eller F45.9 bør, kun bruges, når et totalt somatiserings- syndrom (ESS) er diagnosticeret af en psykiater. Vi vil alligevel give eksempler på almindeligt anvendte navne og forslag til at beskrive disse tilstande. De benævnes ofte efter den tilskrevne miljøfaktor som patienten (og andre) mener udløser symptomerne. På grund af den nuværende usikkerhed vedrørende de medicinske definitioner og accept af disse tilstande som medicinske entiteter, foreslår vi at klinikker, hvis de har brug for det til deres egen registrerings- eller forskningsformål, koder disse tilstande. Dette kan også organiseres nationalt. Sick Building Syndrome (SBS) Indoor climate syndrome (indeklima syndrom). Office workers syndrome/illness, etc. Anvendes hvor multiple ikke- specifikke symptomer rapporteres med øget hyppighed i en population (først og fremmest generelle symptomer og slimhindeirritations- symptomer og hudsymptomer). Anvendes også for enkelte patienter som reagerer specifikt på indeklima og for hvem symptomerne ofte aftager, når de kommer væk fra det specifikke miljø. De mest almindelige tilskrivninger for de enkelte patienter er kontormaskiner, brug af skærme (Visual Displays Units (VDT- udstyr), kopimaskiner, laser printere tillige med indeklima forurening (støv, partikler, opløsningsmidler eller andre gasser, partikler/fibre etc.), gulv materialer eller vandskade. 49

10 Multiple Chemical Sensitivity (MCS). Symptomer fra multiple organsystemer trigget af meget lave koncentrationer af kemisk ikke- beslægtede forureninger ( lugte ) dvs. organiske opløsningsmidler, desinfektionsmidler (inklusive formaldehyd), klor, ammoniak/aminer, parfume, skimmelsvamp metabolitter etc. Electromagnetic Intolerance El- allergy Sædvanligvis generelle symptomer (træthed, kvalme, hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder etc.) relateret til brug af TV/PC/data- skærme, elektriske transformatorer eller lysstofrør. Symptomerne forsvinder i ikke- elektriske miljøer. Chronic fatigue syndrome (kronisk træthedssyndrom) Myalgic encephalitis Brug fortrinsvis ICD- 10 kode F48 Fatigue syndrome eller G93.3 Postviral fatigue syndrome eller R53 Malaise and fatigue. Cronic heavy metal intoxication (kronisk tungmetal forgiftning) Amalganism. Kviksølv forgiftning fra amalgam tandfyldninger. Oral galvanisme. Symptomer sædvanligvis tilskrevet afdampning fra kviksølv fra tandfyldninger. Forgiftningen støttes ikke af forhøjede koncentrationer af kviksølv eller andre tungmetaller i blod eller urin. (Øget frigivelse af kviksølv eller bly efter kelering er normalt ikke accepteret som et validt diagnosekriterium). Andre idiopatiske miljøintolerancer Et antal ikke- arbejdsmiljø relaterede årsager præsenteres med multiple eller uklare tilskrivelser til miljøårsager, så som "hypoglykæmi eller dårligt defineret fødevare- intolerance (ofte tilskrevet candida eller E- mærkede tilsætningsstoffer til fødevarer ). 50