BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G."

Transkript

1 DANMARKS FAUNA J, F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER XI. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER (CICINDELIDAE OG CARABIDAE) LARVERNE VED SV. G. LARSSON MED 153 AFBILDNINGER I NY BEARBEJDELSE G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1941

2 Udgivet med Understøttelse af Carlsbergfondet, BIANCO LUNO A/S. KBHVN.

3 6663^ Sandspringere og Løbebiller. Af de til Adephagernes Underorden hørende fem danske Familier er de tre Haliplidae og Dytiscidae (Vandkalve) samt Gyrinidae (Hvirvlere) behandlede i 34. Bind af Danmarks Fauna". De to andre Familier Sandspringere (Cicin delidae) og Løbebiller (C ara bida e) behandles i dette Bind. 2. Oversigt over Familierne^). Følehornene indleddede indenfor Kindbakkernes Rod. Mundskjoldets Sider udvidede foran Følehornenes Indledningssted (Fig. 1, a) 1. Cicin déli dae. Følehornene indleddede bag Kindbakkernes Rod. Mundskjoldets Sider ikke udvidede foran Følehornenes Indledningssted (Fig. 1, b) 2. Caråbidae. Fig. 1. Hoved af Cicindela hybrida (a) og Carabus arvensis (b). K: Kindbakkernes Rod; F: Følehornenes Indledningssted; M: Mundskjold; O: Overlæbe. Side 3. *) En Oversigt over alle fem Adéphag-Familier findes i 34. Bind, 1*

4 4 1. Familie Cicindélidae. (Sandspringere). Følehornene som Regel traadformede, 11-leddede, indleddede indenfor Kindbakkernes Rod, Led nøgne. Mundskjoldets Sider udvidede foran Følehornenes Indledningssted (Fig. l,a). Metasternum foran Baghofterne med en Tværsøm. For- og Mellemhofterne kugleformede. Baghofterne tværbrede. Benene lange og slanke Løbeben, Fødderne femleddede. Bagkroppen med 6 (cj) eller 7 ($) frie Bugled, de 3 første sammenvoksede, men med tydelige Sømme. Hovedet stort, med hvælvede, fremspringende Øjne. Kindbakkerne seglformet krummede, stærkt tilspidsede, paa Indersiden med flere kraftige Tænder. Pronotum med et Tværindtryk bag Forranden og foran Roden. Vingedækkerne ikke forkortede. Flyvevingerne (hos de danske Arter) veludviklede. De forreste Hofteskaale bagtil lukkede. Forskinnebenene indvendig uden Indskæring, begge Endesporer anbragt ved Spidsen. Forføddernes Led hos (J udvidede og paa Undersiden børsteklædte. Sandspringerne er udprægede Rovdyr. De danske Arter er Solskinsdyr, der løber og flyver hurtigt og færdes paa solaabne, oftest grusede eller sandede Steder, saasom Veje, Heder, Klitter og Strandbredder. I Danmark findes kun en enkelt Slægt med 4 Arter.

5 1. Cicindela L. Kæbens Inderflig ved Spidsen med en bevægelig Klo. Pronotum med Længdemidtfure, meget smallere end Vingedækkerne. Vingedækkerne med fremtrædende Skuldre, oftest med hvid Tegning. Arterne klækkes om Eftersommeren og overvintrer baade som Larve og Imago. De træffes fremme baade Forsommer og Eftersommer. Oversigt over Arterne. 1. Overlæben sort, med en Længdemidtkøl 1. silvåtica. Overlæben hvid, uden Køl Læbepalperne mørke, metalskinnende. Oversiden som Regel grøn 2. campéstris. Læbepalpernes \. og 2. Led hvidgule. Oversiden som Regel mørkt bronzebrun Panden mellem Øjnene nøgen 3. hybrida. Panden mellem Øjnene behaaret 4. maritima. 1. C. sil våtica L. Oversiden bronzesort, Undersiden med violet og grønligt Metalskær. Læbepalperne mørkt bronzegrønne, Laarene blaasorte. Vingedækkerne hvert med en ofte i Midten afbrudt hvid Skulderplet, et hvidt Tværbaand bag Midten og en hvid Sideplet noget foran Spidsen. Vingedækkerne punkterede, indadtil med et Antal store, runde Gruber. Længde mm. Paa Hedebund, oftest nær Naaleskov, udbredt, men temmelig sjælden. Som Findesteder kan bl. a. nævnes Tisvilde, Hornbæk, Tromnæs; Sydfyen (Øster Hæsinge); Silkeborgegnen, Varde og Bornholm (Arnager, Hasle, Allinge). 2. C. campéstris L. Oversiden metalgrøn. Undersiden med kobberfarvet, grønt og blaagrønt Metalskær. Laarene kobberfarvede. Vingedækkerne hvert langs Side-

6 6 randen med 5 hvide Pletter, den forreste paa Skulderen, den bageste paa Spidsen, de 2 bageste undertiden forenede, samt yderligere med en hvid Plet bag Midten nær Sømmen. Vingedækkerne kornede. Længde mm. Oversidens Grundfarve varierer og kan i sjældne Tilfælde være blaalig eller næsten sort. Ogsaa den hvide Tegning varierer, idet nogle eller yderst sjældent alle Pletter forsvinder. Almindelig paa solaaben, især gruset eller sandet Bund. 3. C. hybrida L. (Fig. 2). Oversiden mørkt bronzebrun, undertiden med grønligt Skær, nogle Pletter paa Hovedet og Pronotums Tværfurer som Regel blaagrønne eller blaaviolette. Undersiden med kobberfarvet og grønt eller blaagrønt Metalskær. Laarene kobberfarvede. Vingedækkerne hvert med en hvid Skulderplet, en hvid Spidsplet og et hvidt, i Midten vinkelbøjet Tværbaand bag Midten. Vingedækkerne kornede, ofte ogsaa med mere eller mindre tydelig Punktur. Længde mm. (^: Penis langt tilspidset. Spidsen nedadbøjet (Fig. 3, a). Temmelig almindelig paa solaaben Sandbund. Fig. 2. Cicindela hybrida $ X3. Latr. 4. C. maritima Denne Form, der

7 undertiden opfattes som en Underart af den foregaaende, adskiller sig fra denne ved, at det mellem Øjnene liggende Parti af Panden ikke er nøgent, men forsynet med spredte hvide Haar, at Bagfødderne er tydeligt hos hybrida derimod næppe kortere end Bagskinnebenene, og at Hannens Parringsorgan er anderledes formet. Endvidere er Vingedækkernes Tværbaand oftest men ikke altid stærkere vinkelbøjet og mere bagudtrukket. Længde mm. (J: Penis kort tilspidset, Spidsen ikke tydeligt nedadbøjet. Endvidere hi/brlda er Penis forholdsvis betydelig mindre end hos hybrida (Pig. 3, b). Fig. 3. Penis af Cicindela hybrida (a) og C. maritima (b). Forekommer vistnok kun ved Stranden. Hidtil fundet paa Anholt, ved Hurup (Lille Vildmose) Strandby i Nordjylland, ved Sønderborg, paa Skallingen, Fanø (paa Vestkysten syd for Fanø Plantage og paa Østkysten nord for Nordby), Rømø og ved Ringkøbing Fjord samt paa Bornholm ved Dueodde. Den lever i Selskab med C. hybrida paa Fanøs Østkyst og muligvis ogsaa paa de andre Lokaliteter. 2. Familie Caråbidae. (Løbebiller). Følehornene som Regel traadformede, 11-leddede, indleddede bag Kindbakkernes Rod, de 2, 3 eller 4 første Led nøgne. Mundskjoldets Sider ikke udvidede foran Følehornenes Indledningssted (Fig. 1, b). Metasternum foran Baghofterne med en Tværsøm. For- og Mellemhofterne kugleformede, Baghofterne tværbrede. Benene Løbeben, Fødderne femleddede. Bagkroppen med 6, undtagelsesvis

8 8 (Brachynini) med 7 eller 8 frie Bugled, de 3 første sammenvoksede, men med tydelige Sømme. Panden paa hver Side, nær Øjets Inderrand med 1 eller 2, sjældent med flere børstebærende Punkter (Supraorbitalpunkter). Kindbakkerne som Regel kraftige, paa Ydersiden oftest med en bagtil bred, fremefter tilsmalnet Fure, der undertiden er forsynet med et Børstehaar. Kæbens Inderflig ved Spidsen ofte tandformet udtrukket, men (hos de danske Former) uden bevægelig Klo. Pronotum af meget forskellig Form. Scutellum (undtagen hos Omophron) synligt, som Regel gribende ind i Vingedækkernes Søm (undtagen hos Scaritini og Broscini, hvor Scutellum er anbragt paa en Forlængelse af Mesothorax, der adskiller Pronotum fra Vingedækkerne). Vingedækkerne hos nogle Slægtsgrupper (de saakaldte Truncatipennia) noget forkortede, saa at de ikke dækker Bagkroppen helt, og da bagtil mere eller mindre afstudsede, men som Regel ikke forkortede og bagtil indbugtede eller afrundede. Flyvevinger fuldt udviklede, rudimentære eller manglende. De forreste Hofteskaale bagtil enten lukkede eller aabne (Fig. 4). Mellembrystets Epimerer enten naaende ind til Mellemhofterne eller adskilt fra disse. Forskinnebenene (Fig. 5) enten med lige Inderrand og begge Endesporer anbragt ved Spidsen eller paa Indersiden med en mere eller mindre dyb Indskæring og da med den inderste Endespore rykket tilbage til Indskæringens Rod. Hos Scaritini

9 har Forskinnebenenes Spids udvendig en lang tornagtig Forlængelse (Fig. 5, d). Hos Hannen er som Regel Forfødderne (hyppigst de 3 eller 4 første Led) undertiden ogsaa Mellemfødderne udvidede og paa Undersiden børsteklædte. Løbebillerne har i Bagkroppen nær Spidsen nogle Analkirtler, der udsondrer en sviende, stinkende Vædske, som hos Carabus- Arterne kan sprøjtes ud i betydelig Afstand, og som hos Brachynini (Bombarderbillerne) fremkalder et lille Knald og en blaahvid Damp. Af Løbebillerne er mange Arter Rovdyr, men adskillige Arter er Planteædere, og enkelte, saasom Z ab ru s tenebrioides (Kornløbebillen), er endog undertiden optraadt som Skadedyr. Løbebillernes Levevis er ret forskellig. Nogle foretrækker høj, tør Bund, andre Moser og Søbredder, nogle er Skovdyr, andre træfpes paa aaben Bund. Nogle Arter lever ved Kildevæld i lerede Havskrænter. Paa Havstranden træffes ofte mange Løbebiller, ikke blot saadanne Arter, der egentlig hører hjemme her, men ogsaa undertiden Arter, som under særlige Vejrforhold sværmer til Stranden og da slaar sig ned her, eller som ved Oversvømmelser føres bort af Vandet fra deres egentlige Opholdssteder og skylles op andetsteds paa Stranden. Nogle Arter er Dagdyr, andre Aften- eller Natdyr. Ofte kan man ketse Løbebiller i urteagtig Vegetation, især henad Solnedgang, da de ligesom saa mange andre Biller ynder at gaa fra Jordbunden tilvejrs i Vegetationen. Nogle Arter træffes hyppigst i Træer og Buske, f. Eks. Calosoma- Arter og Dromius-Arter, og de sidste træffes ofte overvintrende under Bark. I Opskyllet ved Søer og Moser vil Sigtning ofte give godt Udbytte, og mange af de her forekommende Arter løber fremme paa Bredden i varmt Sol-

10 10 skinsvejr. Andre Arter maa søges under Sten, ved Planterødder eller i gamle Træstubbe. Enkelte Arter er knyttede til Dyreboer eller -gange. Nye Undersøgelser over Løbebillernes Udviklingsbiologi, foretagne af Dr. phil. Sven Gisle Larsson, har vist, at Arterne med Hensyn til Forplantningstidspunktet falder i to Grupper, Efteraarsforplanterne og Foraarsforplanterne. Hos begge Grupper klækkes Dyrene i Sommerens Løb, men hos den første Gruppe finder Forplantningen Sted allerede samme Efteraar, og Overvintringen finder da først og fremmest Sted i Larvestadiet, idet dog ogsaa et større eller mindre Antal Imagines overvintrer. Hos den anden Gruppe finder Forplantningen først Sted næste Foraar; hos nogle af disse Arter kommer de nyklækkede Dyr alle frem allerede samme Efteraar (Arter med Efteraarsbestand) medens de hos andre Arter overvintrer i Puppelejet, og atter andre danner en Overgang, idet de har en større eller mindre, men dog ikke fuldstændig Efteraarsbestand. I det følgende er disse Forhold angivet for de enkelte Arter, saaledes at Efteraarsforplantere er betegnet E, Foraarsforplantere med fuldstændig Efteraarsbestand F-f-, med betydelig Efteraarsbestand F (+), med lille Efteraarsbestand F (-i-) og uden Efteraarsbestand F -^. Nogle enkelte Foraarsforplantere synes at være to Aar om deres Udvikling, idet Larven overvintrer. Da de fleste Løbebiller har lange og ret stærke Følehorn og Ben, volder Præparationen som Regel ikke Besvær. For visse Arters Vedkommende bør man udpræparere Hannens Parringsorgan, hvilket som Regel let lader sig gøre, især paa friske Eksemplarer. Bestemmelsen er kun for enkelte af Slægterne forbundet med større Vanskelighed. Af Løbebiller er der hidtil fundet 299 Arter i Danmark. Nogle Arter, som kan ventes fundet hos os, er medtaget, men opført uden Nummer.

11 11 Oversigt over Slægtsgrupperne. 1. De forreste Hofteskaale bagtil aabne (Fig. 4, a) Følehornsled nøgne ^) 2. De forreste Hofteskaale bagtil lukkede (Fig. 4, b) Forskinnebenene indvendig ved Spidsen med en lidet dyb Indskæring, den ene Endespore rykket tilbage til Indskæringens Rod (omtrent som Fig. 5, b). Hovedet mindst saa bredt som Pronotum. Danske Arters Længde 4 6,5 mm 3. Notiophilini. Fig. 4. Forbrystet af Nebria brevicollis (a) og Pterostichus coerulescens (b); F. Forhofteskaalen; A, dens Aabning bagtil. Forskinnebenene indvendig uden Indskæring, begge Endesporer anbragt ved Spidsen (Fig. 5, a). Hovedet tydeligt smallere end Pronotum. Danske Arters Længde 6,5 40 mm Vingedækkernes Rod ikke randet. Danske Arters Længde mm 1. Carabini. Vingedækkernes Rod randet. Danske Arters Længde 6,5 16 mm 2. Nebriini. 4. Vingedækkerne hvert med 14 eller 15 Punktstriber. Scutellum usynligt. Kroppen kort og bred, næsten kredsrund (Fig. 19) 4. Omophr onini. Vingedækkene hvert i det højeste med 12 Punktstriber. Scutellum synligt. Kroppen mere langstrakt Følehornenes Led med lange, kraftige Børster 6. Lorocerin i. Følehornenes 2, 6. Led uden lange, kraftige Børster Forskinnebenenes Spids udvendig med en lang tornagtig Forlængelse (Fig. 5, d). Pronotum adskilt fra Vingedækkerne ved en Forlæn- 1) Hvor der om Følehornenes inderste Led siges, at de er nøgne", betyder dette, at de mangler den tætte, korte Behaaring, som de følgende Led er beklædt med.

12 12 gelse af Mesothorax, paa hvilken Scutellum er anbragt uden at gribe ind i Vingedækkernes Søm (Fig. 23) 7. Scaritini. Forskinnebenenes Spids udvendig uden tornagtig Forlængelse 7. fy Fig. 5. Højre Forskinneben af Nebria (a), Blethisa (b), Pterostichus (c) og Clivina (d) /Tebria miethisa!phrostichus CfivinacC Pronotum adskilt fra Vingedækkerne ved en Forlængelse af Mesothorax, paa hvilken Scutellum er anbragt uden at gribe ind i Vingedækkernes Søm (Fig. 24) 8. Broscfni. Mesothorax uden saadan Forlængelse. Scutellum paa sædvanlig Maade gribende ind i Vingedækkernes Søm 8. Vingedækkerne ikke forkortede, bagtil indbug' tede eller afrundede 9. Vingedækkerne mere eller mindre forkortede, saa at de ikke dækker Bagkroppen helt, bagtil mere eller mindre tydeligt afstudsede Forskinnebenene ved Spidsen paa Indersiden med en lidet dyb Indskæring (Fig. 5, b). Mellembrystets Epimerer naaende ind til Mellem-

13 13 hofterne. Vingedækkerne med store Gruber eller Øjepunkter. Danske Arters Længde 6,5 13 mm 5. El aphrini. Forskinnebenene paa Indersiden med en dyb Tanayaeus 13rmbidium j^<jonum, Fig. 6. Højre Kæbepalpe af Panagaeus (a), Bembidion (b) og Agonum (c). Indskæring (Fig. 5, c). Mellembrystets Epimerer adskilt fra Mellemhofterne Kæbepalpernes Endeled økseformet, indleddet paa den skraat udad afstudsede Spids af næstsidste Led (Fig. 6, a). Kroppen med udstaaende Behaaring. Vingedækkerne røde, med sort Korstegning 12. Panagaeini. Kæbepalpernes Endeled indleddet paa normal Maade i næstsidste Leds Spids Kæbepalpernes Endeled meget lille, meget kortere og smallere end det fortykkede næstsidste Led (Fig. 6, b). Følehornenes 1. og 2. Led nøgne. Kindbakkernes Yderfure fortil med et Børstehaar 9. Bembidiini. Kæbepalpernes Endeled ikke eller ikke meget kortere og smallere end næstsidste Led (som Fig. 6, c) Kindbakkernes Yderfure fortil med et Børstehaar 13. Kindbakkernes Yderfure uden Børstehaar Hovedets Pandefurer bagtil bøjet udad, omfattende Tindingerne. Vingedækkernes Sømstribe bagtil hageformet krummet fremefter. Kun 1. Følehornsled nøgent 10. Trechini. Hovedets Pandefurer ikke bøjet udad bagtil.

14 Vingedækkernes Sømstribe normal. 1. og 2. Følehornsled nøgne 11. Pogonini. Panden paa hver Side indenfor Øjet med 2 Børster 15. Fig. 7. Badister bipustulatus, Kindbakkerne set forfra : Panden paa hver Side indenfor Øjet kun med een Børste 17. Kindbakkerne med dybt indbugtet eller afstumpet Spids (Fig. 7) 15. Licinini. Kindbakkerne simpelt tilspidsede 16. Læbepalpernes næstsidste Led paa Indersiden med mere end 2 Børster 17. A m a ri n i. Læbepalpernes næstsidste Led paa Indersiden med kun 2 Børster 16. Pterostichini. Fig. 8. Chlaenius, venstre Vingedækkespids; S: Sidedækket; I: Inderlisten. 17. Forskinnebenene foruden med de sædvanlige 2 Endesporer (af hvilke den ene er rykket tilbage til Indskæringens Rod) med en kortere Endetorn ^) ved Spidsen indenfor den ved Spidsen anbragte Endespore. Den danske Art mm lang 18. Zabrini. Forskinnebenenes Spids uden saadan ekstra Endetorn 18. *) Denne uleddede Torn skjuler sig let bag Endesporen og ses bedst skraat udvendig og bag fra.

15 Vingedækkernes 8. Stribe fortsat bagtil helt hen til Sømspidsen og langs Bagranden indadtil begrænset af en Køl. Pronotum bredest ved eller nær ved Roden og her saa bredt som Vingedækkernes Rod. Den danske Art 7 8,5 mm lang 14. O od in i. Vingedækkernes 8. Stribe ikke fortsat til Sømspidsen. Pronotum som Regel ikke bredest ved Roden Vingedækkernes Siderand bag Sidedækkerne med fremtrædende Inderliste (Fig. 8). Vingedækkerne (hos de danske Arter) behaarede. De danske Arters Længde 8,5 15 mm 13. Chlaeniini. Vingedækkernes Siderand bag Sidedækkerne uden fremtrædende Inderliste Harpalini. 20. Skinnebenene paa Ydersiden tornklædte, med lange Endesporer. Pronotum ca. saa bredt som Vingedækkerne 20. Masoreini. Skinnebenene paa Ydersiden uden Torne. Pronotum smallere end Vingedækkerne Vingedækkernes Spidsrand (hos den danske Slægt) med en smal Hudsøm. Panden paa hver Side indenfor Øjnene kun med een Børste (den danske Art med metalblaa eller -blaagrønne Vingedækker) 23. Brachynfni. Vingedækkernes Spidsrand uden Hudsøm. Panden paa hver Side indenfor Øjnene med 2 Børster Pronotum i det højeste lidt længere end bredt, Siderne fuldstændigt randede 21. Lebiini. Pronotum næsten cylindrisk, betydelig længere end bredt. Siderne ufuldstændigt randede 22. Odacanthini. 1. Slægtsgruppe Carabini. Mellembrystets Epimerer naaende ind til Mellemhofterne. De forreste Hofteskaale bagtil aabne (Fig. 4, a, Side 1 1). Forskinnebenene indvendig uden Indskæring, begge Endesporer anbragt ved Spidsen. Kindbakkernes Yderfure uden Børstehaar

16 16 Følehornsled nøgne. Vingedækkernes Rod ikke randet. Til denne Gruppe hører vore største Løbebiller. Oversigt over Slægterne. 1. Hovedet snudeformet forlænget (Fig. 14). Baghofterne adskilt fra hinanden. Vingedækkerne med meget brede Sidedækker 3. Cychrus. Hovedet ikke snudeformet forlænget. Baghofterne berørende hinanden. Vingedækkerne med ret smalle Sidedækker Kindbakkerne paa Oversiden skraat rynkede. Følehornenes 2. og 3. Led sammentrykte, paa Oversiden mod Roden skarpkantede 1. Caloso ma. Kindbakkerne paa Oversiden glatte eller punkterede 2. Cårabus. 1. Calosoma Weber. (Pupperøver). Hovedet ikke snudeformet forlænget. Kindbakkerne paa Oversiden skraat rynkede. Følehornenes Led nøgne, 2. Led meget kort, 3. Led meget langt, 2. og 3. Led sammentrykte og paa Oversiden skarpkantede mod Roden. Vingedækkerne med ret smalle Sidedækker. Baghofterne berørende hinanden. Oversigt over Arterne. 1. Pronotums Sider indbuede foran Baghjørnet.. 2. Pronotums Sider ikke indbuede bagtil Pronotums ophøjede Siderand forsvinder foran Baghjørnet. Mindre, mm.. 1. inquisitor. Pronotums ophøjede Siderand fortsat, omend svagt, lige til Baghjørnet. Større, mm 2. sycophånta. 3. Vingedækkerne lange, over IV2 Gang saa lange som tilsammen brede og over dobbelt saa

17 17 lange, som Pronotum er bredt, hvert med 3 Rækker gyldne elles guldgrønne Gruber paa mørk Bund 3. auropunctåtum. Vingedækkerne korte, ca. IVs Gang saa lange som tilsammen brede og ikke nær dobbelt saa lange, som Pronotum er bredt, hvert med 3 Rækker, ofte utydelige Gruber, der ikke afviger i Farve fra Grundfarven.. 4. reticulåtum. 1. C. inquisitor L. (Fig. 9). Kroppen med mørkt Metalskær, der paa Oversiden oftest er mørkt bronzeagtigt med grønlige Siderande paa Pronotum og Vingedækkerne, sjældnere grønligt eller blaaviolet. Følehorn og Ben sorte. Pronotum omtrent dobbeltsaa bredt som langt, fortil noget, bagtil stærkere tilsmalnet, med fortil stærkt rundede, bagtil indbuede Sider, tæt rynket- punkteret, bagtil paa hver Side med en Grube. Vingedækkerne brede, bagtil noget udvidede, hvert med 16 tæt punkterede Striber og med en Gruberække i 4., 8., og 12. Mellemrum. Forbrystforlængelsens Sidefurer forsvinder bagtil inden Spidsen. Længde mm. (^: Forføddernes Led udvidede. Mellemskinnebenene svagt indadkrummede, paa Indersiden tæt behaarede. I Løvskove, ud- Fig. 9. Calosoma inquisitor $. X 2V2. Victor Hansen : Sandspringere og Løbebiller. 2

18 18 bredt, men ikke helt almindelig. Imago træffes overvintrende under Mos og Bark og især i Juni jagende paa Træer og Buske, særlig maaske Eg. F -^. 2. C. sycophånta L. Metalblaa eller -blaasort, Vingedækkerne guldgrønne med mere eller mindre kraftigt rødgyldent Skær. Ligner iøvrigt den foregaaende, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Vingedækkerne er bredere og fladere og deres 4., 8. og 12. Stribemellemrum kun forsynede med en ret fin Punktrække. Længde mm. (^: Forføddernes Led udvidede. Meget sjælden og enkeltvis. Grib Skov, Ordrup, Roskilde, Ringsted, Herlufsholm, Møen, Stubbekøbing, Bøtø, Nykøbing F, Vester Ulslev, Odense^ Nørrejylland, Haderslev, Stursbøl Plantage, Nybøl Skov (ved Aabenraa), Rønne, Snogebæk (1 Stk. paa Stranden i Juli 1938), Randkløve (2 døde Stkr. paa Stranden Juni 1937). Arten flyver vidt omkring og træff'es bl. a. paa Træer og Buske, jagende efter Sommerfuglelarver. F -^. 3. C. auropunctåtum Hbst. (sericeum Fabr.). Meget mere langstrakt end vore andre Arter. Sort, Oversiden ret mat, ofte med mørkt brunligt eller grønligt Metalskær, Vingedækkerne hvert med 3 Rækker gyldne eller guldgrønne Gruber i 4,, 8. og 12. Stribemellemrum. Pronotum ca. P/s Gang. saa bredt som langt, med stærkt rundede, fuldstændigt randede Sider, tæt og i Midten noget rynket punkteret, bagtil paa hver Side med en Grube. Vingedækkerne med fine Striber, Mellemrummene med fine buede Tværlinier. Forbrystforlængelsens Sidefurer bagtil fortsat til Spidsen. Længde mm. cj: Forføddernes Led stærkt, 4. svagt udvidet. Mellem- og Bagskinnebenene stærkt (hos $ svagt) indadkrummede og ved Spidsen paa Indersiden tæt behaarede. Især paa Strandfælleder, sjælden. Amagerfælled (nu vistnok forsvundet), Lollands Sydkyst (ved Hyllekrog); Udby Strand ved Randers, Holmsland Klit, Stadil Fjord,

19 19 Esbjerg Vesterstrand, Fanø, Haderslev, Abkjær Mose, Samsø. Den løber især fremme om Morgenen og om Aftenen og træffes bedst i Juni og Aug. Sept. F + C. auropunctatum Hbst. betragtes nu som Regel som en Underart af C. Madérae Fabr. 4. C. reticulåtum Fabr. Sort, Oversiden med grønligt, bronzeagtigt eller mørkt Metalskær. Pronotum ca. dobbelt saa bredt som langt, med stærkt rundede, fuldstændigt randede Sider, tæt, mod Siderne noget rynket punkteret, bagtil paa hver Side med en Grube. Vingedækkerne med fine, lidet regelmæssige Striber og groft tværrynkede Mellemrum, 4., 8. og 12. med en ofte utydelig Gruberække. Forbrystforlængelsens Sidefurer bagtil fortsat til Spidsen. Længde mm. ^: Forføddernes Led udvidede. Mellemskinnebenene meget svagt indadkrummede, paa Ydersiden tæt behaarede. Meget sjælden, hidtil kun fundet i det sydlige Jylland. Vest for Vejle, Nordvest for Kolding (1 Eks. paa en Sandmark, i Toppen af en Tidsel), Darum Strand, Overjerstal, Løgumkloster, Rends, Frøslev (Julianeaa), paa Sandbund, løbende fremme om Morgenen Kl. 5 6 midt i Juni. F+. 2. Cdrabus L. Hovedet ikke snudeformet forlænget. Kindbakkerne paa Oversiden glatte eller fint punkterede. Vingedækkerne med ret smalle Sidedækker. Baghofterne berørende hinanden. Nogle Arter løber fremme om Dagen, f. Eks. C. nitens, medens andre først kommer frem efter Mørkets Frembrud; nogle af disse sidste, f. Eks. C. violaceus søger undertiden til Sommerfuglesamlernes Sukkerlokning. Over Slægten Carabus er der i nyeste Tid udkommet en stor Monografi af Stephan Breuning, der ind- 2*

20 20 deler de enkelte Arter i Hovedracer (subspecies), disse igen i Underracer (natio), disse atter i Varieteter (morpha) og disse endelig i individuelle Afvigelser (aberratio). Det kan betvivles, om den nyere Tids stærke Udspecificering med særskilt Benævnelse af alle de forskellige afvigende Former indenfor de enkelte Carabusarter altid har videnskabelig Berettigelse, og om den ikke undertiden skyldes andre og uberettigede Hensyn, saasom rent kommercielle Interesser. Ofte er Formerne kun vagt og daarligt afgrænsede fra hinanden og forbundne ved Overgange. For den, der kun beskæftiger sig med den danske Fauna, er Inddelingerne uden væsentlig Interesse, og i det følgende er kun anført enkelte korte Bemærkninger for nogle af Arterne. Oversigt over Arterne. 1. Overlæben trelappet (Fig. 10). Kroppen matsort. Vor største Art, mm 1. coriåceus. Overlæben tvelappet (Fig. 1, b) Vingedækkerne hvert med 3 eller 4 kraftige, ophøjede Længderibber 3. Fig. 10. Carabus coriåceus, Mundskjoldet (M). Vingedækkerne med anden Skulptur Vingedækkerne i Ribbemellemrummene med store, dybe, gyldne Gruber 6. clathråtus. Vingedækkerne i Ribbemellemrummene med anden Skulptur 4. Fig. 11. Carabus nitens, højere Forskinneben.

21 21 4. Vingedækkernes Ribbemellemrum rynkede eller svagt kornede 5. Vingedækkernes Ribbemellemrum med en Kæderække af aflange, ophøjede Korn Vingedækkernes Ribbemellemrum kraftigt tværrynkede, Forskinnebenenes Spids udvendigt tandformet udtrukket (Fig. 11). Mindre, mm 5. nitens. a eanctllalul Or inirical ns Fig. 12. Bageste Del af Pronotum hos Carabus cancellatus (a), C. granulatus (b) og C. intricatus (c). Vingedækkernes Ribbemellemrum meget fint rynkede eller svagt kornede. Forskinnebenenes Spids simpel. Større, mm... au rå tus Følehornsled som Regel rødt. Pronotums Baghjørner ret stærkt bagudtrukne (Fig. 12, a) 8. cancellatus. 1. Følehornsled sort. Pronotums Baghjørner kun svagt bagudtrukne (Fig. 12, b) 7. granulatus. 7. Vingedækkerne med fine, skarpe Længdestriber, hvis Mellemrum danner fine, skarpe, ophøjede Længdelinier, samt hvert med 3 Rækker store, dybe, metalfarvede Gruber 12. horténsis. Vingedækkerne med anden Skulptur Pronotum ikke bredere end langt, naar Baghjørnerne medregnes, disse ret spidse og ret stærkt bagudtrukne (Fig. 12, c). Kæbepalpernes Endeled paa Oversiden med en Længdefure langs Yderranden. 4. intricatus. Pronotum bredere end langt. Kæbepalpernes Endeled uden Fure paa Oversiden Vingedækkerne med tydeligt længdestribet Skulp-.

22 22 tur, i modsat Fald (nemoralis) hvert med 3 Rækker tydelige Gruber 10. Vingedækkerne med kornet Skulptur, uden Længdestriber eller Gruberækker Vingedækkerne sorte, meget fint og tæt længdestribede, hvert med 3 Rækker fine, ofte utydelige Gruber. Kæbepalpernes Endeled længere end næstsidste Led 11. convéxus. Vingedækkerne hvert med 3 Rækker grove eller ret grove Gruber. Kæbepalpernes Endeled ikke længere end næstsidste Led Følehornenes 2. Led over dobbelt saa langt som bredt. Vingedækkerne sorte, med metalfarvede Yderrande 3. problemåticus. Følehornenes 2. Led højst dobbelt saa langt som bredt. Vingedækkerne som Regel metalfarvede Hovedet mellem Øjnene groft rynket. Pronotums Baghjørner ret stærkt bagudtrukne. Længde mm 10. nemoralis. Hovedet mellem Øjnene fint rynket-punkteret. Pronotums Baghjørner svagere bagudtrukne. Længde mm 9. arvénsis. 13. Vingedækkerne meget højt hvælvede, kun lidt bredere end Pronotum, yderst fint kornede, med fedtagtig, svagt blaalig Glans, Pronotums Forrand i Midten ret stærkt indbuet 13. glabråtus. Vingedækkerne mindre højt hvælvede, oftest betydeligt bredere end Pronotum, mindre fint kornede, ret matte, sorte med metalfarvede Rande.. Pronotums Forrand kun svagt indbuet 2. V i o 1 å c e u s. 1. C. (Underslægt Procrustes Bon.) coriåceus L. (Læderløber). Sort, ret mat. Pronotum fint rynket eller rynketpunkteret. Baghjørnerne kun kort bagudtrukne. Vingedækkerne groft rynketpunkterede, undertiden hvert med 3 svagt antydede Gruberækker. Længde mm. Almindelig i Skove, under Mos, i gamle Stubbe o. lign. Steder. E. 2. C. violåceus L. (Fig. 13). Sort,. Vingedækkernes og som Regel ogsaa Pronotums Siderande metallisk pur-

23 23 purfarvede, violette, blaa eller grønne. Pronotum fint rynketpunkteret, Baghjørnerne ret langt bagudtrukne. Vingedækkerne tæt og regelmæssigt kornede, kun sjældent med Antydning af ophøjede, kornede Længdelinier. Længde mm. Almindelig i Skove under lignende Forhold som den foregaaende. Den kommer frem om Aftenen eller Natten og træffes hyppigt af Sommerfuglesamlere ved Sukkerlokning paa Træstammer. E. De danske Eksemplarer synes nærmest at tilhøre Nominatformen. 3. C. problemåticus Hbst. (catenulåtus Scop.). Sort, Oversiden blaasort, Pronotums og Vingedækkernes Siderande, ofte ogsaa Hoved og Pronotums Skive blaaviolette eller blaa. Pronotum rynketpunkteret. Siderne bagtil stærkt opadbøjede. Baghjørnerne langt bagudtrukne og Fig. 13. Carabus violaceus,^. X 1^3 ret skarpt afsatte mod Bagranden. Vingedækkerne hvert med 15 fine, ophøjede, i aflange Korn mere eller mindre tydeligt opløste Længdelinier, den 4., 8, og 12. hver med en Række større Gruber, Liniemellemrummene fint kornede eller kornetpunkterede. Længde mm. Hidtil kun fundet i Jylland, hvor den mange Steder er ret almindelig især paa tør, sandet Bund, baade i og udenfor Skove, men nogle Steder, særlig vistnok mod Øst, er den sjældnere. F +

24 24 De danske Eksemplarer hører til Formen scandinåvicus Born. 4. C. intricåtus L, Fladere, mere langstrakt og med længere Følehorn og Ben end nogen af vore andre Arter. Oversiden blaasort, Pronotums og Vingedækkernes Rande blaa eller blaaviolette. Hovedet langt og smalt. Pronotum rynket eller rynketpunkteret, Midtfuren kraftig, Bagranden rundet i eet med Baghjørnernes Inderside. Vingedækkerne groft rynkede, hvert med 3 mere eller mindre tydeligt fremtrædende Længderækker af grove aflange Korn, mellem hver af disse Rækker danner Rynkerne 3 mere eller mindre tydelige og uregelmæssige ophøjede Længderækker af ofte sammenflydende Korn. Længde mm. I Skove, under Mos og i gamle Stubbe, meget sjælden. Fyen; Jylland (Hald, Silkeborgegnen, bl. a. Gjessø Skov og Ry Sønderskov, Vejleegnen, bl. a. Munkebjerg, og Sønderjylland); Bornholm (Almindingen, Nexø, Hammeren). F-}-. 5. C. nitens L. (Guldløber). Adskilt fra alle vore andre Arter ved, at Forskinnebenenes Spids udvendig er tandformet udtrukket, og at de ret korte Følehorns 5. Led ved Roden er nøgent, og iøvrigt let kendelig ved Farven og Vingedækkernes Skulptur. Sort, Vingedækkerne smukt metalgrønne, sjældent rødgyldne, deres Siderande samt Hoved og Pronotum oftest rødgyldne. Pronotum med kun kort bagudtrukne Baghjørner, rynketpunkteret. Vingedækkerne med ophøjet Sømribbe og iøvrigt hvert med 3 kraftige, ophøjede, blankt sorte, undertiden hist og her afbrudte Længderibber, Mellemrummene tværrynkede. Længde mm. Udbredt men temmelig sjælden; paa aaben, især sandet eller gruset Bund. Træffes hyppigst om Forsommeren. F-^. [C. auråtus L. Oversiden guldgrøn. Følehornene sorte, de 4 første Led og Benene (undtagen Fødderne) brunrøde. Vingedækkernes Siderand rødgylden. Pronotums

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VIII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE

Læs mere

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN RILLER XVI ROVBILLER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I

Læs mere

BI LLER DANMARKS FAUNA AADSELBILLER, STUMPBILLER VICTOR HANSEN MED 1 LARVERNE VED K. HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING M. M.

BI LLER DANMARKS FAUNA AADSELBILLER, STUMPBILLER VICTOR HANSEN MED 1 LARVERNE VED K. HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING M. M. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER V. AADSELBILLER, STUMPBILLER M. M. LARVERNE VED

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VII. BLADBILLER OG BØNNEBILLER (CHRYSOMELIDAE & LARIIDAE)

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA OG BOSTRYCHOIDEA VICTOR HANSEN MED 116 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XIV

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA OG BOSTRYCHOIDEA VICTOR HANSEN MED 116 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XIV DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 56 VICTOR HANSEN BILLER XIV CLAVICORNIA 2. DEL OG BOSTRYCHOIDEA MED

Læs mere

BILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 131 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

BILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 131 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 57 VICTOR HANSEN BILLER XV ROVBILLER 1. DEL MED 131 AFBILDNINGER I

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED DANMARKS FAUNA ILLUSTREKEDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =: Bd. 62 = VICTOR HANSEN BILLER XVIII BARKBILLER MED ET BIOLOGISK AFSNIT

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # VICTOR HANSEN BILLER IV. SNUDEBILLER MED 151 AFBILDNINGER iinbsomån

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA TRÆBUKKE VICTOR HANSEN GEC GADS FORLAG KØBENHAVN LARVERNE VED SV. G. LARSSON MED 105 AFBILDNINGER XXII

BILLER DANMARKS FAUNA TRÆBUKKE VICTOR HANSEN GEC GADS FORLAG KØBENHAVN LARVERNE VED SV. G. LARSSON MED 105 AFBILDNINGER XXII DANMARKS FAUNA X' ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTOTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 73 ^ VICTOR HANSEN BILLER XXII TRÆBUKKE LARVERNE VED SV. G. LARSSON

Læs mere

TÆGER DANMARKS FAUNA NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP MED 171 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

TÆGER DANMARKS FAUNA NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP MED 171 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP TÆGER MED 171 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

Læs mere

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG -

Læs mere

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM msimi M DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79

Læs mere

TRÆ- OG BLAD HVEPSE DANMARKS FAUNA DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 134 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

TRÆ- OG BLAD HVEPSE DANMARKS FAUNA DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 134 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING J. C. NIELSEN OG K. HENRIKSEN TRÆ- OG BLAD HVEPSE MED 134 AFBILDNINGER

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA VICTOR HANSEN MED 75 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA VICTOR HANSEN MED 75 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTOTTELSE UDGIVET Al' DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 55 VICTOR HANSEN BILLER XIII CLAVICORNIA 1. DEL MED 75 AFBILDNINGER

Læs mere

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING # ESBEN PETERSEN ØRENTVISTE, KAKERLAKKER OG GRÆSHOPPER (ORTHOPTERER) MED 40

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA TORBISTER VICTOR HANSEN MED 76 AFBILDNINGER LARVERNE VED K.HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING

BILLER DANMARKS FAUNA TORBISTER VICTOR HANSEN MED 76 AFBILDNINGER LARVERNE VED K.HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSF. UDGIVNE A.F DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VI. TORBISTER LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 76 AFBILDNINGER

Læs mere

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink:

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: MINKKÅBE: Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: 1. Stautmodel syes op til kunde efter ønsket model. Denne prøves og rettes til på kunde. Højde på lommer, lukketøj og ærmelændgde samt hellængde

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

STANKELBEN DANMARKS FAUNA PEDER NIELSEN MED 168 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STANKELBEN DANMARKS FAUNA PEDER NIELSEN MED 168 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING PEDER NIELSEN STANKELBEN MED 168 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev"

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette Nyhedsbrev NR. 1 Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994 Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev" AF Sigvald Kristensen Ved det entomologiske årsmøde i marts, snakkede en del af de danske entomologer om

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Katalog. til Maleri-Auktionen paa Sehous Hotei. Malerier af K- C- IHlertsen. Tirsdag den 4. Marts, Eftermd. Kl. 2, med Eftersyn fra Kl. 97?

Katalog. til Maleri-Auktionen paa Sehous Hotei. Malerier af K- C- IHlertsen. Tirsdag den 4. Marts, Eftermd. Kl. 2, med Eftersyn fra Kl. 97? paa Sehous Hotei Tirsdag den 4. Marts, Eftermd. Kl. 2, med Eftersyn fra Kl. 97? Malerier af K- C- IHlertsen 1. Aaløb i Sorgenfri Skov 2. Aftenlandskab fra Taasinge 3. Strand ved Bulbjerg, Skareklit 4.

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA ALMINDELIG DEL VICTOR HANSEN LARVEAFSNITTET MED 290 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED

BILLER DANMARKS FAUNA ALMINDELIG DEL VICTOR HANSEN LARVEAFSNITTET MED 290 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 63 VICTOR HANSEN BILLER XIX ALMINDELIG DEL LARVEAFSNITTET VED SV. G.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

SOMMERFUGLE PYRALIDER DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 200 AFBILDNINGER J). /^. vi-f/.? 3

SOMMERFUGLE PYRALIDER DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 200 AFBILDNINGER J). /^. vi-f/.? 3 vi-f/.? 3 J). DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # /^. WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VI. PYRALIDER MED 200

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

SOMMERFUGLE VIKLERE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 540 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING _J>. F.

SOMMERFUGLE VIKLERE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 540 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING _J>. F. DANMARKS FAUNA _J>. F. ILLUSTREUEDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 61 WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VIII. VIKLERE MED 540 AFBILDNINGER

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52

SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52 ^11. 7 la DANMARKS FAUNA lli,rsthebei)e HAANDBØdEH OVEK DEN DANSKE DYRE:VERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSK UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 52 WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VII. FJ E R M L MED

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde. Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Dommer- og studieklub ØST

Dommer- og studieklub ØST Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Oversigt 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede... 7 3 Jerup Hede,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen

(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 21 Sophia Kalkau (f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 239 240 Et par store sorte hvælvede sten, dybsorte, så de kan blive hurtigt

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Junior piger uden banetill. Fleks drenge. Senior mænd. Senior damer

Junior piger uden banetill. Fleks drenge. Senior mænd. Senior damer DGU medlemstal pr. 30.09.2011, endeligt KlubNr Klubnavn uden banetill. uden banetill. Senior Senior Langdist Langdist I alt Passive 1 Københavns Golf Klub 78 30 12 7 569 377 0 0 63 59 0 0 1195 202 2 Aalborg

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Junior piger uden banetill. Senior mænd. Senior damer

Junior piger uden banetill. Senior mænd. Senior damer 1 Københavns Golf Klub 67 22 23 7 627 367 0 0 63 68 0 0 1244 293 2 Aalborg Golf Klub 49 9 38 17 990 431 0 0 51 24 11 5 1625 136 3 Esbjerg Golfklub 42 24 3 1 928 455 0 0 0 0 19 6 1478 158 4 Helsingør Golf

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Rykning af et skind til pels pandebånd.

Rykning af et skind til pels pandebånd. Rykning af et skind til pels pandebånd. 1. Skær skindet midt i grozen og sy Hvis skindet er for kort er der to muligheder for at forlænge det. nakkerne sammen. 2. Lave en rykning så det bliver længere.

Læs mere

Junior piger uden banetill. Senior damer. Senior mænd. Fleks drenge

Junior piger uden banetill. Senior damer. Senior mænd. Fleks drenge DGU medlemstal pr. 30.09.2013, endeligt KlubNr Klubnavn drenge piger drenge uden banetill. piger uden banetill. Senior mænd Senior damer drenge piger mænd damer Langdist mænd Langdist damer I alt Passive

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons).

3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons). 151 3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons). Plovskærbenet er langt, og dets Stilk bærer Tænder. Overkæbebenet naar hen under øjet eller lidt bagom dette. Farven er meget kendetegnende ; Ryggen er blaagraa

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere