Dansk A på hhx, htx og stx. Fagevalueringer 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk A på hhx, htx og stx. Fagevalueringer 2008"

Transkript

1 Dansk A på hhx, htx og stx Fagevalueringer 2008

2

3 Dansk A på hhx, htx og stx Fagevalueringer 2008

4 Dansk A på hhx, htx og stx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

5 Indhold 1 Resume 7 2 Indledning Fagevalueringens formål Evalueringsdesign Tilrettelæggelse Rapportens opbygning 12 3 Faglige mål og indhold Faglige mål De faglige mål for dansk på hhx Censorernes vurderinger af målopfyldelsen på hhx De faglige mål for dansk på htx Censorernes vurderinger af målopfyldelsen på htx De faglige mål for dansk på stx Censorernes vurderinger af målopfyldelsen på stx Fælles udfordringer i forhold til de faglige mål på hhx, htx og stx Kernestof og supplerende stof Kernestof og supplerende stof for dansk på hhx Kernestof og supplerende stof for dansk på htx Kernestof og supplerende stof for dansk på stx Fælles udfordringer i forhold til kernestoffet for dansk på hhx, htx og stx Generelt om læreplanen for dansk på hhx, htx og stx Vurderinger og anbefalinger 34 4 Undervisningen Arbejdsformer Elevindflydelse på valg af arbejdsformer og undervisningsstof Målstyring i danskundervisningen Progression i undervisningen Inspirationskilder Undervisningsvejledningen Fagligt samspil Løbende evaluering Vurderinger og anbefalinger 47 5 Prøveformer og eksamensresultater Mundtlige prøveformer Den mundtlige prøveform på hhx Den mundtlige prøveform på htx Den mundtlige prøveform på stx Skriftlige prøveformer Den skriftlige prøveform på hhx Den skriftlige prøveform på htx Den skriftlige prøveform på stx 56

6 5.2.4 Generelt om prøveformer for dansk på hhx, htx og stx Censorernes vurdering af det skriftlige niveau Karakterer dimittendernes karakterer i dansk på hhx dimittendernes karakterer i dansk på htx dimittendernes karakterer i dansk på stx Vurderinger og anbefalinger 66 Appendiks Appendiks A: Faglige mål i dansk 69 Appendiks B: Om de anvendte metoder 71

7 1 Resume Danskfaget på de gymnasiale uddannelser blev ændret med reformen i Denne rapport samler op på de første erfaringer med dansk på hhx, htx og stx efter det første hold af studenter dimitterede i sommeren Evalueringen vurderer dansk i forhold til de gældende regler i bekendtgørelser og læreplaner og belyser i særdeleshed de forhold i læreplanerne der kan betragtes som nyskabelser. Det drejer sig fx om skiftet i læreplanerne fra indholdsstyring til målstyring, om en øget betoning af flerfaglige samspil og om ændrede arbejds-, evaluerings- og prøveformer. Evalueringens dokumentationsmateriale består af en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer i dansk på de tre gymnasiale uddannelser, opfølgende fokusgruppeinterview med lærere og censorer samt analyser af elevernes karakterer. Overordnede vurderinger Dansk A er et centralt og obligatorisk fag i alle de gymnasiale uddannelser. Med reformen er der kommet større fokus på sprog og medier end tidligere hvilket er i tråd med reformens intention om at styrke elvernes almene studiekompetencer. Lærerne arbejder aktivt med at implementere læreplanens nyskabelser, og flere af reformens nyskabelser har allerede sat sig spor i praksis. Fx benyttes der varierende og elevaktiverende arbejdsformer i undervisningen, og der arbejdes aktivt med forskellige former for progression over det treårige uddannelsesforløb. Reformens intention om en overgang til mere målstyret undervisning er dog ikke fuldt ud realiseret endnu. Det opleves som vanskeligt at sætte eleverne i stand til at indfri de faglige mål for dansk som de fremgår af de gældende læreplaner. Især er de øgede krav til skriftlige kompetencer svære at imødekomme efter reformen. Læreplanernes faglige mål er ambitiøse og kommer derfor til at stå i et modsætningsforhold til den tildelte uddannelsestid og elevtid og elevernes indgangsforudsætninger. Hertil kommer at kernestoffet, er både omfattende og detaljeret. De omtalte problemer afspejles imidlertid ikke umiddelbart i de karakterresultater som studenterne ved sommereksamen 2008 dimitterede med, hvor flere end tidligere bestod med en topkarakter og færre end tidligere fik en karakter til ikke-bestået i såvel mundtlig som skriftlig dansk. De skriftlige karakterer er imidlertid væsentlig lavere end de mundtlige hvilket understreger et behov for en særlig indsats på dette område. Dansklærerne har generelt taget positivt imod de nye prøveformer i mundtlig og skriftlig dansk. Men evalueringen viser også usikkerhed omkring håndteringen af flere af de nye elementer ved prøveformerne. Nogle af de anbefalinger som denne evaluering har givet anledning til retter sig derfor mod disse nyskabelser i prøveformerne hvor de har vist sig ikke at fungere tilfredsstillende. Centrale anbefalinger Obligatoriske basisforløb om skriftlighed For at udvikle elevernes skrivekompetencer og styrke det faglige niveau i skriftlig dansk anbefales det at Undervisningsministeriet tager initiativ til at oprette obligatoriske basisforløb om skriftlighed på de tre uddannelser. Anbefalingen har også til formål at give elever med svage skriftlige Dansk A på hhx, htx og stx 7

8 indgangsforudsætninger fra grundskolen en mulighed for et brush up på gymnasieskolen. Forløbet bør derfor placeres tidligt i det treårige uddannelsesforløb. Samtidig må skolerne og faggrupperne også tage et ansvar for at for at sikre videndeling og erfaringsudveksling. Det anbefales derfor at faggruppen på skolerne tager initiativ til en eller flere faglige dage hvor læreplanernes nye elementer og opprioriterede stofområder drøftes, herunder skriftlige arbejds- og evalueringsformer, fx processkrivning og portfolio. Skolerne bør støtte faggruppen i dette arbejde og bidrage med fx fælles retningslinjer for fagenes ansvar i forhold til skriftlighed og elevernes skrivekompetencer. Lærernes kompetencer i sprog og medier skal styrkes For at tilgodese lærernes kompetenceudvikling inden for det sproglige og det mediemæssige kernestofområde, som er opprioriterede stofområder i de gældende læreplaner, anbefales det at Undervisningsministeriet tager initiativ til at udvikle efteruddannelsestilbud der målrettet har sigte på at opfylde behovet for kompetenceudvikling inden for stofområderne sprog og medier. Efteruddannelsen kan evt. være organiseret som rejsehold der gennemfører skolebaseret efteruddannelse. Klart formulerede læreplaner og præcise undervisningsvejledninger For at minimere usikkerheden og tydeliggøre de praktiske og formelle retningslinjer omkring faget anbefales det at Undervisningsministeriet tager initiativ til at læreplanerne og de tilhørende undervisningsvejledninger får et kvalitetstjek. Særlig opmærksomhed bør rettes mod klarheden og den sproglige præcision i formuleringen af de faglige mål omfang, vægtning og detaljeringsgrad af kernestof set i lyset af den afsatte uddannelsestid og intentionen om målstyring status og funktion af det supplerende stof uddybende og præciserende vejledning til skriftlige arbejdsformer eksemplariske eksempler på flerfaglige forløb og projekter uddybende og præciserende vejledning til rammer og regelsæt omkring den mundtlige og skriftlige eksamensafvikling, fx tilladte hjælpemidler en kortere udformning af undervisningsvejledningerne med umiddelbart anvendelige og instruktive eksempler. Justeringer af prøveformer For at sikre at prøveformerne afspejler læreplanernes intentioner og faglige mål og sikre sammenhæng mellem de forskellige prøveformer og -elementer anbefales det at Undervisningsministeriet lader prøvemappen bortfalde som den ene del af den mundtlige prøve i dansk på htx genovervejer de anvendte skriftlige eksamensgenrer på stx lemper fokuskravet til mundtlige eksamensspørgsmål på stx. Det anbefales endvidere at Undervisningsministeriet om et par år tager initiativ til en analyse af prøveformerne som er introduceret med de gældende læreplaner med henblik på en afdækning af prøveformernes effekt på karakterspredning og social skævvridning. Rapporten indeholder flere anbefalinger end de nævnte. Anbefalingerne findes til sidst i de enkelte kapitler, dvs. i kapitlerne 3,4 og 5 i tilknytning til de de analyser og vurderinger de udspringer af. Anbefalingerne er givet af en ekspertgruppe med særlig danskfaglig ekspertise. 8 Dansk A på hhx, htx og stx

9 2 Indledning Dansk er et centralt fag i de gymnasiale uddannelser. Det optræder i den obligatoriske fagrække som et fag på A-niveau, hvilket vil sige at fagets uddannelsestid på 260 timer er fordelt over samtlige år på de treårige uddannelsesforløb på hhx, htx og stx. Dansk er et gennemgående og synligt fag som har fulgt eleverne gennem hele forløbet i grundskolen, og som tilsvarende følger eleverne fra 1. g til studentereksamen på de gymnasiale uddannelser. De gældende læreplaner for dansk på hhx, htx og stx der fulgte i kølvandet på gymnasiereformen fra 2005, lægger sammenlignet med tidligere fagbilag større vægt på det sproglige og mediemæssige stofområde, og de skriftlige arbejdsformer er blevet opdateret og har tilsvarende fået større vægt. Disse ændringer i fagets indhold og reformens ændrede rammer omkring faget har stillet skoler og lærere over for forskellige udfordringer. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af dansk på hhx, htx og stx som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført for Undervisningsministeriet umiddelbart efter det første hold studenter efter gymnasiereformens ikrafttræden dimitterede i sommeren Evalueringen baserer sig således på de første samlede erfaringer med de gældende læreplaner for dansk på hhx, htx og stx efter det første fulde gennemløb. 2.1 Fagevalueringens formål Fagevalueringen af dansk A på hhx, htx og stx indgår i en række evalueringer af fagene på de gymnasiale uddannelser efter reformen. Evalueringerne blev gennemført i 2007 og Toårige fag blev evalueret i 2007, og i 2008 rettede EVA fokus mod treårige fag som blev afsluttet for første gang efter reformen i sommeren Ud over dansk A på hhx, htx og stx evaluerede EVA følgende fag i 2008: Historie A på stx Engelsk A på hhx, htx og stx og engelsk B på stx Fysik A og B på htx og stx Matematik A på hhx, htx og stx. Som supplement til evalueringerne af matematik og fysik gennemfører EVA evalueringer med et internationalt perspektiv på de to fag. Disse udgives som selvstændige rapporter samtidig med de øvrige fagevalueringsrapporter. Fagevalueringerne skal belyse og vurdere de enkelte fag på de forskellige niveauer og uddannelser. Udgangspunktet er de gældende regler i bekendtgørelser og læreplaner med tilhørende undervisningsvejledninger. Der fokuseres dels på skolernes erfaringer med de nye læreplaner, dels på resultaterne af undervisningen. Fagevalueringerne belyser således hvordan undervisningen tilrettelægges, og i hvilket omfang formål og mål i læreplanerne nås. Fagevalueringerne belyser i særdeleshed de forhold i læreplanerne der kan betragtes som nyskabelser. Generelt for alle fagene drejer det sig fx om skiftet i læreplanerne fra indholdsstyring til målstyring og om ændrede arbejds-, evaluerings- og prøveformer. Formålet med fagevalueringerne har været at evaluere de forskellige fag på de forskellige niveauer umiddelbart efter afslutningen af første gennemløb da det er vigtigt med et repræsentativt landsdækkende billede hvis fagevalueringerne skal kunne bidrage til justeringer i forbindelse med Dansk A på hhx, htx og stx 9

10 reformimplementeringen og give inspiration til arbejdet på de enkelte skoler. Hovedparten af dokumentationen er derfor indsamlet i perioden juni til september Af praktiske grunde offentliggør EVA først rapporterne i marts Derfor er det naturligvis væsentligt at huske på at der siden dokumentationsindsamlingen kan være sket ændringer, og at der på skolerne kan have fundet en udvikling sted i takt med at erfaringerne med reformen vokser. Evalueringsdesignet som beskrives i afsnit 2.2, afspejler formålet. Designet indebærer at evalueringsprocessen ikke går i dybden med udviklingen på enkelte skoler. Således adskiller fagevalueringerne sig fra EVA s traditionelle evalueringer ved ikke at indeholde et selvevalueringselement eller skolebesøg. Fagevalueringerne adskiller sig desuden ved udelukkende at inkludere et praktikerperspektiv, forstået som et lærer- og censorperspektiv, og ikke samtidig fx et lederperspektiv eller et elevperspektiv. Evalueringen tager dermed udgangspunkt i læreres og censorers aktuelle erfaringer med den nye læreplan. 2.2 Evalueringsdesign Fagevalueringen af dansk er blevet gennemført på baggrund af en projektbeskrivelse der er parallel med projektbeskrivelserne for de øvrige fagevalueringer fra 2007 og Projektbeskrivelsen, der kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål og metode. Det valgte evalueringsdesign omfatter både kvantitative data i form af en spørgeskemaundersøgelse og en karakterundersøgelse og kvalitative data i form af fokusgruppeinterview og åbne svar. Designet sikrer at fagevalueringens fokusområder er blevet belyst såvel i dybden som i bredden, hvilket er afgørende for fagevalueringens validitet. De følgende afsnit gennemgår kort de enkelte dokumentationskilder. En uddybende metodisk beskrivelse findes i rapportens appendiks. Spørgeskemaundersøgelse I juni 2008 blev der gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle lærere der havde afsluttet undervisning i dansk A på hhx, htx og stx med henblik på at føre elever til eksamen i juni De lærere der fungerede som censorer i faget ved sommereksamen 2008, fik i spørgeskemaet tilsvarende mulighed for at vurdere prøveform og eksaminandernes målopfyldelse. Kun en mindre andel af lærerne på de tre uddannelser havde imidlertid fungeret som censorer i faget ved spørgeskemaets udsendelse. Derfor indsamlede EVA kontaktoplysninger om censorer ved sommereksamen 2008 og udsendte supplerende spørgeskemaer til disse i november 2008 for at få et dækkende billede af censorernes vurderinger af prøveform og eksaminandernes målopfyldelse. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at få et landsdækkende billede af hvordan lærere og censorer i dansk A på hhx, htx og stx vurderer centrale forhold ved faget. Spørgeskemaet indeholdt følgende dele: Spørgsmål til lærerne om den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen i faget efter reformen og om deres vurdering af sammenhængen mellem undervisningsmetoder og opfyldelse af læreplanernes mål. Spørgsmål til de lærere der desuden havde været mundtlige eller skriftlige censorer, om deres vurdering af elevernes målopfyldelse og grundlaget for at foretage en sådan vurdering, dvs. den mundtlige eller den skriftlige prøveform. En kommentarboks til sidst i skemaet som lærerne og censorerne blev opfordret til at benytte hvis de havde øvrige kommentarer. Når rapporten henviser til kommentarerne i denne boks, bruges af og til betegnelsen åbne svar. Spørgeskemaet blev sendt ud til i alt 785 dansklærere, heraf 179 hhx-lærere, 88 htx-lærere og 518 stx-lærere. I alt har hhv. 128hhx-, 70 htx- og 403 stx-lærere besvaret lærerspørgsmålene, og hhv. 94 hhx-, 44 htx- og 299 stx-lærere har besvaret censorspørgsmålene. Svarprocenten er 72 blandt lærerne og 88 blandt censorerne på hhx. På htx er svarprocenten 80 blandt lærerne og 77 blandt censorerne. Svarprocenten på stx er 78 blandt lærerne og 58 blandt censorerne. 10 Dansk A på hhx, htx og stx

11 Fokusgruppeinterview I september 2008 blev der gennemført fokusgruppeinterview med lærere og mundtlige og skriftlige censorer i dansk A på hhx, htx og stx. Fokusgruppeinterviewene skulle primært bidrage til en dybere forståelse af en række af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Der blev gennemført i alt seks fokusgruppeinterview: Et interview i Århus og et i København med dansklærere og censorer fra hhx hvor i alt 11hhxlærere blev interviewet Et interview i Århus og et i København med dansklærere og censorer fra htx hvor i alt 9 htxlærere blev interviewet Et interview i Århus og et i København med dansklærere og censorer fra stx hvor i alt 13 stxlærere blev interviewet. Fokusgrupperne var sammensat sådan at de omfattede deltagere med både lærer-, censor- og eksaminatorerfaring. Blandt de skriftlige censorer på hhx var der endvidere gjort erfaringer med den it-baserede prøve. Når rapportens beskrivelser og analyser baserer sig på udsagn og diskussioner fra fokusgruppeinterviewene og de åbne svar fra spørgeskemaundersøgelsen, bruges af og til betegnelsen det kvalitative materiale. Karakterdata Evalueringerne inddrager desuden karaktererne fra sommereksamen I rapporten indgår gennemsnitsberegninger og karakterfordelinger. I forhold til dansk A på hhx, htx og stx drejer det sig om mundtlige og skriftlige årskarakterer og mundtlige og skriftlige eksamenskarakterer. Som led i analysen af karaktererne fra sommereksamen 2008 inddrager evalueringen desuden karakterer fra tidligere år. 2.3 Tilrettelæggelse Gennemførelsen af fagevalueringerne har involveret mange mennesker. Ud over de mange lærere der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen eller i fokusgruppeinterview, jf. afsnit 2.2, har der i forbindelse med hver enkelt fagevaluering været nedsat en ekstern ekspertgruppe og en projektgruppe fra EVA. Ekspertgrupper For hver fagevaluering har EVA nedsat en gruppe på tre til fire personer med særlig indsigt i det evaluerede fag. Ekspertgrupperne har haft til opgave dels at give sparring til projektgruppen i forbindelse med dokumentationsindsamlingen, herunder at kommentere udkast til spørgeskemaer og spørgeguider i forbindelse med fokusgruppeinterview, jf. afsnit 2.2, dels at give vurderinger og anbefalinger på baggrund af den indsamlede dokumentation. Hver ekspertgruppe har tilsammen haft følgende kompetencer: Aftagererfaring Erfaring med implementering af reformen Faglig kompetence i forhold til de respektive uddannelser. I evalueringen af dansk A på hhx, htx og stx har ekspertgruppen bestået af: Karen Birkebæk Jensen, lektor på Roskilde Handelsskole Ulla Bendix, rektor på Teknisk Gymnasium Randers Claus Jensen, rektor på Faaborg Gymnasium Erik Svendsen, lektor på Roskilde Universitet. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som sikrer at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder inden for rammerne af den projektbeskrivelse der ligger til grund for fagevalueringerne. Projektgruppen har haft det praktiske ansvar for fagevalueringerne, forestået indsamling og analyse af dokumentationsmaterialet og udarbejdet rapporterne. Dansk A på hhx, htx og stx 11

12 Evalueringskonsulent Rikke Sørup har været projektleder på fagevalueringerne. Fagevalueringen af dansk A på hhx, htx og stx er gennemført af evalueringskonsulent Peter Toft i samarbejde med metodekonsulent Niels Matti Søndergaard. Desuden har evalueringsmedarbejderne Lotte Højensgaard Kanstrup, Kristin Storck Rasmussen og Signe Emilie Bech Christensen bidraget til evalueringen. 2.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder ud over resumeet og dette indledende kapitel tre kapitler der i store træk følger læreplanens opbygning. Kapitel 3 belyser læreplanens mål og indhold. Kapitel 4 omhandler tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, herunder lærersamarbejde og evaluering, mens kapitel 5 fokuserer på eksamen og belyser såvel prøveformerne som resultaterne. Rapporten indeholder anbefalinger rettet til både skolerne og Undervisningsministeriet. Anbefalingerne er formuleret af den eksterne ekspertgruppe på baggrund af evalueringens dokumentationsgrundlag og optræder i slutningen af kapitlerne 3, 4 og 5. Anbefalingerne er udtryk for ekspertgruppens vurderinger og prioriteringer af de mange anbefalinger som dokumentationsgrundlaget kunne give anledning til. Endelig indeholder rapporten en appendiksdel med en oversigt over læreplanernes faglige mål og en udførlig beskrivelse af den anvendte metode. En oversigt over svarfordelingerne ved samtlige spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen findes som bilag til rapporten og kan læses på EVA s hjemmeside. 12 Dansk A på hhx, htx og stx

13 3 Faglige mål og indhold Gymnasiereformen har ført til ændringer af danskfaget. Overordnet er der som følge af reformen sket en forskydning væk fra indholds- og pensumstyring hen mod kompetencebaseret målstyring. Læreplanerne for dansk på de tre uddannelser afspejler denne udvikling ved eksplicit at formulere faglige kompetencer og mål som undervisningen skal sætte eleverne i stand til at nå. Den højere grad af målstyring kombineres dog i varierende grad med indholdsstyring som kernestofkravet i læreplanerne også afspejler. Kernestoffet er inddelt i et sprogligt, et tekstuelt/litterært og et mediemæssigt område. Sammenlignet med før reformen er der kommet større fokus på det ikkelitterære, fx medier, kommunikation og sprog. Dette kapitel handler om lærernes erfaringer med de faglige mål og kernestoffet for dansk som det fremgår af læreplanerne for de tre uddannelser. Herunder behandles lærernes opfattelser af muligheder og barrierer i arbejdet med de faglige mål og kernestoffet og censorernes vurderinger af om eleverne indfrier de faglige mål til eksamen. Der er forskel på de faglige mål og kernestoffet på de tre uddannelser, og der er gjort forskellige erfaringer afhængigt af uddannelse. Derfor behandles de tre uddannelser i det følgende hver for sig. 3.1 Faglige mål Den højere grad af målstyring betyder at læreplanerne for dansk indeholder en række faglige slutmål som eleverne gennem undervisningen skal sættes i stand til at indfri ved afslutningen af faget. Karakterskalaen er således bygget op omkring graden af elevernes målopfyldelse De faglige mål for dansk på hhx -læreplanen for dansk indbefatter 9 faglige mål. Målene fordeler sig inden for fagets kernestof- og fokusområder. Spørgeskemaundersøgelsen inddeler imidlertid flere af de faglige mål i en skriftlig og en mundtlig dimension for at afdække forskellige erfaringer, afhængigt af om det er den skriftlige eller den mundtlige dimension af målet der er tale om. Figur 1 indeholder derfor 12 faglige mål. I spørgeskemaundersøgelsen blev hhx-lærerne bedt om at svare på hvor let eller svært det har været at tilrettelægge undervisningen så eleverne kan indfri de enkelte mål. Af figur 1 fremgår resultatet. Dansk A på hhx, htx og stx 13

14 Figur 1 Lærernes vurderinger af de faglige mål for dansk på hhx (N = ) Angiv for hvert mål hvor let eller svært det har været at tilrettelægge undervisningen så eleverne kan indfri målet. Eleverne skal kunne: udtrykke sig hensigtmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende - mundtligt. 6% 55% 32% 7% udtrykke sig hensigtmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende - skriftligt 9% 39% 37% 14% demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion samt kunne anvende grammatisk og stillistisk terminologi 28% 51% 18% anvende forskellige mundtlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg 12% 68% 17% anvende forskellige skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg 16% 50% 26% 8% selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikkelitterære tekster - mundtligt 21% 55% 21% selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikkelitterære tekster - skriftligt 15% 46% 32% 7% karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang 9% 42% 40% 9% perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge 9% 52% 32% 7% aflæse og uddrage betydning af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation 12% 59% 25% demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger indenfor litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund 7% 39% 42% 12% navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret selektere og dokumentere 6% 32% 51% 11% 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse. Let Overvejende let Overvejende svært Svært Det fremgår af figuren at mens en række af de faglige mål af de fleste hhx-lærere anses for lette eller overvejende lette at sætte eleverne i stand til at indfri, er der også enkelte faglige mål som et flertal af lærerne på hhx anser for svære eller overvejende svære at sætte eleverne i stand til at indfri. Særligt fire faglige mål vurderer hovedparten af lærerne som svære eller overvejende svære at sætte eleverne i stand til at indfri. Det drejer sig om målene om at sætte eleverne i stand til at: Demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion samt kunne anvende grammatisk og stilistisk terminologi (69 %) Navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret selektere og analysere (62 %) Demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund (54 %) Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende skriftligt (51 %). 14 Dansk A på hhx, htx og stx

15 I parentes står angivet procentandelen af hhx-lærere der vurderer at det har været svært eller overvejende svært at tilrettelægge undervisningen så eleverne kan indfri målet. Det overordnede kendetegn ved disse faglige mål er at de primært knytter sig til fokusområderne sprog og kommunikation, litteratur- og mediehistorie samt skriftlig formidling. Flere fokusgruppedeltagere uddybede og nuancerede dog resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ved at fremføre at det især er de internationale strømninger inden for litteratur og medier der er svært ved det tredje mål nævnt ovenfor. Det er i øvrigt værd at bemærke at det faglige mål om at eleverne skal kunne navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret selektere og dokumentere, er en central kompetence i forhold til den it-baserede prøve i skriftlig dansk på hhx som 62 % af lærerne har vurderet som svær eller overvejende svær at tilrette undervisningen efter så eleverne kan indfri målet. Spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid at nogle af hhx-lærerne anser de faglige mål for uklart formulerede, hvilket vurderingen af de faglige mål og deres sværhedsgrad også må ses i lyset af. I alt 28 % af hhx-lærerne opfatter fx det første mål der er nævnt ovenfor, som uklart eller overvejende uklart formuleret. I alt 29 % af hhx-lærerne har samme vurdering af det andet mål der er nævnt ovenfor. De to sidstnævnte faglige mål som er nævnt ovenfor, er der hhv. 21 % og 9 % af hhx-lærerne der finder uklart eller overvejende uklart formulerede. Yderligere analyse af talmaterialet fra spørgeskemaundersøgelsen viser at anciennitet ikke har entydig betydning for hhx-lærernes opfattelser af målenes sværhedsgrad. Lærere med mindre end 15 års anciennitet og lærere med mere end 15 års anciennitet anlægger forskellige vurderinger af de enkelte måls sværhedsgrad, men der er ikke et entydigt mønster at spore. Det er fx ikke sådan at lærerne med mere end 15 års anciennitet generelt finder målene lettere at tilrettelægge undervisningen efter end deres kolleger med mindre end 15 års anciennitet gør Censorernes vurderinger af målopfyldelsen på hhx Også mundtlige og skriftlige censorer blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at forholde sig til de faglige mål på baggrund af deres erfaringer ved sommereksamen Spørgsmålet drejede sig om i hvilken grad eksaminanderne kunne indfri de enkelte faglige mål for dansk. Figur 2 viser de mundtlige censorers vurderinger af dette spørgsmål. Dansk A på hhx, htx og stx 15

16 Figur 2 De mundtlige censorers vurderinger af de faglige mål for dansk på hhx (N = 59-61) I hvilken grad viste eksaminanderne generelt at de kunne indfri de faglige mål for dansk som de fremgår af læreplanen? Eleverne skal kunne: udtrykke sig hensigtmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende - mundtligt 7% 77% 17% demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion samt kunne anvende grammatisk og stillistisk terminologi 36% 43% 8% 13% anvende forskellige mundtlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg 51% 32% 12% selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikke-litterære tekster - mundtligt 21% 49% 28% karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang 5% 42% 36% 10% 7% perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge 8% 53% 35% aflæse og uddrage betydning af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation 13% 50% 25% 12% demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger indenfor litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund 45% 30% 8% 13% navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret selektere og dokumentere 42% 32% 7% 15% Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse. 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Eksaminationerne gav ikke mulighed for at vurdere om dette mål var indfriet Figuren viser en forholdsvis stor overensstemmelse mellem censorernes vurderinger af elevernes målopfyldelse og lærernes vurderinger af hvor let eller svært det har været at tilrettelægge undervisningen så eleverne kan indfri målene, jf. figur 1. To faglige mål vurderer en stor andel af censorerne at eksaminanderne i mindre grad eller slet ikke kunne indfri, og det er de samme mål som også en stor andel af lærerne vurderer som svære at tilrettelægge undervisningen efter så eleverne kan indfri målene. Det drejer sig om målene om at: Demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion samt kunne anvende grammatisk og stilistisk terminologi (51 %) Karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang (46 %). I parentes står angivet procentandelen af censorer der vurderer at eksaminanderne i mindre grad eller slet ikke kunne indfri målet. Det omhandler især faglige mål med et sprogligt eller litteraturhistorisk indhold. Figur 3 viser tilsvarende de skriftlige censorers vurderinger af elevernes faglige målopfyldelse ved sommereksamen Dansk A på hhx, htx og stx

17 Figur 3 De skriftlige censorers vurderinger af de faglige mål for dansk på hhx (N = 51-52) I hvilken grad viste eksaminanderne i de opgaver du har censureret, at de kunne indfri de faglige mål for dansk som de fremgår af læreplanen? Eleverne skal kunne udtrykke sig hensigtmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende - skriftligt 58% 40% demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion samt kunne anvende grammatisk og stillistisk terminologi 27% 62% 10% anvende forskellige skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg 46% 44% selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikke-litterære tekster - skriftligt 6% 69% 22% karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang 23% 54% 14% 8% perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge 37% 54% 6% aflæse og uddrage betydning af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation 56% 37% demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger indenfor litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund 23% 48% 21% 8% navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret selektere og dokumentere 27% 54% 8% 10% Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse. 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Eksaminationerne gav ikke mulighed for at vurdere om dette mål var indfriet Figuren viser flere steder en overensstemmelse mellem censorernes og lærernes vurderinger i forhold til at udpege faglige mål som eleverne har vanskeligheder med at indfri. Sammenlignet med lærernes vurderinger af hvor let eller svært det har været at tilrettelægge undervisningen så eleverne kan indfri de faglige mål, vurderer en forholdsmæssig større andel af de skriftlige censorer dog vanskeligheder med opfyldelsen af de faglige mål der vedrører sprog, (international) litteratur- og mediehistorie samt skriftlige genrer. Samlet set viser dokumentationsmaterialet at udfordringerne primært knytter sig til faglige mål med et sprogligt, internationalt eller skriftligt indhold De faglige mål for dansk på htx -læreplanen for dansk indbefatter 11 faglige mål. Målene fordeler sig inden for fagets tre kernestofområder som består af det sproglige stofområde, det tekstuelle stofområde og mediedimensionen. I spørgeskemaundersøgelsen blev htx-lærerne bedt om at svare på hvor let eller svært det har været at tilrettelægge undervisningen så eleverne kan indfri de enkelte mål. Af figur 4 fremgår resultatet. Dansk A på hhx, htx og stx 17

18 Figur 4 Lærernes vurderinger af de faglige mål for dansk på htx (N = 59-64) Angiv for hvert mål hvor let eller svært det har været at tilrettelægge undervisningen så eleverne kan indfri målet. Eleverne skal kunne: formidle en viden og et budskab overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen 15% 59% 22% lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør 6% 57% 32% tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende tekster og værker med udbytte 11% 75% 14% læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier 29% 66% fremlægge et synspunkt eller en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog 30% 48% 21% genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det er mest hensigtsmæssig at anvende 11% 40% 44% 5% anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster 38% 55% 8% anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige tekstyper og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form 24% 51% 21% 5% udvise kritisk sans overfor egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer 10% 46% 35% 10% analysere og perspektivere elektroniske medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår 15% 44% 39% anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger 22% 56% 17% 5% 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse. Let Overvejende let Overvejende svært Svært Det fremgår af figuren at mens en række af de faglige mål af de fleste htx-lærere anses for lette eller overvejende lette at sætte eleverne i stand til at indfri, er der også enkelte faglige mål som en betragtelig andel af lærerne på htx anser for svære eller overvejende svære at sætte eleverne i stand til at indfri. Særligt fire faglige mål vurderer en betragtelig andel af htx-lærerne som svære eller overvejende svære at sætte eleverne i stand til at indfri. Det drejer sig om målene om at sætte eleverne i stand til at: Læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier (68 %) Genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype det er mest hensigtsmæssigt at anvende (48 %) Udvise kritisk sans over for egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer (44 %) Analysere og perspektivere elektroniske medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår (42 %). 18 Dansk A på hhx, htx og stx

19 I parentes står angivet procentandelen af htx-lærere der vurderer at det har været svært eller overvejende svært at tilrettelægge undervisningen så eleverne kan indfri målet. Det overordnede kendetegn ved disse faglige mål er at de primært knytter sig til det sproglige kernestofområde og mediedimensionen. Spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid også at flere af htx-lærerne anser de faglige mål for uklart formulerede, hvilket vurderingen af de faglige mål og deres sværhedsgrad også må ses i lyset af. I alt 34 % af htx-lærerne opfatter fx det første mål der er nævnt ovenfor, som uklart eller overvejende uklart formuleret. I alt 31 % af htx-lærerne har samme vurdering af det andet mål der er nævnt ovenfor. De to sidstnævnte faglige mål som er nævnt ovenfor, er der hhv. 17 % og 23 % af htx-lærerne der finder uklart eller overvejende uklart formulerede. Yderligere analyse af talmaterialet fra spørgeskemaundersøgelsen viser at anciennitet ikke har entydig betydning for htx-lærernes opfattelser af målenes sværhedsgrad. Lærere med mindre end 15 års anciennitet og lærere med mere end 15 års anciennitet anlægger forskellige vurderinger af de enkelte måls sværhedsgrad, men der er ikke et entydigt mønster at spore. Det er fx ikke sådan at lærere med mere end 15 års anciennitet generelt finder målene lettere at tilrettelægge undervisningen efter end deres kolleger med mindre end 15 års anciennitet gør Censorernes vurderinger af målopfyldelsen på htx Også mundtlige og skriftlige censorer blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at forholde sig til de faglige mål på baggrund af deres erfaringer ved sommereksamen Spørgsmålet drejede sig om i hvilken grad eksaminanderne kunne indfri de enkelte faglige mål for dansk. Figur 5 viser de mundtlige censorers vurderinger af dette spørgsmål. Dansk A på hhx, htx og stx 19

20 Figur 5 De mundtlige censorers vurderinger af de faglige mål for dansk på htx (N = 31) I hvilken grad viste eksaminanderne generelt at de kunne indfri de faglige mål for dansk som de fremgår af læreplanen? Eleverne skal kunne: formidle en viden og et budskab overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale der er tilpasset situationen 23% 55% 10% 7% 7% lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør 45% 16% 32% tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende tekster og værker med udbytte 13% 58% 7% 19% læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier 10% 29% 32% 29% genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det er mest hensigtsmæssig at anvende 7% 45% 19% 16% 13% anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster 26% 42% 23% 7% anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige tekstyper og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form 7% 45% 36% 7% 7% udvise kritisk sans overfor egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer 32% 26% 36% analysere og perspektivere elektroniske medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktionsog receptionsvilkår 16% 19% 13% 52% Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse. 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Eksaminationerne gav ikke mulighed for at vurdere om dette mål var indfriet Figuren viser en forholdsvis stor overensstemmelse mellem censorernes vurderinger af elevernes målopfyldelse og lærernes vurderinger af hvor let eller svært det har været at tilrettelægge undervisningen så eleverne kan indfri målene, jf. figur 4. Dog er det bemærkelsesværdigt at i alt 43 % af censorerne vurderer at eksaminanderne i mindre grad eller slet ikke kunne indfri målet om at anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker, mens i alt 75 % af lærerne tilkendegiver at det har været let eller overvejende let at sætte eleverne i stand til at indfri dette mål. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt at så stor en andel af de mundtlige censorer ved flere af de faglige mål tilkendegiver at eksaminationen ikke gav mulighed for at vurdere om eleverne kunne indfri målet. Fx angiver over halvdelen af de mundtlige censorer (52 %) at det sidstnævnte faglige mål med mediemæssigt indhold er et mål som eksaminationen ikke gav mulighed for at vurdere elevernes målopfyldelse ud fra. Figur 6 viser tilsvarende de skriftlige censorers vurderinger af elevernes faglige målopfyldelse ved sommereksamen Dansk A på hhx, htx og stx

Engelsk A på htx, hhx og stx og engelsk B på stx. Fagevalueringer 2008

Engelsk A på htx, hhx og stx og engelsk B på stx. Fagevalueringer 2008 Engelsk A på htx, hhx og stx og engelsk B på stx Fagevalueringer 2008 Engelsk A på htx, hhx og stx og engelsk B på stx Fagevalueringer 2008 Engelsk A på htx, hhx og stx og engelsk B på stx 2009 Danmarks

Læs mere

Dansk A på hf. Fagevalueringer 2007

Dansk A på hf. Fagevalueringer 2007 Dansk A på hf Fagevalueringer 2007 Dansk A på hf Fagevalueringer 2007 Dansk A på hf 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Engelsk B på hf og htx. Fagevalueringer 2007

Engelsk B på hf og htx. Fagevalueringer 2007 Engelsk B på hf og htx Fagevalueringer 2007 Engelsk B på hf og htx Fagevalueringer 2007 Engelsk B på hf og htx 2. udgave 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008 Fremmedsprog på hhx og stx Evaluering af fagområder 2008 Fremmedsprog på hhx og stx Evaluering af fagområder 2008 2009 Fremmedsprog på hhx og stx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse

Evaluering af almen studieforberedelse Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Det økonomiske fagområde på hhx. Evaluering af fagområder 2008

Det økonomiske fagområde på hhx. Evaluering af fagområder 2008 Det økonomiske fagområde på hhx Evaluering af fagområder 2008 Det økonomiske fagområde på hhx Evaluering af fagområder 2008 2009 Det økonomiske fagområde på hhx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.B

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX)

RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) FORORD... 2 EMNE- OG TEKSTVALG... 2 FAGKOMBINATIONER... 3 Dansk- engelsk...3 Dansk- samfundsfag...4 Dansk- naturvidenskabelige fag (inkl. matematik)...5

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 3. semester og 4. semester Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS

Læs mere

Læseplan for dansk, sprog I, 1. - 7. klasse (overbygningen), inklusive udvidet kursus i 6. & 7. klasse

Læseplan for dansk, sprog I, 1. - 7. klasse (overbygningen), inklusive udvidet kursus i 6. & 7. klasse Europaskolerne Ref: 2008-D-371-da-4 Orig.: DA Læseplan for dansk, sprog I, 1. - 7. klasse (overbygningen), inklusive udvidet kursus i 6. & 7. klasse GODKENDT AF EUROPASKOLERNES ØVERSTE RÅD DEN 15. OG 16.

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX Eksamensreglement Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX 2 Rybners Gymnasium Eksamensreglement Indholdsfortegnelse Fakta om eksamen.... 4 Offentliggørelse af prøveplaner.... 4 Skriftlige prøver.... 4 Mundtlige

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 2006 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 2006 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser på statslige institutioner Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Mundtlighed, kommunikation og undervisning Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted a r e n a e e r r Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Læs mere