Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk"

Transkript

1 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk Inerisaavik/KIIIN 2009

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN Udarbejdet af fagkonsulent Birthe Nielsen Redigeret af souschef Louise Richter 2. elektronisk udgave 2

3 Indhold Overordnet forord 5 Fagligt forord 6 Indledning 6 Generelt om de skriftlige og den mundtlige prøve 7 Læringsmål og kategorier 7 Læringsmål Kategorier Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? 8 Afvikling af prøverne 8 Færdighedsprøve 8 Eksempler på opgaver Vurdering af elevbesvarelserne Skrift og rettelser Skriftlig prøve 12 Opgavesættet Skriftlig fremstilling Anvendelse af computer Orden Samtalerunde Gruppesammensætningen Ideer og problemstillinger Hvad samtales der om? Eksempel på opgave Vurdering af elevbesvarelserne Uddybning af vurderingskriterierne Den mundtlige prøve 19 Indledning Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Individuel eller gruppe Prøveoplæg Forløbet af den mundtlige prøve Afviklingen af prøven Vurdering Hvad lægges der vægt på ved vurderingen af eleverne Eksempel på prøveoplæg Forskellige træk ved mundtlig udtryksfærdighed Tekstopgivelser Normalside

4 Læreren og den daglige undervisning 29 Anbefalede undervisningsformer Pædagogiske principper Organisation og arbejdsformer Overvejelser i forbindelse med planlægningen af undervisningen Årskarakterer 32 Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering 33 Anvendelse af computer til prøverne 41 Råd og vink PC ved prøverne, bilag til eleverne 43 Bilag 45 Samtalerunde: Råd og vejledning til lærer og elever Evalueringsark, skriftlig fremstilling Vejledende karakterbeskrivelse, skriftlig fremstilling Evalueringsark, mundtlig prøve Vejledende karakterbeskrivelse, mundtlig Fagformål Synopsis med læringsmål i faget Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen

5 Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg Lise Lennert Olsen Direktør i Departementet for Uddannelse Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik 5

6 Fagligt forord Børns sprog udvikles ved, at de møder forskellige sproglige påvirkninger og udfordringer. Man skelner mellem modersmål, fremmedsprog og andetsprog. Modersmålet er det sprog, der læres i hjemmet fra fødslen. Det har stor identitets- og følelsesmæssig betydning, og det er det sproglige fundament. Herfra overføres sproglige erfaringer til andre sprog, som læres senere i livet. Fremmedsprog læres som regel gennem skolens undervisning. Det er hverken hjemmets sprog eller flertallets sprog i det omgivende samfund. Andetsproget derimod tilegnes oftest både gennem undervisning og i dagligdagen, da det er samfundets og flertallets sprog i det land, man bor i. Undervisningen i dansk sigter mod, at eleverne udvikler en dansksproglig kompetence, der sætter dem i stand til at klare sig i forskellige kommunikationssituationer med forskellige formål, forskellige samtalepartnere, forskellige ydre rammer osv. Den brede sproglige kompetence kaldes også kommunikativ kompetence. Eleverne skal herigennem udvikle færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt, dvs. beherske sproglyd, ordklasser, bøjninger, syntaks, tekstsammenhæng, ordforråd og betydninger i relevante sammenhænge. Hertil kommer, at eleverne skal lære at anvende deres dansk korrekt ud fra en indsigt i, hvad det er passende at sige, skrive eller gøre i forskellige situationer. I den forbindelse er det betydningsfuldt, at eleverne også lærer kommunikationsstrategier, fx hvordan man tager, holder og afgiver ordet i samtaler. Endelig skal eleverne lære hensigtsmæssige strategier til at klare sproglige vanskeligheder. Det drejer sig om at fastholde dialogen på trods af misforståelser eller problemer med ordforrådet eller andre dele af det sproglige udtryk. Sprogtilegnelse er en proces, der hverken kan isoleres inden for et afgrænset tidsrum som fx en undervisningslektion eller inden for faget dansk. Sprogbeherskelse betragtes som en kompleks sammensætning af kompetencer, der er under stadig forandring livet igennem, og som involverer både færdigheder, viden og refleksion. Eleverne stilles over for stadig nye krav både i og uden for skolen. Gennem hele skoleforløbet præsenteres de for nye emner og områder og dermed også for nye sproglige udfordringer. Således er ikke kun dansklæreren involveret i elevernes dansktilegnelse. Det er en opgave, som de forskellige faglærere også har del i. Derfor er det hensigtsmæssigt, at undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem lærerne. Indledning Danskfaget er ved læringsmål i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder beskrevet ud fra fire kategorier: Kommunikation Indhentning af information Kultur og levevilkår Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse. Disse fire kategorier er indarbejdet i prøverne, og både den skriftlige og den mundtlige prøve indeholder udvalgte elementer af alle fire kategorier. Den mundtlige og den skriftlige prøve i dansk er først og fremmest prøver i kommunikative færdigheder. Eleven prøves derved i både receptive og produktive færdigheder i den form, læreplanen beskriver. Færdighedsområderne er elevens forudsætning for at klare prøven i kommunikative færdigheder og for i praksis at vise, at han eller hun har tilegnet sig viden og bevidsthed om områderne. Prøvernes indhold er afledt af fag- og læringsmål for ældstetrinnet. 6

7 Generelt om de skriftlige og den mundtlige prøve Den mundtlige og de skriftlige prøver i dansk ligger i 10. klasse. De to skriftlige prøver i faget dansk er obligatorisk for alle elever. Den skriftlige del omfatter en opgave i sproglig færdighed samt en skriftlig fremstilling. Den mundtlige prøve i dansk kan udtrækkes som prøvefag. Hvert år i november meddeles det den enkelte prøveafholdende skole, om faget er prøvefag på netop den skole. Hvis faget ikke er udtrukket som mundtligt prøvefag, kan den enkelte elev selv vælge at komme til prøve i faget. Læringsmål og kategorier Læringsmål Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for Kommunikation 1. kan udveksle ideer og tanker inden for områder af personlig interesse og deltage i diskussioner om aktuelle emner, 2. kan udtrykke begrundelser og baggrundsviden til støtte for personlige synspunkter i både mundtlig og skriftlig form, f.eks. diskussionsoplæg og læserbreve, 3. kan se, lytte til og læse forskellige teksttyper og bruge dem som udgangspunkt for selvstændige mundtlige, skriftlige og billedlige fremstillinger, f.eks. referater, rapporter, hjemmesider og videoproduktioner, og 4. kan bruge dansk ubesværet i almindelige dagligdags situationer. Inden for Indhentning af information forventes det, at eleverne kan opsøge, udvælge og anvende relevante informationer om et bestemt emne i forskellige autentiske kilder, såsom bøger, aviser og internettet, til selvstændig brug i dansk og i andre fag. Inden for Kultur og levevilkår forventes det, at eleverne ser, lytter til og læser autentiske tekster og produktioner fra dansksprogede medier for at orientere sig om forhold i Grønland, Danmark og andre lande. Inden for Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse forventes det, at eleverne 1. kan arbejde bevidst med sætningens led samt tegnsætning og retstavning, 2. kan arbejde med ordklassernes funktion i sprogopbygningen, 3. kender og kan bruge rigtig sprogbrug i forskellige situationer, bl.a. tale- og skriftsprog og formel/uformel samtale, 4. i hovedtræk kan skelne mellem forskellige teksttypers opbygning og indhold og identificere hovedtanken og hensigten med en tekst og 5. kan arbejde med forskellige læsestrategier, dvs. skimning, skanning, intensiv læsning og oplevelseslæsning. Kategorier Kommunikation Det grundlæggende mål for al sprogindlæring er ønsket om at kommunikere med andre. Kommunikation bruges, når mennesker skal opbygge og videreudvikle venskaber, når man skal udveksle ideer og meninger og udføre handlinger. Kategorien omfatter læringsmål for forskellige færdigheder: lytte, læse, tale, skrive, se og selvstændig fremstilling, både mundtlig og skriftlig. 7

8 Der er lagt vægt på autentisk sprogindlæring og på anvendelsen af forskellige indlæringsstrategier. Indhentning af informationer Den hastigt voksende mængde af informationer fra hele verden gør det nødvendigt og vigtigt, at eleverne udvikler færdighed i og forståelse for at hente informationer fra originale kilder (fx internet, fjernsyns- og radioudsendelser, aviser og ugeblade, reklamer og annoncer, fortegnelser og lister) for at bruge dem til meningsfuldt sprogarbejde, som er relevant og interessant for dem. Kultur og levevilkår Eleverne skal have mulighed for at undersøge forskelle og ligheder mellem egen kultur og andre kulturer for at udvikle deres forståelse for andre, og den rolle deres egen kultur spiller. Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse Eleverne skal tilegne sig redskaber, så de bevidst kan arbejde med den sproglige kode, både mundtligt og skriftligt, som en støtte for udviklingen af deres kommunikative færdigheder. Inden for hver kategori er der fastlagt nogle læringsmål, som angiver, hvad det forventes, at eleverne kan efter hvert trin. Læringsmålene er ikke skarpt adskilte områder, men dækker forskellige vinkler af det samme stof. Det vil således være normalt at sammensætte undervisningsforløb, som inddrager udvalgte læringsmål fra forskellige kategorier. Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Til de skriftlige prøver i dansk kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil ikke nødvendigvis være repræsenteret i et års skriftlige prøver, men et varieret og bredt udsnit heraf vil indgå i prøven. De skriftlige prøver skal berøre flere kategorier i faget, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret. Afvikling af prøverne Prøven i skriftlig fremstilling varer 4 timer. Heraf medgår højest 1 time til samtalerunde og mindst 3 timer til den individuelle skriftlige besvarelse. Derudover medgår 15 minutter til at komme fra gruppelokaler til lokalet, hvor den skriftlige prøve afholdes. Opgavesættet til skriftlig fremstilling har et overordnet tema. Inden for temaet stilles 5 forskellige opgaver. Eleverne skal besvare 1 opgave. Færdighedsprøven i dansk varer 1 time. Opgavesættet til færdighedsprøven består af en et opgaveark med forskellige opgavetyper. Der er i alt 100 opgaver, som hver giver ét point Det er således muligt at opnå 100 point ved prøven. Af opgavetyper vil der hvert år være en indsætningsdiktat samt forskellige andre opgaver, der omfatter sproglig korrekthed og sprogforståelse. Færdighedsprøve Færdighedsprøven tager primært udgangspunkt i følgende læringsmål: Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse kan arbejde bevidst med sætningernes led samt tegnsætning og retstavning kan arbejde med ordklassernes funktion i sprogopbygningen 8

9 kender og kan bruge rigtig sprogbrug i forskellige situationer, bl.a. tale- og skriftsprog og formel og uformel samtale. Ved færdighedsprøven vil de områder, inden for hvilke der udarbejdes opgaver, hovedsagelig være følgende: Ortografi (retstavning, stavemåde) Indsætningsdiktat (herunder prøves bl.a. i fonetik, ordklasser, sammensatte ord, ordenes funktion) Diktat (fuld tekst). Tegnsætning Komma, punktum, kolon, spørgsmålstegn, udråbstegn, anførselstegn osv. Ord og fraser Læseforståelse. Opgaver ud fra faktuelle tekster Specifikke områder som fx synonymer, antonymer, overbegreber, sammensatte ord, spørgeord, talord Ordklasser som fx navneord, egennavne, tillægsord, stedord, udsagnsord. Syntaks (ledrækkefølge) Hoved/bisætning (fx tid, årsag, spørgsmål). Morfologi Ordklassernes bøjningsformer. Sproglig opmærksomhed (fejltyper grønlandsk/dansk) Fraser. Faste vendinger og idiomer. Fx forståelse af betydning Sprogbrug. Fx fremmedord, slang, chat-sprog Konsonant- og vokalforveksling. Kohæsion (sproglige træk, der skaber sammenhæng i en tekst) Henførende stedord. Eksempler på opgaver Færdighedsprøven vil blandt andet omfatte opgaver, hvor eleven skal vise sin viden inden for centrale grammatiske områder fx sætningens grundstruktur, de vigtigste sætningstyper, grammatik og ordforråd. Formålet er, at eleverne viser, at de kan anvende en grundlæggende viden om sprog og sprogbrug. I foråret 2007 blev der udarbejdet et opgavesæt til færdighedsprøven. Opgavesættet blev brugt til testsæt på udvalgte skoler. Uddrag af testsættet: Indsætningsdiktat/ Kukkunaveersaaneq Det var en sommermorgen. Vandet var i den store sø. En fisker sejlede ud i sin båd. Ude på søen fandt han en god. så han, at vandet begyndte at. 9

10 Den rigtige form / Oqaatsit aaqqitassat Nogle af ordene i parentes skal ændres til den rigtige form. / Oqaatsit ungaluutit iluiniittut eqqortunngorlugit aallanneqassapput. Siden den historie (komme) frem i 1933, har adskillige mennesker troet på søslangen. Mange (påstå), at de har (se) den, men der (være) stadig stor (uenighed) om, hvordan (dyr) ser ud. Nogle har endda (fotografere) uskarpe (billede), som, de (sige), viser uhyret. Ordklasser / Oqaatsit immikkoortui Sæt kryds ved ordklassen for det fremhævede ord. / Oqaatsit erseqqissakkat suuneri krydsilikkit. For nylig fandt man i Loch Ness Udsagnsord/ Verbum Navneord/ Substantiv Tillægsord/ Adjektiv en dyb grotte, som allerede er betegnet som Nessies rede. Den blev opdaget af kystvagten, som mener, det nu er på tide at gå på opdagelse i grotterne. 10

11 Rækkefølge / Tulleriinneq Skriv sætninger med ordene i korrekt rækkefølge. / Oqaaseqatigiit eqqortumik tulleriinnilersukkit. a) nogensinde en Har søslange? du fotograferet b) i mystisk søen. et Mange at mennesker siger, de har væsen set Forholdsord / Kingulleqqiutit (sumiiffilersorsiutit) Indsæt et forholdsord i hver sætning. / Oqaaseqatigiit kingulleqqiusersukkit (sumiissusersiutit allakkit). a. Søen Loch Ness ligger Skotland. b. Der kommer mange turister stedet. c. De rejser dertil bus. d. Der ligger mange både kajen, e. og nogle sejler søen. Vurdering af elevbesvarelserne Der lægges vægt på, at eleverne kan: anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emner og problemstillinger anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser former og funktioner samt ordstilling. Eleverne skal ved færdighedsprøven vise deres forståelse for og tilegnelse af sproget ved at anvende det så korrekt som muligt. Intentionen, især ved denne del af prøven, er at gøre det væsentligste til genstand for afprøvning. Med det væsentligste menes her det, som er kernen i det kommunikative sprogsyn i læreplanen. Elevernes leksikalske kompetence er afgørende for, hvor præcist og nuanceret de kan udtrykke sig. Derfor vil opgaver i anvendelse af ordforråd og orddannelser have en central placering i denne del af prøven. Selvom eleven vil skulle læse for at løse disse opgaver, er det ikke læsningen, der er i fokus, hvilket der er taget højde for i læseteksteksternes sværhedsgrad. Det er sproglige strukturer, ordforråd og orddannelser, der er fokus på i besvarelsen. Skrift og rettelser Eleverne kan selv vælge skriveredskab. Det kan være kuglepen, tuschpen eller blyant og eventuelt viskelæder, da der ikke er krav om holdbar skrift. 11

12 Under alle omstændigheder skal eleverne i forvejen have lært at rette hensigtsmæssigt. Hvis kun en del af et ord rettes, fremgår det ikke tydeligt af rettelsen, om eleven mener et eller to ord, og hvis eleven visker et helt ord ud, er der risiko for, at en dikteret endelse går tabt, når eleven skriver ordet igen. Derfor anbefales det, at eleverne retter ved at strege hele det forkerte ord ud og skrive det rigtige ovenover. Det kan være en god ide, at eleverne under rettearbejdet afprøver stavningen af ord på et stykke notatpapir, inden de beslutter sig for en form og skriver den ind på den rette plads på elevarket. Derfor bør der udleveres et blankt ark papir til afprøvning af staveformer etc. Det må anbefales, at eleverne ved rettearbejdet vænnes til at læse ordene i deres sammenhæng, når eleverne arbejder selvstændigt med opgaven. Herved vil en del fejl i ordenes form sandsynligvis kunne undgås. Læreren skal præcisere over for eleverne, at de enkelte bogstaver og ord skal være udformet entydigt at der ved sammensatte ord skal være en tydelig sammenskrivning at der skal være en tydelig adskillelse af enkeltord at eventuelle rettelser skal være entydige at der skal være tydelig forskel på stort og lille begyndelsesbogstav. Skriftlig prøve Opgavesættet I opgavesættet indgår tekster af forskellig længde. Nogle gange skal eleverne forholde sig til teksten, andre gange er teksten tænkt som inspirationsmateriale. Besvarelsen skal udformes som en sammenhængende tekst. Af opgaveformuleringen fremgår det, hvorledes opgaven skal besvares. Det overordnede emne skal have bredde, således at: det kommunikative støttes bedst muligt. Det betyder, at det overordnede emne samt opgaverne udformes således, at det bliver elevens eget sprog, der sættes i fokus. Dvs. at fx et referat/resume/genfortælling ikke er relevant der tages hensyn til en bred differentieret gruppe af elever der i emnet åbner sig muligheder for en bred skriftlig kommunikation. Den skriftlige prøve i dansk vil oftest bestå af et opgavesæt med fem opgaver og være sammensat efter dette princip: eleven har mulighed for at vise en bestemt skriftlig fremstillingsform (brev, artikel, ansøgning, historie) eleven har mulighed for at bruge personlige erfaringer eleven har mulighed for at bruge viden, holdning, refleksion eleven har mulighed for at bruge sin fantasi eleven har mulighed for at bruge ikke-skriftligt oplæg fx billeder og grafer elever både drenge og piger bliver tilgodeset med hensyn til interesser, emner osv. 12

13 Skriftlig fremstilling Eleven skal kunne disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt og sammenhængende i overensstemmelse med kravene i opgaveformuleringen. Afsnitsinddeling og tegnsætning indgår som væsentlige elementer i det skriftlige produkt. Besvarelsen skal være udformet i skriftsprog og passe til den situation, som opgaven lægger op til. Uformelt skriftsprog kan accepteres, når det passer til genren. Talesprog kan kun accepteres, når det optræder som en del af direkte tale. Besvarelsen kan, afhængigt af oplægget, udformes som en redegørelse, en fortælling, et brev eller et debatindlæg, hvor indhold og stil i så høj grad som muligt er tilpasset situationen. Afsender-/modtagersituationen skal være i overensstemmelse med opgaveformuleringen, fx skal brevformen benyttes, hvis opgaveformuleringen kræver det. Afhængigt af oplægget forventes det, at eleven giver udtryk for følelser, erfaringer, holdninger, viden, refleksioner, overvejelser eller fantasi i besvarelsen. Det er positivt, hvis eleven kan anvende konjunktioner og varierede sætningsstrukturer. En hensigtsmæssig anvendelse af viden inden for centrale grammatiske områder, for eksempel kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner, pronominer, retstavning og tegnsætning, vil også spille ind på den samlede vurdering, jævnfør vurderingskriterierne. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig forholdsvis præcist og nuanceret. Fejlagtig sprogbrug forringer sprogets brugsværdi. En præcis og nuanceret brug af sproget indebærer et varieret ordforråd, som passer til situationen. Med hensyn til retstavning bør eleverne være opmærksomme på faren ved at forlade sig på stavekontrollen. Valg af det korrekte ord kræver også ordbogsopslag. Anvendelse af computer Eleverne kan vælge at udfærdige deres besvarelse i hånden eller på computer. Vælger eleverne at skrive deres besvarelse på computer, må der anvendes tekstbehandlingsprogrammer, men ikke særlige layout-programmer, og der må heller ikke være adgang til internet og fælles databaser. Der må gerne benyttes elektroniske ordbøger og grammatik- og stavekontrol. It skal integreres i danskundervisningen, hvor det naturligt kan fremme arbejdet med fagets forskellige områder. En forudsætning for, at eleven kan have glæde af tekstbehandling ved prøven, er, at han eller hun har en så tilstrækkelig færdighed og øvelse i at anvende computeren, at brugen af den ikke får negativ indflydelse på præstationen. Eleven skal således være vant til at arbejde med computer til daglig. Orden Der gives ikke karakter for orden, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen, hvis den hæmmer eller umuliggør forståelsen. Form og indhold er tæt knyttet sammen, og bedømmelsen af besvarelsen skal derfor ske ud fra en helhedsvurdering. Samtalerunde Klassens elever inddeles i samtalegrupper på 3 4 elever. Hver elev får udleveret et opgavesæt, som gennemses i fællesskab. Indhold og krav til de enkelte opgaveformuleringer drøftes. Eleverne kan tage notater i prøveforlægget, det er valgfrit for eleverne, hvilket sprog de vil føre samtalen på. Indholdet i samtalen kan være: 13

14 brainstorm på emnet brug overskriften drøftelse af opgaveformuleringer og illustrationer forståelse af ord og vendinger genrekrav og muligheder ideer til indhold, form og krav. Derefter går eleverne til skrivelokalet, hvor de individuelt udarbejder deres besvarelse. Besvarelsen bedømmes af en censor og læreren i faget. Se bilag bagest i vejledningen. Gruppesammensætning Grupperne skal være dannet inden den skriftlige prøve, så alle elever ved, hvem de skal være sammen med. Der skal være 2 til 4 elever i hver gruppe, og sammensætningen må overvejes nøje i klassen inden prøven. Denne gruppesammensætning tager tid og kræver, at man i klassen drøfter muligheder, samarbejdsforhold, styrker og svagheder. Der skal være udfordringer og støtte til alle. Aspekter som fagligt niveau, læsehastighed, styring, formuleringsevne, tryghed og accept bør medtænkes, når grupperne dannes. I klasser med tosprogede elever er det desuden vigtigt med»kulturelle sparringspartnere«for at udnytte ideer og undren optimalt. Det er en god ide, at eleverne i løbet af skoleåret har afprøvet forløbet, og at de endelige grupper er sammensat ud fra de indhøstede erfaringer. Der skal fokus på, at eleverne i de enkelte grupper både kan udfordre og supplere hinanden fagligt. Det er vigtigt, at eleverne ved, at de skal arbejde i grupperne i hele den fastlagte tid. Fysisk placeres eleverne ved samtalerunden i ét eller flere lokaler så tæt på skrivepladserne som muligt. Måske er dette i skolens pædagogiske servicecenter eller i klasselokaler. Grupperne skal sidde adskilt, så de ikke forstyrrer hinanden, men der kan sagtens sidde flere grupper i samme lokale. Der skal være notatpapir til rådighed for eleverne. Tilsynet ved samtalerunden er af samme omfang som ved resten af den skriftlige prøve. Dansklæreren må ikke være til stede. Selve skrivningen af besvarelsen foregår individuelt enten ved håndskrivning eller på computer. Inden samtalerunden indledes, skal eleverne vide, hvor de efterfølgende skal sidde og skrive, og deres eventuelle computer skal være klar til brug. Ideer og problemstillinger En skriveproces bør indledes med overvejelser over indhold og form, og disse kan være individuelle, men i danskundervisningen er det oplagt, at man bruger hinandens erfaringer og ideer, og at der er mulighed for at få opklaret eventuelle misforståelser eller få forklaret et ord, et begreb, en genre, som man ikke selv har fuldstændig styr på. Selve skriveprocessen er eleven stadigvæk alene om, og det betyder, at eleven fortsat selv er herre over det, han skal vurderes på nemlig at kunne udarbejde en klar og forståelig besvarelse af den valgte opgave og at kunne disponere stoffet og give udtryk for fantasi, følelser, tanker, viden og erfaringer i en form, der passer til situationen. I processen med at formulere sig skriftligt er det elevens egne evner og kundskaber, der anvendes. Prøveformen indeholder differentieringsmuligheder forstået på den måde, at eleverne på forskellig vis kan bringes i gang med skriveprocessen. I samtaleperioden kan de samle de oplysninger, som de selv mener at have brug for efterfølgende, og de kan blive inspireret og hjulpet på vej af kammeraterne. 14

15 Den gode sammenhæng med den daglige undervisning fremhæves, og det er også værd at bemærke, at forberedelsen til at gå til prøven får en anden og mere vedkommende plads i undervisningen. Eleverne skal lære, at det ofte synliggør ideer og problemstillinger at formulere dem og drøfte dem med andre, og de skal lære, at det er en hensigtsmæssig måde at komme i dybden med de forskellige oplæg på. Hvad samtales der om? I grupperne vælger eleverne selv, hvorledes de vil disponere arbejdet med at drøfte opgaverne, men det er en god ide på forhånd at have afprøvet forskellige angrebsmuligheder. Nogle har brug for at have en ret fast indarbejdet struktur i arbejdet, mens andre selv formår at tilrettelægge forløbet i samtalen alt efter opgavesættets udformning. Det er af stor betydning, at eleverne har lært at tømme tekster og illustrationer for indhold, så de kan hente så meget inspiration fra oplægget som muligt. Det er også vigtigt, at eleverne er fortrolige med opgaveformuleringens krav. Indholdet i samtalen kan være opgavernes ordlyd, drøftelse af tekster og illustrationer i oplægget, forståelse af ord og vendinger, genrekrav og muligheder, ideer til indhold, form, krav samt ideer til layout. Eleverne skal bruge tid på at studere oplægget godt og grundigt, så de derefter kan vælge kvalificeret. Derefter kan de formulere nøgleord og sætninger, beslutte en logisk opbygning og en naturlig sammenhæng. Et af formålene med denne prøveform er at kvalificere elevernes valg af opgave. Besvarelserne vurderes efter de gældende kriterier for skriftlig fremstilling. At der ikke er skærpede kriterier skyldes, at hele skriveprocessen er individuel. Der vurderes ud fra en helhedsbedømmelse af sammenhængen med opgaveformuleringen, sproget, indholdet, genren og disponeringen. Eksempel på opgave I foråret 2007 blev der udarbejdet et opgavesæt til skriftlig fremstilling. Opgavesættet består af en plakat samt et opgavehæfte. Opgavesættet blev brugt til testsæt på udvalgte skoler. Eksempel på plakat og opgaver til skriftlig fremstilling: 15

16 I kontakt med din verden Temaet til denne skriftlige prøve i dansk handler om kontakt mellem mennesker. Som menneske har vi behov for at kommunikere med hinanden. Det kan være for at give korte beskeder, stille spørgsmål, give eller få forklaringer. Det kan være mellem mennesker, der slet ikke kender hinanden eller meddelelser, som gives for at knytte eller bevare kontakt til mennesker, vi holder af. Det kan være meddelelser, som er korte eller lange, alvorlige eller sjove og meget mere. Du skal vælge en af opgaverne herunder. Du kan hente inspiration fra artikler og billeder på plakaten. 1. Fra kajakpost til SMS Skriv om udviklingen inden for kommunikation frem til i dag. 2. Kommunikation år 2050 Brug din fantasi og skriv om, hvordan du forestiller dig, vi kontakter hinanden i fremtiden. Vælg mellem følgende genrer: novelle, dagbog eller artikel. 3. Kære kontaktfamilie Du skal på efterskoleophold i Danmark til næste år. Du har modtaget et brev fra din kontaktfamilie, der gerne vil lære dig bedre at kende. Skriv et brev til dem. 4. Læs tegneserien. Skriv hele historien. Find på en overraskende slutning. 5. Gør verden mindre Skriv om, hvordan moderne kommunikationsmidler på godt og ondt er med til at gøre verden mindre. I ovenstående eksempel på et oplæg til skriftlig fremstilling er det overordnede emne I kontakt med din verden relevant for aldersgruppen. De kan inddrage erfaringer fra deres egen hverdag, og em- 16

17 net giver samtidig mulighed for perspektivering. Plakaten tager hensyn til en bred differentieret gruppe af elever. De kan hente inspiration fra et bredt udvalg af billeder og tekster af forskellig længde. Vurdering af elevbesvarelserne En besvarelse kan vurderes ud fra følgende kriterier: besvarelsen er som helhed rimelig forståelig og klar besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen sproget er forståeligt og rimelig sikkert og varieret indholdet er fyldigt besvarelsen er disponeret. Uddybning af vurderingskriterier Besvarelsen er som helhed rimelig forståelig og klar. Ved bedømmelsen af en besvarelse i skriftlig fremstilling er der altid tale om en helhedsvurdering. I denne indgår en vurdering af delområder som indhold, fylde, genrebevidsthed, sprog, disponering osv., og afgørende for besvarelsens kvalitet er den helhed og sammenhæng, eleven har formået at skabe i sin besvarelse ved at kombinere opgaveformuleringens krav med sine skriftlige færdigheder og personlige, men indbyrdes afhængige valg. For at en besvarelse som helhed kan vurderes som forståelig og klar, må den for eksempel være fri for indre modsætninger: Eksempler må vise det, de skal illustrere, og en argumentation må hænge sammen. Disponeringen må være klar og følge en indre rød tråd. Udtrykket misforstået besvarelse eksisterer ikke. Ud fra helhedsvurderingens forskellige delelementer må det vurderes, i hvilket omfang eleven har besvaret den stillede opgave. Selv om indholdet er skævt i forhold til opgaveformuleringens fokus, kan der være elementer i for eksempel den sproglige del, som eleven skal honoreres for. Det vil dog i alle tilfælde være belastende for den samlede vurdering, at der mangler væsentlige elementer i helheden. En besvarelse, der kun besvarer den ene del af en todelt opgaveformulering, kan ikke siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, og entydige krav, for eksempel om en bestemt genre eller en bestemt adressat, skal være opfyldt, for at den samlede helhed er til stede. Eleverne kan anvende den grafiske form som et udtryksmiddel i deres besvarelser. Her kan der være tale om at sætte teksten i spalter, et bevidst valg af skrifttype eller skift mellem forskellige skrifttyper eller en særlig opstilling af teksten i tilknytning til indholdet. Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen både hvad angår indhold og form. Skriftlig fremstilling er ikke nogen selvstændig genre med særlige regler og normer. Tværtimod tilstræbes det, at opgaveformuleringen lægger op til en skrivesituation, der er så autentisk som mulig, og det er denne situation, besvarelsens form skal vurderes i forhold til. I reglen kræver opgaveformuleringen et bestemt fokus i besvarelsen, oftest også en bestemt genre, modtager osv. Normalt indgår disse krav i den meddelelsessituation, som næsten altid eksplicit eller implicit er indeholdt i opgaveformuleringen. I prøvesituationen betyder det, at eleverne må forestille sig den meddelelsessituation, de skriver i. Og for at en besvarelse kan siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, må den være udformet, som om den var et svar på en tilsvarende opgave i det virkelige liv. 17

18 En tilfredsstillende besvarelse er en besvarelse, som en virkelig opgavestiller eller læser med tilsvarende forventninger ville være tilfreds med. Elever bliver naturligvis ikke journalister eller essayister på fire timer, men ved i undervisningen at være blevet forberedt på de forskellige genrers krav og konventioner har eleverne en ramme med sig, som de så ud fra det givne emne og den givne opgaveformulering skal fylde ud. En besvarelse, der ikke blot er i overensstemmelse med opgaveformuleringen, men hvor genrevalg og indhold er præcise og væsentlige i forhold til opgaveformuleringen, for eksempel også i forhold til en specificeret adressat, må vurderes som mere end blot nogenlunde dækkende i forhold til opgaveformuleringen. Sproget er forståeligt og rimelig klart og varieret. At sproget skal være forståeligt indebærer, at fremstillingen med hensyn til indhold og sammenhæng skal være umiddelbart tilgængelig. Et uklart sprogligt udtryk er sjældent helt uforståeligt, men under alle omstændigheder uhensigtsmæssigt. Hvis en fremstilling er præget af uforståelige passager også som følge af en usikker stavning og tegnsætning, må sproget betragtes som usikkert. Et klart sprog kendetegnes ved ikke blot at være forståeligt, men også overskueligt og hensigtsmæssigt i forhold til ordvalg, syntaks, meningsafgrænsning, sammenkædning af meninger og afsnitsinddeling. Et varieret sprog er ikke blot forståeligt og klart, det styrer uden om det stereotype, ensformige og unuancerede. Der er variation i såvel ordvalg som syntaks. Derved bliver det ofte mere personligt og selvstændigt og et bedre og mere præcist redskab til at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i såvel fiktive som ikke fiktive genrer. Forskellige typer af stavefejl må vurderes forskelligt. I nogle besvarelser kan stavningen være så usikker, at indholdet alene på grund af retstavningsfejl er vanskeligt eller umuligt at forstå selv efter flere gennemlæsninger, for eksempel Min mor ryer ned i en kæmpe rævene og forsviner mellem brogger og klippe avgrøder. Nogle stavefejl kan gå ud over besvarelsens klarhed. Dette kan gælde stavefejl, der medfører, at betydningsgrænser overskrides som for eksempel for/får, og fejl, der viser mangelfuld beherskelse af det danske sprogs bøjningssystem, for eksempel r-fejl, synes/syntes. En besvarelse, der er præget af stavefejl, må vurderes som sprogligt usikker. Enkeltstående stavefejl bør derimod tillægges mindre betydning for den samlende helhed. I skriftlig fremstilling vil det også være belastende for vurderingen, hvis der er mange talesprogsvendinger. I en tid med megen kortfattet kommunikation via for eksempel sms og s forledes eleverne til tider til at skrive med stor inspiration fra det talte sprog og med sætninger, hvor for eksempel subjektet er udeladt. Dette kan i enkelte replikker og i afgrænsede passager være et særligt virkemiddel, men som samlet sprogligt udtryk er det ikke hensigtsmæssigt i skriftsproget og vil være belastende for vurderingen af det skriftsproglige udtryk. Med hensyn til afsnitsinddeling og tegnsætning gælder det, at mangelfuld brug af nyt afsnit og punktum altid er belastende for overskueligheden og dermed forståelsen. Det gælder også, når eleven undlader at sætte spørgsmålstegn efter spørgsmål eller at være konsekvent i markering af replikker. 18

19 Indholdet er fyldigt. Ved prøverne i skriftlig fremstilling skal eleverne kunne give udtryk for fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden. Det vil sige, at disse elementer bør indgå i besvarelserne i forskellige kombinationer og i forskelligt omfang afhængigt af opgaveformuleringens krav. Censorerne må være opmærksomme på, at det ikke er korrektheden, værdien eller sandheden af elevernes fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden, men fremstillingen, formidlingen og argumentationsformen, der skal bedømmes. Om en besvarelses indhold kan vurderes som fyldigt, afhænger blandt andet af, i hvilket omfang den inddrager forskellige aspekter ved emnet eller detaljer i et handlingsforløb. Fylde er således ikke et spørgsmål om antallet af ord, men i nok så høj grad om en fyldestgørende og nuanceret belysning af emnet og om en formidling, der er i overensstemmelse med de karakteristiske træk for den genre, der skrives i. Besvarelsen er disponeret. Disponeringen må være i harmoni med genrekrav, opgaveformulering og indhold. Den må underbygge hensigten, overblikket og den røde tråd i den aktuelle besvarelse i forhold til den stillede opgave. Dispositionen skal ikke fremgå eksplicit, men være integreret i den form, eleven vælger til sin besvarelse. Uanset genre gælder det, at en god besvarelse bærer præg af overvejelser om, hvad der skal præsenteres, og i hvilken rækkefølge det skal formuleres. En usammenhængende og tilfældig ophobning af ideer og udsagn vil være belastende for vurderingen. Gennem en velovervejet tilrettelæggelse og en indsigt i genrens karakteristika kan eleven vise overblik over sit stof og udtrykke en samlende ide eller hensigt med besvarelsen. Sammenfattende skal kravet om helhedsvurdering endnu en gang understreges. De forskellige dele af vurderingskriterierne skal vægtes både enkeltvis og samlet. Og mangler ved et enkelt af kriterierne kan ikke alene diskvalificere en besvarelse. Den mundtlige prøve Indledning Ligesom læringsmålene har tydeligt fokus på elevens alsidige kommunikative sprogfærdigheder, skal den mundtlige prøve netop afspejle, at eleven er i stand til at anvende sit sprog. Her er det centralt, at eleven kan få følgende kompetencer til at spille sammen: reception: at forstå, hvad man hører produktion: at gøre sig forståelig interaktion: at kunne indgå i samtale viden om kultur og samfundsforhold: at kende til kultur i andre lande og kunne reflektere over ligheder og forskelle i forhold til egen kultur. Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Eleven eller gruppen af elever trækker et oplæg, som skal have sammenhæng med tekstopgivelserne. 19

20 Eleven eller gruppen af elever må under forberedelsen tage notater og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Prøven foregår på dansk. Under fremlæggelsen redegør eleven eller gruppen for oplægget, og der føres en samtale herom. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og i arbejde med tekster og andre udtryksformer, perspektivering og vurdering af oplægget. Individuel eller gruppe Den enkelte elev i en klasse eller på et hold kan vælge, om hun vil til en individuel prøve eller sammen med 1 eller 2 andre elever til en gruppeprøve. Således kan der til den mundtlige prøve fx være 4 grupper af 3 elever, 3 grupper af 2 elever samt 2 individuelle elever, der går til den samme prøve. Læreren og de enkelte elever eller grupper aftaler ligeledes, hvor meget tid der skal bruges til forberedelse og fremlæggelse. Grupperne skal være dannet i god tid inden den mundtlige prøve, så alle elever ved, hvem de skal være sammen med. Sammensætningen må overvejes nøje i klassen inden prøven. Gruppesammensætning tager tid og kræver, at man i klassen drøfter muligheder, samarbejdsforhold, styrker og svagheder. Der skal være udfordringer og støtte til alle. Aspekter som fagligt niveau, læsehastighed, styring, formuleringsevne, tryghed og accept bør medtænkes, når grupperne dannes. Det er en god ide, at eleverne i løbet af skoleåret har afprøvet forløbet, og at de endelige grupper er sammensat ud fra de indhøstede erfaringer. Der skal fokus på, at eleverne i de enkelte grupper både kan udfordre og supplere hinanden fagligt. Det er vigtigt, at eleverne ved, at de skal arbejde i grupperne i hele den fastlagte tid. Gruppeprøver giver eleverne mulighed for gennem en målrettet kommunikation at få lejlighed til at anvende sproget med et kommunikativt formål. Det giver eleverne mulighed for at hjælpe og understøtte hinanden, fx gennem rettelser, ved at supplere hinanden i formuleringerne, osv. Prøvesituationen kommer således til at afspejle den daglige undervisning. Prøveoplæg Oplæggene til prøverne udarbejdes af læreren i faget, således at flere af kategorierne fra fagets læringsmål kan inddrages og således, at der tages hensyn til varigheden af forberedelsestiden. Prøveoplæggene til de mundtlige prøver skal alsidigt dække tekstopgivelserne og de emner, disse afspejler, uden hensyn til antallet af elever. Et prøveoplæg må højst anvendes to gange i løbet af prøven, også hvis prøven finder sted over to dage. Den enkelte elev skal have mindst fire prøveoplæg at vælge imellem ved lodtrækningen. Dette gælder også den sidste elev. Prøveoplæggene må ikke være gloserede. Oplægget må ikke være anvendt i undervisningen. Oplægget kan kombineres med et billede eller eventuelt en collage, men da omfanget af prøveoplægget skal udformes under hensyntagen til forberedelsestiden, bør læreren være tilbageholdende med at give eleven for meget billedmateriale at forholde sig til. Skrevet dansk omfatter alle former for skrevne tekster, både skønlitteratur og sagprosa. Et prøveoplæg kan således for eksempel være et uddrag af en roman, en novelle, en musiktekst, en reklame, et digt, en artikel eller et læserbrev. Prøveoplæggene skal omhandle de samme emner som tekstopgivelserne. Dvs. at de emner fx uddannelse, fantasi eller virkelighed, ungdomsliv eller min verden, som klassen eller holdet har valgt at arbejde med i løbet af året, danner baggrund for valget af prøveoplæg. I den forbindelse er det hen- 20

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vurderingen 1. Rammer for prøven Skriftlig

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk. Inerisaavik/KIIIN 2009

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk. Inerisaavik/KIIIN 2009 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af overlærer Bodil Brandt Redigeret af fagkonsulenterne Birthe

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget ENGELSK Indholdsfortegnelse: Engelsk 1. Generelt for faget engelsk..... 3 2. Formål for faget engelsk... 4 3. Slutmål.. Kommunikative

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget tysk

Vejledning til prøverne i faget tysk Vejledning til prøverne i faget tysk Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Vejledning til prøverne i tysk 6 1. Indledning 7 Vejledning til prøverne i faget tysk i 9. klasse FSA 8 1.1. Faglige

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 3

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Vejledning om Prøve i Dansk 3 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 1 Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning ISBN: 978-87-92275-12-7 2

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

5. Den skriftlige prøve i 9. klasse

5. Den skriftlige prøve i 9. klasse 5. Den skriftlige prøve i 9. klasse Den skriftlige prøve indeholder opgaver inden for: 1. lytning 2. læsning 3. sprog og sprogbrug 4. skriftlig fremstilling. Til besvarelsen af opgaven i skriftlig engelsk

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk Note: Bilag 3 i denne vejledning indeholder prøvevejledningen til henholdsvis 9.- og 10.-klasseprøverne i dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet.

Læs mere

Fransk begyndersprog A stx

Fransk begyndersprog A stx Lærerens hæfte Forsøg med ny skriftlig digital eksamensopgave 2014-2016 Fransk begyndersprog A stx Råd og vink til arbejdet med nye opgavetyper Januar 2015 1 Indhold Forord til lærerens hæfte 3 En kort

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Vores overordnede mål Skriftligt dansk

Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Vores overordnede mål Skriftligt dansk Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Dansk er vores modersmål, og dansk er et sprog vi værner om. Vi ser det som vores mål, at vi gør eleverne så dygtige, som deres evner forudsætter. Vort endelige

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering

Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af afdelingsleder Kaali Olsen Redigeret af souschef Louise Richter

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere