Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk"

Transkript

1 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk Inerisaavik/KIIIN 2009

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN Udarbejdet af fagkonsulent Birthe Nielsen Redigeret af souschef Louise Richter 2. elektronisk udgave 2

3 Indhold Overordnet forord 5 Fagligt forord 6 Indledning 6 Generelt om de skriftlige og den mundtlige prøve 7 Læringsmål og kategorier 7 Læringsmål Kategorier Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? 8 Afvikling af prøverne 8 Færdighedsprøve 8 Eksempler på opgaver Vurdering af elevbesvarelserne Skrift og rettelser Skriftlig prøve 12 Opgavesættet Skriftlig fremstilling Anvendelse af computer Orden Samtalerunde Gruppesammensætningen Ideer og problemstillinger Hvad samtales der om? Eksempel på opgave Vurdering af elevbesvarelserne Uddybning af vurderingskriterierne Den mundtlige prøve 19 Indledning Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Individuel eller gruppe Prøveoplæg Forløbet af den mundtlige prøve Afviklingen af prøven Vurdering Hvad lægges der vægt på ved vurderingen af eleverne Eksempel på prøveoplæg Forskellige træk ved mundtlig udtryksfærdighed Tekstopgivelser Normalside

4 Læreren og den daglige undervisning 29 Anbefalede undervisningsformer Pædagogiske principper Organisation og arbejdsformer Overvejelser i forbindelse med planlægningen af undervisningen Årskarakterer 32 Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering 33 Anvendelse af computer til prøverne 41 Råd og vink PC ved prøverne, bilag til eleverne 43 Bilag 45 Samtalerunde: Råd og vejledning til lærer og elever Evalueringsark, skriftlig fremstilling Vejledende karakterbeskrivelse, skriftlig fremstilling Evalueringsark, mundtlig prøve Vejledende karakterbeskrivelse, mundtlig Fagformål Synopsis med læringsmål i faget Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen

5 Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg Lise Lennert Olsen Direktør i Departementet for Uddannelse Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik 5

6 Fagligt forord Børns sprog udvikles ved, at de møder forskellige sproglige påvirkninger og udfordringer. Man skelner mellem modersmål, fremmedsprog og andetsprog. Modersmålet er det sprog, der læres i hjemmet fra fødslen. Det har stor identitets- og følelsesmæssig betydning, og det er det sproglige fundament. Herfra overføres sproglige erfaringer til andre sprog, som læres senere i livet. Fremmedsprog læres som regel gennem skolens undervisning. Det er hverken hjemmets sprog eller flertallets sprog i det omgivende samfund. Andetsproget derimod tilegnes oftest både gennem undervisning og i dagligdagen, da det er samfundets og flertallets sprog i det land, man bor i. Undervisningen i dansk sigter mod, at eleverne udvikler en dansksproglig kompetence, der sætter dem i stand til at klare sig i forskellige kommunikationssituationer med forskellige formål, forskellige samtalepartnere, forskellige ydre rammer osv. Den brede sproglige kompetence kaldes også kommunikativ kompetence. Eleverne skal herigennem udvikle færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt, dvs. beherske sproglyd, ordklasser, bøjninger, syntaks, tekstsammenhæng, ordforråd og betydninger i relevante sammenhænge. Hertil kommer, at eleverne skal lære at anvende deres dansk korrekt ud fra en indsigt i, hvad det er passende at sige, skrive eller gøre i forskellige situationer. I den forbindelse er det betydningsfuldt, at eleverne også lærer kommunikationsstrategier, fx hvordan man tager, holder og afgiver ordet i samtaler. Endelig skal eleverne lære hensigtsmæssige strategier til at klare sproglige vanskeligheder. Det drejer sig om at fastholde dialogen på trods af misforståelser eller problemer med ordforrådet eller andre dele af det sproglige udtryk. Sprogtilegnelse er en proces, der hverken kan isoleres inden for et afgrænset tidsrum som fx en undervisningslektion eller inden for faget dansk. Sprogbeherskelse betragtes som en kompleks sammensætning af kompetencer, der er under stadig forandring livet igennem, og som involverer både færdigheder, viden og refleksion. Eleverne stilles over for stadig nye krav både i og uden for skolen. Gennem hele skoleforløbet præsenteres de for nye emner og områder og dermed også for nye sproglige udfordringer. Således er ikke kun dansklæreren involveret i elevernes dansktilegnelse. Det er en opgave, som de forskellige faglærere også har del i. Derfor er det hensigtsmæssigt, at undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem lærerne. Indledning Danskfaget er ved læringsmål i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder beskrevet ud fra fire kategorier: Kommunikation Indhentning af information Kultur og levevilkår Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse. Disse fire kategorier er indarbejdet i prøverne, og både den skriftlige og den mundtlige prøve indeholder udvalgte elementer af alle fire kategorier. Den mundtlige og den skriftlige prøve i dansk er først og fremmest prøver i kommunikative færdigheder. Eleven prøves derved i både receptive og produktive færdigheder i den form, læreplanen beskriver. Færdighedsområderne er elevens forudsætning for at klare prøven i kommunikative færdigheder og for i praksis at vise, at han eller hun har tilegnet sig viden og bevidsthed om områderne. Prøvernes indhold er afledt af fag- og læringsmål for ældstetrinnet. 6

7 Generelt om de skriftlige og den mundtlige prøve Den mundtlige og de skriftlige prøver i dansk ligger i 10. klasse. De to skriftlige prøver i faget dansk er obligatorisk for alle elever. Den skriftlige del omfatter en opgave i sproglig færdighed samt en skriftlig fremstilling. Den mundtlige prøve i dansk kan udtrækkes som prøvefag. Hvert år i november meddeles det den enkelte prøveafholdende skole, om faget er prøvefag på netop den skole. Hvis faget ikke er udtrukket som mundtligt prøvefag, kan den enkelte elev selv vælge at komme til prøve i faget. Læringsmål og kategorier Læringsmål Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for Kommunikation 1. kan udveksle ideer og tanker inden for områder af personlig interesse og deltage i diskussioner om aktuelle emner, 2. kan udtrykke begrundelser og baggrundsviden til støtte for personlige synspunkter i både mundtlig og skriftlig form, f.eks. diskussionsoplæg og læserbreve, 3. kan se, lytte til og læse forskellige teksttyper og bruge dem som udgangspunkt for selvstændige mundtlige, skriftlige og billedlige fremstillinger, f.eks. referater, rapporter, hjemmesider og videoproduktioner, og 4. kan bruge dansk ubesværet i almindelige dagligdags situationer. Inden for Indhentning af information forventes det, at eleverne kan opsøge, udvælge og anvende relevante informationer om et bestemt emne i forskellige autentiske kilder, såsom bøger, aviser og internettet, til selvstændig brug i dansk og i andre fag. Inden for Kultur og levevilkår forventes det, at eleverne ser, lytter til og læser autentiske tekster og produktioner fra dansksprogede medier for at orientere sig om forhold i Grønland, Danmark og andre lande. Inden for Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse forventes det, at eleverne 1. kan arbejde bevidst med sætningens led samt tegnsætning og retstavning, 2. kan arbejde med ordklassernes funktion i sprogopbygningen, 3. kender og kan bruge rigtig sprogbrug i forskellige situationer, bl.a. tale- og skriftsprog og formel/uformel samtale, 4. i hovedtræk kan skelne mellem forskellige teksttypers opbygning og indhold og identificere hovedtanken og hensigten med en tekst og 5. kan arbejde med forskellige læsestrategier, dvs. skimning, skanning, intensiv læsning og oplevelseslæsning. Kategorier Kommunikation Det grundlæggende mål for al sprogindlæring er ønsket om at kommunikere med andre. Kommunikation bruges, når mennesker skal opbygge og videreudvikle venskaber, når man skal udveksle ideer og meninger og udføre handlinger. Kategorien omfatter læringsmål for forskellige færdigheder: lytte, læse, tale, skrive, se og selvstændig fremstilling, både mundtlig og skriftlig. 7

8 Der er lagt vægt på autentisk sprogindlæring og på anvendelsen af forskellige indlæringsstrategier. Indhentning af informationer Den hastigt voksende mængde af informationer fra hele verden gør det nødvendigt og vigtigt, at eleverne udvikler færdighed i og forståelse for at hente informationer fra originale kilder (fx internet, fjernsyns- og radioudsendelser, aviser og ugeblade, reklamer og annoncer, fortegnelser og lister) for at bruge dem til meningsfuldt sprogarbejde, som er relevant og interessant for dem. Kultur og levevilkår Eleverne skal have mulighed for at undersøge forskelle og ligheder mellem egen kultur og andre kulturer for at udvikle deres forståelse for andre, og den rolle deres egen kultur spiller. Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse Eleverne skal tilegne sig redskaber, så de bevidst kan arbejde med den sproglige kode, både mundtligt og skriftligt, som en støtte for udviklingen af deres kommunikative færdigheder. Inden for hver kategori er der fastlagt nogle læringsmål, som angiver, hvad det forventes, at eleverne kan efter hvert trin. Læringsmålene er ikke skarpt adskilte områder, men dækker forskellige vinkler af det samme stof. Det vil således være normalt at sammensætte undervisningsforløb, som inddrager udvalgte læringsmål fra forskellige kategorier. Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Til de skriftlige prøver i dansk kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil ikke nødvendigvis være repræsenteret i et års skriftlige prøver, men et varieret og bredt udsnit heraf vil indgå i prøven. De skriftlige prøver skal berøre flere kategorier i faget, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret. Afvikling af prøverne Prøven i skriftlig fremstilling varer 4 timer. Heraf medgår højest 1 time til samtalerunde og mindst 3 timer til den individuelle skriftlige besvarelse. Derudover medgår 15 minutter til at komme fra gruppelokaler til lokalet, hvor den skriftlige prøve afholdes. Opgavesættet til skriftlig fremstilling har et overordnet tema. Inden for temaet stilles 5 forskellige opgaver. Eleverne skal besvare 1 opgave. Færdighedsprøven i dansk varer 1 time. Opgavesættet til færdighedsprøven består af en et opgaveark med forskellige opgavetyper. Der er i alt 100 opgaver, som hver giver ét point Det er således muligt at opnå 100 point ved prøven. Af opgavetyper vil der hvert år være en indsætningsdiktat samt forskellige andre opgaver, der omfatter sproglig korrekthed og sprogforståelse. Færdighedsprøve Færdighedsprøven tager primært udgangspunkt i følgende læringsmål: Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse kan arbejde bevidst med sætningernes led samt tegnsætning og retstavning kan arbejde med ordklassernes funktion i sprogopbygningen 8

9 kender og kan bruge rigtig sprogbrug i forskellige situationer, bl.a. tale- og skriftsprog og formel og uformel samtale. Ved færdighedsprøven vil de områder, inden for hvilke der udarbejdes opgaver, hovedsagelig være følgende: Ortografi (retstavning, stavemåde) Indsætningsdiktat (herunder prøves bl.a. i fonetik, ordklasser, sammensatte ord, ordenes funktion) Diktat (fuld tekst). Tegnsætning Komma, punktum, kolon, spørgsmålstegn, udråbstegn, anførselstegn osv. Ord og fraser Læseforståelse. Opgaver ud fra faktuelle tekster Specifikke områder som fx synonymer, antonymer, overbegreber, sammensatte ord, spørgeord, talord Ordklasser som fx navneord, egennavne, tillægsord, stedord, udsagnsord. Syntaks (ledrækkefølge) Hoved/bisætning (fx tid, årsag, spørgsmål). Morfologi Ordklassernes bøjningsformer. Sproglig opmærksomhed (fejltyper grønlandsk/dansk) Fraser. Faste vendinger og idiomer. Fx forståelse af betydning Sprogbrug. Fx fremmedord, slang, chat-sprog Konsonant- og vokalforveksling. Kohæsion (sproglige træk, der skaber sammenhæng i en tekst) Henførende stedord. Eksempler på opgaver Færdighedsprøven vil blandt andet omfatte opgaver, hvor eleven skal vise sin viden inden for centrale grammatiske områder fx sætningens grundstruktur, de vigtigste sætningstyper, grammatik og ordforråd. Formålet er, at eleverne viser, at de kan anvende en grundlæggende viden om sprog og sprogbrug. I foråret 2007 blev der udarbejdet et opgavesæt til færdighedsprøven. Opgavesættet blev brugt til testsæt på udvalgte skoler. Uddrag af testsættet: Indsætningsdiktat/ Kukkunaveersaaneq Det var en sommermorgen. Vandet var i den store sø. En fisker sejlede ud i sin båd. Ude på søen fandt han en god. så han, at vandet begyndte at. 9

10 Den rigtige form / Oqaatsit aaqqitassat Nogle af ordene i parentes skal ændres til den rigtige form. / Oqaatsit ungaluutit iluiniittut eqqortunngorlugit aallanneqassapput. Siden den historie (komme) frem i 1933, har adskillige mennesker troet på søslangen. Mange (påstå), at de har (se) den, men der (være) stadig stor (uenighed) om, hvordan (dyr) ser ud. Nogle har endda (fotografere) uskarpe (billede), som, de (sige), viser uhyret. Ordklasser / Oqaatsit immikkoortui Sæt kryds ved ordklassen for det fremhævede ord. / Oqaatsit erseqqissakkat suuneri krydsilikkit. For nylig fandt man i Loch Ness Udsagnsord/ Verbum Navneord/ Substantiv Tillægsord/ Adjektiv en dyb grotte, som allerede er betegnet som Nessies rede. Den blev opdaget af kystvagten, som mener, det nu er på tide at gå på opdagelse i grotterne. 10

11 Rækkefølge / Tulleriinneq Skriv sætninger med ordene i korrekt rækkefølge. / Oqaaseqatigiit eqqortumik tulleriinnilersukkit. a) nogensinde en Har søslange? du fotograferet b) i mystisk søen. et Mange at mennesker siger, de har væsen set Forholdsord / Kingulleqqiutit (sumiiffilersorsiutit) Indsæt et forholdsord i hver sætning. / Oqaaseqatigiit kingulleqqiusersukkit (sumiissusersiutit allakkit). a. Søen Loch Ness ligger Skotland. b. Der kommer mange turister stedet. c. De rejser dertil bus. d. Der ligger mange både kajen, e. og nogle sejler søen. Vurdering af elevbesvarelserne Der lægges vægt på, at eleverne kan: anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emner og problemstillinger anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser former og funktioner samt ordstilling. Eleverne skal ved færdighedsprøven vise deres forståelse for og tilegnelse af sproget ved at anvende det så korrekt som muligt. Intentionen, især ved denne del af prøven, er at gøre det væsentligste til genstand for afprøvning. Med det væsentligste menes her det, som er kernen i det kommunikative sprogsyn i læreplanen. Elevernes leksikalske kompetence er afgørende for, hvor præcist og nuanceret de kan udtrykke sig. Derfor vil opgaver i anvendelse af ordforråd og orddannelser have en central placering i denne del af prøven. Selvom eleven vil skulle læse for at løse disse opgaver, er det ikke læsningen, der er i fokus, hvilket der er taget højde for i læseteksteksternes sværhedsgrad. Det er sproglige strukturer, ordforråd og orddannelser, der er fokus på i besvarelsen. Skrift og rettelser Eleverne kan selv vælge skriveredskab. Det kan være kuglepen, tuschpen eller blyant og eventuelt viskelæder, da der ikke er krav om holdbar skrift. 11

12 Under alle omstændigheder skal eleverne i forvejen have lært at rette hensigtsmæssigt. Hvis kun en del af et ord rettes, fremgår det ikke tydeligt af rettelsen, om eleven mener et eller to ord, og hvis eleven visker et helt ord ud, er der risiko for, at en dikteret endelse går tabt, når eleven skriver ordet igen. Derfor anbefales det, at eleverne retter ved at strege hele det forkerte ord ud og skrive det rigtige ovenover. Det kan være en god ide, at eleverne under rettearbejdet afprøver stavningen af ord på et stykke notatpapir, inden de beslutter sig for en form og skriver den ind på den rette plads på elevarket. Derfor bør der udleveres et blankt ark papir til afprøvning af staveformer etc. Det må anbefales, at eleverne ved rettearbejdet vænnes til at læse ordene i deres sammenhæng, når eleverne arbejder selvstændigt med opgaven. Herved vil en del fejl i ordenes form sandsynligvis kunne undgås. Læreren skal præcisere over for eleverne, at de enkelte bogstaver og ord skal være udformet entydigt at der ved sammensatte ord skal være en tydelig sammenskrivning at der skal være en tydelig adskillelse af enkeltord at eventuelle rettelser skal være entydige at der skal være tydelig forskel på stort og lille begyndelsesbogstav. Skriftlig prøve Opgavesættet I opgavesættet indgår tekster af forskellig længde. Nogle gange skal eleverne forholde sig til teksten, andre gange er teksten tænkt som inspirationsmateriale. Besvarelsen skal udformes som en sammenhængende tekst. Af opgaveformuleringen fremgår det, hvorledes opgaven skal besvares. Det overordnede emne skal have bredde, således at: det kommunikative støttes bedst muligt. Det betyder, at det overordnede emne samt opgaverne udformes således, at det bliver elevens eget sprog, der sættes i fokus. Dvs. at fx et referat/resume/genfortælling ikke er relevant der tages hensyn til en bred differentieret gruppe af elever der i emnet åbner sig muligheder for en bred skriftlig kommunikation. Den skriftlige prøve i dansk vil oftest bestå af et opgavesæt med fem opgaver og være sammensat efter dette princip: eleven har mulighed for at vise en bestemt skriftlig fremstillingsform (brev, artikel, ansøgning, historie) eleven har mulighed for at bruge personlige erfaringer eleven har mulighed for at bruge viden, holdning, refleksion eleven har mulighed for at bruge sin fantasi eleven har mulighed for at bruge ikke-skriftligt oplæg fx billeder og grafer elever både drenge og piger bliver tilgodeset med hensyn til interesser, emner osv. 12

13 Skriftlig fremstilling Eleven skal kunne disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt og sammenhængende i overensstemmelse med kravene i opgaveformuleringen. Afsnitsinddeling og tegnsætning indgår som væsentlige elementer i det skriftlige produkt. Besvarelsen skal være udformet i skriftsprog og passe til den situation, som opgaven lægger op til. Uformelt skriftsprog kan accepteres, når det passer til genren. Talesprog kan kun accepteres, når det optræder som en del af direkte tale. Besvarelsen kan, afhængigt af oplægget, udformes som en redegørelse, en fortælling, et brev eller et debatindlæg, hvor indhold og stil i så høj grad som muligt er tilpasset situationen. Afsender-/modtagersituationen skal være i overensstemmelse med opgaveformuleringen, fx skal brevformen benyttes, hvis opgaveformuleringen kræver det. Afhængigt af oplægget forventes det, at eleven giver udtryk for følelser, erfaringer, holdninger, viden, refleksioner, overvejelser eller fantasi i besvarelsen. Det er positivt, hvis eleven kan anvende konjunktioner og varierede sætningsstrukturer. En hensigtsmæssig anvendelse af viden inden for centrale grammatiske områder, for eksempel kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner, pronominer, retstavning og tegnsætning, vil også spille ind på den samlede vurdering, jævnfør vurderingskriterierne. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig forholdsvis præcist og nuanceret. Fejlagtig sprogbrug forringer sprogets brugsværdi. En præcis og nuanceret brug af sproget indebærer et varieret ordforråd, som passer til situationen. Med hensyn til retstavning bør eleverne være opmærksomme på faren ved at forlade sig på stavekontrollen. Valg af det korrekte ord kræver også ordbogsopslag. Anvendelse af computer Eleverne kan vælge at udfærdige deres besvarelse i hånden eller på computer. Vælger eleverne at skrive deres besvarelse på computer, må der anvendes tekstbehandlingsprogrammer, men ikke særlige layout-programmer, og der må heller ikke være adgang til internet og fælles databaser. Der må gerne benyttes elektroniske ordbøger og grammatik- og stavekontrol. It skal integreres i danskundervisningen, hvor det naturligt kan fremme arbejdet med fagets forskellige områder. En forudsætning for, at eleven kan have glæde af tekstbehandling ved prøven, er, at han eller hun har en så tilstrækkelig færdighed og øvelse i at anvende computeren, at brugen af den ikke får negativ indflydelse på præstationen. Eleven skal således være vant til at arbejde med computer til daglig. Orden Der gives ikke karakter for orden, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen, hvis den hæmmer eller umuliggør forståelsen. Form og indhold er tæt knyttet sammen, og bedømmelsen af besvarelsen skal derfor ske ud fra en helhedsvurdering. Samtalerunde Klassens elever inddeles i samtalegrupper på 3 4 elever. Hver elev får udleveret et opgavesæt, som gennemses i fællesskab. Indhold og krav til de enkelte opgaveformuleringer drøftes. Eleverne kan tage notater i prøveforlægget, det er valgfrit for eleverne, hvilket sprog de vil føre samtalen på. Indholdet i samtalen kan være: 13

14 brainstorm på emnet brug overskriften drøftelse af opgaveformuleringer og illustrationer forståelse af ord og vendinger genrekrav og muligheder ideer til indhold, form og krav. Derefter går eleverne til skrivelokalet, hvor de individuelt udarbejder deres besvarelse. Besvarelsen bedømmes af en censor og læreren i faget. Se bilag bagest i vejledningen. Gruppesammensætning Grupperne skal være dannet inden den skriftlige prøve, så alle elever ved, hvem de skal være sammen med. Der skal være 2 til 4 elever i hver gruppe, og sammensætningen må overvejes nøje i klassen inden prøven. Denne gruppesammensætning tager tid og kræver, at man i klassen drøfter muligheder, samarbejdsforhold, styrker og svagheder. Der skal være udfordringer og støtte til alle. Aspekter som fagligt niveau, læsehastighed, styring, formuleringsevne, tryghed og accept bør medtænkes, når grupperne dannes. I klasser med tosprogede elever er det desuden vigtigt med»kulturelle sparringspartnere«for at udnytte ideer og undren optimalt. Det er en god ide, at eleverne i løbet af skoleåret har afprøvet forløbet, og at de endelige grupper er sammensat ud fra de indhøstede erfaringer. Der skal fokus på, at eleverne i de enkelte grupper både kan udfordre og supplere hinanden fagligt. Det er vigtigt, at eleverne ved, at de skal arbejde i grupperne i hele den fastlagte tid. Fysisk placeres eleverne ved samtalerunden i ét eller flere lokaler så tæt på skrivepladserne som muligt. Måske er dette i skolens pædagogiske servicecenter eller i klasselokaler. Grupperne skal sidde adskilt, så de ikke forstyrrer hinanden, men der kan sagtens sidde flere grupper i samme lokale. Der skal være notatpapir til rådighed for eleverne. Tilsynet ved samtalerunden er af samme omfang som ved resten af den skriftlige prøve. Dansklæreren må ikke være til stede. Selve skrivningen af besvarelsen foregår individuelt enten ved håndskrivning eller på computer. Inden samtalerunden indledes, skal eleverne vide, hvor de efterfølgende skal sidde og skrive, og deres eventuelle computer skal være klar til brug. Ideer og problemstillinger En skriveproces bør indledes med overvejelser over indhold og form, og disse kan være individuelle, men i danskundervisningen er det oplagt, at man bruger hinandens erfaringer og ideer, og at der er mulighed for at få opklaret eventuelle misforståelser eller få forklaret et ord, et begreb, en genre, som man ikke selv har fuldstændig styr på. Selve skriveprocessen er eleven stadigvæk alene om, og det betyder, at eleven fortsat selv er herre over det, han skal vurderes på nemlig at kunne udarbejde en klar og forståelig besvarelse af den valgte opgave og at kunne disponere stoffet og give udtryk for fantasi, følelser, tanker, viden og erfaringer i en form, der passer til situationen. I processen med at formulere sig skriftligt er det elevens egne evner og kundskaber, der anvendes. Prøveformen indeholder differentieringsmuligheder forstået på den måde, at eleverne på forskellig vis kan bringes i gang med skriveprocessen. I samtaleperioden kan de samle de oplysninger, som de selv mener at have brug for efterfølgende, og de kan blive inspireret og hjulpet på vej af kammeraterne. 14

15 Den gode sammenhæng med den daglige undervisning fremhæves, og det er også værd at bemærke, at forberedelsen til at gå til prøven får en anden og mere vedkommende plads i undervisningen. Eleverne skal lære, at det ofte synliggør ideer og problemstillinger at formulere dem og drøfte dem med andre, og de skal lære, at det er en hensigtsmæssig måde at komme i dybden med de forskellige oplæg på. Hvad samtales der om? I grupperne vælger eleverne selv, hvorledes de vil disponere arbejdet med at drøfte opgaverne, men det er en god ide på forhånd at have afprøvet forskellige angrebsmuligheder. Nogle har brug for at have en ret fast indarbejdet struktur i arbejdet, mens andre selv formår at tilrettelægge forløbet i samtalen alt efter opgavesættets udformning. Det er af stor betydning, at eleverne har lært at tømme tekster og illustrationer for indhold, så de kan hente så meget inspiration fra oplægget som muligt. Det er også vigtigt, at eleverne er fortrolige med opgaveformuleringens krav. Indholdet i samtalen kan være opgavernes ordlyd, drøftelse af tekster og illustrationer i oplægget, forståelse af ord og vendinger, genrekrav og muligheder, ideer til indhold, form, krav samt ideer til layout. Eleverne skal bruge tid på at studere oplægget godt og grundigt, så de derefter kan vælge kvalificeret. Derefter kan de formulere nøgleord og sætninger, beslutte en logisk opbygning og en naturlig sammenhæng. Et af formålene med denne prøveform er at kvalificere elevernes valg af opgave. Besvarelserne vurderes efter de gældende kriterier for skriftlig fremstilling. At der ikke er skærpede kriterier skyldes, at hele skriveprocessen er individuel. Der vurderes ud fra en helhedsbedømmelse af sammenhængen med opgaveformuleringen, sproget, indholdet, genren og disponeringen. Eksempel på opgave I foråret 2007 blev der udarbejdet et opgavesæt til skriftlig fremstilling. Opgavesættet består af en plakat samt et opgavehæfte. Opgavesættet blev brugt til testsæt på udvalgte skoler. Eksempel på plakat og opgaver til skriftlig fremstilling: 15

16 I kontakt med din verden Temaet til denne skriftlige prøve i dansk handler om kontakt mellem mennesker. Som menneske har vi behov for at kommunikere med hinanden. Det kan være for at give korte beskeder, stille spørgsmål, give eller få forklaringer. Det kan være mellem mennesker, der slet ikke kender hinanden eller meddelelser, som gives for at knytte eller bevare kontakt til mennesker, vi holder af. Det kan være meddelelser, som er korte eller lange, alvorlige eller sjove og meget mere. Du skal vælge en af opgaverne herunder. Du kan hente inspiration fra artikler og billeder på plakaten. 1. Fra kajakpost til SMS Skriv om udviklingen inden for kommunikation frem til i dag. 2. Kommunikation år 2050 Brug din fantasi og skriv om, hvordan du forestiller dig, vi kontakter hinanden i fremtiden. Vælg mellem følgende genrer: novelle, dagbog eller artikel. 3. Kære kontaktfamilie Du skal på efterskoleophold i Danmark til næste år. Du har modtaget et brev fra din kontaktfamilie, der gerne vil lære dig bedre at kende. Skriv et brev til dem. 4. Læs tegneserien. Skriv hele historien. Find på en overraskende slutning. 5. Gør verden mindre Skriv om, hvordan moderne kommunikationsmidler på godt og ondt er med til at gøre verden mindre. I ovenstående eksempel på et oplæg til skriftlig fremstilling er det overordnede emne I kontakt med din verden relevant for aldersgruppen. De kan inddrage erfaringer fra deres egen hverdag, og em- 16

17 net giver samtidig mulighed for perspektivering. Plakaten tager hensyn til en bred differentieret gruppe af elever. De kan hente inspiration fra et bredt udvalg af billeder og tekster af forskellig længde. Vurdering af elevbesvarelserne En besvarelse kan vurderes ud fra følgende kriterier: besvarelsen er som helhed rimelig forståelig og klar besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen sproget er forståeligt og rimelig sikkert og varieret indholdet er fyldigt besvarelsen er disponeret. Uddybning af vurderingskriterier Besvarelsen er som helhed rimelig forståelig og klar. Ved bedømmelsen af en besvarelse i skriftlig fremstilling er der altid tale om en helhedsvurdering. I denne indgår en vurdering af delområder som indhold, fylde, genrebevidsthed, sprog, disponering osv., og afgørende for besvarelsens kvalitet er den helhed og sammenhæng, eleven har formået at skabe i sin besvarelse ved at kombinere opgaveformuleringens krav med sine skriftlige færdigheder og personlige, men indbyrdes afhængige valg. For at en besvarelse som helhed kan vurderes som forståelig og klar, må den for eksempel være fri for indre modsætninger: Eksempler må vise det, de skal illustrere, og en argumentation må hænge sammen. Disponeringen må være klar og følge en indre rød tråd. Udtrykket misforstået besvarelse eksisterer ikke. Ud fra helhedsvurderingens forskellige delelementer må det vurderes, i hvilket omfang eleven har besvaret den stillede opgave. Selv om indholdet er skævt i forhold til opgaveformuleringens fokus, kan der være elementer i for eksempel den sproglige del, som eleven skal honoreres for. Det vil dog i alle tilfælde være belastende for den samlede vurdering, at der mangler væsentlige elementer i helheden. En besvarelse, der kun besvarer den ene del af en todelt opgaveformulering, kan ikke siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, og entydige krav, for eksempel om en bestemt genre eller en bestemt adressat, skal være opfyldt, for at den samlede helhed er til stede. Eleverne kan anvende den grafiske form som et udtryksmiddel i deres besvarelser. Her kan der være tale om at sætte teksten i spalter, et bevidst valg af skrifttype eller skift mellem forskellige skrifttyper eller en særlig opstilling af teksten i tilknytning til indholdet. Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen både hvad angår indhold og form. Skriftlig fremstilling er ikke nogen selvstændig genre med særlige regler og normer. Tværtimod tilstræbes det, at opgaveformuleringen lægger op til en skrivesituation, der er så autentisk som mulig, og det er denne situation, besvarelsens form skal vurderes i forhold til. I reglen kræver opgaveformuleringen et bestemt fokus i besvarelsen, oftest også en bestemt genre, modtager osv. Normalt indgår disse krav i den meddelelsessituation, som næsten altid eksplicit eller implicit er indeholdt i opgaveformuleringen. I prøvesituationen betyder det, at eleverne må forestille sig den meddelelsessituation, de skriver i. Og for at en besvarelse kan siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, må den være udformet, som om den var et svar på en tilsvarende opgave i det virkelige liv. 17

18 En tilfredsstillende besvarelse er en besvarelse, som en virkelig opgavestiller eller læser med tilsvarende forventninger ville være tilfreds med. Elever bliver naturligvis ikke journalister eller essayister på fire timer, men ved i undervisningen at være blevet forberedt på de forskellige genrers krav og konventioner har eleverne en ramme med sig, som de så ud fra det givne emne og den givne opgaveformulering skal fylde ud. En besvarelse, der ikke blot er i overensstemmelse med opgaveformuleringen, men hvor genrevalg og indhold er præcise og væsentlige i forhold til opgaveformuleringen, for eksempel også i forhold til en specificeret adressat, må vurderes som mere end blot nogenlunde dækkende i forhold til opgaveformuleringen. Sproget er forståeligt og rimelig klart og varieret. At sproget skal være forståeligt indebærer, at fremstillingen med hensyn til indhold og sammenhæng skal være umiddelbart tilgængelig. Et uklart sprogligt udtryk er sjældent helt uforståeligt, men under alle omstændigheder uhensigtsmæssigt. Hvis en fremstilling er præget af uforståelige passager også som følge af en usikker stavning og tegnsætning, må sproget betragtes som usikkert. Et klart sprog kendetegnes ved ikke blot at være forståeligt, men også overskueligt og hensigtsmæssigt i forhold til ordvalg, syntaks, meningsafgrænsning, sammenkædning af meninger og afsnitsinddeling. Et varieret sprog er ikke blot forståeligt og klart, det styrer uden om det stereotype, ensformige og unuancerede. Der er variation i såvel ordvalg som syntaks. Derved bliver det ofte mere personligt og selvstændigt og et bedre og mere præcist redskab til at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i såvel fiktive som ikke fiktive genrer. Forskellige typer af stavefejl må vurderes forskelligt. I nogle besvarelser kan stavningen være så usikker, at indholdet alene på grund af retstavningsfejl er vanskeligt eller umuligt at forstå selv efter flere gennemlæsninger, for eksempel Min mor ryer ned i en kæmpe rævene og forsviner mellem brogger og klippe avgrøder. Nogle stavefejl kan gå ud over besvarelsens klarhed. Dette kan gælde stavefejl, der medfører, at betydningsgrænser overskrides som for eksempel for/får, og fejl, der viser mangelfuld beherskelse af det danske sprogs bøjningssystem, for eksempel r-fejl, synes/syntes. En besvarelse, der er præget af stavefejl, må vurderes som sprogligt usikker. Enkeltstående stavefejl bør derimod tillægges mindre betydning for den samlende helhed. I skriftlig fremstilling vil det også være belastende for vurderingen, hvis der er mange talesprogsvendinger. I en tid med megen kortfattet kommunikation via for eksempel sms og s forledes eleverne til tider til at skrive med stor inspiration fra det talte sprog og med sætninger, hvor for eksempel subjektet er udeladt. Dette kan i enkelte replikker og i afgrænsede passager være et særligt virkemiddel, men som samlet sprogligt udtryk er det ikke hensigtsmæssigt i skriftsproget og vil være belastende for vurderingen af det skriftsproglige udtryk. Med hensyn til afsnitsinddeling og tegnsætning gælder det, at mangelfuld brug af nyt afsnit og punktum altid er belastende for overskueligheden og dermed forståelsen. Det gælder også, når eleven undlader at sætte spørgsmålstegn efter spørgsmål eller at være konsekvent i markering af replikker. 18

19 Indholdet er fyldigt. Ved prøverne i skriftlig fremstilling skal eleverne kunne give udtryk for fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden. Det vil sige, at disse elementer bør indgå i besvarelserne i forskellige kombinationer og i forskelligt omfang afhængigt af opgaveformuleringens krav. Censorerne må være opmærksomme på, at det ikke er korrektheden, værdien eller sandheden af elevernes fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden, men fremstillingen, formidlingen og argumentationsformen, der skal bedømmes. Om en besvarelses indhold kan vurderes som fyldigt, afhænger blandt andet af, i hvilket omfang den inddrager forskellige aspekter ved emnet eller detaljer i et handlingsforløb. Fylde er således ikke et spørgsmål om antallet af ord, men i nok så høj grad om en fyldestgørende og nuanceret belysning af emnet og om en formidling, der er i overensstemmelse med de karakteristiske træk for den genre, der skrives i. Besvarelsen er disponeret. Disponeringen må være i harmoni med genrekrav, opgaveformulering og indhold. Den må underbygge hensigten, overblikket og den røde tråd i den aktuelle besvarelse i forhold til den stillede opgave. Dispositionen skal ikke fremgå eksplicit, men være integreret i den form, eleven vælger til sin besvarelse. Uanset genre gælder det, at en god besvarelse bærer præg af overvejelser om, hvad der skal præsenteres, og i hvilken rækkefølge det skal formuleres. En usammenhængende og tilfældig ophobning af ideer og udsagn vil være belastende for vurderingen. Gennem en velovervejet tilrettelæggelse og en indsigt i genrens karakteristika kan eleven vise overblik over sit stof og udtrykke en samlende ide eller hensigt med besvarelsen. Sammenfattende skal kravet om helhedsvurdering endnu en gang understreges. De forskellige dele af vurderingskriterierne skal vægtes både enkeltvis og samlet. Og mangler ved et enkelt af kriterierne kan ikke alene diskvalificere en besvarelse. Den mundtlige prøve Indledning Ligesom læringsmålene har tydeligt fokus på elevens alsidige kommunikative sprogfærdigheder, skal den mundtlige prøve netop afspejle, at eleven er i stand til at anvende sit sprog. Her er det centralt, at eleven kan få følgende kompetencer til at spille sammen: reception: at forstå, hvad man hører produktion: at gøre sig forståelig interaktion: at kunne indgå i samtale viden om kultur og samfundsforhold: at kende til kultur i andre lande og kunne reflektere over ligheder og forskelle i forhold til egen kultur. Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Eleven eller gruppen af elever trækker et oplæg, som skal have sammenhæng med tekstopgivelserne. 19

20 Eleven eller gruppen af elever må under forberedelsen tage notater og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Prøven foregår på dansk. Under fremlæggelsen redegør eleven eller gruppen for oplægget, og der føres en samtale herom. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og i arbejde med tekster og andre udtryksformer, perspektivering og vurdering af oplægget. Individuel eller gruppe Den enkelte elev i en klasse eller på et hold kan vælge, om hun vil til en individuel prøve eller sammen med 1 eller 2 andre elever til en gruppeprøve. Således kan der til den mundtlige prøve fx være 4 grupper af 3 elever, 3 grupper af 2 elever samt 2 individuelle elever, der går til den samme prøve. Læreren og de enkelte elever eller grupper aftaler ligeledes, hvor meget tid der skal bruges til forberedelse og fremlæggelse. Grupperne skal være dannet i god tid inden den mundtlige prøve, så alle elever ved, hvem de skal være sammen med. Sammensætningen må overvejes nøje i klassen inden prøven. Gruppesammensætning tager tid og kræver, at man i klassen drøfter muligheder, samarbejdsforhold, styrker og svagheder. Der skal være udfordringer og støtte til alle. Aspekter som fagligt niveau, læsehastighed, styring, formuleringsevne, tryghed og accept bør medtænkes, når grupperne dannes. Det er en god ide, at eleverne i løbet af skoleåret har afprøvet forløbet, og at de endelige grupper er sammensat ud fra de indhøstede erfaringer. Der skal fokus på, at eleverne i de enkelte grupper både kan udfordre og supplere hinanden fagligt. Det er vigtigt, at eleverne ved, at de skal arbejde i grupperne i hele den fastlagte tid. Gruppeprøver giver eleverne mulighed for gennem en målrettet kommunikation at få lejlighed til at anvende sproget med et kommunikativt formål. Det giver eleverne mulighed for at hjælpe og understøtte hinanden, fx gennem rettelser, ved at supplere hinanden i formuleringerne, osv. Prøvesituationen kommer således til at afspejle den daglige undervisning. Prøveoplæg Oplæggene til prøverne udarbejdes af læreren i faget, således at flere af kategorierne fra fagets læringsmål kan inddrages og således, at der tages hensyn til varigheden af forberedelsestiden. Prøveoplæggene til de mundtlige prøver skal alsidigt dække tekstopgivelserne og de emner, disse afspejler, uden hensyn til antallet af elever. Et prøveoplæg må højst anvendes to gange i løbet af prøven, også hvis prøven finder sted over to dage. Den enkelte elev skal have mindst fire prøveoplæg at vælge imellem ved lodtrækningen. Dette gælder også den sidste elev. Prøveoplæggene må ikke være gloserede. Oplægget må ikke være anvendt i undervisningen. Oplægget kan kombineres med et billede eller eventuelt en collage, men da omfanget af prøveoplægget skal udformes under hensyntagen til forberedelsestiden, bør læreren være tilbageholdende med at give eleven for meget billedmateriale at forholde sig til. Skrevet dansk omfatter alle former for skrevne tekster, både skønlitteratur og sagprosa. Et prøveoplæg kan således for eksempel være et uddrag af en roman, en novelle, en musiktekst, en reklame, et digt, en artikel eller et læserbrev. Prøveoplæggene skal omhandle de samme emner som tekstopgivelserne. Dvs. at de emner fx uddannelse, fantasi eller virkelighed, ungdomsliv eller min verden, som klassen eller holdet har valgt at arbejde med i løbet af året, danner baggrund for valget af prøveoplæg. I den forbindelse er det hen- 20

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96. Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt

Læs mere

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Dansk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den mundtlige prøve På 19 skoler blev

Læs mere

Engelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning

Engelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk og 3. fremmedsprog 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Mundtlig prøve

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Afsluttende prøver i grønlandsk

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

3. Den skriftlige prøve

3. Den skriftlige prøve 3. Den skriftlige prøve Grundlaget for prøverne i skriftlig fremstilling er de fleste af slutmålene, der vedrører det at skrive fra CKF-områderne: Kommunikative færdigheder udtrykke sig skriftligt med

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

3. Den skriftlige prøve

3. Den skriftlige prøve 3. Den skriftlige prøve Grundlaget for prøverne i skriftlig fremstilling er de fleste af slutmålene, der vedrører det at skrive fra CKF-områderne: Kommunikative færdigheder udtrykke sig skriftligt med

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Colofon. Indhold Den mundtlige prøve 2 De skriftlige prøver 5

Colofon. Indhold Den mundtlige prøve 2 De skriftlige prøver 5 Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Brita Toft Hyldgaard Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Den mundtlige prøve 2 De skriftlige prøver 5

Læs mere

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor- Årsplan for 9. klasse, 2010-2011, Sværdborg Friskole [1] - Der kan forekomme ændringer i årsplanen. - Årsplanen skal føre frem til slutmålene for faget engelsk, som de står beskrevet under http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/engelsk/slutmaal.html

Læs mere

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav. Engelsk Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Læreplan for 3. fremmedsprog

Læreplan for 3. fremmedsprog Læreplan for 3. fremmedsprog *********** A: Formål og Introduktion A2 3. fremmedsprog - december 2004 Formålet for undervisningen i 3. fremmedsprog (Jf. 16 i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vurderingen 1. Rammer for prøven Skriftlig

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning af

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk Bilag 1 Folkeskolens afgangsprøver Afsnit I Bundne prøvefag 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33. 1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Dansk Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent Birthe Nielsen

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse.

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse. Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse. 1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Aflæggelse af prøverne i dansk... 4 Læsning og retskrivning

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret oktober 2016

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret oktober 2016 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 (EUD og EUX) Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1 EUD... 2 Prøver for elever

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Læreplan for tysk. Signalement af faget Læreplan for tysk Læreplan for tysk består af: Signalement Formål Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Det undervises i tysk på 7. 9. Klassetrin De centrale kundskabs og færdighedsområder

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget tysk på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2008 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside. Nærværende

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 307 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 011.28V.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere