SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

Transkript

1 SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI

2 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre har flere at tale med... 7 Overvægt... 9 Rygning... 9 RESULTATER 0. KLASSE Mobning Bevægelse Madvaner Tænder Søvn Vaccination Trivsel RESULTATER 5. KLASSE Helbred Bevægelse Madvaner Fritid Trivsel RESULTATER 9. KLASSE Alkohol Rygning Brug af euforiserende stoffer...22 Sex Bevægelse Helbred

3 Madvaner Trivsel SAMMENFATNING OG REFLEKSIONER...29 Samliv Trivsel Søvn Livsstil - overvægt, bevægelse og madvaner...30 Tandbørstning Børnevaccinationer Rygning og alkohol Fritidsaktiviteter Afsluttende bemærkninger Rapporten Sundhed og trivsel i skolealderen er udarbejdet af Sundhedsplejen og Afdeling for Sundhed, juli Man kan læse mere om Sundhedsplejen på 3

4 BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN Undersøgelse af 0., 5. og 9. årgang i skoleåret 2014/15 FOKUS PÅ BØRN OG UNGES SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEÅRENE Sundhedsplejen i Vordingborg Kommune har haft et ønske om systematisk at kunne monitorere flere aspekter af børn og unges sundhed og trivsel i skolealderen. De seneste to år har det været muligt via portalen skolesundhed.dk, som kommunen har tilkøbt sig rettighed til at bruge. Efter en indkørings- og testperiode, er systemet blevet fuldt implementeret i skoleåret 2014/15. Skolesundhed.dk giver mulighed for at følge sundhed, trivsel og læring hos det enkelte barn og på klasse-, skole- og kommuneniveau. Det er et digitalt, personligt spørgeskema, som eleverne eller deres forældre udfylder i 0., 5. og 9. klasse. De individuelle besvarelser er anonyme og kun tilgængelige for elevens sundhedsplejerske, hvor de anvendes i forbindelse med sundhedssamtaler. Viden fra skolesundhed.dk kan bruges til at udpege fokusområder på sundhedsområdet, så kommunen kan igangsætte tidlige og forebyggende sundheds- og trivselsindsatser. I skoleåret 2014/15 har Sundhedsplejen systematisk benyttet skolesundhed.dk som supplerende analyseredskab i arbejdet med 0., 5. og 9. klassetrin. Dette giver, og vil fremadrettet give, et godt overblik over en række sundheds- og trivselsmæssige forhold hos årgangene, som er mulige at sammenligne med andre kommuner på udvalgte områder og følge over tid. Besvarelser fra 0. klasse er lavet af forældrene, mens 5., og 9. klasse er besvaret af eleverne. Der er både fælles og individuelle fokusområder på tværs af de tre årgange. Undersøgelsen er gennemført med 91 forskellige spørgsmål for 0. årgang, 32 for 5. årgang og 87 for 9. årgang. Overvægtsdata er trukket fra Sundhedsplejens almindelige registreringssystem Novax. Det skal bemærkes, at selvom datamaterialet er forholdsvis stort, skal tallene tolkes som et øjebliksbillede fra de tidspunkter, hvor undersøgelsen er foretaget. Det er ikke alle landets 98 kommuner, der er tilsluttet skolesundhed.dk, men der indgår blandt andet en række storbykommuner. Dermed indeholder landsplansopgørelserne også data fra kommuner med bedre sociodemografisk profil end Vordingborg Kommune. Dette skal medtænkes, når data fra Vordingborg kommune sammenholdes med landsgennemsnittet. 4

5 Der kommer løbende flere kommuner på skolesundhed.dk, hvilket fremover vil gøre det muligt at sammenligne med endnu data fra flere kommuner i Kommunesocialgruppe 3.1. Såvel spørgeskemaer, der er brugt i undersøgelsen, som de samlede resultater, kan fra medio august 2015 findes på Denne rapport fokuserer på de områder, som ligger anderledes end landsgennemsnittet eller på forhånd er defineret som nationale fokusområder. Vi har valgt at præsentere data med en kort beskrivelse af undersøgelsens resultater, suppleret med nogle få, afslutningsvise kommentarer fra Sundhedsplejens arbejdsområde. Det er imidlertid væsentligt at pointere, at evt. fremtidige indsatser tilrettelægges og koordineres i samarbejde med forældre, skoler, Børn-, Unge- og Familieafdelingen, praktiserende læger, fritidssektoren m.fl. Sundhedsplejen og Afdeling for Sundhed vil i efteråret 2015 analysere tendenser i kommunens enkelte områder med henblik på mulige differentierede indsatser. Det er Sundhedsplejens og Afdeling for Sundheds håb, at de nye data vil danne afsæt for drøftelser på tværs af familier, kommune og private aktører. Da Sundhedsplejen har prioriteret at få rapporten offentliggjort hurtigst muligt efter at tallene forelå, er graferne i denne rapport klippet direkte fra skolesundhed.dk. I 2. halvår af 2015 opdaterer skolesundhed.dk den grafiske kvalitet af deres grafer, hvorefter graferne i denne rapport - om muligt også vil blive opdateret. LANDSDATA Følgende kommuners data indgår i landsreferencen: 0. årgang Favrskov Haderslev Hedensted Kerteminde Kolding København Lolland Middelfart Odense Sønderborg Varde Vejen Vordingborg Århus 5. årgang Haderslev Hedensted Lolland Middelfart Odense Sønderborg Varde Vejen Vordingborg 9. årgang Favrskov Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Haderslev Hedensted København Middelfart Odense Sønderborg Tønder Varde Vordingborg Socialgrupper opgøres for at tydeliggøre social ulighed på tværs af kommuner og afhænger bl.a. af gennemsnitlig indkomst, uddannelsesniveau og borgere i beskæftigelse. Det er parametre, som påvirker sundhed og trivsel. 1 5

6 GENERELLE TENDENSER Undersøgelsen viser generelt flere udfordringer på en række sundheds- og trivselsparametre, sammenlignet med landsgennemsnittet. Dette er forventeligt jf. kommunens befolkningssammensætning / socialgruppestatus, da der er en kendt sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og sundhed/trivsel. I det følgende ses parametre, hvor samme tendens ses på tværs af årgangene. Efterfølgende gennemgås tendenserne på hver enkelt årgang. FÆRRE HAR FLERE AT TALE MED Det ses, at der i de to store årgange er tendens til, at der i Vordingborg Kommune er lidt færre, der føler, at de har nogle voksne at tale med, hvis der er noget, der virkeligt plager dem (for 5. klasse 71% mod 76% og for 9. klasse 65% mod 73% på landsplan). Samme billede ses også i forhold til at have flere venner eller veninder at tale med (eks. 68% mod 77% på landsplan på 5. årgang). Figur: 9. klasse Figur: 5. klasse 6

7 SAMLIV MANGE BØRN BOR KUN SAMMEN MED ÉN FORÆLDER I forhold til tallene på landsplan, så ses der i Vordingborg Kommune et større antal børn, der kun lever sammen med én af deres forældre. For 0. klasse drejer det sig om hele 33% (mod 21% på landsplan), i 5. klasse 41% (mod 32)% og i 9. klasse 42% (mod 34% på landsplan). Det ses også, at der ikke sker mange skilsmisser efter 5. klasse. Der er en væsentlig større andel af børn, hvor mor har forældremyndigheden frem for fælles forældremyndighed. Figur: 9. klasse Figur: 0. klasse 7

8 OVERVÆGT For alle tre årgange gælder, at børn og unge i Vordingborg Kommune i gennemsnit er mere overvægtige end børn og unge på landsplan. Kilde: Novax, Sundhedsplejens registreringssystem RYGNING Der er flere børn, der bor sammen med en ryger i Vordingborg Kommune end på landsplan. Samtidigt viser undersøgelsen, at det oftest er mødrene, der ryger. Figur 2-0. klasse 8

9 RESULTATER 0. KLASSE MOBNING Flere forældre i Vordingborg Kommune oplever, at deres barn bliver mobbet eller drillet af andre børn (23% mod 16% på landsplan). BEVÆGELSE Undersøgelsen viser, at væsentligt færre 0. klasse børn i Vordingborg Kommune kommer til/fra skole på cykel, gåben, rulleskøjter eller lignende end på landsplan (66% mod 52%). En forklaring på dette kan være kommunes geografi, hvor der i modsætning til i bykommunerne er flere elever, der har langt til skole. 39% af forældrene mener, at barnets skolevej er lidt eller meget utryg. 9

10 Samtidigt ses det, at 0.klassebørnene bruger længere tid foran en skærm i fritiden end landsgennemsnittet. Næsten hvert 3. af børnene (30%) bruger 2 timer eller mere foran skærmen. MADVANER Over dobbelt så mange 0. klasses børn i Vordingborg Kommune som på landsplan drikker sodavand, saft eller kakao dagligt (17% mod 8%). Ligeledes drikker færre mælk. Omvendt er kommunens børn glade for grøntsager (63% kan meget godt lide grøntsager mod 58% på landsplan) og er gode til at spise frugt hver dag (71% mod 69%). TÆNDER Flere end hvert 4. barn (27%) i 0. klasse i Vordingborg Kommune får kun børstet tænder én gang om dagen eller sjældnere, mens samme tal på landsplan kun er knap hvert 7. barn (15%). 10

11 SØVN Undersøgelsen viser, at børnene i 0. klasse kommer senere i seng og sover lidt mindre end landsgennemsnittet. VACCINATION Færre børn i 0. årgang i Vordingborg Kommune har modtaget det fulde børnevaccinationsprogram end på landsplan (90% mod 94% på landsplan). Et vaccinationsprogram anses først for at være dækkende, når mindst 95% er vaccineret. 11

12 TRIVSEL Hos forældre til børn i 0. klasse i Vordingborg Kommune vurderer væsentligt færre end på landsplan, at deres børn har det rigtigt godt for tiden. Dette afspejles også i forhold til børnenes kammerater, hvor kun 29% vurderer, at børnene altid har det godt med deres kammerater i skolen, mod 35% på landsplan. 12

13 RESULTATER 5. KLASSE HELBRED Lidt færre børn end på landsgennemsnit synes, at deres helbred er virkeligt godt (42% mod 47% på landsplan). BEVÆGELSE Lidt færre børn end på landsplan dyrker dagligt motion, som gør dem svedige eller forpustet (13% mod 16% på landsplan). Ligeledes bruges der lidt mere tid på skærm udenfor skoletiden end på landsplan. 13

14 Det ses også, at væsentligt færre dagligt kommer til skole ved at cykle, gå, køre på rulleskøjter og lignende end på landsplan (46% mod 67%). Her spiller kommunens geografi formenligt en væsentlig rolle. MADVANER Væsentligt færre på 5. årgang i Vordingborg Kommune drikker mælk dagligt end på landsplan (47% mod 58% på landsplan). Til gengæld spises der ligeså meget frugt og grønt som på landsplan. 14

15 FRITID Næsten kun halvt så mange børn i Vordingborg Kommunes 5. årgang går i fritids- eller ungdomsklub som på landsplan (17% mod 32% på landsplan). Ligeledes er det færre, der deltager i de fritidsaktiviteter, som de godt kunne tænke sig (71% mod 77% på landsplan). 15

16 TRIVSEL Færre børn i Vordingborg Kommune end på landsplan siger, at de har det rigtigt godt for tiden (40% mod 48% på landsplan). Samme tendens ses i forhold til, hvordan børnene synes, at de har det derhjemme (62% synes, at de har det rigtigt godt, mod 69% på landsplan). Samtidig angiver væsentligt færre, at de har flere gode venner eller veninder at tale med, hvis der virkeligt er noget, der plager (68% mod 77% på landsplan). Samme billede ses i forhold til at have flere voksne at tale med (71% mod 76%). 16

17 17

18 RESULTATER 9. KLASSE ALKOHOL Der er væsentligt flere i 9. klasse i Vordingborg Kommune, der har prøvet at drikke alkohol end på landsplan. Ligeledes er alkoholdebut-alderen lavere i Vordingborg Kommune, og flere har prøvet at være decideret fulde, også i en yngre alder. 18

19 Der ses samtidigt en væsentlig holdningsforskel blandt forældre til unges alkoholforbrug i Vordingborg Kommune, sammenlignet med holdningen blandt forældre på landsplan. Undersøgelsen viser, det kun er 13% af forældrene i Vordingborg Kommune, der ikke vil have at deres barn i 9. klasse drikker, mens det er 21% på landsplan. Det ses også, at færre af de unge i kommunen er interesseret i at drikke mindre, end på landsplan (76% mod 70% på landsplan). 19

20 RYGNING Unge i Vordingborg Kommune har en tidligere rygedebut end på landsplan. Kun 19% var 15 år eller ældre, første gang, de røg en cigaret (mod 26% på landsplan). Af dem, der har prøvet at ryge cigaretter, er der væsentligt flere i Vordingborg Kommune, der nu ryger dagligt (25% mod 16% på landsplan). Lidt flere end på landsplan har prøvet at ryge cigaretter (25% mod 22% på landsplan). 20

21 Forældrenes holdning til rygning adskiller sig også væsentligt fra landsgennemsnittet. Kun 32% af forældrene i Vordingborg Kommune har forbudt de unge i 9. klasse at ryge, mens det er 40% af forældrene på landsplan. BRUG AF EUFORISERENDE STOFFER 8% af de unge i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, mens tallet på landsplan er 6%. SEX Væsentligt flere unge (27%) i Vordingborg Kommune end på landsplan (17%) har haft samleje i 9. klasse. 21

22 Samtidigt har de deres seksuelle debut tidligere end på landsplan. Kun 32% er 15 år eller ældre, mens det på landsplan er 42%. Til gengæld husker 4 ud af 5 at bruge kondom ved samleje, hvilket er det samme som på landsplan (78% mod 79% på landsplan). BEVÆGELSE Flere unge på 9. årgang i Vordingborg Kommune end på landsplan synes, at der ikke er ret mange gode steder at dyrke sport, motion eller bevægelse tæt på deres bopæl (22% mod 16% på landsplan). Flere siger også, at der ikke er faciliteter tæt på dem (10% mod 6% på landsplan). Her spiller kommunens geografi formentligt en rolle. 22

23 Det er også færre, der synes, at de i høj grad har mulighed for at være fysisk aktive og bevæge sig i skolen (34% mod 40% på landsplan). 9. årgang bruger omvendt mindre tid foran en skærm udenfor skoletid end landsgennemsnittet. 23

24 Der er færre, der dagligt kommer til skole ved at gå, køre på cykel, rulleskøjter eller lignende. HELBRED Lidt færre unge end på landsplan synes, at de har et virkeligt godt helbred (33% mod 37% på landsplan). Ligeledes synes færre, at de har en god fysisk form (36% mod 41% på landsplan). 24

25 Det er også færre, der i fritiden dyrker motion, som dagligt gør dem svedige eller forpustet (11% mod 14% på landsplan). MADVANER De unge i 9. klasse spiser lidt mindre sund morgenmad end på landsplan. Eksempelvis spiser 22% hvidt brød til morgenmad, mens tallet kun er 16% på landsplan. 25

26 Det er også lidt færre, der dagligt spiser frugt og grøntsager end på landsplan. TRIVSEL Udover de generelle tendenser beskrevet i starten af denne rapport, er der lidt flere unge i 9. klasse, der tit er ked af det, trist eller er lige ved at græde. 69% i Vordingborg Kommune har det slet ikke sådan, mens det er 74% på landsplan. 26

27 Samtidigt er de unge lidt mindre glade for at gå i skole end landsgennemsnittet. Undersøgelsen viser også, at der opleves flere konflikter i skolen i Vordingborg Kommune end på landsplan. 27

28 SAMMENFATNING OG REFLEKSIONER Undersøgelsen er den første af sin slags i Vordingborg Kommune, og den peger på en række tendenser og områder, som kræver øget fokus, hvis man vil øge den kort- og langsigtede sundhed og trivsel blandt børn og unge i Vordingborg Kommune. Flere af de udpegede områder kan påvirkes i positiv retning med rette indsats. Sundhedsplejen har i dag, alene eller i samarbejde med andre, en række indsatser, som målretter sig flere af undersøgelsens fokuspunkter. Desuden giver undersøgelsen anledning til at overveje nye eller supplerende initiativer på flere områder. I dette afsnit er de væsentligste tendenser samlet. SAMLIV Mange børn i kommunen bor ikke sammen med begge forældre. Tallet for Vordingborg Kommune ligger væsentligt højre end på landsplan, og det gælder for både og 9. årgange. For børn ved indskolingen er det kun 67 % af børnene, der bor sammen med begge forældre, mod 79 % på landsplan. For 5. og 9. klasse er det ca. 4 ud af 10 der oplever, at forældrene ikke bor sammen. Det betyder, at en stor gruppe børn og unge oplever, at deres forældre skilles, og at de i kortere eller længere tid har behov for ekstra opmærksomhed og støtte. Det viser et behov for strukturelle, målrettede tilbud, indsatser og indretning af hverdagen. Sundhedsplejens indsats Som konsekvens heraf og et ønske om at tilgodese begge forældre og dermed styrke forældreskabet, tilbydes alle vordende familier i Vordingborg Kommune nu det strukturerede gruppetilbud Familie på vej, hvor der blandt andet sættes fokus på den nye familierolle. En underliggende hensigt er også at reducere antallet af par, der går fra hinanden i barnets første leveår. Vigtigheden af den tidlige indsats underbygges også af undersøgelsen, der viser forholdsvis få brud efter skolestart. Holder forældrene sammen frem til skolestart, er der også stor sandsynlighed for, at de bliver sammen gennem hele skoletiden. Skilsmissers følgevirkninger i forhold til børns selvopfattelse og trivsel bør derfor fortsat være et væsentligt fokusområde i de kommunale indsatser. TRIVSEL Undersøgelsen viser, at der på tværs af de tre årgange, er en stor gruppe børn og unge, der mistrives. Flere end på landsplan. En del af forklaringen kan være antallet af børn, der kun lever med den ene af sine forældre. Men også ensomhed, manglende venskaber og en voksen at tale med, spiller en rolle. Til spørgsmålet Jeg er tit ked af det, trist eller lige ved at græde, svarer 31% af eleverne i 9. klasse, at det passer delvist eller godt, hvor det på landsplan kun er 26%. På spørgsmålet: Har du 28

29 en voksen at tale med, hvis der er noget, der plager dig?, svarer 5% af eleverne i både 5. og 9. klasse: Nej, ingen. Sundhedsplejens indsats Sundhedsplejerskerne har haft individuelle samtaler med de elever, der har svaret på denne undersøgelse. Sundhedsplejen ser i praksis, at årsagerne til elevernes oplevelse af manglende trivsel er mange. En stor gruppe af dem, der oplever vanskeligheder, har haft disse i mere end et år. Sundhedsplejen har de seneste år løbende omprioriteret ressourcerne og har nu i stigende grad behovssamtaler med børn med særlige behov. Her afdækker Sundhedsplejen en del af de problemstillinger, som børnene og deres forældre oplever. I det omfang, det er muligt, støtter og henviser Sundhedsplejen børnene til relevant hjælp. Sundhedsplejen samarbejder blandt andet med de tværfaglige aktører på børn og ungeområdet i Områdeteamet, og her arbejdes i stort omfang med disse problematikker. SØVN Manglende søvn påvirker trivslen, og børn og unge i Vordingborg Kommune kommer generelt for sent i seng i forhold til anbefalingerne. Undersøgelsen viser, at børn i 0. klasse bliver lagt senere i seng end landsgennemsnittet og sover senere. Ca. 25 % sover mere end en time mindre en det anbefalede. En stor del af de ældste børn står tidligere op end på landsplan, fordi de har længere til skole. Dette modsvares ikke af at gå tidligere i seng, og hermed kommer de også i søvnunderskud. Søvnforskere anbefaler, at børn på 6-13 år bør sove 9-11 timer i døgnet, mens teenagere bør sove 8-10 timer i døgnet Forskning har længe vist en klar sammenhæng mellem søvn og fysisk, social og mental trivsel og læring. Det er ikke usandsynligt, at der er en sammenhæng mellem den manglende søvn og den trivselsprofil, som undersøgelsen viser. Sundhedsplejens indsats Søvnvaner grundlægges i barndommen, og det er et område, der er i fokus på Sundhedsplejens forebyggende spædbørnsbesøg. Sundhedsplejerskerne oplever en stigende efterspørgsel i vejledning og støtte i forbindelse med børns søvnproblemer, både fra forældre og fagpersoner. Undersøgelsen indikerer, at der er brug for yderligere fokus på vigtigheden af søvn op gennem førskolealderen. LIVSSTIL - OVERVÆGT, BEVÆGELSE OG MADVANER Flere børn og unge i Vordingborg Kommune er overvægtige end på landsplan. I gennemsnit er 18 % af børnene i 5. og 9. årgang overvægtige eller svært overvægtige. Lidt bedre ser det ud for 0. årgang, som ligger på niveau med landstallene med ca. 9% overvægtige. 29

30 Der er flere årsager til, at så relativt mange børn og unge er overvægtige. Der er statistisk en velkendt sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og overvægt, og mangel på fysisk aktivitet og usunde madvaner er den grundlæggende årsag til overvægt. I undersøgelsen ses en klar tendens til, at børnene fravælger mælk til fordel for saft eller sodavand, og at antallet af børn, der drikker mælk, falder med alderen. I 0-klasse drikker kun 65 % mælk dagligt, mens hele 17 % dagligt drikker saft eller sodavand. Det er over dobbelt så mange som på landsplan (8%). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bevæger sig med høj intensitet minimum 60 minutter om dagen. En udfordring er også for lidt bevægelse i hverdagen. Motion er en vigtig faktor for børns helbred. Et større antal børn i Vordingborg Kommune får grundet kommunens geografi ikke en del af den daglige motion foræret gennem turen til/fra skole, og derfor er der behov for særlig opmærksomhed på bevægelse for disse børn i løbet af skoledagen eller fritiden. Samtidigt er der samlet set færre børn, der laver intensiv motion dagligt i Vordingborg Kommune sammenlignet med tallene på landsplan. Skolereformens fokus på fysisk aktivitet vil formodentlig understøtte dette fokus yderligere de kommende år. Børn og unge i Vordingborg Kommune spiser, ligesom jævnaldrende i resten af landet, ikke nok frugt. Under halvdelen spiser frugt dagligt. Sundhedsplejens indsats Børn og unge med overvægt, inaktivitet og mistrivsel udgør en kompleks udfordring, som fylder meget i Sundhedsplejens arbejde på skolerne. Sundhedsplejen arbejder nu mere målrettet og systematisk med de børn og deres familier, der allerede ved skolestart viser tendens til overvægt. De mest overvægtige henvises til specialtilbud på sygehusene via egen læge. TANDBØRSTNING Der ses en markant forskel på antallet af børn i kommunen og på landsplan, der børster tænder mere end en gang om dagen. Kun 73% af børnene i 0. årgang får børstet tænder mere en gang om dagen, mens det på landsplan er 85%. Forskning viser, at vaner i forhold til tandbørstning er svære at ændre senere i livet, og derfor er gode tandbørstningsvaner vigtige at få indarbejdet i barndommen. Tandlægeforeningen anbefaler, at børn får børstet tænder to gange dagligt. Sundhedsplejens indsats Sundhedsplejen vil fremadrettet øge fokus på vejledning under hjemmebesøg, og i samarbejde med Tandplejen styrke den forebyggende indsats på området. Blandt andet vil Tandplejen deltage i forældregrupperne Familie på Vej. 30

31 BØRNEVACCINATIONER Kun 90% af børnene i Vordingborg Kommune er fuldt vaccineret ved indskolingen i 6 års alderen. Dette er ikke tilfredsstillende, da et vaccinationsprogram først betragtes som værende dækkende, når mindst 95 % af børnene er vaccineret. Tallene på landsplan viser en tilslutning på 94 %. Sundhedsplejens indsats Vaccination er allerede et fokusområde i Sundhedsplejen, og undersøgelsen giver anledning til at gå yderligere i dialog med forældrene og give dem yderligere viden i forhold til vaccinationsprogrammet. Der har de seneste år været flere offentlige debatter om vaccinationsprogrammerne, og vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om den lave tilslutning til programmet skyldes glemsomhed eller aktivt fravalg. RYGNING OG ALKOHOL Rygning og hash Undersøgelsen viser, at der er grund til fokus på rygning blandt unge i Vordingborg Kommune. Flere unge begynder at ryge og starter tidligere end deres jævnaldrende på landsplan. 25% af 9. årgang har prøvet at ryge, og ud af dem er det hele 25%, der ryger dagligt. 27% svarer, at de gerne vil holde op med at ryge. Undersøgelsen understreger, at der blandt andet skal fokuseres yderligere på at udskyde ryge-debut en, da relativt mange bliver ved med at ryge, når de først har prøvet at ryge. Rygning er den enkeltstående risikofaktor, der har størst sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte. Der ses også en udfordring i en markant forskel i de vordingborgske forældres holdning til rygning i forhold til holdningen på landsplan. Kun 32%, mod 40 % på landsplan, har forbudt deres børn at ryge. Forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem forældres holdning til rygning og børns rygedebut. Samtidigt bor 35% af børnene i 0. årgang sammen med en eller flere rygere, hvilket er 10% flere end på landsplan. Der er især mødrene, der ryger. Trods massiv information under graviditet og til nybagte forældre, ses det, at mange forældre fortsat ryger. Undersøgelsen viser ikke, hvilke hensyn forældrene evt. tager i forhold til at skærme børnene for passiv rygning (om der eksempelvis aldrig ryges i hjemmet), men Sundhedsplejen mener på baggrund af deres erfaringer, at det er rimeligt at antage, at en relativ stor gruppe udsættes for passiv rygning. Der ses en tendens til, at unge i Vordingborg er mere risikovillige end unge på landsplan, og 8% har svaret, at de har prøvet at ryge hash. Tallet er muligvis endnu højere, da ikke alle har svaret på spørgsmålet. Det er en adfærd, der skal tages alvorligt og have stor opmærksomhed i samarbejde med forældre, skoler og Center for Rusmidler. 31

32 Alkohol I forhold til alkohol svarer 80% af 9. årgang, at de har prøvet at drikke, mens det samme tal kun er 69% på landsplan. 63% har prøvet at være fulde og 11% var 12 år eller yngre. Forskning viser, at alkohol i særdeles er skadeligt for unge, hvor hjernen stadig er under udvikling. Sundhedsplejens indsats Kommunens rygestopteam iværksætter sammen med Sundhedsplejen i løbet af efteråret 2015 nye og målrettede rygestoptilbud til gravide. Det sker gennem den nationale storrygerpulje, som Sundhedsafdelingen ansøgte og fik del i i foråret I skolerne har rygestoptemaet det seneste år ligeledes været en fast del af Sundhedsplejens Sundhedseksperimentarium, som kører på alle 7. årgange i kommunen. SSP, skoler, Sundhedsplejen, rygestopkonsulenter og Ungerådgivningen er vigtige aktører i den forebyggende indsats. Undersøgelsen viser, at der er behov for at fastholde og evt. styrke indsatsen. Samtidigt bør der fokuseres på forældrenes holdning til de unges tobaks- og alkoholvaner. Center for Rusmidler er netop ved at rulle deres nye strategi for Ungerådgivningen ud, der målretter sig unge mellem år. Den skal blandt andet forebygge tidlig eksperimentering med rusmidler og hjælpe flere unge ud af et overforbrug. En del af denne indsats vil også målrette sig elever, forældre og lærere i udskolingen. FRITIDSAKTIVITETER Undersøgelsen viser, at 5. og 9.klasse går til lidt færre fritidsaktiviteter end landsgennemsnittet, og at der samtidigt er færre, der synes, at der er gode steder til at dyrke sport, motionere eller bevæge sig, hvor de bor. En af årsagerne til dette er formentligt den geografiske spredning og dermed større afstand til fritidsaktiviteter for de børn og unge, der ikke bor i eller tæt på én af kommunens større byer. Undersøgelsen viser, at fritidsaktivitetsniveauet for 0. klasserne svarer til landsgennemsnittet. Det er derfor relevant med opmærksomhed på, hvordan man kan støtte og sikre børnenes muligheder og motivation for at fortsætte med et aktivt fritidsliv op gennem skolealderen. 32

33 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Denne rapport samler alle undersøgelsesdata og kortlægger de overordnede tendenser for børn og unge i Vordingborg Kommune. Som kort beskrevet i indledningen, giver Skolesundhed.dk også mulighed for trække tal på skoleog klasseniveau, og dermed for at målrette og tilpasse indsatser til konkrete, lokale forhold på tværs af kommunens geografiske områder. Sundhedsplejen har siden introduktionen af Skolesundhed.dk i 2014 løbende brugt de lokale undersøgelsesdata i sundhedsarbejdet. Undersøgelsesresultaterne er ligeledes løbende fremlagt for de enkelte lærere på de pågældende klassetrin. Sundhedsplejen vil, i det omfang det er nødvendigt og/eller efterspørges, fortsat løbende trække lokale rapporter til skolerne. Sundhedsplejen vil i 3. kvartal 2015 sammenholde de lokale tal med de nye, samlede kommunale tal, og i dialog med relevante samarbejdspartnere drøfte, om der er anledning til særlige, lokale fokusområder og indsatser. Hver enkelt skole får i denne sammenhæng tilsendt såvel deres lokale undersøgelsesresultater samt resultaterne fra den samlede kommunale undersøgelse. Sundhedsplejen vil fremover årligt lave årsopgørelser over skolebørnenes sundhed og trivsel på baggrund af tallene fra Skolesundhed.dk, og fra skoleåret 2015/16 planlægger Sundhedsplejen også at inkludere 7. årgang i Skolesundhed.dk-undersøgelserne. 33