SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN"

Transkript

1 SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI

2 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre har flere at tale med... 7 Overvægt... 9 Rygning... 9 RESULTATER 0. KLASSE Mobning Bevægelse Madvaner Tænder Søvn Vaccination Trivsel RESULTATER 5. KLASSE Helbred Bevægelse Madvaner Fritid Trivsel RESULTATER 9. KLASSE Alkohol Rygning Brug af euforiserende stoffer...22 Sex Bevægelse Helbred

3 Madvaner Trivsel SAMMENFATNING OG REFLEKSIONER...29 Samliv Trivsel Søvn Livsstil - overvægt, bevægelse og madvaner...30 Tandbørstning Børnevaccinationer Rygning og alkohol Fritidsaktiviteter Afsluttende bemærkninger Rapporten Sundhed og trivsel i skolealderen er udarbejdet af Sundhedsplejen og Afdeling for Sundhed, juli Man kan læse mere om Sundhedsplejen på 3

4 BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN Undersøgelse af 0., 5. og 9. årgang i skoleåret 2014/15 FOKUS PÅ BØRN OG UNGES SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEÅRENE Sundhedsplejen i Vordingborg Kommune har haft et ønske om systematisk at kunne monitorere flere aspekter af børn og unges sundhed og trivsel i skolealderen. De seneste to år har det været muligt via portalen skolesundhed.dk, som kommunen har tilkøbt sig rettighed til at bruge. Efter en indkørings- og testperiode, er systemet blevet fuldt implementeret i skoleåret 2014/15. Skolesundhed.dk giver mulighed for at følge sundhed, trivsel og læring hos det enkelte barn og på klasse-, skole- og kommuneniveau. Det er et digitalt, personligt spørgeskema, som eleverne eller deres forældre udfylder i 0., 5. og 9. klasse. De individuelle besvarelser er anonyme og kun tilgængelige for elevens sundhedsplejerske, hvor de anvendes i forbindelse med sundhedssamtaler. Viden fra skolesundhed.dk kan bruges til at udpege fokusområder på sundhedsområdet, så kommunen kan igangsætte tidlige og forebyggende sundheds- og trivselsindsatser. I skoleåret 2014/15 har Sundhedsplejen systematisk benyttet skolesundhed.dk som supplerende analyseredskab i arbejdet med 0., 5. og 9. klassetrin. Dette giver, og vil fremadrettet give, et godt overblik over en række sundheds- og trivselsmæssige forhold hos årgangene, som er mulige at sammenligne med andre kommuner på udvalgte områder og følge over tid. Besvarelser fra 0. klasse er lavet af forældrene, mens 5., og 9. klasse er besvaret af eleverne. Der er både fælles og individuelle fokusområder på tværs af de tre årgange. Undersøgelsen er gennemført med 91 forskellige spørgsmål for 0. årgang, 32 for 5. årgang og 87 for 9. årgang. Overvægtsdata er trukket fra Sundhedsplejens almindelige registreringssystem Novax. Det skal bemærkes, at selvom datamaterialet er forholdsvis stort, skal tallene tolkes som et øjebliksbillede fra de tidspunkter, hvor undersøgelsen er foretaget. Det er ikke alle landets 98 kommuner, der er tilsluttet skolesundhed.dk, men der indgår blandt andet en række storbykommuner. Dermed indeholder landsplansopgørelserne også data fra kommuner med bedre sociodemografisk profil end Vordingborg Kommune. Dette skal medtænkes, når data fra Vordingborg kommune sammenholdes med landsgennemsnittet. 4

5 Der kommer løbende flere kommuner på skolesundhed.dk, hvilket fremover vil gøre det muligt at sammenligne med endnu data fra flere kommuner i Kommunesocialgruppe 3.1. Såvel spørgeskemaer, der er brugt i undersøgelsen, som de samlede resultater, kan fra medio august 2015 findes på Denne rapport fokuserer på de områder, som ligger anderledes end landsgennemsnittet eller på forhånd er defineret som nationale fokusområder. Vi har valgt at præsentere data med en kort beskrivelse af undersøgelsens resultater, suppleret med nogle få, afslutningsvise kommentarer fra Sundhedsplejens arbejdsområde. Det er imidlertid væsentligt at pointere, at evt. fremtidige indsatser tilrettelægges og koordineres i samarbejde med forældre, skoler, Børn-, Unge- og Familieafdelingen, praktiserende læger, fritidssektoren m.fl. Sundhedsplejen og Afdeling for Sundhed vil i efteråret 2015 analysere tendenser i kommunens enkelte områder med henblik på mulige differentierede indsatser. Det er Sundhedsplejens og Afdeling for Sundheds håb, at de nye data vil danne afsæt for drøftelser på tværs af familier, kommune og private aktører. Da Sundhedsplejen har prioriteret at få rapporten offentliggjort hurtigst muligt efter at tallene forelå, er graferne i denne rapport klippet direkte fra skolesundhed.dk. I 2. halvår af 2015 opdaterer skolesundhed.dk den grafiske kvalitet af deres grafer, hvorefter graferne i denne rapport - om muligt også vil blive opdateret. LANDSDATA Følgende kommuners data indgår i landsreferencen: 0. årgang Favrskov Haderslev Hedensted Kerteminde Kolding København Lolland Middelfart Odense Sønderborg Varde Vejen Vordingborg Århus 5. årgang Haderslev Hedensted Lolland Middelfart Odense Sønderborg Varde Vejen Vordingborg 9. årgang Favrskov Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Haderslev Hedensted København Middelfart Odense Sønderborg Tønder Varde Vordingborg Socialgrupper opgøres for at tydeliggøre social ulighed på tværs af kommuner og afhænger bl.a. af gennemsnitlig indkomst, uddannelsesniveau og borgere i beskæftigelse. Det er parametre, som påvirker sundhed og trivsel. 1 5

6 GENERELLE TENDENSER Undersøgelsen viser generelt flere udfordringer på en række sundheds- og trivselsparametre, sammenlignet med landsgennemsnittet. Dette er forventeligt jf. kommunens befolkningssammensætning / socialgruppestatus, da der er en kendt sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og sundhed/trivsel. I det følgende ses parametre, hvor samme tendens ses på tværs af årgangene. Efterfølgende gennemgås tendenserne på hver enkelt årgang. FÆRRE HAR FLERE AT TALE MED Det ses, at der i de to store årgange er tendens til, at der i Vordingborg Kommune er lidt færre, der føler, at de har nogle voksne at tale med, hvis der er noget, der virkeligt plager dem (for 5. klasse 71% mod 76% og for 9. klasse 65% mod 73% på landsplan). Samme billede ses også i forhold til at have flere venner eller veninder at tale med (eks. 68% mod 77% på landsplan på 5. årgang). Figur: 9. klasse Figur: 5. klasse 6

7 SAMLIV MANGE BØRN BOR KUN SAMMEN MED ÉN FORÆLDER I forhold til tallene på landsplan, så ses der i Vordingborg Kommune et større antal børn, der kun lever sammen med én af deres forældre. For 0. klasse drejer det sig om hele 33% (mod 21% på landsplan), i 5. klasse 41% (mod 32)% og i 9. klasse 42% (mod 34% på landsplan). Det ses også, at der ikke sker mange skilsmisser efter 5. klasse. Der er en væsentlig større andel af børn, hvor mor har forældremyndigheden frem for fælles forældremyndighed. Figur: 9. klasse Figur: 0. klasse 7

8 OVERVÆGT For alle tre årgange gælder, at børn og unge i Vordingborg Kommune i gennemsnit er mere overvægtige end børn og unge på landsplan. Kilde: Novax, Sundhedsplejens registreringssystem RYGNING Der er flere børn, der bor sammen med en ryger i Vordingborg Kommune end på landsplan. Samtidigt viser undersøgelsen, at det oftest er mødrene, der ryger. Figur 2-0. klasse 8

9 RESULTATER 0. KLASSE MOBNING Flere forældre i Vordingborg Kommune oplever, at deres barn bliver mobbet eller drillet af andre børn (23% mod 16% på landsplan). BEVÆGELSE Undersøgelsen viser, at væsentligt færre 0. klasse børn i Vordingborg Kommune kommer til/fra skole på cykel, gåben, rulleskøjter eller lignende end på landsplan (66% mod 52%). En forklaring på dette kan være kommunes geografi, hvor der i modsætning til i bykommunerne er flere elever, der har langt til skole. 39% af forældrene mener, at barnets skolevej er lidt eller meget utryg. 9

10 Samtidigt ses det, at 0.klassebørnene bruger længere tid foran en skærm i fritiden end landsgennemsnittet. Næsten hvert 3. af børnene (30%) bruger 2 timer eller mere foran skærmen. MADVANER Over dobbelt så mange 0. klasses børn i Vordingborg Kommune som på landsplan drikker sodavand, saft eller kakao dagligt (17% mod 8%). Ligeledes drikker færre mælk. Omvendt er kommunens børn glade for grøntsager (63% kan meget godt lide grøntsager mod 58% på landsplan) og er gode til at spise frugt hver dag (71% mod 69%). TÆNDER Flere end hvert 4. barn (27%) i 0. klasse i Vordingborg Kommune får kun børstet tænder én gang om dagen eller sjældnere, mens samme tal på landsplan kun er knap hvert 7. barn (15%). 10

11 SØVN Undersøgelsen viser, at børnene i 0. klasse kommer senere i seng og sover lidt mindre end landsgennemsnittet. VACCINATION Færre børn i 0. årgang i Vordingborg Kommune har modtaget det fulde børnevaccinationsprogram end på landsplan (90% mod 94% på landsplan). Et vaccinationsprogram anses først for at være dækkende, når mindst 95% er vaccineret. 11

12 TRIVSEL Hos forældre til børn i 0. klasse i Vordingborg Kommune vurderer væsentligt færre end på landsplan, at deres børn har det rigtigt godt for tiden. Dette afspejles også i forhold til børnenes kammerater, hvor kun 29% vurderer, at børnene altid har det godt med deres kammerater i skolen, mod 35% på landsplan. 12

13 RESULTATER 5. KLASSE HELBRED Lidt færre børn end på landsgennemsnit synes, at deres helbred er virkeligt godt (42% mod 47% på landsplan). BEVÆGELSE Lidt færre børn end på landsplan dyrker dagligt motion, som gør dem svedige eller forpustet (13% mod 16% på landsplan). Ligeledes bruges der lidt mere tid på skærm udenfor skoletiden end på landsplan. 13

14 Det ses også, at væsentligt færre dagligt kommer til skole ved at cykle, gå, køre på rulleskøjter og lignende end på landsplan (46% mod 67%). Her spiller kommunens geografi formenligt en væsentlig rolle. MADVANER Væsentligt færre på 5. årgang i Vordingborg Kommune drikker mælk dagligt end på landsplan (47% mod 58% på landsplan). Til gengæld spises der ligeså meget frugt og grønt som på landsplan. 14

15 FRITID Næsten kun halvt så mange børn i Vordingborg Kommunes 5. årgang går i fritids- eller ungdomsklub som på landsplan (17% mod 32% på landsplan). Ligeledes er det færre, der deltager i de fritidsaktiviteter, som de godt kunne tænke sig (71% mod 77% på landsplan). 15

16 TRIVSEL Færre børn i Vordingborg Kommune end på landsplan siger, at de har det rigtigt godt for tiden (40% mod 48% på landsplan). Samme tendens ses i forhold til, hvordan børnene synes, at de har det derhjemme (62% synes, at de har det rigtigt godt, mod 69% på landsplan). Samtidig angiver væsentligt færre, at de har flere gode venner eller veninder at tale med, hvis der virkeligt er noget, der plager (68% mod 77% på landsplan). Samme billede ses i forhold til at have flere voksne at tale med (71% mod 76%). 16

17 17

18 RESULTATER 9. KLASSE ALKOHOL Der er væsentligt flere i 9. klasse i Vordingborg Kommune, der har prøvet at drikke alkohol end på landsplan. Ligeledes er alkoholdebut-alderen lavere i Vordingborg Kommune, og flere har prøvet at være decideret fulde, også i en yngre alder. 18

19 Der ses samtidigt en væsentlig holdningsforskel blandt forældre til unges alkoholforbrug i Vordingborg Kommune, sammenlignet med holdningen blandt forældre på landsplan. Undersøgelsen viser, det kun er 13% af forældrene i Vordingborg Kommune, der ikke vil have at deres barn i 9. klasse drikker, mens det er 21% på landsplan. Det ses også, at færre af de unge i kommunen er interesseret i at drikke mindre, end på landsplan (76% mod 70% på landsplan). 19

20 RYGNING Unge i Vordingborg Kommune har en tidligere rygedebut end på landsplan. Kun 19% var 15 år eller ældre, første gang, de røg en cigaret (mod 26% på landsplan). Af dem, der har prøvet at ryge cigaretter, er der væsentligt flere i Vordingborg Kommune, der nu ryger dagligt (25% mod 16% på landsplan). Lidt flere end på landsplan har prøvet at ryge cigaretter (25% mod 22% på landsplan). 20

21 Forældrenes holdning til rygning adskiller sig også væsentligt fra landsgennemsnittet. Kun 32% af forældrene i Vordingborg Kommune har forbudt de unge i 9. klasse at ryge, mens det er 40% af forældrene på landsplan. BRUG AF EUFORISERENDE STOFFER 8% af de unge i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, mens tallet på landsplan er 6%. SEX Væsentligt flere unge (27%) i Vordingborg Kommune end på landsplan (17%) har haft samleje i 9. klasse. 21

22 Samtidigt har de deres seksuelle debut tidligere end på landsplan. Kun 32% er 15 år eller ældre, mens det på landsplan er 42%. Til gengæld husker 4 ud af 5 at bruge kondom ved samleje, hvilket er det samme som på landsplan (78% mod 79% på landsplan). BEVÆGELSE Flere unge på 9. årgang i Vordingborg Kommune end på landsplan synes, at der ikke er ret mange gode steder at dyrke sport, motion eller bevægelse tæt på deres bopæl (22% mod 16% på landsplan). Flere siger også, at der ikke er faciliteter tæt på dem (10% mod 6% på landsplan). Her spiller kommunens geografi formentligt en rolle. 22

23 Det er også færre, der synes, at de i høj grad har mulighed for at være fysisk aktive og bevæge sig i skolen (34% mod 40% på landsplan). 9. årgang bruger omvendt mindre tid foran en skærm udenfor skoletid end landsgennemsnittet. 23

24 Der er færre, der dagligt kommer til skole ved at gå, køre på cykel, rulleskøjter eller lignende. HELBRED Lidt færre unge end på landsplan synes, at de har et virkeligt godt helbred (33% mod 37% på landsplan). Ligeledes synes færre, at de har en god fysisk form (36% mod 41% på landsplan). 24

25 Det er også færre, der i fritiden dyrker motion, som dagligt gør dem svedige eller forpustet (11% mod 14% på landsplan). MADVANER De unge i 9. klasse spiser lidt mindre sund morgenmad end på landsplan. Eksempelvis spiser 22% hvidt brød til morgenmad, mens tallet kun er 16% på landsplan. 25

26 Det er også lidt færre, der dagligt spiser frugt og grøntsager end på landsplan. TRIVSEL Udover de generelle tendenser beskrevet i starten af denne rapport, er der lidt flere unge i 9. klasse, der tit er ked af det, trist eller er lige ved at græde. 69% i Vordingborg Kommune har det slet ikke sådan, mens det er 74% på landsplan. 26

27 Samtidigt er de unge lidt mindre glade for at gå i skole end landsgennemsnittet. Undersøgelsen viser også, at der opleves flere konflikter i skolen i Vordingborg Kommune end på landsplan. 27

28 SAMMENFATNING OG REFLEKSIONER Undersøgelsen er den første af sin slags i Vordingborg Kommune, og den peger på en række tendenser og områder, som kræver øget fokus, hvis man vil øge den kort- og langsigtede sundhed og trivsel blandt børn og unge i Vordingborg Kommune. Flere af de udpegede områder kan påvirkes i positiv retning med rette indsats. Sundhedsplejen har i dag, alene eller i samarbejde med andre, en række indsatser, som målretter sig flere af undersøgelsens fokuspunkter. Desuden giver undersøgelsen anledning til at overveje nye eller supplerende initiativer på flere områder. I dette afsnit er de væsentligste tendenser samlet. SAMLIV Mange børn i kommunen bor ikke sammen med begge forældre. Tallet for Vordingborg Kommune ligger væsentligt højre end på landsplan, og det gælder for både og 9. årgange. For børn ved indskolingen er det kun 67 % af børnene, der bor sammen med begge forældre, mod 79 % på landsplan. For 5. og 9. klasse er det ca. 4 ud af 10 der oplever, at forældrene ikke bor sammen. Det betyder, at en stor gruppe børn og unge oplever, at deres forældre skilles, og at de i kortere eller længere tid har behov for ekstra opmærksomhed og støtte. Det viser et behov for strukturelle, målrettede tilbud, indsatser og indretning af hverdagen. Sundhedsplejens indsats Som konsekvens heraf og et ønske om at tilgodese begge forældre og dermed styrke forældreskabet, tilbydes alle vordende familier i Vordingborg Kommune nu det strukturerede gruppetilbud Familie på vej, hvor der blandt andet sættes fokus på den nye familierolle. En underliggende hensigt er også at reducere antallet af par, der går fra hinanden i barnets første leveår. Vigtigheden af den tidlige indsats underbygges også af undersøgelsen, der viser forholdsvis få brud efter skolestart. Holder forældrene sammen frem til skolestart, er der også stor sandsynlighed for, at de bliver sammen gennem hele skoletiden. Skilsmissers følgevirkninger i forhold til børns selvopfattelse og trivsel bør derfor fortsat være et væsentligt fokusområde i de kommunale indsatser. TRIVSEL Undersøgelsen viser, at der på tværs af de tre årgange, er en stor gruppe børn og unge, der mistrives. Flere end på landsplan. En del af forklaringen kan være antallet af børn, der kun lever med den ene af sine forældre. Men også ensomhed, manglende venskaber og en voksen at tale med, spiller en rolle. Til spørgsmålet Jeg er tit ked af det, trist eller lige ved at græde, svarer 31% af eleverne i 9. klasse, at det passer delvist eller godt, hvor det på landsplan kun er 26%. På spørgsmålet: Har du 28

29 en voksen at tale med, hvis der er noget, der plager dig?, svarer 5% af eleverne i både 5. og 9. klasse: Nej, ingen. Sundhedsplejens indsats Sundhedsplejerskerne har haft individuelle samtaler med de elever, der har svaret på denne undersøgelse. Sundhedsplejen ser i praksis, at årsagerne til elevernes oplevelse af manglende trivsel er mange. En stor gruppe af dem, der oplever vanskeligheder, har haft disse i mere end et år. Sundhedsplejen har de seneste år løbende omprioriteret ressourcerne og har nu i stigende grad behovssamtaler med børn med særlige behov. Her afdækker Sundhedsplejen en del af de problemstillinger, som børnene og deres forældre oplever. I det omfang, det er muligt, støtter og henviser Sundhedsplejen børnene til relevant hjælp. Sundhedsplejen samarbejder blandt andet med de tværfaglige aktører på børn og ungeområdet i Områdeteamet, og her arbejdes i stort omfang med disse problematikker. SØVN Manglende søvn påvirker trivslen, og børn og unge i Vordingborg Kommune kommer generelt for sent i seng i forhold til anbefalingerne. Undersøgelsen viser, at børn i 0. klasse bliver lagt senere i seng end landsgennemsnittet og sover senere. Ca. 25 % sover mere end en time mindre en det anbefalede. En stor del af de ældste børn står tidligere op end på landsplan, fordi de har længere til skole. Dette modsvares ikke af at gå tidligere i seng, og hermed kommer de også i søvnunderskud. Søvnforskere anbefaler, at børn på 6-13 år bør sove 9-11 timer i døgnet, mens teenagere bør sove 8-10 timer i døgnet Forskning har længe vist en klar sammenhæng mellem søvn og fysisk, social og mental trivsel og læring. Det er ikke usandsynligt, at der er en sammenhæng mellem den manglende søvn og den trivselsprofil, som undersøgelsen viser. Sundhedsplejens indsats Søvnvaner grundlægges i barndommen, og det er et område, der er i fokus på Sundhedsplejens forebyggende spædbørnsbesøg. Sundhedsplejerskerne oplever en stigende efterspørgsel i vejledning og støtte i forbindelse med børns søvnproblemer, både fra forældre og fagpersoner. Undersøgelsen indikerer, at der er brug for yderligere fokus på vigtigheden af søvn op gennem førskolealderen. LIVSSTIL - OVERVÆGT, BEVÆGELSE OG MADVANER Flere børn og unge i Vordingborg Kommune er overvægtige end på landsplan. I gennemsnit er 18 % af børnene i 5. og 9. årgang overvægtige eller svært overvægtige. Lidt bedre ser det ud for 0. årgang, som ligger på niveau med landstallene med ca. 9% overvægtige. 29

30 Der er flere årsager til, at så relativt mange børn og unge er overvægtige. Der er statistisk en velkendt sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og overvægt, og mangel på fysisk aktivitet og usunde madvaner er den grundlæggende årsag til overvægt. I undersøgelsen ses en klar tendens til, at børnene fravælger mælk til fordel for saft eller sodavand, og at antallet af børn, der drikker mælk, falder med alderen. I 0-klasse drikker kun 65 % mælk dagligt, mens hele 17 % dagligt drikker saft eller sodavand. Det er over dobbelt så mange som på landsplan (8%). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bevæger sig med høj intensitet minimum 60 minutter om dagen. En udfordring er også for lidt bevægelse i hverdagen. Motion er en vigtig faktor for børns helbred. Et større antal børn i Vordingborg Kommune får grundet kommunens geografi ikke en del af den daglige motion foræret gennem turen til/fra skole, og derfor er der behov for særlig opmærksomhed på bevægelse for disse børn i løbet af skoledagen eller fritiden. Samtidigt er der samlet set færre børn, der laver intensiv motion dagligt i Vordingborg Kommune sammenlignet med tallene på landsplan. Skolereformens fokus på fysisk aktivitet vil formodentlig understøtte dette fokus yderligere de kommende år. Børn og unge i Vordingborg Kommune spiser, ligesom jævnaldrende i resten af landet, ikke nok frugt. Under halvdelen spiser frugt dagligt. Sundhedsplejens indsats Børn og unge med overvægt, inaktivitet og mistrivsel udgør en kompleks udfordring, som fylder meget i Sundhedsplejens arbejde på skolerne. Sundhedsplejen arbejder nu mere målrettet og systematisk med de børn og deres familier, der allerede ved skolestart viser tendens til overvægt. De mest overvægtige henvises til specialtilbud på sygehusene via egen læge. TANDBØRSTNING Der ses en markant forskel på antallet af børn i kommunen og på landsplan, der børster tænder mere end en gang om dagen. Kun 73% af børnene i 0. årgang får børstet tænder mere en gang om dagen, mens det på landsplan er 85%. Forskning viser, at vaner i forhold til tandbørstning er svære at ændre senere i livet, og derfor er gode tandbørstningsvaner vigtige at få indarbejdet i barndommen. Tandlægeforeningen anbefaler, at børn får børstet tænder to gange dagligt. Sundhedsplejens indsats Sundhedsplejen vil fremadrettet øge fokus på vejledning under hjemmebesøg, og i samarbejde med Tandplejen styrke den forebyggende indsats på området. Blandt andet vil Tandplejen deltage i forældregrupperne Familie på Vej. 30

31 BØRNEVACCINATIONER Kun 90% af børnene i Vordingborg Kommune er fuldt vaccineret ved indskolingen i 6 års alderen. Dette er ikke tilfredsstillende, da et vaccinationsprogram først betragtes som værende dækkende, når mindst 95 % af børnene er vaccineret. Tallene på landsplan viser en tilslutning på 94 %. Sundhedsplejens indsats Vaccination er allerede et fokusområde i Sundhedsplejen, og undersøgelsen giver anledning til at gå yderligere i dialog med forældrene og give dem yderligere viden i forhold til vaccinationsprogrammet. Der har de seneste år været flere offentlige debatter om vaccinationsprogrammerne, og vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om den lave tilslutning til programmet skyldes glemsomhed eller aktivt fravalg. RYGNING OG ALKOHOL Rygning og hash Undersøgelsen viser, at der er grund til fokus på rygning blandt unge i Vordingborg Kommune. Flere unge begynder at ryge og starter tidligere end deres jævnaldrende på landsplan. 25% af 9. årgang har prøvet at ryge, og ud af dem er det hele 25%, der ryger dagligt. 27% svarer, at de gerne vil holde op med at ryge. Undersøgelsen understreger, at der blandt andet skal fokuseres yderligere på at udskyde ryge-debut en, da relativt mange bliver ved med at ryge, når de først har prøvet at ryge. Rygning er den enkeltstående risikofaktor, der har størst sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte. Der ses også en udfordring i en markant forskel i de vordingborgske forældres holdning til rygning i forhold til holdningen på landsplan. Kun 32%, mod 40 % på landsplan, har forbudt deres børn at ryge. Forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem forældres holdning til rygning og børns rygedebut. Samtidigt bor 35% af børnene i 0. årgang sammen med en eller flere rygere, hvilket er 10% flere end på landsplan. Der er især mødrene, der ryger. Trods massiv information under graviditet og til nybagte forældre, ses det, at mange forældre fortsat ryger. Undersøgelsen viser ikke, hvilke hensyn forældrene evt. tager i forhold til at skærme børnene for passiv rygning (om der eksempelvis aldrig ryges i hjemmet), men Sundhedsplejen mener på baggrund af deres erfaringer, at det er rimeligt at antage, at en relativ stor gruppe udsættes for passiv rygning. Der ses en tendens til, at unge i Vordingborg er mere risikovillige end unge på landsplan, og 8% har svaret, at de har prøvet at ryge hash. Tallet er muligvis endnu højere, da ikke alle har svaret på spørgsmålet. Det er en adfærd, der skal tages alvorligt og have stor opmærksomhed i samarbejde med forældre, skoler og Center for Rusmidler. 31

32 Alkohol I forhold til alkohol svarer 80% af 9. årgang, at de har prøvet at drikke, mens det samme tal kun er 69% på landsplan. 63% har prøvet at være fulde og 11% var 12 år eller yngre. Forskning viser, at alkohol i særdeles er skadeligt for unge, hvor hjernen stadig er under udvikling. Sundhedsplejens indsats Kommunens rygestopteam iværksætter sammen med Sundhedsplejen i løbet af efteråret 2015 nye og målrettede rygestoptilbud til gravide. Det sker gennem den nationale storrygerpulje, som Sundhedsafdelingen ansøgte og fik del i i foråret I skolerne har rygestoptemaet det seneste år ligeledes været en fast del af Sundhedsplejens Sundhedseksperimentarium, som kører på alle 7. årgange i kommunen. SSP, skoler, Sundhedsplejen, rygestopkonsulenter og Ungerådgivningen er vigtige aktører i den forebyggende indsats. Undersøgelsen viser, at der er behov for at fastholde og evt. styrke indsatsen. Samtidigt bør der fokuseres på forældrenes holdning til de unges tobaks- og alkoholvaner. Center for Rusmidler er netop ved at rulle deres nye strategi for Ungerådgivningen ud, der målretter sig unge mellem år. Den skal blandt andet forebygge tidlig eksperimentering med rusmidler og hjælpe flere unge ud af et overforbrug. En del af denne indsats vil også målrette sig elever, forældre og lærere i udskolingen. FRITIDSAKTIVITETER Undersøgelsen viser, at 5. og 9.klasse går til lidt færre fritidsaktiviteter end landsgennemsnittet, og at der samtidigt er færre, der synes, at der er gode steder til at dyrke sport, motionere eller bevæge sig, hvor de bor. En af årsagerne til dette er formentligt den geografiske spredning og dermed større afstand til fritidsaktiviteter for de børn og unge, der ikke bor i eller tæt på én af kommunens større byer. Undersøgelsen viser, at fritidsaktivitetsniveauet for 0. klasserne svarer til landsgennemsnittet. Det er derfor relevant med opmærksomhed på, hvordan man kan støtte og sikre børnenes muligheder og motivation for at fortsætte med et aktivt fritidsliv op gennem skolealderen. 32

33 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Denne rapport samler alle undersøgelsesdata og kortlægger de overordnede tendenser for børn og unge i Vordingborg Kommune. Som kort beskrevet i indledningen, giver Skolesundhed.dk også mulighed for trække tal på skoleog klasseniveau, og dermed for at målrette og tilpasse indsatser til konkrete, lokale forhold på tværs af kommunens geografiske områder. Sundhedsplejen har siden introduktionen af Skolesundhed.dk i 2014 løbende brugt de lokale undersøgelsesdata i sundhedsarbejdet. Undersøgelsesresultaterne er ligeledes løbende fremlagt for de enkelte lærere på de pågældende klassetrin. Sundhedsplejen vil, i det omfang det er nødvendigt og/eller efterspørges, fortsat løbende trække lokale rapporter til skolerne. Sundhedsplejen vil i 3. kvartal 2015 sammenholde de lokale tal med de nye, samlede kommunale tal, og i dialog med relevante samarbejdspartnere drøfte, om der er anledning til særlige, lokale fokusområder og indsatser. Hver enkelt skole får i denne sammenhæng tilsendt såvel deres lokale undersøgelsesresultater samt resultaterne fra den samlede kommunale undersøgelse. Sundhedsplejen vil fremover årligt lave årsopgørelser over skolebørnenes sundhed og trivsel på baggrund af tallene fra Skolesundhed.dk, og fra skoleåret 2015/16 planlægger Sundhedsplejen også at inkludere 7. årgang i Skolesundhed.dk-undersøgelserne. 33

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse

Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse Værdifuld viden Vi skal styrke børn og unges læring, sundhed og deltagelse, så vi udvikler kompetente

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere