Opfølgningsanalyse 2016 for Børn- og Ungeudvalget
|
|
- Tina Møller
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opfølgningsanalyse 2016 for Børn- og Ungeudvalget Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Effektmål/Indikator Børn- og Ungeudvalget Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (deles med BSU) Antallet af unge i alderen år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter så som VUC Visionen for Odense Kommunes Ungestrategi er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Antallet af unge der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, har de sidste par år været stigende. Denne tendens er fortsat i Flere indsatser og tiltag er medvirkende til den fortsat positive udvikling. Nedenstående er eksempler på at tværgåede samarbejde er et centralt element i arbejdet med at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse I Odense Kommune samarbejde de forskellige aktører med den enkelte unge. Fokus i samarbejdet med den unge drejer sig blandt andet om, at udfordrere den unges uddannelsesvalg og at forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne. Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) har den centrale koordinationsrolle i samarbejdet mellem erhvervslivet, ungdomsuddannelserne og grundskolen. Det nationale mål om at minimum 30% af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse, er Den Grønne Boks fortsat med til at understøtte. Den Grønne Boks, der er et samarbejde mellem Odense Kommune og fire erhvervsskoler, viser de unge fremtidsmulighederne ved en erhvervsuddannelse. Derudover samarbejder Odense Kommune tæt sammen med Uddannelsesbroen, et opkvalificerings- og afklaringsforløb som 4 erhvervsskoler er sammen om. Fokus er, at et forløb for den enkelte unge skal give mening, indhold og relevans. Derfor tilrettelægges der så vidt muligt individuelle forløb, der sikrer at den unge efterfølgende kan starte og gennemføre en erhvervsuddannelse. Unge er mere interesserede i job og karriere Indikator under udarbejdelse Børn og unge lærer mere Andelen af forældre som vurderer, at dagtilbuddet i høj grad understøtter barnets udvikling og læring Vedr. måling på dagtilbudsområdet: 52 % af forældrene vurderer, at dagtilbuddet understøtter barnets udvikling og læring. I dialogen med forældrene er det tydeligt, at der er stor tillid til personalets kompetencer og en generel tilfredshed med dagtilbuddene. Forældrene giver også udtryk for, at de oplever, at deres børn lærer nyt og udvikler sig, men at det er vanskeligt at vurdere, om det er på grund af understøttelsen i dagtilbuddet, fordi børn i den aldersgruppe er i konstant udvikling. Det kan formodentlig afspejle sig i andelen på 52 %, så her er et udviklingspotentiale, hvor dagtilbuddene kan være tydeligere om den læring og udvikling, der foregår i dagtilbudsregi. Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, 9. klasse Vedr. målinger på skoleområdet: Karaktergennemsnittet for 2016 er 6,9 ligesom i Odense Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet. Indikatoren skal ses i relation til den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Fra 2015 til 2016 er der sket et lille fald i andelen af elever, som får gode resultater i de nationale test (-0,17 %). Det vil sige, at lidt færre elever får gode resultater ift Tilsvarende er der sket et mindre fald i andelen, som får dårlige resultater (-0,05 %). Udviklingen er meget lille, men det vil sige, at lidt færre elever får dårlige resultater i de nationale tests.
2 Udvikling i andelen af elever med hhv. gode og dårlige resultater i de nationale test Fortrolighedsbestemmelserne bevirker, at Odense Kommune ikke må offentliggøre resultaterne af de nationale test, så de kan anvendes til at rangordne skoler eller kommuner. I stedet opgøres udviklingen i kommunens testresultater i dansk, læsning og matematik i forhold til tidligere års resultater. Indikatoren skal ses i relation til den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Herunder at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. For Odense Kommune såvel som på landsplan er der et stykke vej før målsætningen om, at 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. Børn og unge bevæger sig mere Forskning viser, at jævnlig motion er medvirkende til sundhed og trivsel i hverdagen. Fordelene ved fysisk aktivitet er blandt andet bedre helbred, kredsløb og kondition og dermed en reduceret risiko for livsstilssygdomme som fx diabetes i voksenlivet. Således er det et mål, at flere børn og unge i Odense Kommune skal være fysisk aktive. For børn og unge anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet med moderat intensitet mindst 60 minutter om dagen samt fysisk aktivitet med høj intensitet 2-3 gange om ugen, hvilket er udgangspunktet for effektmålet. Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelse er et bredt begreb, som dækker over forskellige former for fysisk aktivitet, der kan gennemføres på mange måder i løbet af en længere og mere varieret skoledag. Andel af børn og unge der dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustet Bevægelse kan være fysisk aktivitet i undervisningen i fagene, hvor bevægelse integreres, så den understøtter elevernes faglige læring og træning. Bevægelse kan være korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive i fagundervisningen, hvor fokus er at fremme sociale relationer, styrke motivation og læringsparathed m.m. fx brain breaks. Bevægelse kan være længerevarende aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv. Bevægelse kan være fysisk aktivitet af længere varighed og højere intensitet. Denne form for bevægelse er typisk knyttet til idrætsfaget. Bevægelse kan også være en måde at transportere sig på, fx til og fra skole eller som transport til og fra samarbejdsparter i regi af åbne skole. I sundhedsprofilundersøgelsen spørges eleverne i 2. klasse, om de bevæger sig i skolen, så de bliver forpustede, mens eleverne på de resterende klassetrin spørges, om de dyrker motion i fritiden, der gør dem svedige eller forpustede, hvorfor resultaterne ikke er sammenlignelige på tværs af årgange. Børn og unge spiser sundere Andelen af elever i 2. klasse, der bevæger sig i skolen, ser ud til at være svagt faldende i forhold til den forrige måling (fra 96 % i 14/15 til 94 % i 15/16), men set over en lidt længere tidsperiode ligger andelen rimelig stabil. Der ses en mindre stigning i andelen af børn og unge på de ældste klassetrin, som angiver at dyrke motion, så de bliver forpustede (fra 83 % i 14/15 til 86 % i 15/16). Der er ingen entydig forklaring på ændringerne. Indsatser som eksempelvis Fritid uden grænser og et øget fokus på fysisk aktivitet gennem den åbne skole, hvor skolen i højere grad orienterer sig mod det omkringliggende samfund og samarbejder med foreningslivet samt skolereformen, kan være medvirkende årsager.
3 Andel af børn og unge, der spiser frugt og grønt dagligt Unge ryger og drikker mindre Andelen af unge, der ryger kl Andelen af unge der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned kl 9.-1 Børn og unges kostvaner ændres med alderen således, at yngre elever har bedre kostvaner end ældre elever. Sund og varieret kost er essentiel for et sundt liv, for generel trivsel og for indlæring. Fødevarestyrelsens anbefalinger om, at børn og unge bør spise både frugt og grøntsager hver dag, er udgangspunkt for effektmålet. Andelen for elever i 0. og 2. klasse, der spiser frugt og grønt, er nogenlunde uændret over de seneste tre år. Blandt eleverne i 5. og klasse ses der et fald i andelen, som har været konstant siden 2012 (fra 58 % i 12/13 til 54 % i 15/16). Flere skoler har frugtordninger, og der er ingen entydig forklaring på den faldende tendens i andelen af elever, der spiser frugt og grønt. De fleste af eleverne spiser frugt ugentligt, men drengene spiser ikke så ofte frugt som pigerne, og der er en lidt større andel af drengene, der sjældent eller aldrig spiser frugt. Rygning opfattes fortsat som den største risikofaktor i forhold til udvikling af sygdomme og tidlig død. Andelen af unge i Odense Kommune, der ryger, har været faldende gennem de senere år, men ser ud til at stagnere i 2016 omkring 1 % på klassetrin, mens der fortsat ses et fald på klassetrin. Der er tendens til, at alderen for unges rygedebut stiger således, at de unge er lidt ældre, når de begynder at ryge. Derudover er det væsentligt at være opmærksom på, at unges tobaksforbrug er komplekst og kan bestå af både almindelig tobak, E-cigaretter, vandpibe og hash som væsentligste elementer. Derfor har den forebyggende indsats ikke blot fokus på almindelig tobak men søger at forebygge alle former for rygning. Til trods for at andelen af unge, som angiver at have drukket fem genstande eller mere på en dag den seneste måned, har været stødt faldende, så er der sket en markant stigning siden forrige måling (fra 5 % i 2014 til 8 % i 2016 for klasse og fra 28 % i 2014 til 42 % i 2016 for klasse). Det er dog usikkert, hvorvidt dette er et retvisende billede, da sundhedsprofilundersøgelsen er flyttet fra oktober til januar måned og dermed tæt på årsskiftet. Her må det formodes, at flere unge i forbindelse med jul og nytår drikker fem genstande eller mere, end de normalt vil gøre. Skiftet af undersøgelsestidspunktet kan derfor havde betydning for elevernes besvarelse i forhold til alkoholspørgsmålene. De kommende års undersøgelser vil give et tydeligere billede af, om der er tale om en generel tendens, eller om det snarere skyldes ændringen af undersøgelsestidspunktet. Børn og unge er mere glade for at gå i skole Elevernes glæde ved skolegang er en væsentlig del af elevernes generelle trivsel og en grundlæggende forudsætning for deres læringsparathed. For elever i 0. klasse er andelen, der er glade for at gå i skole stadig høj (95 %). Den har ligget stabilt på 95 % siden Andelen af børn og unge, der angiver, at de er glade for at gå i skole Stigningen blandt 2. klasses elever, der angiver at være glade for at gå i skole, fra 56 % i 2014 til 57 % i 2016 bryder med sidste års fald blandt elever i 2. klasse, der angav at være glade for at gå i skole. Derimod ses et fald i andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at være glade for at gå skole, fra 78 % i 2014 til 74 % i 2016, hvilket er et yderligere fald i forhold til tidligere år. Dette fald er mest udtalt blandt eleverne på 9. klassetrin (fra 81 % i 14/15 til 71 % i 15/16). Det er derfor væsentligt fortsat at følge denne udvikling de kommende år, da nationale tendenser peger på, at børn og unges mentale sundhed er under stigende pres. På baggrund af faldet i andelen af elever i 9. klasse, der er glade for at gå i skole, er der i år lavet en særskilt tillægsundersøgelse til sundhedsprofilundersøgelsen, som har til formål at bidrage med viden om
4 mulige årsager til mindre eller manglende glæde ved skolegang. Undersøgelsen gennemføres blandt elever i klasse undtaget elever i specialskole. Børn og unge deltager mere i fællesskaber, som udvikler dem Vedr. dagtilbudsområdet: Det er afgørende for børns trivsel og udvikling, at de indgår i sociale relationer. Derfor er det også dagtilbuddenes opgave at understøtte, at alle børn er en del af fællesskaber og har gode venner. Med en andel på 92 % af børnene, der vurderer, at de har gode venner i børnehaven, er vurderingen, at dagtilbuddene lever op til deres opgave. Der kan ikke sammenlignes med seneste måling, da svarkategorierne er ændret, hvilket gør sammenligning usikker. Andelen af børn, der vurderer, at de har gode venner i børnehaven Andelen af børn og unge, der har venner at tale med Børn og unges oplevelse af at deltage i klassefællesskaber Vedr. skoleområdet: 97 % af eleverne i 0. klasse angiver, at de har venner at tale med. Andelen af eleverne i 2. klasse, der angiver, at de har gode venner på skolen, er 87 %. Udvikling i andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have mindst en ven at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem, har været stort set uændret de sidste år og ligger på 95 %. Andelen af børn og unge, som angiver at have venner at tale med, ser således stort set ud til at være uændret. Det er afgørende for trivsel, skoleglæde og motivation, at den enkelte elev føler sig som et ligeværdigt og accepteret medlem af klassens sociale fællesskab. Skolerne arbejder derfor på forskelligvis med at styrke og understøtte relationer og venskaber både i den enkelte klasse og på tværs af klasser. 97 % af eleverne i 0. klasse angiver, at de altid eller ofte deltager i klassefællesskaberne. Andelen har ligget stabilt i mange år. I 2. klasse angiver 68 % af eleverne at de altid eller ofte deltager i klassefællesskaber, hvilket er samme niveau som forrige måling. Der skal gøres opmærksom på, at 2. klasse ikke direkte besvarer spørgsmålet om deltagelse i klassefællesskabet men i stedet svarer på, om de har det godt med deres klassekammerater. Blandt eleverne i 5. og klasse ses et markant fald i andelen af elever, der oplever at deltage i klassefællesskabet. Således angiver 87 % af eleverne at være en del af klassefællesskabet. Dette er et væsentligt fald i forhold til sidste måling (92 % i 14/15) og 3 procentpoint lavere end målingen i 2013, som var på 90 %. Undersøgelsen giver ingen forklaring på årsagen til dette fald, og det vil derfor være relevant at følge udviklingen for at vurdere, om der er tale om en generel tendens. Børn og unge er mere medbestemmende Andelen af børn som vurderer, at de oplever medbestemmelse i dagtilbuddet Børn og unges oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge For at understøtte gode fællesskaber i skolen afvikles kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere, ledere og ressourcepersoner vedr. inkluderende læringsmiljøer. Med en inkluderende grundforståelse som basis skal skoler være steder, hvor børn og voksne løser faglige udfordringer og problemstillinger gennem aktiv deltagelse i forskellige fællesskaber. Ikke blot i ét fællesskab, gruppefællesskabet eller klassefællesskabet, men i flere typer af fællesskaber i - og udenfor de faste gruppefællesskaber og klassefællesskabet. Inklusionstankegangen har særligt opmærksomhed på, hvordan børn på forskellig måde kan være deltagende og lærende i forskellige typer af fællesskaber og på, hvordan de professionelle kan bidrage til elevernes deltagelse, inklusion og læring. Børns medbestemmelse er centralt og velbeskrevet i dagtilbudsloven, og dermed en vigtig opgave for dagtilbuddene. 72 % af børnene svarer, at de oplever at have medbestemmelse i deres dagtilbud. Det vurderes at være positivt, fordi det ikke altid er så tydeligt formuleret for børnene, pga. hensynet til deres alder og udvikling, at de har indflydelse og medbestemmelse.
5 passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen kl kl. Børn og unge deltager mere i fritidsaktiviteter Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter 2. kl 5. og 7-1 For klasse svarer 10 % af eleverne Ja, tit til, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. For klasse angiver 14 %, at de tit eller meget tit er med til at bestemme, hvad klassen skal arbejde med. For 0. klasse ses en stigning fra 71 % i 2014 til 74 % i For 2. klasse ses en mindre stigning, hvor 81 % angiver at gå til noget i deres fritid, hvilket bekræfter en stigende tendens siden den første måling i 2013, hvor andelen var på 78 %. Årsagen til stigningen kan dels være skolernes øgede fokus på at involvere fritidslivet i skolearbejdet gennem den åbne skole samt indsatsen Fritidsliv uden grænser, hvor børn og unge hjælpes hen imod tilbud, som passer godt til den enkeltes interesser. Odense Byråd har afsat 2 millioner kr. årligt til en Idrætspulje for folkeoplysende foreningers tiltag, der fremmer sundhed og aktivitet i skolerne. Idrætspuljen når rundt på alle skoler med foreningsundervisning for skolebørn i hele kommunen. Der er enkeltstående forløb med en appetizer for eleverne, men i særlig grad længere forløb, hvor eleverne får dels en undervisning fra frivillige foreningsledere, der understøtter skolereformen, og hvor foreningerne dels får et rekrutteringsgrundlag for nye medlemmer. Begge dele opleves som en succes for skoler og foreninger men i særdeleshed for eleverne. Blandt eleverne i 5. og klasse er der samlet set 79 %, der angiver at deltage i fritidsaktiviteter mindst én gang om ugen. Indikatoren for elever i 5., klasse er ændret og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år.
Opfølgningsanalyse 2017 for Børn- og Ungeudvalget
Opfølgningsanalyse 2017 for Børn- og Ungeudvalget Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Effektmål/Indikator
Læs mereBørn- og Ungeforvaltningen fremsender årsberetningen for 2016 for de områder, der hører under Børnog Ungeudvalget.
1. Årsberetning for 2016 for de områder, der hører under Børn- og Ungeudvalget A. Sager til afgørelse i byrådet Åbent - 00.32.00-A00-1-17 RESUMÉ Børn- og Ungeforvaltningen fremsender årsberetningen for
Læs merePolitisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget
Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereHvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk
Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereSUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014
SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...
Læs mereSUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2017
SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2017 FORORD Langt de fleste børn og unge i Odense er glade for at gå i skole, hvilket glæder mig, fordi det er lettere at lære noget og udvikle sig som menneske,
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereSUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2016
SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2016 Forord Hovedparten af skoleleverne har det godt. Det viser årets sundhedsprofil. Det er jeg rigtig glad for. Men der er særligt to ting, der falder mig
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereRAPPORT SUNDHEDSPROFIL
RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereBilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mereMålsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år
Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereBilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereOrientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge
Punkt 4. Orientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge 2018-063989 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, resultaterne af trivselsmålingen og resultaterne
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereStatusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck
Læs mereStatus ultimo Antal private arbejdspladser 1. Beskatningsgrundlag per indbygger ,3% 76,9% (sep.
Effektregnskab 207 Udvikling i de politiske effektmål Fælles for status på alle effektmål: En grøn markering viser en ønskværdig udvikling. En gul markering viser, at der ikke har været en udvikling i
Læs mereSUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014
SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig
Læs mereSundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014
Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL
BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,
Læs mereBørne og Skoleudvalget mål for 2018
Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune
Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste
Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereOrientering om Rusmiddelundersøgelse 2015
Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereNYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 BIRKHOVEDSKOLEN
BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 201 BIRKHOVEDSKOLEN INDLEDNING Brugerundersøgelse på skoleområdet 201 Nyborg Kommune gennemførte i perioden maj - juni 201 en brugerundersøgelse blandt forældre til børn
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mere