7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen"

Transkript

1 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af Emil Schjødt Hamelsvang Vejleder: AMHE - Anne Marie Herforth VIA University College, Campus Aarhus Dato for aflevering:

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: OPP- Den offentlige og private parts erfaringer VEJLEDER: AMHE - Anne Marie Herforth FORFATTER: Emil Schjødt Hamelsvang DATO/UNDERSKRIFT: Emil S. Hamelsvang STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 30 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Som en del af det syvende og afsluttende semester på bygningskonstruktøruddannelsen, skal vi udover vores bachelorprojekt ligeledes aflevere et speciale på maks. 30 sider. De følgende sider er mit speciale, og det overordnede emne er OPP Offentlig Privat Partnering. Arbejdsmetodikken og specialets indhold er udformet i henhold til den samfundsvidenskabelige metode-og videnskabsteori. Jeg vil desuden gerne takke Peter Sahl fra Skanderborg Kommune og Jens Skinnebach fra A. Enggaard for deres store bidrag til specialet. 2

4 Abstract Due to my experiences during my internship, I have chosen that my thesis on our 7 th semester be about PPP Public-Private Partnership. During my internship at Friis & Moltke Architechts, I was a part of a team, whose task as a subconsultant, was to draw the new police station in Holstebro as a PPP-project. The PPP contract was between the Danish Building and Property Agency and A. Enggaard. In my thesis, my goal has been to investigate what the experiences with PPP in Denmark are. PPP is a comprehensive subject, and it has therefore been necessary to do thorough limitation of the subject. My problem statement has been: What are the Municipality of Skanderborg and A. Enggard s experiences with PPP, and are they in accordance with the PPP guidelines? To investigate my problem statement I have chosen the PPP guidelines from the Danish Competition and Consumer Authority as my theory. To highlight this theory with practical experience, I have chosen a qualitative approach through interviews with employees at the Municipality of Skanderborg and A. Enggaard, who have had practical experience with PPP. I have chosen a qualitative approach instead of a quantitative approach, because the proliferation of PPP in Denmark is limited. There are not enough public or private parties, who have experience with PPP, to justify a quantitative approach. My analysis will therefore depend on the experiences from the two specific respondents. My thesis has showed that the two respondents have had very different experiences with PPP. A. Enggaard have conducted many PPP-projects, and are through their experiences from these previous PPP-projects, able to conduct a PPP-project where they reap all the PPP benefits in accordance to the PPP guidelines. The Municipality of Skanderborg have only had experience with one PPP-project, and due to their lack of experience with PPP, they have not been able to reap all the benefits of PPP in accordance with PPP guidelines. 3

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit Skanderborg kommune: Daginstitution i Hørning A. Enggaard: Bygherre på flere store OPP-projekter OPP-Standardmodellen for nyanlæg Fase 1: Beslutning om OPP Hvad er OPP Fordele ved OPP Erfaringer med OPP-fordelene hos Skanderborg Kommune Erfaringer med OPP-fordelene hos A. Enggaard Analyse af OPP-fordelene Ulemper ved OPP Erfaringer med OPP-ulemperne hos Skanderborg Kommune Erfaringer med OPP-ulemperne hos A. Enggaard Analyse af OPP-ulemperne OPP-vurdering Erfaringerne med OPP-vurdering hos Skanderborg Kommune Analyse af OPP-vurderingens formål Det danske leverandørmarked Erfaringer med det danske leverandørmarked hos Skanderborg Kommune Erfaringer med det danske leverandørmarked hos A. Enggaard Analyse af det danske leverandør marked Deponeringsreglerne Erfaring med deponeringsreglerne i Skanderborg Kommune Analyse af deponeringsreglernes formål Delkonklusion af fase Fase 2: Strukturering af et OPP-projekt

6 Privat finansiering Erfaringer med privat finansiering hos Skanderborg Kommune Erfaring med privat finansiering hos A. Enggaard Analyse af den private finansierings formål Risikodeling Erfaringer med risikodelingen i Skanderborg Kommune Erfaring med risikodelingen hos A. Enggaard Analyse af risikodelingens formål Betalingsmekanismen Erfaringerne med betalingsmekanisme hos Skanderborg Kommune Erfaringer med betalingsmekanismen hos A. Enggaard Analyse af betalingsmekanismens formål Delkonklusion af fase Fase 3: Udbud og kontrakt Tilbudsgiverne Udbudsformerne og udbudsmaterialet Erfaringer med udbudsformene og udbudsmaterialet hos Skanderborg Kommune Erfaringer med udbudsformene og udbudsmaterialet hos A. Enggaard Analyse af udbudsformene og udbudsmaterialet Delkonklusion af fase Fase 4: Anlægs og drift Anlægsfasen og driftsfasen Erfaring i anlægs-og driftsfasen hos Skanderborg Kommune Erfaringer i anlægs-og driftsgasen hos A. Enggaard Analyse af anlægs- og driftsfasen Delkonklusion af fase Konklusion Kritisk vurdering Kildeliste Bilag

7 Billedeliste Side Figur 1: Forside billede Illustration af samarbejde Forside Figur 2: Totaløkonomisk tabel 13 Figur 3: Exitmodel ved privat finansiering 27 6

8 1. Indledning Igennem mit studieforløb er jeg flere gange stødt på udtrykket OPP eller offentlig-privat partnering. Mit kendskab til OPP var i lang tid meget begrænset, og det var først i forbindelse med min praktik, at jeg fandt ud af, hvad OPP egentlig er. Her fik jeg mulighed for at arbejde med OPP i praksis, og lysten til at skrive et speciale om emnet stammer således der fra. Jeg var i praktik hos Friis & Moltke A/S, hvor jeg var med til at projektere den nye Hovedpolitistation i Holstebro som et OPP-projekt. Det var med stor forundring, da jeg første gang deltog i et projekteringsmøde, og A. Enggaard blev refereret til som bygherren, og at Bygningsstyrelsen, som jeg hele tiden havde opfattet som bygherren, i stedet blev omtalt som bestilleren. Det jeg troede, jeg vidste om OPP, viste sig at være langt fra virkeligheden. Heldigvis blev jeg sat godt ind i projektet og organisationsstrukturen. Det var her, min interesse for OPP blev vakt. Jeg opfangede hurtigt de åbenlyse fordele ved OPP i et projekterings øjenmed. Samtidig kunne jeg dog fornemme, at de på tegnestuen havde svært ved at vænne sig til, at entreprenøren også agerede bygherre. Det betød, at der tit var store uoverensstemmelser til projekteringsmøderne, men at A. Enggaard fik det sidste ord indført stort set uanset hvad, da de i det her tilfælde også var bygherren. Det var til frustration for mange af mine kollegaer, da de følte, at deres rolle og færdigheder som arkitekter blev undermineret. Med min nuværende viden omkring OPP forstår jeg nu, hvorfor A. Enggaard opførte sig som de gjorde. De sad formentlig og tænkte 25 år ud i fremtiden og forholdt sig til, hvordan de kunne minimere deres drift og vedligeholdelsesomkostninger. De var nødt til at se på vores arbejde som tegnestue med helt andre briller end normalt. Jeg oplevede, hvordan OPP bidrog til et meget gennemarbejdet projektmateriale. Min første indskydelse var, at jeg på baggrund af de erfaringer, jeg havde gjort mig på tegnestuen, og de konflikter jeg havde været vidne til, ville skrive omkring en tegnestues rolle som underrådgiver i et OPP-projekt. Jeg gik i gang med at søge efter informationer, vejledninger og rapporter vedrørende OPP, for at supplere mine egne praktiske erfaringer. Mit oprindelige ønske, om at fokusere på en underrådgivers rolle i et OPP-projekt, faldt hurtigt til jorden. I takt med at jeg fik en større indsigt i, hvordan et OPP-projekt er struktureret, og hvordan det rent organisatorisk er skruet sammen, blev min interesse skubbet i en anden retning. Det gik op for mig, at den reelle offentlige-private partering foregår mellem en offentlig part og en privat part, som typisk vil være en entreprenør. Underrådgiveren har i princippet ikke noget med det offentlige at gøre i et OPP-projekt, da de refererer til bygherren, som jo i disse tilfælde er entreprenøren. Når jeg samtidig tænkte på den generelle forfatning af de danske sygehuse og folkeskoler, var jeg overbevist om, at OPP netop var hvad, de offentlige byggerier havde brug for. 7

9 Min egen erfaring havde jo vist mig, at projektmaterialet i et OPP-projekt var utroligt gennemarbejdet, og havde henblik på langsigtede løsninger. Vinkel: Med denne nye indgangsvinkel til specialet, er jeg nu kommet frem til, at jeg vil belyse erfaringerne hos en offentlig part og en privat part. Jeg vil se på, hvad de to hovedaktører i et OPPprojekt har af erfaringer med OPP. Hypotese: Min hypotese er, at det kræver et godt erfaringsgrundlag, hvis man ønsker at strukturere et velfungerende OPP-projekt. 1.1 Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvad er erfaringerne med OPP hos Skanderborg Kommune og A. Enggaard, og stemmer de overens med standardmodellen for OPP? Underspørgsmål: Hvad er deres erfaringer med OPP fordelene? Hvad er deres erfaringer med OPP ulemperne? Hvad er deres erfaringer med OPP-vurderingen? Hvad er deres erfaringer med det danske leverandør marked? Hvad er deres erfaringer med deponeringsreglerne? Hvad er deres erfaringer med privat finansieringen af et OPP-projekt? Hvad er deres erfaringer med risikodelingen i et OPP-projekt? Hvad er deres erfaringer med betalingsmekanismen i et OPP-projekt? Hvad er deres erfaringer med udbudsformene og udbudsmaterialet? Hvad er deres erfaringer med anlægs- og driftsfasen? 1.2 Afgrænsning OPP er et stort og meget kompleks emne. Det har derfor været nødvendigt at lave en grundig afgrænsning af emnet. Der er en naturlig afgrænsning i forhold til teorien, da den bedst anvendelige teori i Danmark er standardmodellen for OPP ved Nyanlæg fra 2014, af Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen. 8

10 Standardmodellen er lang, og omfatter i alt fire faser. Hele standardmodellen for OPP vil ikke blive anvendt som teoretisk grundlag for specialet. Mit speciale vil ikke behandle følgende punkter fra standardmodellen for OPP til nyanlæg: Fase 1 beslutningen om OPP: Ydelserne i et OPP-projekt herunder basisydelserne og accessoriske ydelser Fase 2 strukturering af et OPP-projekt: Offentlig finansiering Skat og moms i forhold til finansieringen af et OPP-projekt De lovmæssige afgrænsninger af OPP-kontrakterne Genudbud og markedstjek Synergi og kommercielle elementer Samarbejde med andre myndigheder Fase 3 udbud og kontrakt: OPP som koncession Fase 4 anlæg og drift: Situationer hvor et OPP-projekt afsluttes inden kontraktperioden løber ud. BEK nr af 04/10/2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri vil ikke blive anvendt. Specielt vil ikke berøre struktureringen af øvrige entrepriseformer herunder totalentreprise, hovedentreprise og fagentreprise. 1.3 Valg af teoretisk grundlag og kilder Teoretisk grundlag: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen; September 2014 Standardmodel for offentligeprivate partnerskaber ved nyanlæg (OPP) Det teoretiske grundlang vil i specialet blive omtalt som standardmodellen. Formålet med denne standardmodel er, at gøre det nemmere for den offentlige part at beslutte sig for om deres projekt egner sig til OPP. Standardmodellen opsætter ligeledes en vejledning for struktureringen af et OPP-projekt, hvad udbuddet og kontrakten bør indeholde, og hvordan anlægs- og driftsfasen bør forløbe. Standardmodellen er mest af alt forbeholdt den offentlige part, og er en vejledning, til hvordan denne bør strukturerer et OPP-projekt. 9

11 Standardmodellen vejleder også i, hvad udbudsmaterialet bør indeholde, og hvordan anlægs- og driftsfasen bør forløbe. Den er derfor også en vejledning i, hvordan samarbejdet i et OPP-projekt bør forløbe, og kan derfor også bruges til i henhold til at belyse den private parts erfaringer. Det skal bemærkes, at standardmodellen er fra 2014, og at den indsamlede empiri beror på OPPprojekter der ligger før Standardmodellen er dog stadig anvendelig som teoretisk grundlag i specialet. Den vejleder i hvordan et godt OPP-projekt bør være skruet sammen, og er derfor oplagt til at belyse årsagerne til respondenternes erfaringer. At respondenterne ikke har haft muligheden for at anvende den på deres egne projekter, er derfor ikke til hindring for at bruge den til at belyse årsagerne til deres erfaringer. Begge respondenter har kendskab til standardmodellen, og anerkender den. 1.4 Valg af metode og empiri Der er kendskab til 20 danske OPP-projekter, dog er fem projekter i udbud og flere i forberedelsesfasen. Ud af de 20 kendte OPP-projekter er 8 af dem udbudt i kommunalt regi af 8 forskellige kommuner, 4 er udbudt af regionerne af henholdsvis Region Midtjylland og Region Sjælland. De resterende 8 er udbudt statsligt af Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen; Oktober 2013 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge-og anlægsprojekter). Jeg har valgt at anvende en kommune til at belyse den offentlige parts rolle. Det beror på, at OPP er mest udbredt i kommunerne og på statsligt niveau. Jeg har ikke ønsket at anvende et statsligt OPP-projekt, da ovenstående rapport fra Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen er lavet på baggrund af kommunernes og regionernes erfaringer med OPP. Det fremgår ligeledes af rapporten, at en af disse kommuner er Skanderborg Kommune den har jeg valgt at sætte fokus på. Jeg har personlig erfaring med A. Enggaard som OPP-leverandør. A. Enggaard vil derfor blive brugt til at belyse den private parts rolle i et OPP-projekt. For bedst at kunne svare på min problemformulering, vil jeg gå kvalitativt til værks i form af interviews. Det skyldes at OPP er begrænset til 8 kommuner. Udbyttet af empiri vil være mere fyldestgørende ved at gå kvalitativt til værks - gennem interviews og en mere dybdegående indsigt i en offentlig parts erfaringer. Det samme gælder for den empiriske data, jeg vil indsamle hos den private part. Her er det ligeledes et fåtal af private aktører, der har erfaring som OPP-leverandør. Skaren af offentlige og private aktører, der har erfaring med OPP-projekter, er ikke stor nok til, at kunne være repræsentativ for en kvantitativ undersøgelse i form af eksempelvis spørgeskemaer. Min empiri vil være mere fyldestgørende, hvis jeg udvælger én offentlig aktør og én privat aktør, og dykker ned i deres konkrete erfaringer. Formålet er derfor ikke, at generalisere, men at analysere på de udvalgte aktørers erfaringer. 10

12 Empirien fra min interviews vil være det primære data og den bærende del af mine analyser. Mine interview spørgsmål er afledte af min problemformulering og underspørgsmål. I afsnit vil jeg i forbindelse med min analyse af OPP-fordelene anvende Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport Bedste Praksis-manuel om totaløkonomi fra oktober 2009, som sekundært data til at supplere min egen analyse. I afsnit vil jeg i forbindelse med min analyse af deponeringsreglernes formål anvende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter fra december 2013, som sekundært data til at supplere min egen analyse. 1.5 Rapportens struktur og argumentation For at kunne sikre mig den nødvendige videnskabelige tilgang til specialet, har min Pentagon 1 fra dag ét været min vejviser, således at jeg har været i stand til at fastholde en rød tråd og sammenhæng i den 3-delte rapport struktur. Rapporten er struktureret i henhold til den 3-delte struktur, som der henvises til i Rapportguiden for Bygningskonstruktøruddannelsen. I indledningen har formålet været at give læseren et indblik i, hvorfor jeg har valgt at skrive om OPP, afgrænsningen af emnet, begrundelse for valg af respondenter og valg af metode til indsamling af empiri. I hovedafsnittet vil der være en introduktion til hver af de to respondenter, som er henholdsvis Skanderborg Kommune og A. Enggaard. Specialets hovedafsnit vil være opbygget efter standardmodellens fire faser. Empirien vil komme til udtryk i form af erfaringer fra de to respondenter. Hvert punkt af den udvalgte teori fra standardmodellen, vil blive efterfulgt af respondenternes erfaringer. Jeg vil derefter i henhold til Den videnskabelige Model 2 være i stand til at analysere og tolke på disse. Til hver af de fire faser fra standardmodellen vil der være en afsluttende delkonklusion. I min konklusion vil jeg svare på min problemformuering og hypotese samt lave kritisk vurdering af mit speciale. 2. Hovedafsnit Følgende hovedafsnit vil være den teoretiske og analytiske del af specialet. Først vil der være en gennemgang af den udvalgte teori, som dernæst vil blive suppleret med de indsamlede erfaringer. Disse vil derefter blive bearbejdet i form af analyser. 1 Se Bilag 1 2 Se Rapportguiden for Bygningskonstruktøruddannelsen s. 6 11

13 2.1 Skanderborg kommune: Daginstitution i Hørning 2011 Skanderborg Kommune er i specialet repræsenteret af Peter Sahl. Peter Sahl er projektleder på anlægsopgaver i kommunen, herunder det udvalgte OPP-projekt, og er uddannet bygningskonstruktør. Skanderborg Kommune valgte i 2011, at opføre deres nye daginstitution i Hørning som et OPP-projekt med privat finansiering. De havde brug for en daginstitution, der kunne huse 250 børn. Der eksisterede tre daginstitutioner i Hørning. To af dem var i lejede bygninger. Den sidste var i dårlig stand, i flere etager og lå centralt i Hørning midtby og dermed uden mulighed for udbygning. En af direktørerne i Skanderborg Kommune havde erfaringer med OPP. På baggrund af hans anbefalinger gik Skanderborg kommune i gang med at undersøge, om en ny daginstitutionen kunne laves som et OPP-projekt. Anlægssummen blev estimeret til 42 mio. kr. og blev udbudt sammen med driften af daginstitutionen i 30 år. Det var Risskov Tømrer- og Snedkerforretning, der fik opgaven med en samlet pris på 59 mio. kr. Af de 59 mio. kr. var 42 mio. kr. til anlæg og 17 mio. kr. til driften A. Enggaard: Bygherre på flere store OPP-projekter A. Enggaard er i specialet repræsenteret af Jens Skinnebach. Jens Skinnebach er projektleder på flere af A. Enggaards OPP-projekter. A. Enggaard har stor erfaring med OPP. De har opført retsbygningerne i Herning, Holstebro, Kolding og Holbæk som OPP. Derudover har de opført vestre landsret i Viborg, og er i gang med hovedpolitigården i Holstebro. De er desuden i gang med at projektere et kontorhus på Kalvebod Brygge i København på m 2 også som OPP. A. Enggaard vurderer selv, at de er en af cirka fem leverandører på OPP-markedet 4. Samtlige af deres OPP-projekter har været med privat finansiering. 2.3 OPP-Standardmodellen for nyanlæg Standardmodellen gennemgår fire faser. De fire faser er: Beslutning om OPP Strukturering af et OPP-projekt Udbud og kontrakt Anlæg og drift 3 Se Bilag 2 4 Se Bilag 3 s. 6 linje 26 12

14 2.3.1 Fase 1: Beslutning om OPP Det er her den offentlige part, skal tage stilling til, om de ønsker at udbyde et projekt som OPP. Markedet undersøges, projektets OPP-egnethed bedømmes, og fordele og ulemper betragtes Hvad er OPP OPP eller offentlig privat partnering er en samarbejdsform, som det offentlig har muglighed for at anvende både i statslig, regionalt og kommunalt regi. Et OPP-samarbejde omfatter en kontrakt, hvor den private part varetager hele pakken, det vil sige design, projektering, etablering, drift-og vedligehold. Det er den private part, der er bygherren i hele kontraktens længde, som typisk er år. I kontraktperioden har det offentlige rollen som bestiller, og er først efter kontraktens udløb reelt set bygherren Fordele ved OPP Standardmodellen opstiller følgende fire fordele ved OPP-projekter: Totaløkonomi Projekter, der er færdige til tiden og til den aftale pris Et fokus på funktioner i stedet for processer En grundlæggende risikodeling Totaløkonomi i et OPP-projekt Totaløkonomi betyder, at man inddrager alle fremtidige udgifter, og allokere ressourcer fra driftsfasen til design- og anlægsfasen, med henblik på at minimere driftsomkostningerne. I andre entrepriseformer hvor anlægs-og driftsfasen varetages særskilt, vil koblingen mellem de to være forholdsvis svag. I et OPP-projekt tilskyndes denne kobling, ved at begge faser varetages af en enkelt privat leverandør. Denne kobling og kontrakternes længde på år sikrer, at der etableres et stærkt totaløkonomisk incitament hos den private part. Projekterne bliver færdige tiden og til den aftalte pris Betalingerne i et OPP-projekt er struktureret således, at den offentlige part først påbegynder at betale den private part ved ibrugtagningen af anlægget 5. Den private parts incitament til at være færdig til tiden øges således, da en eventuel forsinkelse kan medføre tab. Hvis projektet bliver dyrere end forventet, vil det kun påvirke den private part, da den offentlige part kun betaler den aftalte pris. Disse tiltag er med til at tilskynde, at den private part holder sig indenfor både tidsrammen og den økonomiske ramme. Fokus på funktioner i stedet for processer Den offentlige part slipper for at tænke processer og teknikker ind i anlægget. 5 Se Standardmodellen s. 8 13

15 De skal i stedet tænke på, hvilke funktioner det skal have, det kan eksempelvis børnepasning. De opstiller så nogle funktionskrav i forhold til børnepasning. Den private part bearbejder derefter de ønskede funktionskrav, og har frie hænder til at komme frem den bedste løsning, ud fra de ønskede funktionskravs præmisser. Det tillader den private part komme frem til den bedste løsning fra design til drift. Der er her tale om en kompetencedeling. Den offentlige part varetager dét, de er gode til nemlig børnepasning, og overlader den private part til at varetage dét, de er gode til, hvilket er anlæg og drift. En grundlæggende risikodeling Hensigten er her at tilskynde at den part, der er bedst egnet til at varetage en konkret risici forbundet med et område, også er forpligtiget til dette. Det giver projekter et helhedsperspektiv, hvilket også er nødvendigt, når opgaveløsningen skal fordeles over en periode på år. Risikodelingen medvirker til et mere sammenhængende projekt, eftersom at de begivenheder der måtte opstå i et projekt, vil blive varetaget af den part, der kan håndtere det bedst og billigst Erfaringer med OPP-fordelene hos Skanderborg Kommune Udbuddet af Hørning daginstitution var udelukkende funktionsbaseret, bortset fra nogle kerneværdier såsom indeklima, der var yderligere konkretiseret i udbudsmaterialet. De funktionsbaserede krav og deres indflydelse på opgaven bliver betegnet positivt af Skanderborg Kommune Lad dem der er gode til noget gøre det. Det vil sige, der er nogen der er gode til at bygge huse og vedligeholde dem, det gør de. Så tager vi os af at passe børnene, og betaler husleje for det 6. På spørgsmålet om hvorvidt Skanderborg kommune har oplevet de totaløkonomiske gevinster forbundet med OPP, er svaret Det kommer an på, hvordan du ser på det. Du kan se på totaløkonomi på mange punkter 7. Peter Sahl siger, at der i projektet har der været fokus på at vælge materialer med en lang levetid, hvilket kommunen også mener, at der er blevet gjort. Han påpeger dog, at samme entreprenør på en senere sag, der ligeledes var en daginstitution bare i totalentreprise, har anvendt de præcis samme materialer. Endnu en af de nævnte fordele fra standardmodellen er, at projekterne er færdige til tiden og til den aftalte pris. Prisen på daginstitutionen blev overholdt, men Skanderborg Kommune erfarede ikke, at OPP tilskyndede, at projektet blev færdigt til tiden. Peter Sahl siger, der gik for lang tid med at få det gjort færdigt 8. Peter Sahl påpeger, at risikodelingen i OPP-projektet ikke var klar nok, hvilket også bidrog til, at anlægget ikke stod færdig til tiden. 6 Se Bilag 2 s. 9 linje 23 7 Se Bilag 2 s. 7 linje 9 8 Se Bilag 2 s. 6 linje 7 14

16 Der var i projektet flere episoder hvor ting var væltet, der var ikke styr på vinterforanstaltningerne samt episoder med force majeure der gjorde, at flere ting ikke blev udredet til tiden, da det ikke var fastlagt hvem, der skulle udrede tingene Erfaringer med OPP-fordelene hos A. Enggaard I forhold til totaløkonomien beretter Jens Skinnebach totaløkonomiske beregninger bliver slet ikke lavet i en totalentreprise. Aldrig. Medmindre bygherren beder om det 9. Han eksemplificere dernæst, hvordan man typisk vil lave dem i et OPP-projekt kontra en totalentreprise. I en totalentreprise modsvarer man bygherrens konkrete ønsker, som er konkretet i form af et budget eller materialer. Man tænker derfor ikke længere end 5-10 år. I et OPP-projekt er der nogle overordnede krav til materialiteten, men man går ind og sondere og finder nogle materialer, som passer til funktionaliteten i et givent rum. Dernæst foretager man den totaløkonomiske beregning. Jens Skinnebach bruger gulvbelægning som et eksempel. Skal man vælge et billigt trægulv, der skal skiftes tre gange i løbet af 25 år eller et dyrt trægulv, der skal slibes syv gange i løbet af 25 år. I dette tilfælde skal man også kigge på dæklaget på det dyre trægulv kan det overhovedet holde til at blive slebet syv gange. Kan det betale sig at vælge et gulvtæppe, der skal skiftes efter 12 år, som er billig at lægge, billig at drive, men dyr at skifte. Jeg spørger Jens Skinnebach lige ud, om deres projekter er færdige til tiden og til den aftalte pris. Her var svaret klart. Det er de 10. Den første betaling falder først, når huset er færdigt. Hvis huset er et halvt år forsinket, så mangler der et halvt års betalinger. Vi snakker om Skanderborg Kommunes erfaringer, og at de netop ikke havde et byggeri, der var færdigt til tiden. Jens Skinnebach siger mig bekendt er det Skanderborg kommunes eneste OPP-projekt 11. Han påpeger, at de må have haft et dårligt erfaringsgrundlag. Jens Skinnebachs erfaring med kommunerne understøtter ligeledes denne antagelse. Han siger, kommunerne er ikke så gode til at håndtere det. De har måske ét OPPprojekt i deres liv. De har simpelthen ikke kompetencerne til at få den fulde gevinst ud af det 12. Jens Skinnebach giver ligeledes standardmodellen ret i, at en grundig risikodeling er en af de klare fordele. Som han siger så får du det billigste byggeri 13, fordi at risikoen ligger hos den part, der bedst kan varetage den. 9 Se Bilag 3 s. 3 linje Se Bilag 3 s. 4 linje Se Bilag 3 s. 5 linje 6 12 Se Bilag 3 s. 2 linje 3 15

17 Analyse af OPP-fordelene Skanderborg Kommune har igennem deres funktionskrav og kompetence indenfor børnepasning sikret sig, at anlægget indeholder de nødvendige funktioner til formålet. OPP-leverandøren har dernæst sørget for anlægget og driften, da det er der, deres kompetence ligger. Her er et godt eksempel på, hvordan den offentlige parts og den privat parts kompetencer udnyttes i overensstemmelse med standardmodellen. Denne kompetencefordeling opleves af Skanderborg Kommune i overensstemmelse med standardmodellen som en fordel ved OPP. OPP-projekter skaber gunstige omgivelser for en totaløkonomisk tilgang, netop fordi at det er én part der varetager alle faserne. Driftsfasen bærer den tungeste post, hvis man kigger på de samlede omkostninger i en bygnings levetid. Driftsfasen udgør % af de samlede omkostning, så selve design- og opførselsfasen er samlet set en lav omkostning, hvis man kigger på de samlede omkostning i en bygnings levetid (Erhvervs- og Byggestyrelsen; Oktober 2009 Bedste Praksis-manual om totaløkonomi) 14. Som nedenstående tabel viser, så er det muligt, hvis man tænker totaløkonomisk, at minimere de samlede omkostninger, såfremt man allokere flere ressourcer fra driftsfasen til design- og anlægsfasen. Allokering af ressourcer til design- og anlægsfasen skal især ses i forhold til materialevalg. Her laver man en totaløkonomisk vurdering af, om det på langt sigt er billigere at anvende et dyrere materialer i stedet for et billigt materiale, der skal udskiftes eksempelvis hvert 10 år. (Erhvervs- og Byggestyrelsen; Oktober 2009 Bedste Praksis-manuel om totaløkonomi) 13 Se Bilag 3 s. 3 linje Se Bedste Praksis-manual om totaløkonomi s. 8 16

18 A. Enggaard efterlever den totaløkonomiske tilgang som standardmodellen foreskriver. A. Enggaards totaløkonomiske beregninger stemmer overens med ovenstående tabel, hvor de på sigt minimere deres omkostninger. Det stemmer ligeledes overens med mine egne erfaringer fra min praktik, hvor jeg selv udformede samtlige gulvplaner, og ved hvilke overvejelser og beregninger, der lå til grund for valget af gulv. A. Enggaard har gode erfaringer med at anvende totaløkonomi i henhold til standardmodellen, og gør det samtidig i overensstemmelse med de totaløkonomiske principper der foreskrives. I en totaløkonomisk beregning opstiller A. Enggaard materialerne mod hinanden, og vurderer hvilket materiale der passer bedst til et givent rum prismæssigt, men også i længden. Totaløkonomien på Skanderborg Kommunes daginstitution er svær at få øje på. En daginstitution er et standardiseret projekt, hvor man har stor erfaring med materialer. Man ved igennem erfaringer, hvordan en daginstitution slides samt hvilke materialer, der holder bedst. Det kan ikke udelukkes at OPP-leverandøren har anvendt de totaløkonomiske principper, selvom denne har anvendt de samme materialer på en anden daginstitution i totalentreprise, da materiale valg ikke varierer betydeligt fra daginstitution til daginstitution. Den totaløkonomiske beregning, vil således også foreligge hos OPP-leverandøren og ikke hos Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune har ikke fået indsigt i de totaløkonomiske beregninger, og er derfor ikke i stand til at vurdere, hvorvidt OPP-leverandøren har anvendt de totaløkonomiske principper. At Skanderborg Kommune påbegyndte betalingerne til den private part, inden anlægget stod færdigt, har medvirket at den private parts incitament til at blive færdig til tiden, har været svækket. Dette har betydet, at Skanderborg Kommune er gået glip af en helt klar fordel ved OPP. A. Enggaards OPP-projekter står færdige til tiden og til den aftalte pris. Dette tilskrives, at de udmærket er klar over, at de først vil modtage betaling ved ibrugtagningstidspunktet, hvilket også er helt i overensstemmelse med standardmodellen Ulemper ved OPP Standardmodellen angiver følgende ulemper ved OPP: Afgivelse af styring Komplekst udbud og kontrakt samt kapacitetskrav Eventuelle omkostninger ved privat finansiering 17

19 Afgivelse af styring Den offentlige part giver den private part frie hænder i hele kontraktperioden. Det betyder, at de fravælger retten til at have indflydelse på mere detaljerede beslutninger vedrørende design, materialer, drift og vedligehold. Den offentlige part har selvfølgelig indflydelse på disse ting i form af de funktionsbaserede krav og igennem udbudsprocessen. Det tilskyndes dog at overlade det til den private part at træffe de mere detaljerede beslutninger, hvis fordelene ved OPP skal opnås. Et andet punkt er, at den offentlige part ikke har mulighed for at justere på driften og vedligeholdet i projektet, da dette også er fastlagt i kontrakten. Udgifter forbundet med ændringer i den oprindelige aftale, skal således betales af den offentlige part. I kommunalt regi vil afgivelse af styringen have den politiske konsekvens, at der i løbet af en periode på år med vil være skiftende kommunalbestyrelser. De skiftende kommunalbestyrelser vil derfor ikke have prioriteringsret i de midler, der er forbeholdt OPPprojektet. Politikere i en kommune vil derfor ikke kunne tage midler, der er forbeholdt en OPPdaginstitution i kommunen og anvende dem andetsteds. Komplekst udbud og kontrakt Dette punkt skal ses i lyset af kontrakternes længde. En kontrakt der gælder i år, og som samtidig dækker design, anlæg- og driftsfasen vil kræve et stort forarbejde i form af en kompleks udbudsproces. Den udbudsproces og kontraktudformning er ressourcekrævende, og medfører høje transaktionsomkostninger 15. Det er især gældende for en offentlig part, der ikke har erfaring med OPP fra tidligere projekter. Manglende erfaring betyder, at de skal indhente dyr advokatbistand og bygherrerådgivning. Eventuelle omkostninger ved privat finansiering Ved privat finansiering skal den offentlige part bide mærke i, at en sådan finansiering af projektet kan være dyrere end en offentlig finansiering af projektet. Det vil typisk være dyrere for den private part at låne pengene, end det vil være for den offentlige part Erfaringer med OPP-ulemperne hos Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune er enige i, at afgivelsen af projektstyringen kan være en af ulemperne ved OPP. Som Peter Sahl siger; hvis børnetallet falder drastisk, så kan vi jo ikke bare gå hen at bruge den til noget andet 16. Som det også er angivet i standardmodellen, så er kommunen låst af OPP-projektet. Ligeledes er de midler, som kommunen har afsat til driften- og vedligeholdet. 15 Se Standardmodellen s Se Bilag 2 s. 8 linje 4 18

20 De midler er låst, uanset skiftende kommunalbestyrelse, men som Peter Sahl siger, vi får jo ikke nogle renoveringsomkostninger på den her overhovedet 17. Skanderborg Kommune er i gang med et nyt rådhusprojekt til 300 mio. kr. Her har OPP også været inde i overvejelserne, men som Peter Sahl siger; Politikerne var ikke til sinds, at ville lave det som OPP. De synes, at det var for meget at lægge fra sig. Det gik for nært hjertet af den centrale drift af kommunen, at lave det som et OPP 18. I tilfældet med det nye rådhus, har Skanderborg Kommune vurderet, at dette konkrete projekt ikke egner sig til OPP netop på grund af at de ikke har ønsket at afgive styringen. I forhold til udbuddets kompleksitet tilkendegiver Peter Sahl, at de ikke ville turde udelukkende forholde sig til standardmodellens standardkontrakt. Der skal indhentes advokatbistand og seriøs bygherrerådgivning på grund af udbuddets og kontraktens kompleksitet. Disse tiltag betegner Peter Sahl ligeledes som en tung ekstra omkostning forbundet med OPP, men påpeger at kompleksiteten og den nødvendige advokatbistand og bygherrerådgivning, også hænger sammen med den manglende erfaring med OPP. Han siger; få kommuner har lavet et OPP-projekt, og hvor sidder den viden henne i dag? 19. Ifølge Peter Sahl er den eneste vidensdeling den, som advokaterne besidder. De har intet incitament til, at det skal blive hver mands eje, når de kan tjene 5000 kr. i timen på advokatbistand i et OPP-projekt. Hvis OPP-erfaringerne blev gængse, så ville det bidrage til at sætte skub i markedet. Jo mere kendt det er, jo mindre er risikoen også, siger Peter Sahl Erfaringer med OPP-ulemperne hos A. Enggaard Den generelle opfattelse hos A. Enggaard er, at det offentlige ikke har svært ved at overdrage styringen på OPP-projekter. Jens Skinnebach tilføjer dog; der er stor forskel på, om det er statsligt, regionalt eller kommunalt. Det statslige er de professionelle 20. Han påpeger, at det statslige har flere OPP-projekter i rygsækken og derigennem også flere erfaringer. I statsligt regi er de bedre til at få skruet kontrakterne sammen, således at der ikke hersker nogen tvivl om det kontraktuelle. De overlader resten til den private part, som selvfølgelig er vejledt af funktionskravene. Han påpeger igen, at udfordringerne hos regionerne og kommunerne er deres manglende erfaring. Det er med til at gøre udbuddet og kontraktforhandlingerne mere komplekse. 17 Se Bilag 2 s. 8 linje Se Bilag 2 s. 3 linje Se Bilag 2 s. 10 linje Se Bilag 3 s. 3 linje 7 19

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

N y t Off entlig-privat partnerskab

N y t Off entlig-privat partnerskab N y t Off entlig-privat partnerskab Off entlig-private partnerskaber (OPP) har haft en lang og forholdsvis begrænset opstart i Danmark, men i den seneste tid er der kommet mere og mere fokus på OPP. Samtidig

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Udarbejdet af Økonomistaben, Vordingborg Kommune september 2013 Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen

Læs mere

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

OPP i praksis. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen

OPP i praksis. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen OPP i praksis Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen 2 Dagsorden Indledning OPP, erfaringer og modeller OPP-kontrakten udvalgte punkter Nærmere om kommercielle

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde,

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB

11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB 11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Konklusion...

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Online ISBN 978-87-7029-602-1 Analysen er udarbejdet af en tværministeriel

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

Partnerskab i bygge- og anlægssektoren

Partnerskab i bygge- og anlægssektoren 4-4-2014 7. SEMESTER SPECIALE OPP OFFENTLIG-PRIVAT PARTNERSKAB Partnerskab i bygge- og anlægssektoren Bygningskonstruktør uddannelsen VIA University College Aarhus N Vejleder: Anne Marie Herforth Michael

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER 04-05-2015 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4.

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens anbefalinger til at øge Danmarks produktivitet gennem

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 4 // Samarbejdsmodel

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 4 // Samarbejdsmodel Bilag 4 // Samarbejdsmodel Indholdsfortegnelse 1 Generelt 2 2 Bygningsstyrelsens forventninger 2 3 Faserne 3 4 Organisation 4 5 Samarbejdsform 5 6 Krav til dokumentation 7 1 Generelt Nærværende dokument

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 289 Offentligt Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Oplæg ved vicedirektør Connie

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Session 4: OPP et gennembrud på vej?

Session 4: OPP et gennembrud på vej? Session 4: OPP et gennembrud på vej? Rikke Beckman Danielsen, Assistant Director, Deloitte Torben Kyed Larsen, Afdelingschef, Psykiatriens Anlægssekretariat, Region Syddanmark Moderator: Klaus Ahm, Partner,

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

1 STAMOPLYSNINGER...3. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt...

1 STAMOPLYSNINGER...3. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt... 1 STAMOPLYSNINGER...3 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt...4 3 FUNKTIONSBESKRIVELSE...5 4 LOKALISERING...5 5 TIDSPERSPEKTIV...5

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

FORORD... 3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL...

FORORD... 3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL... 1 Indholdsfortegnelse 2 FORORD...3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL...4 1.1 DRIFT, ANLÆG ELLER BEGGE DELE?...5 1.2 HVORNÅR ER DER UDBUDSPLIGT?...5 2. KLASSISK UDBUD...6 3. SERVICEPARTNERSKAB

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014 K E N D E L S E Dansk Byggeri (advokat Henrik Fausing v/ advokat Christian B. Prophet-Rannow, København) mod

Læs mere

Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver

Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver på Bornholm BUSINESS CENTER BORNHOLM 2» Mange virksomheder og offentlige indkøbere oplever desværre, at udbud kan være omstændigt og

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Bilag 6 Garantier Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. Introduktion... 2 1.1 Formål... 2 Garanti i Bygge- og anlægsfasen

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune. 19. November 2014. Velkommen

Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune. 19. November 2014. Velkommen Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune 19. November 2014 Velkommen Dagsorden Velkomst (Thomas) Præsentation af Indkøbssamarbejdet Sorø/ Ringsted (Thomas) Generelt om indkøb og udbud (Leon) Udbud

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 89. Aftaleformularen er

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen.

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen. 3. marts 2008 /jnj-ebst, kag-vm Rådgivernøgletal - overordnet systembeskrivelse Dette notat beskriver kortfattet nøgletalssystemet for rådgivere. Notatet vil danne udgangspunkt for kommende vejledninger

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel Bilag [nr.] Samarbejdsmodel INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT... 3 2. BESTILLERS FORVENTNINGER... 3 3. FASERNE... 3 4. ORGANISATION... 4 4.1 Kontaktpersoner... 4 4.2 [Styregruppe... 4 4.3 [Styregruppe...

Læs mere

Spørgeskema om udbud og tildeling

Spørgeskema om udbud og tildeling S T Y RI NGSENTREPRENØRGRUPPEN Spørgeskema om udbud og tildeling Spørgeskemaundersøgelsen har kørt i perioden fra den 7. august til den 22. august. Undersøgelsen er sendt ud til 241 respondenter hvoraf

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Nordstjerneskolen, Frederikshavn Et OPP projekt

Nordstjerneskolen, Frederikshavn Et OPP projekt Nordstjerneskolen, Frederikshavn Et OPP projekt Baggrund, Peter Munk Bygherreansvarlig, Ejendomscentret Frederikshavn Kommunes Siden kommunesammenlægning af Skagen, Sæby og Frederikshavn ca. 350.000 brutto

Læs mere

RAMMEAFTALER: EL-BILER OG PLUG-IN HYBRIDBILER (KØB OG LEASING) SPØRGSMÅL OG SVAR (01)

RAMMEAFTALER: EL-BILER OG PLUG-IN HYBRIDBILER (KØB OG LEASING) SPØRGSMÅL OG SVAR (01) 16/07/2015 RAMMEAFTALER: EL-BILER OG PLUG-IN HYBRIDBILER (KØB OG LEASING) SPØRGSMÅL OG SVAR (01) Dette dokument indeholder de modtagne spørgsmål, samt Københavns Kommunes ("Ordregivers") svar derpå. Bemærk:

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om rammeudbud for håndværkerydelser 2016-2018. Mandag d. 17. august 2015 kl. 15

Velkommen til orienteringsmøde om rammeudbud for håndværkerydelser 2016-2018. Mandag d. 17. august 2015 kl. 15 Velkommen til orienteringsmøde om rammeudbud for håndværkerydelser 2016-2018 Mandag d. 17. august 2015 kl. 15 Introduktion Leder for Ejendom, Vej & Park: Projektleder: Rådgiver (Rambøll): Erhvervskonsulent:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget Beslutningsprotokol. 12. august 2008 - kl. 13:00 I.f.m. Byrådsseminaret på Hornstrup Centret

Kultur- og Fritidsudvalget Beslutningsprotokol. 12. august 2008 - kl. 13:00 I.f.m. Byrådsseminaret på Hornstrup Centret Beslutningsprotokol 12. august 2008 - kl. 13:00 I.f.m. Byrådsseminaret på Hornstrup Centret Indholdsfortegnelse Side 183. Godkendelse af dagsorden... 380 184. Til orientering... 381 185. Godkendelse af

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere