7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Transkript

1 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af Emil Schjødt Hamelsvang Vejleder: AMHE - Anne Marie Herforth VIA University College, Campus Aarhus Dato for aflevering:

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: OPP- Den offentlige og private parts erfaringer VEJLEDER: AMHE - Anne Marie Herforth FORFATTER: Emil Schjødt Hamelsvang DATO/UNDERSKRIFT: Emil S. Hamelsvang STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 30 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Som en del af det syvende og afsluttende semester på bygningskonstruktøruddannelsen, skal vi udover vores bachelorprojekt ligeledes aflevere et speciale på maks. 30 sider. De følgende sider er mit speciale, og det overordnede emne er OPP Offentlig Privat Partnering. Arbejdsmetodikken og specialets indhold er udformet i henhold til den samfundsvidenskabelige metode-og videnskabsteori. Jeg vil desuden gerne takke Peter Sahl fra Skanderborg Kommune og Jens Skinnebach fra A. Enggaard for deres store bidrag til specialet. 2

4 Abstract Due to my experiences during my internship, I have chosen that my thesis on our 7 th semester be about PPP Public-Private Partnership. During my internship at Friis & Moltke Architechts, I was a part of a team, whose task as a subconsultant, was to draw the new police station in Holstebro as a PPP-project. The PPP contract was between the Danish Building and Property Agency and A. Enggaard. In my thesis, my goal has been to investigate what the experiences with PPP in Denmark are. PPP is a comprehensive subject, and it has therefore been necessary to do thorough limitation of the subject. My problem statement has been: What are the Municipality of Skanderborg and A. Enggard s experiences with PPP, and are they in accordance with the PPP guidelines? To investigate my problem statement I have chosen the PPP guidelines from the Danish Competition and Consumer Authority as my theory. To highlight this theory with practical experience, I have chosen a qualitative approach through interviews with employees at the Municipality of Skanderborg and A. Enggaard, who have had practical experience with PPP. I have chosen a qualitative approach instead of a quantitative approach, because the proliferation of PPP in Denmark is limited. There are not enough public or private parties, who have experience with PPP, to justify a quantitative approach. My analysis will therefore depend on the experiences from the two specific respondents. My thesis has showed that the two respondents have had very different experiences with PPP. A. Enggaard have conducted many PPP-projects, and are through their experiences from these previous PPP-projects, able to conduct a PPP-project where they reap all the PPP benefits in accordance to the PPP guidelines. The Municipality of Skanderborg have only had experience with one PPP-project, and due to their lack of experience with PPP, they have not been able to reap all the benefits of PPP in accordance with PPP guidelines. 3

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit Skanderborg kommune: Daginstitution i Hørning A. Enggaard: Bygherre på flere store OPP-projekter OPP-Standardmodellen for nyanlæg Fase 1: Beslutning om OPP Hvad er OPP Fordele ved OPP Erfaringer med OPP-fordelene hos Skanderborg Kommune Erfaringer med OPP-fordelene hos A. Enggaard Analyse af OPP-fordelene Ulemper ved OPP Erfaringer med OPP-ulemperne hos Skanderborg Kommune Erfaringer med OPP-ulemperne hos A. Enggaard Analyse af OPP-ulemperne OPP-vurdering Erfaringerne med OPP-vurdering hos Skanderborg Kommune Analyse af OPP-vurderingens formål Det danske leverandørmarked Erfaringer med det danske leverandørmarked hos Skanderborg Kommune Erfaringer med det danske leverandørmarked hos A. Enggaard Analyse af det danske leverandør marked Deponeringsreglerne Erfaring med deponeringsreglerne i Skanderborg Kommune Analyse af deponeringsreglernes formål Delkonklusion af fase Fase 2: Strukturering af et OPP-projekt

6 Privat finansiering Erfaringer med privat finansiering hos Skanderborg Kommune Erfaring med privat finansiering hos A. Enggaard Analyse af den private finansierings formål Risikodeling Erfaringer med risikodelingen i Skanderborg Kommune Erfaring med risikodelingen hos A. Enggaard Analyse af risikodelingens formål Betalingsmekanismen Erfaringerne med betalingsmekanisme hos Skanderborg Kommune Erfaringer med betalingsmekanismen hos A. Enggaard Analyse af betalingsmekanismens formål Delkonklusion af fase Fase 3: Udbud og kontrakt Tilbudsgiverne Udbudsformerne og udbudsmaterialet Erfaringer med udbudsformene og udbudsmaterialet hos Skanderborg Kommune Erfaringer med udbudsformene og udbudsmaterialet hos A. Enggaard Analyse af udbudsformene og udbudsmaterialet Delkonklusion af fase Fase 4: Anlægs og drift Anlægsfasen og driftsfasen Erfaring i anlægs-og driftsfasen hos Skanderborg Kommune Erfaringer i anlægs-og driftsgasen hos A. Enggaard Analyse af anlægs- og driftsfasen Delkonklusion af fase Konklusion Kritisk vurdering Kildeliste Bilag

7 Billedeliste Side Figur 1: Forside billede Illustration af samarbejde Forside Figur 2: Totaløkonomisk tabel 13 Figur 3: Exitmodel ved privat finansiering 27 6

8 1. Indledning Igennem mit studieforløb er jeg flere gange stødt på udtrykket OPP eller offentlig-privat partnering. Mit kendskab til OPP var i lang tid meget begrænset, og det var først i forbindelse med min praktik, at jeg fandt ud af, hvad OPP egentlig er. Her fik jeg mulighed for at arbejde med OPP i praksis, og lysten til at skrive et speciale om emnet stammer således der fra. Jeg var i praktik hos Friis & Moltke A/S, hvor jeg var med til at projektere den nye Hovedpolitistation i Holstebro som et OPP-projekt. Det var med stor forundring, da jeg første gang deltog i et projekteringsmøde, og A. Enggaard blev refereret til som bygherren, og at Bygningsstyrelsen, som jeg hele tiden havde opfattet som bygherren, i stedet blev omtalt som bestilleren. Det jeg troede, jeg vidste om OPP, viste sig at være langt fra virkeligheden. Heldigvis blev jeg sat godt ind i projektet og organisationsstrukturen. Det var her, min interesse for OPP blev vakt. Jeg opfangede hurtigt de åbenlyse fordele ved OPP i et projekterings øjenmed. Samtidig kunne jeg dog fornemme, at de på tegnestuen havde svært ved at vænne sig til, at entreprenøren også agerede bygherre. Det betød, at der tit var store uoverensstemmelser til projekteringsmøderne, men at A. Enggaard fik det sidste ord indført stort set uanset hvad, da de i det her tilfælde også var bygherren. Det var til frustration for mange af mine kollegaer, da de følte, at deres rolle og færdigheder som arkitekter blev undermineret. Med min nuværende viden omkring OPP forstår jeg nu, hvorfor A. Enggaard opførte sig som de gjorde. De sad formentlig og tænkte 25 år ud i fremtiden og forholdt sig til, hvordan de kunne minimere deres drift og vedligeholdelsesomkostninger. De var nødt til at se på vores arbejde som tegnestue med helt andre briller end normalt. Jeg oplevede, hvordan OPP bidrog til et meget gennemarbejdet projektmateriale. Min første indskydelse var, at jeg på baggrund af de erfaringer, jeg havde gjort mig på tegnestuen, og de konflikter jeg havde været vidne til, ville skrive omkring en tegnestues rolle som underrådgiver i et OPP-projekt. Jeg gik i gang med at søge efter informationer, vejledninger og rapporter vedrørende OPP, for at supplere mine egne praktiske erfaringer. Mit oprindelige ønske, om at fokusere på en underrådgivers rolle i et OPP-projekt, faldt hurtigt til jorden. I takt med at jeg fik en større indsigt i, hvordan et OPP-projekt er struktureret, og hvordan det rent organisatorisk er skruet sammen, blev min interesse skubbet i en anden retning. Det gik op for mig, at den reelle offentlige-private partering foregår mellem en offentlig part og en privat part, som typisk vil være en entreprenør. Underrådgiveren har i princippet ikke noget med det offentlige at gøre i et OPP-projekt, da de refererer til bygherren, som jo i disse tilfælde er entreprenøren. Når jeg samtidig tænkte på den generelle forfatning af de danske sygehuse og folkeskoler, var jeg overbevist om, at OPP netop var hvad, de offentlige byggerier havde brug for. 7

9 Min egen erfaring havde jo vist mig, at projektmaterialet i et OPP-projekt var utroligt gennemarbejdet, og havde henblik på langsigtede løsninger. Vinkel: Med denne nye indgangsvinkel til specialet, er jeg nu kommet frem til, at jeg vil belyse erfaringerne hos en offentlig part og en privat part. Jeg vil se på, hvad de to hovedaktører i et OPPprojekt har af erfaringer med OPP. Hypotese: Min hypotese er, at det kræver et godt erfaringsgrundlag, hvis man ønsker at strukturere et velfungerende OPP-projekt. 1.1 Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvad er erfaringerne med OPP hos Skanderborg Kommune og A. Enggaard, og stemmer de overens med standardmodellen for OPP? Underspørgsmål: Hvad er deres erfaringer med OPP fordelene? Hvad er deres erfaringer med OPP ulemperne? Hvad er deres erfaringer med OPP-vurderingen? Hvad er deres erfaringer med det danske leverandør marked? Hvad er deres erfaringer med deponeringsreglerne? Hvad er deres erfaringer med privat finansieringen af et OPP-projekt? Hvad er deres erfaringer med risikodelingen i et OPP-projekt? Hvad er deres erfaringer med betalingsmekanismen i et OPP-projekt? Hvad er deres erfaringer med udbudsformene og udbudsmaterialet? Hvad er deres erfaringer med anlægs- og driftsfasen? 1.2 Afgrænsning OPP er et stort og meget kompleks emne. Det har derfor været nødvendigt at lave en grundig afgrænsning af emnet. Der er en naturlig afgrænsning i forhold til teorien, da den bedst anvendelige teori i Danmark er standardmodellen for OPP ved Nyanlæg fra 2014, af Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen. 8

10 Standardmodellen er lang, og omfatter i alt fire faser. Hele standardmodellen for OPP vil ikke blive anvendt som teoretisk grundlag for specialet. Mit speciale vil ikke behandle følgende punkter fra standardmodellen for OPP til nyanlæg: Fase 1 beslutningen om OPP: Ydelserne i et OPP-projekt herunder basisydelserne og accessoriske ydelser Fase 2 strukturering af et OPP-projekt: Offentlig finansiering Skat og moms i forhold til finansieringen af et OPP-projekt De lovmæssige afgrænsninger af OPP-kontrakterne Genudbud og markedstjek Synergi og kommercielle elementer Samarbejde med andre myndigheder Fase 3 udbud og kontrakt: OPP som koncession Fase 4 anlæg og drift: Situationer hvor et OPP-projekt afsluttes inden kontraktperioden løber ud. BEK nr af 04/10/2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri vil ikke blive anvendt. Specielt vil ikke berøre struktureringen af øvrige entrepriseformer herunder totalentreprise, hovedentreprise og fagentreprise. 1.3 Valg af teoretisk grundlag og kilder Teoretisk grundlag: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen; September 2014 Standardmodel for offentligeprivate partnerskaber ved nyanlæg (OPP) Det teoretiske grundlang vil i specialet blive omtalt som standardmodellen. Formålet med denne standardmodel er, at gøre det nemmere for den offentlige part at beslutte sig for om deres projekt egner sig til OPP. Standardmodellen opsætter ligeledes en vejledning for struktureringen af et OPP-projekt, hvad udbuddet og kontrakten bør indeholde, og hvordan anlægs- og driftsfasen bør forløbe. Standardmodellen er mest af alt forbeholdt den offentlige part, og er en vejledning, til hvordan denne bør strukturerer et OPP-projekt. 9

11 Standardmodellen vejleder også i, hvad udbudsmaterialet bør indeholde, og hvordan anlægs- og driftsfasen bør forløbe. Den er derfor også en vejledning i, hvordan samarbejdet i et OPP-projekt bør forløbe, og kan derfor også bruges til i henhold til at belyse den private parts erfaringer. Det skal bemærkes, at standardmodellen er fra 2014, og at den indsamlede empiri beror på OPPprojekter der ligger før Standardmodellen er dog stadig anvendelig som teoretisk grundlag i specialet. Den vejleder i hvordan et godt OPP-projekt bør være skruet sammen, og er derfor oplagt til at belyse årsagerne til respondenternes erfaringer. At respondenterne ikke har haft muligheden for at anvende den på deres egne projekter, er derfor ikke til hindring for at bruge den til at belyse årsagerne til deres erfaringer. Begge respondenter har kendskab til standardmodellen, og anerkender den. 1.4 Valg af metode og empiri Der er kendskab til 20 danske OPP-projekter, dog er fem projekter i udbud og flere i forberedelsesfasen. Ud af de 20 kendte OPP-projekter er 8 af dem udbudt i kommunalt regi af 8 forskellige kommuner, 4 er udbudt af regionerne af henholdsvis Region Midtjylland og Region Sjælland. De resterende 8 er udbudt statsligt af Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen; Oktober 2013 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge-og anlægsprojekter). Jeg har valgt at anvende en kommune til at belyse den offentlige parts rolle. Det beror på, at OPP er mest udbredt i kommunerne og på statsligt niveau. Jeg har ikke ønsket at anvende et statsligt OPP-projekt, da ovenstående rapport fra Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen er lavet på baggrund af kommunernes og regionernes erfaringer med OPP. Det fremgår ligeledes af rapporten, at en af disse kommuner er Skanderborg Kommune den har jeg valgt at sætte fokus på. Jeg har personlig erfaring med A. Enggaard som OPP-leverandør. A. Enggaard vil derfor blive brugt til at belyse den private parts rolle i et OPP-projekt. For bedst at kunne svare på min problemformulering, vil jeg gå kvalitativt til værks i form af interviews. Det skyldes at OPP er begrænset til 8 kommuner. Udbyttet af empiri vil være mere fyldestgørende ved at gå kvalitativt til værks - gennem interviews og en mere dybdegående indsigt i en offentlig parts erfaringer. Det samme gælder for den empiriske data, jeg vil indsamle hos den private part. Her er det ligeledes et fåtal af private aktører, der har erfaring som OPP-leverandør. Skaren af offentlige og private aktører, der har erfaring med OPP-projekter, er ikke stor nok til, at kunne være repræsentativ for en kvantitativ undersøgelse i form af eksempelvis spørgeskemaer. Min empiri vil være mere fyldestgørende, hvis jeg udvælger én offentlig aktør og én privat aktør, og dykker ned i deres konkrete erfaringer. Formålet er derfor ikke, at generalisere, men at analysere på de udvalgte aktørers erfaringer. 10

12 Empirien fra min interviews vil være det primære data og den bærende del af mine analyser. Mine interview spørgsmål er afledte af min problemformulering og underspørgsmål. I afsnit vil jeg i forbindelse med min analyse af OPP-fordelene anvende Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport Bedste Praksis-manuel om totaløkonomi fra oktober 2009, som sekundært data til at supplere min egen analyse. I afsnit vil jeg i forbindelse med min analyse af deponeringsreglernes formål anvende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter fra december 2013, som sekundært data til at supplere min egen analyse. 1.5 Rapportens struktur og argumentation For at kunne sikre mig den nødvendige videnskabelige tilgang til specialet, har min Pentagon 1 fra dag ét været min vejviser, således at jeg har været i stand til at fastholde en rød tråd og sammenhæng i den 3-delte rapport struktur. Rapporten er struktureret i henhold til den 3-delte struktur, som der henvises til i Rapportguiden for Bygningskonstruktøruddannelsen. I indledningen har formålet været at give læseren et indblik i, hvorfor jeg har valgt at skrive om OPP, afgrænsningen af emnet, begrundelse for valg af respondenter og valg af metode til indsamling af empiri. I hovedafsnittet vil der være en introduktion til hver af de to respondenter, som er henholdsvis Skanderborg Kommune og A. Enggaard. Specialets hovedafsnit vil være opbygget efter standardmodellens fire faser. Empirien vil komme til udtryk i form af erfaringer fra de to respondenter. Hvert punkt af den udvalgte teori fra standardmodellen, vil blive efterfulgt af respondenternes erfaringer. Jeg vil derefter i henhold til Den videnskabelige Model 2 være i stand til at analysere og tolke på disse. Til hver af de fire faser fra standardmodellen vil der være en afsluttende delkonklusion. I min konklusion vil jeg svare på min problemformuering og hypotese samt lave kritisk vurdering af mit speciale. 2. Hovedafsnit Følgende hovedafsnit vil være den teoretiske og analytiske del af specialet. Først vil der være en gennemgang af den udvalgte teori, som dernæst vil blive suppleret med de indsamlede erfaringer. Disse vil derefter blive bearbejdet i form af analyser. 1 Se Bilag 1 2 Se Rapportguiden for Bygningskonstruktøruddannelsen s. 6 11

13 2.1 Skanderborg kommune: Daginstitution i Hørning 2011 Skanderborg Kommune er i specialet repræsenteret af Peter Sahl. Peter Sahl er projektleder på anlægsopgaver i kommunen, herunder det udvalgte OPP-projekt, og er uddannet bygningskonstruktør. Skanderborg Kommune valgte i 2011, at opføre deres nye daginstitution i Hørning som et OPP-projekt med privat finansiering. De havde brug for en daginstitution, der kunne huse 250 børn. Der eksisterede tre daginstitutioner i Hørning. To af dem var i lejede bygninger. Den sidste var i dårlig stand, i flere etager og lå centralt i Hørning midtby og dermed uden mulighed for udbygning. En af direktørerne i Skanderborg Kommune havde erfaringer med OPP. På baggrund af hans anbefalinger gik Skanderborg kommune i gang med at undersøge, om en ny daginstitutionen kunne laves som et OPP-projekt. Anlægssummen blev estimeret til 42 mio. kr. og blev udbudt sammen med driften af daginstitutionen i 30 år. Det var Risskov Tømrer- og Snedkerforretning, der fik opgaven med en samlet pris på 59 mio. kr. Af de 59 mio. kr. var 42 mio. kr. til anlæg og 17 mio. kr. til driften A. Enggaard: Bygherre på flere store OPP-projekter A. Enggaard er i specialet repræsenteret af Jens Skinnebach. Jens Skinnebach er projektleder på flere af A. Enggaards OPP-projekter. A. Enggaard har stor erfaring med OPP. De har opført retsbygningerne i Herning, Holstebro, Kolding og Holbæk som OPP. Derudover har de opført vestre landsret i Viborg, og er i gang med hovedpolitigården i Holstebro. De er desuden i gang med at projektere et kontorhus på Kalvebod Brygge i København på m 2 også som OPP. A. Enggaard vurderer selv, at de er en af cirka fem leverandører på OPP-markedet 4. Samtlige af deres OPP-projekter har været med privat finansiering. 2.3 OPP-Standardmodellen for nyanlæg Standardmodellen gennemgår fire faser. De fire faser er: Beslutning om OPP Strukturering af et OPP-projekt Udbud og kontrakt Anlæg og drift 3 Se Bilag 2 4 Se Bilag 3 s. 6 linje 26 12

14 2.3.1 Fase 1: Beslutning om OPP Det er her den offentlige part, skal tage stilling til, om de ønsker at udbyde et projekt som OPP. Markedet undersøges, projektets OPP-egnethed bedømmes, og fordele og ulemper betragtes Hvad er OPP OPP eller offentlig privat partnering er en samarbejdsform, som det offentlig har muglighed for at anvende både i statslig, regionalt og kommunalt regi. Et OPP-samarbejde omfatter en kontrakt, hvor den private part varetager hele pakken, det vil sige design, projektering, etablering, drift-og vedligehold. Det er den private part, der er bygherren i hele kontraktens længde, som typisk er år. I kontraktperioden har det offentlige rollen som bestiller, og er først efter kontraktens udløb reelt set bygherren Fordele ved OPP Standardmodellen opstiller følgende fire fordele ved OPP-projekter: Totaløkonomi Projekter, der er færdige til tiden og til den aftale pris Et fokus på funktioner i stedet for processer En grundlæggende risikodeling Totaløkonomi i et OPP-projekt Totaløkonomi betyder, at man inddrager alle fremtidige udgifter, og allokere ressourcer fra driftsfasen til design- og anlægsfasen, med henblik på at minimere driftsomkostningerne. I andre entrepriseformer hvor anlægs-og driftsfasen varetages særskilt, vil koblingen mellem de to være forholdsvis svag. I et OPP-projekt tilskyndes denne kobling, ved at begge faser varetages af en enkelt privat leverandør. Denne kobling og kontrakternes længde på år sikrer, at der etableres et stærkt totaløkonomisk incitament hos den private part. Projekterne bliver færdige tiden og til den aftalte pris Betalingerne i et OPP-projekt er struktureret således, at den offentlige part først påbegynder at betale den private part ved ibrugtagningen af anlægget 5. Den private parts incitament til at være færdig til tiden øges således, da en eventuel forsinkelse kan medføre tab. Hvis projektet bliver dyrere end forventet, vil det kun påvirke den private part, da den offentlige part kun betaler den aftalte pris. Disse tiltag er med til at tilskynde, at den private part holder sig indenfor både tidsrammen og den økonomiske ramme. Fokus på funktioner i stedet for processer Den offentlige part slipper for at tænke processer og teknikker ind i anlægget. 5 Se Standardmodellen s. 8 13

15 De skal i stedet tænke på, hvilke funktioner det skal have, det kan eksempelvis børnepasning. De opstiller så nogle funktionskrav i forhold til børnepasning. Den private part bearbejder derefter de ønskede funktionskrav, og har frie hænder til at komme frem den bedste løsning, ud fra de ønskede funktionskravs præmisser. Det tillader den private part komme frem til den bedste løsning fra design til drift. Der er her tale om en kompetencedeling. Den offentlige part varetager dét, de er gode til nemlig børnepasning, og overlader den private part til at varetage dét, de er gode til, hvilket er anlæg og drift. En grundlæggende risikodeling Hensigten er her at tilskynde at den part, der er bedst egnet til at varetage en konkret risici forbundet med et område, også er forpligtiget til dette. Det giver projekter et helhedsperspektiv, hvilket også er nødvendigt, når opgaveløsningen skal fordeles over en periode på år. Risikodelingen medvirker til et mere sammenhængende projekt, eftersom at de begivenheder der måtte opstå i et projekt, vil blive varetaget af den part, der kan håndtere det bedst og billigst Erfaringer med OPP-fordelene hos Skanderborg Kommune Udbuddet af Hørning daginstitution var udelukkende funktionsbaseret, bortset fra nogle kerneværdier såsom indeklima, der var yderligere konkretiseret i udbudsmaterialet. De funktionsbaserede krav og deres indflydelse på opgaven bliver betegnet positivt af Skanderborg Kommune Lad dem der er gode til noget gøre det. Det vil sige, der er nogen der er gode til at bygge huse og vedligeholde dem, det gør de. Så tager vi os af at passe børnene, og betaler husleje for det 6. På spørgsmålet om hvorvidt Skanderborg kommune har oplevet de totaløkonomiske gevinster forbundet med OPP, er svaret Det kommer an på, hvordan du ser på det. Du kan se på totaløkonomi på mange punkter 7. Peter Sahl siger, at der i projektet har der været fokus på at vælge materialer med en lang levetid, hvilket kommunen også mener, at der er blevet gjort. Han påpeger dog, at samme entreprenør på en senere sag, der ligeledes var en daginstitution bare i totalentreprise, har anvendt de præcis samme materialer. Endnu en af de nævnte fordele fra standardmodellen er, at projekterne er færdige til tiden og til den aftalte pris. Prisen på daginstitutionen blev overholdt, men Skanderborg Kommune erfarede ikke, at OPP tilskyndede, at projektet blev færdigt til tiden. Peter Sahl siger, der gik for lang tid med at få det gjort færdigt 8. Peter Sahl påpeger, at risikodelingen i OPP-projektet ikke var klar nok, hvilket også bidrog til, at anlægget ikke stod færdig til tiden. 6 Se Bilag 2 s. 9 linje 23 7 Se Bilag 2 s. 7 linje 9 8 Se Bilag 2 s. 6 linje 7 14

16 Der var i projektet flere episoder hvor ting var væltet, der var ikke styr på vinterforanstaltningerne samt episoder med force majeure der gjorde, at flere ting ikke blev udredet til tiden, da det ikke var fastlagt hvem, der skulle udrede tingene Erfaringer med OPP-fordelene hos A. Enggaard I forhold til totaløkonomien beretter Jens Skinnebach totaløkonomiske beregninger bliver slet ikke lavet i en totalentreprise. Aldrig. Medmindre bygherren beder om det 9. Han eksemplificere dernæst, hvordan man typisk vil lave dem i et OPP-projekt kontra en totalentreprise. I en totalentreprise modsvarer man bygherrens konkrete ønsker, som er konkretet i form af et budget eller materialer. Man tænker derfor ikke længere end 5-10 år. I et OPP-projekt er der nogle overordnede krav til materialiteten, men man går ind og sondere og finder nogle materialer, som passer til funktionaliteten i et givent rum. Dernæst foretager man den totaløkonomiske beregning. Jens Skinnebach bruger gulvbelægning som et eksempel. Skal man vælge et billigt trægulv, der skal skiftes tre gange i løbet af 25 år eller et dyrt trægulv, der skal slibes syv gange i løbet af 25 år. I dette tilfælde skal man også kigge på dæklaget på det dyre trægulv kan det overhovedet holde til at blive slebet syv gange. Kan det betale sig at vælge et gulvtæppe, der skal skiftes efter 12 år, som er billig at lægge, billig at drive, men dyr at skifte. Jeg spørger Jens Skinnebach lige ud, om deres projekter er færdige til tiden og til den aftalte pris. Her var svaret klart. Det er de 10. Den første betaling falder først, når huset er færdigt. Hvis huset er et halvt år forsinket, så mangler der et halvt års betalinger. Vi snakker om Skanderborg Kommunes erfaringer, og at de netop ikke havde et byggeri, der var færdigt til tiden. Jens Skinnebach siger mig bekendt er det Skanderborg kommunes eneste OPP-projekt 11. Han påpeger, at de må have haft et dårligt erfaringsgrundlag. Jens Skinnebachs erfaring med kommunerne understøtter ligeledes denne antagelse. Han siger, kommunerne er ikke så gode til at håndtere det. De har måske ét OPPprojekt i deres liv. De har simpelthen ikke kompetencerne til at få den fulde gevinst ud af det 12. Jens Skinnebach giver ligeledes standardmodellen ret i, at en grundig risikodeling er en af de klare fordele. Som han siger så får du det billigste byggeri 13, fordi at risikoen ligger hos den part, der bedst kan varetage den. 9 Se Bilag 3 s. 3 linje Se Bilag 3 s. 4 linje Se Bilag 3 s. 5 linje 6 12 Se Bilag 3 s. 2 linje 3 15

17 Analyse af OPP-fordelene Skanderborg Kommune har igennem deres funktionskrav og kompetence indenfor børnepasning sikret sig, at anlægget indeholder de nødvendige funktioner til formålet. OPP-leverandøren har dernæst sørget for anlægget og driften, da det er der, deres kompetence ligger. Her er et godt eksempel på, hvordan den offentlige parts og den privat parts kompetencer udnyttes i overensstemmelse med standardmodellen. Denne kompetencefordeling opleves af Skanderborg Kommune i overensstemmelse med standardmodellen som en fordel ved OPP. OPP-projekter skaber gunstige omgivelser for en totaløkonomisk tilgang, netop fordi at det er én part der varetager alle faserne. Driftsfasen bærer den tungeste post, hvis man kigger på de samlede omkostninger i en bygnings levetid. Driftsfasen udgør % af de samlede omkostning, så selve design- og opførselsfasen er samlet set en lav omkostning, hvis man kigger på de samlede omkostning i en bygnings levetid (Erhvervs- og Byggestyrelsen; Oktober 2009 Bedste Praksis-manual om totaløkonomi) 14. Som nedenstående tabel viser, så er det muligt, hvis man tænker totaløkonomisk, at minimere de samlede omkostninger, såfremt man allokere flere ressourcer fra driftsfasen til design- og anlægsfasen. Allokering af ressourcer til design- og anlægsfasen skal især ses i forhold til materialevalg. Her laver man en totaløkonomisk vurdering af, om det på langt sigt er billigere at anvende et dyrere materialer i stedet for et billigt materiale, der skal udskiftes eksempelvis hvert 10 år. (Erhvervs- og Byggestyrelsen; Oktober 2009 Bedste Praksis-manuel om totaløkonomi) 13 Se Bilag 3 s. 3 linje Se Bedste Praksis-manual om totaløkonomi s. 8 16

18 A. Enggaard efterlever den totaløkonomiske tilgang som standardmodellen foreskriver. A. Enggaards totaløkonomiske beregninger stemmer overens med ovenstående tabel, hvor de på sigt minimere deres omkostninger. Det stemmer ligeledes overens med mine egne erfaringer fra min praktik, hvor jeg selv udformede samtlige gulvplaner, og ved hvilke overvejelser og beregninger, der lå til grund for valget af gulv. A. Enggaard har gode erfaringer med at anvende totaløkonomi i henhold til standardmodellen, og gør det samtidig i overensstemmelse med de totaløkonomiske principper der foreskrives. I en totaløkonomisk beregning opstiller A. Enggaard materialerne mod hinanden, og vurderer hvilket materiale der passer bedst til et givent rum prismæssigt, men også i længden. Totaløkonomien på Skanderborg Kommunes daginstitution er svær at få øje på. En daginstitution er et standardiseret projekt, hvor man har stor erfaring med materialer. Man ved igennem erfaringer, hvordan en daginstitution slides samt hvilke materialer, der holder bedst. Det kan ikke udelukkes at OPP-leverandøren har anvendt de totaløkonomiske principper, selvom denne har anvendt de samme materialer på en anden daginstitution i totalentreprise, da materiale valg ikke varierer betydeligt fra daginstitution til daginstitution. Den totaløkonomiske beregning, vil således også foreligge hos OPP-leverandøren og ikke hos Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune har ikke fået indsigt i de totaløkonomiske beregninger, og er derfor ikke i stand til at vurdere, hvorvidt OPP-leverandøren har anvendt de totaløkonomiske principper. At Skanderborg Kommune påbegyndte betalingerne til den private part, inden anlægget stod færdigt, har medvirket at den private parts incitament til at blive færdig til tiden, har været svækket. Dette har betydet, at Skanderborg Kommune er gået glip af en helt klar fordel ved OPP. A. Enggaards OPP-projekter står færdige til tiden og til den aftalte pris. Dette tilskrives, at de udmærket er klar over, at de først vil modtage betaling ved ibrugtagningstidspunktet, hvilket også er helt i overensstemmelse med standardmodellen Ulemper ved OPP Standardmodellen angiver følgende ulemper ved OPP: Afgivelse af styring Komplekst udbud og kontrakt samt kapacitetskrav Eventuelle omkostninger ved privat finansiering 17

19 Afgivelse af styring Den offentlige part giver den private part frie hænder i hele kontraktperioden. Det betyder, at de fravælger retten til at have indflydelse på mere detaljerede beslutninger vedrørende design, materialer, drift og vedligehold. Den offentlige part har selvfølgelig indflydelse på disse ting i form af de funktionsbaserede krav og igennem udbudsprocessen. Det tilskyndes dog at overlade det til den private part at træffe de mere detaljerede beslutninger, hvis fordelene ved OPP skal opnås. Et andet punkt er, at den offentlige part ikke har mulighed for at justere på driften og vedligeholdet i projektet, da dette også er fastlagt i kontrakten. Udgifter forbundet med ændringer i den oprindelige aftale, skal således betales af den offentlige part. I kommunalt regi vil afgivelse af styringen have den politiske konsekvens, at der i løbet af en periode på år med vil være skiftende kommunalbestyrelser. De skiftende kommunalbestyrelser vil derfor ikke have prioriteringsret i de midler, der er forbeholdt OPPprojektet. Politikere i en kommune vil derfor ikke kunne tage midler, der er forbeholdt en OPPdaginstitution i kommunen og anvende dem andetsteds. Komplekst udbud og kontrakt Dette punkt skal ses i lyset af kontrakternes længde. En kontrakt der gælder i år, og som samtidig dækker design, anlæg- og driftsfasen vil kræve et stort forarbejde i form af en kompleks udbudsproces. Den udbudsproces og kontraktudformning er ressourcekrævende, og medfører høje transaktionsomkostninger 15. Det er især gældende for en offentlig part, der ikke har erfaring med OPP fra tidligere projekter. Manglende erfaring betyder, at de skal indhente dyr advokatbistand og bygherrerådgivning. Eventuelle omkostninger ved privat finansiering Ved privat finansiering skal den offentlige part bide mærke i, at en sådan finansiering af projektet kan være dyrere end en offentlig finansiering af projektet. Det vil typisk være dyrere for den private part at låne pengene, end det vil være for den offentlige part Erfaringer med OPP-ulemperne hos Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune er enige i, at afgivelsen af projektstyringen kan være en af ulemperne ved OPP. Som Peter Sahl siger; hvis børnetallet falder drastisk, så kan vi jo ikke bare gå hen at bruge den til noget andet 16. Som det også er angivet i standardmodellen, så er kommunen låst af OPP-projektet. Ligeledes er de midler, som kommunen har afsat til driften- og vedligeholdet. 15 Se Standardmodellen s Se Bilag 2 s. 8 linje 4 18

20 De midler er låst, uanset skiftende kommunalbestyrelse, men som Peter Sahl siger, vi får jo ikke nogle renoveringsomkostninger på den her overhovedet 17. Skanderborg Kommune er i gang med et nyt rådhusprojekt til 300 mio. kr. Her har OPP også været inde i overvejelserne, men som Peter Sahl siger; Politikerne var ikke til sinds, at ville lave det som OPP. De synes, at det var for meget at lægge fra sig. Det gik for nært hjertet af den centrale drift af kommunen, at lave det som et OPP 18. I tilfældet med det nye rådhus, har Skanderborg Kommune vurderet, at dette konkrete projekt ikke egner sig til OPP netop på grund af at de ikke har ønsket at afgive styringen. I forhold til udbuddets kompleksitet tilkendegiver Peter Sahl, at de ikke ville turde udelukkende forholde sig til standardmodellens standardkontrakt. Der skal indhentes advokatbistand og seriøs bygherrerådgivning på grund af udbuddets og kontraktens kompleksitet. Disse tiltag betegner Peter Sahl ligeledes som en tung ekstra omkostning forbundet med OPP, men påpeger at kompleksiteten og den nødvendige advokatbistand og bygherrerådgivning, også hænger sammen med den manglende erfaring med OPP. Han siger; få kommuner har lavet et OPP-projekt, og hvor sidder den viden henne i dag? 19. Ifølge Peter Sahl er den eneste vidensdeling den, som advokaterne besidder. De har intet incitament til, at det skal blive hver mands eje, når de kan tjene 5000 kr. i timen på advokatbistand i et OPP-projekt. Hvis OPP-erfaringerne blev gængse, så ville det bidrage til at sætte skub i markedet. Jo mere kendt det er, jo mindre er risikoen også, siger Peter Sahl Erfaringer med OPP-ulemperne hos A. Enggaard Den generelle opfattelse hos A. Enggaard er, at det offentlige ikke har svært ved at overdrage styringen på OPP-projekter. Jens Skinnebach tilføjer dog; der er stor forskel på, om det er statsligt, regionalt eller kommunalt. Det statslige er de professionelle 20. Han påpeger, at det statslige har flere OPP-projekter i rygsækken og derigennem også flere erfaringer. I statsligt regi er de bedre til at få skruet kontrakterne sammen, således at der ikke hersker nogen tvivl om det kontraktuelle. De overlader resten til den private part, som selvfølgelig er vejledt af funktionskravene. Han påpeger igen, at udfordringerne hos regionerne og kommunerne er deres manglende erfaring. Det er med til at gøre udbuddet og kontraktforhandlingerne mere komplekse. 17 Se Bilag 2 s. 8 linje Se Bilag 2 s. 3 linje Se Bilag 2 s. 10 linje Se Bilag 3 s. 3 linje 7 19

21 Den generelle opfattelse er dog stadig, at så snart kontrakten er underskrevet, så oplever jeg ikke på nogen måde 21, at de har svært ved at overdrage det Analyse af OPP-ulemperne Selvom midlerne er låst og er bundet til driften i en længere perioden, så kan driftsomkostningerne være tjent hjem, hvis man kiggede på en eventuel stor renoveringsomkostning. Afgivelse af styringen i et projekt vejer tungt i overvejelserne om OPP. Men når beslutningen om OPP er truffet, og kontrakten er underskrevet, så ser ingen af parterne afgivelsen af styringen som et reelt problem. Det altoverskyggende er kompleksiteten af udbuddet og kontrakterne. Her er en kommune, der ikke har et eneste OPP projekt på bagen, nødt til at betale sig fra det i form af dyre advokater og bygherrerådgivning. Der er ikke noget erfaringsgrundlag hos kommunerne der deles, og som kunne gøre denne proces lettere og mindre omkostningstung. Det er en ulempe, som den private part også oplever. Selvom de besidder den nødvendige erfaring, så kan den ikke bruges til fulde, hvis den anden part ikke besidder et tilsvarende erfaringsgrundlag. I forhold til den offentlige parts mulighed for at låne pengene billigere end den private part, har ingen af respondenterne oplevet dette som en ulempe, eller har taget det med i deres overvejelser om OPP OPP-vurdering Et grundlæggende punkt i standardmodellen er, at den offentlige part foretager en OPP-vurdering, således at de kan vurdere, om et konkret projekt egner sig som OPP-projekt. Den offentlige part skal nu gennemgå en række forhold, hvor hensigten er at sammenligne OPP med traditionelle løsninger. En OPP-vurdering indeholder følgende to punkter: OPP-egnethedsvurdering 22 OPP-forundersøgelse 23 OPP-egnethedsvurdering er en systematisk måde at vurdere, om anlægsopgaven egner sig til OPP. Den offentlige part skal bl.a. tage stilling til, om projektet ligger op til, at samle alle faserne hos én privat part, er projektsummen stor nok til OPP, og hvordan er mulighederne for at tænkt totaløkonomisk. 21 Se bilag 3 s. 3 linje Se Standardmodellen s Se Standardmodellen s

22 Hvis OPP-egnethedsvurderingen tilskynder at anvende OPP, skal den offentlige part foretage en OPP-forundersøgelse. I forundersøgelsen skal de bl.a. vurdere om der er et marked der vil byde på det konkrete projekt, og samtidig tage stilling til transaktions- og finansieringsomkostningerne der er forbundet med OPP Erfaringerne med OPP-vurdering hos Skanderborg Kommune Som et led i OPP-vurderingen erkender Peter Sahl, at et projekt skal have en vis størrelse, før det egner sig som et OPP-projekt. Han siger; vi har lavet en daginstitution til godt 15 mio. kr., Der var det slet ikke inde i overvejelser. Den er simpelthen for lille 24. Han erkender, at der er en nedre økonomisk grænse for, hvornår det kan betale sig at anvende OPP 25. Hos Skanderborg Kommune var de ude at lave en uformel markedsanalyse som et essentielt led i deres OPP-vurdering. De ringede rundt til aktører i oplandet, der havde bygget større ting, og spurgte, hvad deres holdning til OPP var. Det dannede også grundlag for, at de valgte OPP. De erfarede, at der var flere private parter, der var villige til at byde på et OPP-projekt i den størrelse. Skanderborg Kommune modtog efterfølgende i fire bud på OPP-projektet Analyse af OPP-vurderingens formål Sammenlignet med de fordele et OPP-projekt ville bidrage med, så ville transaktionsog finansieringsomkostningerne være for høje, i forhold til anlægssum på 15 mio. kr. Helt i overensstemmelse med standardmodellen har Skanderborg Kommune vurderet, om projektet egnede sig som OPP, for derefter at vurdere, om der var et marked der ville byde på det. Skanderborg Kommunes vurderinger har vist sig at holde stik, da det lykkedes dem at indhente fire tilbud på projektet. De har gjort sig de overvejelser, der tilskyndes i standardmodellen. A. Enggaard er ikke blevet inddraget i dette underafsnit, da en OPP-vurdering kun foreligger hos den offentlige part. Hvorvidt et OPP-projekt er attraktivt for dem, vil blive berørt i næste afsnit Det danske leverandørmarked Det vurderes, at der er private leverandører, der har mod på og interesse for OPP-projekter. Der er både konsortier og virksomheder i Danmark, der løbende afgiver tilbud på OPP-projekter. 24 Se Bilag 2 s. 3 linje Se Bilag 2 s. 3 linje 28 21

23 Omfanget af et OPP-projekt har selvsagt også indflydelse på, hvilke leverandører der egner sig til opgaven. I et OPP-projekt med privat finansiering vil det også have indflydelse på, om en virksomhed kan varetage finansieringen på egen hånd, eller om der skal ske en konsortiedannelse. Det er derfor ikke unormalt i et scenarie med privat finansiering, at en virksomhed må gå sammen med en finansieringsvirksomhed enten i form af et pengeinstitut, en investeringsbank eller en pensionskasse og danne konsortium for at kunne finansiere projektet Erfaringer med det danske leverandørmarked hos Skanderborg Kommune Som tidligere nævnt, så oplevede Skanderborg kommune igennem deres markedsanalyse, at der var tilstrækkeligt med aktører, der var interesseret i et OPPprojekt. Deres vurdering er, at der til daginstitutionen i Hørning var god interesse for projektet Erfaringer med det danske leverandørmarked hos A. Enggaard På spørgsmålet om hvad der gør et OPP-projekt attraktivt for dem, er svaret; Det er som sådan ikke nogen regel for 26. Dertil tilføjer Jens Skinnebach, at der er mange aspekter i det. Det er i høj grad den geografiske beliggenhed, der har betydning. Han påpeger, at udover at daginstitutionen i Hørning i deres optik var for lille, så ville de ikke eje en daginstitution i Hørning. Hvis beliggenheden er i eksempelvis Århus eller København, så vil anlægget have en større værdi, når du står og skal sælge det om år. Ligesom huse er dyrere i Århus end i Hørning, så vil et anlæg også have større værdi, hvis det ligger i Århus. Derudover har det også betydning, hvor lang tid aftalen løber, hvordan den er skruet sammen, hvad betingelserne er, og foreligger der en god risikodeling i projektet. Derudover kigger de på hvad der sker med aktivet ved kontraktens udløb, og hvordan det bliver vurderet. A. Enggaard erkender også, at den økonomiske størrelse har betydning, og at den gerne må være rigtig stor, hvis det skal fange deres interesse. Som bekendt så vurderer A. Enggaard, at der ca. er fem OPP-leverandører på det danske marked. Jens Skinnebach fortæller om konkurrencen på markedet; Den er hård for dem, der er på markedet. Men der er ikke mange spillere. Det er altid de samme, der er med 27. Risskov Tømrer-og Snedkerforretning er ikke betegnet som en konkurrent hos A. Enggaard, da de ikke kan være med i deres skala. Jens Skinnebach erkender dog, at der nogle gange dukker en privat leverandør op, som kan snuppe et enkelt OPP-projekt. Hans vurdering er ligeledes, at selv hvis der kom flere aktører ind på OPP-markedet, så ville det ikke have den store indflydelse på priserne. Han mener, at aktørerne allerede kæmper benhårdt om opgaverne. Så selv hvis der var 15 aktører, så ville det ikke gøre den store forskel. 26 Se Bilag 3 s. 2 linje 6 27 Se Bilag 3 s. 6 linje 21 22

24 Stort set alle OPP-projekter er oppe i en størrelsesorden, hvor de skal ud i et EU udbud. På spørgsmålet om, hvorvidt der er konkurrence fra udenlandske virksomheder, er svaret nej. Det er sket nogle få gange at udenlandske virksomheder har blandet sig, men de er endt med at trække sig. Jens Skinnebach vurderer, at det er for komplekst at bygge i Danmark Analyse af det danske leverandør marked Der er en bred vifte af analyser, der afgør, hvorvidt et OPP-projekt er attraktivt for A. Enggaard. Det er tydeligt, at der ligger grundige overvejeler til grund for det, og at de ser OPP-projekter som langsigtede investeringer - med henblik på hvad de kan sælge anlægget til ved kontraktens udløb. A. Enggaard ser helst, at anlægget overgår til dem ved kontraktens udløb. A. Enggaard har kun indgået OPP-kontrakter med privat finansiering. Dette understøtter deres ønske om at videresælge anlægget ved kontraktens udløb, da privat finansiering åbner for den mulighed, at anlægget forbliver den private parts ejendom, ved kontraktens udløb 28. På trods af at OPP er et niche marked, der i 2013 kun talte 20 projekter, så er konkurrencen stor, og OPP-leverandørerne kæmper hårdt om opgaverne. A. Enggaards vurdering af leverandør marked er i overensstemmelse med standardmodellens vurdering. A. Enggaards erfaringer understøtter standardmodellens vurdering, der siger, at der i Danmark er private leverandører, der har mod på OPP Deponeringsreglerne I OPP-projekter med privat finansiering af anlægsarbejdet gør det sig gældende for regioner og kommuner, at de skal deponere et beløb svarende til det, den private parts finansiering udgør. I en kontraktperiode på 25 år vil pengene blive frigivet efter 1 år. Derefter vil der årligt blive frigivet 1/25 del af det deponerede beløb til den private part i form af driftsbetalinger. Deponeringsreglerne er med til at sikre, at den offentlige part ikke påbegynder et OPP-projekt, som de ikke har midlerne til at gennemføre. Den offentlige part betaler som bekendt ikke det fulde beløb til den private part med det samme, men det fulde beløb skal deponeres som en slags sikkerhedsstillelse. Finansieringen af et OPP-projekt skal i den offentlige parts øjemed, opfattes og sidestilles som et lån. Deponeringsreglerne sikrer, at den offentlige part ikke opnår en likviditetsgevinst ved at etablere anlæg igennem OPP-projekter, som de på normalvis ikke ville kunne have hjemtaget lån til. 28 Se Standardmodellen s

25 Nedslag i deponeringsbeløbet Den offentlige part har dog mulighed for at søge om dispensation til en delvis deponeringsfritagelse ved Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har særlige lånepuljer, herunder konkrete OPP-puljer hvor den offentlige part kan søge dispensation. I 2015 er der med Aftale om kommunernes økonomi, afsat en deponeringspulje på 150 mio. kr. 29 Hensigten er at fremme OPP-projekter i kommunerne. Om en dispensation gives samt størrelsen af denne, skal der fra politisk side tages stilling til. Kriterierne for dispensation er: Baggrund for projektet Projektets formål Projektets aktiviteter Projektets tidsplan Projektets budget Erfaring med deponeringsreglerne i Skanderborg Kommune Daginstitutionen i Hørning er opført med deponeringsfritagelse. Skanderborg Kommune fik deponeringsfritagelse for 40,5 mio. kr. Prisen endte på 59 mio. kr. inkl. drift- og vedligehold i en periode på 30 år. På spørgsmålet om, hvorvidt Skanderborg Kommune havde udbudt projektet som OPP, hvis de ikke havde fået deponeringsfritagelse, var svaret; nej, det tror jeg ikke 30. Han påpeger, at hvis de selv skulle have betalt fra bunden og lagt hele deponeringen, så havde de på daværende tidspunkt ikke haft midlerne til projektet. Skanderborg Kommune har ca. 100 mio. kr. årligt ifølge budgettet til anlæg. Et OPPprojekt uden deponeringsfritagelse ville have drænet det meste af budgettet. I Skanderborg Kommune er der en generel forundring i forhold til deponeringsreglerne. I deres optik er det en håndbremse fra staten i forhold til kommunerne. Peter Sahl fortæller, at der sidder en masse ejendomsfolk rundt om i kommunerne, som skal forsøge med meget små midler at vedligeholde kommunes bygninger. Han påpeger, hvor kraftigt devalueret kommunernes bygningsmasse er noget, som de også vil være fremadrettet. Pengene til de sociale ydelser stiger og stiger. Staten presser på. Så bliver pengene taget et andet sted fra og det er tit fra de kommunale bygninger. Peter Sahl argumenterer for, at kommunerne laver en løbende opsparing i stedet for deponeringspligten, så de har midler til at købe bygningen ved kontraktens udløb. 29 Se Standardmodellen s Se Bilag 2 s. 2 linje 21 24

26 Han mener, at en fjernelse af deponeringsreglerne ville finansiere en masse ting og fremme det frie initiativ. Det ville have en positiv effekt på driften- og vedligeholdet af kommuneres bygninger samt skabe en kædereaktion i form af bl.a. byfornyelser. På spørgsmålet om, hvorvidt Skanderborg Kommune ville anvende OPP oftere, hvis deponeringsreglerne blev fjernet, er svaret: et klart ja. Et af spørgsmålene til Peter Sahl var; Hvad tror du, at fremtiden er for OPP? 31. Han svarede, at så længe der er denne stramning fra staten, og styringen af kommunerne skal være så stram, så er det svært at få lov til OPP. Statens deponeringspulje på 150 mio. kr. vurderer han ikke er stor nok. Det svarer knap nok til ét projekt i den størrelsesorden, som virkelig ville få gavn af OPP, siger han. Han tror ikke, at OPP vil komme mere ud over stepperne, end det er på nuværende tidspunkt, så længe deponeringsreglerne eksisterer. Han ser dog gerne, at det komme mere ned i kommunerne, da de har så store driftsomkostninger og i den grad trænger til; at tænke totaløkonomisk Analyse af deponeringsreglernes formål Helt i overensstemmelse med standardmodellen valgte Skanderborg Komme at søge om deponeringsfritagelse. Der er ingen tvivl om, at deponeringsreglerne er den altoverskyggende barriere i forhold til OPP-projekterne. Det er et politisk tiltag, som har et formål, men som afholder kommunerne fra at anvende OPP. De manglende erfaringer med OPP i kommunalt regi der medfører, at de har svært ved at strukturere et velfungerende OPP-projekt, kan føres tilbage til deponeringsreglerne. Statistikken viser, at det fåtal af kommuner der har opført OPP-projekter, har fået deponeringsfritagelse eller nedslag i deponeringsbeløbet. Jo færre kommuner der har opført et OPP-projekt, jo mindre er erfaringsgrundlaget. Skanderborg Kommune er ikke interesserede i OPP-projekter, hvis de ikke får deponeringsfritagelse, da deres anlægsbudget er meget beskedent. En stor deponering ville dræne denne. Deponeringsreglerne fremstår også i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport (Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter fra december 2013), som den altoverskyggende barriere i forhold til OPP. Rapporten beretter ligeledes, at hovedargumentet for at vælge OPP, adspurgt i de 8 kommuner der har OPP-erfaring, er deponeringsfritagelse 33. A. Enggaard er undladt i denne analyse, da de ikke har indflydelse på, hvorvidt en kommune kan få deponeringsfritagelse. 31 Se Bilag 2 s. 10 linje Se Bilag 2 s. 11 linje 4 33 Se Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter s.31 25

27 2.3.2 Delkonklusion af fase 1 Erfaringerne med standardmodellens fase 1 hos Skanderborg Kommune: Selvom Skanderborg Kommune har fået deponeringsfritagelse, ligesom standardmodellen foreskriver, er muligt, så er deres erfaringer er ikke i overensstemmelse med standardmodellens fase 1. Det skal ses i lyst af, at Skanderborg Kommune er gået glip af de grundlæggende OPP-fordele. Daginstitutionen var ikke færdig til tiden, de kan ikke vurdere, hvorvidt der er blevet tænkt totaløkonomisk i projektet, og risikodelingen har ikke været hensigtsmæssig. De øvrige punkter i fase 1 at stemmer overnes med Skanderborg Kommunes erfaringer fra deres OPP-projekt. Erfaringerne med standardmodellens fase 1 hos A. Enggaard: A. Enggaards erfaringer stemmer overens med standardmodellens fase Fase 2: Strukturering af et OPP-projekt I fase 2 er beslutningen om at udbyde et projekt som OPP truffet. Nu skal projektet struktureres, inden det sendes i udbud Privat finansiering Den private part varetager al investering ved siden af anlæg og drift. Som nævnt i fase 1 så betales den private part af den offentlige part i form af driftsbetalinger over kontraktperioden, som tages fra det deponerede beløb. Disse betalinger starter ved ibrugtagningstidspunktet. Det er vigtigt at nævne, at udbetalingerne, som den private part modtager, dækker alt fra anlægsarbejdet, drift og vedligehold, finansieringsomkostninger samt eventuelle afskrivninger på anlæggets værdi. Betalingerne vil derfor være en fast og jævn betaling igennem hele kontraktperioden. Den offentlige part betaler først til anlægssummen efter ibrugtagningstidspunktet. Anlægssummen vil så være fordelt og over hele kontraktens periode. Fordelen ved at lade den private part bære finansieringen er, at det skaber incitament for den totaløkonomiske tilgang, som er så essentiel i et OPP-projekt. Der er en større betaling at gøre indhug i, end hvis den offentlige part havde betalt hele anlægssummen på én gang, som ville have været tilfældet ved offentlig finansiering. Ved offentlig finansiering betaler den offentlige part hele anlægssummen ved ibrugtagningstidspunktet. En privat finansiering af et OPP-projekt gør, at den private part har større incitament til at tænke anlæg og drift sammen og dermed tænke totaløkonomisk. 26

28 Privat finansiering tillader ligeledes, som nedenstående tabel viser 34, at anlægget kan forblive den private parts ejendom, ved kontraktens udløb. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen; September 2014 Standardmodel for offentlige-private partnerskaber ved nyanlæg (OPP)) Erfaringer med privat finansiering hos Skanderborg Kommune Som tidligere nævnt så var daginstitutionen i Hørning privatfinansieret. Lige præcis i dette tilfælde havde finansieringen stor indflydelse. Som bekendt vandt Risskov Tømrer-og Snedkerforretning konkurrencen, da de var billigste. Der blev i alt afgivet fire bud på henholdsvis 59 mio. kr., 73 mio. kr. og to bud på 95 mio. kr. Risskov Tømrer-og Snedkerforretning har som entreprenør stor erfaring både med hovedentreprise og totalentreprise, og har selv murer, tømrer, elektrikere og faste samarbejdspartnere. De skulle derfor ikke ud i det store udbud for at indhente arbejdet. Det Risskov Tømrer-og Snedkerforretning efterfølgende gjorde, var at etablere sit eget holdingselskab, der blev kaldt RTS Hørning, der skulle varetage alt drift og vedligehold af daginstitutionen. Risskov Tømrer-og Snedkerforretning skulle så allokere nogle midler, så kommunen havde en garantistillelse. Det havde Risskov Tømrer-og Snedkerforretning mulighed for at akkumulere i virksomheden. Som Peter Sahl siger, så vandt de på keep it simple Erfaring med privat finansiering hos A. Enggaard Som tidligere nævnt har samtlige af A. Enggaards OPP-projekter været med privat finansiering, med henblik på at anlægget forbliver hos dem, ved kontraktens udløb. Der har ikke været konsortiedannelse i nogen af tilfældene. Jens Skinnebach forklarer, at finansieringen af projekterne har været en blanding af egne indskud, hvor de til dels også har fået finansieringen igennem en kreditforening. 34 Se Standardmodellen s Se Bilag 2 s. 4 linje 25 27

29 De har dog også haft OPP-projekter, hvor de forlods er blevet finansieret af en pensionskasse, som så har ejet anlægget når det stod færdigt Analyse af den private finansierings formål Valget af finansiering afhænger af parterne i OPP-projektet. Hos A. Enggaard er et OPP-projekt en langsigtet investering, også den dag kontrakten udløber. At A. Enggaard anvender privat finansiering med henblik på at anlægget forbliver hos dem, er helt i overensstemmelse med standardmodellen. Skanderborg Kommune var heldige, at de fandt en OPP-leverandør, der kunne lave en billig finansiering af projektet. Risskov Tømrer-og Snedkerforretning var ude at låne penge med sikkerhed i bygningen. I de andre tilbud var der tale om konsortiedannelse. I de tilfælde har der været en pensionskasse eller andet finansieringsselskab inde over, som har krævet store garantier og provenu, hvilket har medført, at prisen pludselig så større ud. De garantier, der ville have gjort den samlede pris dyrere, dem kunne Risskov Tømrer-og Snedkerforretning se sig lidt ud af, da de egentlig bare skulle ud at låne sikkerhedsstillelse i det hus de havde bygget. Måden Risskov Tømrer-og Snedkerforretning har finansieret dette projekt på, er ikke en måde de kan finansiere flere projekter på, eftersom at Risskov Tømrer-og Snedkerforretning har akkumuleret midler fra sin egen virksomhed. En virksomhed i den størrelsesorden kan ikke antages, at have uendelige midler i egen virksomhed at akkumulere med. Det har dog betydet at de helt i overensstemmelse med standardmodellen, har været i stand til at afgive en billigere pris end de øvrige OPPleverandører Risikodeling Det er ligeledes i denne fase, at et af de essentielle punkter i et OPP-projekt skal fastlægges. Hvilke risici skal den offentlige part bære, og hvilke skal den private part bære. Grundtanken bag risikodeling er, at den part der kan varetage en given risiko bedst og billigst, også gør det. Risikodeling i et OPP-projekt er om noget essentiel, da den optimale udnyttelse af OPP netop afhænger af klare grænseflader og kompetencedelinger. Hvis der ikke tages dette hensyn, kan forkert fordeling af risici have en omkostningsfuld og negativ effekt. Det er derfor essensen i et OPP-projekt, at hver part identificerer de risici, de er bedst egnede til at bære, da det har stor betydning for resten af projektforløbet. Standardmodellen foreskriver, at den offentlige part varetager følgende risici: Adgang til anlægsområder Forurening 28

30 Arkæologi Force majeure, der ikke kan forsikres Renterisici fra tilbudsgivning til der er indgået aftale Inflationsrisiko Projektspecifikke lovændringer Den private part foreskrives at varetage følgende risici: Risici tilknyttet til design, anlæg og drift Energiforbrug Forsinkelser Vedligeholdelse i henhold til funktionskrav Force majeure, der kan forsikres Renterisici fra der er indgået aftale til kontrakten løber ud Erfaringer med risikodelingen i Skanderborg Kommune Som det er nævnt tidligere, så var der ikke en grundig risikodeling i Skanderborg Kommunes projekt. Peter Sahl erkender, at den manglende afdækning af risikodelingen har medvirket til, at byggeriet ikke stod færdigt til tiden Erfaring med risikodelingen hos A. Enggaard Vedrørende risikodelingen bruger Jens Skinnebach forurening af byggegrunden som eksempel. Risikoen for forurening af byggegrunden ser han gerne, at den offentlige part varetager. Det anbefaler standardmodellen også. Så skal de nok tage risikoen for, om bygningen kan laves på grunden, ud fra de betingelser og præmisser som grunden opstiller. Det betyder, at de ikke laver et hus der vejer for meget, eller ikke har nok pæle. Risikodelingen kan dog også have en meget kompleks karakter i et OPP-projekt. Det er især i forhold til: Aktivets værdi Hvem har risikoen for, hvilken stand det er i til sidst Hvem har risikoen for, hvad det koster, når man skal overdrage det til hinanden Han påpeger, at der er et hav af risici i sådan en kontrakt. Risici som ikke nødvendigvis bliver berørt i standardmodellen. 29

31 Analyse af risikodelingens formål I Skanderborg Kommunes OPP-projekt stod den private part i en situation, hvor de selv kunne vælge, hvad der skulle indhentes og hvornår. Det er i klar strid med den anbefalede risikodeling, der anbefales i standardmodellen. Helt konkret står der, at den private part skal varetage risiko forbundet med forsinkelser. Helt i henhold til standardmodellen har A. Enggaard et stort fokus og respekt for risikodelingen. Den har så stor betydning, at en forkert risikodeling kan betyde, at de afholder sig fra at byde på et projekt. Risikodelingen er i den grad med til at definere den pris, A. Enggaard afgiver. Hvis de skal afgive en skarp pris, så skal de vide, hvordan bygningen bliver afskrevet i forhold til den pris de kan få, når den bliver solgt. Hvis de skal bære risikoen for, om der kommer inflation, deflation og hvordan tendensen er på ejendomsmarkedet om 25 år, så vil prisen ligge i den høje ende. Der er en klar erkendelse af og overensstemmelse med standardmodellen, at en klar risikofordeling er essentiel i et velfungerende OPP-projekt. Skanderborg Kommune har stået i en situation, hvor de på grund af en manglende risikodeling, er gået glip af en af OPP-fordelene. Risikodelingen har ikke været klar nok, og har bidraget til uoverensstemmelser med OPP-leverandøren. Forskellen i de to respondenters erfaringsgrundlag er tydeligt i dette tilfælde. A. Enggaards gode erfaringer og respekt for risikodelingen understreger, at en korrekt risikodeling er nødvendig for et velfungerende OPP-projekt. Skanderborg Kommunes manglende erfaring har betydet, at de er gået glip af dette vigtige styringsværktøj i deres OPP-projekt Betalingsmekanismen Betalingsmekanismen er den mekanisme der definere, hvordan driftsbetalingerne forløber i et OPP-projekt. I et OPP-projekt med privat finansiering indeholder driftsbetalingerne følgende 3 elementer: En basisbetaling for det anlæg, der stilles til rådighed En servicebetaling for serviceydelser i projektet En vedligeholdelsesbetaling, der dækker vedligeholdelsesydelserne Formålet med betalingsmekanismen er at give den offentlige part mulighed for at lave nedslag i driftsbetalingerne til den private part, hvis denne ikke overholder sine forpligtelser ikke er færdig til tiden, eller hvis der er mangler i OPP-ydelserne Erfaringerne med betalingsmekanisme hos Skanderborg Kommune Som det tidligere er beskrevet, så blev byggeriet ikke færdigt til tiden. 36 Se Standardmodellen s

32 Peter Sahl siger; Der stod sådan set, at de først fik penge fra den dag de gik i gang, og det gjorde de også. Men de havde åbenbart fået så mange, at den sidste klat ikke var incitament nok til at fortsætte, eller få det gjort færdigt til tiden 37. Skanderborg Kommune påbegyndte driftsbetalingerne inden anlægget stod færdigt. Til spørgsmålet om de ikke havde mulighed for at lave nedslag i de efterfølgende driftsbetalinger, eftersom at anlægget ikke stod færdigt til tiden, svarer Peter Sahl; så skulle det have været indskrevet i kontrakten 38. Efterfølgende erkender han ligeledes, at set i bakspejlet så var det en stor fejl, og det skulle have været skrevet ind i kontrakten. Peter Sahl fortæller, at grunden til at Skanderborg Kommune betalte den private part inden ibrugtagningstidspunktet er, at de havde nedlagt den gamle daginstitution. De stod i en situation, hvor de var nødt til at rykke børnene ind i den nye daginstitution løbende Erfaringer med betalingsmekanismen hos A. Enggaard Som det tidligere er blevet konstateret, så har A. Enggaards OPP-projekter været privatfinansieret. Det betyder, at de først har modtaget en sum penge, når anlægget har stået færdigt. Samtlige af deres OPP-projekter har været færdige til tiden. 39 På spørgsmålet om hvorvidt de tjener på driften, svarer han; Ja, man tjener i hvert fald på driften. Vi har firmaer ind over, der lever af drift, og ikke har andet end det 40. Jens Skinnebach forklarer, at driftsbetalingerne derefter typisk sker i kvartalet. De har endnu ikke oplevet nedslag i driftsbetalingerne, men som Jens Skinnebach siger, så er der nogle helt klar mekanismer for dette. I forhold til driften så er der udviklet et system, der vægter de forskellige ting i driften. Så hvis strømmen går, og computerne er nede i en periode, så er der mulighed for nedslag. Hvert rum er derudover vægtet forskelligt. Det er klart, at et depotrum der står uden lys ikke giver lige så meget i nedsalg, som hvis det var et kontorrum. Der kan desuden ske yderligere nedslag, hvis man ikke efterlever udbedringerne. Det er noget, den offentlige part kan holde fast i hele vejen igennem Analyse af betalingsmekanismens formål Grunden til at Skanderborg Kommune ikke kunne holde den private part i snor, er at de ikke havde gennemtænkt deres betalingsmekanisme. Manglen på en gennemarbejdet betalingsmekanisme har kostet Skanderborg Kommune dyrt, og det er gået udover en af fordelene ved OPP. 37 Se Bilag 2 s. 6 linje Se Bilag 2 s. 6 linje Se Bilag 3 s. 4 linje Se Bilag 3 s. 5 linje 21 31

33 Hele betalingsmekanismens formål med at den private part først modtager betaling, når anlægget står færdigt, var ikke eksisterende. Daginstitutionen skulle tages i brug løbende, hvilket også betød, at driftsbetalingerne startede inden ibrugtagningstidspunktet. Havde det været muligt, at udelade ibrugtagningen af anlægget, indtil det stod færdigt, ville OPP-leverandøren ikke have haft krav på driftsbetalingerne. A. Enggaards positive erfaringer med betalingsmekanismen, understreger at det er muligt at gennemføre et OPP-projekt til tiden. Det understreger samtidig hvor vigtigt et styringsværktøj betalingsmekanismen er i et OPP-projekt, og hvordan den styrker incitamentet for at vælge OPP. A. Enggaards forundring over Skanderborg Kommunes betalingsmekanisme understreger den store forskel i de to aktørers erfaringsgrundlag. A. Enggaards positive erfaringer med betalingsmekanismen, hvor de ligeledes tjener deres penge på driften, understreger helt i henhold til standardmodellen, at en velgennemtænkt betalingsmekanisme er nødvendig for et velfungerende OPP-projekt Delkonklusion af fase 2 Erfaringer med standardmodellens fase 2 hos Skanderborg Kommune Skanderborg Kommunes erfaringer er ikke i overensstemmelse med standardmodellens fase 2. De har ikke struktureret en risikodeling og betalingsmekanisme, som det er anvist i standardmodellen. Skanderborg Kommune har dog erfaret, at en privat finansiering i deres tilfælde, var det rigtige valg. Erfaring med standardmodellens fase 2 hos A. Enggaard A. Enggaards erfaringer stemmer overens med standardmodellens fase 2. I forhold til deres erfaringer er den anbefalede risikodeling dog mangelfuld Fase 3: Udbud og kontrakt I denne fase skal den private part findes, mens den offentlige part skal finde en passende udbudsform og sammensætte udbudsmaterialet Tilbudsgiverne Den private part i et OPP-projekt kan være repræsenteret på to forskellige måder. Den private part kan være sammensat på følgende måder: Bestående af et konsortium der går sammen som én tilbudsgiver Bestående en enkelt virksomhed I begge tilfælde vil der blive inddraget underrådgivere og underleverandører til opgaveløsningen. I tilfælde af konsortiedannelse stiftes et OPP-selskab. 32

34 Selvskabet vil typisk bestå af en entreprenørvirksomhed, en serviceleverandør og en finansieringspartner, der skyder det nødvendige kapital ind i OPP-selskabet. Det er disse tre parter der tilsammen bliver tilbudsgiveren. Underrådgiverne er typisk ikke en del af OPP-selskabet. I tilfælde af privat finansiering med en enkelt virksomhed består OPP-selskabet af en enkelt virksomhed, som typisk er en entreprenørvirksomhed. Denne står så selv for at skaffe det nødvendige kapital. Entreprenøren vil så typisk tilknytte underleverandører Udbudsformerne og udbudsmaterialet OPP-projekterne er underlagt de samme udbudsregler som andre udbud af bygge- og anlægsprojekter. Herunder også EU s udbudsregler. OPP-projekter kan udbydes som offentligt udbud, begrænset udbud eller konkurrencepræget dialog. Udbuddet gennemføres dog typisk som begrænset udbud eller som konkurrencepræget dialog. Offentligt udbud og begrænset udbud er begge meget begrænsede i forhold til dialog. Konkurrencepræget dialog kan derfor i forbindelse med komplekse OPP-projekter være at foretrække. Kompleksiteten og længden af OPP-kontrakterne gør, at det kan være nødvendigt med omfattende dialog. Et OPP-projekt udbudt som konkurrencepræget dialog vil give mulighed for at præcisere opgaven yderligere. Der er dog to betingelser, der skal være opfyldt, før den offentlige part kan udbyde et OPP-projekt som konkurrencepræget dialog. Der skal være tale om komplekse kontrakter, og så skal der foreligge særlig grund til, at den offentlige part vurderer, at offentligt eller begrænset udbud ikke gør det muligt at underskrive en kontrakt. Udbudsmaterialet indeholder i princippet det samme som ved et hvert andet udbud. Men OPPkontraktens karakter og længde betyder, at udbudsmaterialet er væsentligt mere detaljeret. Udover kravspecifikationerne vil udbudsmaterialet typisk også indeholde en kontrakt, der i tilfælde af konkurrencepræget dialog, allerede er udarbejdet Erfaringer med udbudsformene og udbudsmaterialet hos Skanderborg Kommune Jeg spørger Peter Sahl hvad udbudsformen på daginstitutionen i Hørning var. Hertil svarer han; det var simpelthen bare en projektkonkurrence 41. Skanderborg Kommune har anvendt offentligt udbud. Det var det økonomisk mest fordelagtige tilbud der vandt. Han beskriver, at der ligeledes lå et arkitektonisk forslag, der appellerede til deres ønsker, og at tilbudsgiveren havde ramt byggeprogrammet ret godt. Peter Sahl beskriver udbudsprocessen som særdeles krævende og som en stor omkostning. 41 Se Bilag 2 s. 4 linje 30 33

35 Erfaringer med udbudsformene og udbudsmaterialet hos A. Enggaard Erfaringen hos A. Enggaard er, at især regionerne og kommuner vælger, at anvende konkurrencepræget dialog. I statsligt regi er de dog meget bedre til at lave et vel defineret udbudsmateriale, som man så i stedet skal forholde sig til. Jens Skinnebach betegner konkurrencepræget dialog som en meget tung proces, der tager op til tre gange så land tid. Han siger Det er meget kompleks, og der bliver brugt rigtig mange penge, og det er til ingen verdensnytte 42. I hans optik er det ikke bedre at køre en konkurrencepræget dialog. Det er et synspunkt, som advokaterne vil skrige i mod siger han. Igennem en konkurrencepræget dialog bliver alting holdt åbent, og advokaterne har en meget større rolle. Han påpeger således, at det er A. Enggaards erfaring, at en konkurrencepræget dialog ikke er særlig givende. I de fleste tilfælde vil dialogen alligevel ikke påvirke den offentlige part, de ender som regel med, at holde fast i deres oprindelige ønsker. Jens Skinnebach erkender, at konkurrencepræget dialog er at foretrække ved særligt tekniske eller kontraktuelle komplekse sager, men at det er hovedløst at anvende på en simpel skole. Han mener desuden, at kommunerne grundet deres manglende erfaring, ikke kan håndtere en konkurrencepræget dialog. En konkurrencepræget dialog vil eliminere eventuelle tilbudsgivere, da de heller ikke har kompetencerne til at håndtere dens kompleksitet Analyse af udbudsformene og udbudsmaterialet Skanderborg Kommune har helt i henhold til standardmodellen anvendt offentligt udbud, hvilket også er i overensstemmelse med hvad A. Enggaard anbefaler. Selvom at Skanderborg Kommune ikke har anvendt konkurrencepræget dialog, så er det tendensen at kommunerne vælger denne udbudsform. Sammenholdt med A. Enggaards erfaringer, så får man igen et billede af, at kommunerne i den grad mangler et fælles erfaringsgrundlag, hvis de vælger konkurrencepræget dialog i simple sager, som bare er med til at øge de transaktionsomkostninger, de selv er så trætte af. Der er ingen tvivl om, at de advokater der beskæftiger sig med OPP-projekter, besidder et stort erfaringsgrundlag, som de selvfølgelig gerne vil beholde hos dem selv, da det er et efterspurgt produkt, hos dem der ingen erfaringsgrundlag har. Grundet kommunernes manglende erfaring, ser de konkurrencepræget dialog som det mest oplagte valg, da det tillader dem, at indhente alt den advokatbistand og bygherrerådgivning de har lyst til. 42 Se Bilag 3 s. 6 linje 7 34

36 A. Enggaards store erfaringsgrundlag betyder, at de ikke ser det som nødvendigt at anvende konkurrencepræget dialog. Det er en klar uoverensstemmelse med standardmodellen, at kommunerne anvender konkurrencepræget dialog, på sager der ikke har en meget kompleks karakter Delkonklusion af fase 3 Erfaringer med standardmodellens fase 3 hos Skanderborg Kommune Skanderborg Kommunes erfaringer stemmer overens med standardmodellens fase 3. Erfaringer med standardmodellens fase 3 hos A. Enggaard A. Enggaards erfaringer stemmer overordnet set overens med standardmodellens fase 3. Dog erfarer de, at kommunerne har tendens til at vælge konkurrencepræget dialog på simple sager Fase 4: Anlægs og drift Kontrakten er nu underskrevet, og OPP-leverandøren er nu bygherren Anlægsfasen og driftsfasen Da der fortsat kan være behov for drøftelser, angiver standardmodellen en struktur for et videre samarbejde. I standardmodellen er der udformet et bilag til OPP-kontrakten, der hjælper med at beskrive en samarbejdsmodel til projektet. Samarbejdsmodellen angiver en forretningsorden for det samarbejde, der anbefales mellem den offentlige og private part, efter kontrakten er trådt i kraft. Der kan anvendes et af følgende to systemer: Model med styregruppe: En styregruppe med repræsentanter fra begge parter nedsættes. Styregruppen træffer beslutninger om væsentlige forhold, herunder ændringer af OPPkontrakten og økonomien. Model med styregruppe og følgegruppe: Samme princip med styregruppe. Styregruppen mødes dog kun, hvis det er nødvendigt. Samtidig nedsættes der en følgegruppe, der kan behandle væsentlige forhold. Dog ikke ændringer i OPP-kontrakten. Det er vigtigt, at den private part har frie hænder i anlægsfasen, så den totaløkonomiske gevinst sikres. Styregruppen og den eventuelle følgegruppes opgave er at skabe rammerne for den nødvendige erfaringsudveksling blandt de to parter. Før ibrugtagningstidspunktet vil der blive gennemført en gennemgang af anlægget. Standardmodellens OPP-kontrakt indeholder ligeledes et krav om dette. Udredning af fejl og mangler ved gennemgangen hjælper både den offentlige part og den private part. Den offentlige 35

37 part får udrettet de pågældende fejl og mangler, og den private part har mulighed for at udrede dem, uden at der sker nedslag i driftsbetalingerne. Driften udgør den længste periode i en OPP-kontrakt. Den samarbejdsmodel, der blev opbygget i anlægsfasen, anbefales at blive ført videre i driftsfasen. Den offentlige parts rolle i driftsfasen skal stadig være minimal, da den private part som bekendt også har skrevet kontrakt om driften. Der skal i en driftsperiode på 25 år selvfølgelig være plads til at tale sammen, og parterne bør være i løbende dialog. Derfor tilskyndes samarbejdsmodellen ligeledes i driftsfasen. Det anbefales, at der i anlægsfasen holdes møder én gang om måneden. I driftsfasen anbefales det, at møderne holdes en gang i kvartalet. Sager der har en mere driftsmæssig karakter, anbefales at blive håndteret af følgegruppen, der er tilknyttet styregruppen Erfaring med anlægs-og driftsfasen hos Skanderborg Kommune I Skanderborg Kommune har de oprettet en driftsgruppe, der kan sidestilles med følgegruppen fra standardmodellen, der er fastsat til at mødes i kvartalet. Formålet med driftsgruppen er at udrede mangler i OPP-ydelsen. Driftsgruppen består af lederen af daginstitutionen, OPP-leverandøren, en økonomimand fra kommunen og en byggesagkyndig i form af Peter Sahl. Erfaringerne med denne driftsgruppe er dog, at disse møder sjældent holdes en gang i kvartalet, da lederen af daginstitutionen har for vane at ringe direkte til OPP-leverandøren, hvis der skal ske udredninger i OPPydelserne. Det betyder, at kontakten foregår udenom den offentlige part. Peter Sahl beretter, at ved store mangler i OPP-ydelserne er kommunen blevet underrettet. Det var eksempelvis tilfældet, da der var gået hul på et ventilationsrør men der er en tendens til, at mindre ting går udenom kommunen, og dermed ikke bliver registreret i deres driftslogbog Erfaringer med anlægs-og driftsgasen hos A. Enggaard På A. Enggaards OPP-projekter bliver alle mangler i driften noteret i en driftslog. Der vil være en vicevært tilknyttet projekterne, som står for at notere manglerne i driftslogen. Under projektering-og anlægsfasen er der nedsat en styregruppe der mødes i kvartalet. I driftsfasens første år er der nedsat en driftsgruppe, der kan sidestilles med følgegruppen fra standardmodellen, der mødes en gang i kvartalet. Efter det første år mødes driftsgruppen årligt Analyse af anlægs- og driftsfasen Selvom møderne ikke forgår lige så hyppigt, som det foreskrives, så er der velfungerende registrering af mangler i OPP-ydelsen hos A. Enggaard. 43 Se Bilag 4 44 Se Bilag 3 s.7 36

38 Skanderborg Kommune skal være påpasselige med, at registreringen af mangler i OPP-ydelsen går udenom dem, selvom at det er små mangler. I værste tilfælde kan det betyde, at de ikke kan få nedslag i driftsbetalingerne, hvis de ikke har registreret alle mangler i en driftslog, og dermed ikke kan dokumentere manglerne. Skanderborg Kommune har et mindre stringent forhold til driftsmøderne end A. Enggaard. A. Enggaard overholder møderne og notere alt i driftslogen, hvorimod Skanderborg Kommune kun benytter sig af møderne, hvis det er nødvendigt. Skanderborg Kommune kan gå glip af vigtige informationer i forhold til driften, og dermed gå glip af nogle af de styringsværktøjer som den offentlige part besidder i driftsfasen. Der tegner sig et billede af manglende driftsopsyn, hvor en forkert kommunikationsvej i forhold til registreringen af mangler i OPP-ydelsen, kan ende med, at de ikke opnår de nedslag i driftsbetalingerne, de ville være berettiget til. Ligeledes risikere de, at gå glip af den erfaringsudveksling som møderne skal tilskynde, og som der i høj grad mangler i kommunerne Delkonklusion af fase 4 Erfaringer med standardmodellens fase 4 hos Skanderborg Kommune: Skanderborg Kommunes erfaringer med anlægs-og driftsfasen er i uoverensstemmelse med standardmodellens fase 4. Erfaringer med standardmodellens fase 4 hos A. Enggaard: A. Enggaards erfaringer i anlægs-og driftsfasen er i overensstemmelse med standardmodellens fase 4. 37

39 3. Konklusion Svar på hypotese: I overensstemmelse med min hypotese så har mit speciale tegnet et billede af, at et godt erfaringsgrundlag er altafgørende for struktureringen af et velfungerende OPP-projekt. Svar på problemformulering: Skanderborg Kommunes erfaringer med OPP er ikke vellykkede, og er ikke i overensstemmelse med standardmodellen for OPP. De er gået glip af væsentlige fordele, og har afveget fra standardmodellen på flere punkter. Det manglende erfaringsgrundlag hos Skanderborg Kommune og den manglende vidensdeling mellem kommunerne, har været skyld i, at de ikke har haft forudsætningerne til at strukturere et OPP-projekt i overensstemmelse med standardmodellen. Erfaringerne hos A. Enggaard er vellykkede, og er i overensstemmelse med standardmodellen for OPP. Deres gode erfaringsgrundlag har medvirket, at deres OPP-projekter er velstrukturerede og velfungerende. 3.1 Kritisk vurdering Fremgangsmåden i specialet har resulteret i det ønskede resultat. Det teoretiske grundlag, afgrænsning af dette og valg af metode og empiri har medvirket, at der i specialet har været opsat nogle rammer, der gjorde det muligt at fastholde en rød tråd. Den røde tråd har yderligere været hjulpet godt på vej af rapportens struktur i form af løbende analyser og delkonklusioner. I forhold til valg af respondenter har der været en stor forskel i deres erfaringsgrundlag. Den store forskel i respondenternes erfaringsrundlag, har gjort det svært at sammenligne deres OPPprojekter. 38

40 4. Kildeliste VIA University College: VIA University College; version 3 Rapportguide for Bygningskonstruktøruddannelsen, VIA University College, TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Kan se ved at trykke på nedenstående link: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen; September 2014 Standardmodel for offentlige-private partnerskaber ved nyanlæg (OPP) Kan ses ved at trykke på nedenstående link: r%20opp%20%20sep% pdf Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen; Oktober 2013 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge-og anlægsprojekter Kan ses ved at trykke på nedenstående link: OPP%20ved%20kommuner%20og%20regioners%20bygge%20og%20anlaegsprojekter.pdf Erhvervs- og Byggestyrelsen: Erhvervs- og Byggestyrelsen; Oktober 2009 Bedste Praksis-manuel om totaløkonomi Kan ses ved at trykke på nedenstående link: Forside billede: Kan ses ved at trykke på nedenstående link: 39

41 5. Bilag Bilag 1:Pentagon Bilag 2: Transskription af interview med Peter Sahl fra Skanderborg Kommune Bilag 3: Transskription af interview med Jens Skinnebach fra A. Enggaard Bilag 4: Mail korrespondance med Peter Sahl på baggrund af opfølgende telefonsamtale 40

42 Pentagon Bilag 1 Pentagon 5. Opgaven skal struktureres således at læseren først introduceres til den stillede problemformulering i indledningen. I hovedafsnittet vil den udvalgte teori blive gennemgået og løbende blive suppleret med respondenternes erfaringer, som der til hvert afsnit analyseres på. Undervejs vil der være delkonklusioner, for at opsummere hovedafsnittets mange punkter. Til sidst svares der på problemformuleringen igennem en hovedkonklusion. 4. Teorien beror på udvalgte punkter standardmodellen for OPP fra konkurrence og forbrugerstyrelsen. Empirien skal indsamles igennem interviews med respondenter hos den offelige og private part, der har praktisk erfaring med OPP. 1. Hvad er erfaringerne med OPP hos Skanderborg Kommune og A. Enggaard, og stemmer de overenes med standardmodellen for OPP? 2. Spørgsmålet er vigtigt da OPP er et relativt nyt begreb indenfor den danske byggebranche. OPP har mange fordele, men er ikke særlig udbredt. 3. Der spørges til hvad de to respondenters konkrete erfaringer med OPP er.

43 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 Spørgsmål Hvorfor valgte i at udbyde daginstitutionen i Hørning som et OPP-projekt? Hvilke overvejeler lå til grund for det valg? Hvad er jeres erfaring med OPP-projektet, sammenlignet med et projekt i totalentreprise? Kunne i finde på at udbyde endnu et OPP-projekt? Foretager i OPP-vurderinger på andre projekter? Hvordan oplevede i konkurrence på leverandør markedet? Er du enig i OPP fordelene? 10 Totaløkonomi Projekterne er færdige til tiden og til den aftalte pris Et fokus på funktioner i stedet for processer En grundlæggende risikoafdækning Er du enig i OPP ulemperne? Afgivelse af styringen Kompleks udbud og kontrakt samt kapacitetskrav Eventuelle omkostninger ved privat finansiering Konkurrence- og forbrugerstyrelsen opstiller følgende barrierer som de tre tungeste i OPP sammenhæng. Er du enig i, at følgende punkter er barrierer i forhold til OPP-projekter? 20 Deponeringsreglerne Tids- og ressourcekrævende proces Dyr finansiering Stikord: Risikodelingen Finansieringsformerne 1

44 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 I: Interviewer R: Respondent I: Hvordan kan det være, at i valgte at udbyde daginstitutionen i Hørning som et OPP-projekt? Hvad var der specielt med denne opgave? R: Jamen, og det kan du jo ikke høre på bånd, men jeg har taget det her med, som du gerne må få. I: Ja tak. 10 Respondenten overrækker nogle printede slides vedrørende OPP-projektet i Hørning. R: Det var fordi, at det vi manglede i Hørning, det var ca. 250 pladser. Vi havde 3 gamle daginstitutioner, hvor de to af dem var i lejede lokaler, og den sidste var i ikke særlig god stand. Den lå meget centralt i Hørning midtby, og kunne dermed ikke udbygges. Det var et hus i flere etager, som ikke umiddelbart egner sig godt til børn. Så noget skulle der ske. Og som jeg sagde, så skulle vi bygge stort, og så var der en af vores direktører, som havde været en del inde i det med OPP og OPS og andre af de nye former, og han mente så, at det kunne laves som et OPP-projekt. Den gang var der en pulje fra statens side til deponeringsfritagelse, og da vi fik held til at søge den, og også fik tilskud fra den, så kunne vi faktisk bygge en daginstitution noget billigere end vi selv kunne opføre og drive den. 20 I: Så i havde ikke bygget den, hvis i ikke havde fået deponeringsfritagelse? R: Nej, det tror jeg ikke. Men det er svært at sige, det står jo ikke mig for, det er politikerne der skal beslutte det. Det er dem der skal bevillige penge til det. Der skulle i hvert fald ske noget på den front, totaløkonomisk set var det en dårlig forretning, at blive ved med at køre med de tre. Men skulle vi selv have betalt fra bunden af, og lagt hele deponeringen, så havde vi i hvert fald skulle længere frem, før vi havde haft til deponeringen. Skanderborg Kommune har ca. 100 mio. om året ifølge budget til anlæg, og de penge skulle vi akkumulere over længere tid for det ville jo næsten dræne det hele. I: Fordi i skulle deponere et beløb, svarende til 25 års drift og vedligehold? R: Ja, nemlig. 30 I: Det er jo også det der er et kendetegn ved OPP-projekter, at de der rent faktisk bliver opført, de er med deponeringsfritagelse. R: Ja, og det kan man jo sige er lidt tosset, at de bliver ved med det fordi, at det jo kunne skabe en hel masse arbejdspladser, og hvem er det lige der går glip af det, det er jo bare penge du parkere. 2

45 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 Det er lidt en håndbremse fra staten af i forhold til kommunerne, som de ikke rigtig tør slippe. Så det var, hvad kan man sige, de overordnede ting i det. Det var den overordnede årsag til at vi begyndte at se på OPP. Så havde vi en juridiskrådgiver, som også havde været med til at lave de første OPP-projekter Torben Brøgger herinde fra Århus af, som havde været med til at lave de første opskrifter på OPP. Og han talte selvfølgelig varmt for det også. Så kunne han også blive rådgiver på det. Hvilket han gerne ville. I: Har i haft andre projekt, som i har overvejet at udbyde som OPP? 10 R: Vi er i gang med et rådshus projekt til 300 mio. og der har det været inde i overvejelserne om det skulle laves som OPP eller OPS eller noget i den stil. Politikerne var ikke til sinds, at ville lave det som OPP, de synes, at det var for meget at lægge fra sig. Det gik for nært hjertet af den centrale drift af kommunen, at lave det som et OPP. Det turde man simpelthen ikke. Samtidig med det, så var der så mange synergieffekter på det hus der skulle bygges, så man troede simpelthen ikke på, at man kunne få det til at køre ordentligt. Den samarbejdsaftale der ville skulle laves, ville være enormt favnende, så det egnede sig ikke. Det var vurderingen, og derfor blev det lavet som et totalentreprise projekt, men med noget af den ide fra OPP, idet man har lavet det som en totalentreprise med forlænget garanti, ikke bare med fem år, men på 10 år med en option på yderligere fem år. Altså op til 15 års garanti, og vedligehold på det udvendige. I: Så man kan sige, at de erfaring i har gjort jer med OPP, bestemt ikke har afskrækket jer. I har godt kunnet se værdierne i det? 20 R: Vi har godt kunne se værdierne i det. Vi har selvfølgelig også kunnet se, hvad skal man sige, hvilke hager der er. Du afgiver noget magt over en bygning, når du laver det som OPP. Hvis du kører skævt med en OPP-leverandør, ikke fordi at vi er kørt skævt med den vi har nu, så er der langt. OPP egner sig jo ikke til de små projekter. Det var det vi snakkede om i telefonen. Vi har lavet en daginstitution til godt 15 mio., der var det slet ikke inde i overvejelserne, det er simpelthen for lille. I: Er det i forhold til de transaktions-og finansieringsomkostninger der er? R: De bliver simpelthen for høje. I: Sammenlignet med de fordele man kan hive hjem på et OPP. 30 R: Og du kan se, det kræver også nogle aktører der tænker ind i det her. Ehm, det OPP-projekt vi lavede, det lavede vi et på. Vi havde fire bud, og det ene bud lå på 57 mio. inkl. drift. Så var der et der lå på 73 mio. og to på 95 mio. Det er jo dybt ukonditionsmæssigt med den store forskel, så de to blev sorteret fra og så var der stort set kun ét tilbage. Så altså, det koster. Estimatet på de 42 mio. holdt altså stik hos 3

46 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 alle fire bud, men der var bare nogen der skulle have op til 53 mio. for at drive det i perioden. Det siger lidt om, at vi har nået den nedre grænse for hvad der kan lade sig gøre. Det nye jeg har fået at vide er, at der kommer et nyt paradigme eller nyt oplæg, til hvordan man kan lave mindre OPP er. Der er en konference i næste måned om OPP 2, som advokat firmaet Molt Mengel har været med til. Der er jeg blevet inviteret med over, og skulle høre hvad det går ud på. Så det kan godt være, at de har fundet nogle veje ud af det, men det er ikke nogle jeg er bevidst om endnu. I: Der er jo en stor forskel på de priser her. Har det noget at gøre med den konkurrence der er på leverandør markedet, at de ikke er vant til at byde de her projekter, og at der derfor er stor variation i de priser de afgiver? R: Den variation der ligger i det her, vil jeg sige ligge i risikovillighed. Det bud der vandt, det er en tømrermester, der er her fra byen af, som har bygget stort og småt i hovedentreprise og totalentreprise, men primært hovedentreprise han har haft store hovedentrepriser. Og han har flere forskellige firmaer inde under sit holding, og han lavede simpelthen et holding, eller et firma der hedder RTS Hørning som varetager driften af den daginstitution. Der skulle han allokere nogle midler i, så vi havde en garantistillelse, og det har han kunnet akkumulere i sin virksomhed, og så været ude at låne nogle penge med sikkerhed i bygningen, men hvis du skulle gøre det som ATP, pensionskasse eller andet finansieringsselskab, så ville de have så store garantier og provenu, så lige pludselig ser prisen beskæmmende meget større ud. Så det er simpelthen garantier, og dem kunne han se sig lidt ud af, da han egentlig bare skulle ud at låne en sikkerhedsstillelse i det hus han havde bygget. Så det var en anden måde at gøre det på, man kan sige at han er parcelhusejer, det er bare et stort parcelhus på 3000 m2. Når vi går ud og tager et kreditforeningslån som parcel ejer, så låner du også bare i bygningens værdig, og det kan sagtens gøre. Du skal ikke have finansieret mere end det. De her meget dyre tilbud, de skulle have finansieret afkast på en hel anden måde i en selskabskonstellation, som slet ikke kun svare sig i en skala med en samlet anlægssum på 42 mio. De vandt på keep it simple - det gjorde de. Det kunne de vinde på. I: Selve udbudsformen var det konkurrencepræget dialog, eller hvordan udbød i? 30 R: Det var ikke så meget konkurrence kan man sige. Vi har heldige med at det forslag der også lå, altså det arkitektoniske forslag faktisk appellerede til ret mange af tingene, de havde ramt byggeprogrammet ret godt. Ellers så havde vi været nødt til at forkaste det hele, så jeg vil ikke sige at det var konkurrencepræget dialog for det var det ikke, det var simpelthen bare en projekt konkurrence. I: I forhold til de bud i så modtog, oplever i så at der er stor forskel på dem der kan byde på et OPP-projekt, sammenlignet med dem der kan byde på en totalentreprise? Er efterspørgslen ude i det private ligeså stor efter OPP-projekter? 4

47 10 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 R: Vi var forud for det her at det blev udbud, ude at lave en markedsundersøgelse, meget uformelt, ringede rundt til nogle aktører som havde bygget større ting i oplandet, og sagde hvad tænker i, i forhold til det her? Og de folk som var med der, altså de folk der var med i de her konsortier der ikke blev til noget, det var, ja du kan jo se at der står KPC der. Det var KPC, Hoffmann og sådan nogle i den størrelsesorden, de kunne jo til enhver tid håndtere et byggeri som det her. Jeg tror igen, at grunden til at Risskov tømrer og snedker de vandt, det var fordi, at de var så små. Om de så kunne håndtere det, det er jo en styringsopgave, og der er jeg lige ved at sige, man kan jo ansætte sig ud af styringen af et byggeri. I hvert fald få nogle erfarne folk ind, som kan styre. Det er jo stadigvæk bare, der er jo kun 3000 m2 der handler om. Det er jo ikke så vanvittigt stort, så det er ikke, der er masser af entreprenører der ligger i dette segment. Der er jo også mulighed konsortiedannelse. Det var ikke tilfældet her, men der var mulighed for at lave konsortiedannelse. Det var, firmaet her som vandt konkurrencen, de har selv murer, tømrer elektrikere og sådan nogle ting, og nogle forholdsvis faste samarbejdspartnere. Så det var ikke det store udbud de var ude i for at hente arbejdet ind. I: I standardmodellen står der at man skal lave en OPP-vurdering, det er vel det i har gjort, når i har undersøgt markedet og henvendt jer til entreprenørerne? R: Ja, bortset fra, at vi var foran standardmodellen. Den kom efterfølgende. Det er noget af det de har lært af os. Vi kom først hvad det angår. I: Finansieringsformen, den har så været privat? 20 R: Ja I: Var det et ønske i havde, at det skulle være det? R: Nej, det var sådan set lige meget. Det var vi lige glad med, bare det ikke var beskidte penge er jeg lige ved at sig, så var vi sådan set lige glad om det var en pensionskasse eller en bankgaranti han kunne fremvise. I: Hvilken exitmodel i valgt efter kontraktens udløb? R: Vi overtager den efter 30 år, mener jeg det er, men fra kontraktunderskrivelsen. Der gik jo så noget tid, inden den blev taget i brug. Men der overtager vi den i aftalt stand og med de aftalte udskiftninger, som er beskrevet. 30 I: Ok. Har i kunnet mærke nogle af disse fordele som man siger er forbundet med OPP, herunder totaløkonomien, at bygningen er færdig til tiden og til den aftale pris, at der er fokus på funktioner fremfor processer. Det er jo meget det, der bliver lagt vægt på? R: Udbuddet har været fuldstændig funktionsbaseret. Der har selvfølgelig været nogle kerneværdier indeklima og den slags ting, som vi har sat. Men ellers har udbuddet været 5

48 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 funktionsbaseret, og det har vi kunnet mærke både på godt og ondt. Det er klart, at når du handler med et mindre firma, nu er der også små firmaer der er meget professionellen, men vi har i hvert fald på nogle områder syntes, at professionalismen har haltet i forhold til andre vi har arbejdet sammen med, det må vi sige. Færdiggørelsen var heller ikke, den var heller ikke helt til den tid vi havde regnet med, og det var uhensigtsmæssigt, ikke mindst i betragtning af at Prins Henrik skulle indvie, så der var nogle der løb rigtig stærkt i rigtig mange timer op til det, for at få de steder han skulle hen, gjort færdige. Men der gik for lang tid med at få det gjort færdigt, der kunne vi godt have brugt noget commissioning, der manglede vi et godt håndtag at skrue på, det kunne vi godt have bygget bedre ind i kontrakten. 10 I: I havde ikke mulighed for at lave nedslag i driftsbetalingerne? R: Jo det havde vi, men så skulle det have været indskrevet i kontrakten. I: Ok, det var det ikke? R: Nej, det var det ikke. I: Ville i have gjort det set i bakspejlet? 20 R: Ja, set i bakspejler, så skulle vi have haft nogle større muligheder for presse på til at blive færdig. Der var også nogle uheldige omstændigheder, med nogle ting der væltede. Der er nogle vinterforanstaltninger, der er noget force majeure og nogle forskellige ting der kommer ind over, og der kunne vi mærke at professionalismen manglede, for nogle af de ting blev ikke rigtig bragt til tovs. Der blev sagt - vi forsøger ikke at indhente det. I: Har det været den risikodeling som man snakker om i OPP, der også skal være meget klar, er det den der har været for uklar? R: Ja, det er den der ikke har været klar. Det må man sige. Der stod sådan set, at de først fik penge fra den dag de gik i gang, og det gjorde de også, men de havde åbenbart fået så mange, at den sidste klat ikke var incitament nok til at fortsætte, eller få det gjort færdig til tiden. I: Så fremadrettet, hvis man skulle gøre det igen, så skulle man have lavet en strammere betalingsmekanisme, for at holde leverandøren i snor? R: Ja, det skulle man, i vores tilfælde skulle den have været strammet op. Vi havde lidt for mange håndværkere gående imens børnene var flyttet ind. Det var ikke hensigtsmæssigt. 30 I: Det er jo også en af de markante fordele der bliver nævnt ved OPP, der ligesom gik tabt der. Noget der også hele tiden bliver nævnt er totaløkonomien. Er det noget i har kunnet mærke endnu, eller skal man længere hen for at mærke effekten? 6

49 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 R: Jeg har, bare lige for at nævne det, så vi fik 40,5 mio. i deponeringsfritagelse, og salg af bygninger. Altså er finansieringen i form af deponeringsfritagelse og salg af bygninger for 40,5 mio. ud af 42 mio. det kostede at anlægge. Det vil sige, at vi altså ikke har så meget andet, end den deponeringsfritagelse og så har vi driften pr. år. Og prisen endte i 59 mio. så set over 30 år, så er det en forholdsvis billig daginstitution af have for os, når alt vedligehold på bygningen, det er altså inkluderet. I: Har det betydet at det totaløkonomiske incitament har været svækket, da i har kunnet få bygningen så billigt som i nu gjorde? R: Nja, altså. Det kommer an på, hvordan du ser på det. Du kan se på totaløkonomi på mange punkter, vi havde jo et fokus på at få bygget det her hus i nogle materialer med en lang leve tid, og vi mente jo også at en OPP ville være et kraftigt incitament til at gøre det, så på den måde kan man sige, at der er noget totaløkonomi i det. Driftsmæssigt, jeg skal ikke kunne sige hvor meget vi har kunnet spare, for jeg er ikke bekendt med hvor meget vi skulle have givet for at drive denne daginstitution, altså vi betaler jo selv varme og el og sådan noget, men hvor meget vi ellers skulle have givet i drift og bygningsvedligehold ved jeg ikke. Det er for eksempel lagt ind at der skal males hvert 5 år der skal ske udskiftning af ventilationsanlæg i perioden, og det må først være hen i den sidste del af perioden, så det er forholdsvis nyt når vi overtager den. Det er svært at sige, hvor meget det reelt set er i værdi, der ligger også i samarbejdsaftalen, at de energioptimeringer som findes naturligt, de skal foregå. Det er noget entreprenøren skal sørge for. I: Føler i, at entreprenøren i denne sag har tænkt totaløkonomisk, har det incitament været der? R: Det er svært at sige. Det troede vi, vil jeg sige. Eller jo, der er ikke så mange tynde eternitplader på facaderne. Den er bygget op med multiblokke og isotermblokke pudset med en filt og et puds på, og de steder hvor børnene kommer tæt på der sidder ikke bare en tynd eternitplader der let knækker, men der sidder en fiberplade, og sådan nogle ting betyder jo meget i en børnehave, at du ikke skal rende og skifte beklædningsplader og sådan nogle ting. Men altså, træ/alu vinduer er jo træ/alu vinduer, der er svært at vælge et mere vedligeholdelsesfrit vindue. Der er sat mange gipsvægge op, så der er en stor fleksibilitet med at flytte rundt på nogle vægge, men det betyder at de også et lettere at ødelægge, men de koster selvfølgelig ikke så meget. Så totaløkonomisk kan man sige at de koster ikke så meget at genopføre, til gengæld går der også lettere hul i dem. Det jeg vil spinne til dig er, at samme entreprenør vandt en totalentreprise konkurrence på en noget mindre daginstitution et par år senere, og byggede i de samme materialer og med samme arkitekt. Så der skulle han ikke på samme måde stå inde for levetiden på materialerne, men han valgte at gøre det samme, så om han har gjort sig store tanker om det, er svært at sige, han har i hvert fald gjort det samme ved den næste, som bare var en totalentreprise og som han var ude af efter fem år. Men han må jo tro på de materialer trods alt, siden han vælger at gøre det på sit eget hus, for 7

50 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 han betragter det som sit eget hus, det er det selvfølgelig også, men han er chefen og han kommer selv når der er et eller andet, det ligger hans hjerte nært det hus der. I: Der er også nævnt som en af ulemperne, at man afgiver meget af styringen. R: Hvis der lige pludselig sker noget i Hørning, så børnetallet falder drastisk, så kan vi jo ikke bare gå hen at bruge den til noget andet, og bygge den for alvor om. Jo det kan vi godt, men så får vi altså en timeregning. Der kan vi altså lidt lettere lave et projekt, og projekt udvikle på det hvis det var en bygning vi selv ejede, det kan vi ikke på denne måde. I: Man kan sige, altså rent politisk kan der ske en udskiftning i kommunen over de her 30 år, hvor midlerne stadigvæk vil være låst fast. 10 R: Det er korrekt. Midlerne de er afsat, og det er en politisk beslutning. Det synes jeg bare vider mode, altså ligesom når nogen i en valgperiode bevilliger midler til 300 mio. det rækker også lidt ud over en enkelt valg periode. I: Det er jo også med til at sikre, at der er fokus på drift og vedligehold, så man slipper for en større renoveringsopgave senere hen? R: Ja, vi får jo ikke nogle renoveringsomkostninger på den her overhovedet. Det er jo sådan ifølge samarbejdsaftalen, at hvis vi beder om at få flyttet nogle vægge eller få bygget noget om eller sådan noget, så skal det indregnes i OPP husleje og fordeles over rest levetiden, det er et krav i samarbejdsaftalen. I: Vurdere i også, at udbuddet og kontrakten er også væsentlig mere komplekse? 20 R: Ja. Jeg vil ikke mene at man kan tage kfst standardkontrakt og bare give los, det ville jeg ikke turde uden advokater på og nogle seriøse bygherrerådgivere. Typisk skal man heller ikke så meget over de 50 mio. før du skal have nogle advokater ind over til at lave kontrakter. Vi bruger også advokater til vores totalentrepriser. I: Men det er en ekstra omkostning forbundet med OPP? R: Det er helt sikkert en ekstra omkostning, og hvis der er noget der koster penge, så er det advokatbistand. Så ja, det er en ekstra omkostning. Jeg vil så sige, at det er i udbuddet det kører og når det så er i gænge, så er der ikke så meget brug for dem længere. Det er igen det her med at man altså skal op i en skala, og selv i sådan et projekt her, der kan du ikke gøre det med de gængse OPP-operatører. 30 I: Det kan jeg godt se, man er nødt til at skulle op i en vis størrelse, hvis man skal kunne opveje de her transaktionsomkostninger, finansieringsomkostninger og generelle omkostninger, hvis man skal kunne sammenligne det med den totaløkonomiske gevinst, der ligesom bliver nævnt som den 8

51 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 største gevinst ved OPP. Så er det klart at det skal op i en vis størrelse før man får den fulde værdi, det er klart. Jeg ved ikke, om du har kigget på rapporten fra kfst omkring barriere omkring OPP? Her nævnes at de tre største barrierer er deponeringsreglerne, tids og ressource krævende proces og dyr finansiering. Der er de tre største. R: Det kunne godt være nogle jeg havde fortalt dem. I: Deponeringsreglerne, der sagde du at det havde afgørende betydning for, om i udbyd det som et OPP-projekt. Puljen fra 2015 er på 150 mio. og hvis i får 40 mio. til et projekt, så er det begrænset hvor mange OPP-projekter kommunerne ligesom kan få deponeringsmidler tid. 10 R: Ja, hvis man nu var god venstre mand, så ville man spørge hvor der overhovedet skulle være deponeringsregler? Hvorfor skal vi ikke have gang i det frie initiativ, penge skal nok, kommunen får nogle nye bygninger, det vil sige, at de laver en enorm energibesparelse. I: Ja, men man siger jo, at de er til for, at det er for at kommunerne ikke skal bygge noget de ikke har råd til. Synes du, at det er et godt argument? R: Altså, når kontrakten er udløbet, så skal de have råd til at købe bygningen. Det kan ligge i en noget fjern valg periode at de skal tilbage købe, hvis det er det de vil. Det er der selvfølgelig en hage ved, hvor man kan sige, der kunne man lave en regel om, at man skal lave en løbende opsparing. Hvis du skal købe den her tilbage for, den kostede 42 mio. hvis du så skal købe den tilbage for 26 mio. så har du trods alt også nogle år til at spare de 26 mio. op i. Hvis du ikke bare tager dem ud af anlægsbudget det år, og siger at det er et nyt anlæg du køber. Så jeg mener, at det er lidt en bremse. Vi sidder jo selv, der er meget snak om rådhusbyggerier. Jeg ved ikke om rådhuse egner sig særlig godt til OPP, men der har også været meget snak om skolebyggerier. Skolebyggerier egner sig på mange måder godt, hvis man får den rigtige aftale stykket sammen, med at man gør hvad man er god til. Det faktisk det vi har snakket meget om. Lad dem der er gode til noget gøre det. Det vil sige, der er nogen der er gode til at bygge huse og vedligeholde dem, det gør de. Så tager vi os af at passe børnene, og betaler husleje for det. Det er sådan en meget lavpraksis måde at tænke på, men jeg synes egentlig, at det er det vi skal for vi sidder jo en masse ejendomsfolk rundt i kommunerne, som skal forsøge med tit små midler at vedligeholde kommunens bygninger, og hvis man hører nogle af de her hardcore totaløkonomer tale om, hvor kraftigt devalueret den kommunale bygningsmasse er, og bliver også fremadrettet, fordi pengene til de sociale ydelser de stiger og stiger, og staten presser på, så bliver de taget andre steder fra, og det er tit på de kommunale bygninger. Ved at fjerne deponeringspligten, så kunne man netop bygge en ny skole, og by udvikle som kunne være med til at finansiere en masse ting, og det kunne give en by fortætning, skabe overlevelse til de små forretninger i byerne, det er sådan en lang kæde, hvor der bare er alt for meget kasse tænkning, til at kunne få det hele til at hænge sammen. 9

52 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 I: Hvis deponeringsreglerne blev afskaffet, ville i så i Skanderborg kommune udbyde flere OPPprojekter? R: Det tror jeg da. Hvis vi stod med et projekt, der havde størrelsen til det, så er jeg da sikker på, at vi ville lave noget mere som OPP. Når vi når dertil at vi skal have en ny skole, det gør vi ikke lige nu, for lige nu står vi og skal bygge et nyt rådhus, men et sted som Århus kommune, der bygger nye skoler, jeg tror da gerne, at de ville have haft en OPP-leverandør indover. I: Den barriere der hedder tids og ressourcekrævende processer, det bunder vel i kompleksiteten af udbuddet som vi snakkede om tidligere? R: Ja, det er kompleksiteten af udbuddet, men kompleksiteten hænger jo også sammen med manglende erfaring, der er erfaring med OPP-projekter. Du kan se hvor mange OPP-projekter og totalentreprise projekter der er i DK, der er ikke ret man der har behov jo juridisk hjælp ved normal skala byggerier i totalentreprise, det er sådan rimelig efter bogen. Men OPP, hvor vi har en lang samarbejdsaftale det er straks værre for der er ingen erfaring. Få kommuner har lavet et OPPprojekt, og hvor sidder den viden henne i dag? Altså, det er så, og så sidder staten med nogle projekter, og så sidder bygningsstyrelsen med nogle fra deres politigårde, men bygningsstyrelsen som jeg også arbejder sammen med, der er jo ramt af sådan en DJØF rotationsordning. Det vil sige at en DJØF er der sidder med sådan et OPP-projekt, skal hvert tredje år skifte ind i et nyt ministerium eller en ny styrelse, fordi så stiger man. Det er sådan en karrusel. Du sidder tre år et sted, og så når du lige at gøre et projekt færdig, så ryger du videre. Den erfaring sidder selvfølgelig stadig på en mand eller to, men de er videre i systemet. Bygningsstyrelsen er bare en styrelse, og det er nok dem der bygger mest. De bygger alt det til staten. I: Der er simpelthen ingen vidensdeling? R: Nej, det er der ikke. Den eneste vidensdeling der bliver, det er den ved advokaterne. Så skal man spørge dem hver gang, til 5000 kr. i timen. De har ikke nogen interesse i, at det her skal blive hver mands eje. Det er et spørgsmål om at få kørt det i gænge, og så er det selvfølgelig også et spørgsmål om markedet, hvor meget finansieringsselskaberne tør binde sig med af projekter. Der skal være en kapital til det. Det skal der. Så bliver det udbud og efterspørgsel og så må prisen indrette sig derefter. Men jo mere kendt det er, jo mindre er risikoen også. I: Hvad tror du, at fremtiden er for OPP, hvis du skulle give et bud? 30 R: Jamen, jeg må jo sige, at jeg ikke har fået studeret den nye OPP 2 endnu, som sagt så er der en konference i næste måned. Det kan være at den åbner nogle tiltag. Men så længe der er denne stramning fra staten, og styringen af kommunerne skal være så stram, så er det svært at få lov. Det er jo ikke en stor pulje, det er jo et projekt. Det er jo nogen der siger, at hvis vi skal gå i gang med noget til 150 mio., og det er jo der man reelt set skal op, (med mindre man er heldige at finde en 10

53 Transskription af interview med Peter Sahl d. 26 februar 2015 Sted: Halmstadgade 2, 8200 Århus N Den offentlige part (Skanderborg kommune) OPP-projekt: Daginstitution Hørning 2011 Bilag 2 leverandør som vi gjorde her, der ikke skal have alle mulige ind fra højre og venstre for at hjælpe) så tror jeg ikke at det kommer meget mere ud over stepperne, eller med større fart end det har nu. Så bliver det mest et statsligt anlæggende. Jeg så gerne, at det kom mere ned i kommunen, da kommunerne har så store driftsomkostninger og trænger i den grad til at tænke totaløkonomisk, da kommunerne stadig er ramt af kommunesammenlægningerne fra den sidste kommunalreform, og de tænker stadig meget i siloer, og der duer ikke hvis du skal spare penge, så skal du tænke i totaløkonomi. 10 I: Konklusionen kan godt være, at jeres erfaring som kommune den er, at der nogle klare fordele sammenlignet med totalentrepriser? R: Det er der. Der er nogle klare driftsfordele, fordi at det svare til at lease en bil. Jeg holdte et oplæg for Midtfyn kommune, de var vældig imponeret. Noget af det jeg sagde til dem var, at det svarer til at lease en bil, med den eneste forskel, at du ikke selv skal betale bulerne, når du aflevere den igen. 11

54 Transskription af Interview med Jens Skinnebach d. 4 marts 2015 Sted: A. Enggaard Åbyhøj Den private part (A. Enggaard) Bilag 3 Spørgsmål Udgangspunktet er standardmodellen Fem OPP-byggerier Hvilken størrelse skal et OPP-projekt have, før i har interesse? Hvilken finansieringsform er i mest vant til, offentlig eller privat? Er det i så fald igennem konsortiedannelse? Er det den generelle opfattelse hos jer, at der udbydes med funktionskrav? Oplever i udbudsformen og udbudsmaterialet som mere komplekst? 10 Transaktions-og finansieringsomkostningerne Konkurrencepræget dialog Hvordan oplever i, at den offentlige part overgiver styringen til jer? Kan de håndtere dette? Er der som regel enighed om risikodelingen? Oplever i, at den offentlige part håndhæver nedskæringer i driftsbetalingerne, eller er der som regel en velsmurt betalingsmekanisme? Alt i alt, føler i at OPP tilskynder en totaløkonomisk tankegang? Er jeres OPP-projekter færdige til tiden, og til den aftale pris? Hvordan oplever i anlægs- og driftsfasen som anderledes, nu når i er bygherre? 20 1

55 Transskription af Interview med Jens Skinnebach d. 4 marts 2015 Sted: A. Enggaard Åbyhøj Den private part (A. Enggaard) Bilag 3 I: Interviewer R: Respondent R: Kommunerne er ikke så gode til, at håndtere det, de gør det måske en gang i deres liv. Altså Skanderborg laver måske én OPP i hele dets liv, og er simpelthen ikke dygtige nok til det. De har simpelthen ikke kompetencerne, til at få den fulde gevinst af det. I: Det er også det, som de brugte som argument, der er ingen vidensdeling i kommunerne. I forhold til jer, som den private part og OPP-leverandør. Hvad skal vi så op i, får at et OPP-projekt er attraktivt for jer? R: Det er der som sådan ikke nogen regel for. I: Er det selve konstellationen af projektet, eller hvad er det der gør, at i vælger det? R: Der er mange aspekter i det. Der er geografi, geografisk beliggenhed, der er hvor mange år aftalen løber, hvordan er aftalen skruet sammen, hvad er betingelserne, ligger risikoen der hvor den ligge bedst altså ved den som kan håndtere den bedst, hvad gør man ved aktivet efter kontraktens udløb, hvordan bliver aktivet vurderet. Der er også den økonomiske størrelse altså volumen, for vores vedkommende må de godt være rigtig store, vi forsøgte os ikke på sagen i Skanderborg kommune. Den var for lille og vi ville for øvrigt ikke eje en daginstitution i Hørning. Det er jo sådan noget med hvad har den i værdi, beliggenheden, ligger det i Århus, København eller Ålborg, de større byer, så har det en større værdi, når du står med det om 20 år. Ligesom huse i Århus er dyrere end de er i Hørning, og bedre. Det er en stor vifte af analyser, om det er noget vi vil gå efter. I: På jeres hjemmeside fremgår det, at i har fem OPP-byggerier. Bl.a. retsbygningerne og så selvfølgelig politigården i Holstebro. R: Vi har lavet fire retsbygninger, en i Herning, Holstebro, Kolding og Holbæk. Så har vi lavet vestre landsret i Viborg. Så er vi i gang med at lave politistationen i Holstebro. Så er vi i gang med at projektere på et kontorhus på Kalvebod brygge i København. Det er på m2. I: I forhold til finansieringen af de her OPP-byggerier i har erfaringer med, har det været offentligt eller privat finansieret. Hvad er jeres erfaring? R: Det er os der har finansieret det. I: Så de har været privat finansieret alle sammen? R: Ja. 30 I: Har det været i gennem konsortiedannelse? R: Nej, det har været os selv. Vi kører med en blanding af del egen indskud/egen finansiering, det har vi gjort på nogle. Dels når det har stået færdigt, har vi fået kreditforenings finansieret, men har kørt uden 2

56 Transskription af Interview med Jens Skinnebach d. 4 marts 2015 Sted: A. Enggaard Åbyhøj Den private part (A. Enggaard) Bilag 3 mellem finansiering, og så har vi haft nogle hvor vi har kørt med, for lods med en pensionskasse, at de finansiere det for os, og ejer det, når det står færdigt. Så det er egentlig en blanding. Vi har ikke lavet konsortiedannelse med nogle overhovedet, på nogle af dem. I: I projekterings øjenmed, det var det jeg oplevede, i sad som bygherren. Er den offentlige part villig til at overlade styringen til jer? 10 R: Ja, det er de. Jeg synes, at der er stor forskel på om det er statsligt, regionalt eller kommunalt. De statslige, de er professionelle, de har mange OPP er på bagen, de har fået det skruet sammen sådan at der ikke er tvivl om, hvordan det kontraktuelle er, der er selvfølgelig, men kæmper lidt hver vej og nogle diskussioner, men de har egentlig et rigtig godt grundlag for at køre OPP, og overlader det egentlig til os ud fra kontraktuelle side og dels i form af, at man skal efterleve nogle funktionskrav, og det skal man efterleve, og hvis man ikke gør det, så har man nogle rigtig gode regres muligheder der gør, at det gør man sgu bare. Og så er det ved regioner og kommunale, de er ikke, nu skal man selvfølgelig ikke genere for mange af den slags de er jo også være kunder, men de har ikke helt den samme erfaring i at køre det, så det prøver lidt af på forskelligvis, og det gør at det er lidt mere uklart, men jeg føler ikke, at det er sådan at de forsøger, eller har svært ved at overdrage det, det oplever jeg ikke på nogen måde. I: Hvordan oplever i fordelingen af risiko i praksis? R: Der er jo en standardmodel med nogle risikoer, men der er jo, afhængig af hvad det er for en bygge grund, hvad er det for en kompleksitet det er, hvem skal ind i huset. Der er jo forskellige vægtninger af risikoer, det kan jo være alt muligt, det kan også være risiko på aktivet, hvem har risikoen for hvad stand det er i til sidst, hvem har risikoen for hvad det koster, når man skal overdrage det til hinanden, altså sælge det eller ikke sælge det. Så der er et hav af risici i sådan en kontrakt. Det hvor det er vigtigt, det er, at den ligger der hvor man kan håndtere den. Det vil sige, at man får fordelt, at når vi skal give en skarp pris, så skal vi vide hvordan bliver bygningen afskrevet i forhold til hvad får vi af pris, når den bliver solgt. Hvis det er afdækket, så kan vi give en meget skarpere pris. Hvis vi skal tage risiko på om der kommer inflation, deflation hvad er tendensen på ejendomsmarkedet, hvis vi skal tage den risiko for hvad det koster om 25 år, så ligger man sig i den højere ende, så hvis vi siger, at den risiko tager vi og sætter et beløb, og siger at det her hus koster så meget, når vi skal handle det, om 25 år, så har vi ikke den risiko. Så kan vi gå meget skarpere til tingene og hele den definering skal man bare have styr på. Det kan være, byggegrunden, er der forurening, hvem har den risiko. Hvor man kan sige, at selve forureningen, vil være rigtig fint hvis den offentlige part tager risikoen for det, og vi så tager risikoen for om bygningen kan laves på grunden, ud fra de præmisser og betingelser der er for grunden. Det vil sige, at vi skal ikke tegne et hus der vejer for meget eller ikke har nok pæle, der skal man jo efterleve de ting, men er den forurenet derudover, så tager de sig af de ting. De skal ligge der hvor man kan håndtere det. Og så får du det billigste byggeri, hvis du kan afdække risikoen på den måde. I: Hvordan oplever du totaløkonomien i et OPP i forhold til en totalentreprise? R: De bliver slet ikke lavet i en totalentreprise. Aldrig. Medmindre de beder om totaløkonomiske beregninger, eller det er med DGNB certificering. Hvis du har en traditionel totalentreprise, så er de 3

57 Transskription af Interview med Jens Skinnebach d. 4 marts 2015 Sted: A. Enggaard Åbyhøj Den private part (A. Enggaard) Bilag 3 defineret af bygherren, enten af et budget eller materieler og hvordan huset skal se ud, ud fra en eller anden ramme, og der kigger man jo ikke på om det holder i mere end 5 eller 10 år. Det laver man jo et projekt der modsvarer og passer til det, som bygherren ønsker. I: Kan man så se i valg af materialer på et OPP, hvor man skal ind at lave en totaløkonomisk beregning, er der en stor forskel i det? R: Ja, det kan man sige. Det er der jo for i en OPP er der jo også stillet nogle basic krav til materialiteten, det skal være holdbart og fremstå attraktivt. Det er jo klart, der skal man ind og sondere på og finde nogle materialer, som man synes, efterlever den funktionalitet der skal være i et givent rum. Og så laver man en totaløkonomisk beregning på det. Hvis bygherren for eksempel skriver, at han gerne vil have et eller andet, kobber på væggene i et rum. Så går vi jo ind og laver kobber på væggene, hvis han har beskrevet det, eller kommer med et alternativ der minder om. I en totaløkonomisk beregning og i et OPP, der går vi ind og ser på hvad er det rigtige valg til den væg. Er det en malet væg, en træ væg, stål beklædning eller kobber, og så se på hvad der er billigst over den periode på 25 år. Så vælger vi ud fra det. I forhold til et trægulv kan man kigge på om det kan betale sig at købe en trægulv, der skal skiftes 3 gange i løbet af de 25 år, eller et dyrt gulv der skal slibes 7 gange i løbet af de 25 år. Hvad er dæklaget på gulvbrædderne så, kan de slibes 3 gange eller 7 gange. Så vurdere man på det. Alle materialer bliver valg sådan. Du vælger det bedste materiale ud fra det niveau der er sat, man finder den kombination der er bedst og laver en totaløkonomisk beregning på det. Det kan godt ske, at du på et gulv laver en beregning på, hvis der nu kan være gulvtæppe, trægulv linoleum og pur gulv, så er trægulv og pur jo noget dyrere end de andre to i indkøb, men hvad kræver det i vedligehold. Trægulv er måske dyrt, men pur er billigt, på 25 år. Men et gulvtæppe skal skiftes efter 12 år, så det er billigt at lægge, billigt at drive, men til gengæld skal det skiftes i perioden. Så vælger vi linoleum eller gummi for eksempel. Materialerne bliver stiller op mod hinanden, og vi vurdere hvilket der er bedst til rummet, og prismæssigt i længden. I: Med udgangspunkt i fordelene fra standardmodellen, der er en af dem også OPP-projekter er færdige til tiden og til den aftalte pris. R: Det er de også. I: Er det fordi, at i først får betaling, når i er færdige? 30 R: Ja. En standardkontrakt, der er det sådan at du skal mellem finansiere hele byggeperioden alle byggeomkostningerne. Så fælder første betaling først når huset står færdigt. I princippet får du penge fra det er færdigt. Det vil sige, at hvis du er et halvt år efter, så mangler du et halvt års betalinger. Så forsvinder de. Jeg kan ikke forstå at Skanderborg kommune siger at de har betalt for meget. Det kan så være, at de selv havde finansieret det. I: Det havde de ikke. R: Han tog længere tid om at bygge det, fordi han havde fået for mange penge? 4

58 Transskription af Interview med Jens Skinnebach d. 4 marts 2015 Sted: A. Enggaard Åbyhøj Den private part (A. Enggaard) Bilag 3 I: De mente, at incitamentet for at blive færdig til tiden var væk, eftersom at de allerede havde betalt en stor del af beløbet. R: Normalt. Vil det være et incitament i sig selv. Det kan jeg ikke forstå. Det har han nok fået drejet på en eller anden måde. Normalt er det ikke et problem. I: Det er jo også en kommune der aldrig har prøvet det før. R: Det er klart at det er den eneste Skanderborg kommune har lavet, og det er mig bekendt også den eneste Bendt Brøndum RTS har lavet. Det er relativt få aktører, så det er klar der kan gå noget galt. Så stort er erfaringsgrundlaget heller ikke. I: Det er advokaterne der vinder på det her, da det er dem der sidder med den reelle erfaring. 10 R: Ja. Det skal jo helst være lidt komplekst. I: Afslutningsvis. I anlægs- og driftsfasen der er kommunen ude af billedet. Hvordan oplever i de faser? R: Der er ikke den store forskel. Men vi afleverer jo ikke byggeriet som ved en totalentreprise. De flytter ind i vores hus. Og så stopper ansvarsperioden først 25 år efter. Så hvis der mangler noget, om det så er om 12 år, så er det stadig os der står for det. I en normal totalentreprise der er du jo væk efter 5 år. I: De løbende driftsbetalinger, er det en årlig betaling? R: Det er kvartalvis. I: Har i oplevet, at der har været nogle uforudsete ting i driften, der har gjort at de ikke har kunnet dække driften. R: Nej, det har vi ikke. 20 I: Tjener i pengene, ved at have et overskud på driften? R: Ja, man tjener i hvert fald på driften. Vi har firmaer ind over der lever af drift, og ikke har andet end det. I: Har i nogensinde oplevet nedslag i driftsbetalingerne? R: Nej, det har vi ikke. I: Er det den eneste mulighed det offentlige har, for at holde jer i snor? 30 R:Der er nogle helt klare mekanismer, at hvis computeren ikke virker i to timer, eller der er blænding pga. manglende solafskærmning osv. Så kan man igennem et system få nogle nedsalg, og hvert rum vægter forskelligt. Så det er klar, at hvis der ikke er lys i et depot, så vægter det ikke lige så højt, som hvis der ikke er lys i et forhørslokale i vestre landsret. Eller hvis indeklimaet kikser der. Der er forskellige nedslag til det hele. Ligeledes hvis man ikke efterlever de aftalte udbedringer, så giver det nedslag i betalingerne. De kan holde fast i det hele vejen i gennem. 5

59 Transskription af Interview med Jens Skinnebach d. 4 marts 2015 Sted: A. Enggaard Åbyhøj Den private part (A. Enggaard) Bilag 3 I: I forhold til udbudsprocessen, oplever i den som værende anderledes? R: Jo, det gør vi i den grad. Vi oplever at især kommunale og regioner, de kører meget med konkurrence præget dialog. Og det er en meget meget tung proces. Det kører bygningsstyrelsen ikke så meget med. De laver et meget mere defineret program, og så er det det man skal forholde sig til. De andre kører en konkurrencepræget dialog, det vil sige, at de holder alting åbent, og deres rådgivere sidder og skummer fløden ved at de holde alting åbent, og det er en meget kompleks konkurrence. Den tager måske tre gange så meget af vores tid, ved at køre de faser. Det er meget meget kompleks, og det bliver brugt rigtig mange penge, og det er til ingen verdensnytte. Det er ikke efter min bedste overbevisning overhovedet ikke bedre, at køre konkurrencepræget dialog, men det vil advokaterne skriger i mod, for så kan de få snakket kontrakterne på plads. Det er lang bedre at sige, det er sådan her vi vil have det, så kan man stille spørgsmål og de kan sige ja eller nej. Vi oplever ikke den dialog så givende som de måske gør. I langt de største dele af tilfældene påvirker dialogen dem ikke, de holder fast i deres oprindelige ønsker. Det er til møg og besvær, men advokaterne er dybt uenige. Konkurrencepræget dialog skal kun være ved særligt komplekse, teknisk eller kontraktuelle situationer. Eller skal man holde sig fra det. Men de gør det næsten som første valg. De gør det selv på en almindelig simpel skole. Vi har bygget og vundet kæmpe sager, uden konkurrencepræget dialog, men hvor det bare har været defineret ordentligt, hvad de ville have. Og det er ikke mindre innovativt, de får alle de samme fordele. Men der sidder nogle i den anden ende og fortæller kommunerne noget andet. Det eleminer ligeledes nogle. Det er så kompleks at de ikke kan finde ud af at arbejde med det. Jeg synes, at det er dumt. Det er berettiget nogle gange. I: Konkurrencen er den hård på leverandør markedet? R: Nej, eller jo. Den er hård for dem der er på markedet. Men der er ikke så mange spillere. Det er altid de samme der er med. Så der er hård konkurrence mellem dem der kan finde ud af det, og som er på markedet. Der er jo ikke hård konkurrence hvis du tager det samlede marked, for der er ikke så mange med. RTS vil man ikke betegne som en konkurrent, da vi ikke skal op i en skala der er meget større, før han ikke kan være med. Men han kan jo tage en enkelt i ny og næ. Ellers er der fire-fem stykker der tager det hele. I: Hvis OPP blev hver mands eje, og der blev delt noget erfaring, og der kom flere aktører på markedet. Hvad tror du, at det ville have af betydning i form af efterspørgsel og i forhold til de priser der så ville så komme? 30 R: Priserne tror jeg ikke ville ændre sig. Der tror jeg, at konkurrencen er så skærpet, så selv hvis der kom to nye ind, ville det ikke gøre noget. Blandt de aktører der er på OPP markedet, så kæmper de jo lige så benhårdt om opgaven, det ville de jo gøre uanset om der så var 15 aktører. Jeg tror ikke, at det ændre på priserne. Jeg tror heller ikke, at der kommer flere med. Det skal jo helst have en vis størrelse og kompleksitet, før det bliver interessant. I: Har i oplevet at der i EU-udbud kommer aktører fra udlandet ind? 6

60 Transskription af Interview med Jens Skinnebach d. 4 marts 2015 Sted: A. Enggaard Åbyhøj Den private part (A. Enggaard) Bilag 3 R: Der er nogle få. Der er et par gange bl.a. på kalvebod brygge, et af de største i Danmark, der var en hollandsk aktør med, de trak sig dog, og afleverede ikke pris. Der er en spansk med nu på Slagelse sygehus, som ikke er afleveret endnu, men kører som konkurrence. I: Er det noget i tror, vil blive mere udbredt? R: Nej. Det er alt for komplekst at bygge i Danmark. Jeg tror at den er for høj, til at der er nogen der gider. Jeg tror ikke, at der kommer mange udenlandske. Så skal det være i form af en dansk afdeling. Det ser man jo. Efter opfølgende telefonsamtale med Jens Skinnebach, blev følgende noteret: 10 Eventuelle mangler i driften/opp-ydelsen noteres i en driftslog. Der er en vicevært tilknyttet som står for dette. I forhold til samarbejdet i projekteringen, anlægs-og driftsfasen har jeg noteret følgende. Under projektering- og anlægsfasen er der nedsat en styregruppe der mødes i kvartalet. I driftsfasen første år, mødes driftsgruppen i kvartalet. Efter det første år mødes driftsgruppen årligt. 7

61 Mail korrespondance på baggrund af opfølgende telefonsamtale med Peter Sahl Bilag 4 Mail sendt d : Hej Peter, På baggrund af vores samtaler i går og i dag har jeg noteret følgende: Grundet behovet for at flytte børnene ind i daginstitutionen løbende, blev driftsbetalingerne påbegyndt inden anlægget stod færdigt. Daginstitutionen blev udbudt ved offentligt udbud. Der er oprettet en driftsgruppe bestående af lederen af daginstitutionen, ejeren af anlægget, en økonomi mand fra kommunen og en byggesagkyndig fra kommunen (dig). Møder er aftalt kvartalvis, men bliver ikke nødvendigvis afholdt hvert kvartal. I praksis er der en løbende dialog mellem lederen af daginstitutionen, hvor hun ringer til ejeren af anlægget, hvis der er noget der skal laves. Disse indberetninger kommer ikke altid omkring kommunen. Teoretisk set, så kan manglende indberetninger af mangler i OPP-ydelsen til kommunen, gøre det besværligt for kommunen af få et evt. nedslag i driftsbetalingerne. Hvis du har nogle tilføjelser, eller indsigelser skal du endelig bare sige til. Mange tak for hjælpen. M.v.h. Emil Mail modtaget d : Hej Emil. Jeg har tilføjet lidt nedenfor og sender dig samtidig dele af OPP-aftalen. Hej Peter, På baggrund af vores samtaler i går og i dag har jeg noteret følgende: Grundet behovet for at flytte børnene ind i daginstitutionen løbende, blev driftsbetalingerne påbegyndt inden anlægget stod færdigt. Daginstitutionen blev udbudt ved offentligt udbud. Der er oprettet en driftsgruppe bestående af lederen af daginstitutionen, ejeren af anlægget, en økonomi mand fra kommunen og en byggesagkyndig fra kommunen (dig). Møder er aftalt kvartalvis, men bliver ikke nødvendigvis afholdt hvert kvartal. I praksis er der en løbende dialog mellem lederen af daginstitutionen, hvor hun ringer til ejeren af anlægget (OPP-leverandøren), hvis der er noget der skal laves. Disse indberetninger kommer ikke altid omkring kommunen. Lederen er jo også kommunen og dem der betaler OPP-ydelsen er Børn & Unge, så hvis nogen bliver snydt er det kun dem selv. Teoretisk set, så kan manglende indberetninger af mangler i OPP-ydelsen til kommunen, gøre det besværligt for kommunen af få et evt. nedslag i driftsbetalingerne.

62 Mail korrespondance på baggrund af opfølgende telefonsamtale med Peter Sahl Bilag 4 Hvis du har nogle tilføjelser, eller indsigelser skal du endelig bare sige til. Mange tak for hjælpen. M.v.h. Emil