Bilag 1: Beskrivelse af Industriens Uddannelser

Transkript

1 Bilag 1: Beskrivelse af Industriens Uddannelser Den første juli 2000 blev uddannelsessekretariatet, Industriens uddannelser, etableret af Dansk Industri (DI), Dansk Metal (DM) og Faglig Fælles Forbund (3F). Industriens uddannelser består af to uddannelsessekretariater 1) Industriens Fællesudvalg (IF), der er en konstellation mellem DI og 3F og 2) Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI), der er en konstellation mellem DI og DM. Sekretariatet blev oprettet som en selvejende paritetssammensat institution, der ud fra en neutral position af, skal varetage organisationernes interesser på industriens erhvervsuddannelsesområde ( set d ). I deres arbejde med at servicere og tilrettelægge nationale uddannelsesudvalg, forholder Industriens Uddannelser sig også til udviklingen på arbejdsmarkedet, så erhvervsuddannelserne bliver udviklet i en retning der kan imødekomme arbejdsmarkedets behov (ibid.) Organigram over Industriens Uddannelser Industriens uddannelser Industriens Fællesudvalg Metalindustriens Uddannelsesudvalg Elektronikoperatør Forsyningsoperatør Industrioperatør Overfladebehandler Plastmager Prdcesoperatør Produktør Vindemølleoperatør Automatiktekniker Datatekniker Elektronikfagtekniker Persognvognsmekaniker Køletekniker Klejnsmed Industritekniker Og 18 flere...

2 Bilag 2: Organigram over Industriens Fællesudvalg Industriens Fællesudvalg Formandskab for Industriens Fællesudvalg Faglig udvalg for Produktøruddannelsen Fagligt udvalg for Procesoperatøruddannelsen Fagligt udvalg for Vindmølleoperatøruddannelsen Fagligt udvalg for Industrioperatøruddannelsen Fagligt udvalg for Plastmageruddannelsen Fagligt udvalg for Overfladebehandleruddannelsen Fagligt udvalg for Elektronikoperatøruddannelsen Fagligt udvalg for Forsyningsoperatøruddannelsen

3 Bilag 3 Udviklingsudvalget for Produktøruddannelsen Referat Torsdag d. 27. november 2014 kl. 10:00 14:00 DGI-byen Tietgensgade København V Udvalgsmedlemmer Christine B Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Erik Mortensen Value Stream Manager, Vola A/S Niels Fenger Hrab Produktionsmester, Rockwool Pia Maul Andersen 3F-Industrigruppen Søren Grøn, Faglig sekretær 3F Benedikte Maul Andersen Uddannelseskonsulent 3F IF-sekretariatet: Hanne Hvitfeld Hansen Uddannelseskonsulent, IF Thea Jepsen Tilforordnede Kommunikationskonsulent, IU Ole Schmidt Pedersen Uddannelsesleder Metalcollege Jan Lillelund Uddannelsesleder Mercantec Afbud Jesper Fried, Gruppeformand 3F Kim Clausen Afdelingschef, Learnmark Poul Therkildsen Uddannelsesleder, Learnmark Poul L. Jørgensen Uddannelsesleder, EUC Lillebælt Søren Engel, Uddannelsesleder KTS Thomas Kühl Uddannelsesleder Tradium Program: 09:30 10:00 Morgenmad 10:00 12:00 Udvalgsmøde. 12:00-12:30 Frokost 12:30 - ca. 14:00 Udvalgsmøde. Herefter: Opsamlende skoleaftaler a) Uddannelsesspecifikke fag og grundforløbsprøve Side 1 af 11

4 b) Markedsføringsinitiativer Tema: Samarbejde omkring Produktøruddannelsen Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat 1.3. Opfølgning fra forrige møde 2. EUD-reformen 2.1. Opsamling på hidtidige og fremtidige UU- og skoleopgaver frem mod august EUV (erhvervsuddannelse for voksne) 2.3. Uddannelsesbekendtgørelse og bilag 3. Samarbejde omkring Produktøruddannelsen 3.1. Produktionsskoler og 10. klasses skoler efter sommeren Formandskabets møde med Produktionsskoler og 10. klasses skoler 3.3. Erhvervsskolernes samarbejde med 10. klasses skoler og produktionsskoler 3.4. Udvalgets indstilling om et formelt samarbejde 4. Orienteringspunkter 4.1. Aktivitetsoversigt 4.2. Nyt fra skolerne 5. Mødekalender Produktøruddannelsens markedsføring 1. del 6.1. Det eksisterende materiale og brugen af den 6.2. Produktøruddannelsens ambassadør 6.3. Markedsføring 2. del 7. Meddelelser 7.1. Formandskabet 7.2. Medlemmer 7.3. Sekretariatet 8. UU s ønsker til arbejdet i Eventuelt Side 2 af 11

5 Bilagsliste Nr. Navn Refererer til punkt nummer 1. Referat 25. juni Reformens tidsplan EUV Præsentation Produktørens faglige fordeling Skema Introduktion til 10. klasse & Produktionsskoler Aktivitetsoversigt Produktør brochure virksomhed Produktør brochure elev 6.1 Side 3 af 11

6 Dagsorden Egne kommentarer 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 1.2. Godkendelse af referat fra 25.juni 2014 Godkendt En kort genopfriskning Mødet d. 25. juni var det første møde, hvor skolerne deltog som tilforordnede, og det sidste møde for Claus Eskesen, 3F, i udviklingsudvalget (Han nu er uddannelsespolitisk konsulent i AUI også 3F). Undervisningsministeriet deltog også på mødet for at kvalificere udvalgets første drøftelser om produktøruddannelsen i reformen fra Mødet blev afholdt på 5. sal på Vesterbrogade 6D. Mødet havde følgende overordnede punkter: Statistik over produktører, produktørelever og produktørvirksomheder Godkendelse af uddannelsesordning fra august 2014 med nye fag og nye praktikmål Bilag Opfølgning fra mødet 25. juni Højt frafald på hovedforløbet fra Tradium og Produktionsskolen i Aalborg. Tradium kommenterer, at frafaldet fandt sted i en tidlig fase af uddannelsens implementering på skolen. Nuværende uddannelsesleder formoder, at frafaldet kan forklares med en usikkerhed om uddannelsens elevmålgruppe ved tidligere undervisere og ledere. Fra Metal College Aalborg erindres det, at produktionsskolen havde tilsvarende vurderingsudfordringer af målgruppen. Uddannelsesaftalerne på produktionsskolen blev opsagt pga. fravær og misbrug. Den Kombinerede Ungdomsuddannelse. Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KU) har uddannelsesstart august KU er en uddannelsesmulighed for de elever, der ikke har forudsætningerne for at kunne gennemføre en erhvervs- eller gymnasial uddannelse. Uddannelsen skal give mulighed for beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked og give grundlaget for at fortsætte i en kompetencegivende uddannelse efter de Side 4 af 11

7 2 år, som uddannelsen kan vare. Der er på landsplan 2500 pladser på uddannelsen fordelt på 20 centre i landet. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der afgør om ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen. En mulig sammenhæng med produktøruddannelsen behandles under pkt. 3. Produktøruddannelsen og LUU I de LUU referater sekretariatet tilsendes, er behandlingen af Produktøruddannelsen på skolerne og i LUU meget begrænset. Uddannelsen skal tilknyttes et LUU. Erik Mortensen informerede om, at det samarbejde han har fået med Uddannelsesvejledningen lokalt har betydet virksomhedsbesøg på Vola et par gange. Målet er at sikre en bedre forståelse fra UU om, hvilke industrielle uddannelser der er på virksomheden. Skolemøder Som en del reformarbejdet skal skolerne koordinere grundforløbsprøverne. Skolerne aftaler efter dette udvalgsmøde, hvornår arbejdet skal gennemføres, sådan at grundforløbsprøverne kan behandles i udviklingsudvalget. Skolerne har endvidere aftalt at samarbejde omkring de valgfri specialefag. De to skoler supplerede med, at der også i Viborg og Aalborg har været busture, hvor UU-vejlederne har været rundt for at se funktionen af forskellige uddannelser i praksis i industrien. Skolerne vil satse på garantikurser til de valgfri specialefag. Orientering 2. EUD-reformen 2015 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er overskriften på den reform, hvis resultat skal virke fra sommeren Udviklingen af produktøruddannelsen og tilpasningen til erhvervsuddannelsesreformen forløber efter ministeriets plan. Det overordnede formål med reformen er at sikre og øge uddannelsens kvalitet og gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for unge elever Opsamling på hidtidige og fremtidige UU og skole opgaver frem mod august 2015 I forbindelse med reformen har de faglige udvalg og udviklingsudvalg en række opgaver at løse: a) Udviklingsudvalgets indstillinger om overgangskrav (fra grundforløbet, før eleverne kan starte på hovedforløbet) Side 5 af 11

8 blev indsendt og efter forhandlinger godkendt af ministeriet i juli måned. Overgangskravene skal, ud over at være adgangen til hovedforløbet, danne udgangspunkt for de fag (de uddannelsesspecifikke fag) skolerne skal lave til produktørelevernes grundforløb. Overgangskravene er også afsættet til grundforløbsprøven. b) Industriens Fælleudvalg har som fagligt udvalg for uddannelsen indstillet produktøruddannelsen til at optræde på positivlisten med en kvote på 60 elever. Positivlisten er et udtryk for, at uddannelsen kan gennemføres på et skolepraktikcenter. Med indstillingen ligestilles produktøruddannelsen med hovedparten af de øvrige tekniske erhvervsuddannelser. c) I september blev deltagerforudsætningerne ( varedeklarationerne ) gennem en skriftlig høring ved udvalgets medlemmer fastlagt og indsendt til ministeriet. Deltagerforudsætningerne skulle indarbejdes i artikler på uddannelsesguiden.dk ( Ministeriet er fortsat i proces med at få både design og indhold på ug.dk opdateret. d) I midten af november indstillede Industriens Fællesudvalg til Undervisningsministeriet, at Produktøruddannelsen for voksne ikke blev afkortet med 10%, som udgangspunktet for alle EUV uddannelser ellers er. Udvalget ønsker, at se et af skolernes praktikcentre ved et af de kommende møder. Skolernes erfaring fra andre uddannelser er, at ingen gennemfører uddannelsen udelukkende med erfaring fra praktikcenteret. Der følges op fra sekretariatet, så ug.dk bliver korrekt, samt at deltagerforudsætningerne er udgangspunktet for ug.dk. Udvalget holdes orienteret om ministeriets beslutning, og konsekvensen heraf hurtigst muligt. Bilag 2 er en oversigt over forløbet. Den røde skrift markerer de aktuelle opgaver. Orientering 2.2. EUV (erhvervsuddannelse for voksne) Uddannelsesreformen skal også sikre, at voksne med erhvervs og uddannelseserfaring får afkortet deres uddannelsestid. Udgangspunktet er, at eleverne ikke skal lære uddannelsesdele, de kan i forvejen, uanset om det er en kompetence, der er opnået praktisk (erhvervserfaring) eller via skole (f.eks. AMU-kursus). For at sikre, at dette gennemføres, har uddannelsesbekendtgørelsen fået et bilag, hvor de faglige udvalg tilkendegiver, hvilke erfaringer der vurderes at have en overordnet betydning for elevernes behov for praktik i uddannelsen. Denne del har betydning for, hvorvidt den voksne betegnes som en EUV 1, 2 eller 3. EUV 1 er et reduceret uddannelsesforløb uden praktik og uden grundforløb. Side 6 af 11

9 EUV 2 er et reduceret uddannelsesforløb, der kan indeholde elementer fra grundforløbet og praktikperioderne. EUV 3 svarer til et ungdomsuddannelsesforløb. En visuel fremstilling af forskellen mellem de forskellige EUV-forløb fremgår af bilag 3. På udvalgsmødet vil forskellen mellem de tre EUV-forløb opridses. Orientering 2.3. Uddannelsesbekendtgørelse og bilag Produktøruddannelsens juridiske fundament er uddannelsesbekendtgørelsen. Det er her uddannelsens adgangs- og slutkrav er beskrevet, samt uddannelsens længde og fordeling mellem skole og praktik. Heraf fremgår det også, hvordan man går til svendeprøve. Den nuværende uddannelsesbekendtgørelse for Produktøruddannelsen blev revideret i foråret, så den del af arbejdet har udvalget været på forkant med. Som en del af reformarbejdet knyttes der et EUV bilag på uddannelsesbekendtgørelsen. Bilaget har to funktioner. For det første skal det beskrive hvilke kriterier, der er afgørende for, at en voksen (over 25 år) kan tage uddannelsen uden at skulle have praktik (EUV 1, 2 eller 3). Dette fremgår af bilagets Skema 1. (Udvalgsmaterialets Bilag 5) Bilaget skal samtidig beskrive hvilke erfaringer, kurser og uddannelser, der er af betydning for om produktør eleverne kan gennemføre uddannelsen på kortere tid. Den endelige formulering og de endelige skemaers udformning er fortsat i proces og koordinering med ministeriet og de øvrige IF uddannelser. Sekretariatet medbringer den seneste udgave som orientering. For at sikre, at elevens forudgående kompetencer kan vurderes mod produktøruddannelsens slutmål i et relevant forhold, har sekretariatet foretaget en vurdering af uddannelseselementernes indbyrdes forhold. Det skal gerne sikre, at en elev ikke godskrives for meget tid, sådan, at slutmålene ikke kan opnås på den tilbageværende tid. Indstilling Bilag 4 Udvalget godkendte fordelingen mellem uddannelsens elementer Produktion & Håndværk 31% Kvalitetskontrol & Dokumentation 19% Reparation & Vedligehold 17% Lager & Logistik 12% Kommunikation & Samarbejde 13% Sikkerhed & Miljø 8% Udvalget bad sekretariatet sikre, at den fordeling tillige var at finde i uddannelsens svendeprøve. Arbejdet skal foregå i samarbejde med skuemestrene. Side 7 af 11

10 Udvalget bedes kommentere og beslutte hvilket forhold produktøruddannelsens uddannelseselementer har i forhold til hinanden. Forholdet er opgjort efter slutmål, undervisningsmål og praktikmål. Indstilling Bilag 5 Skema 1 Udvalget bedes drøfte og beslutte, hvorvidt sekretariatets oplistning af kriterier i bilagets skema 1 er dækkende. Såfremt en elev opfylder alle kriterier vil eleven kunne gå til svendeprøve udelukkende på baggrund af skoleundervisningen. (dvs. op til 16 ugers skole incl. svendeprøve). Udvalget godkendte oplistningen af kriterierne. Disse kriterier vil endvidere være udgangspunktet for kommunikationen med produktionsskolerne (Behandles under pkt. 3). Kriterierne er oplistet med udgangspunkt i uddannelsens overgangskrav og praktikmål. Beslutning 3. Samarbejde omkring Produktøruddannelsen Produktøruddannelsens elevgruppe vil kunne findes blandt de elever, der efter 9. klasse vurderes til ikke at være uddannelsesparate. Disse elever bliver anbefalet 10. klasse, produktionsskole eller evt. efterskoler en slags overgangsskole. Udvalget pointerede, at arbejdet omkring både 10. klasse og produktionsskoler er kommunalt, og derfor er der forskellige lokale initiativer og prioriteringer. Elever på disse skoler vil i processen frem mod uddannelsesafklaringen og modenheden til at gå i gang med ungdomsuddannelsen, tilegne sig forskellige kompetencer. Kompetencerne dokumenteres på forskellige måder, da de forskellige skoler har forskellige formål. Kompetencerne vil dog kunne sættes i spil på produktøruddannelsens grund- og evt. hovedforløb hvilket kan gøre uddannelsen attraktiv for nogle elever, da kompetencer fra overgangsskolerne også kan blive en bro ind på uddannelsen Produktionsskoler og 10.klassesskoler efter sommeren 2015 Reformen af uddannelsessystemet har også betydning for produktionsskoler og 10. klasses skoler. Ændringerne kan bruges i arbejdet med at gøre produktøruddannelsen synlig for praktisk orienterede elever. Bilag 6 er en kort introduktion til produktionsskolen og dens uddannelser og 10. klasses forløb. Side 8 af 11

11 Orientering 3.2. Formandskabets møde med Produktionsskoler og 10. klasses skole Med udgangspunkt i de muligheder produktøruddannelsen synes at have inden for 10. klasses skoler og produktionsskoler, tog formandskabet for UU produktør initiativ til et møde med repræsentanter fra de to skoleformer. Mødet blev afholdt for indledningsvis at afklare, hvorvidt det ville være af værdi for produktøruddannelsen at formalisere et samarbejde. Mødet tydeliggjorde, at et øget kendskab på tværs af skoleformerne ville være i alles interesse Erhvervsskolernes samarbejde med 10. klasses skoler og produktionsskoler (Produktør) erhvervsskolerne bedes på mødet supplere med egne samarbejdsflader med overgangsskoler. Udvalget besluttede at sætte fokus på et samarbejde med Produktionsskoler og EUD 10. Udgangspunktet skal være en standardmerit til grundforløbet i de tekniskfaglige kompetencer. Udvalget besluttede endvidere, at der skal sættes fokus på, hvad eleverne skal kunne i praksis med fokus på overgangskravene, men tillige på bilag 1. Her er det vigtigt at fastsætte niveauet. Man kunne forestille sig en information der tydeliggjorde, at AMU-kursus XX og svejsekursus YY sammen med grundfag ZZ ville give en endnu kortere uddannelsestid. Informationsmaterialet vil endvidere kunne beskrive den drøm en erhvervsuddannelse også kan være: muligheden for en praktikplads og et job, og hvis interessen er der, muligheden for videreuddannelse Produktøruddannelsens samarbejdsflader Af referatet fremgår, at Undervisningsministeriet ikke vurderer produktionsskolernes kompetencebeviser som direkte meritgivende, men som en del af realkompetencevurderingen. Det er dog udviklingsudvalget, der kan vejlede i forhold til realkompetencevurderingen, og derfor vil kunne bestemme værdien af f.eks. et kompetencebevis. Udvalget besluttede, at arbejdet skal varetages i samarbejde med LUU. Målet er at sikre, at der er praktikpladser - og at der er sammenhæng mellem Diskussion Udvalget bedes diskutere hvorvidt produktøruddannelsen vil kunne styrkes ved at udvikle 3 til 4 modeller for alternative veje til at starte på en uddannelsen. Diskussion 4. Orienteringspunkter 4.1. Aktivitetsoversigt Bilag 7 er det aktivitetsoversigt. Heraf fremgår det at der er 21 elever i gang (på hovedforløbet). Skolerne bedes supplere 4.2. Nyt fra skolerne, herunder status på AUB-projekter Metal College Aalborg og Tradium tilbagebetaler deres AUB midler, da de ikke har fået realiseret deres projekt. Udvalget og skolerne vil diskutere formålet med et samlet projekt i Orientering 5. Mødekalender 2015 Udvalgets møder Side 9 af 11

12 4. marts juni september december 2015 Udvalget bedes beslutte mødedatoerne. Udvalget bedes også komme med ønsker til mødested. Beslutning 6. Produktøruddannelsens markedsføring (1.del) Udvalg og skolers fokus på markedsføringen af uddannelsen har desværre vist sig ikke at være helt tilstrækkelig. Der er fortsat ikke så mange elever, som det kunne ønskes. OBS fejl i materialet. Dato for marts-mødet er rettet til 4. marts Mødet afholdes på Mercantec i Viborg. Kommunikationskonsulent i IU Thea Jepsen deltager under dette punkt Det eksisterende materiale og brugen af den Vedhæftet som bilag er produktøruddannelsens brochurer. (Bilag 8 &9) Skolerne opfordres til at medbringe eget materiale. Metal College Aalborg har udviklet en brochure, som udvalget vurderede ramte helt rigtigt. Det blev besluttet, at de brochurer, der udvikles fra fælles side, skal tage udgangspunkt heri. Udvalget vil blive præsenteret for nye brochurer i starten af Nyt billede på virksomhedsbrochuren. Udvalgets diskussion om den manglende viden om produktøruddannelsen tydeliggjorde, at det ikke er tydeligt, hvad der fortælles om produktøruddannelsen og til hvem. Hvad kan man bruge en produktør til Arbejdstitlen fremtidens industriarbejder kan måske bruges i en mundtlig forklaring Produktøruddannelsens ambassadør Hvem er det, der fortæller om produktøruddannelsen? Thea vil hjælpe udvalget og skolerne med at få præciseret, hvem det egentlig er, der fortæller om uddannelsen. Og hvordan udvalget kan støtte denne ambassadør i sit arbejde 6.3. Markedsføring 2. del Udvalget bedes skitsere, hvordan de kan forestille sig at arbejde videre med markedsføringen af uddannelse i Diskussion Den indledende snak afslørede, at det ikke er alle, der bør kende produktøruddannelsen, som kender den. Udvalget gennemarbejdede, hvilke ambassadører uddannelsen har. Udvalget konkluderede, at der skal arbejdes videre med 2 elementer; Drømmen og Produktionsbladet. Drømmen arbejdstitel på det blad om, hvad en produktør kan og hvordan eleven kommer dertil: Hvad kan læres på produktionsskoler og i 10. klasse? Hvad kan læres på skoler og i praktikvirksomheder. Hvad kan man Side 10 af 11

13 arbejde som og hvad kan man bruge uddannelsen til, hvis man gerne vil uddannes endnu mere. Informationen er ikke til eleven, men udelukkende information til de der skal vejlede og informere eleverne. Der skal endvidere laves et produktionsblad et faktaark til professionelle vejledere (dvs. interne skolekollegaer). 7. Meddelelser 7.1. Formandskabet 7.2. Medlemmer 7.3. Sekretariatet En visuel fremstilling af udvalgets diskussion og konklusion fremgår af referatets bilag a). 8. UU s ønsker til arbejdet i 2015 Sekretariatet samler udvalgets initiativer fra dette møde i en plan for arbejdet i Planen og informationsarbejdet sendes til udvalgets medlemmer til skriftlig høring i starten af Eventuelt Side 11 af 11

14 Bilag 4 København den 17. marts 2015 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (næstformand) Erik Mortensen Vakant Sekretariatet: Christina Stougaard Hansen Afbud: Niels Fenger Hrab, DI Poul Lysholdt Jørgensen, EUC Lillebælt Allan Jensen, Learnmark 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (formand) Benedikte Maul Andersen Søren Grøn Brian Drastrup Tilforordnede: Bent Opplestrup, Tradium Jan Lillelund, Mercantec Ole Schmidt Pedersen, Metal College Aalborg REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PRODUKTØR UDDANNELSEN Onsdag den 4. marts 2015 kl Hos Mercantec, H.C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg 1. Indledning TEMA: EUD REFORMEN OG PRAKTIKCENTRE OPSUMMERING AF DAGSORDEN 2. Meddelelser 3. TEMA: EUD REFORMEN OG PRAKTIKCENTRE A. Ny uddannelsesbekendtgørelse B. Ny uddannelsesordning C. Kvoter og SKP ordning pr. 1. august 2015 D. Praktikcentre på produktøruddannelsen 4. Udvikling af produktør uddannelsen A. Standardmeritter for produktionsskoleelever 5. Markedsføring af uddannelsen A. Markedsføring til udvalgte målgrupper B. Fælles AUB projekt C. Opdatering af eksisterende materialer 6. Praktikpladsstatistik 7. Handlingsplan Næste møde 9. Eventuelt Side 1 af 10

15 DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Referat af møde d. 27. november 2014 er lagt på IU s hjemmeside her Godkendes. Fra referatet er der følgende opfølgningspunkter: 1. Besøg på praktikcenter På sidste møde blev det besluttet, at udvalget skulle se et praktikcenter. Behandles under punkt 3.D. 2. Standardmerit for produktionsskoleelever Udvalget besluttede på sidste møde, at der skulle fokuseres på samarbejde med produktionsskolerne om en standardmerit til produktøruddannelsen. Behandles under punkt 4. A. 3. Markedsføring af uddannelsen Det blev på sidste møde besluttet, at der skal laves markedsføringsmateriale til følgende målgrupper: potentielle elever og erhvervsskolernes interne vejledere. Behandles under punkt 5.A 4. Fælles AUB projekt Det blev på sidste møde besluttet, at udvalget og skolerne skulle diskutere formålet med et samlet AUB projekt i Behandles under punkt 5.B 5. Nyt billede på virksomhedsbrochure Udvalget besluttede på sidste møde, at virksomhedsbrochuren skal have nyt forsidebillede. Behandles under punkt 5.C 6. Handlingsplan 2015 Det blev på sidste møde orienteret om, at udkast til handlingsplan for 2015 ville blive sendt til skriftlig høring i starten af Behandles under punkt 7. B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Det noteres, at punkt 4.B Uddannelsens svendeprøve og fordeling mellem uddannelsens elementer er udgået af den endelige dagsorden, selvom punktet blev annonceret ved udsendelse af foreløbig dagsorden den 17. februar B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Godkendes. Side 2 af 10

16 DAGSORDEN EGNE NOTATER Ole Schmidt Pedersen, Metal College har meddelt, at han bliver nødt til at forlade mødet kl Det indstilles, at gennemgangen af dagsordenspunkterne tilpasses dette. 2. Meddelelser (orienteringspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) A. Formandskabet A. Formandskabet B. Udvalgets medlemmer C. Skolerne B. Udvalgets medlemmer Erik Mortensen oplyser, at en kvindelig produktørelev på virksomheden fik 12 ved hendes svendeprøve for nylig. Desværre vil dette ikke fremgå af svendebrevet, fordi den nuværende bekendtgørelse for uddannelsen ikke giver mulighed for det. Sekretariatet oplyser, at det fra 1. august 2015 bliver muligt at påføre karakter på svendebrevet. D. Sekretariatet Udvalgets sekretær Hanne Hvitfeld Hansen er stoppet i IU. Der vil blive ansat en ny konsulent snarligst. I den mellemliggende periode vil det være Christina Stougaard Hansen fra IU, som varetager opgaven med at betjene udvalget. C. Skolerne Metal College Aalborg Har erfaret, at produktionsskoleforeningen er meget opmærksomme på de nye optagelseskrav til erhvervsuddannelserne (02 i dansk og matematik) og at de påtænker at udnytte muligheden for at op til 1/3 del af produktionsskoleforløbet kan være elementer fra anden uddannelse. Dette for at sikre, at produktionseleverne også fremadrettet kan gøres egnede til optag på erhvervsuddannelserne. Metal College Aalborg er meget spændte på, hvad der sker med elevsøgningen nu til august i år. Mercantec Oplyser, at skolen har haft et øget indtag af elever i år. Skolens tolkning er, at flere går i gang i år fordi der er usikkerhed omkring, hvordan de nye rammer fra 1. august 2015 vil blive. Det forventes, at flere folkeskoleelever vil få problemer med de nye adgangskrav på 02 i dansk og matematik for optag på erhvervsskolerne. Derfor laver Viborg Kommune en sommerskole for de elever som ikke lever op til adgangskravene, for at få dem gjort klar til optag efter sommerferien. Dette forsøg kan lade sig gøre, fordi Viborg er en frikommune. Skolen forventer, at de nye skærpede faglige krav på de nye grundforløb 2 også øger kravet til skolernes vejledningsindsats i forhold til de elever, som optages på GF 1. Side 3 af 10

17 DAGSORDEN EGNE NOTATER Tradium Oplever at skolen i forhold til produktør-eleverne skal gøre en ekstra indsats for at holde dem i hånden sammenlignet med andre elever. Erfaringen er, at praktikvirksomhederne ikke har mulighed for at have elever, som ikke kan overholde basale ting som at møde til tiden olign. Skolen har oplevet et stort frafald på produktøruddannelsen. På det sidste hold var der kun én elev som afsluttede med en svendeprøve. Skolen er meget spændt på at se, hvordan det nye GF1 kommer til at fungere i forhold til at løfte eleverne, særligt i forhold til kravet om at eleverne på GF1 skal nå niveau E i dansk. D. Sekretariatet Oplyser, at der er fundet en afløser for Hanne Hvitfeld. Den nye konsulent vil starte umiddelbart efter påskeferien. 3. TEMA: EUD REFORMEN OG PRAKTIKCENTRE 3. TEMA: EUD REFORMEN OG PRAKTIKCENTRE A. Ny uddannelsesbekendtgørelse (orienteringspunkt) Ministeriet har imødekommet udvalgets ansøgning om fritagelse fra kravet om 10% afkortning af skoletiden for voksen elever (+25). I den nye bekendtgørelse har udvalget fravalgt ny mesterlære ordningen. Det er blevet indarbejdet i den nye bekendtgørelse, at svendeprøven bedømmes med en karakter på 7-trinsskalaen. A. Ny uddannelsesbekendtgørelse (orienteringspunkt) Punktet tages til efterretning. B. Ny uddannelsesordning (beslutningspunkt) Sekretariatet har udarbejdet udkast til ny uddannelsesordning. Der skal beskrives uddannelsesordning for de unge og voksne over 25 år. Udkastet er vedlagt i bilag 1 Uddannelsesordningen beskriver, hvorledes man via skole- og praktikforløbene vil nå uddannelsens slutmål. Til orientering er uddannelsens slutmål vedlagt i bilag 2 I udkastet til uddannelsesordning er lavet følgende ændringer: Grundfaget læring, kommunikation og samarbejde er udfaset og det foreslås at fagets målpinde overføres til et nyt uddannelsesspecifikt B. Ny uddannelsesordning (beslutningspunkt) Udvalget beslutter, at Faget læring, kommunikation og samarbejde fremadrettet bliver et uddannelsesspecifikt fag. Valgfag fjernes og konverteres til 1 uges uddannelsesspecifikt valgfrit specialefag. Sekretariatet sikrer, at det er i overensstemmelse med gældende regler at uddannelsen fremadrettet indeholder 3 ugers valgfrie specialefag. Udvalget er enigt om, at det er vigtigt at skolerne giver en feed back, såfremt fjernelsen af valgfaget på uddannelsen bliver et problem. Udvalget forventer, at evt. problemer som følge af det manglende valgfag fremadrettet kan løses ved at koble nye uddannelsesspecifikke valgfrie specialefag til uddannelsesordningen, så snart der viser sig behov for dette. Side 4 af 10

18 DAGSORDEN fag med samme titel og som har begynder-niveau Der er indskrevet de praktikmål, som udvalget har godkendt på UU møde 25. juni 2014 Ministeriet har oplyst, at de nye regler for erhvervsuddannelser betyder, at en erhvervsuddannelse fremadrette kun kan udbydes med 2 eller flere ugers valgfag pr. trin. Alternativt skal uddannelsen indeholde 0 ugers valgfag. Ændringen berør produktør uddannelsen, som i dag har 1 uges valgfag. De mulige løsninger er: A) Valgfag fjernes helt og den ledige skoleuge konverteres til enten obligatoriske uddannelsesspecifikke fag eller valgfrie specialefag B) Valgfag forhøjes til to uger og den ekstra tid findes enten ved at skære i de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag (pt. 13 uger) eller i de valgfrie specialefag (pt. 2 uger) EGNE NOTATER Udvalget ønsker at udvidelsen af tiden til de uddannelsesspecifikke valgfrie specialefag bruges til at gøre uddannelsen mere attraktiv for flere delbrancher. Det besluttes på den baggrund, at sekretariatet undersøger muligheden for at tilkoble relevante valgfrie specialefag til i første omgang følgende brancher: fødevarebranchen, kemisk industri og træindustrien. Formanden gør i forlængelse heraf opmærksom på, at den nye EUD portal, som organisationerne står bag og som lanceres til sommer, vil gøre det mere overskueligt for den uddannelsessøgende og virksomhederne at se, hvor de forskellige valgfrie specialefag udbydes. Det indstilles, at udvalget godkender de foreslåede ændringer i uddannelsesordningen samt beslutter, hvilke af de to løsningsmodeller i forhold til valgfag der skal vælges. C. Kvoter og SKP pr. 1 august 2015 (orienteringspunkt) C. Kvoter og SKP pr. 1. august 2015 (orienteringspunkt) Et væsentligt mål med erhvervsuddannelsesreformen har været at styrke uddannelsesgarantien. Alle faglige udvalg er derfor som et led i reformen blevet anmodet om at vurdere mulighederne for skolepraktik på netop deres uddannelser. Industriens Fællesudvalg har indstillet, at produktør uddannelsen fremadrettet udbydes med en såkaldt kvote for skolepraktikelever. Det betyder, at der kan optages et antal elever på uddannelsens grundforløb, uden at de har tegnet en uddannelsesaftale. Udvalget har ansøgt og fået bevilliget 60 kvotepladser pr. år. Såfremt disse elever ikke får tegnet aftale i løbet af grundforløbet kan de fortsætte uddannelsen i skolepraktik. Formandskabet er enigt om, at det vil være mest hensigtsmæssig, at produktøren også udbydes på Københavns Tekniske Skole. Dette for at uddannelsen får den nødvendige geografiske spredning, da de potentielle produktørelever ikke er så fysisk mobile som andre elev-grupper. På mødet foreslår de deltagende skoler (Metal College Aalborg, Mercantec og Tradium), at der laves en aftale mellem de skoler, som har kvoter om, at man deler kvoten med Københavns Tekniske Skole, således at sidstnævnte også får 15 kvotepladser til at starte op med. Det aftales, at sekretariatet undersøger om denne aftale også kan accepteres af Learnmark Horsens. Fordelingen af kvoter mellem de udbydende skoler fordeles som udgangspunkt på baggrund af skolens forudgående historik i forhold til tegning af ordinære uddannelsesaftaler. Det betyder, at dem som har tegnet Formandskabet arbejder på en løsning i forhold til de manglende kvotepladser til Københavns Tekniske Skole. Side 5 af 10

19 DAGSORDEN flest ordinære uddannelsesaftaler historisk set også er dem som vil få tilldelt flest kvotepladser. D. Praktikcentre på produktør uddannelsen Siden september 2013 har skolepraktik være organiseret i de såkaldte praktikcentre. I forbindelse med, at flere erhvervsuddannelser end tidligere nu udbydes med skolepraktik indkaldte Ministeriet den 19. december 2014 til en ny ansøgningsrunde i forhold til at blive godkendt som praktikcenter. Ansøgningsfristen for at byde ind som praktikcenter for nogle af de nye uddannelser med skolepraktik var den 6. februar Sekretariatet er orienteret om, at tre af de i alt otte godkendte produktørskoler har ansøgt om at blive godkendt som praktikcenter for produktøruddannelsen. De tre skoler er Mercantec, Learnmark Horsens og Tech College Aalborg. Til udvalgets orientering er EVA s evaluering af de ansøgendes skoler nuværende praktikcentre vedlagt i bilag 3 På mødet vil de skoler, som har ansøgt om at blive praktikcentre, redegøre for, hvordan de har tænkt sig at gribe opgaven som praktikcenter for produktør uddannelsen an. EGNE NOTATER D. Praktikcentre på produktør uddannelsen Mercantec oplyser, at man i forhold til produktøruddannelsen forventer, at der maksimalt vil være 2-3 SKP elever af gangen. Disse vil i indgå i det praktikcenterværksted, som skolen i forvejen har til de industrielle fag. På dette værksted er der i alt omkring SKP elever af gangen. Metal College Aalborg oplyser, at man har opdelt praktikcentrene for de forskellige fag. Således er smedene for sig selv. Skolen forventer, at produktør SKP elever skal indgå i den afdeling, hvor der bl.a. er teknisk designere. Skolen satser på brug af virksomhedsforlagt undervisning (VFU) og korte aftaler som en metode til at få produktør eleverne ud i praktik og mulige restlæreaftaleforhold. Udvalget finder, at praktikcentre, hvor der går elever med blandet faglig baggrund og erfaringsgrundlag er rigtig godt, fordi det bedst afspejler en almindelig arbejdsplads. Udvalget vil som en del af mødet endvidere få mulighed for at se Mercantecs nuværende praktikcenter for industritekniker og smedeuddannelsen. Produktør elever forventes at skulle tilknyttes dette center. 4. Udvikling af EUD uddannelsen 4. Udvikling af EUD uddannelsen A. Standardmeritter for produktionsskoleelever (drøftelsespunkt) A. Standardmeritter for produktionsskoleelever (drøftelsespunkt) Sekretariatet har haft dialog med sekretariatsleder Axel Hoppe fra produktionsskoleforeningen (PSF). Han oplyser, at de fleste produktionsskoler har implementeret det standardiserede kompetencebevis, som er udarbejdet af PSF. Kompetencebeviset beskriver, hvilke værkstedsaktiviteter og øvrige aktiviteter som eleven har gennemført på produktionsskolen. Udvalget beslutter, at man ikke arbejder videre med denne opgave på nuværende tidspunkt. Man har pt. et projekt i gang som skal udvide kompetencebeviset, så det også omfatter elevens sociale kompetencer. Dette arbejde forventes færdigt i starten af Side 6 af 10

20 DAGSORDEN EGNE NOTATER Det er sekretariatets vurdering, at produktionsskolernes kompetencebevis ikke umiddelbart kan give en standardmerit. Dette fordi mange produktionsskoler ikke gennemføre netop den type værkstedsaktivitet, som er nødvendig for at kvalificere til produktøruddannelsens faglige mål på grundforløbet. På den baggrund indstiller sekretariatet, at der laves en kortlægning af, hvilke typer værkstedsaktivitet på produktionsskolerne der er relevant for opnåelse af merit til produktøruddannelsen og markedsføre disse som en meritvej. Det er sekretariatets vurdering af relevant værkstedsaktivitet vil kunne give 2-3 ugers merit på produktørens grundforløb. 5. Markedsføring af uddannelsen 5.Markedsføring af uddannelsen A. Markedsføring til udvalgte målgrupper (drøftelsespunkt) Det blev på sidste møde besluttet, at der skal laves særlig markedsføringsindsats i forhold til den potentielle elev og skolernes interne vejledere. Det blev endvidere besluttet, at der skal laves brochure med nogle budskaber til de to målgrupper. Sekretariatet foreslår at udvalget drøfter en overordnet markedsføringsplan for produktør uddannelsen, således at de besluttede opgaver sættes i kontekst og det videre flow i markedsføringen er sat på plads, inden der igangsættes konkrete opgaver. Det er vigtigt, at udvalget har gennemtænkt budskaber og målgrupper inden der tages fat på den konkrete eksekvering. I bilag 4 er opstillet nogle refleksioner og indstillinger omkring markedsføringsstrategien for produktøruddannelsen. Det indstilles, at udvalget med udgangspunkt i dette notat tager en drøftelse af den fremtidige markedsføringsstrategi for produktør-uddannelsen. På baggrund af udvalgets drøftelser vil sekretariatet lave udkast til markedsføringsstrategi for uddannelsen for perioden A. Markedsføring til udvalgte målgrupper (drøftelsespunkt) Udvalget har følgende pointer og konklusioner i forhold til de spørgsmål, som det i bilag 1 indstilles, at udvalget drøfter: Kernefortællingen om produktøruddannelsen Udvalget er enigt om, at en del af kernefortællingen stadig er, at produktøruddannelsen henvender sig til praktisk orienterede elever. Samtidig er det vigtigt, at fortælle, at uddannelsen henvender sig til unge, som har det boglige fundament på plads for så vidt, at de lever op til karakterkravene om 02 i dansk og matematik. Det er dog her også værd at fortælle, at virksomhederne kan vælge at tegne aftale med en elev, som ikke har bestået og ved dette aftaleforhold blive garant for, at eleven kan lære det som der skal til for at leve op til uddannelsens overgangskrav og slutmål, og dermed også leve op til kravet om 02 i dansk og matematik. Det er en vigtig del af kernefortællingen, at produktøruddannelsen klæder eleven på til at blive fremtidens industrimedarbejder og at uddannelsen kan være en god trædesten til en faglig karriere i industrien, f.eks. gennem videreuddannelse til industrioperatør eller smed. Produktøruddannelsen skal sælges som et intensivt læringsforløb, som skaber en solid all round medarbejder, der kan sættes til mange af de funktioner, som knytter sig til industriel produktion i forskellige brancher. Der peges på, at Tradiums produktør brochure meget godt rammer noget af det, som udvalget ønsker skal være kernefortællingen om uddannelsen. Side 7 af 10

21 DAGSORDEN EGNE NOTATER Udvalget finder det vigtigt, at kernefortællingen også lægger vægt på, at produktøren kan bruges i mange brancher og at virksomheden kan være med til at uddanne og præge eleven. Der peges på, at der allerede findes en række kilder til kernefortællingen om produktøren. Det drejer sig om følgende: Uddannelsens slutmål Varedeklarationen, som er sendt til ug.dk Sekretariatet peger på, at kernefortællingen også kan udbygges ved at interviewe færdige produktørelever, f.eks. den første kvindelige produktørelev, som fik 12 ved svendeprøven. Udvalget er enigt i, at dette kan være en god metode. Målgruppe: Udvalget er enigt om, at de primære målgrupper for uddannelsen er unge, hvor uddannelsesrejsen er en afklaring eller unge, som har behov for en opkvalificering i forhold til et konkret job. Uddannelsen henvender sig til unge, som gerne vil have succes med praktisk arbejde i industrien og som samtidig er klar til det niveau og den ramme for undervisningen som ligger i erhvervsuddannelserne. Målgruppen for uddannelsen er samtidig unge, som gerne vil se et hurtigt afkast af deres uddannelse. Her er produktøren et godt tilbud med dens længde på kun 1½ år. De unge som søger produktøruddanenlsen skal have en grundlæggende interesse i teknik, maskiner og det at få noget til at køre. Det skal være unge som ønsker at finde noget at leve af. Skolernes vurdering af målgruppe for produktøren: De deltagende skoler er enige med udvalget i, at uddannelsen henvender sig til unge, som har interesse i praktisk undervisning og samtidig har tilstrækkelig med kompetencer til at kunne tilegne sig de faglige mål i uddannelsen, både grundfagene og de uddannelsesspecifikke fag. Målgruppen for uddannelsen er unge, som trives med at udføre rigtig arbejde i skoleperioden og dermed lære gennem konkrete, virkelighedsnære opgaver. Det er en målgruppe som tændes af jobbet, snarere end den teoretisk/boglige vinkel på faget. Det er unge mennesker, som trives med at være fleksible i deres daglige arbejdsopgaver. Side 8 af 10

22 DAGSORDEN EGNE NOTATER Prioritering af målgrupper Udvalget er enigt om, at UU vejlederne og produktionsskolerne er meget vigtige målgrupper for udvalgets markedsføring og derfor bør have høj prioritet. Uddannelsen skal sælges ind som en løsning for en del af den målgruppe som de to institutionelle aktører håndterer. I forlængelse heraf er udvalget enigt om, at der bør satses primært på de UU vejledere og produktionsskoler, som ligger i de godkendte produktørskolers nærområde og for produktionsskolernes vedkommende skal det samtidig være skoler, som tilbyder værkstedsaktiviteter, som ligger inden for det industrielle område. Udvalget vurderer, at markedsføring til virksomhederne også bør prioriteres højt. Dette fordi det er vigtigt, at virksomhederne ved, at produktøruddannelsen er en måde, hvorpå virksomhederne kan rekruttere kompetente industrimedarbejdere. Det er vigtigt at fortælle virksomheden, at ved at stille en uddannelsesplads til rådighed og tage samtaler med potentielle elever, så har det gjort en god investering i forhold til at sikre fremtidens arbejdskraft. Sekretariatet peger her på, at der inden for beklædningsområdet er gode eksempler på, at den stærkeste markedsføring over for virksomheder er, når én virksomhed fortæller om sine gode erfaringer med at tage lærlinge over for andre virksomheder. Udvalget finder dette interessant og gerne vil afklare, om det kan være en farbar vej for markedsføring af produktøruddannelsen til potentielle praktikvirksomheder. Succeskriterier for markedsføringsstrategien Idet udvalget har valgt at fokusere på de institutionelle aktører samt virksomhederne, så bliver succeskriterier for målgruppen de unge irrelevant. I forhold til markedsføringen over for virksomhederne finder udvalget, at der er følgende succeskriterier: At flere virksomheder signalere åbenhed i forhold til at tage samtaler med en potentiel produktørelev At flere virksomheder selv omtaler deres produktørlærlinge via deres hjemmeside, facebook olign og på der måde bidrager til at andre virksomheder får øjnene op for uddannelsen Side 9 af 10

23 DAGSORDEN EGNE NOTATER I forhold til markedsføringen over for de institutionelle aktører, finder udvalget at der er følgende succeskriterier: At UU vejledrner bliver bedre til både at visitere og klargøre de rette unge i retning af produktøruddannelsen At produktørsskolerne får tilstrækkelig med viden til at de bliver i stand til at gøre produktionsskole elever klar til produktøruddannelsen B. Fælles AUB projekt (drøftelsespunkt) Metal College Aalborg og Tradium har tilbagebetalt AUB midler, da projektet ikke kom i gang. Det indstilles, at udvalget drøfter formål og koncept for fælles AUB projekt. B. Fælles AUB projekt (drøftelsespunkt) Udvalget finder det relevant at lave en fælles ansøgning til runden den 1. september Formålet med den fælles ansøgning skal være at konceptgøre noget af det opsøgende arbejde, således at produktøruddannelsen bliver mere kendt og anvendt. Mercantec oplyser, at skolen ansøger om et mindre AUB projekt til produktøruddannelsen til runden 1. april Udvalget vil meget gerne orienteres om evt. markedsføringsmaterialer, som kommer ud af dette projekt. C. Opdatering af eksisterende materiale (orienteringspunkt) Sekretariatet er pt. i gang med at få taget nye billeder af IF s uddannelser. Der vil blandt andet blive taget billeder af produktørelever. Derfor vil sekretariatet afvente med at skifte forsidebillede til der er taget nye billeder. 6. Praktikpladsstatistik (orienteringspunkt) C. Opdatering af eksisterende materiale (orienteringspunkt) Det besluttes, at overlade valg af forsidebillede til IU s kommunikationsafdeling. Der vil blive indsat nyt forsidebillede så hurtigt som muligt. 6. Praktikpladsstatistik (orienteringspunkt) Aktuel statistik for indgåede og igangværende uddannelsesaftaler fremgår af bilag Handlingsplan (beslutningspunkt) Udvalget er enigt om, at det er vigtigt, at der fremadrettet kommer flere praktikaftaler. 7. Handlingsplan (beslutningspunkt) Sekretariatet har på baggrund af udvalgets tidligere drøftelser og IF s indsatsområder udarbejdet forslag til handlingsplan for Forslag til handlingsplan er vedlagt i bilag 6. Det indstilles, at udvalget drøfter det fremlagte forslag med henblik på godkendelse af endelig handlingsplan for Næste møde (beslutningspunkt) Det besluttes, at lade indsatsområde 2 udgå af handlingsplanen, jf. beslutning under punkt 4 i dagsorden. Med disse bemærkninger vedtages handlingsplanen. 8. Næste møde (beslutningspunkt) Næste møde afholdes den 10. juni Mødested er Det aftales, at næste UU møde henlægges til Metal ikke fastlagt endnu. Det indstilles, at udvalget beslutter mødested. College Aalborg. 9. Eventuelt 9. Eventuelt Side 10 af 10

24 København den 23. juni 2015 CSH/JHA Bilag 5 Referat UDVIKLINGSUDVALG FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (næstformand) Erik Mortensen 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (formand) Benedikte Maul Andersen Brian Drastrup Sekretariatet: Christina Stougaard Hansen Jens Henneberg Andersen Afbud: Niels Fenger Hrab, DI Søren Grøn, 3F Karsten Uldal, Københavns Tekniske Skole Erik Jensen, LUU Tilforordnede: Bent Oppelstrup, Tradium Jan Lillelund, Mercantec Poul Lysholdt Jørgensen, EUC Lillebælt Ole Schmidt Pedersen, Metal College Niels Tjustrup, Learnmark Horsens Ved en fejl har sekretariatet ikke inviteret EUC Syd, Steen Nielsen, EUC Syd. Tirsdag den 23. juni 2015 kl Hos Metal College Aalborg, Sigrid Undsets Vej 3, 9220 Aalborg Øst Program for dagen: 9:30-10:00 Ankomst og morgenbrød 10:00-12:00 UU-møde 12:00-12:45 Frokost 12:45-14:00 Møde med skolen og rundvisning Side 1 af 8

25 DAGSORDEN FOR MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN TEMA: MARKEDSFØRING AF UDDANNELSEN OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning 2. Meddelelser 3. Drift af uddannelsen A. Ny uddannelsesbekendtgørelse B. Ny uddannelsesordning C. Praktikcentre på produktøruddannelsen 4. Meritveje for produktøruddannelsen 5. TEMA Markedsføring af uddannelsen A. Udkast til markedsføringsstrategi B. Fælles AUB projekt C. Opdatering af eksisterende materialer 6. Praktikpladsstatistik 7. Handlingsplan Næste møde 9. Eventuelt Bilagsliste Nr. Bilag Refererer til punkt 1. Uddannelsesordning for uddannelsen til produktør 3B 2. Notat: Merit- og adgangsveje for IF s uddannelser 4 3. Notat: Udkast til markedsføringsstrategi for 5A produktøruddannelsen 4. Notat: Et fælles AUB-projekt for 5B produktøruddannelsen 5. Praktikpladsstatistik for produktøruddannelsen i 6 perioden (t.o.m. april) 6. Handlingsplan 2015 for UU Produktør 7 7. Referat af UU-møde 4. marts A Side 2 af 8

26 DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Referat af møde d. 4. marts 2015 er lagt på IU s hjemmeside her Tilforordnet Steen Nielsen, EUC Syd, er ved en fejl ikke inviteret til mødet. Sekretariatet beklager. A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Fra referatet er der følgende opfølgningspunkter: Godkendes. 1. Ny uddannelsesordning Udvalget besluttede på sidste møde en række justeringer i uddannelsesordningen. Behandles under punkt 3.B. 2. Praktikcentre på produktøruddannelsen Formandskabet oplyste på sidste møde, at de vil arbejde for, at Københavns Tekniske Skole bliver praktikcenter for produktøruddannelsen. Opfølgning sker under punkt 3.C. 3. Markedsføring af uddannelsen Udvalget drøftede på sidste møde et refleksionsnotat vedr. fremadrettet markedsføringsstrategi for produktøruddannelsen. Opfølgning på denne refleksion behandles under punkt 4.A. 4. Fælles AUB projekt Det blev på sidste møde besluttet, at der skal laves en fælles ansøgning til runden den 1. september. Behandles under punkt 4.B. 5. Opdatering af forsidebillede Udvalget besluttede på sidste møde, at valg af nyt forsidebillede til virksomhedsbrochure bliver foretaget af IU s kommunikationsafdeling. Behandles under punkt 4.C. B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Godkendes. 2. Meddelelser (orienteringspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) A. Formandskabet A. Formandskabet Det oplyses, at DI har udarbejdet virksomhedsrettet vejledning om brug af EUV til sine medlemmer, og at Side 3 af 8

27 DAGSORDEN B. Udvalgets medlemmer EGNE NOTATER udvalgets medlemmer også er velkomne til at se denne vejledning. C. Skolerne D. Sekretariatet Industriens Uddannelser lancerer en ny portal den 1. august Portalen giver overblik over udbud af erhvervsuddannelser og giver voksne mulighed for at afklare deres muligheder for merit. Det oplyses, at 3F har udarbejdet en vejledning om, hvad det indebærer at sidde i LUU, og at udvalgets medlemmer også er velkomne til at se denne vejledning. B. Udvalgets medlemmer C. Skolerne Metal College Aalborg Det oplyses, at det er en økonomisk udfordring, at der ikke kan gives truck-certifikat lokalt, men at skolen skal betale kr. hver gang fordi uddannelsen er produktionsskolebaseret. Formandskab oplyser, at EUD-reform forsvinder ny mesterlære for produktør, dvs. produktionsskoleforløb afskaffes. 3. TEMA: EUD REFORM OG PRAKTIKCENTRE D. Sekretariatet Det oplyses, at der lanceres en ny portal om erhvervsuddannelser 15. august, Målgruppen er uddannelsesøgende, skoler og til dels virksomheder. Af portalen fremgår overblik over merit til EUD og valgfri specialefag, til brug bl.a. i forbindelse med RKV. Portalen henter AMU-data tilbage fra TEMA: EUD REFORM OG PRAKTIKCENTRE A. Ny uddannelsesbekendtgørelse (orienteringspunkt) A. Ny uddannelsesbekendtgørelse (orienteringspunkt) Der blev udstedt ny bekendtgørelse for produktøruddannelsen den 13. april Den nye bekendtgørelse kan læses her Tages til efterretning. B. Ny uddannelsesordning (orienteringspunkt) B. Ny uddannelsesordning (orienteringspunkt) Sekretariatet har på baggrund af udvalgets beslutning udarbejdet ny uddannelsesordning for produktør. Der er foretaget følgende ændringer: Etablering af erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Grundfaget læring, kommunikation og samarbejde er udfaset og fagets målpinde overføres Beslutning: Det bedes om, at det gøres klart hvad der indgår i begrebet iværksættelsespapirerne (uddannelsesordningens punkt 6 side 2 nederste afsnit om svendeprøven) Side 4 af 8