Sundhedsplejens Strategi

Transkript

1 Sundhedsplejens Strategi Rapport udarbejdet af: Lene Bruun, Leder af Sundhedsplejen Tine Lohmann, fagkoordinator Karin Christensen, konsulent En stor tak til sundhedsplejens medarbejdere og teamledere for en god proces med værdifulde diskussioner og input undervejs. 1

2 Indhold 1.0 Baggrund Formål Metode og proces Sundhedsplejens organisering Strategi Sundhedsplejens vision og mission Sundhedsplejens værdigrundlag Sundhedsplejens kendetegn Det strategiske Hus Strategiske målsætninger og indsatsområder Spor 1: Spæd- og småbørnsområdet Spor 2: Skolesundhedstjenesten Spor 3: Konsulentfunktion i Dagtilbud Spor 4: Kompetenceudvikling Spor 5: Samarbejde Ressourceomlægning Samlet oversigt over ressourceomlægning Effektmåling ift. udvalgte indsatsområder Handleplan Afsluttende bemærkninger Litteraturliste Bilag

3 1.0 Baggrund Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune har, efter en omorganisering i 2012/13, besluttet at arbejde målrettet med at formulere en strategi for sundhedsplejens indsatsområder og tilbud. Sundhedsplejens lovgrundlag findes i Sundhedslovens 119, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. I fremgår bestemmelserne for de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (Poulsen, 2011). Sundhedsplejen arbejder på baggrund at Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvor den seneste vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er fra 2011 (Poulsen, 2011). Derudover udsender Sundhedsstyrelsen ofte opdaterede vejledninger, som bør følges. Senest er udgivet forebyggelsespakkerne, som kan bruges i planlægningen af de sundhedsfremmende indsatser i kommunen. Sundhedsplejen er et tilbud til alle børnefamilier og næsten alle takker ja til dette tilbud. Familier og familiemønstre udvikler sig og det omgivende samfund er i udvikling. Dette stiller krav til, at også sundhedsplejen er i udvikling, så familiernes behov kan matches. Der er samtidig et stigende fokus på kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen, som skal afspejle sig i sundhedsplejens tilbud. Børn og Unge politikken er den overordnede politik på området og bidrager til sammenhæng og helhed i arbejdet med alle børn og unge (Esbjerg Kommune, 2012). Den bygger bl.a. på FN s børnekonvention om, at alle børn har ret til at opnå højst mulig grad af sundhed. I Sundhedsplejen arbejdes med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb, som omfatter både fysisk, psykisk og social sundhed. I Børn og Unge politikken formuleres det endvidere, at forældrenes ansvar og inddragelse er afgørende og at indsatser skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte families behov og ressourcer. Dette skal afspejle sig i sundhedsplejens strategi. I Familie og Forebyggelsesafdelingen i Esbjerg Kommune, som sundhedsplejen er en del af, lægges der vægt på tidlig opsporing og tidlig forebyggende indsats. Her har sundhedsplejen en vigtig rolle, idet sundhedsplejersken er den første, der besøger de nybagte familier. Det giver en oplagt mulighed for både at lave tidlig opsporing og tidlig indsats, når der er behov for det. Det stiller samtidig store krav til et godt og tæt tværfagligt samarbejde med de andre aktører i børnenes og de unges liv, hvor forældrene er de vigtigste samarbejdspartnere. Derudover er der fokus på social ulighed i sundhed og behovet for, at sundhedsplejens tilbud er fleksibelt, således at de der har det største behov tilbydes ekstra støtte og vejledning. Familie og forebyggelse arbejder løbende med at udvikle tilbud til de mest sårbare børn og familier. I dette arbejde er det væsentligt, at sundhedsplejens kompetencer og muligheder for nye og allerede eksisterende tilbud bringes i spil. 2.0 Formål En strategi angiver overordnet mål og retning, samt en konkret handleplan som sikrer, at både det langsigtede mål (visionen) samt de specifikke strategiske målsætninger nås. Formålet med at formulere en strategi for Esbjerg Kommunes sundhedspleje er: 3

4 Familier og samfundet er i forandring, det skal afspejle sig i sundhedsplejens tilbud At sundhedsplejens ressourcer udnyttes optimalt At eksisterende og nye kompetencer i sundhedsplejen udnyttes optimalt Et ønske blandt medarbejdere og ledelse om en klar retning 3.0 Metode og proces Strategien er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsplejens medarbejdere, teamledelse og leder og med konsulentbistand og sparring fra en intern udviklingskonsulent. Leder har indledningsvis formuleret et udkast, som har dannet baggrund for en strategidag i ledelsesteamet og derefter for to strategidage i medarbejdergruppen 1. De fem strategiske spor er udvalgt af leder, teamledere og medarbejdere har bidraget med kvalificering. I løbet af processen er forslag og produkter dokumenteret og disse danner sammen med centrale dokumenter baggrund for denne rapport. Der har undervejs været en drøftelse i det politiske udvalg d Udvalget udtrykte tilfredshed med det forelagte udkast og at der skulle arbejdes videre med det. Udvalget bad derudover om en realistisk udregning på ressourceforbruget ift. også at screene mænd for fødselsdepression og at det skal undersøges yderligere, om Marte Meo forløb kan blive et 11,3 tilbud. Begge dele gives der et bud på i rapporten. Rapporten indeholder sundhedsplejens vision, mission og værdigrundlag, de strategiske mål og indsatsområder samt en handleplan for perioden frem til og med Der er også indeholdt en oversigt over, hvor der kan foretages en omprioritering i den eksisterende serviceramme, så de nye indsatsområder muliggøres. Udgangspunktet er, at langt det meste kan og skal løftes indenfor den eksisterende ramme. Rapporten er digital og intern tilgængelig for alle samarbejdspartnere. Den bør revideres løbende, men minimum hvert andet år. 1 Første medarbejderdag havde fokus på mission, vision og værdier, anden medarbejderdag på de strategiske mål og indsatsområder. 4

5 Forår 13 Lene lytter, læser og udarbejder udkast Lene og Karin drøfter proces og plan September 13 Ledelsesseminar i Vejle Karin og Lene reviderer udkast Karin og Lene planlægger medarbejderstrategidag Oktober 13 Medarbejderstrategidag (Evt. nedsætte arbejdsgrupper) November December 13 Januar - Marts 14 Forår 14 Karin og Lene reviderer udkast + påbegynder rapportskrivning Karin og Lene planlægger medarbejderdag nr. 2 Medarbejderdag nr. 2 Karin og Lene laver oplæg til drøftelse i det politiske udvalg Ressourceberegninger i ledelsesteamet Karin og Lene rapportskrivning, fortsat Drøftelse i det politiske udvalg Rapportskrivning færdiggøres Sagsfremstilling til fremlæggelse og forhåbentlig godkendelse i det politiske udvalg (juni) Nedsættelse af arbejdsgrupper Fig. 1: viser tidsplanen for strategiprocessen. 4.0 Sundhedsplejens organisering Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune er organiseret under Almene tilbud i Familie og Forebyggelse i Børn og Kultur forvaltningen. Sundhedsplejen er opdelt i fire teams. Team Nord 1, Nord 2 og Midt har kontor i Kirkegade 74, team Syd har kontor på Giørtz Plads i Ribe. Hvert team har en teamleder. Der er ca. 34 sundhedsplejersker, en fagkoordinator og to administrative medarbejdere. Sundhedsplejens budget reguleres i forhold til fødselstallet, som i 2013 var 1227 (kilde: Statistikbanken). Danmarks Statistik forudsiger svagt stigende fødselstal i de kommende år. Sundhedsplejen modtager årligt 10 sygeplejestuderende og to sundhedsplejestuderende. 5.0 Strategi I det følgende præsenteres den formulerede strategi og udvalgte strategiske mål med tilhørende indsatsområder. Der indledes med en præsentation af sundhedsplejens mission, vision og værdigrundlag, samt nogle overordnede betragtninger over, hvad der kendetegner den måde sundhedsplejen tilstræber at arbejde på. 5

6 5.1 Sundhedsplejens vision og mission Sundhedsplejens vision angiver et langsigtet pejlemærke for, hvor vi gerne vil nå hen. Vision Sundhedsplejen er efterspurgt, synlig og tilgængelig blandt alle børn, unge og familier samt vores samarbejdspartnere. Vi udvikler os konstant i forhold til at yde den tidligste sundhedsfremmende indsats, så det nytter, støtter og forandrer. Vi ønsker at være endnu mere efterspurgte, synlige og tilgængelige end vi er i dag og vi tilstræber at udvikle sundhedsplejens faglighed og tilbud. Vores tilbud skal tage afsæt i den mest veldokumenterede viden og erfaring på området, så vi i så høj grad som muligt er sikre på, at det gør en positiv forskel hos de børn og familier vi arbejder med. Vi vil arbejde på at måle effekten af vores tilbud og evaluere dem med henblik på løbende kvalitetssikring. Sundhedsplejens mission udtrykker organisationens eksistensberettigelse og sætter ord på, hvorfor vi er til. Mission Sundhedsplejens mission er med høj faglighed at udvikle og understøtte ressourcer hos alle børn, unge og deres familier. Vi yder tidlig og individuel støtte, så den enkelte får handlekompetencer til at træffe valg, der fremmer fysisk, psykisk og social sundhed og trivsel. Vi ser det som vores hovedopgave at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende med afsæt i det brede sundhedsbegreb og vi ser sundhed som langt mere end fravær af sygdom. Vi er som oftest den første kommunale faggruppe en nybagt familie stifter bekendtskab med i den periode af deres liv, hvor de følelsesmæssigt er allermest påvirkede og påvirkelige. Det giver sundhedsplejersker et unikt afsæt for, med udgangspunkt i den enkeltes situation og behov, at fremme børn og forældres handlekompetencer. 5.2 Sundhedsplejens værdigrundlag I det følgende afsnit redegøres der for sundhedsplejens værdigrundlag, som er det fundament organisationen er bygget på. Som en del af strategiprocessen skal værdigrundlaget jævnligt tages op til diskussion, så vi hele tiden arbejder med at have en bevidsthed om, hvordan vores værdier kommer til udtryk i det daglige arbejde. Faglighed: Faglighed viser sig ved: At den enkelte sundhedsplejerske holder sig opdateret vedrørende ny viden At sundhedsplejen har fokus på fortsat faglig udvikling At faglighed er på dagsordenen til personalemøder og teammøder At den enkelte sundhedsplejerske er god til at formidle sin faglige viden At den enkelte sundhedsplejerske engagerer sig i at udvikle sig fagligt og bliver passende udfordret 6

7 Respekt: Respekt viser sig ved: At vi er ærlige At vi accepterer forskelligheder og møder det andet menneske, der hvor det er At vi positivt bemærker og i talesætter handlinger, følelser og bevægegrunde Troværdighed: Troværdighed viser sig ved: At der er overensstemmelse mellem det vi siger og det vi gør At vi overholder aftaler At vi er til at stole på At vi overholder de fælles aftalte retningslinjer At vi inddrager vore samarbejdspartnere, når det er nødvendigt 5.3 Sundhedsplejens kendetegn Udover vores værdisæt ønsker vi i sundhedsplejen i Esbjerg Kommune at være kendetegnet ved følgende: At vi arbejder ud fra et familieorienteret og sammenhængende perspektiv på de sundhedsfremmende tilbud til alle børn/unge og deres familier At sundhedsplejens medarbejdere er troværdige, har engagement og arbejdsglæde, og møder børnene, deres familier og samarbejdspartnere i en dialogbaseret anerkendende tilgang At sundhedsplejen er en organisation der har fokus på brugerværdi, nytænkning og effektivitet 5.4 Det strategiske Hus Nedenstående figur illustrerer sundhedsplejens strategiske hus. Figuren er en illustration af det værdigrundlag sundhedsplejen hviler på, sundhedsplejens vision og mission og de strategiske målsætninger der skal nås, samt hvilke indsatser det kræver. Det strategiske Hus indeholder fem separate spor, som hver især udgør kerneområder i sundhedsplejens arbejde. 7

8 Det strategiske hus Vision Sundhedsplejen er efterspurgt, synlig og tilgængelig blandt alle børn, unge og familier samt vores samarbejdspartnere. Vi udvikler os konstant i forhold til at yde den tidligste sundhedsfremmende indsats, så det nytter, støtter og forandrer. Mission Sundhedsplejens mission er med høj faglighed at udvikle og understøtte ressourcer hos alle børn, unge og deres familier. Vi yder tidlig og individuel støtte, så den enkelte får handlekompetencer til at træffe valg, der fremmer fysisk og psykisk sundhed og trivsel. Spæd- og småbørn Strategiske mål Fleksibelt tilbud til spæd- og småbørnsfamilier Anvende valide metoder til opsporing af sundhedsrelaterede problemstillinger Tidlig indsats fra det almene tilbud, hvor nødvendigt i samarbejde med andre tilbud Skolebørn Strategiske mål Trivsels-, Sundheds- og læringsprofiler på alle skolebørn Fokus på retningslinjer for og metoder i skolesundhedssarbejdet Gruppetilbud til børn og unge med særlige behov Fokus på de individuelle sundhedssamtaler Konsulentfunktion Strategiske mål Tilbyde specialiseret konsulentfunktion til alle dagtilbud Føre tilsyn i Dagtilbud med hygiejne, indeklima, sikkerhed o.a. Kompetence udvikling Strategiske mål Sundhedsplejen har specialiserede kompetencer på udvalgte indsatsområder Særligt fokus på fastholdelse og udvikling af kompetencer ift. udsatte børn og unge Medvirker til uddannelse af sygeog shpl. studerende Samarbejde Strategiske mål Styrket samarbejde og kommunikation med SVS Øget samarbejde med Familie- og Specialrådgivningen om fælles sager Harmoniseret praksis ift. deltagelse i TVÆRS Fast deltagelse i visitationsmøder om spæd- og småbørn Indsatsområder Differentieret og behovsbestemt tilbud om hjemmebesøg til spæd- og småbørn Marte Meo forløb til udvalgte grupper Marte Meo forløb under 11,3 til komplekse sager Systematisk screening for fødselsdepression + udvidelse gruppetilbud Indsatsområder Implementere trivsels-, sundhedsog læringsprofiler i samarbejde med skoleforvaltningen Revidere retningslinjer for skolearbejdet Udvikling og implementering af sundhedspædagogisk e metoder bl.a. gruppetilbud kortlægge behov for opkvalificering ift. afholdelse af Indsatsområder Udbygge og formalisere samarbejdet med dagtilbud Udarbejde retningslinje for konsulentfunktionen, både for den almene del og den specialiserede del Indsatsområder Alle har Marte Meo grundforløb Alle der ønsker det tilbydes Marte Meo terapeutuddannelse 2 shpl. er uddannede IBCLC konsulenter 2 shpl. har særlige kompetencer ift. konsulentfunktionen Flere shpl. har særlige kompetencer ift. udsatte børn og unge 6-10 shpl. har KLV modul 3 shpl. har DISPUK Indsatsområder Leder af shpl. intensiverer dialogen med SVS Shpl. indkaldes og deltager i udarbejdelse af handleplaner til TVÆRS myndighed Udarbejde retningslinje for, hvornår det er relevant shpl. deltager i TVÆRS institution Dialog med Myndighed og Spec. tilbud om deltagelse på visitationsmøder Værdigrundlag Faglighed Respekt Troværdighed Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune er kendetegnet ved At vi arbejder ud fra et familieorienteret og sammenhængende perspektiv på de sundhedsfremmende tilbud til alle børn/unge og deres familier. At sundhedsplejens medarbejdere er troværdige, har engagement og arbejdsglæde, og møder børnene, deres familier og samarbejdspartnere i en dialogbaseret anerkendende tilgang. At sundhedsplejen er en organisation, der har fokus brugerværdi, nytænkning og effektivitet. Figur 2: Det strategiske Hus giver et samlet overblik over sundhedsplejens strategi 8

9 6.0 Strategiske målsætninger og indsatsområder I de følgende afsnit uddybes de fem spor i Det strategiske Hus. Hvert afsnit indledes med et oprids af de strategiske målsætninger på området. Derefter følger en kort beskrivelse af det nuværende tilbud. Efterfølgende uddybes, hvilke indsatser vi anser for at være nødvendige, for at nå de strategiske målsætninger og hvilke overvejelser vi gør os i forhold til de enkelte indsatsområder. En generel overvejelse er, at indsatserne skal implementeres i et realistisk tempo med kvalitet og driftsikkerhed for øje. Strategirapporten indeholder derfor også et realistisk bud på en handleplan vel vidende, at de indsatser og handlinger der ligger længst fremme i tid i handleplanen er behæftet med usikkerheder i forhold til f.eks. økonomiske og politiske forhold. De fleste af de indsatser, der skitseres i de følgende afsnit, vil kunne løftes indenfor sundhedsplejens nuværende driftsramme ved at omprioritere i dele af den nuværende serviceramme, som ikke bliver brugt i tilstrækkeligt omfang. Strategirapporten vil i et senere afsnit indeholde et bud på, hvilke områder der kan peges på. Andre af indsatserne vil kræve tilførsel af driftsmidler, hvis de skal implementeres med tilfredsstillende kvalitet og effektivitet. 6.1 Spor 1: Spæd- og småbørnsområdet På spæd- og småbørnsområdet har vi følgende strategiske målsætninger: Vi har et fleksibelt tilbud til spæd- og småbørnsfamilier, som tager afsæt i det enkelte barn og den enkelte families behov Vi anvender valide metoder til tidlig opsporing af sundhedsrelaterede problemstillinger Vi sætter ind med en tidlig indsats, enten i form af sundhedsplejefaglige tilbud og/eller i form af et tæt samarbejde med andre aktører indenfor de almene og/eller specialiserede tilbud Indsatsområder: I den nuværende serviceramme har vi følgende tilbud til alle spæd- og småbørnsfamilier. Vi arbejder overordnet efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger (Poulsen, 2011) og Region Syddanmarks Fødeplan (Region Syddanmark, 2013): Graviditetsbesøg efter henvisning fra jordemor til 10-15% af alle kommende mødre Tidligt besøg (barselsbesøg) til alle nybagte familier, der er udskrevet indenfor de første 72 timer efter fødslen (politisk vedtaget i 2012) Basistilbud til alle bestående af 5 besøg. Etableringsbesøg, 1 måneders besøg, 2 måneders besøg, 4-6 måneders besøg og 8 måneders besøg Tilbud om op til 4 ekstra behovsbesøg til 20% af de 0-1-årige Tilbud om 4 ekstra behovsbesøg pr. år til 5% af de 1-5-årige Derudover kan gives ekstra besøg ved særlige behov under den socio-økonomiske ramme Opstart af mødregruppe og 6. måneders besøg i mødregruppe, Åbent Hus og telefonvagt Gruppetilbud til kvinder med efterfødselsreaktion Ikke systematiseret tilbud om Marte Meo forløb til familier med behov for ekstra indsats 9

10 Vi er i sundhedsplejen bevidste om, at der på spæd-og småbørnsområdet i en del kommuner i Danmark laves forældreuddannelsesprojekter. F.eks. En god start sammen (Sundhedsstyrelsen, 2010) samt forældreuddannelse efter f.eks. Leksand modellen (Familieiværksætterne, 2014). Vi er af den overbevisning, at det endnu er for tidligt at drage sikre konklusioner om, hvorvidt forældreuddannelse er et bedre tilbud til førstegangsforældre end det nuværende, både set ud fra et sundhedsfagligt perspektiv og et økonomisk perspektiv. En god start sammen skal først evalueres i sidste halvdel af Tilbuddet i de andre kommuner er endnu så nye (Holstebro har været i gang i 1½ år og Kolding er startet primo 2014), at det giver mening at vente på evalueringer og erfaringer. En evt. beslutning om at lave forældreuddannelse i sundhedsplejen i Esbjerg Kommune bør bygge på et fundament af relevant teoretisk og praktisk viden samt erfaringer fra de andre kommuner. Beslutningen skal baseres på klare modeller for forandring. Vi anser derfor følgende indsatsområder for nødvendige for at nå de strategiske målsætninger på området: 1) Fortsat differentieret tilbud om hjemmebesøg til nybagte forældre, hvor det er barnets og familiens behov, der afgør indsatsen/antallet af besøg og ikke om familien f.eks. er første- eller flergangsfødende. Overordnet set skal det sikres, at den sociale ulighed i sundhed adresseres, så de der har det største behov modtager et tilbud, der modsvarer behovet Hjemmebesøg er en sundhedsplejefaglig kerneydelse, her ses barnet og familien i deres egne rammer og kontekst. I dag siger stort set alle nybagte familier ja tak til hjemmebesøg (Hede, 2012). Undersøgelser fra andre kommuner viser, at > 90% af forældrene er tilfredse med og glade for hjemmebesøgene og udtrykker bl.a. at det giver tryghed, at sundhedsplejersken kommer i hjemmet (Hede, 2012). Nogle af de klare fordele ved hjemmebesøg er, at familien ses på hjemmebane og sundhedsplejersken ser barnets hjemlige miljø. Det betyder, at der kan gives kontekstualiseret råd, vejledning og støtte. Når familien er i trygge rammer opbygges hurtigere tillid og tryghed, hvilket er nødvendigt for at arbejde med relationer og tilknytning mellem forældre og barn, som har afgørende betydning for barnets udvikling (Hart, 2009). En anden klar fordel ved hjemmebesøg er, at alle etniske familier tager imod hjemmebesøg, hvorimod vores erfaring fra mødregrupperne er, at de etniske mødre ikke i særlig høj grad deltager i sundhedsplejens eksisterende tilbud om mødregrupper. Hjemmebesøg betyder også, at langt de fleste udsatte familier nås. Dette er værdifuldt, da erfaringer viser, at det kræver en særlig målrettet indsats at få dem til at deltage i tilbud udenfor hjemmet. I udsatte familier har hjemmebesøget en særlig værdi, idet vejledning kan omsættes til konkret praksis i situationen. Hjemmebesøg er derfor overordnet set en effektiv måde at nå de mest udsatte familier på og i langt de fleste hjem er sundhedsplejersken en velkommen gæst. Men der er fortsat et stort behov for at udvikle nye tiltag i forhold til denne gruppe af forældre. Ovenstående betyder ikke, at den nuværende praksis i sundhedsplejen ikke kan forandres. Der skal kigges på, hvilke parametre der ligger til grund for, at der tilbydes ekstra besøg, så tilbuddet i endnu højere grad gives til de, der har et ekstra eller særligt behov. Til det formål bør der nedsættes en arbejdsgruppe, som kritisk vurderer den nuværende 10

11 serviceramme. Arbejdsgruppen udarbejder retningslinjer for, hvilke børn og familier og hvilke problemstillinger der udløser behovs- og særlige behovsbesøg og i hvilke familier man evt. kan reducere i tilbuddet. Som nævnt indledningsvis er det væsentligt, at sundhedsplejens kompetencer og muligheder indarbejdes i de tilbud, der etableres i Familie og Forebyggelse til sårbare og udsatte børn, unge og deres familier. 2) Marte Meo gives som alment tilbud til udvalgte grupper og som 11 stk. 3 tilbud 2 til mere komplekse problemstillinger, hvor det især er relationsdannelse og tilknytning mellem forældre og barn der er på spil Marte Meo betyder ved egen kraft og er en videobaseret metode, der kan støtte forældre og professionelle i udvikling af deres kommunikation og samspil med andre mennesker (Aarts, 2008). Marte Meo anvendes til at analysere og beskrive nye muligheder for samspil, der skaber udvikling, forbedrer relationer og styrker tilknytning. Marte Meo metoden tager udgangspunkt i, hvad man gør godt og der er fokus på muligheder frem for begrænsninger. Det betyder bl.a. at forældrene får positive erfaringer med deres egen betydning i forhold til barnet og på den måde klædes på til at gøre mere af det der virker. Det at Marte Meo metoden er visuel gør den særlig velegnet, da de fleste mennesker i langt højere grad husker det de ser, end det de hører. Marte Meo metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og er kendt i Danmark siden Metoden anvendes i forældre/barn samspil, i dagplejen, i institutioner, i plejefamilier og i alle situationer, hvor mennesker indgår i samspil med hinanden. Der foreligger indtil videre kun begrænset forskningsbaseret evidens i forhold til Marte Meo metoden virkning på børneområdet (der et pt. et Ph.d. projekt i gang). Men der forligger teoretisk og erfaringsbaseret evidens for metodens effekt i forhold til de områder, der nævnes nedenfor. I sundhedsplejen er vi begyndt at gøre os erfaringer med at lave MM forløb og er i gang med at indsamle evalueringer fra de familier, der har deltaget i MM forløb. Marte Meo metoden giver både barnet og den der er ansvarlig for relationen mulighed for at støtte op om og udvikle: selvværd, selvfølelse og selvtillid, sociale kompetencer, empati, koncentration, vitalitet, sprog og impulsstyring I Sundhedsplejen ønsker vi at supplere vores nuværende tilbud med et tilbud om Marte Meo forløb til udvalgte målgrupper. På den måde kan vi tilbyde et alment, målrettet tilbud med et højt fagligt indhold, som kan bruges i den tidlige indsats både selvstændigt i sundhedsplejen, men også i et tæt samarbejde med andre samarbejdspartnere f.eks. de specialiserede tilbud, når der er tale om mere komplekse problemstillinger. Overvejelser ift. implementering af Marte Meo forløb Vi gør os følgende overvejelser ift. at implementere Marte Meo forløb i sundhedsplejen: Da der endnu kun er et begrænset antal Marte Meo (MM) terapeuter i sundhedsplejen (se strategiske spor nr. fire for kompetenceudvikling i sundhedsplejen), skal der ske en realistisk udvælgelse og definition af den/de målgrupper, der i første omgang skal tilbydes MM forløb. Som det ser ud nu, vurderes det, at det samlede behov for MM forløb i 2 Der henvises til 11 stk. 3 i Serviceloven. 11

12 sundhedsplejen ikke kan dækkes med de nuværende kompetencer eller indenfor den nuværende drift. Derfor kunne man passende starte med at beskrive et pilotprojekt med tilhørende effektmål og evaluering. Et realistisk bud fra sundhedsplejen på det krævede ressourceforbrug til at etablere et pilotprojekt, ud fra de kompetencer der allerede er i organisationen, er to timer om ugen pr. terapeut, som skal afsættes i ressourceplanen (der er pt. 8 uddannede terapeuter i sundhedsplejen). Dette forventes at kunne findes via en omfordeling indenfor den nuværende serviceramme. En antagelse er, at en målrettet MM indsats vil kunne spare behovsbesøg. Det et af de parametre, der skal evalueres på. I forhold til etablering af et pilotprojekt, skal der udarbejdes en målgruppebeskrivelse, hvor vi i forhold til visionen om tidlig forebyggende indsats, påtænker at starte indenfor gruppen af børn i 0-1 års alderen. Det skal defineres, hvem i denne gruppe, det giver mest mening at tilbyde MM forløb. Et eksempel på en målgruppe kunne være, at alle pleje- og adoptivfamilier til børn mellem 0 og 1 år tilbydes MM forløb. Deltagelse i et MM forløb kræver, at forældrene er motiverede for at skabe positive forandringer hos sig selv. Der vil være familier, som ikke kan profitere af et MM forløb. Det er vigtigt at få beskrevet, hvem der kan profitere af tilbuddet, så ressourcerne anvendes bedst muligt. Rammen for MM forløb skal defineres og beskrives bl.a.: hvordan henvises til et MM forløb, hvem og hvordan visiteres til et MM forløb, hvordan håndteres evt. venteliste, hvor meget tid afsættes til et forløb, hvordan og hvornår registreres, effektmåles og evalueres, hvad er rammen for en evt. forlængelse af forløbet/revisitering? m.m. Forventet ressourceforbrug ift. det nuværende antal MM terapeuter på årsbasis er: 8 terapeuter á to timer ugl (45 uger) + visitationsudvalg (4 t./mdl.) = 768 timer. Ovenstående overvejelser ift. rammesætning gør sig også gældende i forhold til at tilbyde MM forløb som 11 stk. 3 tilbud (jf. Serviceloven), som myndighed kan henvise til ved problemstillinger af mere kompleks karakter. Her skal det indledningsvis afklares, om det er et tilbud Esbjerg Kommune ønsker at kunne supplere de nuværende 11 stk. 3 tilbud med. Hvis det besluttes, er det ikke en opgave sundhedsplejen er i stand til at løfte indenfor egen ramme. Det vil kræve en ressourcetilførsel som modsvarer behovet. I Billund Kommune har man f.eks. afsat 10 timer om ugen til MM forløb under 11 stk. 3. Som følge af den politiske drøftelse d anbefales følgende, som en to-trins plan. Det ovenfor nævnte pilotprojekt etableres, evalueringen af dette projekt vil tydeliggøre den forventede effekt af at lave Marte Meo forløb. Med de resultater kan der argumenteres for, om Marte Meo skal tages i anvendelse som 11, stk 3 tilbud i Familie og Forebyggelse eller på anden vis tages i anvendelse i de tilbud Familie og Forebyggelse allerede har eller påtænker at etablere. Hvis det besluttes politisk, at MM forløb skal være en del af sundhedsplejens og dermed Esbjerg Kommunes servicetilbud til borgerne, skal der udarbejdes et kommissorium og nedsættes en arbejdsgruppe i Sundhedsplejen, som arbejder med projektbeskrivelse, planlægning og implementering. 12

13 3) Systematisk tilbud om screening med EPDS (Edinburg Postnatal Depression Scale) af mødre og fædre (Gotland skalaen) for efterfødselsreaktion i 2 måneders besøget og udvidelse af det i forvejen eksisterende gruppetilbud Forskning viser, at ca. 10% af kvinder der har født rammes af en fødselsdepression og ca. 5% af alle fædre (Ammitzbøll et al. 2012) I sundhedsplejen har vi gennem en årrække haft et tilbud om deltagelse i gruppeforløb til kvinder med efterfødselsreaktion. Der har dog ikke foregået en systematisk screening af kvinderne, med henblik på at opspore kvinderne og at kunne være mere præcise i forhold til om de skulle henvises til eget tilbud eller til praktiserende læge med henblik på videre henvisning til psykiatrien. Vi har i Esbjerg Kommune ikke haft en sundhedsaftale på dette område med regionen. I 2012 og 2013 har screening for fødselsdepression og en udvidelse af gruppetilbuddet været indsendt som udviklingsplan, men er ikke blevet politisk vedtaget. Sundhedsplejen er fortsat af den overbevisning, at det er et vigtigt tilbud at have, som ikke kan dækkes af i forvejen eksisterende tilbud. I udkast til Sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og de 22 regionskommuner i afsnit 7.1. om samarbejdet om gravide og nyfødte fremgår følgende: Aftaleparterne har et fælles ønske om at sikre tidlig opsporing og relevant behandling til mødre med en fødselsdepression. Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner udbredes til resten af Region Syddanmark. Fødselsdepression er en sygdom, der i særlig høj grad rammer kvinder, der i forvejen er dårligt socialt stillede. Der er overvægt af kvinder med kort uddannelseslængde, kvinder på overførselsindkomst og kvinder med dårligt netværk. Indførelse af systematisk screening er derfor også med til at forebygge ulighed i sundhed, ved at sikre målrettet hjælp til en i forvejen udsat gruppe. I de senere år er der kommet fokus på, at mænd også kan rammes af fødselsdepression. I et samfund hvor fars rolle i forhold til det lille barn er mere fremtrædende end den tidligere har været, har det også betydning for barnet, hvis far rammes og ikke får den rette hjælp så tidligt i forløbet som muligt. Det er derfor hensigtsmæssigt også at tilbyde systematisk screening til fædrene. Et realistisk estimat er, at 2/3 af fædrene vil tage imod tilbuddet og at det tager 15 minutter ekstra at screene og samtale med fædrene om resultatet af screeningen. Undersøgelser tyder på, at en stor del af tilfældene af fødselsdepression ikke opdages af sundhedspersonalet i den sædvanlige kontakt til kvinderne, sammenholdt med når der foretages en systematisk opsporing med et formaliseret screeningsredskab som EPDS (Larsen, 2009) Sundhedsstyrelsen anbefaler i deres Referenceprogram for unipolar depression hos voksne (Sundhedsstyrelsen, 2007) en systematisk opsporing med et anerkendt screeningsredskab, for depression blandt alle, der har født. I Følgegruppe til Fødeplan i Region Syddanmark drøftes det, om systematisk screening med EPDS skal indskrives i Fødeplanen og som nævnt er det med i udkast til den kommende Sundhedsaftale på området. Formålet med screening ud fra EPDS og Gotland skalaen er at opspore mødre og fædre, der kan være ramt af en fødselsdepression eller andre psykiske problemer, så tidligt som muligt. EPDS og Gotland skalaen er desuden velegnet til at: 13

14 åbne for en dialog om betydningen af forældrenes samt barnets psykiske trivsel foreslå den rette hjælp til forældre, der er ramt af psykiske vanskeligheder i forbindelse med forældreskabet herunder henvise til læger, psykologer, samt Sundhedsplejens eget gruppetilbud forebygge at barnet får emotionelle og kognitive udviklingsforstyrrelser Flere undersøgelser af børn af mødre med svær depression har vist, at barnets psykiske udvikling, sprog, kognitive udvikling samt erhvervelsen af de forskellige motoriske færdigheder kan blive forsinket. Derudover ses en øget tendens til adfærdsforstyrrelser inden for de første 5 år især hos drenge. (Larsen, 2009) Systematisk screening for fødselsdepression er med baggrund i ovenstående, en vigtig indsats i forhold til at arbejde sundhedsfremmende med både forældre og børn. I sundhedsplejen har vi i dag et gruppetilbud til kvinder med fødselsdepression, det varetages af to sundhedsplejersker, som har en narrativ terapeutuddannelse (DISPUK), sundhedsplejen har i alt tre medarbejdere med denne uddannelse. Både internationale og danske undersøgelser viser, at kvinderne bliver hjulpet af at deltage i gruppetilbud. Deres score på EPDS falder fra de starter i gruppen til de slutter. Der er meget positive tilbagemeldinger fra gruppeforløbene. Kvinder fra gruppeforløb i Esbjerg Kommune udtaler f.eks. Hvis jeg ikke kunne komme her og få læsset af en gang om ugen, så ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv. Andre giver udtryk for her bliver der lyttet til en, virkelig lyttet, her kan jeg tillade mig at sige alt, uden at folk fordømmer en. Hvis der indføres systematisk screening, vil der blive et øget behov for gruppeforløb. Modelberegninger baseret på tal fra Århus kommune viser, at vi fra at have ca. 20 kvinder igennem gruppeforløb årligt (én gruppe én gang om ugen) skal forvente at have ca. 30 kvinder igennem gruppeforløb årligt (to gruppeforløb én gang om ugen). Pt. afholdes det ugentlige gruppeforløb på en geografi i Esbjerg området. Med en udvidelse fra én til to ugentlige gruppeforløb er det muligt at tilbyde en anden geografi, så de kvinder der bor i den sydlige del af kommunen ikke får så langt at køre. Modsat er ¾ dele af kommunes borgere koncentreret i Esbjergområdet og en spredning på to geografier gør det mere administrationstungt for de sundhedsplejersker, der varetager gruppetilbuddet. Det skal derfor besluttes, om der skal være én eller to geografier i forbindelse med tilbuddet om gruppeforløb. Det forventede øgede ressourceforbrug i forbindelse med indførelse af systematisk screening, visitationssamtaler og udvidelse af gruppetilbuddet er: Ressourceforbrug på ugebasis, tilbuddet forventes gennemført 45 uger om året: 2 sundhedsplejersker skal hver bruge 7 timer mere i alt 14 timer ¼ time mere til hvert 2 mdr.s besøg (screening) i alt 6 timer Screening af mænd i alt 4 timer Ialt 24 timer På årsbasis giver det et timeforbrug på 24 x 45 uger = 1080 timer 6.2 Spor 2: Skolesundhedstjenesten På skoleområdet har vi følgende strategiske målsætninger: 14

15 Sundhedsplejen samarbejder med skolen om at lave trivsels- sundheds- og læringsprofiler på alle skolebørn Fokus på retningslinjer for og metoder i skolesundhedsarbejdet med særlig fokus på forebyggelse af social ulighed i sundhed Sundhedsplejen har selv eller i samarbejde med andre gruppetilbud til børn og unge med særlige behov f.eks. overvægt, psykisk syge forældre, skilsmissebørn Indsatsområder: Vi arbejder overordnet efter Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (Poulsen, 2011) og anbefalingerne i Skolesundhedsarbejde håndbog til sundhedspersonale (Poulsen, 2013). I den nuværende serviceramme har vi følgende tilbud til skolebørn: 0. klasse: individuel indskolingsundersøgelse 1. klasse: individuel undersøgelse + samtale 2. klasse: individuel/gruppesamtale eller sundhedspædagogisk aktivitet 4/5. klasse: individuel/gruppe samtale / sundhedspædagogisk aktivitet 6. klasse: individuel/gruppe samtale/ sundhedspædagogisk aktivitet 8. klasse: udskolingsundersøgelse 9. klasse: Sundhedseksperimentarium (sundhedspædagogisk aktivitet) På 3. og 7. årgang ses kun børn med særlige behov og der er afsat ekstra tid på alle årgange til børn med særlige behov I dag er opsporingen af børn med særlige behov baseret på sundhedsplejersken dialog med forældre, barn og klasselærer. Vi har en formodning om, at vi finder de børn der har et særligt behov, men vi anvender ikke en systematisk metode til at finde dem. Det tværfaglige samarbejde er forskelligt fra skole til skole og tager ikke afsæt i et fælles vidensgrundlag mellem sundhedsplejersken og klasselæreren. For at nå de strategiske målsætninger på området anser vi følgende indsatsområder for nødvendige: 1) Implementere trivsels- sundheds- og læringsprofiler i samarbejde med skoleforvaltningen Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes sundhedsprofiler på alle skolebørn evt. på udvalgte klassetrin (Poulsen, 2013). Sundhedsprofilerne danner baggrund for en tidligere opsporing og en mere målrettet sundhedsfremmende indsats. For at øge og kvalificere det tværfaglige samarbejde med skolerne og sikre et bredere perspektiv end blot det sundhedsfaglige har vi et ønske om, i samarbejde med skoleforvaltningen og gerne også dagtilbud (de ældste børn), at implementere et evalueringsværktøj, der kan lave trivsels-, sundheds- og læringsprofiler på alle skolebørn. For at sikre en så høj grad af både praksisanvendelighed og anvendelighed opadtil i systemet, er det af afgørende betydning, at der kan trækkes data på elev-, klasse-, skole og kommuneniveau. Elevprofilerne består af spørgeskemaer, som den enkelte elev logger på via sit UNI login og udfylder. Forældrene har indledningsvis givet samtykke til, at profilerne må bruges i det tværfaglige samarbejde efterfølgende. På baggrund af elevprofilerne bliver det tydeligt, hvor den enkelte elev har sine ressourcer, men også hvor der kan være brug for ekstra opmærksomhed og støtte. En særlig styrke ved elevprofilerne er, at det er eleven selv der svarer. Den tidlige opsporing bliver derfor baseret på elevens egne udsagn og ikke lærernes, forældres og sundhedsplejerskens formodninger. Kombinationen af elevernes 15

16 egne udsagn koblet med forældres, lærers og sundhedsplejerskens viden giver et solidt grundlag at arbejde videre på. I forlængelse af den systematiske og mere kvalificerede opsporing vil det blive lettere at sætte målrettet ind i forhold til de problemstillinger, der måtte vise sig. Yderligere gevinster ved en systematisk måling af elevernes trivsel, sundhed og læring er, at elever og klasser følges over tid. Det gør det muligt at måle, om de indsatser der iværksættes har den ønskede effekt. Samtidig styrkes det tværfaglige samarbejde mellem læreren, sundhedsplejersken, forældrene og andre mulige aktører f.eks. klubpædagoger og SSP. I dag er det obligatorisk for skolerne at gennemføre målinger af undervisningsmiljøet hvert tredje år. Med implementeringen af den kommende folkeskolereform bliver det obligatorisk at gennemføre årlige trivselsmålinger på skolerne. Trivsel er en kompleks størrelse og der kan være mange årsager til, at børn trives eller ikke trives og vi ved, at trivsel har betydning for både læring og sundhed. Vi ved også fra forskning, at barnets sundhedstilstand og oplevelse af egen sundhed har stor betydning for både trivsel og læring. Det giver derfor god mening at anvende et evalueringsværktøj, som måler på alle tre parametre. Hvis det besluttes at anvende elevprofiler i et samarbejde mellem skole, sundhedspleje og evt. dagtilbud vil det være oplagt at nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe, som på baggrund af et kommissorium udarbejder projektbeskrivelse og en realistisk handleplan for implementering og evaluering. Der findes tre udbydere af elevprofiler (Live and Learn, Skolesundhed og Termometret), en nøjere analyse kan være med til at afdække, hvilket værktøj der bedst opfylder de krav, man måtte have i Esbjerg Kommune. Implementering af det samme værktøj og de samme målinger i hele kommunen vil ydermere kunne bruges til benchmark og læring på tværs af skoler. Forventet ressourceforbrug Det forventes ikke, at implementering af elevprofiler vil øge ressourceforbruget i forhold til skolearbejdet, når først den indledende implementeringsfase er overstået. I forvejen samarbejder sundhedsplejersken med klasselæreren, dette samarbejde vil blive kvalificeret og sundhedsplejersken kan bedre målrette indsatsen i forhold til de enkelte elever og klasser, som har et ekstra behov. 2) Implementering af nye retningslinjer på skoleområdet fra Sundhedsstyrelsen I 2013 udgav Sundhedsstyrelsen en revideret vejledning for skolesundhedsarbejdet. Uanset om der implementeres et elevprofilevalueringsværktøj i Esbjerg Kommune, skal retningslinjerne for vores tilbud på de forskellige klassetrin revideres i forhold til den nye vejledning. Til det formål er der nedsat en skolearbejdsgruppe i sundhedsplejen, som sammen med fagkoordinator reviderer de nuværende retningslinjer. Hvis der implementeres elevprofiler vil det være hensigtsmæssigt at vurdere, om nogle af de nuværende individuelle tilbud skal erstattes af elevprofilen og en efterfølgende udvælgelse af, hvilke elever der skal have et målrettet tilbud individuelt eller i gruppe. Det kan f.eks. overvejes at udfase det individuelle tilbud på 2. og/eller 9. årgang for på den måde at give plads til andre tilbud i sundhedsplejen. Behovstilbuddet bør fastholdes på alle årgange. 16

17 3) I sundhedsplejen ønsker vi fortsat at udvikle og implementere sundhedspædagogiske metoder som, hvor det er muligt, er evidensbaserede På flere årgange tilbyder sundhedsplejen undervisning i form af sundhedspædagogiske aktiviteter. Det kan f.eks. være Vaske hænder projekt, Pubertetsundervisning, Sundhedseksperimentarium, undervisning om kost og andre relevante sundhedsfremmende emner. I sundhedsplejen er der et ønske om, at de sundhedspædagogiske aktiviteter, vi tilbyder, er evidensbaserede. Der ønskes en større palet at kunne vælge fra afhængig af de konkrete problemstillinger og behov, der måtte vise sig på elev- og/eller klasseniveau. Det er i dag i nogen grad op til den enkelte sundhedsplejerske at vurdere og vælge, hvordan undervisningen gribes an i de enkelte klasser. Et udviklingsområde er derfor at få lavet undervisningsmateriale/ undervisningskufferter der dækker forskellige sundhedsfremmede områder, som har relevans for de emner og problematikker, som skoleeleverne oplever på de forskellige årgange. Retningslinjer for hvad vi gør hvornår og til hvem samt en standardisering af de metoder vi anvender, er nødvendigt, så vi kan give et ensartet tilbud til de klasser og/eller grupper af elever vi arbejder med. 4) Udvikle og afprøve gruppeforløb til børn og unge med særlige problemstillinger I sundhedsplejen har vi et ønske om, f.eks. i samarbejde med PPR og/eller andre, at kunne tilbyde gruppeforløb til børn med særlige problemstillinger f.eks. overvægt, skilsmissebørn, børn med psykisk syge forældre og børn i anden form for mistrivsel. Området kræver valide metoder til både opsporing og indsats; men har et stort potentiale ift. at mindske ulighed i sundhed, i det vi ved, at der er en overvægt af sårbare børn og unge i socialt udsatte familier. Implementeringen af elevprofiler vil være et værdifuldt værktøj til den tidlige opsporing af disse unge, samt give mulighed for at evaluere på effekten af indsatserne (Poulsen, 2013). De sundhedsplejersker der står for gruppeforløbene, skal have særlige kompetencer til denne opgave, det kan f.eks. være en narrativ terapeutuddannelse eller de skal samarbejde med andre faggrupper, som har terapeutiske kompetencer. I første omgang afsættes 6 timer ugentligt i de 40 skoleuger om året til at afprøve og udvikle gruppeforløb. Effektmåling og evaluering af afprøvningsforløbene vil være med til at afgøre, hvilke gruppetilbud, der skal sættes i drift på længere sigt. Mulighed for ressourceomlægning: I den nuværende ressourceramme er der afsat 40 minutter om året pr. elev. Derudover er der afsat 40 minutter ekstra til 20% af alle børn/unge, som dækker de børn, der har et ekstra behov. På en årgang går der ca elever. Ved at udfase tilbuddet til én årgang og kun bibeholde behovstilbuddet opnås en besparelse på ca. 760 timer på årsbasis, som kan bruges til at etablere mere målrettede tilbud i skolesundhedstjenesten og/eller bruges til andre tilbud i sundhedsplejen. 17

18 6.3 Spor 3: Konsulentfunktion i Dagtilbud For konsulentfunktionen på dagtilbudsområdet har vi følgende strategiske målsætninger: Tilbyde specialiseret konsulentfunktion til Dagtilbud og skolerne Føre tilsyn med hygiejne, indeklima, sikkerhed o.a. i Dagtilbud (tidl. embedslægefunktion) Indsatsområder: I vejledningen redegøres der for den konsulentfunktion, som sundhedsplejen har i forhold til kommunes dagtilbud (Poulsen, 2011). I Esbjerg Kommune er der ikke ansat en skolelæge. De funktioner skolelægen varetog, skal derfor varetages af sundhedsplejen i samarbejde med embedslægefunktionen. Konsulentfunktionen er ikke rammesat i sundhedsplejen og vi opfylder ikke til fulde vores forpligtigelse i forhold til Dagtilbud. For at kunne det, anser vi følgende indsatsområder for nødvendige: 1) At have et udbygget og formaliseret tværfagligt samarbejde med Dagtilbud Sundhedsplejens nuværende tilbud til institutionerne består i, at den sundhedsplejerske der er tilknyttet institutionen indkaldes til TVÆRS møder, når institutionslederen finder det relevant ift. de konkrete sager, der skal drøftes på TVÆRS. Sundhedsfaglige spørgsmål af mere generel/almen karakter er som oftest ikke på dagsordenen. Det er især her konsulentfunktionen har sin funktion i forhold til TVÆRS institution. Derudover skal sundhedsplejersken give råd og vejledning af generel sundhedsfaglig karakter samt føre tilsyn med sundhedsrelaterede forhold i institutionerne (Hansen, 2013). Institutionerne i Dagtilbud er de vigtigste interessenter i forhold til sundhedsplejens konsulentfunktion. For at sikre at konsulentfunktionen både lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men også honorerer de behov, som den enkelte institution har, er det væsentligt, at arbejdet med at udvikle og beskrive rammesætningen for konsulentfunktionen foregår i en dialog og i et samarbejde med Dagtilbud. På ledelsesniveau holder Dagtilbud og Sundhedsplejen møder, hvor der træffes aftaler om, hvordan der kan foregå et samarbejde omkring konsulentfunktionen. Ved en formalisering af konsulentfunktionen styrkes samarbejdet mellem den enkelte sundhedsplejerske og de institutioner hun betjener og det sundhedsfaglige perspektiv vil i højere grad blive synligt og vedkommende i institutionerne. I sundhedsplejen er der følgende overvejelser ift. konsulentfunktionen: Det skal beskrives præcist hvilke opgaver konsulentfunktionen skal varetage Sundhedsstyrelsen anbefalinger er meget omfattende og ikke særlig præcise, derfor skal kan og skal opgaver i funktionen defineres Overordnet er arbejdsopgaverne i konsulentfunktionen af sundhedsfremmende karakter Nogle af de opgaver der ligger i konsulentfunktionen er at medvirke til at implementere kommunens sundhedspolitik, rådgive om og føre tilsyn med sundhedsforhold, være rådgivere i forhold til smitsomme sygdomme og ulykker, give vejledning både i forhold til konkrete børn, men også af mere generel karakter til forældre og personale, det kunne f.eks. være et årligt sundhedspædagogisk tiltag (Poulsen, 2011) 18

19 Vi ønsker overordnet at blive set som en mulighed for at få råd, vejledning og sparring, der tager udgangspunkt i institutionens behov og udfordringer i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at vi har en tilsyns/kontrolfunktion og det er væsentligt også at få italesat overfor Dagtilbud med afsæt i en fælles forståelse af, at det overordnede mål er at sikre rammer til børnene, der har en fremmende virkning i forhold til deres sundhed. 2) Udarbejde retningslinje for konsulentfunktionen ift. indhold og tidsforbrug En model for konsulentfunktionen, der både sikrer den almene del og er med til at gøre den enkelte sundhedsplejerske til en kendt og værdifuld samarbejdspartner i institutionerne, og samtidig sikrer en høj grad af faglighed kunne være en delt funktion. Den almene del består af deltagelse i TVÆRS institutionsmøder og konsulentbesøg (tilsyn) med et aftalt interval. Dette varetages af institutionens egen sundhedsplejerske. Vi har et ønske om, at kunne praktisere tilsyn sammen med eller i forlængelse af personalet i Dagtilbud, når de foretager deres tilsyn. Der er indledt en dialog med Dagtilbud om, hvordan det kan gribes an. Derudover har sundhedsplejen en eller to (gerne specialuddannede) sundhedsplejersker, som i et aftalt antal timer om ugen varetager den infektionshygiejniske indsats, udarbejder nyhedsbreve og andet informationsmateriale til institutionerne og fungerer som sparringspartner for sundhedsplejerskerne, dagplejen, daginstitutioner og skoler. Forventet ressourceforbrug: Med udgangspunkt i den model der anvendes i Fredericia Kommune, skal der bruges 5 timer pr. institution hver andet år (2 til besøg, 1 til rapportskrivning og 2 til afrapportering til institutionen). Det kan evt. planlægges som kortere besøg (vil afhænge af samarbejdet med Dagtilbud). Der er ca. 50 institutioner i Esbjerg Kommune. I sammenlignelige kommuner, der har implementeret konsulentfunktionen, er der afsat ca. 4 timer ugl. til den specialiserede konsulentfunktion. Dette giver et samlet ressourceforbrug på 330 timer om året: 2 ½ pr. institution årligt x 60 = 150 timer 4 timer ugl. i 45 uger årligt = 180 timer Arbejdet med at udvikle konsulentfunktionen i sundhedsplejen er indledt med et møde med ledelsen i Dagtilbud og en rundspørge i andre kommuner i Region Syddanmark. Derefter nedsættes en arbejdsgruppe i sundhedsplejen, som på baggrund af et kommissorium udarbejder en retningslinje for form og indhold på både den almene og den specialiserede konsulentfunktion. Der udarbejdes endvidere det materiale, der skal anvendes til tilsynet i institutionerne. Den/de sundhedsplejersker, der skal varetage den specialiserede del af konsulentfunktionen, er deltagere i ovennævnte arbejdsgruppe og udarbejder selv informationsmateriale om denne del af funktionen til institutionerne og til hjemmesiden. 19

20 6.4 Spor 4: Kompetenceudvikling I sundhedsplejen er det væsentligt, at de kompetencer vi har i organisationen matcher de tilbud vi har til borgerne og til vore samarbejdspartnere. Derved sikres borgerne og vore samarbejdspartnere sundhedspleje på et både specialiseret og højt fagligt niveau. Vi er også forpligtigede til at bidrage til uddannelsen af kommende syge- og sundhedsplejersker. På kompetenceudviklingsområdet har vi derfor følgende strategiske målsætninger: Sundhedsplejen har specialiserede kompetencer på udvalgte indsatsområder Særligt fokus på fastholdelse og udvikling af kompetencer ift. udsatte børn og unge Sundhedsplejen medvirker til at uddanne sygeplejestuderende og sundhedsplejestuderende Indsatsområder: Kompetenceudvikling er en løbende proces, som jævnligt skal revurderes i forhold til de anbefalinger og krav der kommer fra Sundhedsstyrelsen og det politiske niveau, samt den udvikling der sker i samfundet og den viden der produceres forskningsmæssigt. Sundhedsplejersker har et højt uddannelsesniveau, idet alle har en grunduddannelse som sygeplejerske, derudover har de pædiatriske erfaring og langt de flest har også erfaring fra hjemmeplejen. Uddannelsen til sundhedsplejerske er en diplomuddannelse på 1½ år, hvoraf det halve år er to praktikforløb af hver 3 måneders varighed. Sundhedsplejersker har lyst til fortsat kompetenceudvikling og videreuddannelse. I sundhedsplejen er der medarbejdere med følgende videreuddannelser (status primo 2014): 2 Marte Meo supervisere (2-årig uddannelse), 8 Marte Meo terapeuter (2-årig uddannelse), 3 narrative terapeuter (DISPUK, 3 - årig uddannelse) og 4 med Klinisk Vejleder Modul (6 ugers diplommodul). Med visionen for øje og for at kunne fastholde og fortsat udvikle kompetenceniveauet i sundhedsplejen vurderes, at følgende indsatsområder er nødvendige: 1) Alle medarbejdere har Marte Meo grundforløb Et Marte Meo grundforløb giver en grundlæggende viden om teorierne bag og principper for at bruge Marte Meo som metode. Grundforløbet består af 5-6 kursusdage fordelt over 6 måneder, hvor deltagerne trænes i at arbejde med samspil vha. videoanalyser, får øget fokus på formidling og anerkendende og udviklingsstøttende kommunikation. Med et grundforløb er den enkelte sundhedsplejerske klædt på til at give grundlæggende råd og vejledning, der tager afsæt i MM metoden og til at vurdere, om et MM forløb er et relevant tilbud ved den givne problemstilling. Sundhedsplejen har 2 uddannede Marte Meo supervisere, som er uddannede til at varetage både grundforløbet og terapeutuddannelsen. Næste grundforløb er planlagt til at starte i efteråret ) Medarbejdere, der ønsker det, tilbydes Marte Meo terapeutuddannelsen Marte Meo terapeutuddannelsen er et 1 ¾ årigt uddannelsesforløb (17 uddannelsesdage), som i en kombination af teori og praksis sikrer at deltagerne får følgende kompetencer: viden om det naturlige og afvigende samspil og kan analysere samspil. Kan tilrette en målrettet indsats og kan anvende og medvirke til udviklingsstøttende kommunikation. Kan lave interaktionsanalyse og medvirke til udviklingsstøttende samspil. Jo flere uddannede MM terapeuter sundhedsplejen råder over, i jo højere grad kan MM integreres i det daglige arbejde. MM terapeuterne skal løbende på personalemøderne 20