Bilag 3 til PTU sag 234 og KMU sag 135

Transkript

1 Bilag 3 til PTU sag 234 og KMU sag 135 Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk Opsamling af bemærkninger til VVM-redegørelse for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Hvidbog. 24. oktober 2016 I dette notat sammenfattes alle bemærkninger til VVM-redegørelse for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark fra høringsperiode fra den 3. juni til den 29. juli Kommunen modtog otte skriftlige bemærkninger. Kommunen har ikke modtaget skriftligt høringssvar fra Kystdirektoratet, men forvaltningen har i høringsperioden holdt møde med Kystdirektoratet, og direktoratets bemærkninger fra mødet indgår i denne opsamling. Forvaltningen har endvidere haft en udstilling om projektet og VVM-redegørelsen på Jyllinge Bibliotek, hvor det i afgrænsede tidsrum også har været muligt at drøfte spørgsmål med forvaltningen. Mundtlige kommentarer fra udstillingen er ligeledes medtaget i denne opsamling. Først gennemgås de væsentligste emner fra høringsperioden med forvaltningens vurdering. Derefter beskrives forvaltningens forslag til, hvilke konsekvenser høringen skal have for projektet og den VVM-tilladelse, som kommunen skal give. Til sidst er der et oversigtsskema for alle høringssvar med forvaltningens bemærkninger. Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden Her uddybes de væsentlig emner fra bemærkningerne til VVM-redegørelsen. Konsekvenser for 3 natur og habitatområder samt spørgsmål om inddragelse af EU-kommissionen Bemærkninger: Der stilles spørgsmålstegn ved, om det vil være muligt at finde erstatningsnatur for de områder, som bliver varigt påvirket af projektet. Det anføres, at projektet påvirker natur omfattet af EU's habitatdirektiv i et sådan omfang, at EU-kommissionen skal inddrages. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA, finder omvendt, at påvirkningen ligger under tærskelværdierne i en tidligere EU-dom, men til gengæld, at det vil være svært at argumentere for, at sikring af et begrænset antal sommerhuse er af bydende samfundsmæssig betydning, hvilket styrelsen hidtil har tolket som folketingsbeslutninger. Kystdirektoratet udtaler, at projektets areal i Natura 2000 skal gøres mindre, dog ikke ved en spunsløsning. Kystdirektoratet vurderer, at det vil tage mindst tre år, hvis EUkommissionen skal involveres. Ifølge Kystdirektoratet skal selve digerne beplantes med en særlig frøblanding til forstærkning af diger, så områdets originale frøbank kan ikke genudlægges på selve digerne. Forvaltningens vurdering: Forvaltningen er i gang med at undersøge konkrete muligheder for erstatningsnatur langs fjorden. Et projekts samfundsmæssige betydning og muligheder for alternative løsninger er afgørende for, om et projekt kan gennemføres til trods for påvirkning af EU habitatområder. Omfanget af konsekvenser for habitatområder er desuden afgørende for om EU-kommissionen skal inddrages. Det er en misforståelse fra SVANAs side, at projektet kun handler om et "begrænset antal sommerhuse". Forvaltningen har tilpasset projektet, så påvirkning af habitatområder nedbringes mest muligt, og forvaltningen forventer, at det vil ligge under grænsen for inddragelse af EU-kommissionen.

2 Side2/13 Alternative løsninger Bemærkninger: Der er for at begrænse inddragelse af naturområder ønske om en spuns med stejle inddækninger af begroet jord samt at spuns og ådige placeres så tæt på boliger som muligt. Der er ønske om at satse på regional løsning ved Frederikssund. Også SVANA nævner den regionale løsning som et muligt alternativ, som måske vil kunne gøre spørgsmål om inddragelse af EU uaktuelt. Kystdirektoratet udtaler, at der ikke kan laves spuns, men at diget og eventuelt inspektionsareal bag diget så vidt muligt skal trækkes ind i private haver, og at digets hældning kan gøres lidt stejlere. Forvaltningens vurdering: Kystdirektoratet har givet udtryk for, at sikringen skal bestå af dige og ikke af spuns. Desuden vil spuns være væsentligt dyrere end dige. Forvaltningen samarbejder med Frederikssund Kommune om en regional løsning, men vurderer, at den kan have en lang tidshorisont. Forvaltningen foreslår, at der arbejdes videre med et justeret projekt med udgangspunkt i VVM-redegørelsens variant 1 af hovedforslaget. Det vil sige stejlere hældning på diget, uden inspektionsareal bag diget, og diget delvist i private haver, hvor placering af digets krone er uden for haverne, men med bagskråning og bagvandstrug inde i haverne. Rekreativ sti Bemærkninger: Rapporten giver ikke retvisende konsekvens af miljøpåvirkning af sti. Kommunens ønske om rekreativ sti kan ikke kobles til projekt for diger, og der mangler hensyntagen til forhold i området. Kommunen har ikke adkomst til at lave stier på private grunde, hvor der i dag ikke findes stier. Stier skal fjernes fra projektet. Lovgrundlag for stier er ikke beskrevet. Det er ikke rimeligt, at stier er prisen for tilskud til diger, som vil forringe værdi af ejendomme. Stien vil påføre berørte grundejere større tab end værdi af diger, og grundejerne vil derfor påklage alt om stier uanset konsekvens for projektet. Kommunen bør betale diger uden modydelser. Gangbroer vil ødelægge åbrinken. Slusen vil ulovligt hindre fri sejlads for både med sejl. Forvaltningens vurdering: Stien er omtalt flere steder i redegørelsen. Det er forvaltningens opfattelse, at vægtningen i redegørelsens vurderinger afspejler stiens andel af det samlede projekt. Stien har været udlagt i lokalplanlægningen siden I forhold til rådighedsbegrænsningerne for arealerne til sti, vil det, såfremt det er muligt, ske via frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår med berørte grundejere. Kan der ikke opnås aftale med lodsejere, kan byrådet vælge at gennemføres den ved ekspropriation mod erstatning fastlagt på baggrund af gældende ejendomspriser. Konsekvenser for områder opstrøms Værebro Å Bemærkninger: Sluse og ådige kan have konsekvenser for områder i Nordmarken og opstrøms Værebro Å i tilfælde af skybrud. Anlægget bør konstrueres, så overfladeafstrømning kan håndteres. Oversvømmelser af lavtliggende område kan have betydning for naturen. Forvaltningens vurdering: Afledning af regnvand bag ådiget vil ske til åen. Ved høj vandstand i åen tilkobles bagvandsanlæg i form af grøfter og pumper. Det er i modelberegninger anslået at sluselukning og samtidig høj vandstand i åen vil forekomme sjældnere end hvert 50. år. Oversvømmelser af 3-områder langs åen forekommer også hyppigt i dag. Anlæggets

3 Side3/13 eventuelle påvirkning af lavtliggende områder og for faunavandring vil blive behandlet i kystbeskyttelsessagen og reguleringsprojekt efter vandløbsloven. Anvendelse af overskudsjord i stedet for primære råstoffer Bemærkninger: Det foreslås at anvende overskudsjord frem for primære råstoffer til opbygning af diger. Forvaltningens vurdering: Forvaltningen vil i forbindelse med detailprojekteringen vurdere, i hvilket omfang der kan anvendes dokumenteret rent overskudsjord, såfremt det også geoteknisk er egnet. VVM-redegørelsen omfang og kvalitet Bemærkninger: VVM-redegørelsen er ikke uddybende nok og mangler vurderinger af flere områder, der kan blive berørt. Der mangler beskrivelse af regional løsning ved Frederikssund. Visualiseringer burde omfatte spuns med bevoksede skråninger. Rapportens sammenfatning er misvisende på grund af for grove sondringer mellem større og mindre påvirkninger. Effekter af sluselukninger er ikke tilstrækkeligt beskrevet. Der er fejl i tal i skemaer. Der mangler vurdering af forhold, der går mod anden lovgivning. Stien og dens konsekvenser for natur, herunder habitatnatur, og mennesker i nærheden er mangelfuldt beskrevet og lever ikke op til byrådets beslutning. Der bør laves en ny rapport. Forvaltningens vurdering: Der er i VVM-redegørelsen foretaget en vurdering af realistiske og konkrete løsninger. En spuns er afvist af Kystdirektoratet, så forvaltningen finder ikke grundlag at arbejde videre ad den vej. Sammenfatningen har til formål at skabe et nemt overblik og sammenligningsgrundlag og er derfor nødt til at indeholde nogle forsimplinger. Det er korrekt og beklageligt, at der er tastefejl i rapportens skemaer. Fejlene har dog ikke betydning for rapportens konklusioner og udkast til VVM-tilladelse. En VVM-redegørelse er generelt endelig, men kan eventuelt suppleres af et rettelsesblad. Forvaltningens vurdering af projekt, som kommunen kan meddele VVM-tilladelse VVM-redegørelsen og høringen giver anledning til, at forvaltningen foreslår et justeret projekt for at nedbringe påvirkning af Natura 2000-områder. Dette kan ske ved: - Placeringen af en del af diget ændres, svarende til variant 1 i VVM-redegørelsen, så det på en delstrækning anlægges helt eller delvist i syv haver langs fjorden. Der tages forbehold for at placering og hældning på indersiden kan justeres efter nærmere dialog med berørte grundejere og digelagets bestyrelse, - Hældning på ydersiden af fjorddiget ændres fra 1:10 til 1:8, - Inspektionsareal på indersiden af diget udgår, - For at sikre digets holdbarhed tilsås det med en særlig græsblanding anbefalet af Kystdirektoratet. Justeringerne betyder, at påvirkning af Natura 2000 reduceres fra m 2 til i størrelsesordenen m 2. Justeringerne ligger inden for rammerne af VVM-redegørelsen og processen efter kystbeskyttelsesloven. Direkte berørte grundejere skal høres og udkast til VVM-tilladelse skal i partshøring hos alle medlemmer af digelaget. Det

4 Side4/13 er forvaltningens vurdering af det justerede projekt vil kunne opnå godkendelse efter kystbeskyttelsesloven og uden inddragelse af EU-kommissionen. Indkomne bemærkninger og forvaltningens vurdering Navn Indhold af bemærkning Forvaltningens bemærkninger Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA v/sten Moeslund Kystdirektoratet (Forvaltningens referat af Kystdirektoratets mundtlige bemærkninger fra møde den 17. juni 2016) Konstaterer at Rambøll i VVMredegørelsen konkluderer, at projektet er til skade for række habitattyper, hvilket kan betyde, at EU skal inddrages. SVANA er dog uenig med Rambøll og henviser til, at påvirkninger i Jyllinge vil være under tærskelværdierne i en EUdom om tilsvarende. SVANA skriver videre, at det vil være rart, hvis projektet kan gennemføres efter habitatdirektivets bestemmelser om samfundsmæssig betydning og dermed uden inddragelse af EU. Det vil dog ifølge SVANA være svært at argumentere for, at sikring af et begrænset antal sommerhuse er af bydende samfundsmæssig betydning, hvilket SVANA hidtil har tolket som folketingsbeslutninger. Måske vil sluse ved Kronprins Frederiks Bro være alternativ, så det slet ikke bliver aktuelt? Diget skal beplantes med særlig græsblanding, så der opnås størst mulig holdbarhed. Områdets frøbank kan derfor ikke genudlægges på selve digerne, men på områderne Det er en misforståelse fra SVANAs side, at projektet kun handler om et "begrænset antal sommerhuse". De allerfleste af de 600 ejendomme i digelaget er helårsboliger. Erstatningerne efter stormen Bodil løb op i 193 mio. kr. Byrådets beslutning om at stormflodssikre området er baseret på den grundlæggende vurdering, at projektets gennemførelse er bydende nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser af både social og økonomisk art. Forvaltningen er enig med SVANA i vurderingen af, at påvirkningen af Natura 2000-områderne ikke har et omfang, så EU-kommissionen skal orienteres efter reglerne i Habitatdirektivet. Et justeret projekt med udgangspunkt i VVM-redegørelsens variant 1 nedbringer påvirkningen yderligere og skader efter forvaltningens vurdering ikke områdernes integritet. Roskilde Kommune bør derfor anbefale Kystdirektoratet at meddele godkendelsen af projektet efter reglerne i habitatdirektivet, uden orientering af EU-kommissionen. Kystdirektoratet skal give den endelige tilladelse til projektet. Forvaltningen anbefaler derfor at Kystdirektoratets bemærkninger så vidt muligt indarbejdes i projektet.

5 Side5/13 Egedal Kommune v/heidi Troelsen som evt. påvirkes under anlægsfasen, så den naturlige vegetation opretholdes. Areal i Natura 2000 (dvs. bredde af dige og placering) skal generelt være mindst muligt, dog ikke som ved en spunsløsning, sådan at der stadig er et fladt fordige, og der ikke skal indregnes et bølgetillæg. Areal i Natura 2000 kan reduceres ved: Inspektionsareal i forbindelse med grøft/dræn fjernes eller indskrænkes eller placeres i private haver. Kystdirektoratet vurderer, at det er unødvendigt at have et inspektionsareal, som samtidig tager areal fra Natura Digets trækkes så vidt muligt ind i private haver. Anlægget på ydersiden af dige vurderes umiddelbart at kunne reduceres fra 1:10 til 1:8. Kystdirektoratet vurderer, at diget fortsat vil reducere bølgepåvirkningen i en grad, så der ikke skal tillægges bølgetillæg. Formulering vedr. Habitatdirektivet, artikel 6 (side 96) tolker Kystdirektoratet, som at der ikke kan ske eller sker kompensation/ afværge. Umiddelbart vurderedes det at ville tage minimum 3 år, såfremt EU skal underrettes. I Egedal Kommune er det hovedsageligt naturen langs Værebro Å, der kan blive påvirket af anlægget. Egedal Kommune har ønsket nærmere redegørelse for og dialog om: afgrænsning af undersøgelsesområdet. digelukningers betydning for lavtliggende områder og 3 områder opstrøms Værebro Å, herunder for fersk eng Derfor forslås det at: - dige placeres helt eller delvist i syv haver langs fjorden, med udgangspunkt i VVM'ens variant 1 - hældningen på ydersiden af diget reduceres, - inspektionsareal på indersiden af dige udgår - der anvendes den anbefalede frøblanding på diget Efter politisk behandling vil der ske yderligere dialog med de syv grundejere, som berøres af justerignen, og der vil derfor kunne ske mindre ændringer af placering af dige i forhold til variant 1. Ændringerne kan ifølge Kystdirektoratet gennemføres uden fornyet interessetilkendegivelse og kap. 1a møde. Der er enighed om, at ønsket om redegørelse for hydrauliske forhold er imødekommet i forbindelse med forarbejderne til det reguleringsprojekt efter vandløbsloven, som er under udarbejdelse. Reguleringsprojektet skal godkendes af vandløbsmyndigheden, der deles mellem Roskilde og Frederikssund Kommuner

6 Side6/13 FORS anlæggets påvirkning af gedde og aborres mulige vandring fra ferskvand til brakvand. Det fremgår ikke, hvordan anlægget er med til at sikre mod regn fra hele oplandet til Værebro Å og undgå at være barriere for udstrømning af vand bag ådiget. Mangler beskrivelse af, hvordan oversvøm- Resumé: De seneste hydrauliske modelleringer af sluselukning og pumpedrift indikerer ikke, at anlægget påvirker ånære 3 arealer opstrøms Værebro (St ). Kun ved sluselukning samtidig med stor vandføring i Værebro Å, bliver større dele af de lavtliggende 3- områder nedstrøms Værebro oversvømmet. Modellerne peger på, at sluselukning samtidig med ekstrem høj vandføring i åen forekommer meget sjældnere end én gang hvert 50. år. Med andre ord vil omfanget af oversvømmelser ved langt de fleste sluselukninger og dermed påvirkningen af 3-områder langs åen være begrænsede. I 0-alternativet svarende til den nuværende situation oversvømmes 3-områder langs åen hyppigt op til kote 1,05 ved opstuvning som følge af højvande i fjorden, ifølge Kystdirektoratets højvandsstatistik 1-2 gange om året. Vurderingen af ophævelse af 3- beskyttelsen af åen og de omkringliggende lavbundsområder varetages af Kystdirektoratet i forbindelse med behandling af kystbeskyttelsessagen. Anlæggets eventuelle påvirkning af faunavandring behandles i forbindelse med reguleringsprojekt efter vandløbsloven. Afledningen af regnvand fra områderne bag diget vil blive sikret ved separat udledning under diget ved normal vandstand i Værebro Å. Ved høj vandstand i Værebro Å sker afledningen ved tilkobling til

7 Side7/13 Region Hovedstaden v/jens Lind Gregersen Chefkonsulent Danmarks Naturfredningsforening DN Roskilde og DN Sekretariat v/bjørn Petersen og Henning Mørk Jørgensen melse bag østdige skal undgås ved kraftig regn. Det er vigtigt, at anlægget konstrueres, så overfladeafstrømning fra skybrud håndteres. Foreslår at sand og primære råstoffer i diger erstattes af overskudsjord. Det vil betyde reduceret behov for udlæg af arealer til råstofindvinding, genanvendelse af overskudsjord samt reduceret pres på deponering af overskudsjord. Anvendelse af ren overskudsjord vil ifølge Region Hovedstaden formentlig være økonomisk fordelagtigt, og regionen anbefaler at annoncere efter jord på jordbasen.dk. DN savner det mindst indgribende scenarie, spuns i private haver, så mindst muligt habitatet og 3 natur berøres. Sætter spørgsmålstegn ved rapportens konstatering af, at en spuns vil være mere synlig end jorddige, herunder visualisering af spuns uden bevoksning. Savner beskrivelse af regional løsning, selv om det vil kræve, at flere kommuner indgår i beslutning. Mener at fremlagte scenarier betyder skade på habitatnatur og derfor kræver kompensationsforanstaltninger, der skal forelægges EU-kommissionen. Finder sammenfatning af miljøpåvirkning misvisende på grund af grove sondringer mellem større og mindre påvirkninger. Savner tal for arealinddragelse til ådige, hvis det som foreslået af DN flyttes så lang op mod matrikelgrænser som muligt. Bør være krav, at ådiget flyttes så tæt på boliger som muligt. DN stiller spørgsmål ved flere at rapportens forudsætninger: kan bagvandsanlæg (grøfter og pumper jf. VVM-redegørelsen s. 10). Forvaltningen vil i forbindelse med detailprojekteringen vurdere, i hvilket omfang der kan anvendes dokumenteret rent overskudsjord. Anvendelsen vil afhænge af jorden geotekniske egenskaber. Kystdirektoratet har i teknisk udtalelse af den 5. oktober 2015 udtalt, at et dige har en højere miljømæssig kvalitet end en spuns. Kystdirektoratet har givet udtryk for, at der ikke kan opnås tilladelse til etablering af en spuns. På baggrund heraf vurderer forvaltningen ikke, at der er grund til at arbejde videre på denne løsning. Endvidere har kommunens rådgiver vurderet, at en spuns vil være 2-2,5 gange så dyr i forhold til at etablere et jorddige (henholdsvis ca. 14,3 mio. kr. og 5,8 mio. kr.). Det er korrekt, at illustration af spunsen kunne være vist med en beklædning, som gjorde den mindre synlig i forhold til den omgivende natur. Roskilde Kommune samarbejder med Frederikssund Kommune om at realisere en regional sikring på sigt. Forvaltningen vurderer fortsat at denne kan have en lang tidshorisont, da finansiering og miljøpåvirkning skal afklares.

8 Side8/13 gøgeurter flyttes, kan der findes erstatningsnatur, er fravær af oversvømmelser kun moderat påvirkning? DN vil gerne inddrages i ny udgave af rapport. Slusens påvirkning burde være analyseret nærmere og DN efterlyser baggrunden for vurdering af omfang af sluselukninger. Trampestien er i dag fuldt farbar på de strækninger, der eksisterer, så i anlægsfasen vil påvirkningen være væsentligt. Påpeger fejl i tal i tabel 6-3 og 12-1 samt i tal for arealinddragelse ved alternativ 1. Mener samlet, at rapport lider af scenariemangler og fejl, så der bør laves en ny. Forvaltningen er enig med SVANA i vurderingen af, at påvirkningen af Natura 2000-områderne ikke har et omfang, så EU-kommissionen skal orienteres efter reglerne i Habitatdirektivet. Det anbefalede justerede projekt, placeret som VVM-redegørelsens variant 1, skader efter forvaltningens vurdering ikke områdernes integritet. 3-områderne grænser op til havegrænserne ved grundene langs ådiget. Digets areal ændres ikke væsentligt ved ændret placering i dette område. Der vil derfor inddrages i omegnen af samme areal 3-natur ved at anlægge diget langs haverne, som ved at anlægge det langs åen eller midt på engen. Forvaltningen er enig med DN i, at gøgeurt vanskeligt kan flyttes. Der er i forbindelse med den igangværende vandløbsreguleringssag udført hydrauliske modelleringer af sluselukning, som indikerer, at der ikke vi ske påvirkning af ånære 3-arealer opstrøms Værebro Å. Slusens påvirkning af Værebro Å vil endvidere blive nærmere belyst i forbindelse med vandløbsreguleringssagen, hvor blandt andet slusepraksis fastsættes. Forvaltningen er enig med DN i, at det er en udfordring at finde egnet erstatningsnatur inden for kommunegrænsen. Derfor vil der også blive arbejdet på at finde egnede arealer uden for kommunegrænsen. Forvaltningen har forslag til mulige områder.

9 Side9/13 Digelaget skal påregne, at der er udgifter forbundet med at opnå råderet over de pågældende arealer. Færdsel langs fjorden vil i en kort periode i forbindelse med anlægsfasen være vanskelig. Efterfølgende vil adgangen være forbedret. Vedrørende fejl i rapporten har kommunens rådgiver oplyst: Det korrekte tal for permanent arealinddragelse af 3-natur er m 2. Dette fremgår også af teksten i VVM-redegørelsen samt tabel 6-3. Her skal det bemærkes at m 2 af det midlertidigt inddragede strandengsareal behandles som permanent inddraget, selv om arealet bevares. Det skyldes ændret hydrologi bag fløjdiget, og det er bemærket som note i tabellen. Alle tal i tabel 6-3 er korrekte, men den kunne for overskuelighedens skyld suppleres med den samlede arealinddragelse for de tre scenarier, som kun fremgår af tekst og tabel i ikke teknisk resume. I det ikke tekniske resume er der en fejl i tabel 1, hvor summen af påvirket 3-natur skal være og ikke Vedr. sammenfatningen: Den største påvirkning af 3-natur kommer fra etablering af fløjdige, der inddrager og tilstandsændrer større arealer med sårbar 3-natur. Derfor vurderes påvirkningen for alle scenarier som væsentlige i anlægsfasen, selv om påvirkningen selvfølgelig er mindre ved de mindre pladskrævende løsninger for fjorddiget. Dette fremgår af teksten og kan ikke umiddelbart inkluderes i sammenfatningen, som også derfor

10 Side10/13 Gyvelvej og Plantagevejs Vejlav v/formand Kim Ahrensberg Rapporten giver ikke retvisende konsekvens af miljøpåvirkningerne, Problem at det ikke er beskrevet hvilket del af 3 man kalder rigkær, og at der ikke er en linjeføring for stien. Stien er mangelfuldt beskrevet. Mangler vurdering af forhold, der går mod anden lovgivning. Bakker op om diger. Mangler hensyntagen til forhold i vejlavets område: der findes ingen sti i vejlovens forstand, hverken digelag eller kommunen har adkomst til vejlavets arealer, ved afholdte afstemninger om diger har ikke indgået en turiststi, og den er mangelfuldt beskrevet, diger kan ikke kobles med kommunens ønske om sti, kan ikke se konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen til trods for at jord støder op til Natura 2000 område, mangler ikke kan stå alene. Påvirkning af 3 i driftsfasen knytter sig alene til fløjdiget og den ændrede hydrologi bag dette, og derfor er den ens for alle scenarier. Hvad angår Natura 2000 vandløb er det en fejl, at der ikke er markeret skadevirkning i driftsfasen. Som det fremgår af Natura konsekvensvurderingen, vurderes det, at den ændrede naturlige dynamik i vandløbets udmunding udgør en skadevirkning. Forvaltningen vurderer, at fejlene dog ikke har betydning for den samlede konklusion og for udkast til VVM-tilladelse. En VVMredegørelsen er generelt endelig, men kan eventuelt suppleres af et rettelesblad. Oversigt over arealer, der påvirkes af den justerede variant 1 vil fremgå af bilag til VVMtilladelsen. For bemærkningen om 3-områder henvises til forvaltningens kommentar til Egedal Kommunes bemærkninger. De miljømæssige virkninger af stien vurderes generelt som ubetydelige, da der alene etableres ny trampesti på arealer, der allerede er anlagt som haver. Stien passerer tre haver, som er anlagt på arealer langs åens bred, og hvor der siden lokalplanen fra 1990 har været udlagt et sammenhængende stisystem langs Roskilde Fjord og Værebro Å. Etablering af denne sti har naturligvis betydning for de berørte lodsejere. I forhold til rådighedsbegrænsningerne for arealerne til sti, vil det, såfremt det er muligt, ske via frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår med berørte grundejere.

11 Side11/13 Peter Veie Jeppesen, Svanevænget 36, 4040 Jyllinge Katrine og Mads Holm, Fasanvænget 44, 4040 Jyllinge Kirsten Graa og Søren Rex Thomsen, Plantagevej 19, 4040 Jyllinge vurdering for mennesker, som bor op til diger og sti, mangler vurdering af, at område ikke længere oversvømmes, sluse vil spærre for både med sejl. Det forudsættes, at redegørelsen skulle omfatte såvel diger som sti, derfor kommentarer fra berørte tre grundejere. Rapport angiver ikke retvisende konsekvens af miljøpåvirkningerne i relation til påtænkte stis placering og udformning. Kommunen hævder fejlagtigt: at der eksisterer trampestier, at planlagt stisystem kan anlægges i 3 område og private haver (kræver ekspropriation), at man kan etablere stier som offentlige vej, og at grundejerforeninger skulle have pligt til at overtage stierne som private fællesveje. Finder det ikke rimeligt, men afpresning, at stier skal være pris for at få tilskud til diger. Borgmesteren går så langt som at "like" udtalelser på facebook om at vi har stålet jorden. Der er tilstrækkelig adgang til naturen fra eksisterende veje. Vil kræve erstatning, hvis sti forringer brugsret og værdi af ejendomme. VVM mangler beskrivelse af værditab. Betyder sti, at folk kan tage ophold døgnet rundt? Man vil undlade at sti går gennem rigkær, men samtidig tæt på åen. VVM Kan der ikke opnås aftale med lodsejere, kan byrådet vælge at gennemføres den ved ekspropriation mod erstatning fastlagt på baggrund af gældende ejendomspriser. For bemærkninger om vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder i øvrigt henvises til forvaltningens kommentarer til SVANAs bemærkninger. Stien ikke er en del af anlægget, der kræver godkendelse efter lov om kystbeskyttelse. Interessetilkendegivelserne efter denne lov kunne derfor ikke omfatte stien. Der henvises til forvaltningens kommentarer til bemærkningerne fra Gyvelvej og Plantagevejs Vejlaug.

12 Side12/13 Jackie Johansen Borgere mundtlige bemærkninger fra besøgende ved plancheudstilling på Jyllinge Bibliotek forholder sig ikke til at åens brinker er skrøbelige, og at regulativ og vandløbslov forbyder færdsel på brinkerne. Gør opmærksom på verserende klage over lokalplan og sti. Går ind for digerne, og mener at de er beskrevet tilstrækkeligt i VVM. Opremser manglende vurderinger i VVM: Tiltag, der går mod anden lovgivning, stiens indflydelse, oversvømmelser af sti, lovgrundlag for sti, kobling mellem diger og sti, konsekvens af arbejdsområde ved anlæggelse af sti, konsekvenser for Natura 2000, påvirkning af mennesker, der bor op til diger og sti, afstand mellem sti og boliger, konsekvenser af lukketider for sluse, konsekvens af, at slusen ikke l kan passeres af både med sejl. Konklusion: Går ind for VVM om digerne, men vil påklage alt om stier uanset betydning for digets fremtid og for betaling. Sti vil påføre os større tab end vinding ved digerne. Stierne skal fjernes fra projektet. Kommunen får størst økonomisk gevinst og burde betale uden modydelser. Ejendomsværdier er faldet, men kommunen får stadig skatteindtægterne. Mener løsninger er overdrevne, hvis der samtidig kommer en regional løsning inden for få år. Oplever ikke vilje til kompromiser fra andre grundejere og ser ingen anden mulighed end at klage. Slusens blev opfattet som en hindring af den frie sejlads med både med mast. Der er efter Søren Rex Thomsens mening tale om en Roskilde Kommune samarbejder med Frederikssund Kommune om at realisere en regional sikring på sigt. Forvaltningen vurderer fortsat, at denne kan have en lang tidshorisont, da finansiering og miljøpåvirkning endnu ikke er afklaret. Der henvises til forvaltningens kommentarer til bemærkningerne fra Gyvelvej og Plantagevejs Vejlaug. VVM-redegørelsen indeholder en

13 Side13/13 ulovlig sejladshindring. Peter Veie Jeppesen (PVJ) efterspurgte en grundigere VVMredegørelse for sti. Beskrivelsen i afsnit (side 10) er efter PVJ s opfattelse ikke fyldestgørende i lyset af byrådets beslutning den 17. juni 2015 om, at den rekreative sti skulle medtages i VVM-redegørelsen. PVJ mener ikke, at Naturstyrelsens afgørelse om åbeskyttelseslinjens beliggenhed fra 2015 giver rum for etablering af gangbroer med en bredde på ca. 1,2 meter langs med åbrinken hvor stien passerer haver, som går helt ud til åbrinken. Der er tale om 3 haver, hvor der i dag ikke er nogen sti. vurdering af stien, og stien er omtalt flere steder i redegørelsen. Det er forvaltningens opfattelse, at vægtningen i redegørelsens vurderinger afspejler stiens andel af det samlede projekt. Roskilde Kommune administrerer åbeskyttelseslinjen.

14 Høringssvar til VVM-redegørelse for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark Den 3. juni til den 29. juli 2016

15 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA Fra: Sten Moeslund, SVANA Til: Hanne Birgit Brandt Cc: Sten Moeslund Emne: Høring over VVM-redegørelse Jylling Nordmark (J. nr. SVANA ) Roskilde Kommune Att: Hanne Birgit Brandt VVM-redegørelse for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Roskilde Kommune har sendt ovennævnte VVM-redegørelse (udarbejdet af Rambøll) i høring med svarfrist den 29. juli. SVANA har nogle få kommentarer til Natura 2000 konsekvensvurderingen - altså kapitel 7. Det projekt, der vurderes er et ca. 730 m langt N - S gående dige mod fjorden, en sluse ved åmundingen og et dige lang en del af Værebro Å. Vurderingerne vedrører hovedforslaget; en variant (delvist i haverne) og et alternativ med en spunsvæg i stedet for et jorddige. Der vil være påvirkninger af kortlagt habitatnatur i driftfasen, fx begrænsning af saltpåvirkningen opstrøms slusen, og i anlægsfasen, hvor der blandt andet sker arealinddragelse i de berørte habitatnaturtyper. Inddragelsen (jf. Tabel 7.4 side 90) opgøres til: Habitattype Arealinddragelse promille af habitattypen m Lavvandede bugter m2 100 Strandenge m2 200 Kalkrigt overdrev m. vandløb Rambøll vurderer, at arealinddragelsen for Habitatnaturtyperne 1160, 1330 og 6210 strider mod det overordnede kriterie for gunstig bevaringsstatus, som er, at naturtypernes areal skal være stabilt eller stigende. Rambøll konkluderer for de tre første naturtyper og for ændringer i vandløbets dynamik, at der er tale om skader på naturtyperne.

16 I afsnit 7.7 "Afværgende foranstaltninger" beskriver Rambøll nogle afværgeforanstaltninger, så man må tro, at projektet kan gennemføres efter Habitatdirektivets artikel 6. stk. 3. I afsnit 7.8 "Sammenfatning - vurdering af negative påvirkninger" skriver Rambøll, at de vurderer, at der vil komme skader som følge af projektet, så sagen skal gennemføres som en fravigelse efter habitatdirektivets artikel 6. stk. 4. Projektet skal dog være af bydende nødvendig betydning for væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art; der må ikke være alternativ løsning og medlemsstaten skal træffe alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. SVANA lægger i sin vurdering vægt på EU-domstolens afgørelse i Sweetman-sagen (C- 258/11), hvor inddragelse af et areal af en prioriteret naturtype på mere end 0.5% bliver betegnet som en betydelig påvirkning. SVANA er i udgangspunktet uening med Rambøll, da de fundne arealinddragelser i Jyllinge-projektet er væsentlig under tærskelkriteriet i Sweetman-sagen. Det vil være rart, hvis projektet kan gennemføres efter artikel 6. stk. 3. Det kan blive svært at argumentere for, at sikring af et begrænset antal sommerhuse er af bydende samfundsmæssig betydning. Vender man sig mod artikel 6. stk. 4 byder en sluse ved Kronprins Frederiks Bro sig til som et alternativ. Så betingelserne for en fravigelse efter artikel 6. stk. 4. er måske slet ikke til stede? Med venlig hilsen Sten Moeslund Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf Fra: Hanne Birgit Brandt Sendt: 2. august :27 Til: Sten Moeslund,SVANA Emne: SV: Høring over VVM-redegørelse Jylling Nordmark Kære Sten Tak for bemærkninger. For at vi er helt sikre: Vi tolker dine formuleringer således, at Svana finder, projektet i Jyllinge ikke vil have så store konsekvenser, at EU-kommissionen skal inddrages. Du skriver også, at det "kan blive svært at argumentere for, at sikring af et begrænset antal sommerhuse er af bydende samfundsmæssig betydning". Der er imidlertid tale om ca. 600 berørte ejendomme i digelaget, og kun en begrænset andel er sommerhuse, langt de fleste er helårsboliger. I øvrigt betød stormen Bodil

17 udbetaling af erstatninger på ca. 193 mio. kr. Så vi mener godt vi kan argumentere for en samfundsmæssig betydning. Hvis du er på pinden, må du meget gerne kommentere, så jeg kan nå at få eventuelle supplerende bemærkninger med i min opsamling inden for de nærmeste dage. Med venlig hilsen Hanne Birgit Brandt Planlægger Plan og Udvikling Roskilde Kommune (J.nr. SVANA ) Ja, vi forsøger så vidt muligt at følge den procedure, der er knyttet til Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3. Her er det især den meget ringe inddragelse af kortlagte habitatnaturtyper, der er udslagsgivende jf. Sweetman-dommen. Vi har hidtil anset bydende nødvendige samfundsforhold, for forhold der fx bliver gennemført efter Folketingsbeslutninger - eksempelvis et motorvejsbyggeri eller lignende. Ikke flere kommentarer herfra. Med venlig hilsen Sten Moeslund Biolog l Naturbeskyttelse Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf

18 Referat By, Kultur og Miljø Miljø Møde den 17. juni 2016 vedrørende stormflodssikring, Jyllinge Nordmark Kystdirektoratet, Højbovej 1, Lemvig Sagsnr Brevid Ref. JNAL / 8LC 24. juni 2016 Deltagere: Kystdirektoratet: Roskilde Kommune: Ane Høiberg Nielsen (AHN), afdelingschef for Kyst og Klima Lone Møller Dupont (LMD), AC-fuldmægtig Thorsten Piontkowitz (TP), senior kysttekniker Kim Dahlstrøm (KD), afdelingschef for Miljø og Byggesag Julie Nyrop Albers (JNA), specialkonsulent 1. Baggrund og formål med møde (Kim Dahlstrøm) KD ridsede baggrunden for mødet op, med henvisning til brev af 20. april 2016, hvor Roskilde Kommune har anmodet om et møde mhp. at få fremme godkendelse af kystbeskyttelsen, så der kan meddelelse tilladelse til projektet efter kystbeskyttelsesloven i oktober 2016 med anlægsstart november Roskilde Kommune har behov for at få klare tilkendegivelser om, hvilket projekt, som kan opnå Kystdirektoratets godkendelse - enten som en principielt eller endelig godkendelse med vilkår om at øvrige tilladelser efter anden lovgivning opnås og med forbehold for udfaldet af den igangværende klagebehandling. Dette med henvisning til forvaltningsloven vejledningspligt og god forvaltningsskik. I den forbindelse har Roskilde Kommune forberedt en præsentation, som viser at dette er muligt med bl.a. de forbehold, som er almindelige i godkendelser til kystbeskyttelse. AHN meldte umiddelbart ud at: - det ikke er Kystdirektoratet (KDI) praksis at meddele principielle godkendelser heller ikke i denne sag - der skal være truffet afgørelse i alle klagesager før KDI kan meddele tilladelse. - KDI ikke sagsbehandler sagen før der foreligger en fuldt oplyst ansøgning. Der var dog enighed om, at lytte til sagens argumenter. KD præsenterede (oplæg vedlagt) herefter sagens baggrund, status og formålet med mødet, herunder at der er meget store værdier i området som sikres, og at det har store menneskelige konsekvenser i form af angst og frygt for gentagelse. Kystdirektoratet og Roskilde Kommune har en fælles interesse i at der hurtigt etableres en god kystbeskyttelse af området og at der ikke spildes offentlige midler og ressourcer på fx detailprojektion af et projekt, som evt. ikke kan realiseres. Derfor er der et ønske om en principiel godkendelse med vilkår og forudsætninger. 2. Redegørelse for projekt (Julie Nyrop Albers) JNA gennemgik overordnet den udarbejdede VVM-redegørelse for hovedprojektet, Variant 1 og et alternativ. Herunder projektets påvirkning af 3 og Natura2000 og hvilke afværgeforanstaltninger, som fremgår af VVMredegørelsen. Det blev oplyst, at der vil være en påvirkning der, hvor digerne og slusen anlægges, men at de beskrevne afværgeforanstaltninger vurderes at kunne imødegå påvirkningen af 3-natur og Natura2000- områder.

19 Side2/3 Den foreliggende tidsplan blev gennemgået, hvor det fremgår, at der arbejdes parallelt med forberedende myndighedsbehandling for hurtigst muligt at realisere kystbeskyttelsen. Da detailprojekteringen samt indhentning af andre myndighedsgodkendelser er i fuld gang, har Roskilde Kommune stort behov for en principiel godkendelse projektet. KDI vurderede, at myndighed for 3 natur ved østdiget er KDI, da projektet anses som et samlet kystbeskyttelsesprojekt. KDI havde følgende bemærkninger til VVM-redegørelsen; - Diget skal beplantes med særlig græsblanding, så der opnås størst mulig holdbarhed. Områdets frøbank kan derfor ikke genudlægges på selve digerne, men på områderne som evt. påvirkes under anlægsfasen, så den naturlige vegetation opretholdes - Areal i Natura 2000 (dvs. bredde af dige og placering) skal generelt være mindst muligt, dog ikke som ved en spunsløsning, sådan at der stadig er et fladt fordige og der ikke skal indregnes et bølgetillæg. Areal i natura 2000 kan reduceres ved: o Inspektionsareal i forbindelse med grøft/dræn fjernes eller indskrænkes eller placeres i private haver. KDI vurderer ikke, at det er nødvendigt at have et inspektionsareal, som samtidig tager areal fra Natura o Digets trækkes så vidt muligt ind i private haver. o Anlægget på ydersiden af dige vurderes umiddelbart at kunne reduceres fra 1:10 til 1:8. KDI vurderer at diget fortsat vil reducere bølgepåvirkningen i en grad, så der ikke skal tillægges bølgetillæg. - Formulering vedr. Habitatdirektivet, artikel 6 (side 96) tolker KDI, som at der ikke kan ske eller sker kompensation/afværge. Umiddelbart vurderede det at ville tage minimum 3 år, såfremt EU skal underrettes. KD og JNA oplyste, at udgangspunktet er, i størst muligt omfang, at forsøge at indarbejde bemærkningerne med forbehold for digelaget kommentarer og eventuel politisk behandling og såfremt vores rådgiver vurderer, at ændringerne reducerer sikkerheden ved kystbeskyttelsesanlægget. Dette da KDI i andre tilladelser fx til kystbeskyttelsen på Lendrup Strand (J.nr. 11/ ) fraskriver sig ansvaret for kystbeskyttelsens konstruktionssikkerhed eller stabilitet. KD og JNA oplyste, at der er en påvirkning på naturen, men at der kan kompenseres for påvirkningen ved etablering af foranstaltninger, som beskrevet i VVM-redegørelsens kap. 10 og 12. Det er muligt, at det skal præciseres efter den offentlige høring af VVM-redegørelse og i VVM-tilladelsen. 3. Anmodning om principiel godkendelse med forbehold for øvrige myndighedsgodkendelser (Kim Dahlstrøm) KD beskrev, hvilke vilkår der kan stilles i en principiel godkendelse, hvor KDI tager forbehold for ændringer af projektet som følge af klager over projektet (se vedlagte præsentation), og KDI understreger, at der fortsat skal indhentes øvrige myndighedsgodkendelser, inden anlæg kan starte. Dette sådan at KDI s endelig tilladelse kunne ændres, såfremt vilkår og forudsætninger i den principielle tilladelse ikke blev opfyldt. KDI oplyste, at de ikke vil ændre den nuværende praksis og derfor ikke træffe en afgørelse om en principiel godkendelse. En endelig tilladelse først kan meddeles, når alle klager er afgjort, og når der foreligger en endelig ansøgning med et tilrettet projekt. 4. Hvordan sikres projektets fremdrift og etablering (Fælles drøftelse) KDI fandt at de i denne sag, havde ydet vejledning i et omfang ud over det sædvanlige og at den ligeledes havde været meget klar.

20 Side3/3 5. Eventuelt Der blev drøftet afholdelse af det forestående møde om en regional sikring i Frederikssund Kommune, som er planlagt afholdt den 1. juli i Roskilde. Vedlagt: Roskilde Kommunes oplæg: Kystbeskyttelse af Jyllinge Nordmark - status og videre proces

21 Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune Den Høringssvar til VVM- redegørelse for anlæg til sikring mod oversvømmelse i Jyllinge Nordmark Stormflodssikring. Egedal Kommune har nu haft lejlighed til læse VVM-redegørelsen for stormflodssikringen ved Jyllinge. Sagsnummer 15/12561 Sagsbehandler Heidi Troelsen Mail Heidi.Troelsen@egekom.dk Det konkluderes i redegørelsen at, der vil være en væsentlig påvirkning af naturen ved realiseringen af anlægget. I Egedal er det da også hovedsageligt naturen langs Værebro Å, der kan blive påvirket af anlægget. Der mangler derfor en overskuelig, overvejet og argumenteret afgrænsningen af undersøgelsesområdet i redegørelsen. Egedal Kommune mener desuden, at der mangler data for de 3 arealer, som ligger under 0.07 DVR og som påvirkes af stillestående vand. Der mangler også en vurdering af, hvilken betydning anlægget kan få for de ånære 3 arealer opstrøms Værebro Ådal vil de også påvirkes af digelukningerne? Vi mener redegørelsen helt mangler en vurdering af, hvad det betyder for planteog dyreliv på de lavtliggende 3 arealer i Værebro Ådal, når disse arealer ved digelukning står under vand i gennemsnitligt 18 timer, 8 gange om året og langt mere end 8 gange fremadrettet, når klimaændringerne slår igennem. Der er på figur 6.19 vist 3 naturtyper langs fjorden og Værebro Å og her figurerer fersk eng på lokalitet 19 og 20 i Egedal Kommune, men lokalitet 19 og 20 fremgår ikke af beskrivelserne i tabel 6.1. Det betyder vel, at naturindholdet på disse to lokaliteter ikke kendes og der i princippet kunne findes et ukendt rigkær, der således ville kunne påvirkes ved høj vandstand i Værebro Å. Det fremgår jo af oversvømmelses-kortet på figur 6.23, at de lavtliggende 3 beskyttede arealer i Værebro Å vil stå under vand, når diget lukkes. Det bør fremgå af miljøvurderingen, hvad det betyder for en fersk eng at stå under vand i 18 timer, måske i endnu længere tid. Åvandet kan være næringsstofbelastet og have væsentlige virkninger på naturen. Hvad er konsekvensen for planter, insekter og øvrigt dyreliv? Egedal Rådhus Dronning Dagmars Vej Ølstykke Åbningstid Mandag - onsdag Torsdag Fredag Telefon Mail kommune@egekom.dk Web egedalkommune.dk Til afsnit fisk på side 50 må det bemærkes, at Snæbel kun findes i nogle få større sydvestjyske vandløb og at der heller ikke er fundet lampretter i Værebro Å sy-

22 stemet. Til gengæld kan anlægget påvirke Gedde og Aborres mulige vandring fra ferskvand til brakvand. Egedal kommune forslår, at vi taler sammen om hvordan manglerne kan tilføjes VVM-redegørelsen. Med venlig hilsen Heidi Troelsen Planlægger Center for Plan, Kultur og Erhverv side 2 af 2

23 Notat Høringssvar til VVM-redegørelse for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Dato: Sagsnr.: Ref.: Af VVM-redegørelsen fremgår at formålet er at at skabe sikkerhed i området.så beboerne fremover kan sove trygt, selv når der varsles storm og regn. Af VVM-redegørelsen fremgår ikke hvorledes anlægget er med til at sikre mod regn dels fra hele Værebro Å oplandet og dels undgår at være en barrierer for udstrømning af vand bag Å-diget. På s.10 i afsnittet Ådige beskrives at ådigets grøft alene skal håndtere vandet, der kommer gennem diget fra Værebro Å. Hvis det er korrekt vurderes at det kan have konsekvenser for baglandet og nærvedliggende ejendomme. I VVM-redegørelsen savnes derfor en beskrivelse af om og hvorledes anlægget påvirker oversvømmelsesrisikoen bag østdiget under kraftig regn. I redegørelsen angives, at der laves en mindre grøft bag diget med mulighed for udpumpning under højvande. Det er herudfra ikke muligt at vurdere om dette kompenserer for den landskabsmæssige barriere som diget udgør i forhold til overfladisk afstrømning fra beboelsesområdet under regn. Her tænkes på den uregulerede overfladiske afstrømning mod Værebro Å fra grønne arealer og befæstede områder, der opstår under kraftig regn og skybrud (og selvfølgelig ikke på 5 års hændelser af tag- og overfladevand som Fors system jf. spildevandsplan 1 skal håndtere i området). Det påpeges, at det er afgørende at konstruere anlægget således at skybrud med overfladeafstrømning fra området håndteres eller at konsekvenserne heraf er kendte og accepteres. Da diget vil fremstå som en barrierer for naturlig afstrømning er det tilsvarende vigtigt at afstrømning fra eksisterende grøftesystemer og dræn, der i dag leder ud i Værebro Å fremover også skal kunne aflede vandet. Til illustration af de beskrevne problemstillinger viser nedenstående kort, hvor der, ved en ren overflademodel vil stå vand i området omkring å-diget med og uden dige (uden grøft og mulighed for vandpassage). Fors A/S Betonvej Roskilde Tåstrup Møllevej Holbæk Tlf.: CVR: EAN:

24 Center for Regional Udvikling Frederikssund Kommune Sendt til: Frederikssund Kommune, Roskilde Kommune, Region Sjælland, Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Ref.: Jens Lind Gregersen / Gerald Hyde Dato: 5. juli 2016 Høring af VVM-redegørelse for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Region Hovedstaden fremsender hermed bemærkninger til VVM-redegørelse af juni 2016 for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg. Region Hovedstadens bemærkninger er her begrænset til de fremlagte forslag til teknisk udformning af diger og dermed afledte forbrug af ressourcer. Som følge af bygge- og anlægsarbejder produceres årligt mere end 10 mio. tons overskudsjord i Hovedstadsregionen. Overskudsjorden består overvejende af moræneler, hvoraf en stor andel har indhold af miljøfremmede stoffer i koncentrationer som ligger under Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. Region Hovedstaden har en målsætning om, at sådan overskudsjord så vidt muligt genanvendes på en bæredygtig måde, at overskudsjord betragtes som en ressource (og ikke affald) og at denne ressource så vidt muligt skal substituere primære råstoffer. I Hovedstadsregionen er der knaphed på primære råstoffer, hvorfor ressourceoptimering og genanvendelse ses som initiativer der kan aflaste behovet for primære råstoffer. Ad teknisk udformning af diger forslag til alternativ Region Hovedstaden har noteret, at der i projektbeskrivelsen (s. 5) er skitseret teknisk opbygning af diger. I de tre beskrevne digevarianter anvendes en opbygning bestående af en sandkerne med overliggende lermembran. Region Hovedstaden skal foreslå, at det undersøges om en alternativ digeopbygning kan baseres på moræneler, evt. uden anvendelse af en sandkerne. Ad ressourceforbrug Region Hovedstaden har noteret, at der i projektbeskrivelsen (s. 16) er udarbejdet overslag over materialebehov og over transportarbejdet forbundet dermed. Det fremgår (tabel 2.5), at for realisering af hovedforslaget er behov for tilførsel af m 3 sand og ler, m 3 sten og grus, samt 350 m 3 beton.

25 Af redegørelsens miljøvurdering (s. 77) fremgår, at der alene påregnes anvendt primære råstoffer og at sand, grus og ler forventes hentet i råstofgrave inden for en radius af km fra Jyllinge i hhv. Region Sjælland eller Region Hovedstaden, hvor bl.a. graveområdet ved Knardrup nævnes. Regionen kan oplyse, at der ved Knardrup er tale om en sjælden forekomst af høj-kvalitets rødbrændende teglværksler og regionen savner i redegørelsen begrundelser for, at anvende dette kvalitetsprodukt til digebyggeri. I samme forbindelse efterlyser Region Hovedstaden en vurdering af, om de primære råstoffer helt eller delvist kan substitueres af f.eks. moræneler (evt. i stabiliseret tilstand). I redegørelsens kapitel 10, Afværgende foranstaltninger, ses ingen overvejelser i forhold til substitution af (knappe og ikke-fornyelige) primære råstoffer. Perspektiver ved anvendelse moræneler til opbygning af diger Hvis det viser sig, at moræneler kan anvendes til opbygning af diger vil der efter Region Hovedstadens skøn kunne opnås miljøgevinster og øget ressourceeffektivitet via, Substitution af primære råstoffer Reduceret behov for udlægning af arealer til råstofindvinding Genanvendelse af overskudsjord Reduceret pres på deponeringskapaciteten for overskudsjord I hovedstadsområdet ligger prisen for deponering af uforurenet overskudsjord på kr. pr. ton. På den baggrund kan modtagelse af overskudsjord i forbindelse med digebyggeriet sandsynligvis være økonomisk fordelagtig frem for indkøb af primære råstoffer, også hvis transportafstandene for overskudsjord i en vis grad overstiger transportafstanden for de primære råstoffer. Fremskaffelse af egnet overskudsjord (moræneler) fra anlægsarbejder mv. inden for lokalområdet kan fremmes, hvis der på et tidligt tidspunkt i projekteringsfasen annonceres efter egnet overskudsjord, f.eks. ved anvendelse af Jordbasen.dk. På kan der således oprettes annoncer med efterlysning af jord med de egenskaber som måtte ønskes inden for den tidsramme som vil gælde for digebyggeriet. Jordbasen.dk drives af Danmarks Miljøportal og er et gratis tilbud til alle professionelle i bygge- og anlægssektoren. Med venlig hilsen Jens Lind Gregersen Chefkonsulent jens.lind.gregersen@regionh.dk Side 2

26 Dato: 15. juni 2016 Til: Roskilde Byråd Masnedøgade København Ø Telefon: direkte: Mail: samt Danmarks Naturfredningsforenings høringsbemærkninger til Roskilde Kommunes VVM-redegørelse for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Roskilde Kommune har sendt VVM-redegørelse for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg i høring med frist for bemærkninger til 29. juli Projektet vil enten bestå af et fjorddige, sluse med pumpestation og fløjdige, et ådige og en rekreativ sti (hovedforslag) eller af en løsning, der involverer etablering af spunsvægge (alternativ 1). Her følger Danmarks Naturfredningsforenings (DNs) bemærkninger til den fremlagte VVMredegørelse: 1. DN savner overordnet at det mindst natur-indgribende lokale scenarie til sikring mod oversvømmelser indgår i VVM-redegørelsen: Det vil være en løsning med spuns som i alternativ 1, men beliggende på lodsejernes grunde eller i skel mod Roskilde Fjord, kombineret med et så tilstrækkeligt højt ådige (også etableret som spuns) på lodsejernes grunde eller i skel mod Værebro Å, at fløjdiget (= slusen over Værebro Å) helt kan undværes. DN finder dette scenarie skal indgå eftersom der ellers er tale om unødig inddragelse af Natura 2000-beskyttede naturtyper (strandeng, kalkoverdrev (prioriteret naturtype) og vandløb) samt yderligere en række arealer med 3 beskyttet natur (strandeng, overdrev, mose, fersk eng og vandløb) med både Bilag IV-arter og fredede og rødlistede arter. 2. DN savner desuden en reel inddragelse af mulige regionale scenarier, hvoraf en højvandssikring ved Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund forekommer som det hidtil mest beskrevne. Inddragelse af regionale scenarier kræver ganske vist at flere kommuner skal indgå i løsning og beslutning, men indebærer samtidigt fordele som tilgodeser oversvømmelsestruede bebyggelser og infrastrukturer overalt længere inde i fjorden uden samtidigt at kompromittere såvel N2000 naturtyper som 3 arealer. En naturvenlig drift af et højvandslukke regionalt vil indebære, at de alvorligste højvandssituationer kan undgås inde i fjorden uden at de naturtyper, som er afhængige af vandstandsfluktuationer, mister deres naturlige dynamik. 3. Det er utvivlsomt at de fremlagte scenarier skal behandles efter habitatdirektivets Artikel 6, stk 4, eftersom der både sker skade på udpegningsgrundlaget for N2000-området som følge af arealinddragelse og som følge af at den naturlige dynamik påvirkes negativt, jvf side 96. Disse