Christian Frankel og Tine Murphy (red.) Tekster til organisationsanalyse

Transkript

1 Christian Frankel og Tine Murphy (red.) Tekster til organisationsanalyse

2

3 Tekster til organisationsanalyse Til bogen er der tilknyttet et website med supplerende materialer og quizzer. Din kode til er <<webkode>> Samfundslitteratur

4 Christian Frankel & Tine Murphy (red.) Tekster til organisationsanalyse Samfundslitteratur 2016 Omslag: Imperiet (Annette Borsbøl) Sats: Narayana Press E-bog: Sl grafik Bogen er sat med Franklin Gothic Tryk: Narayana Press Trykt bog ISBN: e-bog ISBN: Samfundslitteratur samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 INDHOLD OMRÅDE 1 Organisationsstruktur TEMA Arbejdsprocesser The Principles of Scientific Management 25 Taylor (2011 (1916)) 2. Decoding the DNA of the Toyota Production System 43 Spear & Bowen (1990) 2. TEMA Arbejdets organisering I hvilken forstand? 66 Frankel & Schmidt (2013) 3. TEMA Administrative Principles Notes on the Theory of Organization 80 Gulick (1937) 5. The Proverbs of Administration 105 Simon (1946) 4. TEMA Formel/uformel organisationsstruktur Servants of Power 124 Baritz (1960) 7. Management and the Worker 157 Roethlisberger & Dickson (1939) 8. The Functions of the Executive 174 Barnard (1938) 5

6 INDHOLD 5. TEMA Organisationsstruktur og omgivelser Structure in 5 s: A Synthesis of the Research on Organization Design 193 Mintzberg (1980) 10. Konfigurationsteorien 221 Knudsen & Vikkelsø (2014) 11. Ordering Systems 224 Schmidt & Wagner (2003) OMRÅDE 2 Organisationskultur TEMA Funktionalistisk kulturanalyse Defining Organizational Culture 236 Schein (2005 (1993)) 13. The Three Levels of Culture 247 Schein (2010) 14. Funktionalistisk kulturanalyse 257 Schultz (1990) 7. TEMA Symbolsk og praksis-fokuseret kulturanalyse Organizational Culture: Mapping the Terrain 287 Martin (2002) 16. Cultures in Organizations: Three Perspectives 306 Martin (1992) 17. Kultur: Bidrag og centrale begreber 344 Schultz (2014) 18. Culture: A Sociological View 353 Becker (1982) 6

7 INDHOLD OMRÅDE 3 Beslutninger TEMA Klassiske teorier om beslutninger i organisationer The Science of Muddling Through 373 Lindblom (1959) 20. The Business Firm as a Political Coalition 390 March (1962) 9. TEMA Nyere teorier om beslutninger i organisationer Skraldespandsmodeller af beslutningstagen i organisationer 398 March & Olsen (2008 (1986)) 22. Beslutninger som artefakter 424 March (2005) OMRÅDE 4 Magt TEMA Organisering af magtrelationer Herredømmets sociologi 434 Weber (2003 (1922)) OMRÅDE 5 Incitament og meningsskabelse TEMA Incitament og meningsskabelse Introduktion til syv karakteristika ved sensemaking 456 Murphy (2015) 25. Exit, Voice, and Loyalty 476 Hirschman (1970) 7

8 INDHOLD OMRÅDE 6 Ledelse TEMA Ledelse af organisationer Rolle 493 Aubert (1980) 27. The Span of Control og One Master 495 Gulick (1937) 28. The Manager s job: Folklore and Fact 499 Mintzberg (1975) 29. Kultur og ledelse 526 Schein (1986) OMRÅDE 7 Virksomheden TEMA Virksomhed Virksomheden 560 Frankel & Schmidt (2014) 8

9 INDEKS OVER BOGENS TEKSTER Tekster Tekstnummer Side Aubert (1980) Tekst Baritz (1960) Tekst Barnard (1938) Tekst Becker (1982) Tekst Frankel & Schmidt (2013) Tekst 3 66 Frankel & Schmidt (2014) Tekst Gulick (1937) Tekst 4 80 Gulick (1937) Tekst Hirschman (1970) Tekst Knudsen & Vikkelsø (2014) Tekst Lindblom (1959) Tekst March (1962) Tekst March (2005) Tekst March & Olsen (2008 (1986)) Tekst Martin (1992) Tekst Martin (2002) Tekst Mintzberg (1975) Tekst Mintzberg (1980) Tekst Murphy (2015) Tekst Roethlisberger& Dickson (1939) Tekst Schein (1986) Tekst Schein (2005 (1993)) Tekst Schein (2010) Tekst Schmidt & Wagner (2003) Tekst Schultz (1990) Tekst Schultz (2014) Tekst Simon (1946) Tekst Spear & Bowen (1990) Tekst 2 43 Taylor (2011 (1916)) Tekst 1 25 Weber (2003 (1922)) Tekst

10

11 VELKOMMEN! Velkommen til Tekster til Organisationsanalyse. De fleste af os arbejder i organisationer, nogle arbejder med organisationer, og de fleste organisationer samarbejder med andre organisationer. Derfor er organisationsanalyse vigtig for at forstå de problemer, vi møder i vores arbejdsliv, og for at få virksomheder til at fungere bedre og samarbejde bedre. Ja, selvom organisationer er noget, vi alle kender næsten til hudløshed, så er organisationer overraskende, udfordrende og spændende at arbejde i og med. Udvalget af tekster er skåret til med henblik på analyse af organisationer. Teksterne er valgt, fordi de på skarp vis sætter fokus på problematikker, som organisationer i dag arbejder med, og som det er væsentligt at forstå. Teksterne leverer med andre ord begreber, som er aktuelle i dag. Nogle af teksterne har ret mange år på bagen Taylors tekst om effektivisering af arbejdsprocesser er f.eks. over 100 år gammel men organisationer i dag arbejder også med de problemer, som Taylor pegede på, og Taylor er simpelthen en af de skarpeste til at præsentere problemstillingen om arbejdseffektivitet. Udvalget af tekster omfatter altså velkendte klassikere, som læseren kan vende tilbage til igen og igen i løbet af sin studietid på tværs af fag. Men tekstsamlingen indeholder også mindre kendte tekster, som udmærker sig ved at introducere genstandsgørelser, som adskiller sig fra de andre. Sagt mere udfoldet har vi et dobbeltmål med Tekster til Organisationsanalyse: Den skal introducere en vifte af centrale organisationsteorier og indføre læseren i, hvordan man laver gode organisationsanalyser. Disse to målsætninger opnår vi ved at knytte Tekster til Organisationsanalyse sammen med Organisationsanalyse (Frankel & Schmidt, 2012), som er en grundbog, der netop også har analyser af organisationer som sit sigte. Bøgerne er integreret på den måde, at denne bogs introduktioner til de enkelte temaer vil omfatte tekster fra begge bøger. Når vi analyserer, anvender vi teorier og modeller, og de består i væsentlig grad af begreber, og begreber fastlægger vi med definitioner. For at kunne analysere fokuseret, har vi brug for begreber til at fastlægge det, vi fokuserer på. Lige netop denne operation er væsentlig, særligt fordi vejen fra nysgerrighed til fordomsfuldhed, fra empirisk interesse til teoretisk bedrevidenhed kan være overraskende kort. For at kunne systematisere, fokusere og sammenligne empiriske resultater har vi behov for begreber og teorier. Og for at kunne anvende og udfordre organisationsteorier (og de ofte ret specifikke forventninger til organisationer, de indebærer) har vi behov for at kunne se, hvilke begreber de er opbygget af, ligesom vi har behov for selv at kunne få øje på de ting de elementar-elementer som teorien er opbygget af. Hvis en teori 11

12 VELKOMMEN! (som f.eks. Mintzbergs (1980)) fortæller, at særlige typer organisationer koordinerer deres aktiviteter på særlige måder, så har vi behov for at kunne forstå, hvad der her forstås ved koordination, og hvordan vi kan få øje på koordination. Ellers kan vi ikke empirisk teste teorien og er overladt til enten at tro på den (og tilføje den til vores arsenal af fordomme) eller afvise den uden helt at vide hvorfor. Organisationsteorier ligesom andre teorier er med andre ord hjælpsomme til at tydeliggøre forventninger, men hvis vi ikke skal blive fastlåste i vores forventninger til organisationer, så skal vi vide, hvilke begreber teorierne er opbygget af, og selv kunne analysere med dem. Det gælder selvfølgelig særligt, hvis vi vil forstå nye og specielle former for organisering. Vejen fra begreber til analyse er frugtbar, men kan være vanskelig. Den er vanskelig, fordi det som regel ikke giver sig selv, hvordan man kan få øje på det, som et begreb fastlægger. Vi kan f.eks. være fuldstændig overbeviste om, at vi er omgivet af en mangfoldighed af organisationer, og vi kan have fastlagt, hvad vi mener med organisation, og stadig gå tværs gennem København uden klart at kunne sige, hvornår vi første gang får øje på en organisation. Begreber skal ganske vist fastlægges, men det er blot ét skridt; for at kunne blive iagttagelsesledende (for at blive analytiske) skal begreber operationaliseres. Det vil sige, at vi selv skal udvikle indikatorer for begreberne, altså gøre os fornuftige og eksplicitte overvejelser om, hvordan vi vil få øje på dem i praksis en helt jordnær øvelse, som hører til i enhver organisationsanalyse. For at fastlægge genstanden for analyse skal vi således både fastlægge, hvilke begreber der er centrale for analysen, vi skal fastlægge, hvordan vi får øje på dem, og vi skal afgrænse et sæt af data, som vi vil analysere (se figur 0.1). Begrunde problemformulering Afgrænse Rapport Fastlægge genstand Specificere type af relation Besvare problemformulering Identificere indikatorer Figur 0. 1: Rapportens struktur. 12

13 VELKOMMEN! Disse tre skridt afgrænse, specificere type af relation og identificere indikatorer giver ikke sig selv. Men de er heller ikke vilkårlige. Og det er ofte forbundet med et væsentligt arbejde at udvikle dem. Afgrænsning kan f.eks. gøres på en lang række forskellige måder: Man kan forholde sig til en særlig arbejdsplads (et kontor, en fabrik, en bygning, en byggeplads, hvor nogle møder op og arbejder), man kan afgrænse sig til dem, der har ansættelseskontrakt samme sted (og f.eks. udelade tætte samarbejdspartnere, underleverandører og konsulenter, der møder op hver dag, men faktisk er ansat i et konsulenthus), man kan afgrænse sig til dem, der påvirker, hvordan arbejdet udføres (og fokusere på interessenter, naboer, myndigheder), og man kan afgrænse sig til dem, der indgår i et projekt (uanset om de er på forskellige arbejdspladser, uanset om de er ansat forskellige steder, men først og fremmest fordi de bidrager til samme projekt). I nogle af de tekster, der indgår i Tekster til Organisationsanalyse, bliver det tydeligt, hvordan genstanden fastlægges. Men i mange er det ikke tilfældet. Teksterne er medtaget, fordi de fastlægger særlige typer af relationer. For at gøre Tekster til Organisationsanalyse analytisk rettet rejser vi spørgsmålene om type af relation og afgrænsning, og vi kommer med forslag til undersøgelsesspørgsmål, som afspejler nogle af de mange indikatorer, man kan udvikle for hjemlerne. Organisationsanalyse er, sammenlignet med kvantitative fag som f.eks. mikroøkonomi og statistik, kendetegnet ved, at det er svært at opstille analyser på en måde, så der kun er ét rigtigt resultat. I organisationsanalyse er der simpelthen mange valg, der skal træffes og begrundes for at opbygge analysen, og ofte vil variationer i disse valg af genstandsgørelse føre til forskelle i, hvilke resultater man kommer frem til. Sådan forholder det sig selvfølgelig også i mikroøkonomi og statistik, og det bliver man klar over, når man har kvantitative fag på kandidatniveau. Men når man introduceres til f.eks. mikroøkonomi og statistik i begyndelsen af et uddannelsesforløb, så bliver man som regel ikke bedt om f.eks. at udvikle indikatorer og afgrænse datasæt. Kort sagt kræver et kvalitativt fag som organisationsanalyse, at man systematisk forholder sig til analytiske spørgsmål, som man på kvantitative fag ofte først møder senere i undervisningsforløbet. Det betyder, at organisationsanalyse er et godt sted at øve sig i at løse analytiske udfordringer, som man møder senere i uddannelsen. Det betyder også, at den faglige stringens i faget ikke kan vurderes ud fra resultatet af analysen; stringensen skal findes i opbygningen af analysen, altså i tydeligheden og konsistensen af de valg, der træffes for at komme fra data til analysens overordnede påstand eller konklusion. For en nærmere introduktion til denne tilgang til organisationsanalyse se kapitel 1 i Organisationsanalyse (Frankel, 2012b). I teksten I hvilken forstand? af Frankel & Schmidt (2013) til tema 2 uddybes denne forståelse af, hvordan man argumenterer i organisationsanalyser yderligere. 13

14 VELKOMMEN! Bogen er inddelt i temaer. Vores erfaring er, at hvert tema fungerer godt som indhold til en dobbelttime, så bogen passer til 14 dobbelttimer, inklusive en introducerende dobbelttime. Temaerne er samlet i 7 områder. Områderne repræsenterer forskellige overordnede tilgange til studiet af organisationer. Områderne er illustreret i figur 0.2. BOGENS OMRÅDER Organisationskultur Ledelse Virksomheden Organisationsstruktur Incitament og meningsskabelse Beslutninger Magt Figur 0. 2 Overlappene mellem cirklerne illustrerer, at der er overlap mellem det, som bliver gjort til genstand for analyse i de forskellige områder, men også at der er dele af hvert område, som er særligt for netop det (og man skal ikke lægge noget i størrelsen af cirkler og overlap; figuren skal give overblik, ikke fortælle om, f.eks. hvor væsentligt ét tema er i forhold til andre temaer). For at hjælpe læseren til at navigere i bogen indeholder alle introduktionerne ovenstående figur med en udfoldning af det aktuelle område. Kunststykket ved at sammensætte en bog som denne ligger i fravalget. Meget er valgt fra der er hyldemeter god, relevant litteratur om organisationer og mange tekster kunne tilføjes med god grund. Teksterne her er altså ikke udtømmende, men de giver en bred introduktion til temaer, som man møder, når man læser bøger om organisationsanalyse. Hvert område er delt op i mere afgrænsede temaer, og til hvert tema er der en række tekster. Hvert tema bliver indledt med en introduktion. Introduktionen er en læsevejledning, som sætter temaets tekster i perspektiv i forhold til hinanden. Det 14

15 VELKOMMEN! er et mål med bøgerne, at det står klart for læseren, at den teori/hjemmel, som man anvender i sin analyse, vil sætte rammen om, hvad man vil kunne få øje på, og give sprog til at udtale sig om det. For at illustrere denne pointe indeholder hver introduktion eksempler på undersøgelsesspørgsmål, som man kunne stille med afsæt i de genstandsgørelser, som temaets tekster indeholder. Spørgsmålene afspejler, hvad der kunne være indikatorer for de teoretiske begreber. Spørgsmålene er til inspiration og er langt fra udtømmende. Læseren vil kunne følge, hvordan spørgsmålene ændres afhængig af teori/hjemmel. Spørgsmålene er formuleret, så de afspejler teksternes erkendelsesinteresse, altså hvad forfatterne af teksterne har forestillet sig at bruge deres organisationsanalyse til. Erkendelsesinteresserne varierer fra f.eks. at optimere til at forstå organisationen. De enkelte tekster indledes med et par ord om forfatteren/forfatterne. Desuden er der indsat en korrekt reference til teksten, sådan som den bør stå i en litteraturliste ifølge APA-standarderne. Så kan læseren anvende referencen direkte på sin egen litteraturliste. Teksterne er så vidt muligt genoptrykt med deres oprindelige opbygning. Dvs. vi har bibeholdt den niveaudeling og de underoverskrifter, der måtte være i originalteksten. Vi har ligeledes beholdt fodnoterne. Vi har også medtaget teksternes litteraturliste. 15

16 OMRÅDE TEMA Organisations-struktur Arbejdsprocesser Arbejdets organisering Administrative Principles Formel/uformel organisationsstruktur Organisationsstruktur og omgivelser Organisations-kultur Funktionalistisk kulturanalyse Symbolsk og praksis-fokuseret kulturanalyse Beslutninger Klassiske teorier om beslutninger i organisationer Nyere teorier om beslutninger i organisationer Magt Incitament og menings skabelse Organisering af magtrelationer Incitament og meningsskabelse Ledelse Ledelse af organisationer Virksomheden Virksomheden Figur 0. 3

17 TEKST Tekst 1. Taylor (2011(1916)) Tekst 2. Spear & Bowen (1999) Kapitel 4 i Organisationsanalyse: Frankel (2012a) Tekst 3. Frankel & Schmidt (2013) Kapitel 3 i Organisationsanalyse: Schmidt (2012a) Tekst 4. Gulick (1937) Tekst 5. Simon (1946) Tekst 6. Baritz (1960) Tekst 7. Roethlisberger & Dickson (1939) Tekst 8. Barnard (1938) Tekst 9. Mintzberg (1980) Tekst 10. Knudsen & Vikkelsø (2014) Tekst 11. Schmidt & Wagner (2003) Kapitel 5 i Organisationsanalyse: Drejer (2012) Tekst 12. Schein (2005 (1993)) Tekst 13. Schein (2010) Tekst 14. Schultz (1990) Kapitel 6 i Organisationsanalyse: Skovgaard (2012) Tekst 15. Martin (2002) Tekst 16. Martin (1992) Tekst 17. Schultz (2014) Tekst 18. Becker (1982) Tekst 19. Lindblom (1959) Tekst 20. March (1962) Tekst 21. March & Olsen (2008 (1986)) Tekst 22. March (2005) Tekst 23. Weber (2003 (1922)) Tekst 24. Murphy (2015) Tekst 25. Hirschman (1970) Kapitel 7 i Organisationsanalyse: Frandsen et al (2012) Tekst 26. Aubert (1980) Tekst 27. Gulick (1937) Tekst 28. Mintzberg (1975) Tekst 29. Schein (1986) Kapitel 8 i Organisationsanalyse: Høxbroe (2012) Tekst 30. Frankel & Schmidt (2014)

18 Virksomheden Organisationskultur Ledelse Organisationsstruktur: Arbejdsprocesser Arbejdets organisering Administrative principper Formel/uformel struktur Struktur og omgivelser Incitament og meningsskabelse Beslutninger Magt