KEND DIN RET RETSLEX

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KEND DIN RET RETSLEX"

Transkript

1 KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A

2 RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er fri adgang til retsmøder? Danmark er en retsstat med et retsvæsen, der bygger på en række principper og idealer. Dette kapitel skal handle om de principper og idealer, der ligger bag men du slipper heller ikke for lidt historie. I dette kapitel kan du finde ud af hvordan Danmark blev den retsstat, den er i dag hvad magtens tredeling betyder hvad der ligger i begreberne retssikkerhed og uafhængighed i domstolene hvilke motiver der kan ligge bag straf, og hvad en strafferamme er hvor åben adgang der er til domstolene Et historisk tilbageblik Det er ikke nogen selvfølge, at vi lever i en retsstat med repræsentanter valgt af folket, rettigheder og uafhængige domstole. I flere lande er der diktatur, og de er plaget af korruption og nepotisme (hvor man vælger familiemedlemmer til vigtige poster i samfundet). Danmark har ikke altid været den retsstat, den er i dag. Her kommer et par vigtige nedslag i retshistorien, men der er selvfølgelig rigtig mange ting, der har været med til at forme Danmark og det danske retssamfund. Før 1200-tallet og Jyske Lov Oprindeligt var Danmarks samfundsregler, som så mange andre steder, baseret på sædvane og praksis ikke noget, der var skrevet ned. Der var ingen central

3 magt, der havde autoritet til at vurdere en kriminel handling, og hvad straffen skulle være. Det betød for eksempel, at hvis et medlem af en familie blev slået ihjel, måtte familien slå et medlem af forbryderens familie ihjel, hvis man ikke enedes om at betale bøde for drabet. Det duede selvfølgelig ikke, når det gjaldt tyveri, fordi det tit var de fattige, der stjal. Tyveri blev set som den værste forbrydelse, langt værre end drab. Derfor var straffen for tyveri hængning. Ellers blev mange forbrydelser behandlet af den katolske kirke, hvis holdning var, at man skulle angre sine synder og gøre bod for at få Guds tilgivelse. I middelalderen startede dog et længere forløb med at skrive landets retsgrundlag ned og skabe et centralt retssystem. Det blev til de såkaldte landskabslove, hvor den mest kendte er Jyske Lov fra 1241, der starter med de berømte ord Med lov skal land bygges. Reformation og efter I forbindelse med Reformationen i 1536 gik det atter tilbage for synet på ret og retfærdighed. Hvor Det Nye Testamente fokuserede på Guds tilgivelse, blev fokus nu lagt på Det Gamle Testamente, hvor Gud derimod kunne jævne en hel landsby med jorden på grund af ét menneskes ugerninger. Derfor mente man, at man måtte slå hårdt ned på forbryderen, så ikke hele samfundet blev straffet. Det er også den tankegang, der ligger bag strafferetten i Christian 5. s Danske Lov den første samlede lovbog for hele Danmark og dermed også et samlet retsgrundlag. I 1700-tallet begyndte det retlige og det religiøse at blive adskilt. Mennesket skulle ikke længere straffes, for at Gud kunne se det, men fordi det ville få forbryderen til at overveje sin handling. I 1800-tallet begyndte man også at se på, hvordan forbryderens sociale og mentale baggrund havde været og overveje det som årsager til det, han eller hun har gjort. Der kom altså løbende flere nuancer i ideen om et retsvæsen og om at straffe. Overvejelserne gik blandt andet på, om alle kan straffes lige, og om man straffer af hensyn til offerets retsfølelse, altså offerets holdning til ret og uret, eller for at få forbryderen til at indse sin fejl. I 1660 fik Danmark enevælde det vi i dag ville kalde diktatur kongen fik al magt. Han regerede gennem sine ministre, udstedte alle love og kunne omstøde alle domme efter lyst. Enevælden var ikke noget særligt for Danmark, det havde man mange steder i Europa på samme tidspunkt.

4 Grundloven Enevælden kom dog under pres i slutningen af 1700-tallet. I Frankrig ville folket ikke længere finde sig i, at kongen bestemte. Franskmændene ville have indflydelse, og det endte med en revolution i Revolutionens idéer om frihed og lighed bredte sig til andre steder i Europa. I Danmark ønskede folket også indflydelse på landets styre. Utilfredsheden med enevælden tog til, og op gennem 1840 erne voksede kravet om en fri forfatning, hvor folket havde del i magten. I 1849 fik Danmark så sin første grundlov, hvor magten i forfatningen blev delt i tre (læs mere under Magtens tredeling ). Opdelingen af magten i udøvende, lovgivende og dømmende går igen i den danske grundlovs opbygning og system. Grundloven er vigtig for domstolene, fordi den ved at adskille domstolene fra regeringen og Folketinget sikrer domstolenes uafhængighed. Læs mere om det i afsnittet Den uafhængige statsmagt. Grundloven gav samtidig en række frihedsrettigheder for eksempel religions-, ytrings- og forsamlingsfrihed, og den forhindrede, at én mand kunne tage magten alene. Kongen kunne nu ikke længere bestemme frit, hans magt var begrænset af grundloven. Den grundlov, der gælder i dag er fra 1953, hvor Landstinget blev nedlagt, og tronfølgeloven ændret. Magtens tredeling Som nævnt var princippet om magtens tredeling en vigtig del af Grundloven, da den kom i Det er en gammel tankegang om at dele samfundets magt mellem flere typer af myndigheder, der er uafhængige af hinanden. På den måde opvejer og kontrollerer de hinanden, så der ikke er én enkelt myndighed, der får for meget magt. Tanken om deling af magten går langt tilbage og er blevet diskuteret af flere filosoffer gennem tiden, men i dag forbinder man som oftest den franske filosof Montesquieu ( ) med at have formuleret ideen om magtens tredeling. Grundloven: Foto: Folketinget.dk

5 Magten deles i forfatningen (for Danmarks vedkommende i grundloven) mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Den lovgivende magt er repræsenteret af parlamentet. I Danmark er det Folketinget. Når regeringen har underskrevet de lovforslag, som Folketinget vedtager, gælder de som lov. Den udøvende magt består af statsministeren, ministrene, kommuner, regioner og en række andre administrative myndigheder. Mange tror, at politiet er den udøvende magt, men politiet er ikke en selvstændig magt. Politiet er en af de myndigheder, som regeringen kan udøve magt gennem ligesom militær, skattemyndigheder osv. Den dømmende magt ligger hos domstolene. Det betyder, at det er domstolene alene, der kan afgøre, om en borger i Danmark har overtrådt lovene. Hverken Folketinget, regeringen eller for den sags skyld andre offentlige myndigheder kan dømme folk. Det betyder også, at det er Folketingets 179 medlemmer, der vedtager love. Og det er så disse love, som domstolene arbejder ud fra. Helt konkret er rollefordelingen sådan, at det er Folketinget, der eksempelvis beslutter, at strafferammen for (ikke grov) voldtægt skal være 8 år, og at det er domstolene, der så afgør en bestemt sag ud fra dette. Domstolene bestemmer altså, hvordan de love, der gælder i Danmark, skal fortolkes og anvendes.

6 Den uafhængige statsmagt Den rollefordeling, som ligger i magtens tredeling, sikrer, at domstolene er uafhængige. Det vil sige, at dommerne ikke må lade sig påvirke af hverken Folketinget, regeringen, pressen eller andre, når de dømmer. De skal kun rette sig efter, hvad der står i loven. Hvis regeringen og Folketinget ønsker at ændre på, hvordan domstolene dømmer, kræver det, at de ændrer loven. Derefter skal domstolene så ændre retspraksis altså den måde, de dømmer på. Domstolene skal også fungere som kontrol over for de øvrige statsmagter og har derfor mulighed for at erklære lovgivning vedtaget af Folketinget for grundlovsstridig. Domstolene kan også beslutte, at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed for eksempel et ministerium er ugyldig og ikke skal gælde. Magtens tredeling indebærer også, at det ikke er de samme, der afsiger en dom og fuldbyrder en dom. Det vil sige, at det er domstolene, der træffer en afgørelse i en sag, for eksempel at en person skal straffes med fem års fængsel, men det er Kriminalforsorgen, der tager sig af fængslingen. For at sikre at domstolene er uafhængige, beskytter grundloven dommere mod at blive fyret eller flyttet til andet arbejde. Det forhindrer, at Folketing eller regering kan få indflydelse på den dømmende magt ved at presse eller gribe ind i en dommers afgørelse ved at true ham eller hende med fyring. Retssikkerhed Retssikkerhed kan forstås og praktiseres på flere måder. Du kan grundlæggende se på det på den måde, at retssikkerhed handler om de rettigheder, du som borger har i et samfund, og samtidig den beskyttelse du har over for staten selv. Det betyder, at du som borger kan forvente, at forskellige hensyn og garantier bliver opfyldt, når du møder myndighederne. En række rettigheder og hensyn er sikret via lovgivning.

7 Lighed og uskyldighed Retssikkerhed betyder først og fremmest, at vi som borgere har mulighed for at vide, hvilke regler der gælder. Lovene skal offentliggøres, og myndighederne er bundet af loven. Retssikkerhed indebærer også, at der er lighed for loven. Det vil sige, at det ikke er tilfældigt, hvordan du bliver behandlet af myndighederne eller dømt af domstolene. Sager, der er ens, skal afgøres ens. I straffesager gælder det også, at du er uskyldig, indtil andet er bevist. Åbenhed og mulighed for at klage Retssikkerheden sikres også ved regler om, hvordan en sag skal behandles, regler om, at du har mulighed for at få lov til at se dokumenter i det offentlige (se mere under Åbenhed og Offentlighed) og ikke mindst, at du har mulighed for at klage (se mere om under Den Særlige Klageret). Uddannede dommere, grundlovsforhør og retten til at være privat Vi har tidligere været inde på, at ingen kan dømmes uden at have været for retten, og du har ret til at blive dømt af en neutral og uafhængig domstol. Derfor sikrer det også vores retssikkerhed, at vi i Danmark dømmes af uddannede dommere, i de fleste straffesager i samarbejde med almindelige mennesker (lægdommere). Hvis du bliver anholdt, har du ret til at blive stillet for en dommer inden for 24 timer. Det kan du læse mere om under Grundlovsforhør. Politiet skal også have tilladelse fra en dommer, før de eksempelvis kan gå ind i ens hjem, åbne breve eller aflytte telefoner. Straf og strafferamme Hvorfor straffer vi? Hvor hårdt skal vi straffe? Hvordan skal vi straffe? Der er mange spørgsmål at overveje, når det gælder straf, og det er et emne, der tit bliver bragt op i medierne, for hvem afgør, om vi straffer rigtigt? I USA kan du komme i fængsel i 140 år, i blandt andet Afrika kan du blive dømt til stening eller blive hængt, i Kina kan du få hugget en hånd af, og i Grønland skal du arbejde dig til frihed.

8 I Danmark bruger vi mest betingede eller ubetingede fængselsstraffe, og regeringen vælger ofte at vise sin politik ved at ændre på strafferammerne. Hvorfor straffer vi? Vi har allerede været lidt inde på forskellige former for straf i Danmark. Du kan komme direkte i fængsel, du kan blive løsladt, men med prøvetid, du kan betale bøder, du kan miste rettigheder, og du kan udføre samfundstjeneste. Grunden til, at der findes mange forskellige former for straf i verden, er, at formålet med straf også er forskelligt. Nogle steder lægger man mest vægt på, at man straffer for at sikre, at gerningsmanden igen kan begå sig i samfundet. Andre steder straffer man for at afskrække andre og dermed forhindre fremtidig kriminalitet, og fordi gerningsmanden har fortjent det. I Danmark har man været igennem mange forskellige perioder med forskellige straffe gennem tiden, og det er svært at sige nøjagtigt i dag, hvorfor vi straffer, som vi gør.

9 Det er et sammensurium af alt, hvad der er sket gennem tiden, religion og skiftende politik og regeringer. Som udgangspunkt ligger Europa på linje med USA og andre lande, der grundlæggende straffer som fortjent, da vi jo som regel putter folk i fængsel for deres gerninger frem for at lade dem arbejde straffen af ude i samfundet. Omvendt benytter vi os også gerne af samfundstjeneste til folk, der har begået mindre former for forbrydelser. Det vil altid være en diskussion og afhængigt af, hvem man spørger, om folk kommer i fængsel som en hævn, som en kompensation til de efterladte, til afskrækkelse eller for at blive omvendt til et bedre menneske, der kan begå sig i samfundet. Strafferamme Som nævnt skelner vi mellem strafferamme og straf. Strafferammen er det niveau af straf, du kan få for en forbrydelse, og det er bestemt i loven. Strafferammen ændrer sig på visse områder, alt efter hvad regeringen ønsker at prioritere. For eksempel forhøjede regeringen i 2011 strafferammen for hjemmerøverier til ti år. Eksempler på strafferamme: Mord (forsætligt manddrab): Fra 5 år til livstid Tyveri: Op til 1,5 års fængsel Almindelig vold: Op til 3 års fængsel Spirituskørsel (1. gang): - Frakendt kørekort betinget eller ubetinget afhængig af promille (se fakta box på side 30 om betinget og ubetinget dom) - Bøde og/eller fængselsstraf - Gennemføre kursus, du selv betaler Næsten to tredjedele af alle domme er på tre måneder eller mindre (tal fra 2010).

10 Livstid og dødsstraf Den strengeste straf i Danmark har længe været livstidsstraf. Livstidsstraf betyder som udgangspunkt livstid en tidsubestemt straf, der varer enten det meste eller resten af en persons liv. Men i Danmark har vi en regel om, at man efter 12 års fængsel skal tage stilling til, om den fængslede skal prøveløslades. I gennemsnit afsoner livstidsfanger i Danmark 16 år, men der er eksempler på fanger, der har siddet inde dobbelt så længe. Der er ikke nogen generel regel om, hvornår du kan få livstid. Siden 1980 har næsten alle tilfælde af drab på børn dog givet livstid. Kriminelle, der vurderes at være særligt farlige for omgivelserne, kan blive idømt forvaring på ubestemt tid. Det betyder, at de først løslades, når de ikke længere vurderes at være farlige. Dødsstraf i Danmarks straffelov blev afskaffet i 1930, og den sidste dødsstraf, der blev udført efter straffeloven, foregik i 1892.

11 Efter Anden Verdenskrig lavede man dog et tillæg til straffeloven, som gjorde, at man kunne straffe forbrydere fra krigen med tilbagevirkende kraft. 46 mennesker blev henrettet på grund af blandt andet landsforræderi fra 1946 til 1950, og i 1951 blev tillægget igen ophævet. Dog beholdt man frem til 1978 en særlig mulighed for dødsstraf i krigstid. Åbenhed og offentlighed Det står i grundloven, at der så vidt muligt skal være offentlighed i retsplejen. Det betyder, at der skal være åbenhed omkring domstolenes arbejde og afgørelser. Det sikrer, at der ikke foregår hemmelige procedurer i retten: Der er mulighed for kontrol og kritik fra borgere, medier og resten af samfundet. Samtidig er åbenheden vigtig af hensyn til borgernes tillid til retssystemet. Hvis domstolenes afgørelser var omgærdet af hemmelighedskræmmeri, kunne det danne grobund for mistro og skepsis i befolkningen. Som I kan læse nedenfor, gør domstolene meget ud af at leve op til reglerne om åbenhed, og undersøgelser viser da også, at borgernes tillid til domstolene er i top. Åbenhed og offentlighed i retsplejen kommer til udtryk på en række forskellige punkter: Åbne retssager Som udgangspunkt er alle retssager åbne. Det betyder, at du kan gå ind fra gaden og overvære en retssag. Lige fra en bødesag i byretten til en stor principiel sag i Højesteret. Indimellem tager dommeren beslutning om lukkede døre eller former for forbud (læs mere under Rettens arbejde ), hvis det for eksempel er en særligt følsom sag. Det kan være, hvis det handler om voldtægt, hvor offeret skal fortælle om episoden, ligesom sager om forældremyndighed aldrig er åbne for offentligheden. Mange retter slår også dørene op under Kulturnatten, som finder sted hvert efterår forskellige steder i landet. Det plejer at tiltrække hundredvis af nysgerrige danskere.

12 Aktindsigt og retslister Alle kan som udgangspunkt få aktindsigt i domme, kendelser og en række andre dokumenter. Det betyder blandt andet, at du i både straffesager og civile sager har mulighed for at læse en doms konklusion igennem, hvis du beder om det inden en uge efter dommens afsigelse, og at du kan få en kopi af domme og kendelser i civile sager. Du kan også få at vide, hvilke retsmøder der bliver afholdt i retten. Hver fjortende dag laver alle retter en liste over, hvornår der afholdes retsmøder i hvilke sager en såkaldt retsliste. Retslister bliver offentliggjort på internettet og kan findes på hver enkelt rets hjemmeside. Kommunikation Domstolenes arbejde med kommunikation er også et udtryk for bestræbelsen på åbenhed. Domstolsstyrelsen har ansat kommunikationsfolk og hver ret har pressekontaktdommere, som kan besvare spørgsmål både i forbindelse med konkrete sager og mere generelt om retssystemet. Det skulle gerne gøre det lettere for journalisterne at gengive sagerne og domstolenes arbejde - korrekt.

KEND DIN RET. RetsLex

KEND DIN RET. RetsLex KEND DIN RET RetsLex Domstolsstyrelsen 2012 INDHOLD Forord 3 Rettens arbejde 4 Sagstyper 4 Civile sager 4 Straffesager 5 Fogedsager 6 Skiftesager 7 Tinglysning 7 Notar 8 Straffesagen: 8 Aktører og forløb

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Liu Tianlong fremvises

Liu Tianlong fremvises Foto:Scanpix/AFP Liu Tianlong fremvises for tilskuerne på et stadion i Chengdu, inden han henrettes for mord og røveri. Nakkeskud er den mest udbredte henrettelsesmetode i I flere år har der været rapporter

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten Opgaver til grundskolen Vi besøger retten udarbejdet af Tina Krogh Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk eller på 21757581 Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Centre for Economic and Business Research 2016 Opgaven CEBR har i efteråret 2015/foråret 2016 udført

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 Sag 322/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Torben Brinch Bagge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

AM B2 Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

AM B2 Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: AM2014.06.10B2 Kilde: Retspraksis, Byretterne Emner: ;vold mod ældre, børn og unge Stikord: Familievold, vold mod børn, udøvet af far mod søn (F), 2 episoder, F som 4/5-årig væltet i højstol pga skub til

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER

FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER Af de forbrdelser, der henhører under denne overskrift, omfatter undersøgelsen alene bestemmelsen om trusler på livet ( ) og om racediskrimination ( b). TRUSSEL PÅ LIVET ( ) Ligeartet

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice.

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice. Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice. Samfundsfag: Færdighedsmål: Politik: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Prøveløsladelse eller internering

Prøveløsladelse eller internering KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1000 af 05/10/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Indholdsfortegnelse Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse af

Læs mere

D O M. 1. afd. nr. S-2509-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Jeppe Søndergaard, besk.)

D O M. 1. afd. nr. S-2509-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Jeppe Søndergaard, besk.) D O M Afsagt den 28. januar 2015 af Østre Landsrets 1. afdeling (landsdommerne Jan Uffe Rasmussen, Sanne Kolmos og Henrik S. Øe (kst.) med doms- mænd). 1. afd. nr. S-2509-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V.

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. Afgørelser vedrørende vold, trusler m.v. mod offentlig mndighed ( 9) er omtalt i forbindelse med øvrige voldsforbrdelser. Dette afsnit omfatter alene trusler

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Kapitel 1: Magten i landet. Kapitel 1 afsnit 1.1 - Opdeling af landet Talansar.

Kapitel 1: Magten i landet. Kapitel 1 afsnit 1.1 - Opdeling af landet Talansar. Talansars kongelov Kapitel 1: Magten i landet 1. Landet Talansar regeres enevældigt af kongen, og dennes magt og titel går i arv til næste generation af kongens familie. 2. De love, som kongen vedtager,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) (Knallertkørekort

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

RETS HEDS GUIDE SIKKER

RETS HEDS GUIDE SIKKER RETS SIKKER HEDS GUIDE 1 FORORD Guiden er udarbejdet af Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder, som led i drøftelserne i Advokatsamfundets Center for Lov og Ret. Center for Lov og Ret har

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

BILAG I. Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe

BILAG I. Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe BILAG I Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe 1. BETINGEDE STRAFFE Betingede straffe er traditionelt blevet betragtet som et middel

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1068 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2008-730-0735 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404

Læs mere

Montesquieu og magtens tredeling

Montesquieu og magtens tredeling Montesquieu og magtens tredeling Thomas Mark de Laine, historieopgave, 19. februar 1999 Noter er markeret med et tal i parentes som f.eks. her (13), hvor der henvises til note 13. 1. Indledning I indeværende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. juli 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. juli 2015 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. juli 2015 Sag 52/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Jeppe Søndergaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing Falster

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Dokumentet er Historisk

Dokumentet er Historisk Dokumentet er Historisk LBK nr 1007 af 24/10/2012 Historisk (Straffeloven) Offentliggørelsesdato: 27-10-2012 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012 2 LOV nr 1385

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2015-16 L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2016 Kontor:

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 871 af 04/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-730-0517 Senere ændringer til forskriften LOV nr 152 af 18/02/2015

Læs mere

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse LBK nr 1235 af 26/10/2010 Gældende (Straffeloven) Oversigt (indholdsfortegnelse) 1. kapitel Indledende bestemmelser 2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse 3. kapitel

Læs mere

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr.

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr. Afgørelser 65 Tabel 3.13 Ubetingede fængselsstraffe fordelt efter overtrædelsens art og længden af den idømte straf 2000 Unsuspended prison sentences by type of offence and length of sentence 2000 Overtrædelsens

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) 1 de 34 28/10/2009 17:13 LBK nr 1068 af 06/11/2008 Gældende (Straffeloven) Offentliggørelsesdato: 08-11-2008 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404 af 27/12/2008 7 LOV nr 319 af

Læs mere

Vold mod børn ( )-20

Vold mod børn ( )-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;straf OG ANDRE RETSFØLGER; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2014-11-28 Aktiv: Historisk

Læs mere

TÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE

TÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE TÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE FAKTA OM DANMARKS DOMSTOLE Danmarks Domstole Højesteret To landsretter 24 byretter To specialiserede domstole: Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten Retten på Færøerne, Grønlands

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven Bekendtgørelse af straffeloven Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1028 af 22. august 2013, med de ændringer, der følger af lov nr. 1620 af 26. december 2013, lov nr. 168 af 26.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere