Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Indleveret til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Indleveret til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC)"

Transkript

1 Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Indleveret til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) November

2 Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Rapport indleveret til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) Om EMUC Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) er Danmarks Nationale Maritime Klynge organisation og skaber værdi for medlemmerne ved, på tværs af branchen, at være katalysator, inspirator og understøttende for medlemmernes forretningsudvikling. Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Projektet er støttet af: Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk 1

3 Indhold 1. FORORD Læsevejledning 3 2. HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Hovedkonklusioner Anbefalinger 6 3. OM EVALUERINGEN AF PROJEKT DANMARKS MARITIME KLYNGE Baggrunden for projekt Danmarks Maritime Klynge Evalueringens fokus PROJEKTETS RESULTATER OG EFFEKTER Projekt DKMK s konkrete output Efteruddannelseskurser og uddannelsesforløb Post.docs., ph.d. er og analyser Workshops, konferencer og events Succeskriterier for projektet Studerende og deltagere har fået øget viden om og interesse for den maritime sektor Stor tilfredshed med kurser/fag Anvendelsesorienterede fag med inddragelse af erhvervet Kursusindhold og undervisere der har fingeren på pulsen De studerende har fået et mere nuanceret billede af, hvad det maritime område dækker over Udbyttet for kursusdeltagere fra branchen har også været højt Mange studerende fortsætter i den maritime bane Mange kurser fortsætter efter projektperiodens udløb Samarbejdet om projektet har skabt et godt netværk Viden og kompetencer er blevet samlet Sammen er man stærkere EMUC har været en god projektejer Erhvervet er en vigtig medspiller Det maritime er blevet mere synligt Et godt fundament for fremtidigt samarbejde er blevet skabt METODE OG DATAGRUNDLAG 36 2

4 1. Forord Oxford Research har i løbet af efteråret 2014 gennemført en evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge (herefter projekt DKMK), der er et projekt igangsat af Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) i samarbejde med en lang række partnere: CBS Maritime, CBS Executive, Danske Maritime, DTU Transport, Force Technology, Københavns Universitet Det juridiske fakultet, Maskinmesterskolen København, SIMAC og Aarhus Maskinmesterskole. Projektets hovedformål er at styrke kompetenceniveauet i den maritime sektor for på sigt at sikre vækst og udvikling og fastholdelse af danske arbejdspladser inden for det maritime område. Dette skal konkret ske ved, at der skabes viden og overblik over den maritime klynges udfordringer og muligheder i relation til kompetenceudvikling, at der udvikles nye relevante uddannelses- og efteruddannelsesforløb, og ved at der skabes en højere grad af samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Projekt DKMK løber over en 3-årig periode fra november 2011 og til udgangen af Det samlede budget for projektet er godt 27 mio. kr. Projektet er støttet af den Europæiske Socialfond med 50 pct. og Vækstforum Hovedstaden med 20 pct. Nærværende evaluering præsenterer resultaterne af Oxford Researchs evaluering af projekt DKMK. Evalueringen har primært haft fokus på, hvorvidt projektet har gennemført de planlagte aktiviteter og mål og i den forbindelse på de skabte resultater i regi af projekt DKMK, herunder især de studerendes øgede kompetenceniveau samt betydningen af samarbejdet i projektet. Hertil kommer evalueringen med anbefalinger og ideer til, hvordan de umiddelbare resultater kan sikres forankring og fremadrettet være med til at skabe værdi for den maritime sektor. 1.1 LÆSEVEJLEDNING I kapitel 2 præsenteres et resumé af evalueringens hovedkonklusioner og anbefalinger til fokuspunkter og muligheder for partnernes fremadrettede arbejde. I kapitel 3 beskrives formålet med evalueringen af projekt DKMK. I kapitel 4 præsenteres projekt DKMK s overordnede resultater og værdiskabelse. Endelig indeholder kapitel 5 en beskrivelse af evalueringens metode og datagrundlag. 3

5 2. Hovedkonklusioner og anbefalinger Nærværende evaluering præsenterer resultaterne af evalueringen af projekt Danmarks Maritime Klynge (DKMK), der er gennemført i perioden september til november Formålet med evalueringen er først at fremmest at vurdere, hvorvidt projektet har været med til at skabe kompetenceudvikling samt øget fokus på det maritime område. I evalueringen er der et særligt fokus på, hvilket udbytte og hvilke kompetencer, de studerende har fået gennem kurser og fag skabt gennem projektet, og hvad disse kan bruges til fremadrettet. Hertil er der fokuseret på samarbejdet mellem projektpartnerne og andre aktører i det maritime område, hvad dette samarbejde har betydet, og hvad det kan bruges til i fremtiden. Evalueringen er baseret på kvalitative interview med projektpartnere, undervisere, studerende og interessenter. Hver kilde har bidraget med deres syn på projektet, hvilket har skabt en varieret viden om projekt DKMK. Der er i alt foretaget 29 interview. 2.1 HOVEDKONKLUSIONER Evalueringen viser, at projekt Danmarks Maritime Klynge er et projekt, som i høj grad er lykkedes, takket være et både veltilrettelagt og velgennemført forløb. Det er således evaluators vurdering, at de trin og målsætninger på vejen, som skal opfyldes for på længere sigt at skabe de ønskede resultater en stærkere maritim erhvervsklynge alle er blevet opfyldt. Det drejer sig først og fremmest om, at der nu udbydes flere maritime uddannelser og kurser på de involverede uddannelsesinstitutioner, at der samarbejdes mere mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, og at flere studerende tager fag inden for og udtrykker interesse for den maritime branche. Evalueringen viser overordnet set, at der har været god fremdrift i projektet i hele projektperioden, og at projektet ifølge projektpartnere og interessenter har været særdeles vellykket. Dette kan både tilskrives, at der blandt partnerne har været et stort engagement i projektet, ligesom der har været god ledelsesmæssig opbakning blandt partnerne, hvilket typisk er centralt i udviklingsprojekter som DKMK. Desuden roser flere af projektpartnerne EMUC for måden, de har styret projektet på, hvilket også har bidraget til, at projektet har været veldrevet. At projektet har været vellykket ses også ved, at det på flere områder har oversteget forventningerne i forhold til de opstillede succeskriterier, hvor fx flere uddannelsesforløb end planlagt er blevet udviklet og afprøvet, og hvor antallet af studerende har været støt stigende fra semester til semester. Projektorganisationen omkring projektet har formået at stille skarpt på kompetencebehovene i sektoren og har på den baggrund udviklet relevante kursusforløb og fag med fokus på de kompetencer, som efterspørges af virksomhederne inden for den maritime sektor. På baggrund af tilbagemeldingerne fra både undervisere og studerende er det evaluators vurdering, at disse kurser og fag i stor udstrækning har skabt forudsætningerne for et højnet kompetenceniveau i den maritime sektor. Blandt deltagerne på kurserne har således både været personer, der allerede arbejder inden for et maritimt erhverv, og studerende der forventer at komme til det. 4

6 Desuden er der igangsat ny forskning på nogle af partnerinstitutionerne i form af nyoprettede ph.d. og post.docstillinger, hvilket på længere sigt må forventes at styrke kompetenceniveauet i sektoren yderligere Praksisnære fag og kurser skaber stor tilfredshed blandt de studerende Både de studerende og underviserne udtrykker en stor tilfredshed med de kurser/fag, der er blevet udviklet i regi af projekt DKMK. Begge parter giver udtryk for en stor interesse for fagene, hvilket også gælder for projektpartnerne, som er tilfredse med de udviklede fag og den store interesse for disse. Af evalueringen fremgår det, at den store tilfredshed med fagene skyldes, at fagene har været praksisnære med inddragelse af erhvervet gennem fx opstilling af businesscases. Dette har betydet, at de studerende har kunnet se, hvad de efterfølgende kunne bruge faget til, ligesom de har fået inspiration til, hvad et job i den maritime sektor kan bestå af. Desuden er de studerende gennem fagene blevet opmærksomme på, at der er en efterspørgsel efter det, de har lært, og på at der er et stort udviklingspotentiale i sektoren De styrkede kompetencer kan bruges i et fremtidigt arbejde inden for det maritime område Evalueringen viser, at de studerende oplever, at de gennem fagene har fået styrkede kompetencer inden for det maritime område, fx inden for offshore, automation og ledelse. Dette opleves ligeledes af underviserne, som mærker, at der med de styrkede kompetencer og den øgede interesse for det maritime område er mange af de studerende, der vælger at skrive projekter og speciale inden for området og efterfølgende også søger jobs inden for dette. Flere af de studerende giver således udtryk for, at de opnåede kompetencer vil kunne bruges i deres fremtidige arbejde og gør, at de vil have lettere ved at indgå i arbejdet, uden at de først skal sættes ind i sektorspecifikke begreber, arbejdsgange mv. Det er i den sammenhæng også centralt, at fagene har øget de studeredes indsigt i og forståelse for, hvad arbejdet inden for det maritime område indebærer. Bl.a. har det overrasket flere studerende positivt, at, at en maritim uddannelse både kan anvendes til vands og til lands Undervisning i state of the art har givet de studerende et stort udbytte En anden årsag til, at kurserne har fået så stor tilslutning, er ifølge projektpartnere, undervisere og studerende, at underviserne har haft fingeren på pulsen og undervist i state of the art. Dette har betydet, at de studerende har følt, at de var i kompetente hænder og fik indblik i nuværende muligheder og udfordringer i branchen. Dette i kombination med den praksisnære undervisning har betydet, at de studerende har fået stort udbytte af fagene. For de personer, der allerede arbejder i branchen, viser evalueringen, at kurserne har været med til at opfriske deres viden, give dem et nyt perspektiv på deres arbejde og skabt grobund for et netværk blandt deltagerne, som de kan trække på fremadrettet Mange fag og kurser er nu forankret hos projektpartnerne Projektet har på flere områder været med til at stille skarpt på kompetenceudviklingen i sektoren, hvor både studerende og folk i erhvervet har fået mere viden og kendskab til arbejdet på det maritime område. Evalueringen viser, at der har været en stor interesse for kurserne/fagene, hvilket kan ses som et udtryk for, at der har været et behov for denne kompetenceudvikling inden for sektoren. Dette har videre resulteret i, at flere af fagene og kurserne på nuværende tidpunkt er blevet forankret i uddannelsesinstitutioners faste fagudbud og således videreføres efter projektperiodens udløb. Viden og kompetencer er blevet samlet 5

7 Helt konkret viser evalueringen, at man med projekt DKMK har formået at samle viden og kompetencer inden for det maritime område, hvilket der ikke tidligere har været samme tradition for. Dette har betydet, at partnerne har kunnet supplere hinanden i projektet. Projektpartnerne har formået at lægge et stort engagement i projektet, og de føler alle, at de har fået noget ud af være med, og at de har kunnet bidrage til projektets målopfyldelse Projektpartnernes netværk er blevet styrket gennem et godt samarbejde Den store tilfredshed med projektet afspejler sig ikke kun i de opnåede resultater, men ses også ved en tilfredshed med samarbejdet, hvor projektpartnerne giver udtryk for, at de har fået større indsigt i hinandens arbejde, og hvad de kan bruge hinanden til. Evalueringen viser, at projektpartnerne har fået øjnene op for, at de, på mange områder, står stærkere, når de arbejder sammen. Derfor påpeger flere både projektpartnere og interessenter at de er glade for det netværk, som projekt DKMK har været med til at skabe, hvor nye bekendtskaber er opstået, og andre relationer er blevet styrket. Dette netværk bliver af flere fremhævet med fokus på det fremtidige arbejde. Gennem evalueringen har det da også vist sig, at der er blevet skabt et solidt fundament for fremtidigt samarbejde, hvor projektpartnerne kan trække på det netværk, de har fået, både i fremtidige projekter, men også i forbindelse med mere individuelle udfordringer og muligheder Projektet har skabt større opmærksomhed om den maritime sektor Generelt set viser evalueringen, at projektet har været med til at skabe større opmærksomhed om den maritime sektor. Denne opmærksomhed ses både ved, at studerende har fået større interesse for at arbejde inden for den maritime sektor, men også ved at det maritime område er blevet mere synligt på uddannelsesinstitutionerne, hvor flere nu har oprettet maritime centre. Endvidere er der skabt mere opmærksomhed omkring den maritime sektor udadtil, bl.a. gennem en række ambitiøse analyser, konferencer og workshops. 2.2 ANBEFALINGER Som beskrevet ovenfor viser evalueringen, at projekt Danmarks Maritime Klynge er et både veltilrettelagt og velgennemført projekt. På baggrund af evalueringen vurderer evaluator, at samarbejdet samt fokus på det maritime område vil fortsætte, efter at projektperioden slutter. Der er således flere muligheder for, at projektpartnerne fremadrettet kan samarbejde om at højne kompetenceniveauet i den maritime sektor. Evaluator vil derfor, på baggrund af erfaringerne fra evalueringen, komme med en række anbefalinger til fokuspunkter og muligheder for dette fremadrettede arbejde. Disse anbefalinger kan både benyttes til fremtidige projekter, men også til det mere uformelle samarbejde mellem partnerne. Disse anbefalinger skal ses i lyset af den yderst positive evaluering af projektet Fasthold det gode netværk For at kunne gøre brug af hinandens kompetencer fremadrettet er det relevant at fastholde den gode kontakt, som er opnået gennem projektet. Dette kan gøres på forskellig vis, både formelt og uformelt. Evaluator anbefaler, at netværket fastholdes og styrkes gennem deltagelse i fx årlige møder, gennem arrangerede events (både arrangeret af projektpartnere, men også arrangeret for et bredere maritimt publikum), gennem workshops, statusmøder eller lignende. Fordelen ved de lidt mere formelle møder er, at alle har mulighed for at deltage og bidrage med tanker og ideer. Ulempen er omvendt, at det ikke altid vil være lige relevant for alle at deltage. 6

8 Dog kan netværket også fastholdes på mere uformel vis, hvor det egentlige netværk kan variere fra udfordring til udfordring og fra mulighed til mulighed. I denne form dyrkes netværket mere specifikt ved at inkludere en eller flere fra netværket alt afhængig af hvilken given problemstilling, der skal løses. Man kunne således forestille sig, at nogle af partnerne vil være bedre til at give input til en given problemstilling end andre, hvorfor konstellationerne vil variere. Fordelen er her, at netværket udvælges efter situationen, samtidig er ulempen dog, at en vigtig pointe kan blive overset, fordi alle ikke er inkluderet. Kombinationen af begge måder at fastholde netværket på kan derfor anbefales. Således at der sikres en formel fastholdelse af netværk samtidig med, at der også er mulighed for at mødes på mere uformel vis. I relation hertil viser evalueringen, at projektpartnerne har været gode til at udnytte hinandens kompetencer og viden i løbet af projektet. Både projektpartnere og interessenter har givet udtryk for, at når de står sammen, står de stærkere, fordi de kan supplere hinanden, når der skal findes løsninger på sektorens udfordringer, ikke mindst takket være koblingen mellem teoretikere og praktikere. Evaluator anbefaler derfor, at projektpartnere også i fremtiden benytter sig af hinandens kompetencer til at finde nye løsninger inden for det maritime område Inddrag hinanden mere i de respektive projekter Selvom der i løbet af projektperioden har været en stor grad af samarbejde, engagement omkring projektet og om løsning af udfordringen med at styrke kompetenceniveauet i den maritime sektor, bliver det bl.a. i et interview med en projektpartner påpeget, at det kunne have været givende, hvis man havde været inddraget mere i hinandens projekter. Jeg kunne godt have forestillet mig, at der var mere konkret inddragelse i hinandens projekter. Det har der ikke været så meget. (Projektpartner) Denne pointe er ikke ensbetydende med, at samarbejdet ikke har skabt en øget indsigt i hinandens arbejde, videndeling, netværk og følelsen af, at man står stærkere sammen. Evalueringen viser således tydeligt, at dette har været tilfældet. Pointen er derimod, at projektet ifølge nogle respondenter har bestået af en række parallelle projekter hos de forskellige partnere, mens de tværinstitutionelle projekter har været få. Det er evaluators vurdering, at en større personudveksling mellem uddannelsesinstitutionerne kunne have givet endnu større synergi mellem projekterne, som hver partner har haft ansvaret for. På den baggrund anbefales det, at man fremadrettet i et lignende projekt eller eventuelle andre opgaver undersøger muligheden for at inddrage hinanden yderligere i hinandens projekter med henblik på at skabe større synergi mellem delprojekterne. Eksempelvis med udveksling af undervisere eller studerende, fællesmoduler på tværs af uddannelsesinstitutioner eller tværgående maritime innovationsevents for studerende Inkluder erhvervet yderligere Som det fremgår af evalueringen, har det været utroligt givende, at erhvervet har været inddraget i projektet, i særlig grad på konferencer og seminarer samt i det analysearbejde, som parterne har foretaget, men også i undervisningssammenhænge. Både projektpartnere, interessenter, undervisere og studerende påpeger, at erhvervet er en vigtig medspiller på flere områder. Først og fremmest fordi det i sidste ende er virksomhederne, der skal ansætte de studerende, hvorfor det er vigtigt, at der kompetenceudvikles ud fra, hvad virksomhederne 7

9 efterspørger. Derudover er inddragelsen også relevant, fordi den skaber mere praksisnær undervisning, hvor virkelige cases skaber læring, og hvor de studerende får et indtryk af, hvad de kan bruge deres viden til i praksis. Desuden betyder inddragelse af virksomheder, at virksomhederne får øjnene op for, hvilke kompetencer de studerende besidder. Selv om branchen har været inddraget på flere områder i projekt DKMK, bliver det dog påpeget, at man godt kunne have inddraget de enkelte virksomheder yderligere. Det er evaluators indtryk, at virksomhederne primært har været inddraget på ad hoc basis, hvis det har været relevant i en given analyse eller en given undervisningsgang. Branchen har været godt repræsenteret, men de enkelte virksomheder kunne det have været rart at være tættere på. (Projektpartner) Det anbefales derfor, at virksomhederne i fremtidige projekter tænkes endnu mere aktivt ind i samarbejdet, fx ved at der etableres mere forpligtende samarbejdsaftaler mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Evaluator ved fra andre uddannelsesprojekter, at en sådan gensidig forpligtelse kan være yderst givtig for begge parter, ikke mindst i et rekrutteringsperspektiv Gør afrapporteringen så nem som muligt På mange områder er det lykkedes DKMK at undgå at løbe ind i udfordringer undervejs i projektperioden. Dog er der flere af projektpartnerne, som påpeger, at afrapporteringen har været til besvær på mange måder. Der er stor forståelse for, at projektet skal afrapporteres til bevillingsgiverne, men det er en gennemgående tilbagemelding blandt partnerne, at formen ikke har været optimal. Umiddelbart kan det være svært at omgå denne afrapportering, men det anbefales, at man fremadrettet i andre projekter undersøger muligheden for, om det kan være muligt at afrapportere på nemmere vis. En form for afrapportering kunne fx ske gennem universiteternes egne evalueringer frem for de eksisterende start-stop-skemaer. En anden mulighed for at gøre afrapporteringen nemmere kunne være alene at afrapportere på egentlige output, i stedet for at bruge tid på at afrapportere på, hvad der snart skal til at ske. Dette betyder selvfølgelig ikke, at der ikke skal laves en overordnet plan med mål- og aktiviteter, som man kan rette sig efter. I stedet er det et forslag til, hvordan afrapportereingen gøres så nem som mulig Fang de studerende tidligt Evalueringen viser, at mange af de studerende bliver tiltrukket af det maritime område, når de først har fået kendskab til branchen og de udfordringer og muligheder, der ligger i et arbejde her. Derfor er det vigtigt at fange potentiel arbejdskraft så tidligt som muligt, inden de unge vælger andre karriereveje. Det anbefales, at der fremadrettet bliver lagt en strategi for, hvordan de studerende kan blive inspireret til en uddannelsesvej inden for det maritime område. En god måde er fx gennem det nye projekt Den Maritime Håndværker, som flere af projektparterne i projekt DKMK står bag, hvor der sættes fokus på at fange de studerende allerede på erhvervsskolerne. Dette projekt kan muligvis også være med til at åbne dørene for, hvordan man også i folkeskoler og på gymnasiale ungdomsuddannelser kan være med til at skabe et øget fokus på det maritime område. Det har således været et centralt opmærksomhedspunkt i andre evalueringer og analyser, som evaluator har udarbejdet, at 8

10 mange elever allerede får stærke job- og uddannelsespræferencer i folkeskolen, som præger deres efterfølgende valg af ungdomsuddannelse og dermed også senere videregående uddannelse. Dette understreger ifølge evaluator betydningen af, at der fremadrettet også er fokus på at sætte tidligt ind med inspirerende erhvervsrettet viden og praksisnær undervisning om den maritime sektor allerede i folkeskolen Brand det maritime som udfordrende både til lands og til vands Som det fremgår af evalueringen, er projektet lykkedes med at skabe interesse for det maritime område blandt de studerende. Interessen er især blevet skabt gennem praksisnær undervisning, hvor de studerende har fået øjnene op for mange af de spændende muligheder, der er inden for et maritimt erhverv. Det er evaluators indtryk, at det, der især tiltrækker de unge ved det maritime område, er de udfordrende arbejdsopgaver og mange udviklingsmuligheder, der er i branchen. Evaluator anbefaler, at det er disse parametre, der sættes i spil, når fagene fremadrettet skal være med til at tiltrække studerende. Her er det især vigtigt at gøre de studerende opmærksomme på, at de kompetencer, de får med en maritim uddannelse, ikke behøver at betyde, at de skal have et arbejde til vands, men at der også er rig mulighed for at arbejde på land. 9

11 3. Om evalueringen af projekt Danmarks Maritime Klynge I dette kapitel beskrives dels baggrunden for, at projekt Danmarks Maritime Klynge blev oprettet, dels formålet med nærværende evaluering af projektet. 3.1 BAGGRUNDEN FOR PROJEKT DANMARKS MARITIME KLYNGE Danmark er blandt verdens førende søfartsnationer, og den maritime sektor udgør i dag en af Danmarks stærkeste og mest internationaliserede erhvervsklynger. Den samlede direkte og indirekte beskæftigelse i rederier, havne, udstyrsproducenter, skibsmæglere og andre inden for det maritime område er på over Den største andel af de beskæftigede er inden for hhv. maritimt udstyr og hjælpevirksomhed. Samtidig er branchens produktionsværdi over 300 mia. kr. Det betyder, at knap 10 pct. af den danske værditilvækst har tilknytning til søfarten. 1 Derfor er den maritime sektor et vigtigt fokusområde for at sikre, at Danmark fortsat er førende inden for sektoren. Blandt de udfordringer, som den maritime sektor i Danmark står over for, er først og fremmest en øget international konkurrence om at tiltrække maritime aktiviteter og virksomheder. Hertil kommer, at mange af de lande, vi konkurrerer med, har stor politisk opmærksomhed og yder massiv støtte til den maritime sektor. Eftersom Danmark ikke kan konkurrere på lave omkostninger eller billig arbejdskraft, og da Danmark rent geografisk ikke udgør et naturligt internationalt transportknudepunkt, er det altafgørende konkurrenceparameter for den maritime klynge, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer vigtigheden af, at aktørerne i klyngen formår at arbejde sammen for at løse de udfordringer, som virksomhederne og sektoren står overfor. Projekt DKMK er et ambitiøst projekt, der forsøger at håndtere de udfordringer, som den maritime klynge står overfor for med henblik på at sikre, at Danmark også i fremtiden er blandt verdens førende søfartsnationer. Formålet med projektet er derfor at øge kompetenceniveauet i relation til innovation, vækst og øget værdiskabelse i den maritime klynge. Dette gøres ved at udvikle og afprøve fag og kurser, der er målrettet erhvervslivets behov. Derudover forsøger projektet gennem analyser og andre aktiviteter at sætte fokus på udfordringer og muligheder inden for det maritime område. Projektet skal i den sammenhæng også gøre op med det paradoks, at der historisk set har været relativt få maritime fag/kurser samt maritime centre på de store danske videregående uddannelsesinstitutioner, når man tager branchens store betydning i betragtning. 1 Vækstteamet for Det Blå Danmark (2012): Anbefalinger, se samt Maritime Danmark (2010): Det betaler sig at satse på klynger, se 10

12 Regeringen offentliggjorde den 12. december 2012 en vækstplan for Det Blå Danmark med en række initiativer, der skal bidrage til at sikre, at Det Blå Danmark også fremadrettet skaber vækst og beskæftigelse. Denne vækstplan sammen med Vækstforums Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi om at skabe talent og kompetencer i verdensklasse samt stærke erhvervsklynger spiller i høj grad sammen med projekt DKMK. Samtidig viser det, at det er et område, som der er stor interesse for og fremtid i. Dette er også med til at give medvind til og øget fokus på projekt DKMK, som netop forsøger at bidrage til disse overordnede mål Projektet er organiseret omkring lead partner EMUC og projektpartnerne CBS Maritime, CBS Executive, Danske Maritime, DTU Transport, Force Tecnology, Københavns Universitet Det juridiske fakultet, Maskinmesterskolen København, SIMAC og Aarhus Maskinmesterskole, som sørger for implementering af fag/kurser og udarbejdelse af analyser mm. på deres respektive område. Derudover er der nedsat en styregruppe for projektet samt et Advisory Board, som har fungeret som rådgivningspanel for udviklingen af projektet og medvirket til at sikre en maritim forankring Styregruppen har været projektets besluttende og øverste organ bestående af repræsentanter fra projektets partnere, mens Advisory Boardet har været projektets rådgivende organ. I Advisory Boardet har siddet 20 repræsentanter fra virksomheder, myndigheder, organisationer og forskningsog uddannelsesinstitutioner, som er blevet inddraget løbende en til to gange om året med henblik på sikre, at projektets aktiviteter har adresseret behovet hos de væsentlige aktører på det maritime område, ikke mindst repræsentanterne fra erhvervet EVALUERINGENS FOKUS Projekt DKMK ønsker ved afslutningen af det treårige projekt at få gennemført en ekstern evaluering af projektet med henblik på at dokumentere og vurdere, om projektet har gennemført de planlagte aktiviteter og nået de opsatte mål. Nærværende evaluering er således en summativ evaluering, dvs. en evaluering med fokus på dokumentation af de forandringer og forandringsprocesser, herunder aktiviteter, metoder og processer, der har fundet sted undervejs i indsatsen, samt konkrete resultater og målopfyldelse. Dog vil evalueringen også bidrage med en række anbefalinger af mere formativ art til det fremadrettede fokus på den maritime sektor. For at kunne beskrive sammenhængen mellem projektets aktiviteter og de trin, der er nødvendige for at opnå projektets målsætninger og langsigtede effekter, har vi fundet det relevant at opstille en forandringsteori for projekt DKMK på baggrund af projektbeskrivelsen i udbudsmaterialet. Forandringsteorien er præsenteret i figur 3.1. Forandringsteorien viser de trin, der er nødvendige for at nå frem til de mere langsigtede resultater, og kan derfor anvendes som et værktøj til at forklare de formodede sammenhænge mellem aktiviteter, resultater og effekter. 2 I Advisory Boardet er følgende aktører repræsenteret: Aarhus Havn, DONG Energy Wind Power, Industriens Uddannelser, Søfartens Ledere, SKULD, DTU Mekanik, Københavns Kommune, MAN Diesel og Turbo, Danpilot, Syddansk Universitet, Nordic Tankers Marine, MARCOD, Aalborg Universitet, Maskinmestrenes Forening, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Lloyd s Register ODS, Danske Havnevirksomheder, Blue Water Shipping, Codan Marine og Erria. 11

13 Figur 3.1: Forandringsteori for projekt Danmarks Maritime Klynge Aktiviteter Proces Output Resultater kort sigt Maritime videregående uddannelser på kandidatniveau. Afkørsler til kandidatuddannelser for erhvervs-bachelorer. Efteruddannelsestilbud for maskinmestre, skibsofficerer, navigatører, shipping, skibsmæglere mv. Maritim viden, innovation og information om branchen Der udvikles og afprøves nye fag og kurser. Der udarbejdes analyser. Der samarbejdes på tværs af uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutioner og maritime virksomheder samarbejder. Der oprettes ph.d. stipendiater og post.docs. Nye uddannelser med fokus på kompetenceudvikling af studerende inden for det maritime område. Mere viden om den maritime klynges udfordringer og muligheder, herunder innovation. Matchmaking, netværk og innovationsarrangementer afholdes. De studerende og deltagerne får stærkere kompetencer inden for deres fag. De studerende får øget interesse for det maritime område. Uddannelsesinstitutioner får styrket deres maritime profil. Mere samarbejde og videndeling mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Resultater mellemlangt sigt Erhvervsklyngen oplever et kompetenceløft. Der udbydes flere og bedre maritime uddannelsesforløb og kurser, der er mere målrettet erhvervslivets behov. Beskæftigede, studerende og ledige bliver opkvalificeret. Flere danske virksomheder deltager i maritime projekter. Resultater lang sigt Øget vækst. Fastholdelse af maritime jobs og arbejdspladser i Danmark. Fastholdelse og styrkelse af Danmarks position som global førende søfartsnation. Stærke maritime erhvervsklynger. Kontekstfaktorer: underviseres kompetencer, uddannelsesinstitutioners kompetencer, projektpartneres samarbejde etc. Kilde: Oxford Research 2014 Som det ses af første led i forandringsteorien, består projekt DKMK af en række konkrete aktiviteter, som projektet har til formål at udvikle med henblik på at øge kompetenceniveauet i relation til innovation, vækst og øget værdiskabelse i den maritime klynge. I processen involveres en bred vifte af aktører i udviklingen af disse aktiviteter, bl.a. projektpartnere, maritime virksomheder, undervisere, ph.d. studerende og post.docs på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Hensigten med den brede involvering er at samle og skabe den bedste viden inden for feltet for at have det bedst mulige afsæt for kompetenceudvikling hos de studerende/deltagerne. Desuden samarbejdes der på tværs af uddannelsesinstitutioner og med maritime virksomheder for at udarbejde analyser af behov, muligheder og udfordringer inden for det maritime område for at sikre den bedst mulige 12

14 baggrund for at kompetenceudvikle aktørerne i sektoren, ligesom der på nogle uddannelsesinstitutioner oprettes ph.d. og post.doc. stillinger. Gennem det etablerede samarbejde udvikles og afprøves nye kurser. Denne proces leder videre til det umiddelbare output, som det er skitseret i forandringsteorien, hvor konkrete uddannelser er blevet skabt, matchmaking, netværk og innovationsarrangementer er blevet gennemført, og mere viden om det maritime områdes udfordringer og muligheder er blevet belyst. På kort sigt viser resultaterne sig ved, at de studerende oplever et kompetenceløft og får en øget interesse for det maritime. Samtidig får uddannelsesinstitutioner styrket deres maritime profil, ligesom der er skabt et øget samarbejde mellem centrale aktører på feltet. De kortsigtede resultater fører på sigt til de mellemlange resultater, hvor erhvervsklynger oplever et kompetenceløft, grundet studerendes, lediges og beskæftigedes kompetenceløft. Samtidig tilbyder uddannelsesinstitutioner kurser og uddannelsesforløb, der er mere målrettet erhvervslivets behov. Som det fremgår af forandringsteorien, vil projekt DKMK på langt sigt kunne medvirke til at skabe øget vækst, fastholdelse af arbejdspladser og stærke maritime erhvervsklynger, såfremt de tidligere trin i forandringsteorien er fulgt. Hvis evalueringen viser, at de første trin i forandringsteorien er gennemført som planlagt, er det sandsynligt, at de mere langsigtede og samfundsøkonomiske effekter, som det endnu er for tidligt at kunne måle, også vil indfinde sig. Da projektet ikke kan isoleres fra omverdenen, kan det dog ikke forventes, at det ene trin naturligt følger det andet, og at de langsigtede resultater dermed opnås. Der bør derfor tages forbehold for diverse kontekstfaktorer, der kan medvirke til, at projektet udbredes og forankres på forskellig vis fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Det kan fx være faktorer som undervisernes kompetencer, uddannelsesinstitutioners kompetencer, projektpartneres samarbejde etc., som kan have betydning for projektets resultater. Med baggrund i forandringsteorien vil evalueringen være med til at besvare følgende tre hovedspørgsmål: Har projektet gennemført de opstillede aktiviteter og mål? Hvordan har samarbejdet mellem projektpartnerne virket, og hvilken betydning har det haft? I hvilken udstrækning har projektet højnet kompetenceniveauet i den maritime sektor? Evalueringen vil således hovedsageligt belyse de fire første led i forandringsteorien og så vidt muligt det femte led. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at belyse de mere langsigtede resultater. Dog vil evalueringen komme ind på de interviewedes forventninger til resultaterne på langt sigt. 13

15 4. Projektets resultater og effekter I dette kapitel stilles skarpt på de opnåede resultater af projekt Danmarks Maritime Klynge. Herunder vil der først blive fokuseret på processen og outputtet, som skitseret i forandringsteorien, hvor de umiddelbare output i form af kurser, fag mm. vil blive skitseret og sammenholdt med succeskriterierne for projektet. Herefter sættes der mere specifikt fokus på de resultater, som dette konkrete output har skabt. Der vil således blive fokuseret på, hvad kurserne og fagene har betydet for de studerende i form af oplevede nyudviklede kompetencer, samt hvad samarbejdet har betydet for disse resultater og fremadrettet. I afsnit 4.1. ses der først på de konkrete output, som projekt DKMK har skabt. I afsnit 4.2 er der fokus på de studerendes udbytte af projektet, og endelig i afsnit 4.3. ser vi på det udbytte, som partnerne har fået ud af projektet. 4.1 PROJEKT DKMK S KONKRETE OUTPUT I et udviklingsprojekt som DKMK, er der rig mulighed for at prøve nye ideer af, og hvis ideen ikke viser sig at fungere i praksis, er der ikke nogen skade sket, da et udviklingsprojekt netop handler om at afprøve ideer. Når der er mulighed for og penge til at afprøve ideer, er der imidlertid også stor sandsynlighed for at udvikle nye innovative og kreative tiltag, som kan vise sig at have en effekt på længere sigt, fordi man tør at tænke ud af boksen. Samtidig kan ideer, som ikke virker i praksis, opgives, hvorefter man kan bruge den opnåede viden til at ramme mere rigtigt næste gang. Som det fremgår af forandringsteorien, har partnerne i projektet udviklet og afprøvet en række konkrete uddannelsesforløb og kurser gennem projektperioden. Mange af disse kurser og uddannelsesforløb har været en stor succes, hvilket betyder, at flere fortsætter efter projektperiodens udløb. På den anden side har der ikke været behov for nogle af de andre udviklede kurser og uddannelsesforløb, hvorfor disse enten ikke er blevet til noget eller ikke fortsætter efter endt projektperiode. I det følgende vil der blive fokuseret på processen og outputtet, som skitseret i forandringsteorien, hvor der vil blive set nærmere på, hvilke konkrete aktiviteter der er blevet udviklet i projekt DKMK, og hvad dette har ført til Efteruddannelseskurser og uddannelsesforløb DKMK er et ambitiøst projekt med mange aktiviteter fordelt ud på de forskellige projektpartnere. Hovedaktiviteten i projektet er at øge kompetenceniveauet i den maritime klynge ved at skabe maritim kompetenceudvikling på kandidatniveau, for maskinmestre, navigatører og skibsofficerer mv. og ved at udvikle ny maritim viden. Hertil kommer et ønske om at fremme anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft i den maritime erhvervsklynge og sikre, at erhvervsfolk inden for den maritime klynge har mulighed for at opdatere deres viden og komme på niveau med de bedste. 14

16 Det er evaluators indtryk, at der har været en tilfredsstillende fremdrift i projektet på dette område, hvor projektpartnerne har givet udtryk for at have haft klare mål for deres arbejde, og dermed for hvad de hver især har skullet bidrage med. Stort set alle projektpartnere giver således udtryk for, at udviklingen og afprøvningen af kurser og uddannelsesforløb har forløbet som planlagt med kun små afvigelser på vejen, som vil nå at blive indhentet, inden projektet afsluttes. Der har måske været nogle små justeringer undervejs, hvis det har givet mening, men ikke noget, der har haft den store betydning. (Projektpartner). Vi er tæt på at være i mål. Projektet kom lidt sent i gang. Vi fik bevilling i november, men de første aktiviteter kom først engang i foråret. Tyngden af aktiviteter har været i den sidste del af projektperioden. (Projektpartner). Projektet har nået sine aktivitetsmål (Projektpartner). En projektpartner fortæller, at dennes del af projektet ikke er blevet, som det var tiltænkt, da der ikke var nok tilmeldte til det udviklede kursus til, at man kunne forsvare at afholde det. Dette har betydet, at denne projektpartners finansiering er overgået til de andre projektpartnere. Der var kun tilmeldt én på det ene forløb, og en eller to på det andet. Så det var ikke forsvarligt at starte op, heller ikke udbyttemæssigt. Det var ikke den konstellation, vi ville gøre det i. (Projektpartner) Post.docs., ph.d. er og analyser På nogle af de tilknyttede videns- og uddannelsesinstitutioner er der i forbindelse med projekt DKMK oprettet ph.d. stillinger og post.docs for at sikre et særligt fokus på det maritime område. Målet er at skabe et vidensbaseret grundlag for branchen fremover, herunder gerne inden for udvikling og innovation. Et sted er en ph.d. stilling fx blevet besat med det formål at forske i et specifikt emne inden for det maritime område med henblik på at være med til at udvikle et undervisningstilbud inden for emnet. Et andet sted har en ph.d.studerende fået til opgave at være med til at udvikle og forbedre eksisterende optimeringsmodeller til løsning af komplekse problemstillinger såsom netværksdesign og tramp ship sheduling. Dertil kommer, at der er blevet foretaget en række kompetenceanalyser, herunder både behovsanalyser, best practice-analyser, benchmarkanalyser og en SWOT-analyse, som tilsammen har været med til at skabe rammen og udgangspunktet for arbejdet med udvikling og afprøvning af fag. Evalueringen viser, at både ph.d. er, post.docs og analyser har været med til at bidrage med vigtig viden til projekt DKMK. Disse stillinger og analyser har så at sige sat gang i processen med udvikling af fag og kurser samt fået stillet skarpt på både udfordringer og muligheder i den maritime branche. Projektpartnere har i evalueringen givet udtryk for, at de oprettede stillinger har været med til at skærpe fokusset på uddannelsesinstitutionen i en sådan grad, at de efterfølgende er blevet ansat i en stilling efter afsluttet ph.d.uddannelse. De oprettede stillinger har ligeledes medvirket til at skabe et vidensmiljø inden for det maritime område på de pågældende uddannelsesinstitutioner, som det er målet at fastholde efter projektets afslutning. 15

17 4.1.3 Workshops, konferencer og events Ud over de nyudviklede fag og efteruddannelser samt oprettede stillinger og analyser, der har været med til at skabe øget fokus på den maritime sektor og danne baggrund for kompetenceudviklingen inden for det maritime område, er der i løbet af projektperioden blevet afholdt en række konferencer, workshops, og events med fokus på kompetenceudviklingen i det maritime. Disse arrangementer har særligt været anvendt til at skabe kontakt til virksomhederne, som har kunnet give vigtige input til partnerne i projektet, for det første om de udfordringer, som de oplever som branche, for det andet hvilke kompetencer de efterspørger og endelig ideer til konkrete aktiviteter i projektet. Advisory boardet har ligeledes været inviteret til disse arrangementer. Konkret er der blevet afholdt konferencer blandt andet for hhv. at kick-starte og afslutte projekt DKMK. Derudover har der været afholdt events med keyspeakers inden for det maritime område for at sætte fokus på specifikke problemstillinger og muligheder inden for branchen. Desuden er der blevet gennemført flere workshopsmed det formål at diskutere nye tiltag og projekter, samt muligheder for at skabe bedre sammenhæng i den maritime sektor. Virksomhedsdage er også blevet afholdt, hvor der blandt andet er blevet sat fokus på bestemte virksomheder og deres forretningsmuligheder samt hvilke tiltag, der kan iværksættes for at skabe maritime jobs og vækst. Både projektpartnere og interessenter giver i evalueringen udtryk for, at de afholdte arrangementer har været spændende og har tiltrukket folk fra branchen. På disse arrangementer har der været god mulighed for at skabe netværk, blive opdateret på den nyeste viden samt få føling med projekt DKMK. Arrangementerne har alle på forskellig vis haft til formål at sætte fokus på kompetenceudviklingen i den maritime sektor. Hertil har der været god mulighed for at diskutere udfordringer og muligheder inden for området. Endelig har EMUC i regi af projekt DKMK gennemført en række matchmaking-aktiviteter og forskellige former for klyngesamarbejde med det formål at sammentænke, styrke og udvikle de regionale indsatser, bl.a. med Nordsjællands Maritime Klynge, Fyns Maritime Klynge og Bornholms Maritime Klynge Succeskriterier for projektet For at sikre en fælles retning for projektet, er der blevet opstillet succeskriterier for aktiviteter og outputs i projekt DKMK. Disse er blevet justeret undervejs i projektet og ser i sin endelige udformning ud som vist i figur 4.1. Figur 4.1: Succeskriterieskema for projekt Danmarks Maritime Klynge [skal opdateres efter ] Aktiviteter Output Mindst 30 nye uddannelsesforløb for studerende udvikles og afprøves Opnået: 33 Mindst 86 nye efteruddannelseskurser for beskæftigede eller ledige i den maritime branche udvikles og afprøves Mindst 25 matchmaking og innovationsarrangementer for virksomheder og videninstitutioner afholdes. Mindst 10 tiltag, som sætter fokus på SMV'ers anvendelse af arbejdskraft fra de videregående uddannelser initieres. 400 flere studerende tager en maritim uddannelse/et mere maritimt uddannelsesforløb Opnået: 54 Opnået: 31 Opnået: 11 16

18 Mindst 850 personer fra den maritime branche gennemfører et maritimt kursus eller uddannelsesforløb. Mindst 10 projektkonsortier, der udvikler innovative projektideer sammensættes Opnået: 11 Mindst 100 SMV'er gør brug af projektets tiltag om at fremme brugen af studerende og kandidater fra de videregående uddannelser. Opnået: 132 Som det fremgår af figuren, har projekt DKMK på stort set alle punkter formået at indfri de opstillede succeskriterier. På flere punkter har opfyldelsen af succeskriterierne endda overskredet forventningerne. Dette vidner først og fremmest om, at der har været en efterspørgsel efter disse kurser/fag/aktiviteter, men også at projektpartnerne har formået at ramme rigtigt i udviklingen af fag/kurser/aktiviteter. Det drejer sig eksempelvis om, at der er blevet skabt 3 flere uddannelsesforløb end forventet og 6 flere matchmaking- og innovationsarrangementer. Ud over de planlagte aktiviteter har der også været flere afledte effekter af projektet. Nogle har udviklet flere fag og andre har på anden vis fået større fokus på det maritime. Dertil kommer, at flere af uddannelsesinstitutionerne har fået ansat personer, der kan være med til at løfte kompetenceniveauet på stedet yderligere i fremtiden. I den følgende del af evalueringen vil resultaterne af projekt DKMK blive belyst med fokus på, hvorfor projektet har været godt. 4.2 STUDERENDE OG DELTAGERE HAR FÅET ØGET VIDEN OM OG INTE- RESSE FOR DEN MARITIME SEKTOR I dette afsnit vil fokus være på de studerendes/deltagernes oplevede udbytte af de oprettede kurser og fag, hvor de konkrete resultater vil blive gennemgået. Som tidligere nævnt er der udviklet kurser på flere niveauer, dels efteruddannelser, dels obligatoriske bachelorfag og dels valgfag på kandidatniveau. De studerende/deltagerne, der er inddraget i evalueringen, har således både været personer, der allerede arbejder inden for et maritimt erhverv, og som har deltaget i efteruddannelsesforløb, og studerende der er under ordinær uddannelse. Udgangspunktet for de interviewede studerende er således forskelligt, da nogle allerede har erhvervserfaring inden for branchen og andre er ved stifte bekendtskab med branchen. De følgende afsnit omhandler dog begge typer af studerende, mens afsnit vil have et særskilt fokus på udbyttet for de studerende, der allerede arbejder i erhvervet, og som har deltaget i efteruddannelse Stor tilfredshed med kurser/fag Evalueringen viser, at der blandt projektpartnere, undervisere og de studerende har været en stor tilfredshed med de afholdte kurser/fag. Flere af de studerende fortæller, at deres forventninger til kurserne/fagene i høj grad er blevet indfriet og til tider også har oversteget disse. Desuden giver flere af de studerende udtryk for, at undervisningen både har været kompetencegivende og interessant. En del af afrapporteringen i projektet er foregået gennem start-stop skemaer, som de studerende har skullet udfylde efter et givent kursus/fag, der har været af en uges varighed eller mere (og derfor typisk har haft karakter af ordinær uddannelse). Data fra disse omhandler blandt andet de studerendes tilfredshed med kurset/faget. Som figur 4.3 viser, har tilfredsheden med fagene været høj. Over 80 pct. af de studerende er positive. Konkret 17

19 er der 34 % ud af 464 respondenter 3, der svarer, at de i meget høj grad har været tilfredse med projektet (typisk forstået som faget/kurset for den enkelte studerende). I den anden ende af skalaen er der alene 5 % af deltagerne, der har svaret fra 5-7 og dermed vist utilfredshed med projektet. Figur 4.3: I hvilken grad har deltageren været tilfreds med projektet? (Svaret er angivet på en skala fra 1 til 7, hvor 1 er 'i meget høj grad', og 7 er 'i meget ringe grad') 40% 30% 20% 34% 28% For kurser af under en uges varighed typisk efteruddannelseskurser. har uddannelses- og vidensinstitutionerne selv gennemført interne evalueringer. Evaluator har gennemgået 12 af disse interne evalueringer, som alle giver samme billede som figur 4.3: en overvægt af studerende, der er meget tilfredse/tilfredse med kurserne, både overordet set og med de enkelte sessioner. Der har således alt i alt været stor tilfredshed med de udbudte kurser/fag, hvilket vidner om, at fagene skaber interesse og indfrier et behov for fag inden for det maritime område. I de kvalitative interviews underbygges denne tilfredshed blandt de studerende. Jeg tror, at alle syntes, det var spændende. (Studerende) Jeg nød virkelig kurset. (Studerende) 19% 10% 2% 2% 1% 0% 1 - i meget høj i meget grad ringe grad* *Der er alene 4 besvarelser i 7 i meget ringe grad Kilde: Oxford Research 2014 N=464 Jeg var positivt overrasket. (Studerende) Der har dels været en udpræget grad af tilfredshed med kursernes/fagenes indhold, men flere uddyber også, at det er fag/kurser, som de har kunnet anvende efterfølgende: Det er et af de kurser, hvor jeg har fået allermest med hjem. (Studerende). De studerende giver altså udtryk for, at undervisningen både har været interessant, men også relevant og anvendelig. I tillæg til de studerendes tilfredshed har underviserne også være meget tilfredse med de kurser/fag, 13% 3 Datamaterialet er et udtræk fra Erhvervsstyrelsen modtaget den Der er ikke ved alle kurser og fag blevet udfyldt et startstop skema. Alligevel kan dette være med til at give et indtryk af de opnåede resultater i projekt DKMK regi. 18

20 som er gennemført under projektet. Underviserne har fået respons fra deltagerne på kurserne/fagene, hvor der har været stor tilfredshed, og ligeledes har de indirekte gennem de studerendes engagement og interesse mærket en stor tilfredshed blandt de studerende. Jeg mærker, der er en generel interesse inden for området blandt de studerende. Det kan mærkes i undervisningen, at de skriver gode opgaver, deltager aktivt i undervisningen, ligesom deres evalueringer af undervisningen er gode. (Underviser). Flere af underviserne og projektpartnerne henviser også til uddannelsesinstitutionernes interne evalueringer, hvor de studerende har udtrykt tilfredshed med fagene. Der har været god respons fra de studerende. Jeg har fået en masse positiv feedback. (Underviser). Vi kan se på evalueringerne, at de studerende finder forløbene relevante, og det samme indtryk har vi fået gennem samtaler med de studerende. (Projektpartner). Baggrunden for at de studerende har givet god feedback og været tilfredse, er ifølge underviserne, at de studerende har lært noget nyt på kurserne og kan bruge dette efterfølgende: De studerende var glade. De lærte noget, som de ikke vidste noget om før. (Underviser) Overordnet set er der altså stor tilfredshed med de kurser, projektet har udviklet. Flere påpeger også, at der med tiden er kommet flere studerende til kurserne, hvorfor det ikke har været svært at oprette dem i de indeværende semestre. I den forlængelse er flere af kurserne på de forskellige uddannelsesinstitutioner blevet til et fast tilbud. Evalueringen viser, at der er flere grunde til, at kursusdeltagerne er tilfredse med kurserne. Dette vil blive belyst nærmere i følgende afsnit Anvendelsesorienterede fag med inddragelse af erhvervet Evalueringen viser, at de studerende især tillægger kurset/faget høj værdi, når kurset er meget praksis- og anvendelsesorienteret. Flere af de studerende giver derfor udtryk for, at kurserne/fagene har været gode, når de har været meget praksisnære. Dette er for eksempel blevet gjort ved, at undervisningen har inddraget konkrete cases, som deltagerne har skullet arbejde med og ud fra. Hertil kommer, at både de studerende og underviserne påpeger, at undervisningen er mere markeds- og anvendelsesorienteret, når der inddrages forelæsere eller cases, som kommer fra erhvervet. Det var rigtig godt, at der var businesscases, hvor vi gik ind og kiggede på visse selskaber. Det var virkelig praksisnært. Det var rigtig godt. (Studerende) Det er vigtigt at hive praktikere med ind til forelæsningerne. De ved noget om branchen. (Underviser) Faget skal være relevant og up to date. Det skal være praktisk og ikke bare teori. (Underviser) 19

21 Det, at undervisningen har været praksisnær, betyder, at undervisningen opleves som mere relevant og anvendelig for de studerende. I flere af fagene/kurserne har der været en inddragelse af erhvervet, både ved at folk fra erhvervet er kommet ud og har holdt forelæsninger og ved konkrete virksomhedsbesøg. Det har betydet, at de studerende i høj grad har fået et realistisk indblik i, hvordan industrien arbejder, og de har kunnet se, hvad de skulle bruge den nyerhvervede viden til. Således har de studerende også nemmere ved at kunne arbejde i branchen efterfølgende, uden at de behøver at stille spørgsmål ved alt. Flere af de studerende fortæller, at de føler sig bedre rustet til at arbejde inden for den maritime sektor, efter at have taget et maritimt kursus/fulgt et fag. Jeg har fået en bedre forståelse for arbejdet i den maritime sektor og et bedre overblik over arbejdet. Jo mere viden du har, jo nemmere er det at performe og forstå, hvad der sker (Studerende) Jeg vil kunne bruge det i arbejdssammenhænge, hvis jeg fx får et job inden for shippingbranchen. Faget var en indføring i branchen, der gav en god helhedsforståelse, som kan være med til at gøre arbejdet lettere senere hen. (Studerende) Hvis jeg får arbejde i industrien, så har jeg det her kendskab så vil jeg kunne få min viden i spil. (Studerende) Her fremhæves den basisviden, de studerende har fået gennem fagene, som en forudsætning for en bedre performance. De studerende giver således udtryk for, at det med fagene bliver lettere at forstå erhvervet, når man kommer ud i det. Gennem de cases, de studerende har arbejdet med, kender de til mulige problemstillinger, de kan blive udsat for, og står derfor stærkere i deres fremtidige arbejde. Flere af de studerende fremhæver også, at de ud over den teoretiske ballast får en forståelse af maritim terminologi og jargon, og dermed vil have lettere ved at arbejde på en maritim arbejdsplads. Det betyder, at jeg kan tale med andre på et teknisk niveau, kan samarbejde med dem uden at stille alt for mange spørgsmål. Man kender alle ord. Det gør arbejdet lidt nemmere. (Studerende) Flere undervisere og projektpartnere fremhæver også denne inddragelse af erhvervet som afgørende for at tiltrække studerende. Det er vigtigt med et virksomhedsengagement, hvis man skal tiltrække de studerende. Og vi har i stort omfang gjort brug af gæsteforelæsere og casematerialer, og også andre dele af maritim industri. (Projektpartner). Kursusindholdet skal være relevant og up-to-date. Det skal være praksisnært og ikke kun teori. Og så er det også en fordel, hvis det er folk fra industrien, der underviser. Folk der selv har prøvet at arbejde i den maritime sektor. (Underviser). Det er ikke kun inddragelse af erhvervet, der har gjort undervisningen god. Det er netop kombinationen af det erhvervsrettede og det teoretiske/akademiske, der har gjort kurset/faget stærkt, og som har gjort, at de studerendes kompetenceudvikling professionaliseres. Der er en tendens til, at flere og flere med akademisk baggrund kommer ind i branchen. Der er ved at ske en akademisering. Det betyder også, at det bliver mere professionelt. (Underviser) 20

22 De studerende er bedre klædt på nu, både til at være selvstændige problemløsere og teoretiske. (Underviser) Jeg kan bruge viden om den maritime sektor til at tænke ud af boksen, primært i mit virke som maskinmester, hvor jeg kan bruge den viden. Den bidrager til noget positivt. Jeg bliver bedre til at finde løsninger og nye ideer. (Studerende) Her fremhæves det, at de studerende bliver mere professionelle. De har en stærk teoretisk ballast med sig, når de kommer ud i erhvervet. Gennem projektet er der oprettet flere maritime kurser på de akademiske uddannelsesinstitutioner, som dermed har skabt et øget fokus på den maritime sektor blandt netop disse studerende. Traditionelt set har jobs i den maritime sektor hovedsageligt været besat af faglærte og af nogle, der så at sige er født ind i jobbet. Dog er der på det seneste sket en udvikling inden for det maritime erhverv, hvor andre mere akademiserede kompetencer kræves, og det er netop disse kompetencer, som projektet har været med til at skabe og stille skarpt på. Dette betyder dog ikke, at de andre kompetencer skal udkonkurreres. Jeg mener, at dét, at man øger kompetenceniveauet, ikke er et enten-eller. Det er ikke sådan, at de overtager andres rolle. De bliver i stedet et nyt lag i virksomhederne. De får en mere analytisk funktion. Det er med til at løfte erhvervets professionalitet. (Projektpartner). Evalueringen viser, at det er afgørende, at de studerende kan se, at de kan bruge uddannelsen til noget, at der er efterspørgsel på deres kompetencer, når de er færdiguddannede. Evaluator erfarer fra flere af de studerende og underviserne, at såfremt dette er tilfældet, så vil de studerende have lettere ved at indgå på en arbejdsplads, når de fra deres uddannelse allerede kender til praksissen og terminologien inden for det maritime område. Det er evaluators erfaring fra tidligere projektevalueringer af lignende karakter, at praksisnær undervisning virker yderst motiverende og udfordrende for de studerende. Ved den praksisnære undervisning kobles viden til færdigheder, hvorpå man styrkes i begge dele. Samtidigt betyder dette, at de studerende får en fornemmelse for erhvervet, og hvorvidt det er et sted, de studerende ønsker at arbejde i fremtiden. Der er med projektet også skabt fokus den anden vej fra virksomhedernes side idet de i højere grad orienterer sig mod uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutionernes inddragelse af virksomhederne har skabt grobund for mere samarbejde, hvor virksomhederne nu også henvender sig med en specifik efterspørgsel efter konkrete kompetencer. Vi har fået henvendelser fra virksomheder, som gerne vil have os til at udpege nogle studerende, som de kan ansætte. Der kan jo være konjunkturer, men jeg ser det også som et signal på, at de studerendes uddannelse peger i den rigtige retning. (Underviser) Da der er sket en væsentlig udvikling inden for den maritime sektor de seneste år, er det også vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne følger med i udviklingen og kan leve op til de krav, der efterspørges i erhvervet i dag. Evalueringen viser, at inddragelsen af erhvervet fra uddannelsens side er med til at skærpe fokus på, hvad erhvervet efterspørger. De studerende kan gennem fagene se, at der er en efterspørgsel efter det, de har lært, og at der ikke mindst er et udviklingspotentiale i sektoren. Flere studerende giver udtryk for, at det er 21

23 motiverende, når dette er tydeligt gennem uddannelsen/kurset. Dette stemmer godt overens med flere studerendes pointering af, at kurserne har været up to date og ikke bare teoribaserede. Dette leder videre til næste punkt om, at en anden årsag til den store tilfredshed blandt de studerende skyldes, at underviserne så at sige har haft fingeren på pulsen Kursusindhold og undervisere der har fingeren på pulsen Et andet element, som flere studerende fremhæver som godt ved kurset/faget, er undervisernes høje faglighed, som i høj grad har været up to date i forhold til sektoren. Der er på flere uddannelser inddraget undervisere udefra, som har haft ekspertise inden for netop det område, der er blevet undervist i. På den måde har de studerende oplevet en høj grad af engagement fra undervisernes side, og samtidig har de følt, at de har kunnet få opklarende svar på deres spørgsmål. Evalueringen viser, at dét at inddrage kompetente undervisere udefra, som underviser i state of the art, har bevirket, at undervisningen har været relevant for de studerende. Det var godt, fordi det var helt ny viden. Jeg var super interesseret i at lære. Og det var spændende undervisere, som havde masser af erfaring. Hvis man stillede dybdegående spørgsmål, var de villige til at forklare. (Studerende) Det, at underviserne er up to date med den nyeste viden inden for industrien derfra, betyder, at der er skabt interesse for at lære blandt de studerende. Det har været tydeligt for de studerende at se, at dét, de lærer, er dét, der anvendes og kan bruges inden for det maritime erhverv. Underviserene har bidraget med konkret viden inden for sektoren, hvilket har betydet, at undervisningen har været funderet i konkrete anvendelsesmuligheder. Kurserne skal være up-to-date, fordi du taler med industrien. Du bliver nødt til at vide alt og have partnere fra industrien til at undervise folk. (Underviser) Denne inddragelse og fokus på industrien påpeger flere, både som værende en afgørende faktor for fagenes/kursernes succes og samtidig som afgørende for at tiltrække flere studerende. Gennem inddragelse af erhvervet signaleres det til de studerende, hvilke muligheder en maritim uddannelse giver. På denne måde bliver flere af de studerende tiltrukket af en uddannelse inden for det maritime område. Ligeledes bliver de under uddannelsen/kurset familiære med industrien, og hvad den efterspørger. Dermed kan de skærpes i deres valg af hvilken retning, de vil med uddannelsen. Flere mener netop, at det er med projektet, der er kommet denne erhvervs- og industriinddragelse. Projektet har givet mulighed for at se mere på erhvervslivet. Det har været en unik mulighed for at se rundt og også få de studerende til at skrive bacheloropgave om, hvad virksomhedernes fremtidige efterspørgsel har været, og det har givet os ny viden. (Underviser) Projekt DKMK har med andre ord medvirket til at styrke synergien mellem det maritime erhverv og den akademiske tradition, hvilket vurderes at være afgørende for på længere sigt at innovere og udvikle erhvervet. Der er inddraget den nyeste viden fra erhvervet, hvilket gør er attraktivt for de studerende. 22

24 4.2.4 De studerende har fået et mere nuanceret billede af, hvad det maritime område dækker over Evalueringen viser således, at undervisernes stærke faglighed, praksisnære cases og inddragelse af aktører fra erhvervet har højnet kvaliteten af kurserne/fagene. Dertil har evaluator fundet, at de studerendes konkrete udbytte af fagene/kursene har været stort. Flere har fremhævet, at de i særdeleshed kan anvende kurset efterfølgende, både til at studere videre inden for det maritime område, i et efterfølgende arbejde inden for et maritimt erhverv eller i deres fortsatte arbejde inden for det maritime område. Det er et god fundament, hvis man vil videre inden for maritim transport. Det er der ingen tvivl om. (Studerende). Det var virkelig godt. Det fik en til at tænke mere, det opfriskede ting, som jeg allerede vidste. Det betød, at jeg fik det tilbage i hukommelsen (Studerende). De studerende oplever på forskelligt niveau, at det, de har lært, kan bruges fremadrettet. Evalueringen viser, at der gennem projekt DKMK er udviklet overordnede kurser/fag, som kan introducere studerende, der måske ikke fra start havde valgt den maritime vej, til den maritime sektor, der som nævnt i indledningen er en særdeles vigtig sektor i Danmark med sine over beskæftigede, heraf mange inden for hhv. maritimt udstyr og hjælpevirksomhed. På den måde er det også sandsynligt, at flere vælger at gå den maritime vej efterfølgende, hvilket der også er flere studerende, der fortæller (jf. afsnit 4.2.6). Man får en bred viden og en stor forståelse både til lands og til søs. Du kan arbejde rigtig mange steder. (Studerende) I citatet tydeliggøres det, hvordan den studerende opfatter det maritime kursus som adgangsbillet til en bred skare af erhverv, og at det ikke kun relaterer sig til jobs på vandet. Dette aspekt er noget, som flere af de studerende og underviserne fremhæver. Evaluator erfarer, at der med projektet er kommet mere fokus på denne mangesidede anvendelighed af en maritim uddannelse. Sektoren fremstår dermed ikke udelukkende som en levevej, der foregår på vand. Maritime uddannelser ses i højere grad som adgangsbillet til en bred skare af erhverv. På den måde appellerer de maritime uddannelser nu også i høj grad til studerende, der ikke ønsker at arbejde på vandet, og projektet har således nuanceret de studerende billede af, hvad den maritime sektor dækker over. De studerende begrænser ikke deres karrieremuligheder, fordi de har en maritim uddannelse. De har brede muligheder. (Underviser) Flere studerende beskriver også, hvordan de har kunnet anvende det, de har lært på kurset/faget efterfølgende. En studerende fortæller eksempelvis, hvordan hun i sin praktik i et dansk transportfirma kunne bruge sin viden fra kurset: I praktikken var jeg tilknyttet den maritime afdeling, så det var lettere at forstå sproget, jargonen og problemstillingerne. Mange problemer er de samme til vands som til lands, så meget kan genbruges. (Studerende) 23

25 Mange af kurserne har således skabt øget indsigt i og forståelse for arbejdet inden for det maritime område og har formået at udbrede opfattelsen af, at de kompetencer, man får med en maritim uddannelse, kan anvendes både til lands og til vands Udbyttet for kursusdeltagere fra branchen har også været højt Som nævnt i indledningen er flere af de interviewede studerende, der allerede arbejder inden for branchen, og har deltaget i projektets maritime kurser som efter- og videreuddannelse. For disse er det samlede billede af kurserne det samme som de andre studerende, nemlig at udbyttet har været stort, og at undervisningen har været god. Hvis man savner nogle konkrete værktøjer, så er undervisningen god og relevant. Kvaliteten er god, underviserne er kompetente, og der er variation i undervisningen. (Studerende) Det, der især fremhæves som styrken ved disse kurser, er, at deltagerne har fået rusket op i deres viden og fået nye indspark til deres daglige arbejde. Evalueringen viser, at de studerende gennem kurserne har fået et nyt blik på deres arbejde. Samtidig har deltagerne fået meget ud af at høre om, hvordan andre inden for samme branche arbejder. Desuden giver deltagerne udtryk for, at de har fået tilføjet ny teoretisk viden på det, de tidligere har lært. Meget af indholdet fra kurset har jeg allerede brugt. Kurset har været med til at forbedre mit udsyn på ting. Mange folk tror, at de har styr på det hele og ved alting, lige indtil de får det opfrisket igen. (Studerende) Evaluator erfarer i den forbindelse, at der på disse kurser har været en høj grad af videndeling blandt deltagerne, som de har kunnet tage med sig i deres eget arbejde efterfølgende. Ligeledes har flere oplevet, at de gennem kurset har fået udvidet deres netværk, hvilket har været særligt givende, fordi det netop har været med folk fra samme branche. Det er et plus, at deltagerne kommer fra den samme klynge, samme felt det er et godt sted at networke. Når vi er i samme båd, er der mange ting vi har tilfælles. Vi kan relatere til det samme. Vi taler samme sprog, og det hjælper meget i forhold til networking. (Studerende) Det, at vi var fra samme branche, betød, at det var nemmere at relatere til hinanden. (Studerende) Projektet har altså skabt grobund for et blivende netværk, hvor deltagerne kan bruge hinanden fremover, hvis de står over for udfordringer, hvor de har brug for sparring med folk inden for samme branche. Ligeledes har det givet dem et nyt blik på deres arbejde og nye ideer til, hvordan man kan forbedre sit arbejde eller arbejde på en anden vis Mange studerende fortsætter i den maritime bane For de studerende er der varierende årsager til, at de vælger et fag inden for det maritime område og herefter fortsætter i denne retning. 24

26 Evalueringen viser, at flere af de studerende i forvejen er interesserede i den maritime sektor. Nogle giver udtryk for at have valgt den maritime vej, fordi de synes, det er en spændende og udfordrende levevej, hvor der er mange forskellige erhvervsmæssige muligheder. Der er virkelig potentiale i sektoren. Udviklingen går derhen af, at man programmerer mere, og det vil jeg gerne. Det er der et stort arbejde i. (Studerende) Maritim logistik er nemt at sælge til de studerende. Det er spændende, fordi det har stor betydning for Danmark, og industrien har et stort potentiale. Det kan man se. Og det er blevet styrket yderligere hos de studerende i DKMK. Hver gang der er et kursus, så kommer der mere fokus, for de studerende taler med hinanden. (Projektpartner) Dette er også grunden til, at mange studerende fortsætter i den maritime bane. Ligeledes nævner flere som nævnt, at det er en sektor, der udvikler sig meget og går i retning af mere programmering og automatisering, hvorfor der fremadrettet synes at være et stort potentiale i at uddanne sig inden for det maritime område. Et andet fund i evalueringen er, at flere undervisere fremhæver jobsikkerheden inden for det maritime område som en baggrund for at uddanne sig inden for dette felt. Flere undervisere mener netop, at det er jobsikkerheden og indtjeningsmulighederne, som er en vægtig grund til, at de studerende vælger den maritime retning. Grunden til, at de studerende finder sektoren interessant, er fordi man kan tjene penge her. Det er en stærk business. (Underviser) Det, der tiltrækker, er, at der er jobs lige her pt. Ud over det kan du opleve en masse ting, hvis du får et job inden for det maritime. Teknikken er unik. Hvis du kan være teknisk i Det Blå Danmark, kan du være teknisk hvor som helst. (Underviser) Evaluator har således både blandt studerende og undervisere fundet en udbredt opfattelse af, at mange studerende fortsætter i den maritime bane, fordi det giver mulighed for at fremme karrieren, og fordi de ved, at de vil kunne få job efterfølgende. Her spiller branchens beskæftigelsesmæssige størrelse og økonomiske betydning for Danmark naturligvis ind. Ud over de studerende, der har haft en interesse inden for det maritime område på forhånd, er der også en del studerende, for hvem de maritime fag har været obligatoriske. Faget har derfor for nogle studerende været første møde med maritime tematikker, og for mange af disse studerende har dette møde været medvirkende til at afklare, om de skulle vælge den maritime vej fremadrettet. De introducerende kurser har således skabt grobund for valg af videre studieplan. Jeg troede, jeg ville have noget om vejtrafik videre frem. Men faget transportlogistik er en blanding af det maritime og veje, så jeg tog faget for at finde ud af, hvad jeg syntes var spændende inden for transport. Så det var for at prøve noget forskelligt af. Jeg fandt ud af, at det netop er maritim logistik, jeg finder interessant. (Studerende) Evalueringen viser, at det for flere af de studerende, som ikke havde kendskab til den maritime sektor, inden de deltog i de obligatoriske fag, netop har betydet, at de efterfølgende har fået en interesse for det maritime og 25

27 valgt at fortsætte i denne retning. De maritime fag i projektet er således med til at rekruttere studerende, som ikke tidligere ville være gået den maritime vej. Mange af underviserne fortæller om, hvordan de har oplevet en øget interesse inden for det maritime område blandt de studerende, hvilket kommer til udtryk ved, at flere af de studerende skriver speciale om et emne inden for det maritime område, og andre har fået åbnet øjnene for arbejdet i denne sektor, som de gerne vil arbejde inden for efter endt uddannelse. Nu vil jeg gå den maritime vej. (Studerende) Faget har været med til åbne op for, hvad mine muligheder var. (Studerende) Det har givet et nyt billede af, hvad det maritime er. (Studerende) Mange af de studerende har efterfølgende fået relevante jobs inden for maritime virksomheder. (Projektpartner) Der er stor interesse på de her projekter. De vælger dem i sidste ende, når de skal skrive speciale. (Projektpartner) Der ses altså en tendens til, at flere studerende har fået øjnene op for den maritime sektor og fortsætter den vej i deres uddannelse og efterfølgende erhverv. Med fagene/kurserne bliver der skabt en bevidsthed blandt de studerende om de mange muligheder, de har med en maritim uddannelse. Evaluator vurderer, at fagene på denne måde er med til at ændre de studerendes mindset og orientering i løbet af deres uddannelsesforløb. Dette betyder, at det ikke først er, når de er færdiguddannede og skal kigge efter arbejde, at de begynder at overveje mulighederne inden for det maritime område. De har således allerede blik på området, mens de studerer og skal vælge fag, retning og specialeemne. Så nu er de studerende allerede interesserede i Det Blå Danmark, det maritime, i løbet af uddannelsen, og ikke når de er færdiguddannede. (Projektpartner) Allerede under uddannelsesforløbet er der således en orientering mod arbejdsmarkedet, og med den høje grad af erhvervsinddragelse i undervisningen bliver de studerende i stand til efterfølgende at vælge, hvilken retning og branche de kunne forestille sig at arbejde i. Det har givet mig et billede af, hvilke jobmuligheder der er. Jeg har snakket med mange virksomheder, der arbejder med offshore. De har givet os indsigt i, hvad de laver, og hvad vi kan lave. (Studerende) Evaluator vurderer, at det er et positivt resultat af projektet, at der tidligt i de studerendes uddannelsesforløb etableres en orientering omkring det maritime område. Projektet har således formået at tiltrække flere studerende til de maritime fag og fastholde disse i den maritime bane. 26

28 4.2.7 Mange kurser fortsætter efter projektperiodens udløb Der har gennem projektperioden været en stigende interesse for de udbudte maritime fag/kurser. Grundet den store interesse for de maritime kurser/fag, fortsætter mange fag/kurser efter endt projektperiode. Succesen er, at de her to kurser løber rundt af sig selv nu. Det er en overskudsforretning. Kurserne fortsætter, selvom projektet slutter.' (Underviser) Da projektet har muliggjort oprettelsen af nye maritime kurser, er kendskabet og efterspørgslen gradvist vokset. Både projektpartnere, undervisere og studerende påpeger imidlertid, at det er vigtigt også fremadrettet at skabe fokus på det maritime område. Med henblik på at sikre konkurrencedygtigheden, så Danmark fortsat er en af de førende spillere inden for det maritime område i fremtiden. Det er godt at skabe mere fokus på det maritime område. Vi har brug for dygtige maritime ledere. Det er det, vi lever af. (Studerende) Evalueringen viser, at de mange positive tilbagemeldinger fra studerende spreder sig til andre studerende. På den måde bliver der løbende skabt en større efterspørgsel efter kurser og fag inden for det maritime område. Det er også evaluators indtryk, at den generelle tilfredshed med fagene betyder, at de studerende gerne anbefaler fagene til andre. Flere af underviserne påpeger, at projektet har medført, at der er skabt et maritimt miljø, som også gør det mere attraktivt og muligt at vælge den maritime vej. Vi har tidligere sendt de studerende, der ville noget i den maritime retning, til Oslo. Nu kan vi selv tilbyde noget. Der er kommet en kritisk masse her på uddannelsesinstitutionen, hvor vi har skabt et miljø inden for maritim forskning. (Projektpartner) Der har således alt i alt været mange positive oplevelser med kurserne/fagene på de involverede uddannelsesinstitutioner, hvor kurserne flere steder er blevet bæredygtige og nu kan løbe rundt uden støtte fra projekt DKMK. Der er dog både projektpartnere og undervisere, der påpeger, at det ikke vil blive helt det samme, når pengene fra projektet ikke er der mere. Den frihed, de har haft til at afprøve forskellige ideer, vil formodentlig forsvinde, når man er mere afhængig af deltagere og økonomi. Ligeledes er der nogle kurser, som der er efterspørgsel på, men hvor der kræves nye projektmidler for at muliggøre fortsættelsen. Vi ville gerne fortsætte med nogle af vores kurser, der er meget efterspørgsel. Men det er nødvendigt med flere penge. Der er mulighed for at fortsætte, hvis pengene er der. (Underviser) Det er evaluators erfaring, at mange projekter stopper, når finansieringen også stopper. Dette betyder ofte, at gode erfaringer og ideer går i glemmebogen, når projektpartnerne selv skal til at betale. Denne evaluering viser imidlertid, at efterspørgslen af de maritimt rettede fag er der, og at mange af fagene og kurserne også fortsætter efterfølgende. Projekt DKMK er derfor på mange måder et godt eksempel på, at dele af projektet efterfølgende bliver forankret også selvom projektpartnerne selv skal til at betale. Ikke desto 27

29 mindre kan det være en udfordring for nogle af parterne at opretholde de oprettede fag, også selvom de mærker, at der er en efterspørgsel. I disse tilfælde er det derfor vigtigt for projektparterne at få undersøgt muligheden for, om faget/kurset kan fortsætte på anden vis end det var i projektet, såfremt dette ønskes. Nogle projektpartnere fortæller for eksempel om, hvordan kurser/fag fortsætter i fremtiden på baggrund af et par justeringer. 4.3 SAMARBEJDET OM PROJEKTET HAR SKABT ET GODT NETVÆRK I forandringsteorien fremgår det, at et af fokuspunkterne er samarbejde, og hvordan dette kan være med til at skabe stærke erhvervsklynger. Der er her både tale om samarbejde mellem de forskellige projektpartnere, mellem uddannelsesinstitutioner og mellem uddannelsesinstitution og erhverv. Overordnet set viser evalueringen, at projekt DKMK har formået at samle relevante aktører inden for det maritime område, at disse har haft stor glæde af at samarbejde, og at samarbejdet har været udbytterigt for alle. Samarbejdet har således været med til at skabe et solidt netværk mellem adskillige af partnerne, som kan bruges fremadrettet. I de følgende afsnit vil det blive uddybet, hvordan samarbejdet har udformet sig, hvad samarbejdet har betydet, og hvad det kan bruges til fremadrettet Viden og kompetencer er blevet samlet Projektpartnerne i projekt DKMK er på en og samme tid både forskellige og ens. Ens i den forstand at de alle har fingeren på pulsen inden for deres fokusområde inden for det maritime område, forskellige fordi fokusområderne er forskellige projektpartnerne i mellem. Samtidig er der tale om projektpartnere fra hele landet. I evalueringen fremhæver flere af de involverede partnere og interessenter, at det har været godt ved projektet, at viden og kompetencer inden for det maritime område er blevet samlet, hvilket der ikke tidligere har været tradition for. Jeg ser det som et forsøg at samle de kompetencer og den viden, der ligger om det maritime, og få fokus på, hvad vi kan her, og skabe mere opmærksomhed omkring det, vi kan tilbyde i Danmark inden for det maritime område. Jeg synes bestemt, at der er kommet mere fokus på det med projektet. Og det tror jeg også er opfattelsen rundt omkring. (Interessent). Det er vigtigt, at man har formået at bringe industrien sammen. Jeg ser bestemt, at fordelen er det her netværk, hvor man kan tale sammen om udfordringer og spændende projekter, der kan støtte op om udvikling og vækst. (Interessent) Ved at samle forskellige aktører bliver disse aktørers viden og kompetencer ligeledes samlet. Dette betyder, at de sammen kan diskutere muligheder og udfordringer inden for det maritime område. Hver projektpartner kan således bidrage med udfordringer og muligheder inden for deres spidskompetencer og viden, hvortil de øvrige partnere kan supplere med deres forslag og ideer til, hvordan mulighederne udnyttes, og udfordringerne løses. Både projektpartnere og interessenter giver udtryk for, at det skaber værdi, når man mødes på kryds og tværs og får diskuteret muligheder og udfordringer, og hvordan man sammen kan arbejde med disse. 28

30 Det skaber værdi, at man hører hinandens behov og får fokus på, hvad det egentlig er, man har som udfordringer i de forskellige dele af industrien. Er der noget, vi kan gøre sammen? Er der noget, vi kan gøre bedre? Er der noget, hvor vi kan hjælpe? Er der noget, hvor vi kan løfte hinanden? Det, synes jeg, i hvert fald er opnået. (Interessent). Dét at lære hinanden at kende, og lære hinandens problemstillinger at kende, det har været en vigtig del af projektet. (Projektpartner). Når viden og kompetencer mødes, mødes forskellige aktører også, som ikke normalt mødes. Selvom mange af projektpartnerne kendte til hinanden før projektet, viser evalueringen, at projektet har været med til at styrke netværket mellem dem, der i forvejen kendte hinanden, mens det på en og samme tid har været med til at skabe nye relationer og netværk. Mange påpeger, at projektet har været med til at få folk, som normalt ikke ville have mødtes, til at mødes og udveksle ideer. Dette har betydet, at projektpartnernes netværk er blevet større og samtidig også er blevet styrket. Det er det, sådan et projekt som Danmarks Maritime Klynge sikrer; at nogle, der eller ikke mødes, mødes. Det giver større sikkerhed for, at folks ideer og behov sættes på dagsordenen. (Interessent) Vi bredte netværket ud og lærte nogle bedre at kende og andre nye at kende. (Projektpartner) En ting er at samle viden og kompetencer, en anden er at udnytte, at disse er samlet, og for at få fuldt udbytte af disse er det nødvendigt også at få dem til at spille sammen, fx ved at diskutere specifikke udfordringer, supplere hinandens arbejde eller ved at give hinanden viden, som kan bruges fremadrettet. Evalueringen viser, at dette i høj grad er lykkedes. Dette kan der være flere årsager til. Evaluator vurderer, at det store engagement blandt projektpartnerne, lysten til at arbejde sammen og forståelsen af, at de sammen står stærkere i den internationale konkurrence, har været drivende faktorer for, at samarbejdet er lykkedes. I gennemførelsen af et ambitiøst projekt som DKMK er det samtidig vigtigt at sikre sig, at man har tænkt på alle relevante aktører i relation til løsningen af de givne udfordringer. Evalueringen viser i den sammenhæng, at projekt DKMK er lykkedes godt med at trække en både bred og relevant gruppe af aktører ind i projektet, enten i partnerkredsen eller i Advisory Boardet. Alle de interviewede aktører fra Advisory Boardet giver i den forbindelse udtryk for, at de har følt sig taget godt imod undervejs i projektet Sammen er man stærkere Et af de store fokuspunkter i interviewene har været det udbytte, projektpartnerne har fået af at arbejde sammen med de andre projektpartnere i projekt DKMK. Det er evaluators indtryk, at projektpartnerne har lært meget af hinanden og har fået større indsigt i, hvad de forskellige projektpartnere arbejder med. Det er en form for pandoras æske, som er lukket lidt op. Vi har fået større forståelse for, hvad de laver og har fået indblik i de andre projektpartneres arbejde. (Projektpartner). Samarbejdet har ud over en øget indsigt i hinandens arbejde skabt et godt netværk partnerne i mellem, hvor partnerne har videndelt, udfordret og hjulpet hinanden. Flere nævner, at de har fået øgede kompetencer til at 29

31 køre projekter, og at samarbejdet generelt har været utrolig udbytterigt. Dette skyldes især, at projektpartnerne føler, at de hver især har stået stærkere, fordi de har arbejdet sammen og har fået hinandens kompetencer i spil. Det har haft stor betydning, at vi er kommet tættere på hinanden. Når man mødes og taler sammen, så kan man løbe bedre og udnytte hinandens kompetencer. (Projektpartner). Samarbejdet har været rigtig godt. Vi har lavet noget for nogle af de andre projektpartnere vi har overført viden, som de kunne bruge i deres del af projektet. Det øger også kompetencerne. (Projektpartner). De andre projektpartnere kan give viden og ekspertise til os Vi har udvekslet erfaringer og udnyttet hinanden. (Projektpartner). Det samme giver en interessent også udtryk for: Det har været gavnligt at have deltagere fra så mange grene af den maritime industri. Det har betydet, at der er forskellige udgangspunkter, man kan høre hvad andre mener, hvad de ser som interessant. Det er vigtigt at få samlet folk fra forskellige dele af industrien. (Interessent). Evalueringen viser ligeledes, at alle projektpartnere har bidraget aktivt til at få alle kompetencer i spil, hvilket alle har haft stor gavn af. Dette har ligeledes haft stor betydning for de resultater, der er blevet skabt. Der har været stort engagement og entusiasme og god energi i rummet, når vi har mødtes. Der er ikke nogen, der har været freeriders, alle har bidraget. Der er også kommet mange varige relationer ud af det Samarbejdsrelationerne har betydet, at vi får større forståelse og kendskab til hinanden og de udfordringer vi står over for. (Projektpartner). Det er evaluators erfaring fra andre projektevalueringer, at engagement smitter. Derfor kan det ses som en fremmende faktor, at projektpartnerne har besiddet et stort engagement, da det både kan smitte af på hinanden, men også på undervisere og studerende, som kan mærke, at det er et projekt, der er interesse i og ikke mindst ledelsesmæssigt fokus på. Engagementet har isæt kunnet ses ved, at der har været et ønske om at indgå i et samarbejde og få mest muligt ud af det. Samarbejdet har ligeledes været med til at sætte fokus på vigtigheden af at samarbejde, hvilket mange af projektpartnere har fået øjnene op for. Jeg tror, det er vigtigt, at vi samarbejder på kryds og tværs Så der er nogen, der kan komplementere vores aktiviteter. (Projektpartner). Vigtigheden af at samarbejde har været i fokus, og det er evaluators indtryk, at projektpartnerne også i fremtiden vil udnytte det skabte netværk og deres kontakter til at tænke hinanden ind i deres arbejde for at stå stærkere EMUC har været en god projektejer Et projekt som DKMK kræver et stort arbejde både i forbindelse med at engagere partnere, holde styr på det formelle og sikre fremdrift i projektet. Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) har forestået projektledelsen af projekt DKMK. EMUC er den danske maritime klyngeorganisation og nationale maritime netværksforening, der bl.a. via deltagelse i nationale og internationale projekter inden for nærskibsfart, transport, logistik, 30

32 teknologi og kompetenceudvikling, har til formål at fremme udviklingen, medlemmer og hele det maritime erhverv i Danmark. Det er evaluators indtryk, at projektpartnerne har været glade for måden, projektet er blevet kørt på af EMUC. Flere projektpartnere har i interviewene påpeget, at der har været en god projektledelse i projektet, og at dette har haft stor betydning for dets fremdrift og gennemførelse. Det trekløver, der har været i EMUC, det har fungeret. Det har fungeret godt i forhold til afrapporteringer, det har været klart, hvad der skulle leveres ind til dem De har også knoklet for at få det til at fungere, og det er lykkedes. (Projektpartner). Jeg synes, det har været godt styret af EMUC. Det skal de have ros for. De har taget mange af de formalistiske ting og har ordnet det bilateralt, så vi ikke skulle tage os af det. (Projektpartner). Ovre i EMUC har de haft én person, som har siddet på økonomidelen, og det har fungeret godt, at der har været en, der har haft overblikket. Uden den funktion havde det været noget diffust noget. (Projektpartner). Både organiseringen af projektledelsen i EMUC, håndteringen af opgaver og kommunikationen udadtil bliver rost af projektpartnerne. Det har således været klart for projektpartnerne, hvilke ansvarsopgaver de har haft, og hvad de skulle levere. Dertil giver flere udtryk for, at de er glade for, at EMUC har stået for det mere administrative formalistiske arbejde i det omfang, det har været muligt. Dog bliver det af flere projektpartnere nævnt, at afrapporteringsformen har været både for ressourcekrævende og for omfattende. Det ville være godt, hvis man kunne finde en anden afrapporteringsform, så det er mindre ressourcekrævende, så vi kan koncentrere os om det, vi skal levere i stedet for at fortælle om, hvad det er, vi er ved at levere. (Projektpartner) Mange giver udtryk for, at de forstår baggrunden for afrapporteringen, men at de er uenige i måden, det bliver gjort på og mener, at det ville kunne gøres lettere fx ved at bruge uddannelsesinstitutioners egne evalueringsskemaer frem for start-stop-skemaer. Afrapporteringsformen kan EMUC dog ikke ændre på, og flere projektpartnere påpeger også, at EMUC har gjort det, de kunne, for at skåne projektpartnerne så meget som muligt. Dette er i høj grad blevet værdsat. Evalueringen viser ligeledes, at projektpartnerne føler, at de kan ringe til EMUC, såfremt de har spørgsmål eller har brug for vejledning. Vi har følt os godt hjulpet af leadpartner, også i opstarten af projektet. Det opleves tungt at deltage i et sådant projekt. Det skal man huske at tage med. Leadpartner har hjulpet i form af indledende kurser, og også undervejs i processen har vi fået god støtte og vejledning. (Projektpartner). Projektpartnerne har så at sige følt sig i trygge hænder hos EMUC og er meget tilfredse med måden, de har fungeret som leadpartner. Det bliver sågar påpeget, at organiseringen har været afgørende for, at det er lykkedes at skabe de resultater, der er blevet skabt. 31

33 Det er lykkedes at skabe disse resultater, fordi det har ligget i det regi, det har gjort hos EMUC, som i forvejen har masse netværk og har fået en masse omtale undervejs. (Projektpartner) Erhvervet er en vigtig medspiller For at øge kompetenceniveauet i den maritime sektor ved at uddanne og efteruddanne personer i den maritime sektor, er det afgørende, at man også får diskuteret behovet med arbejdsgiverne. Det er således nødvendigt at inkludere erhvervet, både for at skabe interesse for de studerende, som tidligere belyst, men også for at arbejdsgivere kan give deres indspil til, hvilke kompetencer der efterspørges samt sikre, at arbejdsgivere bliver opmærksomme på de studerende og de øgede kompetencer. Virksomhederne ved nu, at de kan samarbejde i en masse relationer, og det er jo givtigt for erhvervet. Og så har virksomhederne fundet ud af, at de selv har et ansvar. De vil gerne gå med ind i projekter og opgaver, der er rettet mod det maritime, og de holder gerne åbent for studerende fra uddannelserne og kan også lave undervisning i virksomhedscases. De har forstået, at de selv skal bidrage. Så nu er der en virkelig god vekselvirkning mellem virksomhederne og erhvervslivet, som der ikke var før.' (Projektpartner). Evalueringen viser, at det er vigtigt at have erhvervet med som medspiller. Dette er vigtigt, for at uddannelsesinstitutionerne kan udvikle fag og kurser, hvor der efterfølgende er aftagere af de studerende i erhvervet. På denne måde får erhvervet en aktiv rolle og mulighed for at bidrage med information om, hvilke kompetencer de mangler på en given arbejdsplads. Gennem projekt DKMK har virksomhederne fået øjnene op for, at de har mulighed for at påvirke uddannelserne. Som beskrevet i afsnit 4.2. er de studerende blevet udfordret i virksomhedscases og har fået mulighed for at få indblik i virksomhederne. Derudover har virksomhederne fået øjnene op for, hvad de studerende kan. Flere giver i evalueringen udtryk for, at samarbejdet mellem projektpartnerne står endnu stærkere, når erhvervet også får en aktiv rolle i dette samarbejde. Samarbejdet mellem industri og universiteter er vigtigt. Hvis man arbejder alene, kan man ikke udrette lige så meget, som hvis man arbejder sammen. (Underviser). Der har været en helt ny kontakt mellem os og uddannelserne, så de har fået en ny viden om erhvervslivet. (Projektpartner). Samarbejdet er således givende både for projektpartnerne, fordi uddannelsesinstitutionerne kan målrette fag og kurser bedre til erhvervslivet, men også for erhvervet, fordi de kan efterspørge bestemte kompetencer og på samme tid får øjnene op for, hvad de studerende kan. Det er evaluators vurdering, at der er kommet større forståelse mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner, som kan supplere hinanden i samarbejdet. Flere giver også udtryk for, at denne vekselvirkning har været afgørende for projekt DKMK. Vi har fået erhvervet med ind som medspiller. Det har været afgørende. (Projektpartner). Det væsentligste er, at projektet har skabt styrket dialog mellem erhverv, uddannelsesinstitutioner og også forskning. (Interessent). 32

34 Fra tidligere projekter er det evaluators erfaring, at det er essentielt at få erhvervet med ind som medspiller. Både for at skabe interesse hos de studerende, men også for at erhvervet kan være med til at påvirke, hvilke studerende, de gerne vil have. På baggrund af flere af de kvalitative interview, er det evaluators indtryk, at den styrkede dialog mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervet også vil blive benyttet fremadrettet, efter at projektet slutter Det maritime er blevet mere synligt Som tidligere påpeget, har samarbejdet været med til at skabe større opmærksomhed om parternes respektive muligheder og udfordringer, og skabt et større fokus på at udnytte hinandens kompetencer. Herunder har samarbejdet i projektet også været med til at synliggøre det maritime område for en bredere kreds end projektpartnerne og de studerende, der har deltaget i de maritime kurser/fag. Der er bl.a. blevet afholdt en kick-off konference i starten af projektet, en konference om maritim uddannelse og kompetencer undervejs i projektet og afslutningsvist har der været afholdt en afslutningskonference med fokus på de maritime kompetencer i fremtiden med udgangspunkt i projektets resultater. Konferencerne har haft til formål at sætte fokus på kompetenceudviklingen i den maritime sektor, diskutere muligheder og udfordringer inden for dette samt at se frem ad i forhold til, hvordan der sikres et fortsat fokus på dette område. Derudover er der blevet afholdt adskillige workshops, fx Workshop on Education, Competences and the Workforce in The Blue Denmark, Improving Coherence in the Maritime Educational System og Lean Maritime Workshop, ligesom der har været afholdt events med keyspeakers samt afholdt virksomhedsdage. Det er evaluators indtryk, at alle arrangementer har haft stor tilslutning af aktører inden for det maritime område. Det bedste projektet har skabt, det er den der dialog, hvor der er blevet italesat kompetencebehov. (Interessent). Der er blevet skabt flere efteruddannelsestilbud, som er mere målrettet behovet, og derved får vi løftet kompetenceniveauet i hele klyngen. (Interessent). Ja, jeg synes, der er blevet skabt et øget fokus på kompetenceudvikling i sektoren. Det er skabt en samlet viden om, hvad der sker i industrien, og hvor man kan møde andre folk fra industrien eller selskaber i den maritime sektor. Det er godt for Danmark. Det er nemlig vigtigt at samarbejde mere bredt i sektoren. (Underviser). Ved at italesætte de nye tilbud er det maritime blevet mere synligt på flere områder. De studerende har i højere grad fået øjnene op for en karriere i det maritime, uddannede fået løftet deres kompetencer, og den generelle kompetenceudvikling inden for det maritime har fået mere opmærksomhed. Gennem konferencer, møder og præsentationer, er det maritime lige pludseligt blevet meget mere synligt på vores uddannelsesinstitution. (Projektpartner). Kurserne har været med til at løfte det faglige niveau, og så har det været med til at fremme et fokus på det maritime område og Det Blå Danmark. (Projektpartner). 33

35 Hertil kommer, at flere af projektpartnerne har fået skabt et maritimt miljø i højere grad, end det tidligere var tilfældet, hvilket både gælder i uddannelses- og forskningsmæssig forstand. Et maritimt miljø de både oplever, at der er interesse for, og som er med til at løfte dem som uddannelsesinstitution. Vi har fået skabt et miljø for maritim forskning. (Projektpartner). Evalueringen viser således, at projektet har været med til at skabe et øget fokus på kompetencebehovene på det maritime område, dels blandt uddannelses- og forskningsmiljøet i Danmark, dels blandt aktører inden for den maritime sektor. Samtidig har projektpartnerne fået en øget maritim profil, som fremadrettet kan være med til at tiltrække flere til den maritime branche, hvilket er i overensstemmelse med den opstillede forandringsteori. og de forventede kortsigtede resultater og resultater på mellemlangt sigt Et godt fundament for fremtidigt samarbejde er blevet skabt Som det fremgår af evalueringen, har projekt DKMK bestået af et tæt samarbejde mellem projektpartnerne, som ikke alle samarbejdede i forvejen. Det er også det, som flere af interessenterne påpeger som særligt ved projektet. EMUC har formået at samle forskellige aktører, hvor videndelingen inden for havneudvikling, miljø og en masse andre emner er blevet styrket. (Interessent). Et projekt som Danmarks Maritime Klynge kan bringe folk sammen. (Interessent). I tillæg til dette påpeger både interessenter og projektpartnere, at det er vigtigt, at dette samarbejde ikke bliver glemt eller nedprioriteret, når projektet slutter. Det er klart, at det er vigtigt, at vi ikke stopper her, men at der bygges videre på det, som er blevet lavet i projektet. (Projektpartner). Selvom projekt DKMK på mange måder har skabt gode resultater og har fået skabt et øget fokus på kompetenceudvikling i sektoren, er de mere langsigtede resultater endnu ikke opnået. For at disse opnås, er det nødvendigt med et fortsat fokus på samarbejde og kompetenceudvikling i den maritime sektor. Flere af interessenterne påpeger også, at dette er utroligt vigtigt, og at de håber, at det, projektet og projektpartnerne har været med til at skabe, blot er starten på et godt og blivende samarbejde. Det er vigtigt, at netværket holdes sammen, og at man en eller to gange om året laver nogle tværgående workshops. Erhvervet skal også hele tiden være med, så vi hele tiden er opdaterede på kompetencer. (Interessent). Jeg håber, at netværket kan bruges fremadrettet. Når man har et netværk, så har man lettere ved at få fundet løsninger, som man ikke kan håndtere inden for sin egen virksomhed. Med et netværk har man nogen at gå til og få ideer fra. (Interessent). Her påpeges vigtigheden af at holde netværket sammen for fortsat at finde gode løsninger på udfordringer i branchen. Det er evaluators erfaring, at det kan være en god idé at skabe formelle rammer om vedligeholdelsen 34

36 af netværket, som den ene interessant også påpeger. Dette kan gøres gennem events, møder, workshops eller lignende, hvor alle er inviteret og kan mødes og diskutere muligheder og udfordringer. Dog kan netværket også bruges mere ad hoc, hvor projektpartnere kan kontakte hinanden, når de har brug for at vende en problemstilling med en anden partner, eller når de på anden vis kan udnytte hinandens kompetencer. Evalueringen viser, at alle projektpartnere giver udtryk for, at de har fået et godt netværk ud af samarbejdet, som de vil bruge fremadrettet. Projekt DKMK har således være med til at skabe et godt fundament for fremtidigt samarbejde, både i form af mindre samarbejder, men også i form af større samarbejder som fx lignende projekter. Evaluator er således bekendt med, at flere af parterne allerede er gået sammen om en ny og ambitiøs projektansøgning målrettet erhvervsuddannelserne med relevans for den maritime sektor. Alle havde en god relation mellem hinanden. Så det bliver helt klart nogle blivende relationer, efter at projektet afrundes. (Projektpartner). Vi har nu et fundament, vi kan bygge videre på, selvom projektet er slut. (Projektpartner). Det er evaluators klare indtryk, at projektpartnerne har fået øjnene op for, at de kan bruge hinanden fremadrettet, at de står stærkere, når de arbejder sammen, og at dette samarbejde er vigtigt for at sikre konkurrencedygtighed inden for den maritime branche i Danmark. Evalueringen viser således, at projektet har været med til at styrke den maritime klynge i Danmark. 35

37 5. Metode og datagrundlag Oxford Research har i perioden oktober til november 2014 gennemført nærværende evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge. Følgende afsnit redegør for de metode- og kildeelementer, der er anvendt i evalueringen. Evalueringen er baseret på kvalitative interviews, hvortil der er inddraget forskellige kilder, og anvendt kildetriangulering. Dette indebærer, at der er indsamlet viden om projektet fra flere kilder med forskellige relationer hertil. Med kildetrianguleringen har informanternes udsagn kunnet understøtte og udfordre hinanden, for dermed at sikre en så valid og grundig evaluering som muligt. For at få yderligere indblik i projektet, har evaluator ligeledes foretaget en løbende desk research. 5.1 DESK RESEARCH For at få indblik i aktiviteterne i projekt DKMK er der forud for dataindsamlingen foretaget en desk research. I desk researchen har evaluator orienteret sig på dkmk.dk for at skabe overblik over de konkrete aktiviteter og resultater. Derudover har evaluator orienteret sig i tilsendte statusrapporter og status over udviklede uddannelsesforløb og efteruddannelseskurser. Desuden har evaluator forud for hvert interview orienteret sig i uddannelsesinstitutionernes beskrivelse af de forskellige fag og de udviklede aktiviteter for at skabe et godt afsæt for de kvalitative interview samt for at kunne vurdere projektets målopfyldelse på aktivitets- og outputniveau. 5.2 KVALITATIVE INTERVIEWS Evalueringens bærende element består af semistrukturerede kvalitative interviews. Gennem kvalitative interviews er der opnået en konkretiseret og kontekstnær viden om projektets gennemførte aktiviteter, samt hvilke resultater disse har skabt. Interviewene er dels gennemført som face-to-face interviews, dels som telefoninterviews. Det er prioriteret, at de informanter, der har været tættest på projektet, projektpartnerne, er blevet interviewet face-to-face, mens de informanter der i højere grad har været i periferien af projektet, fx studerende, er interviewet over telefon. Interviews med projektets nøgleinformanter, projektpartnerne, er foretaget i starten af evalueringen, og ud fra dette center er vi gået et led ud til underviserne og dernæst de studerende. Interview med interessenterne er sket sideløbede med de andre interviews. Der er i alt foretaget 29 interview: Ni interviews med projektpartnere Seks interviews med undervisere Ti interviews med studerende Fire interviews med interessenter Denne organisering af interviewkronologien har betydet, at vi har siddet med størst mulig viden som interviewere, hvor det foregående niveau har givet os viden om det kommende niveau. 36

38 5.2.1 Projektpartnerne Projektpartnerne har været nøgleinformanter ift. evalueringens fokusområde og evalueringsspørgsmål, hvorfor det har været vigtigt at interviewe samtlige partnere i projektet, så alle har følt sig inddraget i evalueringen. Projektpartnerne omfatter CBS Executive, CBS Maritime, Danske Maritime, DTU Transport, Force Technology, Maskinmesterskolen København, Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, SIMAC, Aarhus Maskinmesterskole og EMUC. Formålet med interviewene har været at få indblik i, hvor projektet har skabt værdi og resultater. Her er der særligt fokuseret på, hvad disse resultater består af, og hvordan disse kan videreføres. Desuden har ønsket med interviewene været at afdække, hvad der har fungeret godt gennem projektets samarbejde. Interviewene med projektpartnerne har omhandlet: De udviklede og gennemførte kurser/efteruddannelser/uddannelsesforløb Projektets organisering og implementering Effekterne af projektet Forankringen Samarbejdet mellem projektpartnerne Undervisere Evalueringen har forsøgt at ramme en bred vifte af undervisere ved inddragelse af repræsentanter fra flere af projektets uddannelsesinstitutioner. Der er således gennemført interview med seks undervisere. Hertil kommer, at nogle af projektpartnere ligeledes har fungeret som undervisere i projektet. Formålet med at interviewe undervisere har været at få et indblik i, hvordan kurserne er implementeret og har fungeret i praksis. Herunder har det været et ønske at afdække, hvordan underviserne har oplevet, at de studerende tager imod viden fra undervisningen, og hvad de efterfølgende kan bruge denne viden til. Interviewene har omhandlet: De kurser underviserne har undervist i Hvilke resultater kurset/faget har skabt Hvilken værdi kurset/faget har haft for deltagernes kompetenceniveau og for den maritime sektor generelt Kursernes videreførelse Studerende Projektpartnere og undervisere har henvist til studerende, der har deltaget i efteruddannelseskurser eller taget et fag i forbindelse med projektet. Blandt disse har evaluator fået kontakt med 10 studerende, hvoraf tre allerede besidder et job inden for den maritime område. De studerende kommer fra en bred vifte af forskellige kurser 37

39 og institutioner og er inddraget i evalueringen for at afdække, om de udbudte kurser/fag har haft relevans og været brugbare for deltagerne. Formålet med interviewene har ligeledes været at få indblik i de studerendes tilfredshed med kurserne, hvad denne skyldes, og hvorvidt kurserne har medvirket til et kompetenceløft hos de studerende. Interviewene har omhandlet: Relevansen og anvendeligheden af det fulgte efteruddannelseskursus/uddannelse Om og hvordan de studerende har oplevet kompetenceudvikling og øget viden om den maritime sektor Hvad de kan bruge kurset/faget til i deres (fremtidige) arbejde, og hvorvidt de føler sig rustet og motiveret til at arbejde inden for den maritime sektor Interessenter Evalueringen har inddraget interessenter med det formål at få udsagn fra parter, der er tæt på projektet, men som ikke er direkte involveret. Med denne inddragelse har håbet været at få et mere eksternt syn på projektets resultater og værdi. Ligeledes kan interessenter tæt på projektet have værdifulde inputs til, hvordan indsatsen inden for et givent område fremad kan styrkes, og hvor der er særlige behov og muligheder for nye fremadrettede initiativer. De fire interessenter, der er udpeget af EMUC, er alle medlemmer af Advisory Boardet og repræsenterer henholdsvis Maskinmestrenes Forening, Syddansk Universitet, Ministeriet fra Forskning, Innovation og Videregående uddannelser og SKULD Copenhagen. Interviewene med interessenterne har omhandlet: Deres kendskab til projektet Hvilke resultater de synes, at projektet har medført Hvad der er vigtigt fremadrettet for at styrke sektoren i forhold til kompetenceudvikling 38

40 39 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR 2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46) office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu

Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Indleveret til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC)

Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Indleveret til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Indleveret til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) November 2014 0 Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Rapport indleveret til Europas Maritime

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.

Læs mere

Midtvejsevaluering af den regionale Task Force for klimatilpasning. Af Oxford Research, august 2017

Midtvejsevaluering af den regionale Task Force for klimatilpasning. Af Oxford Research, august 2017 Midtvejsevaluering af den regionale Task Force for klimatilpasning Af Oxford Research, august 2017 Indholdsfortegnelse Formål og fokus for midtvejsevalueringen s. 3 Metode og datagrundlang s. 4 Om den

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt

Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt Vedrørende Udbud af forløb ved Aarhus Universitet, der skal introducere studerende til højtuddannedes jobfunktioner i små og mellemstore virksomheder -

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Analyse af Aarhus 2017s effekt på de kreative erhverv. Casebaseret og kvalitativ analyse December 2017

Analyse af Aarhus 2017s effekt på de kreative erhverv. Casebaseret og kvalitativ analyse December 2017 Analyse af Aarhus 2017s effekt på de kreative erhverv Casebaseret og kvalitativ analyse December 2017 Indhold 1. Indledning 2. Konklusion 3. Vurdering af effekter 3.1. Netværk og relationer 3.2. Virksomhedernes

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet

BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet Anbefalinger til realisering af Strategi -2018, jf. strategiske spor Den politiske styregruppe nedsatte i oktober 2015 tre arbejdsgrupper, der skulle komme med anbefalinger til realiseringen af Business

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende

Resultatkontrakt. Vedrørende Resultatkontrakt Vedrørende Udbud af forløb ved Aarhus Universitet, der skal introducere studerende til højtuddannedes jobfunktioner i små og mellemstore virksomheder - delaktivitet under projekt Markedsplads

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på

Læs mere

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for

Læs mere

Pulje til opkvalificering målrettet infrastrukturprojekter og flaskehalse

Pulje til opkvalificering målrettet infrastrukturprojekter og flaskehalse Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering målrettet infrastrukturprojekter og flaskehalse Finanslovskonto 17.46.41.50 Projektets navn: Tværkommunale opkvalificeringstiltag til infrastrukturprojekter

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

2017 STRATEGISK RAMME

2017 STRATEGISK RAMME 2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Nye muligheder til de dygtigste

Nye muligheder til de dygtigste Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag

Læs mere

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Svendborg Søfartsskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. d. 13.06.2018 Svendborg København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand

Læs mere

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Oplæg til evaluering af ikraft

Oplæg til evaluering af ikraft Oplæg til evaluering af ikraft Baggrund Der skal gennemføres en ekstern evaluering af projektet ikraft inden udgangen af 2010. ikraft har til formål at skabe vækst og udvikling i Region Midtjylland ved

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Vækstteamet for Det Blå Danmark anbefaler, at Det Blå Danmarks kompetencer, forskning og innovation styrkes. Det maritime brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Læs mere

Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017

Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT 18. juni 2018 Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Hvem står bag? n Teknologipagtens sekretariat er forankret i Fonden For Entreprenørskab. 8-OKT-18

Hvem står bag? n Teknologipagtens sekretariat er forankret i Fonden For Entreprenørskab. 8-OKT-18 Hvem står bag? n Bag teknologipagten står Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. n Teknologipagtens sekretariat er forankret

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017

Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Praksisnær guide om mikromobilitet. inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner

Praksisnær guide om mikromobilitet. inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner Praksisnær guide om mikromobilitet inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner Nørre Voldgade 29 1358 København K Tlf. 3369 4040 www.ac.dk Weidekampsgade

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere